Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

Transkript

1 Produktionsøkonomi PLANTEAVL 2017

2

3 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park Aarhus N T F W seges.dk Forfattere og redaktører Mikkel Gejl Hansen, Erhvervsøkonomi Ove Lund, Erhvervsøkonomi Michael Højholdt, Erhvervsøkonomi Vibeke Hjorslev Rasmussen, Erhvervsøkonomi Knud Erik Jensen, Jura & Skat Trine Eide, Anlæg & Miljø Layout, grafik og produktion Connie Vyrtz Pedersen, PlanteInnovation Foto Hvor intet andet er angivet: Medarbejdere hos SEGES og Teknologisk Institut Tryk GP-tryk & Zeuner Grafisk Oplag stk. ISSN (tryk) ISSN (web) Produktionsøkonomi udgives en gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på landbrugsinfo.dk

4 FORORD Denne pjece præsenterer dels resultater af analyser af 2016-regnskaber fra planteavlsbedrifter, dels fire artikler med fokus på aktuelle emner inden for planteavlens produktionsøkonomi. Analyser af dækningsbidrag, totaløkonomi på bedrifterne og ti års udvikling er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til SEGES økonomidatabase. Desuden er maskinomkostningerne analyseret på baggrund af driftsgrensanalyser. I fire temaartikler behandles aktuelle emner, som planteavlere og deres rådgivere kan bruge til inspiration, når der arbejdes med udvikling og effektivisering af planteproduktionen. Temaerne behandler følgende emner: Optimér økonomien i din kornbeholdning Hvad betyder oplagring af korn for bedriftens økonomi, under hensyntagen til likviditet, prisudvikling, omkostninger til lagring og muligheder for prisafdækning? Hvad kan du bruge tallet fremstillingspris korn til? Hvordan beregnes fremstillingsprisen, og hvad kan dette krav til kornpris bruges til i en optimeringssammenhæng? Jordfordeling og økonomiske perspektiver Hvordan gennemføres en jordfordeling, hvad koster det typisk og hvilke gevinster er der at hente for lodsejerne? Økonomistyring er krumtap i virksomhedens ledelse Hvorfor er økonomistyring så vigtig i ledelse af virksomheden, og hvordan gennemføres det i praksis? Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved produktionsøkonomiteamet på SEGES med indspil fra kolleger og øvrige samarbejdspartnere. Redaktionen er afsluttet den 14. august PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

5 INDHOLD Forord... 4 Dækningsbidrag mark opdelt på bedriftstype og jordtype... 6 Maskinomkostninger på planteavlsbrug...14 Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser Ti års udvikling i planteavlen Optimér økonomien i din kornbeholdning TEMA Hvad kan du bruge tallet fremstillingspris korn til? TEMA...44 Jordfordeling og økonomiske perspektiver TEMA Økonomistyring er krumtap i virksomhedens ledelse TEMA Faktaark om beregning af maskin- og arbejdsomkostninger...60 Resultatudtryk...62 Temafortegnelse...64 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

6 DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE Der er mellem 25 pct. og 40 pct. forskel i dækningsbidrag mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel for planteavls- og svinebedrifter. > > MIKKEL GEJL HANSEN ERHVERVSØKONOMI Dækningsbidraget er opgjort for forskellige bedriftstyper og opdelt efter den fremherskende jordtype på ejendommen. Tabel 1 giver mulighed for at sammenligne det samlede dækningsbidrag for markbruget på en enkelt bedrift med gennemsnittet af bedrifter inden for foruddefinerede grupper. Tabellen bruges ved at identificere den bedriftstype, der bedst matcher egen bedrift. Derefter udregnes dækningsbidraget for egen bedrift, som det er vist i boksen. Til slut sammenlignes med gennemsnit og bedste tredjedel for sammenligningsgruppen. Når egne tal sammenlignes med tabel 1, bør man være opmærksom på, hvor mange bedrifter der indgår i analysegrundlaget. Især vil opdelingen i bedste tredjedel kunne vise væsentligt afvigende resultater i forhold til det forventede, når der blot indgår få ejendomme i analysegrundlaget. DEFINITION AF DÆKNINGSBIDRAG MARK Bruttoudbytte planteavl - udsæd - gødning - planteværn - diverse vedr. planteavl = dækningsbidrag i alt / antal ha = dækningsbidrag pr. ha Under punktet diverse vedr. planteavl indgår blandt andet rense-, tørrings- og certificeringsomkostninger. 6 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

7 TABEL 1. DÆKNINGSBIDRAG MARK (DB) PÅ UDVALGTE BEDRIFTSTYPER I GENNEMSNIT, BEDSTE TREDJEDEL OG PROCENTVIS FORSKEL FRA GENNEMSNITTETS DB TIL BEDSTE TREDJEDELS DB ANTAL BEDRIFTER TIL BEREGNING AF GNS. DB KR. PR. HA, GNS. DB KR. PR. HA, BEDSTE TREDJEDEL FORSKEL FRA GNS. TIL BEDSTE TREDJEDELS DB PLANTEAVLSBEDRIFTER JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED SVIN JB % JB % Med vanding % JB % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION SUKKERROER Alle jordtyper % BEDRIFTER MED HOVEDPRODUKTION KARTOFLER Alle jordtyper % Kategorisering af analysegrundlaget Bedrifter over 25 ha indgår i datagrundlaget og kategoriseres i grupper efter den dominerende jordtype. Jordtyperne er opdelt i fire grupper: JB 1 og JB 3 JB 2 og JB 4 Vandet sandjord JB 5,6,7,8 og 9. Opdeling af bedrifterne følger nedenstående specifikationer og afviger dermed lidt fra den såkaldte G-type opdeling: Kvægbedrifter har bruttoudbytte fra mælk og kvæg på kr. eller derover. De er ikke medtaget i denne analyse, da de ikke er sammenlignelige med de øvrige grundet en ofte stor andel af grovfoderproduktion, som overføres internt. Bedrifter med hovedproduktion kartofler har mere end kr. i bruttoudbytte fra kartofler og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter. Denne kategori omfatter både lægge-, spise-, proces- og melkartofler. Bedrifter med hovedproduktion fabriksroer har mere end kr. i bruttoudbytte fra fabriksroer og opfylder ikke kriterier for kvægbedrifter eller kartoffelbedrifter. Bedrifter med svin har mere end kr. i bruttoudbytte fra svin, fjerkræ og mink og er ikke kvægbedrift, kartoffelbedrift eller bedrift med fabriksroer. Planteavlsbedrifter indgår ikke i de ovennævnte kategorier og har et bruttoudbytte fra salg af korn på mere end kr. Kategoriseringen har betydning for resultaterne. Såfremt opdelingen i jordbundstyper var anderledes, eller grænserne for bruttoudbytte for bedriftstyperne var anderledes, ville analyserne give tilsvarende anderledes resultater. Resultater for 2016 Den relative forskel i dækningsbidrag imellem gennemsnittet og den bedste tredjedel har ændret sig meget i forhold til 2015 for alle jordbundstyper og for alle typer bedrifter. Der er mellem 25 pct. og 40 pct. forskel mellem gennemsnittet og den bedste tredjedel for planteavls- og svinebedrifter. Planteavlsbedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha på tværs af jordbundstyper. Det dækker over en variation fra kr. på JB 1+3 til kr. på JB 5-9. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

8 Svinebedrifter har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha. Det dækker over en variation fra kr. på JB til kr. på JB 5-9. Fabriksroeavlerne har et gennemsnitligt dækningsbidrag på kr. pr. ha, mens kartoffelavlerne opnår kr. pr. ha i gennemsnit. Forskellen i dækningsbidrag, mellem gennemsnittet og gennemsnittet af den tredjedel med de bedste dækningsbidrag, er over niveau med de foregående år med 25 pct. til 34 pct. for bedrifter med svineproduktion, 29 pct. til 40 pct. for planteavlere, mens det for sukkerroedyrkerne er 30 pct. For kartoffelavlerne er forskellen noget større med hele 51 pct. Høstudbytte og dækningsbidrag Som tabel 1 indikerer, er der væsentlige variationer i dækningsbidraget mellem bedrifterne. En vigtig årsag til dette er høstudbytterne. Figur 1 viser variationerne i udbyttet i vinterhvede for 888 planteavlsbedrifter - alle jordbundstyper. Figur 1 viser blandt andet at: ca. 25 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen avlede 60 hkg eller derunder i vinterhvede i 2016 ca. 50 pct. avlede 70 hkg eller derunder godt 75 pct. avlede 80 hkg eller derunder knap 10 pct. avlede mere end 90 hkg. Afgrødefordelingen og gennemsnitlige udbytter for de 888 planteavlsbedrifter i analysen ses i tabel 2. De ret store variationer i udbytter i vinterhvede ses også i andre afgrøder, ligesom de slår igennem på dækningsbidraget. I figur 2 ses variationen i dækningsbidrag mark for planteavlsbrug i analysen, alle jordbundstyper. Det ses blandt andet, at: 48 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på kr. pr. ha eller derunder 9 pct. af alle planteavlsbedrifter i analysen opnåede et dækningsbidrag på over kr. pr. ha. Det ringe høstudbytte sætter sit præg på dækningsbidragene, og næsten 50 pct. af bedrifterne har et dækningsbidrag under kr. pr. ha. Det skal erindres, at planteavlsbedrifter primært har korn og andre salgsafgrøder og ikke har en større produktion af roer eller kartofler. Til sammenligning viser figur 3 variationen i udbytterne i vinterhvede, JB 5-9 og figur 4 viser variationen i dækningsbidrag for de af planteavlsbedrifterne, der har JB 5-9 som den dominerende jordbundstype. TABEL 2. UDBYTTER OG AFGRØDEFORDELING FOR PLANTEAVLSBEDRIFTER I DÆKNINGSBIDRAGSANALYSE, ALLE JB ALLE EDRIFTER 888 BEDRIFTER BEDSTE 33 PCT. 293 BEDRIFTER AREAL BAG UDBYTTETAL UDBYTTER HKG PR. HA AREAL HKG PR. HA AREAL HA Vinterhvede 72 37% 78 35% Vinterbyg 61 6% 63 6% Vinterrug 58 5% 64 4% Triticale 62 1% 63 1% 682 Vårbyg 54 32% 60 24% Havre 56 2% 61 1% Vinterraps 30 12% 33 12% PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

9 25% Udbytte i vinterhvede, alle JB 20% 15% 10% 5% 0% < > 90 Udbytte i hkg pr. ha Figur 1. Udbyttefordeling i vinterhvede for 888 planteavlsbedrifter, alle JB. 24% Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, alle JB 22% 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% < >6000 Kr. pr. ha Figur 2. Dækningsbidrag pr. ha for 888 planteavlsbedrifter, alle JB. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

10 30% Udbytter i vinterhvede, JB % 20% 15% 10% 5% 0% > > 90 Hkg pr. ha Figur 3. Udbyttefordeling i vinterhvede for planteavlsbedrifter 2016, JB % Dækningsbidrag mark planteavlsbedrifter, JB % 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% < >6000 Kr. pr. ha Figur 4. Dækningsbidrag mark for 534 planteavlsbedrifter 2016, JB PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

11 TABEL 3. UDVIKLING I UDBYTTER OG DÆKNINGSBIDRAG MARK, ALLE PLANTEAVLSBEDRIFTER, GNS BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL GNS. BEDSTE TREDJEDEL Bedrifter, antal KR. PR. HA DB mark, kr. pr. ha UDBYTTE HKG PR. HA Vinterhvede Vinterbyg Vinterrug Triticale Vårbyg Havre Vinterraps Dækningsbidrag mark - planteavlsbedrifter Kr Dækningsbidrag mark kr. pr. ha Figur 5. Gennemsnitligt dækningsbidrag mark for planteavlsbedrifter på alle JB, 2012 til PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

12 De opnåede dækningsbidrag for 2016 er væsentligt lavere end for 2015 og er på det laveste niveau de sidste fem år. Udviklingen i udbytter og dækningsbidrag ses i tabel 3 og figur 5. Generelt er udbytteniveauet stigende for alle afgrøder siden , men er i 2016 tilbage på 2013-niveau. Det mindre udbytte, som er opnået, blev hjulpet en smule af stigende priser på afgrøder fra medio 2016, hvilket ses i figur 6. Udbytteniveauet for raps er særligt lavt og er i gennemsnit faldet med 14 hkg pr. ha fra 2015 og er dermed det laveste de sidste fem år. Alt i alt var høsten i 2016 en dårlig høst sammenlignet med tidligere år. Prisudviklingen i 2016 I figur 6 ses den gennemsnitlige fakturerede pris for vinterhvede ab gård fra 2014 til Kornprisen er faldet siden april 2014, hvor den toppede til en pris på 138 kr. pr. hkg ab gård, til den ramte bunden på 99 kr. pr. hkg ab gård i maj 2016, hvorefter den steg til 111 kr. pr. hkg ab gård i december Prisudvikling foderhvede Januar 2014 Februar 2014 Marts 2014 April 2014 Maj 2014 Juni 2014 Juli 2014 August 2014 September 2014 Oktober 2014 November 2014 December 2015 Januar 2015 Februar 2015 Marts 2015 April 2015 Maj 2015 Juni 2015 Juli 2015 August 2015 September 2015 Oktober 2015 November 2015 December 2016 Januar 2016 Februar 2016 Marts 2016 April 2016 Maj 2016 Juni 2016 Juli 2016 August 2016 September 2016 Oktober 2016 November 2016 December Figur 6. Prisudviklingen i vinterhvede ab gård fra 2014 til 2016, gennemsnitligt faktureret. Kilde 12 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

13 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

14 MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG Maskinomkostninger udgør en stor del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. > > MIKKEL GEJL HANSEN ERHVERVSØKONOMI Maskinomkostningerne udgør en stor del af omkostningerne til dyrkning af salgsafgrøder. Størrelse og variation i maskinomkostninger for 2016 er analyseret for planteavlsbedrifter med hovedproduktion af salgsafgrøder samt for bedrifter med fabriksroer, frø og stivelseskartofler. De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive arbejde for 2016 er i sammenligning med 2015 på sammenligneligt niveau under hensyntagen til stigning i forbrugerindekset. Det beregnede gennemsnit dækker over en stor spredning i omkostningerne imellem de enkelte bedrifter. En tredjedel af de analyserede bedrifter har i 2016 i gennemsnit haft maskinomkostninger, der er 46 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. DATA TIL ANALYSER Data til analyser af maskinomkostninger for perioden 2011til 2016 er baseret på et andet datagrundlag end de tidligere udførte analyser. Tidligere anvendtes årsrapporter som datagrundlag. Fra 2011 anvendes Økonomidatabasens driftsgrensanalyser. Det betyder, at vurderingen af forskellene mellem 2011 til 2016 og tidligere år må ske med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Kriterierne for udvælgelse af bedrifter ligger så tæt på tidligere definitioner som muligt. 14 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

