JURIDISK AFHANDLING UDLÆNDINGELOVENS. 9, stk. 7, med særlig fokus på tilknytningskravet samt 28-års-reglen THE DANISH ALIENS ACT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JURIDISK AFHANDLING UDLÆNDINGELOVENS. 9, stk. 7, med særlig fokus på tilknytningskravet samt 28-års-reglen THE DANISH ALIENS ACT"

Transkript

1 JURIDISK AFHANDLING UDLÆNDINGELOVENS 9, stk. 7, med særlig fokus på tilknytningskravet samt 28-års-reglen THE DANISH ALIENS ACT Section 9 (7), with emphasis on the aggregate ties requirement and the rule of 28 years of Danish citizenship Af MONA MATTEN Årskortnummer: Antal anslag: Vejleder: Jens Vedsted-Hansen

2 KAPITEL 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING EMNEAFGRÆNSNING OG DISPOSITION...2 KAPITEL 2. BETINGELSER FOR FAMILIESAMMENFØRING MED ÆGTEFÆLLE UDL FRA RETSKRAV TIL SKØNSMÆSSIG ADGANG EN GRADVIS SKÆRPELSE AF REGLERNE ÅRS REGLEN KRAV TIL REFERENCENS STATSBORGERSKAB ELLER OPHOLD KRAV TIL ÆGTESKABETS INDGÅELSE Ægteskabet skal være retsgyldigt efter dansk ret Frivillighedskravet Pro Forma-ægteskaber Formodningsreglen BOLIGKRAVET FORSØRGELSE Godtgørelse af selvforsørgelse Spærreperioden på 3 år Krav om sikkerhedsstillelse KRAV OM INTEGRATIONSERKLÆRING KRAV OM BESTÅET INDVANDRINGSPRØVE...14 KAPITEL 3. TILKNYTNINGSKRAVET UDL. 9, STK BAGGRUND OG FORMÅL MOMENTER DER TILLÆGGES VÆGT VED AFVEJNINGEN Længden og karakteren af ophold i Danmark og ansøgers hjemland Herboendes ophold Ansøgers ophold Ægtefællernes familiemæssige bånd til Danmark Ægtefællernes sproglige færdigheder Ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark eller et andet land Arbejdsmæssig tilknytning i mindst 4-5 år Arbejdsmæssig tilknytning i mindst 7-8 år Uddannelsesmæssig tilknytning Hvis reference og ansøger ikke har samme hjemland AFVEJNINGEN AF MOMENTERNE ER DE FORUDBEREGNELIGE ELLER VILKÅRLIGE?...27

3 KAPITEL 4. DISPENSATIONSSKØNNET GANSKE SÆRLIGE GRUNDE DISPENSATIONSBEGRUNDENDE MOMENTER SOM NÆVNT I L Danmarks internationale forpligtelser Alvorlig sygdom eller handicap Referencens herboende mindreårige børn Danmarks beskæftigelsesmæssige interesser - Positivlisten ER DET OVERHOVEDET NØDVENDIGT MED GANSKE SÆRLIGE GRUNDE, DER KAN BEVIRKE FRAVIGELSE AF TILKNYTNINGSKRAVET, OG ER MOMENTERNE SAMT AFVEJNINGEN HERAF SAGLIG?...39 KAPITEL 5. REGLEN OM 28 ÅRS INDFØDSRET/OPHOLD UDL. 9, STK. 7, 1. LED FORMÅL OG BAGGRUND HVEM ER OMFATTET AF UDL. 9, STK. 7, 1. LED? Danske statsborgere Personer med 28 års lovligt ophold Adoptivbørn DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION EMRK artikel EMRK artikel KUMULATION AF LOVLIGT OPHOLD SAMT INDFØDSRET? ER TILKNYTNINGSKRAVET SAMMENHOLDT MED REGLEN OM 28 ÅRS INDFØDSRET/OPHOLD I STRID MED EMRK ARTIKEL 14 JF. ARTIKEL 8? Diskrimination på baggrund af tidspunkt for erhvervelse af dansk indfødsret...53 KAPITEL 6. KONKLUSION...59 LITTERATURLISTE...60