15 Karakterisering af datagrundlag Flere karakteristika skal være opfyldt, for at en driftsgrensanalyse kan indgå i analysegrundlaget: Maskinstationsomkostningerne er maksimalt kr. pr. ha. Maskinstationsindtægterne er maksimalt kr. pr. ha. Vedligeholdelsen er minimum 100 kr. pr. ha og maksimalt kr. pr. ha (indeholder både vedligehold markredskaber og vedligehold andet inventar ). Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber men derimod under andet inventar ). Brændstof og diverse er maksimalt kr. pr. ha. Afskrivninger på maskininventar er maksimalt kr. pr. ha. Posten indeholder både afskrivninger markredskaber og afskrivninger andet inventar. Det skyldes, at det er regnskabspraksis på en række bedrifter, at værdien af maskinomkostningerne ikke konteres under markredskaber men derimod under andet inventar. Bedrifterne har en positiv maskinsaldo. Bedrifternes areal med salgsafgrøder er minimum 50 ha. Bedrifter med driftsgren salgsafgrøder har primært korn, raps og eventuelt arealer med frø, og der indgår ikke bedrifter med kartofler, fabriksroer eller andre specialafgrøder. Sammenlignes der med tilsvarende analyse for 2012 og tidligere, var analysegrundlaget primært bedrifter med hovedproduktion korn. I 2012 indgik fabriksroer og stivelseskartofler også i definitionen salgsafgrøder. Fra 2013 og frem er disse produktioner opgjort i selvstændige driftsgrene. Man kan lave en grovanalyse af egne maskinomkostninger med udgangspunkt i virksomhedens regnskab, som vist i boksen maskinomkostninger, og sammenligne disse med de efterfølgende resultater. I de beregninger indgår ikke aflønning af hverken ejers eller medhjælpers arbejdskraft. For at have det bedste sammenligningsgrundlag kan økonomikonsulenten udarbejde en MASKINOMKOSTNINGER (EKSKL. LØN) Maskinstation netto + brændstof + vedligehold + afskrivninger maskiner + forrentning af maskinværdi (5 pct.) = maskinomkostninger i alt / antal ha = maskinomkostninger pr. ha driftsgrenanalyse for den enkelte bedrift, så det svarer til det, der indgår i nærværende analysegrundlag. Maskinomkostninger for planteavlsbedrifter 2016 De gennemsnitlige maskinomkostninger eksklusive løn på bedrifter med salgsafgrøder udgør kr. pr. ha i Skal man vurdere de samlede omkostninger til dyrkning af afgrøderne, skal der tillægges omkostninger til arbejdskraft. Den gennemsnitlige løn til ejer og medarbejdere for de bedrifter med salgsafgrøder, der indgår i analysen, udgør i 2016 omkring kr. pr. ha, hvilket er et beskedent fald fra kr. pr. ha i 2015, som kan skyldes en mindre stigning i kapacitet på maskinparken. Behovet for arbejdskraft er naturligvis meget afhængigt af afgrødevalg og maskiner på bedriften. Maskinomkostningerne er i denne analyse i øvrigt beregnet uden arbejdsomkostninger. Det betyder, at det ikke afspejles, hvis visse bedrifters højere maskinstationsomkostninger resulterer i lavere lønomkostninger, og man skal i øvrigt bemærke, at lønomkostningerne fra driftsgrensanalyserne til dels stammer fra skønnede beløb, der fordeles over alle driftsgrene på bedriften. Ligeledes viser omkostningerne ikke den ekstra lønomkostning, som det nødvendigvis kræves, hvis bedrifterne har en maskinstationsindtægt. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

16 Bedrifter med salgsafgrøder, hvor omkostninger til maskinstation er større end kr. pr. ha (bedrifterne er ikke medtaget i gennemsnittet i tabel 1), har gennemsnitlige maskinomkostninger på kr. pr. ha. Det er ca. 800 kr. i gennemsnit mere end de bedrifter, der har under kr. pr. ha til maskinstation. For at få den fulde analyse af maskinomkostningerne til marken skal arbejdsomkostninger medtages, hvilket alt andet lige må forventes at være mindre for bedrifter med højere omkostninger til maskinstation. Læs mere om maskinomkostninger inkl. arbejde i Business Check Planteproduktion Maskinomkostninger er analyseret på baggrund af årsrapporter i perioden 2007 til 2010 og driftsgrensanalyser i perioden 2011 til 2016, se tabel 1. Udvikling i maskinomkostninger Tabel 1 viser udviklingen i maskinomkostninger i løbet af de seneste ti år. For at kunne lave en sammenligning af omkostningerne imellem de enkelte år er priserne også angivet i 2016-priser, se figur 1. Priserne er til det formål korrigeret med udgangspunkt i forbrugerprisindekset. Omkostningerne er desuden efterfølgende indekseret med udgangsåret 2007 som indeks 100. Fra 2007 til 2010 har der været ret stabile maskinomkostninger, og ændringen af opgørelsesprincip fra 2011 til 2016 har ikke ændret på dette, hvilket bl.a. kan ses på indekset, der siden 2011 har ligget på samme niveau (indeks ). Fra 2015 til 2016 er der kun tale om meget små ændringer fra året før. De variable omkostninger er faldet med 47 kr. pr. ha, og faste omkostninger er faldet med blot 10 kr. pr. ha i årets priser. Der er fald i omkostninger til brændstof og maskinstation men en stigning i omkostninger til vedligehold. Omkostninger til afskrivninger falder svagt, mens der er en mindre stigning til forrentning. Flere vedligeholdelsesomkostninger og mindre afskrivninger kunne tyde på, at der ikke investeres i nyt maskinventar, og der i stedet bliver vedligeholdt mere på de gamle maskiner. Læs mere om investeringer i analysen 10 års oversigt. Samlet set er maskinomkostningerne faldet med 57 kr. pr. ha i årets priser fra 2015 til På den nederste linje i tabellen ses maskinomkostningerne i 2016-priser og et fald på 64 kr. pr. ha fra 2015 til Generelt ligger maskinomkostningerne stabilt omkring kr. pr. ha, hvilket kan ses i 2016-priserne, hvor maskinomkostningerne siden 2011 har ligget på et niveau mellem og Arealet er i gennemsnit steget fra 120 ha i 2007 til 227 ha i TABEL 1. UDVIKLING I MASKINOMKOSTNINGER 2007 TIL 2016, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER Antal ejendomme Areal i gns KR. PR. HA KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT MASKINOMKOSTNINGER I ALT Maskinomkostninger i 2016-priser Indeks 2007 = PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

17 Maskinomkostninger i 2016-priser Kr. pr. ha Variable omkostninger Afskrivning og forrentning Figur 1. Maskinomkostninger korrigeret for den almindelige prisudvikling (forbrugerprisindekset), bedrifter med salgsafgrøder. Ved vurdering af tallene bør ændringer i datagrundlag for 2011 til 2016 i forhold til tidligere inddrages i vurderingen. Spredning i maskinomkostninger I tabel 2 ses driftsgrensanalyserne med salgsafgrøder, opdelt i tre grupper sorteret efter maskinomkostningernes størrelse. De enkelte omkostningsposter er endvidere specificeret. Med de usikkerheder in mente, der ligger i de enkelte opgørelser, ses det, at den tredjedel af de analyserede bedrifter, der har de laveste maskinomkostninger i 2016, har maskinomkostninger, der er ca. 44 pct. mindre end den tredjedel, der har de højeste maskinomkostninger. I 2015 var spredningen mellem højeste og laveste tredjedel 47 pct. den laveste og højeste tredjedel afskriver med gennemsnitligt samme pct. på deres markinventar, men den højeste tredjedel har en bunden kapital, der er dobbelt så stor som den laveste tredjedel, hvorfor deres omkostninger er tilsvarende større. den højeste tredjedel har i gennemsnit både de højeste maskinstation-, vedligehold- og brændstofsomkostninger. Fordelingen mellem variable og faste omkostninger er for den laveste tredjedel: 60 pct. af omkostningerne er variable og 40 pct. er faste omkostninger, hvor den mellemste og højeste tredjedel har ca. 55 pct. variable og 45 pct. faste omkostninger. Bedrifterne med de laveste omkostninger har derved også nemmere ved hurtigt at justere deres omkostninger i forhold til produktionen på grund af større andel variable omkostninger. Der er ca kr. pr. ha i forskel mellem den laveste og højeste tredjedel. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

18 TABEL 2. SPREDNING I MASKINOMKOSTNINGER, BEDRIFTER MED SALGSAFGRØDER 2016 LAVESTE TREDJEDEL MELLEMSTE TREDJEDEL HØJESTE TREDJEDEL Antal ejendomme Areal i gennemsnit KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivning Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr TABEL 3. VARIATIONEN I MASKINOMKOSTNINGER SALGSAFGRØDER Bedriftstype PLANTEPRODUKTION SVINEPRODUKTION Jordbund/vanding LERJORD SANDJORD LERJORD SANDJORD SPECIALI- SERET FRØ FABRIKS- ROER STIVELSES- KARTOF- LER Antal ejendomme KR. PR. HA Vedligehold Maskinstation Brændstof og diverse VARIABLE I ALT Afskrivninger Forrentning FASTE I ALT Maskinomkostninger i alt, kr De første fire kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med salgsafgrøder. De sidste tre kolonner er baseret på driftsgrensanalyser på bedrifter med specialiseret frø, stivelseskartofler og fabriksroer. Gennemsnitstallene dækker over en stor variation i datagrundlaget. 18 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

19 7.000 Maskinomkostninger i alt pr. ha Kr. pr. ha Hektar med salgsafgrøder Figur 2. Maskinomkostninger pr. ha som funktion af arealet for driftsgrensanalyser, bedrifter med salgsafgrøder. Maskinomkostninger - jordbund og produktion I tabel 3 er vist maskinomkostningerne for salgsafgrøder, inddelt afhængigt af fremherskende jordbundstype, og om der er tale om en planteavlsbedrift eller en bedrift med svineproduktion. Desuden ses maskinomkostningerne for driftsgrensanalyserne for specialiseret frøproduktion, fabriksroer og stivelseskartofler. Bedrifter, der karakteriseres som lerjord, har JB 5-9 på mere end 50 pct. af det dyrkede areal. Driftsgrensanalyser med specialiseret frøproduktion er ejendomme med salgsafgrøder, hvor arealet med frø udgør mindst 15 pct. af det dyrkede areal i driftsgrenen salgsafgrøder. I driftsgrensanalyserne for specialiseret frø, fabriksroer og stivelseskartofler opdeles data ikke på baggrund af jordbund. Det ses i tabellen, at maskinomkostningerne på bedrifter med planteproduktion (mere end 50 pct. af standardomsætningen fra planteproduktion) har lidt større omkostninger på lerjord end på sandjord. For planteavlsbedrifter med overvejende svineproduktion gælder det ligeledes, at maskinomkostningerne er størst på bedrifter med overvægt af lerjord. Bedrifter med frøproduktion har omtrent samme omkostningsniveau som ejendomme uden væsentlig frøproduktion (overvejende lerjord). Til gengæld er maskinomkostningerne væsentligt større ved fabriksroer og stivelseskartofler bl.a. på grund af specialmaskiner og højere omkostninger til maskinstation. Figur 2 illustrerer den store variation i maskinomkostningerne på bedrifter med salgsafgrøder. Figuren viser et plot af maskinomkostninger i kr. pr. ha som funktion af arealet i ha for bedrifter med salgsafgrøder. Der er i datamaterialet ikke nogen klar sammenhæng mellem størrelsen af det dyrkede areal og størrelsen af maskinomkostninger, men der ses en tendens mod, at maskinomkostningerne på de store bedrifter ligger inden for et mere snævert interval end på de mindre bedrifter. Det forventes primært at skyldes, at de store bedrifter opnår en bedre kapacitetsudnyttelse af maskinparken og bedre købspriser på maskiner. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

20 TOTALØKONOMI I PLANTEAVL OPDELT PÅ BEDRIFTSSTØRRELSER I 2016 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentlig dårligere end i > > MIKKEL GEJL HANSEN ERHVERVSØKONOMI I 2016 opnåede den gennemsnitlige planteavlsbedrift et økonomisk resultat, der var væsentligt dårligere end i Bruttoudbyttet var ca kr. lavere end i Stykomkostningerne var ca kr. højere, og dækningsbidraget faldt fra 2,1 mio. kr. pr. bedrift til 1,8 mio. kr. pr. bedrift i Kapacitetsomkostningerne steg med kr. pr. bedrift. Det samlede resultat af primær drift faldt med kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostningerne var kr. højere end i 2015, mens afkoblet EU-støtte steg med kr., og det samlede driftsresultatet faldt dermed med ca kr. pr. bedrift. Totaløkonomien for planteavlsbedrifter i 2016 er analyseret ud fra årsrapporter indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne i datamaterialet opfylder kriterierne for at være heltidsplanteavlsbedrifter. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst DEFINITION AF DRIFTSRESULTAT Bruttoudbytte - stykomkostninger = Dækningsbidrag - Kapacitetsomkostninger = Resultat af primær drift + Afkoblet EU-støtte - Finansieringsomkostninger = Driftsresultat Resultat af primær drift beregnes som bruttoudbytte fratrukket styk- og kapacitetsomkostninger. Driftsresultatet beregnes herefter som resultat af primær drift plus afkoblet EU-støtte, minus finansieringsomkostninger landbrug - herunder netto renter, netto forpagtningsudgifter og netto tab på værdipapirer. 20 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

21 BEDRIFTSTYPEDEFINITION Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne ændret i SEGES økonomidatabase. Tidligere skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen. Den nye definition kræver, at mere end 50 pct. af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter uden for planteproduktionen, udeladt. I andre analyser, der udarbejdes vedrørende økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne supplerende indtjening, da den er med til at skabe virksomhedernes samlede indtjening. Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle mellem og tidligere år ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der ved vejningen anvendt en anden fordeling end i Fra 2014 og frem har det ikke været muligt at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene fra 2014 og frem i forhold til tidligere skal derfor ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. TABEL 1. UDVIKLING AF RESULTATERNE PÅ HELTIDSPLANTEAVLSBEDRIFTER. ÅR Antal regnskaber Ha dyrket areal, gns. pr. bedrift BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger DÆKNINGSBIDRAG Maskinstation Afskrivninger mv Andre kapacitetsomkostninger inkl. løn RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. For de mindste bedrifter (under 100 ha) i nærværende analyse er der en større andel af højværdiafgrøder i form af blandt andet bær, frugt med videre i forhold til de større bedrifter. Dette gør, at man ikke direkte kan sammenligne økonomien mellem bedrifter under 100 ha med andre heltidsplanteavlsbedrifter. Indtjeningen i 2016 Tabel 1 viser resultaterne for planteavlsbedrifter med heltidsbeskæftigelse. I 2016 dyrkede de 771 opgjorte bedrifter 232 hektar i gennemsnit. Bruttoudbyttet for gennemsnitsbedriften som helhed (inklusive andre produktionsgrene end planteavl) var i 2016 på godt 2,8 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, svarende til ca kr. pr. ha, hvilket svarer til et fald på 13 pct. i forhold til Ændringen i indtjeningen hænger primært sammen med lave høstudbytter i PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

22 Stykomkostninger Stykomkostningerne steg fra 2015 til 2016 med ca kr. og udgør i gennemsnit 0,97 mio. kr. Da bruttoudbyttet faldt med kr., blev dækningsbidraget ca kr. lavere pr. bedrift i 2016 sammenlignet med De primære stigninger i stykomkostningerne er en generel stigning på omkostningerne udsæd, gødning, planteværn og diverse, som er steget med mellem 8 pct. og 10 pct. I figur 1 kan der ses et lille fald i indeks for gødningsprisen i 2015 med efterfølgende stigning lidt under tidligere niveau. Derfra har prisen været støt stigende indtil ultimo 2016, hvor den falder igen. Det er derfor umiddelbart ikke prisen på gødning, som kan forklare de øgede omkostninger, men i stedet bl.a. mængden som følge af landbrugspakken, som er en forklarende faktor til de stigende omkostninger på gødning. Salgspriserne for kornafgrøderne har jf. figur 1 været faldende igennem 2015 og 2016, men har oplevet en lille stigning fra medio 2016, hvilket delvis kan forklare det lavere dækningsbidrag i 2016 i forhold til Dækningsbidraget var på 1,8 mio. kr. i gennemsnit pr. bedrift i Kapacitetsomkostninger De samlede kapacitetsomkostninger er steget med kr. til knap 1,6 mio. kr. i I analysen af maskinomkostninger konkluderes det, at disse er på samme niveau pr. ha i 2016 som i Omkostninger til maskinstation steg totalt pr. bedrift i gennemsnit med kr. svarende til 7 pct., mens afskrivninger steg med kr. De øvrige kapacitetsomkostninger steg med kr. og stammer primært fra stigninger i vedligeholdsomkostninger. De gennemsnitlige energiog brændstofomkostninger er faldet med ca kr., hvilket primært skyldes, at prisen for dieselolie er faldet fra 2015 og indtil medio 2016, se figur Indeks for prisudviklingen Indeks - Januar 2010 = Dieselolie Gns. fakt. salgspris hvede ab gård Gødning Figur 1. Udvikling i pris for dieselolie, salgspris foderhvede og gødning i perioden med 2010 som indeks 100. Danmarks statistik og farmtalonline.dk. 22 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

23 23 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

24 Resultatet af den primære drift blev på kr. pr. bedrift - eller ca kr. pr. ha i gennemsnit. Der er tale om et fald i resultat af primær drift på kr. fra 2015 til Dette kan sammenholdes med, at resultatet fra 2014 til 2015 faldt med ca kr. Over de seneste to år er resultat af primær drift således faldet med over kr. pr. bedrift. Finansieringsomkostninger er steget med kr. pr. bedrift fra 2015 til 2016, hvilket svarer til en stigning på 1 pct. og er dermed stort set status quo. Den afkoblede EU-støtte steg med kr. til kr. som følge af det øgede areal. Faldet i resultat af primær drift skyldes primært faldet i bruttoudbyttet, da den største ændring i forhold til 2015 skal findes her. Driftsresultatet på kr. i 2016 er kr. lavere end i 2015, hvilket svarer til et fald på 90 pct. Dette resultat giver en dårlig aflønning af ejers egen arbejdsindsats, og der er for den gennemsnitlige bedrift ikke mulighed for forrentning af egenkapital. Opdeling efter bedriftsstørrelse Tabel 2 viser driftsresultaterne for bedrifterne opdelt i fem størrelsesgrupper baseret på det samlede dyrkede areal inklusive forpagtninger. Driftsresultatet er positivt for gennemsnitsbedriften. Det gennemsnitlige driftsresultat for fire af fem størrelsesgrupper er ligeledes positivt. Lavest ligger bedrifterne med ha med driftsresultatet på kr. Bedste driftsresultat har bedrifterne med ha, på kr. Bedrifter med ha har som den eneste gruppe et negativt driftsresultat. For gennemsnittet af bedrifterne udgør bruttoudbytte fra planteavl 81 pct., mens det for størrelsesgruppen ha kun udgør 65 pct. Tabel 2 viser, at de samlede aktiver udgør 36,4 mio. kr. i gennemsnit, heraf er de 53 procent gæld. Det svarer til en egenkapital på ca. 19,4 mio. kr. i gennemsnit. Til sammenligning var der i ,9 mio. kr. i gennemsnitlig aktivmasse og en gældsprocent på 51 pct., svarende til en egenkapital på knap 18,8 mio. kr. AFKASTNINGSGRADEN viser afkastet fra driften i forhold til den indsatte kapital. Den gennemsnitlige afkastningsgrad er på 0,8. Dette er ikke et tilfredsstillende niveau, da mange investorer ikke vil være tilfredse med en forrentning på 0,8 pct. ved en kapitalbinding på 36,4 mio. kr. LANDBRUGSAKTIVERNES OMSÆTNINGSHASTIGHED viser forholdet mellem bruttoudbyttet og landbrugsaktiverne. Det er et udtryk for, hvor stor en aktivitet der er genereret ud fra den investerede kapital. I 2016 er den gennemsnitlige omsætningshastighed på 0,08. Tabel 2 viser, at omsætningshastigheden er større ved de store bedrifter end de mindre, hvilket blandt andet skyldes, at de større bedrifter har en højere andel af forpagtet areal. Generelt understreger niveauet, at planteproduktionen er en driftsgren med store kapitalmæssige krav. OVERSKUDSGRADEN viser hvor stor en del af bruttoudbyttet, der er tilbage efter driftsomkostninger er dækket, og hvad der er tilbage til aflønning af kapitalen. I gennemsnit var overskudsgraden på 13,77 kr. men varierede i forhold til bedrifternes størrelse. Bedrifter med ha havde en overskudsgrad på 9,14 kr. tilbage til aflønning af kapitalen for hver 100 kr., de generede i bruttoudbytte, mens bedrifter mellem ha havde 16,52 kr. tilbage. SOLIDITETSGRADEN viser bedrifternes egenkapital i forhold til deres samlede aktiver. I gennemsnit var den på 32 pct. - men varierede fra 21 pct. for bedrifter med over 400 ha til 37 pct. for bedrifter med under 100 ha. Soliditetsgraden for planteavlere ser fornuftig ud og viser, at de er forholdsvis modstandsdygtige over for en periode med tab. GÆLDSPROCENTEN viser den procentandel som gælden udgør af de samlede aktiver, og er i gennemsnit på 53 pct., hvilket er under grænsen for en høj gældsprocent på 70 pct. Bedrifter over 400 ha har dog en gældsprocent på ca. 63 pct. 24 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

25 TABEL 2. RESULTATER FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER STØRRELSE I HØJVÆRDIAFGRØ- DER ER DEFINERET SOM FABRIKSROER, SPISEKARTOFLER, TIDLIGE SPISEKARTOFLER, LÆGGEKARTOFLER, KONSUMÆRT, GRØNSAGER, FRUGT, BÆR OG ANDET GARTNERI ANTAL HA GNS. ALLE BRUG UNDER 100 HA HA HA HA OVER 400 HA Antal bedrifter Ha i alt heraf forpagtet Areal med lerjord, pct. 51% 64% 57% 60% 51% 40% Areal med højværdiafgrøder, pct. 10% 21% 9% 10% 12% 10% BELØB I KR. BRUTTOUDBYTTE heraf planteavl DÆKNINGSBIDRAG BEDRIFTSNIVEAU Lønomkostninger Maskinstation Afskrivninger Andre kapacitetsomkostninger RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT NØGLETAL Aktiver i alt - i kr Soliditetsgrad 32% 37% 35% 31% 29% 21% Gældsprocent 53% 43% 48% 52% 55% 63% Afkastningsgrad landbrug 0,80% 0,30% 0,40% -0,10% 1,60% 3,60% Landbrugsaktivernes omsætningshastighed 0,08 0,09 0,07 0,07 0,08 0,12 Kapacitetsgrad 1,16 1,13 1,10 1,18 1,10 1,25 Overskudsgrad 13,77 16,23 16,52 16,20 9,14 11,60 KR. PR. HA I GENNEMSNIT Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

26 Forskellen i bedrifternes resultater og aktivmasse, gæld med videre mellem årene skyldes blandt andet, at det ikke er præcis de samme bedrifter, der indgår i analyserne. Derfor kan ændringer i resultater sammen-holdt med 2015 og tidligere år ikke opgøres præcist, men nærværende analyser giver en indikation af retning og niveau. Der skal samtidigt gøres opmærksom på, at gruppen under 100 ha har en væsentligt større andel højværdiafgrøder (ca. 21 pct. af arealet i gennemsnit - mod knap 10 pct. af arealet i gennemsnit for alle bedrifter uanset størrelse), således at deres resultat målt i kr. pr. ha vil afvige fra de andre gruppers. Andelen af bedrifter i denne gruppe er imidlertid relativt lille, så det ikke påvirker resultatet af gennemsnittet i væsentlig grad, men der skal tages hensyn til disse, hvis man vil sammenligne økonomien mellem størrelse på bedrifterne. Figur 2 viser dækningsbidrag, resultat af primær drift og driftsresultat omregnet til kr. pr. ha for de enkelte bedriftsstørrelser. Investerings- og finansieringsbehov Tabel 3 viser nøgletal for investeringsomfanget på bedrifterne. Da afskrivningerne er en vurdering af aktivernes værdiforringelse, skal der investeres i samme størrelsesorden som afskrivningerne for at opretholde samme standard på produktionsapparatet. Den investeringssum, der overstiger afskrivningerne, kaldes nettoinvesteringerne og er en værdiforøgelse på bedriften. Finansieringsbehovet er beregnet som årets resultat før skat, korrigeret for afskrivninger, reguleringer, andre tilbageførsler vedrørende finansaktiver og gæld samt privat udtræk Resultatopgørelse fordelt på bedriftsstørrelser kr. pr. ha (2.000) Under 100 ha ha ha ha Over 400 ha Dækningsbidrag bedriftsniveau Resultat af primær drift Driftsresultat pr. ha Figur 2. Resultatopgørelse opdelt efter bedriftsstørrelser. Driftsresultaterne i de forskellige størrelsesgrupper skal vurderes under hensyntagen til, at der er væsentlige forskelle i hvor stor andel planteproduktionen udgør. Særligt er der forskel på, hvor stor andel specialafgrøder udgør i de enkelte grupper. Bedrifter under 100 ha har stor andel af specialafgrøder (21pct.). 26 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

27 TABEL 3. INVESTERINGS- OG FINANSIERINGSBEHOV FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL OPDELT EFTER BE- DRIFTSSTØRRELSE, 2016 ANTAL HA INVESTERING I GNS.ALLE BRUG UNDER 100 HA Antal ha gns Maskiner Driftsbygninger Inventar husdyrbrug og andet Grundforbedringer Landbrugsinvesteringer, afskrivningsberettigede i alt Afskrivninger mv. landbrug Nettoinvesteringer, produktion Jord Immaterielle aktiver Nettoinvesteringer, landbrug Beboelse og biler samt aktiver uden for landbrug Samlede investeringer Likviditet efter reg. og privat Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansiering, % 42% 69% 57% 35% 30% 42% Nettoinvestering landbrug, kr. pr. ha HA HA HA OVER 400 HA Datamaterialet til tabel 3 er i 2015 opdateret med en mere præcis specifikation af investeringerne, hvorfor en direkte sammenligning med analyser tidligere end 2015 ikke er mulig. Det er dog en klar tendens, at der er investeret mindre i 2016 end de tidligere år. Der er en negativ nettoinvestering i driften for alle grupperinger, hvilket betyder, at den samlede værdi af produktionsanlæg er blevet mindre efter afskrivninger. Der geninvesteres så at sige for lidt. Dette hænger også sammen med de stigende vedligeholdsomkostninger, som er set i maskinomkostningsanalysen, da ældre maskiner som udgangspunkt kræver mere vedligeholdelse. Til gengæld investeres der i store mængder jord. Der er samlet set positive samlede investeringer for alle grupperinger - opvejet af investeringer i jord, øvrige materialer og aktiver uden for landbruget. Der er i gennemsnit et negativt likviditetsoverskud, som betyder, at der investeres mere, end likviditeten stiger. Den gennemsnitlige selvfinansieringsgrad er på 42 pct., men hvor bedrifter mellem ha ligger helt nede på 30 pct. modsat bedrifter under 100 ha, som har en selvfinansieringsgrad på 69 pct. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

28 TI ÅRS UDVIKLING I PLANTEAVLEN Driftsresultatet i 2016 blev i gennemsnit på kr. pr. heltidsplanteavlsbedrift. > > MIKKEL GEJL HANSEN ERHVERVSØKONOMI Driftsresultatet i 2016 blev i gennemsnit kr. pr. heltidsplanteavlsbedrift. Resultatet er knap kr. lavere, end det der blev opnået i 2015, og er til sammenligning det laveste resultat siden 2009, hvor der var et negativt gennemsnitligt driftsresultat. Tabel 1 viser den økonomiske udvikling for heltidsplanteavlsbrug de seneste ti år. Resultaterne er baseret på data fra årsrapporter, der er indberettet til SEGES Økonomidatabase. Bedrifterne opfylder kriterierne for at være en heltidsplanteavlsbedrift. Definitionen på en heltidsplanteavlsbedrift er, at mindst 50 pct. af standardomsætningen stammer fra planteproduktionen. Standardomsætning beregnes ud fra produktionsomfang og normalt bruttoudbytte fra den enkelte produktionsgren. Der indgår data fra 771 bedrifter i analysen i I 2016 udgør dækningsbidraget ca. 66 pct. af bruttoudbyttet, hvilket er stort set det samme som i med et fald på 3 procentpoint, men har været svagt faldende siden 2011, hvor den toppede med 72 pct. Denne andel kaldes også for dækningsgraden; jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden i stand til at begrænse stykomkostningerne i forhold til bruttoudbyttet. Kapacitetsgraden opgøres som dækningsbidraget sat i forhold til kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgrad inklusive ejerløn udgør i pct. og er faldet med 18 procentpoint fra 116 pct. i Da kapacitetsgraden er mindre end 100 pct., er der ikke dækning af alle kapacitetsomkostningerne inkl. ejerløn. 28 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

29 BEDRIFTSTYPEDEFINITION Med virkning fra efteråret 2011 er definitionerne af bedriftstyperne ændret i SEGES økonomidatabase. Tidligere skulle mindst to tredjedele af standarddækningsbidraget komme fra planteproduktionen. Den nye definition kræver, at mere end 50 pct. af omsætningen kommer fra planteproduktionen, for at bedriften kan karakteriseres som en planteavlsbedrift. I nærværende analyse er de bedrifter, der har en stor indtægt fra aktiviteter uden for planteproduktionen, udeladt. I andre analyser, der udarbejdes vedrørende økonomi på planteavlsbedrifter, indgår denne supplerende indtjening, da den er med til at skabe virksomhedernes samlede indtjening. Der er ændret i datagrundlaget og definitionerne, og derfor skal en vurdering af forskelle mellem og tidligere år ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. Der foretages normalt en vejning af bedrifter, så resultaterne repræsenterer alle planteavlsbedrifter. I 2013 og 2012 er der ved vejningen anvendt en anden fordeling end i Fra 2014 og frem har det ikke været muligt at anvende de foreløbigt vejede tal. Vurderingen af tallene fra 2014 og frem i forhold til tidligere skal derfor ske med forsigtighed og med forbehold for ændringer i datagrundlaget. TABEL 1. TI ÅRS UDVIKLING I RESULTATERNE FOR HELTIDSBEDRIFTER MED PLANTEAVL Antal bedrifter Antal ha heraf forpagtet ha Hkg kerne i korn pr. ha 1 ) TOTALØKONOMI I KR. TOTALØKONOMI I KR. Bruttoudbytte heraf mark DÆKNINGSBIDRAG Kapacitetsomkostninger heraf løn heraf maskinstation heraf afskrivninger Afkoblet EU-støtte 2 ) Finansieringsomkostninger DRIFTSRESULTAT Dækningsgrad, pct. 72% 67% 61% 66% 69% 72% 70% 70% 69% 66% Kapacitetsgrad ekskl. ejerløn, pct. 156% 131% 114% 145% 143% 175% 157% 140% 138% 116% Kapacitetsgrad inkl. ejerløn, pct % 117% 116% 98% 1) Udbytte vægtet efter dyrket areal i vårbyg, vinterbyg, vårhvede, vinterhvede, rug, triticale og havre 2) Ha-støtten blev i 2005 omlagt til EU-støtte, som ikke indgår i bruttoudbyttet PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

30 Det dyrkede areal Det dyrkede areal pr. bedrift har været jævnt stigende gennem hele perioden - dog med et mindre fald i I nærværende analyse er det dyrkede areal pr. bedrift på 232 ha i gennemsnit, hvilket er en stigning på 13 ha og er på det højeste niveau nogensinde. Bruttoudbytte Bruttoudbyttet i 2016 har været ca kr. lavere pr. bedrift end i 2015 og er laveste niveau siden 2011, hvor bruttoudbyttet var på kr. Den gennemsnitlige pris på foderhvede i 2016 var på 106 kr. pr. hkg ved et simpelt gennemsnit af salgspriser fra januar til december. I 2015 var tilsvarende pris på ca. 117 kr. pr. hkg. I regnskaberne er høstudbyttet i korn opgjort til ca. 10 hkg mindre end i Det svarer fint til oplysninger fra Danmarks Statstik, hvor det gennemsnitlige høstudbytte i korn var på 62 hkg pr. ha i 2016 mod 69 hkg pr. ha i Kombinationen af lavere udbytter og faldende priser har været medvirkende til et faldende bruttoudbytte. I 2016 var start- og slutprisen på foderhvede begge på ca. samme niveau, nemlig 113 og 111 kr. pr. hkg. Da hovedparten af kornet sælges i sidste kvartal, eller sættes til værdi på lager svarende til december prisen, vil det udbytte, man opnår i sit regnskab, ligge tættere på prisen i 4. kvartal end et simpelt gennemsnit over året. Kapacitetsomkostningerne stiger Figur 1 viser udviklingen i kapacitets- og finansieringsomkostninger i de seneste ti år for den gennemsnitlige bedrift. Tages der hensyn til det areal, der dyrkes, så har kapacitetsomkostningerne, efter en top i , udvist et svagt fald frem til 2011, hvorefter de stiger igen. Kapacitetsomkostningerne målt i kr. pr. ha nåede i 2014 således en top på kr. pr. ha mod kr. pr. ha i 2013, og kr. pr. ha i I 2016 faldt kapacitetsomkostningerne pr. ha yderligere til kr. pr. ha, hvilket giver et fald på næsten 200 kr. pr. ha. Dette på trods af at de gennemsnitlige kapacitetsomkostninger steg med kr. fra 2015 til 2016, og dermed er de samlede omkostninger større end de var i Stigningen i antal ha per bedrift er således medvirkende til, at på trods af at de samlede omkostninger stiger, er omkostningen pr. ha faldende Ti års udvikling, omkostninger kr. pr. bedrift Kapacitets- og finansieringsomkostninger Kapacitetsomkostninger Finansieringsomkostninger Figur 1. Udvikling i kapacitets- og finansieringsomkostninger samt den resulterende samlede omkostning i perioden i årets priser (ikke korrigerede for prisudvikling). 30 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