4 Kapitel 1. Indledning I kraft af mit arbejde som juridisk rådgiver på Gellerupparkens Retshjælp, får jeg flere henvendelser fra klienter, der har fået afslag på familiesammenføring med deres ægtefælle med den begrundelse, at ægtefællernes samlede tilknytning er større til et andet land end Danmark. Flere af disse klienter kan ikke forstå, hvorfor de får afslag, når begrundelsen er givet med hjemmel i en bestemmelse, som de ikke mener er klar og tydelig. Klienterne mener og føler, at de har en stor tilknytning til Danmark, men myndighederne mener, at det modsatte er tilfældet men hvordan måler man egentlig et begreb som tilknytning? Området for udlændingeretten er meget dynamisk, og derfor er det ikke overraskende, at det for en almindelig borger kan være svært at kende sin retsstilling. Herudover kan der være tilfælde af forskelsbehandling ved vurderingen af tilknytningskravet samt dispensationsmulighederne og det er disse tilfælde, der har været genstand for kritik. Formålet med denne opgave er derfor at belyse problemstillingerne i forhold til tilknytningskravet og 28-års-reglen, samt myndighedernes afvejning, af de momenter der indgår i tilknytningskravet. 1.1 Problemformulering I opgaven vil jeg belyse problemstillingerne i forhold til tilknytningskravet og de momenter, der skal indgå i afvejningen; samt reglen om, at man kan fravige tilknytningskravet, hvis referencen har haft 28 års indfødsret jf. Udl. 9, stk. 7. Jeg vil jeg først gennemgå de generelle regler for familiesammenføring i Danmark. Dernæst vil jeg sigte på at beskrive og analysere tilknytningskravet i Udl. 9, stk. 7, 1. pkt. samt de momenter der tillægges vægt, når myndighederne skal foretage en afvejning af ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark. Herudover vil jeg forsøge at afdække de problemer der opstår, når lovforarbejderne giver en ikkeudtømmende liste af momenter, der kan medføre en større tilknytning til Danmark sammenholdt med de få retningslinjer for selve afvejningen den enkelte sagsbehandler har og undersøge, om Side 1 af 70

5 dette efterlader et for bredt skøn til myndighederne og dermed en uforudsigelighedsfaktor, der kan medføre, at den enkeltes retssikkerhed bliver usikker. Jeg vil dernæst beskrive samt analysere Udl. 9, stk. 7, jf. 9, stk. 1, nr. 1, litra a om fravigelse af tilknytningskravet ved 28 års indfødsret eller ophold og undersøge, om der er situationer, hvor der kan være tale om diskrimination mellem danske statsborgere med etnisk dansk baggrund og danske statsborgere med anden etnisk baggrund. Jeg vil blandt andet tage udgangspunkt i U H og slutteligt konkludere, hvorvidt reglen er i strid med diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 sammenholdt med artikel Emneafgrænsning og disposition Ved lov nr. 601 af 14. juni 2011 blev der indført en reform af reglerne om familiesammenføring. Loven trådte i kraft 1. juli Da nærværende afhandling blev påbegyndt i november 2010, har det ikke været muligt at inkorporere reformen i afhandlingen, og denne vil således kun beskæftige sig med reglerne for familiesammenføring inden ikrafttrædelsen af reformen. Grundet pladsmangel beskæftiger jeg mig ikke med reglerne for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om familiesammenføring. Satserne er desuden blevet hævet ved ovennævnte reform. For overskuelighedens skyld, har jeg valgt kun at beskæftige mig med familiesammenføring mellem ægtefæller, og ugifte samlevende inddrages derfor ikke. I kapitel 2 vil de enkelte betingelser for at opnå familiesammenføring blive gennemgået samt redegjort for. I kapitel 3 vil tilknytningskravet blive beskrevet. Dernæst vil de momenter der indgår i afvejningen; sammenholdt med det skøn den enkelte sagsbehandler har; blive gennemgået for at vurdere, hvorvidt der er gennemskuelighed i systemet. I kapitel 4 vil de dispensationsbegrundende momenter blive gennemgået og herefter vurderes det, hvorvidt afvejningen af disse momenter er saglig. Sluttelig vil der i kapitel 5 blive redegjort for 28-års-reglen i Udl. 9, stk. 7. Dernæst vil det med udgangspunkt i U H vurderes, hvorvidt reglen er i strid med diskriminationsforbuddet i EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Side 2 af 70

6 Kapitel 2. Betingelser for familiesammenføring med ægtefælle Udl Fra retskrav til skønsmæssig adgang en gradvis skærpelse af reglerne Gennem årene har udlændingeloven været genstand for mange ændringer, og disse har som regel været i form af skærpelser, heriblandt på familiesammenføringsområdet. 1 Ved lov nr. 226 af 8. juni 1983 blev udlændingeloven indført, og heri var adgangen til opholdstilladelse på baggrund af ægteskab lovbunden. Ansøger samt reference havde retskrav på at blive familiesammenført, såfremt de objektive betingelser var opfyldt jf. ordlyden der gives opholdstilladelse i dagældende 9. Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 ophævedes dagældende 9 og i stedet indførtes en ny 9, hvorefter opholdstilladelse på baggrund af ægteskab kunne gives ved ansøgning herom, og i bemærkningerne til L 152 blev det direkte nævnt, at der ikke længere skulle være et retskrav på familiesammenføring. 2 Selvom retskravet ophævedes i 2002, bemærkede Venstre og Det Konservative Folkeparti allerede i 2000 i en betænkning til L 208, at de var fortalere for, at retskravet skulle afskaffes. Baggrunden for at man afstod fra at stille et ændringsforslag herom var, at det på daværende tidspunkt og så langt inde i lovgivningsprocessen til L 208 ville medføre mange konsekvensændringer. 3 Konsekvensen af indsættelsen af nuværende 9 var herefter, at man afskaffede retskravet på familiesammenføring og i stedet indførte en skønsmæssig adgang. Der har dog ikke været tale om en brat overgang fra retskrav til skønsmæssig adgang, men dog en glidende overgang. Allerede i 1990 erne kom de supplerende betingelser for familiesammenføring, og de var for så vidt skønsmæssige. I dag er retskravet som nævnt ophævet, men reglerne om familiesammenføring er ikke et fuldstændigt unormeret område, og man kan stadig få sin ægtefælle familiesammenført hvis man opfylder betingelserne herfor, der er dog efterladt et større skøn til myndighederne. 1 De seneste år har stramningerne på udlændingeområdet blandt andet medført en skærpet adgang til familiesammenføring, og senest har regeringen og Dansk Folkeparti den 7. november 2010, indgået en udlændingeaftale under overskriften Nye tider. Nye krav. Aftalen medfører yderligere stramninger, f.eks. er det aftalt, at tilknytningskravet skal ændres således, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være væsentlig større end deres samlede tilknytning til et andet land. Hele aftalen kan ses på 2 Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg B, s. 754 Side 3 af 70