31 3.500 Ti års udvikling, driftsresultat kr. pr. bedrift DB inkl. afkoblet EU-støttte Kapacitets- og finansieringsomkostninger Driftsresultat Figur 2. Udvikling i dækningsbidrag inklusive EU-støtte, kapacitets- og finansieringsomkostninger og driftsresultat i perioden i årets priser (ikke korrigeret for prisudvikling). Finansieringsomkostninger Finansieringsomkostningerne steg med kr. fra 2015 til 2016 til kr. Stigningen skyldes primært øgede omkostninger til forpagtningsomkostninger til de øgede antal forpagtede ha. Finansieringsomkostningerne dækker i højere grad end kapacitetsomkostningerne over forskydninger mellem de enkelte poster. Finansieringsomkostningerne har dog over en periode fra 2009 ligget forholdsvis stabilt på et niveau omkring kr. Dækningsbidrag og driftsresultat Driftsresultatet, målt i årets priser, var kr. pr. bedrift i 2007 og kr. i Der har i perioden været store udsving i det gennemsnitlige driftsresultat pr. bedrift, hvilket ses i figur 2. Driftsresultatet i 2016 er på det laveste niveau siden 2008 og 2009, hvor der var negative driftsresultater. Fra 2009 og frem til 2012 var der en stigning i driftsresultatet, hvor det toppede med kr., men siden da har driftsresultaterne været faldende. Generelt er indtjeningen for planteavlere blevet mindre siden 2012, og tendensen med stagnerende/faldende bruttoudbytte mod stigende omkostninger har domineret de sidste fem år. Når niveauet for bruttoudbyttet ligger ekstra lavt, er det ekstra vigtigt for bedrifterne at reducere omkostningerne, for at vende tendensen med faldende indtjening. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

32 Driftsresultatet er ekskl. ejerløn, som i 2016 var kr. i gennemsnit, og tages denne omkostning med, fås et negativt driftsresultat efter ejeraflønning. For at illustrere udviklingen i dækningsbidragene er der i figur 3 vist dækningsbidrag i kr. pr. ha for årene 2007 til I disse tal er indregnet EU-støtten for at gøre niveauet sammenligneligt. Samtidigt er de enkelte års dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen udtrykt ved forbrugerprisindekset. Dækningsbidragene i de enkelte år er tillagt EU-støtte og indekseret med dækningsbidraget i 2007 til indeks 100. Det ses af figur 3, at dækningsbidrag målt i kr. pr. ha i 2016 er på det laveste niveau set over en 10-årig periode fra 2007 til Dækningsbidrag pr. ha, bedriftsniveau - indeks 2007 = Indeks DB korrigeret for prisudvikling (inkl. EU-støtte) Figur 3. Dækningsbidrag inklusive EU støtte i kr. pr. ha for årene 2007 til 2016, dækningsbidrag korrigeret for prisudviklingen med forbrugerprisindekset og indekseret med 2007 = indeks PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

33 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

34 OPTIMÉR ØKONOMIEN I DIN KORNBEHOLDNING TEMA > > OVE LUND ERHVERVSØKONOMI Hvor ligger der udfordringer med for store likvide bindinger i kornbeholdninger, og hvor store er omkostningerne ved at løse disse udfordringer? Forholdet mellem kornbeholdning og forbrug af korn En stor del af de danske svineproducenter med egen produktion af foderkorn har en beholdning af foderkorn, der topper lige efter høst og reduceres løbende frem til næste høst. Bedrifter med overskud af foderkorn, set i forhold til forbruget, sælger ofte det overskydende korn i løbet af året, når priserne formodes at ville toppe, eller i forbindelse med (eller umiddelbart efter) høst. En analyse af regnskabsdata for 2016 fra 765 svinebedrifter viser, at der for mange bedrifter er et misforhold mellem beholdningen af foderkorn og det aktuelle foderforbrug forstået på den måde, at beholdningen over året generelt er for høj set i forhold til forbruget af foderkorn. Analysen omfatter alle svinebedrifter med en selvforsyningsgrad på mere end 50 pct., opgjort som den interne omsætning af foder- korn i forhold til det samlede forbrug af foderkorn. Forbruget af foderkorn er udregnet ud fra antal opgjorte dyr i året og normværdier for forbruget af foder pr. dyr. I nedenstående figur 1 ses bedrifternes beholdninger d. 1. januar i forhold til årets forbrug af foderkorn. Svarer beholdningen til mere end syv måneders forbrug, er bedrifterne markeret med lyseblåt mærke. Svarer beholdningen til mindre end syv måneders forbrug, er de markeret med grønt. Grænsen på syv måneder er valgt, da høsten må forventes at være i gang omkring den 1. august. Figuren antyder, at en lang række bedrifter har en rigelig stor beholdning af foderkorn. Korn er et let omsætteligt produkt, og der kan være mange grunde til det viste forhold. Eksempelvis kunne en række bedrifter vælge strategien at oplagre høsten og vente på højere salgspriser efter årsskiftet, således at der ikke op til høst er et beholdningsoverskud. 34 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

35 Primobeholdning i forhold til årsforbrug af foderkorn Beholdning af korn (hkg) Grænse, over eller under 7 måneders forbrug i beholdning primo året Forbrug af foderkorn pr. år (hkg) Under 7 mdr. forbrug Over 7 mdr. forbrug Figur 1. Beholdning af foderkorn 1. januar i forhold til årets forbrug af foderkorn. Regnes der - uanset denne usikkerhed i opgørelsen - videre på dataene fra årsskiftet, og antages det, at den eneste afgang fra beholdningen af foderkorn er til forbrug, og at der ikke er tilgang af foderkorn før end til ny høst, er der i gennemsnit en beholdning på omkring 9½ måneders forbrug blandt bedrifterne med over syv måneders forbrug i beholdning d. 1. januar. For bedrifter med en beholdning ved årsskiftet til mere end et års forbrug af foder er der i gennemsnit foder til knap 18 måneder. Besparelsespotentialet LIKVIDITET OG OMKOSTNINGER Fokuseres der på de to grupper af bedrifter med en beholdning til mere end 7 måneders forbrug, kan TABEL 1. OMKOSTNINGER OG LIKVID BINDING SOM FØLGE AF STORE BE- HOLDNINGER AF FODERKORN KR. (GENNEMSNIT) Over 7 mdrs. forbrug beholdning primo året (184 bedrifter) Over 1 års forbrug beholdning primo året (34 bedrifter) LIKVI- DITET REN- TER SVIND OMKOSTNINGER TIL RENTER OG SVIND I ALT Den likvide binding er beregnet ud fra en kornpris på 110 kr. pr. hkg, og omkostningerne er beregnet ud fra en årlig rente på 7,5 pct. og et svind på 0,1 pct. pr. måned ved oplagring i plan- eller stålsilo. Svindet forventes at udgøre ca. halvdelen ved oplagring i gastæt silo, hvorfor svindet reelt vil være mindre end det anførte. konsekvenserne for likviditet og omkostninger beregnes. Tabellen viser, at der både er betragtelig likviditet og betragtelige omkostninger at spare ved en optimering af beholdningen af foderkorn ud fra en simpel strategi om at oplagre en passende mængde af høsten og forbruge foderkornet løbende, indtil lagrene er tæt på tømte op til den nye høst af foderkorn. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

36 Strategier Overvejer man at gå mere radikalt til værks og spare yderligere likviditet og omkostninger i løbet af året, kan man sælge høsten, eller en del af den, og købe ind til forbrug efter behov. Den strategi medfører både omkostninger og usikkerhed om priserne på korn, men fordelene er en bedre likviditet og lavere omkostninger i form af renter og svind. Usikkerheden om de fremtidige priser kan håndteres med terminskontrakter, men det har også en pris. For planteavlere uden husdyrproduktion er problemstillingen mere enkel; skal man sælge umiddelbart i forbindelse med høst og få penge i kassen, eller kan/skal man vente med salg, indtil priserne forventeligt er højere. Har man råd og nerver til at vente, og skal man eventuelt overveje at sikre salgsprisen med optioner og tage den omkostning med? Eksempler Under visse forudsætninger er det muligt at regne på forskellige scenarier. Scenarierne kan give et indtryk af de forskellige omkostningsposters indflydelse på det samlede resultat, samt hvordan usikkerheden på priserne kan påvirke i den ene eller anden retning afhængig af, om man sikrer sig eller ikke sikrer sig. Et afgørende element i beslutningen om hvilken strategi der vælges - ud over om man er tvunget af den likvide situation, mangler lagerkapacitet eller er meget lidt risikovillig - er de omkostninger, der følger med de forskellige strategier i forhold til de besparelser, man kan opnå. 36 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

37 PRISSIKRING TERMINS- OG FUTUREKONTRAKTER Fysiske terminskontrakter anvendes, hvis landmanden gerne vil prissikre en handel med fysisk levering til en bestemt dato. Det kan eksempelvis være en aftale om salg af hele eller dele af høsten på et tidspunkt på året, hvor prisniveauet vurderes at være fordelagtigt, og til levering i forbindelse med høsten. Futurekontrakter anvendes hvis landmanden ønsker at prissikre et salg eller et køb, uden at der nødvendigvis finder en fysisk leverance sted. Det kunne eksempelvis være ved salg af høsten umiddelbart i forbindelse med høst og efterfølgende køb af foderkorn senere på året for at dække foderforbruget til husdyrene. Futurekontrakten kan så dække prisrisikoen mellem salgs- og købstidspunktet. Det kunne også være et finansielt køb af et parti foderkorn på et tidspunkt med lave indkøbspriser, således at den lave pris er sikret til det tidspunkt, hvor den fysiske handel skal gennemføres. RÅVAREOPTIONER Der er også mulighed for at handle på kontrakt med råvareoptioner. Hvor råvareterminskontrakter og futures er både en ret og en pligt til at opfylde en tegnet kontrakt, gælder det for en råvareoption, at det er en rettighed men ikke en pligt. Man kan således med en begrænset risiko - præmiebetalingen - få mulighed for en ubegrænset fortjeneste, men kan også ende med at stå tilbage med omkostningen til præmiebetalingen uden nogen fortjeneste. Råvareoptioner er normalt dyrere end futurekontrakter, idet de giver en ret men ikke en pligt. Scenarier Til illustration af de tidligere nævnte strategier vælges der seks grundlæggende scenarier, der tager delvis udgangspunkt i et gennemsnit af de bedrifter, som tidligere vist har en overskydende beholdning til fodring pr. 1. august: A. Planteavler med husdyrproduktion hkg i beholdning d. 1. august svarende til ca. 2½ måneders forbrug. Høsten på hkg lægges til beholdningen d. 1. august og forbruges med hkg om måneden jævnt hen over året indtil næste høst, hvor der igen vil være en restbeholdning til 2½ måneds forbrug. B. Planteavler med husdyrproduktion hkg i beholdning d. 1. august. Salg af hkg af høsten på i alt hkg, således at der er en beholdning d. 1. august til et halvt års forbrug. Indkøb af hkg d. 1. februar. Ingen handel på kontrakt. C. Som scenarie B, men der tegnes en futurekontrakt på købet af hkg d. 1. februar. D. Planteavler uden husdyrproduktion. Ingen beholdning op til høst. Høsten på hkg oplagres indtil 1. februar og sælges. E. Planteavler uden husdyrproduktion. Høsten sælges i forbindelse med høsten med prissikring ved tegning af en råvareoptionskontrakt. F. Planteavler uden husdyrproduktion. Høsten sælges i forbindelse med høsten uden prissikring. Beregninger Ud fra satserne i informationsboksen om forudsætninger kan omkostningerne ved de givne scenarier beregnes. I første omgang kan omkostningerne uden usikkerhed beregnes, og i næste omgang kan gevinsten eller tabet, som følge af udsving i priser på korn og kontrakter og marginer mellem købs- og salgspriser, beregnes. Denne sidste beregning kan gøres ved hjælp af stokastisk simulering med basis i de sidste otte års udvikling i priser og marginer og de sidste fem - otte års terminspriser og præmier på optioner. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

38 Regnes de forskellige scenarier igennem uden usikkerheden ved prismargin og prisudvikling og uden de historiske omkostninger til en future eller en option, gives de samlede omkostninger vist i figur 4. Beregningen gælder for henholdsvis en planteravler med husdyrproduktion (foderhvede) og en planteavler uden husdyrproduktion. Omkostninger til oplagring er under forudsætning af, at der regnes med renter og afskrivninger ved eget lager til den lagerkapacitet, der er nødvendig i eksemplet. Der regnes ikke med oplagring hos foderstofforretningen. SPECIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Salgspris hvede (august) Rentesats driftskredit Lagersvind Vandindhold Proteinindhold Urenheder 110 kr. pr. hkg 7,5 pct. p.a. 1,2 pct. p.a. 16,0 pct. 11,0 pct. 0,75 pct. VED SALG TIL FODERSTOFFORRETNING (de valgte satser er et simpelt gennemsnit af satserne fra to store grovfoderforretninger i Danmark) Fradrag for vand (foderhvede) Fradrag for vand (eksporthvede) Tørring Fradrag/tillæg protein (foderhvede) Fradrag/tillæg protein (eksporthvede) Fradrag analyse (foderhvede) Fradrag analyse (eksporthvede) Rensegebyr (foderhvede) Rensegebyr (eksporthvede) Fradrag urenheder 1,5 pct. 2,3 pct. 6,1 kr. pr. hkg -1,0 kr. pr. hkg 2,3 kr. pr. hkg 0,6 kr. pr. hkg (80 kr. pr. læs, 12,5 tons pr. læs) 1,0 kr. pr. hkg (125 kr. pr. læs, 12,5 tons pr. læs) 1,2 kr. pr. hkg 1,8 kr. pr. hkg 0,8 kr. pr. hkg EGET LAGER (beregnet ud fra redskabet Vurdering af økonomi i lageranlæg, udgivet af SEGES) Tørring Renter og afskrivninger 4,9 kr. pr. hkg 7,0 kr. pr. hkg (planlager kapacitet hkg) USIKKERHEDER Prismargin mellem købs- og salgspris på hvede ( ) Prisstigning fra august til februar ( ) Terminstillæg/fradrag futurekontrakt (juli 2013 til juni 2017) Pris optionskontrakt (august 2010 til juni 2017) ~10,4 kr. pr. hkg (historisk spredning) ~10,0 kr. pr. hkg (historisk spredning) ~4,6 kr. pr. hkg (historisk spredning) ~7,2 kr. pr. hkg (historisk spredning) 38 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

39 Omkostninger ved salg eller opbevaring af korn Kr. pr. scenarie Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E Scenarie F Planteavler med husdyrproduktion Planteavler uden husdyrproduktion Renter Svind Fradrag vand (Foderstof) Tørring (Foderstof) Protein (Foderstof) Analyse (Foderstof) Rensning (Foderstof) Urenheder (Foderstof) Mængderegulering (Foderstof) Tørring (Eget lager) Renter/afskr. (Eget lager) Figur 2. Omkostninger ved scenarie A-F. Figuren viser, at scenarie A har de største omkostninger til renter og svind på grund af strategien om at beholde hele høsten til senere opfodring. Til gengæld har scenarie A ingen omkostninger i forbindelse med salg, afregning og senere køb af foderkorn hos foderstofforretningen. Scenarie B og C har ens omkostninger, og forskellen træder frem i måden risiko håndteres på, hvilket vises med de stiplede intervaller for, hvor de samlede omkostninger simuleres til at ligge indenfor - med 90 pct. sandsynlighed. Scenarie D har de største omkostninger til renter og svind, da høsten oplagres et halvt år til forventelige højere priser. Til gengæld har dette scenarie muligheden for højere afregningspriser. Scenarie E og F har ens omkostninger, og igen viser forskellen sig i den måde, risikoen håndteres på, vist med de stiplede linjer for de samlede omkostninger - og i nogle tilfælde også en indtjening. Usikkerheder Usikkerhederne ved prisudsving og udsving i margin mellem købs- og salgspris hos foderstofforretningen kan kobles sammen med omkostningerne ved tegningen af kontrakter via en simulering (Der anvendes stokastisk simulering med inden for de givne udsvingsintervaller. Resultatet er vist i figur 3 og figur 4. Udsvingsintervallet, også kaldet sandsynlighedsfordelingen, for prisudviklingen fra august til februar måned er baseret på de seneste otte års udvikling. Den sandsynlige fordeling af prismargin mellem købs- og salgspris er ligeledes den historiske margin måned for måned de seneste otte år. Sandsynlighedsfordelingen for terminspriserne er baseret på forskellen mellem september-kontrakterne og marts-kontrakterne dag for dag fra juli 2013 til juli I de tre år før denne periode var terminstillægget negativt på grund af de høje priser og forventninger om prisfald, hvilket understreger, at man skal vurdere denne beregning ud fra et normalprisniveau. Præmiefordelingen på råvareoptioner er baseret på en teoretisk beregning ud fra en række variable de sidste otte år. Spredningen i terminstillæg og optionspræmier er udarbejdet i samarbejde med Jyske Bank. Spredningen i de nævnte variable er ganske stor og svinger oftest i forhold til en række faktorer, som man må vurdere på i det enkelte PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

40 tilfælde. Det er faktorer som kontraktens løbetid, prisen, den værdi, man sikrer til (option strike), og markedets volatilitet. Markedets volatilitet afhænger af stabiliteten i markedet, herunder hvor velforsynet det er. Figur 3 viser sandsynlighedsfordelinger for de seks tidligere nævnte scenarier; de tre scenarier for planteavlere med husdyrproduktion og de tre scenarier for planteavlere uden husdyrproduktion. Graferne for de enkelte scenarier viser det sandsynlige totale omkostningsniveau, herunder hvor stor spredningen er som et udtryk for udfaldets sikkerhed. Eksempelvis har scenarie A et sikkert udfald, da dette scenarie ikke omfatter køb og salg af korn til usikre priser ude i fremtiden. Til gengæld er der ved valg af dette scenarie heller ikke mulighed for en prismæssig gevinst - eller et tab - og en forbedret likviditet. Samlet set er der ved valg af scenarie B og C beregnet en sandsynlighed på henholdsvis 12,9 og 8,8 pct. for en lavere samlet omkostning end ved valg af scenarie A. Figuren viser også, at spredningen i de samlede sandsynlige omkostninger er mindre ved scenarie C end scenarie B på grund af prissikringen med en futurekontrakt. For planteavlerne uden husdyrproduktion viser figur 4 at scenarie F er uden risiko, da hele høsten sælges i august måned til kendte priser. Scenarie D og E har lidt større muligheder for gevinst end risiko for tab i forhold til scenarie F (63 og 54 pct.). Det må bemærkes, at spredningskurven for scenarie E er stejl for sandsynligheden for flere omkostninger, da salget af korn er sikret med en option, der giver mulighed for at give afkald på optionen ved lavere end de aktuelle priser. Til gengæld er den form for sikring relativt dyr og dyrere end futures. Var sikring med futures valgt i stedet, ville omkostningerne derfor være lavere, men til gengæld med større risiko for tab. 1,0 0,9 0,8 0,7 Sandsynlig omkostningsfordeling ved scenarierne A-C A: 0,0% B: 87,1 % C: 91,2 % -272 A: 0,0% B: 12,9 % C: 8,8 % Sandsynlighed 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Scenarie A Scenarie B Scenarie C Omkostninger (1.000 kr.) Figur 3. Sandsynlighedsfordeling for totale omkostninger for planteavler med husdyrproduktion. 40 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

41 3,5 3,0 D: 37,0% E: 45,7% F: 0,0% Sandsynlig omkostningsfordeling ved scenarierne D-F -265 D: 63,0% E: 54,3% F: 0,0% 2,5 Sandsynlighed 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Scenarie D Scenarie E Scenarie F Omkostninger (1.000 kr.) Figur 4. Sandsynlighedsfordeling for totale omkostninger for planteavler uden husdyrproduktion. TABEL 2. OMKOSTNINGER OG LIKVID BINDING SOM FØLGE AF STORE BEHOLDNINGER AF FODERKORN PLANTEAVLER MED HUSDYRPRODUKTION PLANTEAVLER UDEN HUSDYRPRODUKTION KR. Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E Scenarie F Påvirkning af likviditeten - 1. halvår Påvirkning af likviditeten - 2. halvår Set i forhold til oplagring af høsten hele året med 2½ måneds ekstra beholdning. 2 Set i forhold til salg af hele høsten umiddelbart ved høst. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

42 TABEL 3. OVERSIGT OVER OMKOSTNINGER OG USIKKERHEDER VED DE VALGTE SCENARIER PLANTEAVLER MED HUSDYRPRODUKTION PLANTEAVLER UDEN HUSDYRPRODUKTION KR. PR. HKG VED HKG Scenarie A Scenarie B Scenarie C Scenarie D Scenarie E Scenarie F Omkostninger hos foderstofforretning og/eller eget lager 18,1 14,5 14,5 23,2 17,7 17,7 Sandsynlig omkostning kontrakt (90 pct. sandsynlighedsinterval) -0,4 1 til 5,5 3,7 til 13,2 Sandsynlig omk. prismargin foderstofforretning (90 pct. sandsynlighedsinterval) 1,4 til 9,4 1,4 til 9,4 Sandsynligt tab/gevinst prisbevægelse august til februar (90 pct. sandsynlighedsinterval) -2,7 1 til 16,1-5,5 1 til 32,2 0 til 32,2 Sandsynlige totale omkostninger (90 pct. sandsynlighedsinterval) 18,1 15,9 til 36,6 17,3 til 27,2-9,0 1 til 28,7-8,1 1 til 27,2 17,7 1 Når tallet er negativt betyder det mulighed for gevinst. Skat Skatterådet har i foråret 2017 fulgt en indstilling fra SKAT, der betyder at ved prissikring af afgrødesalg før høst og prissikring af foderkøb før forbrug, gives der fradrag for et eventuelt tab. Omvendt blev det også besluttet, at en ombytning af et fysisk salg af en afgrøde med en tilsvarende mængde futures ikke har tilstrækkelig erhvervsmæssig tilknytning til at kunne give fradrag i personligt ejede virksomheder. Det betyder at et eventuelt tab ikke er fradragsberettiget. Til gengæld skal en eventuel gevinst ikke indkomstbeskattes, men beskattes som kapitalindkomst. Disse afgørelser er ikke indregnet og vil naturligvis påvirke de viste beregninger afhængig af selskabsformen og de skattemæssige forhold i øvrigt. Opsamling Tabel 2 viser de likvide konsekvenser set i forhold til scenarie A for planteavlere med husdyr og scenarie F for planteavlere uden husdyr. Tabel 3 viser en oversigt over omkostninger og sandsynlighedsintervaller pr. hkg (De samlede omkostninger ved de viste scenarier er divideret med hkg svarende til årets høst) ved de forskellige scenarier. Sandsynlighedsintervallerne er angivet ved 90 pct. sandsynlighed. Tabellen reflekterer grafikken i figur 3 og figur 4. Den viser, at medmindre landmanden har væsentlige likvide udfordringer, er der ikke nogen stor chance (ca pct., jf. figur 3) for, at et salg ud af lageret og senere indkøb til dækning af foderforbruget giver et positivt udslag på det samlede driftsresultat (B og C). For planteavlere uden husdyr viser tabellen, at der er en større sandsynlighed for en lidt bedre nettofortjeneste (63 og 54 pct., jf. figur 4) ved at oplagre et halvt år og sælge uden prissikring (D), eller sælge høsten straks ved høst og sikre med en option (E), end at sælge straks ved høst uden prissikring (F). Hertil skal man dog huske den likvide fordel ved at sælge høsten straks (E og F). Det skal understreges, at den anvendte simulering baserer sig på historiske prisers udvikling hen over de enkelte år og historiske marginer mellem købs- og salgspriser samt et erfaret eller beregnet historisk spænd i terminspriserne og præmierne på optioner. Meget vil 42 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

43 afhænge af den aktuelle situation, det aktuelle prisniveau og prisforventninger, så de viste indikationer vil ikke gælde i alle tilfælde, men de er et forsøg på at illustrere de mange faktorer, der indgår i en kvalificeret beregning. Man kan tænke sig en lang række scenarier for håndtering af sin kornbeholdning, og beregningerne er ikke helt enkle, især ikke når den fremtidige udvikling i priserne skal vurderes og eventuelt sikres. Det må derfor anbefales, at man tager sin økonomirådgiver med på råd. Hvis der er behov for det kan økonomirådgiveren eventuelt henvise til en specialist, der også kan yde bistand, hvis der skal udarbejdes en strategi for området. Man skal være opmærksom på, at de viste beregningseksempler dækker samhandel med foderstofforretningen. Der er ofte andre muligheder for handel med korn til lavere omkostninger gennem eksempelvis naboer eller andre kornavlere med behov for køb eller salg af korn, og måske oven i købet i nærområdet med begrænsede fragtomkostninger. Der er også rådgivningsvirksomheder og online handelspladser, der formidler direkte kontakt mellem købere og sælgere af korn, og til lave omkostninger. I disse tilfælde vil grænserne for hvornår salg og køb af korn kan betale sig, flytte sig i forhold til beregningseksemplerne. Man skal dog i de situationer sikre kvantitet, kvalitet og likviditet. Man kan tænke sig en lang række scenarier for håndtering af sin kornbeholdning, og beregningerne er ikke helt enkle, især ikke når den fremtidige udvikling i priserne skal vurderes og eventuelt sikres. Det må derfor anbefales, at man tager sin økonomirådgiver med på råd. Hvis der er behov for det kan økonomirådgiveren eventuelt henvise til en specialist, der også kan yde bistand, hvis der skal udarbejdes en strategi for området. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

44 HVAD KAN DU BRUGE TALLET FREMSTILLINGSPRIS KORN TIL? TEMA > > MIKKEL GEJL HANSEN ERHVERVSØKONOMI Denne artikel har til formål at vise hvordan nøgletallet Fremstillingspris korn kan anvendes i en optimeringssammenhæng, for eksempel ved fokus på reduktion af bedriftens omkostninger. Beregning af nøgletallet Fremstillingspris korn Fremstillingsprisen for korn viser hvilken salgspris, der skal opnås for det producerede korn, for at økonomien i bedriftens produktion af salgsafgrøder giver et nulresultat. Dermed er beregningen af fremstillingsprisen på korn mere detaljeret og medtager en række omkostninger, der ikke indgår i beregningen af dækningsbidrag efter arbejde og maskiner (DB II). For enkelt at kunne at beregne bedriftens fremstillingspris for korn, skal der udarbejdes en driftsgrenanalyse som supplement til årsrapporten. Fremstillingsprisen beregnes som et gennemsnit for de kornarter der dyrkes på ejendommen og ikke for de enkelte kornarter. Hvis der skal beregnes en fremstillingspris for hver af de dyrkede kornarter, kræver det en fordeling af udbytte og omkostninger for hver af de pågældende kornarter. Fremstillingsprisen beregnes ved fradrag af økonomien fra andre afgrøder end korn i driftsgrenen salgsafgrøder. Beregningen af fremstillingsprisen ses i kassen på næste side. Krav til kornindtægt beregnes som forskellen mellem omkostningerne ved produktionen af salgsafgrøderne og indtægterne bestående af EU-støtten, salg af halm og salg af raps og frø. Dette tal viser, hvad indtægten fra kornsalget skal være for at dække alle omkostninger ved produktionen. Figur 1 viser opbygningen af beregningen af fremstillingsprisen fra en bedrift. Der er samlede omkostninger i driftsgrenen salgsafgrøder for kr. Trækkes indtægterne på kr. fra EU-støtte, kr. fra salg af raps og frø og kr. fra halmsalg mv. fra, er der et krav til kornindtægt på kr. Der er produceret i alt hkg korn, som divideret med kravet til kornpris giver en fremstillingspris på 148 kr. pr. hkg. 44 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

45 Hvordan bruges fremstillingsprisen? Fremstillingsprisen kan anvendes til at vurdere, om indtjeningen fra driftsgrenen er tilstrækkelig til at dække omkostningerne fra produktionen. Fremstillingsprisen fra figur 1 på 148 kr. pr. hkg har en størrelse, der gør, at økonomien i driftsgrenen ved de aktuelle kornpriser ikke er tilfredsstillende. For at fremstillingsprisen på 148 kr. pr. hkg er tilfredsstillende, skal der kunne opnås en salgspris på mere end 148 kr. pr. hkg. På kort sigt kan man leve med en fremstillingspris, der er højere end salgsprisen, men på lang sigt medfører dette, at alle omkostninger ikke bliver dækket. Derfor bruges fremstillingsprisen som et mål for driftsgrenens evne Krav til kornindtægt EU-støtte Halm mv Udbytte raps og frø Indtægter fra andet end korn FREMSTILLINGSPRIS FOR KORN Stykomkostninger + Maskin- og arbejdsomkostninger + Jordleje (egen og forpagtet) + øvrige omkostninger - EU støtte - udbytte halm og andre landbrugsindtægter - udbytte raps og frø = krav til kornindtægt Krav til kornindtægt/udbytte i alt = Fremstillingspris for korn, kr. pr. hkg til at genere overskud. Målet bør mindst være markedsprisen for korn, så omkostningerne er dækket. Hvis der er et negativt forhold mellem fremstillingspris og salgs Jordleje Øvrige omk Maskinomk. inkl. arbejde Stykomkostninger Omkostninger Kr. i alt driftsgren Krav til kornindtægt, kr hkg korn produceret Fremstillingspris / = 148 kr./hkg pris, skal der altså gøres noget. Enten skal der opnås større udbytte eller omkostningerne sænkes - eller en kombination af begge dele. Både fremstillingsprisen og resultatet fra driftsgrenen er et øjebliksbillede af et enkelt års resultat, og derfor skal fremstillingsprisen beregnes og vurderes for flere år. Dette skyldes, at især udbyttet har stor betydning for fremstillingsprisen, hvorfor et år med ringe høstudbytte vil påvirke fremstillingsprisen i negativ retning og viser dermed ikke det normale forhold mellem udbytter og omkostninger. Når fremstillingsprisen er højere end salgsprisen, er der grund til at foretage nærmere analyse af produktionsomkostningerne og finde frem til, hvor der kan ske forbedringer. Figur 1. Eksempel på oversigt over omkostninger og indtægter til beregning af fremstillingspris korn. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

46 Hvordan kan du påvirke din fremstillingspris? Der findes tre måder, hvorpå fremstillingsprisen kan påvirkes; øget salgspris på raps og frø, øge udbyttet på korn, raps og frø og mindske omkostningerne til produktionen. En øget salgspris eller et øget udbytte på raps og frø vil øge den indtægt, der fratrækkes de samlede omkostninger, og dermed vil kravet til kornindtægten falde. Planteavleren må betragtes som pristager og har dermed ikke mulighed for selv at påvirke salgsprisen. Hvis kornudbyttet øges, vil kravet til kornindtægten blive fordelt over flere hkg, hvilket vil medføre, at fremstillingsprisen falder. For at få en fremstillingspris på 120 kr. pr. hkg i ovenstående eksempel, skal udbyttet stige fra til hkg korn. Det skal vurderes, om dette er realistisk. Den sidste mulighed er at sænke produktionsomkostningerne. Der bør laves en målrettet indsats mod de områder, der har det største besparelsespotentiale. For at finde frem til, hvor på bedriften det største besparelsespotentiale findes, er det oplagt at benytte en fraktilanalyse, som vist i figur 2. I fraktilanalysen vises spredningen for sammenlignelige bedrifter i resultater på en række nøgleparametre. I figur 2 er med grøn farve markeret placering af en enkelt bedrift. Fremstillingsprisen er markeret ved 145 kr. pr. hkg korn og ligger inden for søjlen 60 pct. Det betyder, at 60 pct. af bedrifterne i datasættet opnår et bedre resultat end den markerede bedrift. Der bør altså være basis for en forbedring i fremstillingsprisen. Ser vi på omkostningerne, ligger maskinomkostninger inkl. arbejde pr. ha i 10 pct. fraktilen, og der er altså kun 10 pct., der har lavere omkostninger til maskiner og arbejde, hvorfor det ikke umiddelbart er her, det største besparelsespotentiale ligger. Potentiale kan der umiddelbart se ud til at være i en reduktion i stykomkostningerne, som ligger i 60 pct. fraktilen med kr. pr. ha. Hvis stykomkostningerne kan flyttes fra 60 pct. fraktilen til 33 pct. fraktilen, vil det give en besparelse på ca. 400 kr. pr. ha. Dette vil sænke fremstillingsprisen til 140 kr. pr. hkg. Hvis fremstillingsprisen, med det nuværende udbytteniveau, skal sænkes til 120 kr. pr. hkg, kræver det besparelser svarende til kr. pr. ha. Det er i denne analyse nærliggende at kigge på udbytterne, da de for vinterhvede, vinterbyg og vinterraps alle ligger med et stort forbedringspotentiale. Hvad er årsagen til de lave udbytter, eller er det de opnåelige niveauer for denne bedrift? SALGSAFGRØDER, LERJORD, PLANTEAVL FRAKTILANALYSE FOR EJENDOMME BASERET PÅ BEDRIFTER STÆRK KONKURRENCEEVNE STORT FORBEDRINGSPOTENTIALE FRAKTIL 5% 10% 25% 33% 40% 50% 60% 67% 75% 90% 95% Udbytte pr. ha vårbyg, hkg 76,8 72,8 66,1 65,0 62,8 60,3 58,9 56,9 54,6 48,9 45,3 Udbytte pr. ha vinterhvede, hkg 95,1 92,0 84,7 81,9 80,0 76,9 73,6 71,2 68,1 60,0 57,1 Udbytte pr. ha vinterbyg, hkg 83,1 80,0 74,4 70,6 69,7 66,5 64,5 61,3 59,6 54,0 49,8 Udbytte pr. ha rug, hkg 87,1 80,3 75,3 72,3 70,0 68,3 63,1 60,0 57,6 48,8 43,0 Udbytte pr. ha vinterraps, hkg 44,3 41,9 37,2 35,7 34,5 32,9 31,1 29,9 28,6 25,3 22,7 Fremstillingspris kr./hkg korn Bruttoudbytte i alt Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag Maskinomk. inkl. arbejde pr. ha Øvrige omkostninger ha Rest til jordleje ekskl. EU-støtte pr. ha , Jordleje korrigeret for EU-støtte pr. ha -33, Figur 2. Fraktilanalyse for salgsafgrøder på lerjord PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

47 Fra screening til handling Årsrapporten og en driftsgrensanalyse suppleret med en fraktilanalyse kan betragtes som en screening af bedriftens økonomiske tilstand og give et overblik over mulige forbedringspotentialer, hvor der kan sættes ind for at forbedre de økonomiske resultater. Når de mulige forbedringspotentialer er fundet, vil det ofte være nødvendigt med en mere dybdegående analyse for at finde årsager og sammenhænge. Hvis forbedringspotentialet findes i udbytterne kan en mulighed være at analysere videre på arbejdsgange ved sortsvalg, etablering, gødningsmængde og planteværn. Ved høje stykomkostninger kan det analyseres om de rette mængder udsæd, planteværnsmidler mv. bliver benyttet, og om en evt. meromkostning giver ekstra udbytte. Der kan selvfølgelig være tilfælde af svære angreb af skadedyr og sygdom, som medfører større stykomkostninger, men dette burde kunne ses ved at sammenligne fraktilanalysen over flere år. Der er ofte stor spredning i resultater for maskin- og arbejdsomkostninger mellem bedrifterne. Her kan det være en løsning at få udarbejdet en maskinanalyse, hvor man forholder sig til maskinernes værdi, deres anvendelse, driftsudgifter og arbejdsforbrug. Resultatet er en oversigt over omkostningerne for de enkelte arbejdsopgaver, hvilket kan danne grundlag for beslutninger om ændringer i maskinpark og afgrødevalg. Når der er truffet beslutninger omkring hvilke tiltag der skal igangsættes, er det vigtigt at få udarbejdet konkrete handlingsplaner med navn på ansvarlige og med angivelse af deadlines for de enkelte aktiviteter. Det er ligeledes vigtigt, hvis ikke det vigtigste, at få lavet en opfølgning på tiltagene, for at se om resultatet blev som forventet. Hvis resultatet udeblev, skal årsagen identificeres, og der skal korrigeres for dette i handlingsplanerne fremadrettet, så fremstillingsprisen i sidste ende kan komme under salgsprisen for korn. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

48 JORDFORDELING OG ØKONOMISKE PERSPEKTIVER TEMA > > MICHAEL HØJHOLDT ERHVERVSØKONOMI > > KNUD ERIK JENSEN JURA & SKAT > > TRINE EIDE ANLÆG & MILJØ Jordfordeling af matrikler ejet af forskellige lodsejere i et område kan medføre en væsentlig bedre arrondering på den enkelte ejendom. Reduceret afstand mellem lagre og de enkelte marker giver en gevinst i form af mindre transport, hvilket har både positive driftsøkonomiske og samfundsmæssige perspektiver. Artiklen beskriver processen i jordfordeling og giver bud på de økonomiske perspektiver. Jordfordeling som værktøj Jordfordeling er et værktøj, der gør det muligt for flere lodsejere i et område at få fordelt dyrkningsarealerne mere hensigtsmæssigt imellem sig. Det kan give en gevinst i form af reduceret transport, hvilket vil komme bedrifterne til gode i form af: reduceret tidsforbrug reduceret slid på maskinpark reduceret energiforbrug bedre afgrødefordeling bedre mulighed for at få køerne og eventuelt andre husdyr på græs og samtidig medføre mindre trafik på de offentlige veje og en miljøgevinst i form af reduceret CO 2 -udledning fra transport. Jordfordeling eller enkeltaftaler Jordejere kan bytte jord ved forpagtningsaftaler, køb og salg af jord eller ved en jordfordeling. Det særlige ved en jordfordeling er, at flere jordejere kan indgå aftaler om jordhandler, og at alle handler får retsvirkning fra en bestemt dato i kraft af, at en jordfordelingskommission afsiger en kendelse. I en jordfordeling handler lodsejerne ikke med hinanden indbyrdes, men de indgår i jordfordelingen ved at forhandle med en neutral planlægger, der forestår jordfordelingsplanlægningen. Lodsejeren underskriver en jordfordelingsoverenskomst med alle de arealer, der henholdsvis købes og sælges fra den enkelte ejendom. Overenskomsten er lodsejerens bindende tilbud om at indgå i jordfordelingen på de i overenskomsten beskrevne vilkår, og overenskomsten bliver først til en gensidigt bindende aftale, når jordfordelingskommissionen har afsagt en jordfordelingskendelse. Kendelsen tinglyses på ejendommen, og det er jordfordelingsmyndighedens ansvar og forpligtelse at virkeliggøre kendelsen ved berigtigelse i matrikel og tingbog. 48 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

49 BAGGRUND Strukturudviklingen i landbruget sker i højt tempo; som eksempel har Danmarks Statistik vist, at det gennemsnitlige jordtilliggende på heltidsbrug fra 2015 til 2016 steg med 9,6% til knap 183 ha. Strukturudviklingen medfører, at nogle ejendomme vokser med marker, der ligger langt fra bedriftens øvrige arealer og lagre. Det er oplagt at arbejde med afgrødevalg eller forpagtning af jord for arealer, der ligger langt fra bedriftens lagre. En mere permanent løsning er at bytte jord langt fra lagrene, mod jord der ligger tættere på bedriftens lagre, såfremt der vil være en økonomisk og tidsmæssigt besparelse at hente ved dette. Hvordan kommer en jordfordeling i gang? Gennemførelse af en jordfordeling sker typisk ved at en jordfordelingsplanlægger er tovholder gennem hele processen. Gennemførelsen af en jordfordeling strækker sig typisk over en længere periode, helt op til 2-3 år. Nogle jordfordelinger sker som led i udviklingen af infrastrukturen (veje, jernbaner mv.) eller naturprojekter, og er så typisk uden direkte omkostninger for lodsejerne. Andre jordfordelinger er initieret af landmænd, der ønsker bedre arrondering af deres dyrkede arealer, og her afholdes omkostningen typisk af de deltagende lodsejere. Opstår der ønske om jordfordeling er der brug for at finde en neutral tovholder - en jordfordelingsplanlægger - som dels har et overblik, og dels gennem dialog med lodsejerne i et afgrænset område indgår frivillige aftaler om jordomlægninger med henblik på en samlet plan. Hvis en lodsejer er interesseret i at deltage i en jordfordeling eller at få undersøgt mulighederne for en jordfordeling, kan han for eksempel kontakte landbrugsstyrelsens jordfordelingskontor eller en landinspektør, der kan påtage sig opgaven som jordfordelingsplanlægger. Landbrugsrådgivningen kan eventuelt være behjælpelig med de indledende skridt, før en egentlig jordfordeling sættes i gang. Inden kontakten til landinspektøren kan landmanden med fordel undersøge andre lodsejeres holdning til en mulig jordfordeling. Henvender en samlet gruppe af lodsejere sig til en jordfordelingsplanlægger med ønsket om gennemførelse af en jordfordeling, bliver forløbet af processen kortere, og omkostningerne bliver dermed også mindre. Jordfordelingsprocessen Jordfordeling omfatter blandt andet udarbejdelsen af en jordfordelingsplan samt dialog med Landbrugsstyrelsen og Jordfordelingskommissionen. Landbrugsstyrelsen har jordfordelingskontor i Tønder. Der er en Jordfordelingskommission henholdsvis øst og vest for Lillebælt. Jordfordelingsplanlæggerne fra Landbrugsstyrelsen arbejder i hele landet og står for selve jordfordelingen i forbindelse med statens projekter. Derudover findes der en række privatpraktiserende landinspektører, der også forestår jordfordelinger. Lodsejernes interesser Hver enkelt lodsejers interesser skal indarbejdes i den endelige jordfordelingsplan. Er lodsejeren for eksempel interesseret i at købe, sælge eller bytte jord; vil han gerne udvide sine jordtilliggender eller vil vedkommende gerne afvikle produktionen? Er det en kvægavler, kan der være særlige ønsker til tæt beliggenhed af jorder omkring bygningerne, specielt hvis det er en økologisk mælkeproducent, mens det for en planteavler også kan være vigtigt, at arealerne ligger så tæt på hinanden som muligt. Deltids- og fritidslandmænd kan have andre interesser. Det vigtigste er, at der planlægges ud fra den enkelte lodsejers interesser. Vurderingsforretning Jordfordelingsplanlæggeren sender på grundlag af de indledende undersøgelser en anmodning til Landbrugsstyrelsen om iværksættelse af en jordfordeling. Der er ikke PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

50 formelle regler i jordfordelingsloven om minimum antal af deltagere i en jordfordeling. Når Landbrugsstyrelsen har godkendt, at en jordfordeling kan gennemføres, kan der igangsættes en vurderingsforretning til fastlæggelse af jordpriserne, der således ikke fastlægges ved individuelle aftaler med den enkelte lodsejer. Taksering af landbrugsjorden i projektområdet og øvrige berørte arealer foregår typisk ved, at udvalgte lodsejerrepræsentanter danner eller vælges til et lodsejerudvalg, der sammen med uvildige konsulenter, typisk planteavlskonsulenter, besigtiger al jord i interesseområdet sammen med jordfordelingsplanlæggeren. Takseringen sker på markniveau med udgangspunkt i områdets bedste mark, den mark alle lodsejere gerne vil eje. Den mark sættes til takst 100. De andre marker takseres nu i forhold til den bedste mark. Efterfølgende prissættes takst 100 ud fra aktuelle handler i området og lodsejerudvalgets lokalkendskab. Når takst 100 er fastsat, kan hektarprisen på de resterende arealer udregnes. Den enkelte lodsejer kan nu selv beregne den økonomiske konsekvens af et specifikt jordbytte. Taksten på jord påvirkes af jordbundsforhold, arrondering, det vil sige markens størrelse og facon, samt om der er adgang til markvanding via hydranter på marken. Boniteten på jorden kan i nogle egne være meget forskellig fra mark til mark. Det er her vigtigt, at lodsejerudvalget tager hensyn til dette forhold i vurderingsforretningen. Prisen kan også være afhængig af dyrkningsmæssige begrænsninger, servitutter og lovbestemte begrænsninger. Efter vurdering i marken udarbejdes et kort, hvor taksterne med forholdstal indsættes. Takseringen er udgangspunkt for forhandlingerne om den jord, der skal jordfordeles. Taksten på jord påvirkes af jordbundsforhold, arrondering, det vil sige markens størrelse og facon, samt om der er adgang til markvanding via hydranter på marken. Boniteten på jorden kan i nogle egne være meget forskellig fra mark til mark. 50 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

51 ha 50 Antal marker og ansøgt areal Marker Figur 1. Antal marker med mellem 0,1 og 50 ha ansøgt areal i Jordfordelingsoverenskomst På basis af vurderingsforretningen og jordfordelingsplanlæggerens drøftelser med de enkelte lodsejere udarbejdes en jordfordelingsplan, hvorefter der indgås aftale med hver enkelt lodsejer. Lodsejerne indgår altså ikke aftaler med hinanden. Aftalerne med lodsejerne fastholdes på en jordfordelingsoverenskomst, hvor det fastlægges, hvilke arealer den enkelte lodsejer ønsker at købe, og hvilke han ønsker at sælge. Priserne er fastlagte, men der kan være andre forhold som adgangsforhold, som det kan være relevant at få nedfældet. Der fastlægges også en bestemt overdragelsesdag eller skæringsdag. Dette skal altså heller ikke aftales med den enkelte lodsejer. Det bemærkes, at der således ikke bliver lavet slutsedler eller skøder. Aftalen eller jordfordelingsoverenskomsten er bindende for den enkelte lodsejer. Når alle aftaler er i hus, fremlægges jordfordelingsplanen for Jordfordelingskommissionen, der afsiger en kendelse. Denne jordfordelingskendelse tinglyses på alle de deltagende ejendomme. Derefter udarbejder en landinspektør den matrikulære sag, og efterfølgende noteres jordfordelingen ved Geodatastyrelsen og i Tingbogen. Gevinster ved jordfordeling Figur 1 viser marker med areal mellem 0,1 og 50 ha og ansøgt areal i Ud af marker er der 596 marker over 50 ha, som ikke er vist på figuren. Som det ses på figuren, er der mange relativt små marker; omkring marker under 1 ha, marker under 2 ha og marker under 5 ha. På samme måde er der stor variation i afstanden fra bedriftens lagre til den enkelte mark. Ved beregninger fra bedrifternes CVR registrerede adresse til midtpunkt af hver enkelt mark ad offentlig vej, er der godt marker med en afstand under 1 km, marker med en afstand under 2 km og godt marker med en afstand under 5 km. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

52 52 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017 Nedenstående kort viser et eksempel på fordelingen af matrikler i et område efter jordfordeling. For den enkelte lodsejer kan det beregnes, hvor meget afstanden mellem marker og mellem lagre og marker ændres ved en ændret arrondering. Der er lavet eksempelberegninger på, hvad det i gennemsnit koster en bedrift at køre til markerne, afhængigt af transportafstand fra mark til bedriftens lagre, under hensyntagen til afgrødevalg, dyrkningspraksis og markgruppestørrelse. Som en grov tommelfingerregel koster det omkring 100 kr. pr. km pr. ha pr. år ved dyrkning af korn med nedmuldning af halm og brug af handelsgødning. 200 kr. pr. km pr. ha pr. år ved dyrkning af korn med bjærgning af halm og gødskning med gylle. 200 kr. pr. km. pr. ha pr. år ved dyrkning af majs til helsæd og gødskning med gylle. 300 kr. pr. km pr. ha pr. år ved dyrkning af slætgræs og gødskning med gylle. Disse tal er beregnet ved markgruppestørrelse på 10 ha. Ved mindre markstørrelse er omkostningen større, mens den bliver lidt mindre ved større markgrupper. Afgrøder som kartofler og sukkerroer medfører mere transport af afgrødemasse end for eksempel dyrkning af korn og raps. Før en jordfordeling kan en bedrift som eksempel have 10 ha jord liggende i gennemsnit 5 km fra bedriftens lagre. Det vil koste anslået kr. om året i transport ved dyrkning af korn med bjærgning af halm og gødskning med gylle. Hvis jordfordelingen medfører, at afstanden reduceres til 2 km s afstand, vil omkostningen blive reduceret til kr. om året. Der er altså tale om en gevinst på i alt kr. om året eller 600 kr. pr. ha pr. år. Hvis de 10 ha desuden oprindeligt lå i mindre lodder og nu a b a b a a a b b b a a b b b b b a a b a a a a a b æ 7000a 7000a a c 14a b a d 7000k l n p b v b u p i 7000c 169b a 187a ap 7000b m e bv o o at s r s 7000q bx ar q t ax s c d b f ay a f g 7000h r as aq d g b af b b l e ae c n i t ai Østerende-Ballum, Ballum Skærbæk Ejerlav, Skærbæk Mjolden Ejerlav, Mjolden Abterp, Brede Randerup Ejerlav, Randerup Ottersbøl, Mjolden Husum-Ballum, Ballum Astrup, Brøns u 7000p 7000d 7000k f Østerende-Ballum, Ballum a b a a i Husum-Ballum, Ballum Østerende-Ballum, Ballum Eksempel på fordelingen af jordlodder i et område efter jordfordeling.

53 samles til én, er gevinsten større på grund af bedre udnyttelse ved maskin- og afgrødetransport, for eksempel ved færre transporter med halvt fyldte vogne. Oven i disse direkte gevinster opnås der også fordele i form af frigørelse af tid til andre opgaver, mindre gene for andre trafikanter og reduceret miljøpåvirkning. Omkostninger til jordfordeling En jordfordeling kan være en stor og energikrævende proces og samtidig også en omkostningstung proces. Omkostningerne ved en jordfordeling svinger meget. Fra helt omkostningsfrit for landmanden, hvis for eksempel en myndighed ønsker at gennemføre en jordfordeling i forbindelse med anlæggelse af en vej eller et særligt naturområde, til en jordfordeling, hvor lodsejerne afholder alle omkostninger. I de sidstnævnte tilfælde er et typisk omkostningsniveau til en jordfordeling på op til ca. 4.- til kr. pr. ha, fordelt på berigtigelse ca. 14 pct. landinspektør og gebyr til Geodatastyrelsen ca. 15 pct. tinglysning ca. 18 pct. panthaverhøring ca. 12 pct. planlægning ca. 41 pct. Hertil kommer den tid, lodsejerne bruger på processen. Processen kan gøres væsentligt billigere end det ovenfor angivne, hvis lodsejerne på egen hånd foretager planlægning af fordeling af arealerne. Derfor er det vigtigt at være meget bevidst om det udbytte, der opnås ved en jordfordeling. Alternativt kan det være, at et jordbytte, hvor der blot forpagtes og bortforpagtes jord, kan være mere økonomisk interessant eller realistisk. Landbrugsstyrelsens bud er, at arronderingsjordfordelinger med færre end 8 deltagende lodsejere kan være dyrere end skødehandler. Landbrugsstyrelsens erfaringer er, at jordfordeling ofte er den eneste praktiske løsningsmulighed ved samtidige handler for så mange lodsejere, og at den derfor også bliver den mest økonomisk attraktive løsning. Øvrige forhold ved jordfordeling Der er mange forhold man bør være opmærksom på omkring jordfordeling herunder juridiske, pant-, skatte- og finansieringsmæssige forhold. Der kan også være andre gevinster end forbedrede transport- og driftsforhold i forbindelse med en jordfordeling, for eksempel at sikre arealer til et nyt produktionsanlæg eller opnå produktionsmuligheder på dyrkningssikre arealer, hvor der ikke er konflikt med andre interesser. Læs mere om disse forhold her: LandbrugsInfo > Jura > Landbrugsloven m.v. > Det skal du vide om jordfordeling. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

54 ØKONOMISTYRING ER KRUMTAP I VIRKSOMHEDENS LEDELSE TEMA > > VIBEKE HJORSLEV RASMUSSEN ERHVERVSØKONOMI Alle beslutninger i stald og mark påvirker bedriftens økonomi, og økonomistyring er dermed en naturlig del af den daglige ledelse. Derfor er det vigtigt, at du som landmand altid har den rette information til rådighed, så du træffer beslutninger, der gavner din bundlinje. Overlader du økonomistyring til andre, lader du andre tage sig af en vigtig del af ledelsen af din bedrift. De seneste ti år har budt på store omvæltninger i landbruget. En række hændelser uden for bedriftens kontrol har ændret vilkårene for landbrugsdrift for mange landmænd. Prisudviklingen opleves som uforudsigelig, og usikkerheden og risikoen ved at drive virksomhed er blevet større. Maksimering af produktionen er derfor ikke længere tilstrækkelig til at sikre en robust bedrift. Nu skal produktionen tilrettelægges ud fra et rentabilitetssynspunkt. Begreberne likviditet og marginalomkostninger bliver endnu mere relevante, og behovet for at træffe økonomisk funderede beslutninger bliver større. Dette understreger, hvorfor behov for økonomistyring er afgørende for bedriftens overlevelse. Daglig ledelse er også økonomistyring Nogle landmænd opfatter økonomistyring som en tidskrævende administrativ opgave, der ikke skaber værdi men i stedet koster på bundlinjen, og som man med fordel kan udlicitere til andre. Men økonomistyring er i virkeligheden en stor del af den daglige ledelse. Langt de fleste beslutninger og aktiviteter i stald og på marker er en del af økonomistyringen, idet beslutningerne om at øge eller reducere helt konkrete indsatser altid vil have en afsmittende økonomisk effekt. Eksempelvis vil en beslutning om at arbejde på at forbedre effekten af ukrudtsbekæmpelsen i marken og samtidig sænke anvendelsen af planteværnsmidler sandsynligvis få den konsekvens, at der skal bruges mere arbejdstid på opgaven i form af opsyn i markerne og timing af ukrudtssprøjtninger eller mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det vil alt andet lige øge omkostningerne til løn, men et lavere pesticidforbrug vil også medføre en omkostningsreduktion til planteværnsmidler. Økonomistyringen vil her bestå i en vurdering af, om det kan betale sig at bruge mere arbejdstid på at opnå bedre ukrudts- 54 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

55 HVAD ER ØKONO- MISTYRING? Økonomistyring handler om at følge op på definerede mål og indsatser og derigennem sikre, at virksomhedens strategi bliver gennemført som planlagt. Via økonomistyringen har du en mulighed for - i tide - at foretage de løbende justeringer i den daglige drift, som er nødvendige for at realisere de ønskede mål for virksomheden. bekæmpelse med lavere forbrug af planteværnsmidler. Vurderingen skal være på både kort og lang sigt, hvor arbejdet kan være med til at imødegå resistensproblemer og deraf andre meromkostninger, som ændret afgrødevalg mv. kan medføre. Langt de fleste, der har et beslutningsansvar på en bedrift, vil dermed også arbejde med økonomistyringen på bedriften. For de vil, hver gang de træffer en beslutning, påvirke bedriftens økonomiske resultat - bevidst eller ubevidst. Økonomistyring er ikke en svær disciplin men en naturlig del af den løbende driftsledelse. Økonomistyring er også en nødvendig forudsætning for, at dine mål og visioner kan blive til virkelighed. Manglende økonomistyring kan betyde, at andre overtager styringen på bedriften og sætter dagsordenen for din virksomhed. Økonomistyring sker løbende Økonomistyringen er ikke det samme som dét at have et budget eller få udarbejdet en budgetkontrol. Økonomistyring er en del af de beslutninger, som træffes hver dag med henblik på at nå bedriftens målsætninger, og opgaven bliver væsentligt lettere, hvis man har nogle informationer at støtte sig til, når de løbende driftsopgaver skal prioriteres, og når beslutninger skal træffes. Derfor anbefaler mange, at landmanden udarbejder et budget og følger op på de realiserede resultater i forhold til budgettet. Landmanden skal være opmærksom på, at resultaterne i budgetkontrollerne fortæller en historie om, hvad der er sket, ikke hvad der skal ske. Derfor skal resultaterne bruges som udgangspunkt for at beskrive den kommende periodes indsatser, hvor det er en ledelsesopgave at få indsatserne til at ske. Økonomistyring er altså det, der sker mellem to opfølgningsperioder. Finansiel styring Aktivitetsstyring Kapacitetsstyring Figur 1. De tre hovedelementer i økonomistyring. ØKONOMISTYRING BESTÅR AF FØLGENDE HOVEDPUNKTER Aktiviteter Kapaciteter Finansiering Aktivitetsstyring omhandler optimering af produktionen inden for de givne rammer. Det er her, man f.eks. arbejder med spørgsmål om, hvordan man producerer mere i det eksisterende produktionssetup. Kapacitetsstyring omfatter alle beslutninger, som relaterer sig til anskaffelse og udnyttelse af de tilgængelige kapaciteter såsom jord, produktionsanlæg, maskiner, arbejdskraft osv. Her handler det f.eks. om prioritering af opgaver imellem medarbejderne samt planlægning af indsatserne med henblik på at få produktionen til at forløbe, uden at der opstår flaskehalse. Finansiel styring handler om alle beslutninger inden for fremskaffelse af kapital og udnyttelse af den tilgængelige likviditet på kort og lang sigt. Det kan f.eks. omfatte spørgsmålet om, hvilke kreditorer der skal betales, såfremt der er knap likviditet. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

56 Kan det betale sig? Overordnet set kan økonomistyring beskrives som summen af aktivitetsstyring, kapacitetsstyring og finansiel styring. De tre områder hænger uløseligt sammen, og produktionen (aktiviteterne) påvirker de to andre områder og omvendt. Eksemplet med ukrudtsbekæmpelse og reduktion af planteværnsindsats handler om beslutninger inden for aktivitetsstyring (øget effekt og reduceret forbrug) og kapacitetsstyring (styring af arbejdsindsatsen). De to får en mindre afsmittende effekt på den finansielle styring, fordi det lavere forbrug vil betyde en lavere omkostning, hvilket vil give flere penge på kassekreditten. Vælger man at bruge mere tid på opsyn og timing af sprøjteopgaverne tager man tiden fra andre opgaver - og med mindre medarbejderne har ledig tid, som ikke kan bruges til andre opgaver, så vil det have en pris at skifte fra andre arbejdsopgaver til øget opsyn og timing af sprøjteopgaver. I hovedet vurderer man altså: Kan det betale sig? Det er økonomistyring! Økonomistyringen består således i at skabe et overblik over og ikke mindst at forstå sammenhængene mellem de tre elementer og at kunne forstå effekterne af beslutningen. Når økonomistyringen bliver værdifuld Alle, der i dag arbejder med beslutninger på en bedrift, er allerede i gang med økonomistyring. Men ikke alle har overblikket og forståelsen for sammenhængene - og dermed forståelsen for de økonomiske konsekvenser. Økonomistyringen foretages desværre ofte på grundlag af tilfældigt valgte informationer eller informationer, der ene og alene støtter målet om maksimering af produktionen. Derved mister man muligheden for at foretage de rentable beslutninger. Når man som driftsleder eller ejer af virksomheden går en tur i marken og kigger efter fremspiringen af den nysåede afgrøde er det oftest med henblik på at sikre størst mulig produktion af afgrøden. Når man vurderer høstudbyttet, er det med henblik på at sikre, at man har maksimeret produktionen. Det er en væsentlig del af økonomistyringen. Men kun en del. Den sværeste del er at vurdere, hvad det har kostet at maksimere produktionen ved eksempelvis at harve op til såbed en ekstra gang, eller dele udbringningen af kvælstof i tre, og om man har øget det økonomiske råderum, eller om merindtægten er spist op af ekstra omkostninger til arbejde og maskiner? Landmanden har kun to muligheder for at påvirke det økonomiske resultat på bedriften. Den ene er maksimering af produktionen, og den anden er styringen af omkostningerne. Afregningsprisen kan kun i lille omfang påvirkes. En maksimering af produktionen vil som regel have en pris i form af højere omkostninger. Derfor er det helt afgørende, at man udelukkende øger produktionen, hvis det er rentabelt. Det kræver en anderledes form for styring og ledelse, end mange landmænd er vant til, for det kræver, at man styrer omkostningerne, så de udvikler sig som ønsket. Produktionsindsatserne skal altså ses i sammenhæng med udnyttelsen og styringen af kapaciteterne. For det er ikke altid givet, at det størst mulige høstudbytte giver det bedste nettoresultat. Måske koster det sidste kilo mere at producere end værdien af det kilo. Ledelse, ikke regnearkstyranni At sikre et økonomisk råderum betyder dog ikke, at man skal begraves i regneark og budgetkontroller. Nogle landmænd identificerer den helt rigtige sammensætning af produktionstekniske nøgletal, som de ved, giver en information om status på vejen til det strategiske mål. De har opbygget et system af informationer, som kan hjælpe dem i deres ledelse, og som giver dem en større sikkerhed for, at de når deres mål. Dermed kommer budgetkontrollens resultater ikke som en overraskelse for dem, for de kender allerede resultaterne, og de har ikke behov for at kontrollere kassekreditten flere gange om ugen. Deres budgetkontrol består ikke af mange siders tal men i stedet af præcis de informationer, som de skal bruge i næste periodes ledelsesarbejde. 56 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

57 ØKONOMISTYRING I MARKBRUGET - EKSEMPLER GENERELT Fokus på arbejdsplanlægning, der skal sikre rettidighed i marken og minimere spildtid og omkostninger til arbejdsløn Udarbejd serviceplaner for maskinparken inklusive tidspunkter for vedligehold af hver maskine. NÅR HØSTEN ER I GANG Udbytterne registreres på markniveau via f.eks. Farmtracking. Brug brovægt, vogn med vejeceller eller kalibreret udbyttemåler på mejetærskeren Vurdér om aktuelle høstudbytter giver anledning til ændring af markplan for kommende år - etablering af vintersæd NÅR HØSTEN ER FÆRDIG Der udarbejdes en budgetopfølgning pr. 30. september på resultatniveau Der foretages hensættelser til endnu ikke modtagne fakturaer fra f.eks. maskinstation, så alle væsentlige omkostninger i perioden er med i opfølgningen. Eventuelle støtteordninger for året, der endnu ikke er modtaget, kan inkluderes i opgørelsen Der beregnes fremstillingspris for korn pr. 30. september Udbytteoplysningerne er til rådighed i Mark Online. Årets omkostninger til marken fordeles ud i driftsgrene pr. 30. september Forpagtningsaftalernes rentabilitet beregnes og vurderes. Omkostningerne til markdrift for året vurderes - især arbejdsomkostninger og maskinomkostninger. Årets resultat i marken vurderes Hvad betyder udbytterne for beholdningerne af f.eks. foder? Hvad forventes af foderforbrug det kommende år? Hvor stort er behovet for indkøb af korn? Eller er der basis for salg af korn? PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

58 Tilpas informationssystemet efter dit behov Alle har et mål med deres arbejde. Nogle landmænd har som mål at opnå positive resultater på bundlinjen. Andre har en bedrift, fordi de kan lide landbruget og det arbejde, der følger med, mens nogle drømmer om at dyrke endnu flere ha. Uanset hvilke mål man har, så kræver det, at der er et økonomisk råderum. Første trin er at identificere sit mål. Det behøver ikke være som en del af et stort, strategisk arbejde, men det er nødvendigt, at man bliver bevidst om, hvad man gerne vil opnå. Figur 2 viser processen, som hjælper med at opbygge ledelsesinformationssystemet på bedriften. Der er et net af informationer, som skal anvendes i den løbende driftsledelse, og som skal sikre, at man når sit mål. Der er forskellige udfordringer og forskellige potentialer på hver bedrift. Hver landmand har sin måde at lede på. Derfor skal nettet af informationer være tilpasset den enkelte bedrifts udfordringer, potentialer, organisation og landmandens ledelsesstil. Sæt dig for bordenden Det er vigtigt, at du som landmand selv går forrest i budget- og planlægningsfasen. Det er her, du lærer at identificere effekten af en indsats i det ene styringsområde på de to øvrige styringsområder. Optimalt er det landmanden, der selv udarbejder forudsætningerne for budgettet og ikke en rådgiver. Overlader du budgetprocessen, altså den proces hvor landmanden arbejder med identifikation af den kommende periodes mål og afdækning af potentialer og udfordringer, til andre uden for virksomheden, så overlader du også initiativerne og prioriteringerne til dem. Så bliver det eksterne rådgivere, eller i yderste konsekvens pengeinstituttet, der overtager ledelsesopgaven, og så udfører du bare arbejdet på din egen bedrift. Ledelsesinformationerne skal dermed ses som en hjælp til beslutningstagerne i virksomheden, og informationerne skal medvirke til at forbedre udnyttelsen af virksomhedens ressourcer set i forhold til de opstillede mål. Derudover skal ledelsesinformationssystemet medvirke til at identificere områder i virksomheden, der kræver en særlig indsats i forhold til at opnå målene. 1. Hvad er virksomhedens (strategiske) mål? 2. Hvilken økonomi kræver målene? 3. Gab mellem mål og nu-situation Målhierarki 4. Identifikation af handlinger, der fører til, at mål opnås 5. Nedbrydning af delmål (på taktisk og operationelt niveau) for at strategisk mål opnås 6. Identifikation af styringsbehov 7. Hvilke informationer er nødvendige/relevante? 8. Hvor skal informationer komme fra? 9. Hvor ofte skal informationer anvendes, og hvordan skal de præsenteres? Økonomistyring 10. Anvendelse af informationer Mål Design af ledelsesinformationssystem Figur 2. Processen omkring opbygning af ledelsesinformation og økonomistyring, der er tilpasset den enkelte virksomhed. 58 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

59 Anvendelsen af informationerne skal kunne: Understøtte styringsopgaven for den, der arbejder med økonomistyringen og med ledelsesopgaverne i virksomheden Informere om andre områder, der kræver handling Give inspiration til nye initiativer. Økonomistyring bliver således de handlinger, der udføres som en konklusion på en række informationer. Hvis man mestrer økonomistyringen, vil det være nemmere at identificere de primære ledelsesopgaver i virksomheden. Økonomistyring er vigtigt for overlevelse Trods krisetider er der en stor gruppe af landmænd, der altid har positive resultater på bundlinjen, fordi det er lykkedes dem at opbygge nogle særdeles økonomisk robuste virksomheder. Den robusthed sikrer, at de kan udnytte mulighederne, når de opstår, og ikke når pengeinstitutterne synes, det er muligt eller umuligt. Disse landmænd har skabt overblikket over sammenhængene mellem aktiviteter, kapaciteter og finansiering i virksomheden. De har etableret et informationsnet, som de løbende har justeret afhængig af muligheder og udfordringer i bedriften. Derfor er NYESTE VIDEN Vil du have den nyeste viden omkring økonomistyring i landbruget? Så tjek: Landbrugsinfo >Økonomi >produktions- og økonomistyring økonomistyring og opbygningen af ledelsesinformationssystemet afgørende for økonomisk overlevelse nu og i fremtiden. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

60 FAKTAARK OM BEREGNING AF MASKIN- OG ARBEJDSOMKOSTNINGER Maskin- og arbejdsomkostninger opgøres og beregnes efter forskellige metoder alt efter datagrundlag og formål med beregningerne. Nedenfor er redegjort for tre forskellige principper. Det er vigtigt at skelne mellem, om der indregnes omkostninger til arbejde (maskin- og arbejdsomkostninger), eller om der udelukkende er tale om maskinomkostninger. 1. Maskinomkostninger ud fra Ø90 årsrapporten Omkostninger, der beregnes med udgangspunkt i årsrapporten, er altid en opgørelse over de omkostninger, der har været i en regnskabsperiode. Omkostningerne beregnes altid på hele bedriften, og der kan være problemer med at skelne mellem anvendelse i egen mark, i stald med videre. Værdi af maskiner Normalt den værdi, der står i balancen i årsrapport Afskrivning inventarsaldo Normalt den afskrivning, der fremgår af årsrapport Forrentning af inventarsaldo + Hele værdien forrentes med en normalrente Vedligehold af markmaskiner + Direkte fra regnskabet Brændstof og energi + Direkte fra regnskabet. Omfatter ofte også energi til tørring, stald mv. Maskinstation + Fra regnskabet - kan indeholde vedligehold af veje, dræn, hegn mv. (heri indgår aflønning af maskinstationens arbejde) Betalt løn Indregnes normalt ikke Ejeraflønning Indregnes normalt ikke I alt omkostninger vil normalt blive omregnet til omkostninger pr. ha. Arealet angives som det samlede dyrkede areal på bedriften. 2. Maskin- og arbejdsomkostninger opgjort på basis af driftsgrensanalyse Omkostninger, der beregnes i en driftsgrensanalyse, er altid en opgørelse over de omkostninger, der har været i en regnskabsperiode. De samlede omkostninger til afskrivning, vedligehold med videre fordeles på de driftsgrene, der laves opgørelser for, samt et eventuelt ufordelt beløb. Værdi af maskiner Afskrivning inventarsaldo Forrentning af maskiner og inventarsaldo + Normalt den værdi, der står i balancen i årsrapport Normalt den afskrivning, der fremgår af årsrapport 67 pct. af værdien i balancen forrentes med bedriftens gennemsnitlige faktisk betalte rente Vedligehold af markmaskiner + Direkte fra årsrapport Brændstof og energi + Direkte fra årsrapport. Omfatter ofte også energi til tørring mv. Maskinstation + Fra årsrapport kan indeholde vedligehold af veje, dræn, hegn mv. Betalt løn + Lønudgift fra regnskabet Ejeraflønning + Beregnet ud fra den del af ejeraflønning, der indgår i markdriften. Ofte er fordelt kr. på bedriften (2014) I alt omkostninger vil normalt blive omregnet til omkostninger pr. ha. Arealet angives som det areal, der er i driftsgrenen. Dette areal vil ofte være mindre end det samlede areal på bedriften. 60 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

61 De mest anvendte grundlag for opgørelse og vurdering af maskin- og arbejdsomkostninger i markbruget Årsrapport Et groft skøn over de samlede omkostninger, der kan benchmarkes med andre årsrapporter, opgjort på ensartet måde. Et grovere skøn end ved driftsgrensanalysen. Driftsgrensanalysen En opgørelse af omkostninger til maskiner og arbejde på den enkelte driftsgren, som har til formål at finde niveau, udvikling over flere år og benchmarke med andre som grundlag for en egentlig maskinanalyse. Maskinanalyser (FMS) En analyse af omkostninger fordelt på de enkelte maskiner og arbejdsopgaver, som har til formål at give et grundlag for og vurdere konsekvenser af nye maskiner, mere eller mindre maskinstation etc. 3. Maskin- og arbejdsomkostninger ud fra maskinanalysen Omkostninger, der beregnes med udgangspunkt i en maskinanalyse (for eksempel ved hjælp af FMS), vil ofte være en beregning af de forventede omkostninger. Normalt sammenholdes omkostningerne beregnet i en maskinanalyse med regnskabets oplysninger men der er ikke tale om en præcis afstemning med regnskabet. Værdi af maskiner Afskrivning inventarsaldo De enkelte maskiner sættes oftest til værdi ud fra det, de vil kunne sælges til i et planlagt salg Der beregnes afskrivning ud fra skønnet afskrivning sammenholdt med normalafskrivning af den enkelte maskine Forrentning af inventarsaldo + Hele værdien forrentes med en normalrente Vedligehold af markmaskiner + Der skønnes normal vedligehold typisk i kr. time for de enkelte maskiner Brændstof og energi + Maskinstation + Arbejdsomkostninger Der skønnes normalt brændstofforbrug og pris for de enkelte selvkørende maskiner anden energi til tørring mv. indgår ikke Der skønnes omkostninger til maskinstation eller indtægter ud fra de planlagte/aftalte opgaver, der løses med eller som maskinstation Løn angives normalt ud fra skønnet/beregnet arbejdsforbrug i timer med en ønsket/normal timesats I alt omkostninger vil normalt blive omregnet til omkostninger pr. ha. Arealet angives som det samlede dyrkede areal på bedriften. Der beregnes ofte omkostninger til de enkelte arbejdsopgaver, pr. afgrøde etc. Beregningerne gennemføres endvidere ofte som gennemsnitlige årlige omkostninger ud fra den enkelte maskines forventede restlevetid. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

62 RESULTATUDTRYK RESULTATOPGØRELSE 1. BRUTTOUDBYTTE Indtægter fra landbruget samt besætnings- og beholdningsforskydninger minus indkøb af dyr. Bemærk, at både den reelle besætnings- og beholdningsforskydning samt den prismæssige forskydning indgår. Hvis besætningsværdierne pr. enhed er højere ultimo end primo, vil denne værdiforøgelse være en del af bruttoudbyttet. Hvis besætningsværdierne ultimo er lavere end primo, vil dette reducere bruttoudbyttet. 2. STYKOMKOSTNINGER Omkostninger, der varierer i takt med produktionsomfanget. Det vil sige foder, udsæd, planteværn, gødning samt diverse omkostninger til husdyr og planter. 3. DÆKNINGSBIDRAG Bruttoudbytte (1) minus stykomkostninger (2). 4. LØNOMKOSTNINGER Omkostninger til at aflønne arbejdskraft omfatter ikke ejeraflønning. 5. ØVRIGE KAPACITETSOMKOSTNINGER Energi, maskinstation, vedligehold, ejendomsskat og forsikringer samt diverse omkostninger. 6. AFSKRIVNINGER MV. Dækker afskrivninger på produktionsapparatet samt nedskrivninger på anlægsaktiver (eksklusiv jord) samt tab/gevinst ved salg af aktiver. 7. KAPACITETSOMKOSTNINGER I ALT Lønomkostninger (4) plus øvrige kapacitetsomkostninger (5) plus afskrivninger med videre (6). 8. RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Dækningsbidrag (3) minus lønomkostninger (4) minus øvrige kapacitetsomkostninger (5) minus afskrivninger med videre (6). 9. AFKOBLET EU-STØTTE Den udbetalte støtte fra enkeltbetalingsordningen. 10. FINANSIERINGSOMKOSTNINGER, LANDBRUG Landbrugets andel af renteindtægter og -udgifter, realiseret kursgevinst/tab på gæld og værdipapirer, forpagtningsafgift samt forpagtningsindtægt. 11. DRIFTSRESULTAT Resultat af primær drift (8) plus afkoblet EU-støtte (9) minus finansieringsomkostninger, landbrug (10). 12. LIKVIDITET FØR ANLÆGSINVESTERINGER Årets resultat* korrigeret for de ikke likvide poster inklusiv værdiændring på besætning og beholdning samt realforskydninger besætning og beholdning. *) Årets resultat medtager samtlige indtægter og omkostninger på ejendommen - både landbrugsrelaterede, ikke landbrugsrelaterede samt private transaktioner. 13. NETTOINVESTERINGER Nettoinvesteringer består af to elementer: Nettoinvesteringer, produktionsanlæg og nettoinvesteringer, landbrug: Nettoinvesteringer, produktionsanlæg: Investeringer i afskrivningsberettigede aktiver i relation til landbrugsproduktionen (driftsbygninger, staldinventarer, markmaskiner og grundforbedringer) minus afskrivningerne mv. (6). Nettoinvesteringer, landbrug: Nettoinvesteringer, produktionsanlæg + landbrugsinvesteringer (jord, kvote og øvrige immaterielle aktiver). Samlede investeringer: Nettoinvesteringer, landbrug + ikke-landbrugsrelaterede investeringer. 14. SAMLET LIKVIDITETSOVERSKUD/-BEHOV Likviditet før anlægsinvesteringer (12) minus nettoinvesteringer (13) samlede investeringer (både investeringer i landbrug og ikke-landbrugsrelaterede investeringer). 15. EJERAFLØNNING Ejeraflønning er beregnet ud fra bedriftens størrelse, hvor anden indkomst fra ejer og ægtefælle er fratrukket. 62 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

63 BALANCE 16. SAMLEDE AKTIVER Den samlede kapitalanbringelse på bedriften er fordelt på landbrugsaktiver, der er aktiver, som vedrører landbrugsdriften, og øvrige aktiver, der er aktiver uden for landbruget blandt andet beboelse samt bedriftens finansielle reserver (finansielle aktiver). 17. GÆLD Fortæller hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret af bedriftens kreditorer for eksempel leverandører, realkredit og bank. 18. HENSÆTTELSER Hensatte forpligtelser (hensættelser) er forpligtelser opstået som resultat af en tidligere begivenhed, og som er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt. Størrelsen af det hensatte beløb er beregnet/vurderet på den enkelte bedrift og vedrører primært latente skatter, der vil forfalde i forbindelse med afhændelse af bedriften. 19. EGENKAPITAL Samlede aktiver (16) minus gæld (17) minus hensættelser (18). Andel af aktiverne, der tilhører landmanden. NØGLETAL 20. AFKASTNINGSGRAD, LANDBRUG Resultat af primær drift (8) +Afkoblet EU-støtte(9) +Ejeraflønning(15) +Forpagtning,netto = *100 Landbrugsaktiver For at bedriften er rentabel, skal afkastningsgraden være stor nok til at dække både ejeraflønningen samt gælden og egenkapitalens forrentningskrav. 21. SOLIDITETSGRAD Egenkapital ultimo (19) = *100 Samlede aktiver ultimo (16) 22. SELVFINANSIERINGSGRAD Likviditet før anlægsinvesteringer (12) = *100 Nettoinvesteringer (13) Til investering og afdrag divideret med totale investeringer fortæller hvor stor en del af årets investeringer, der er finansieret med egne midler. 23. DÆKNINGSGRAD Dækningsbidrag (3) = *100 Bruttoudbytte (1) Dækningsgraden fortæller, hvor god virksomheden er til at styre sine stykomkostninger. Jo højere dækningsgrad, desto bedre er virksomheden til at styre stykomkostningerne. 24. KAPACITETSGRAD Dækningsbidrag (3) Kapicitetsomkostninger i alt (7) Dette nøgletal viser, hvor mange gange dækningsbidraget kan dække kapacitetsomkostningerne. Hvis kapacitetsgraden er < 1, kan hverken kapacitetsomkostningerne eller finansieringsomkostningerne dækkes 100 pct. Er nøgletallet = 1, kan kapacitetsomkostningerne kun lige dækkes, men der er intet tilbage til at dække finansieringsomkostningerne. 25. OVERSKUDSGRAD Resultat af primær drift (8) +Afkoblet EU-støtte (9) +Ejeraflønning (15) +Forpagtning, netto = *100 Bruttoudbytte (1) Overskudsgraden viser bedriftens evne til at omdanne omsætning til overskud. 26. LANDBRUGSAKTIVERNES OMSÆTNINGSHASTIGHED Bruttoudbytte (1) Landbrugsaktiver ultimo Fortæller hvor stor en del af aktiverne, der er finansieret med egenkapital. PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

64 TEMAFORTEGNELSE 2016 Ingen temaer Beslutningsstøtte med risikostyring - Hvordan finder jeg forbedringsmuligheder i planteavlen? - Arrondering og økonomi Stordrift i planteproduktionen - Økonomi ved dyrkning af flerårige afgrøder - Sædskifteøkonomi - Nye muligheder med registreringer i planteproduktionen Maskinanalyse og fokus på omkostninger - Budget og budgetopfølgning i planteavlen - Sådan vælger du den rette maskinkapacitet - Optimér udbyttet i et varieret økologisk sædskifte Samarbejde i markdriften - Produktionsmæssige usikkerheder i planteproduktionen - Perspektiver for økologisk planteproduktion Økonomi i markvanding i kornsædskifte Transportafstand koster - hvor meget kan jeg spare? - Risikostyring giver værdi! - Hvad gør de gode bedre end de andre? Hvad skal majs til biogas koste? - Vil du optimere bundlinien - så kend dine maskinomkostninger - Økonomi i kartoffelproduktionen - Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Økonomi i økologisk produktion - Dyrkning af energipil - Autostyring og faste kørespor - Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Økonomi i markvanding af korn - Tilpasning af sædskifte og maskinpark - Prissikring ved hjælp af futures - Grovfoder som salgsafgrøde - Økonomi ved lagring af korn 64 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017

65 Lovende udsigter for økologisk planteproduktion - Kernemajs til svin - Miljøregulering for planteavleren - Stordrift i planteavlen Handelsrådgivning - et vigtigt rådgivningsområde - Skal jeg selv udføre markarbejde? - Udbytteregistrering er vejen til bedre økonomi Nyttige nøgletal på planteavlsbedriften - Markbrug mod nye mål - Mekaniseringsstrategi for markbruget - et vigtigt led i bedriftens udvikling - Mulighedernes landbrug - når det ikke er nok at tænke traditionelt - Udlicitering eller samarbejde - Mekaniseringsstrategi for markdriften Er der god økonomi i kontraktavl for landmanden? - Hvor store er maskinomkostningerne? - Leje af maskiner - en oplagt mulighed? Landmandens muligheder for at øge afregningsprisen på korn - Tilpasningsmuligheder på en mindre planteavlsbedrift - kan man leve af 80 ha uden husdyrproduktion? - Timelønnens indflydelse på valg af mekaniseringsstrategi Faldgruber ved investering og hvordan de undgås - Overvejelser om økonomien i at acceptere et større spild i marken ved høst - Arbejde med mål og strategi på bedriften set i lyset af omverdenens påvirkning - Drift af et maskinfællesskab - hvordan får man det til at fungere tilfredsstillende i praksis? Tilpasning af sædskifte og maskinkapacitet - Maskinsamarbejde Lave maskinomkostninger - gamle maskiner? - Giver pløjefri dyrkning forbedret økonomi? - Omlægning til økologisk planteavl, skal - skal ikke? PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL

66 66 PRODUKTIONSØKONOMI PLANTEAVL 2017