7 I det følgende gives en beskrivelse af de generelle regler for familiesammenføring med en ægtefælle års reglen Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev der indført en 24-års regel. Tidligere var der, under visse betingelser, retskrav på familiesammenføring, hvis ægtefællerne var over 25 år; jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, 9, stk. 1, nr. 2. Der kunne endvidere efter en konkret vurdering, gives tilladelse til familiesammenføring for ægtefæller over 18 år men under 25 år, hvis det måtte anses for utvivlsomt, at ægteskabet var indgået efter referencens ønske, eller særlige forhold i øvrigt talte derfor; jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, 9, stk. 2, nr. 7. Efter indførelsen af 24-års reglen er det således en betingelse for opnåelse af opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, at ansøger samt referencen begge er over 24 år jf. Udl. 9, stk. 1, nr. 1. I bemærkninger til L 152 henvistes regeringen til, at man med 24-års reglen ønskede at mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, der har til formål at udløse familiesammenføring. 4 Alderskravet i 9, stk. 1, nr. 1 er absolut, og i selve bestemmelsen er der ikke adgang til dispensation. En fravigelse af alderskravet kan således kun ske, hvis der er tale om ganske særlige grunde, jf. Udl. 9 c, eller hvor nægtelse af ægtefællesammenføring vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. 5 I bemærkningerne til L 152 gives flere ikke-udtømmende eksempler på ganske særlige grunde, der kan betyde, at ansøger kan opnå opholdstilladelse på baggrund af ægteskab, selvom denne eller referencen ikke er fyldt 24 år. Der kan således dispenseres, hvis ægtefællerne ellers henvises til at tage ophold i et land, hvor referencen ikke har mulighed for at indrejse og tage ophold, f.eks. fordi denne er flygtet fra det pågældende land og dermed risikerer forfølgelse, dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 6 Herudover kan der dispenseres fra alderskravet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende ægtefælle til at tage 4 Jf. FT , tillæg A, s og Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Side 4 af 70

8 ophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. 7 Hvis referencen har forældremyndighed eller samværsret over mindreårige børn bosiddende i Danmark, kan der også ses bort fra alderskravet. I den forbindelse vurderer man hvorvidt der udøves normalsamvær. Ifølge Civilretsdirektoratet betegnes normalsamvær som samvær der udøves hver 2.weekend fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag/aften, samt 1 hverdag hver 2.uge. Der fastsættes også normalt samvær nogle dage i julen og i påsken, 1-2 uger i sommerferien, samt i efterårs-/vinterferien medmindre konkrete omstændigheder taler imod dette. 8 Der kan tillige ses bort fra alderskravet, hvis der er tale om, at Danmark har væsentlige beskæftigelsesmæssige interesser heri jf. nærmere herom i afsnit Der kan forekomme tilfælde, hvor enten referencen eller ansøger ikke er fyldt 24 år, men bliver det indenfor kort tid. Tidligere meddelte ministeriet afslag på sådanne ansøgninger indgivet inden det fyldte 24. år, men i 2003 åbnede ministeriet op for en adgang til realitetsbehandling af ansøgning om familiesammenføring, hvis begge eller en af parterne mindst var 23 år og seks måneder Krav til referencens statsborgerskab eller ophold Udl 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d opstiller betingelser for referencens opholdsstatus i Danmark. I tilfælde hvor referencen har bopæl i Danmark og dansk indfødsret, nordisk statsborgerskab eller opholdstilladelse efter Udl. 7 og 8, har parret således mulighed for familiesammenføring, givet at de objektive betingelser herfor er opfyldt. I tilfælde hvor referencen er omfattet af Udl. 9, stk. 1, nr. 1, litra d, skal denne have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst 3 år, før denne kan blive familiesammenført med sin ægtefælle. Spærreperioden på 3 år blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 jf. lovens 1, nr. 2 og begrundedes med, at man ville sikre referencens tilknytning til Danmark, således at chancen for en vellykket integration af ansøger var større Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s. 4001, samt udtalelse fra Civilretsdirektoratet i TFA 2004/358 9 Jf. Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, og tilknytningskravet, jf. 9, stk. 7, navnlig hvor den herboende ægtefælle eller samlever har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, s Jf. FT , tillæg A, s Side 5 af 70

9 2.4 Krav til ægteskabets indgåelse Ægteskabet skal være retsgyldigt efter dansk ret For at opnå opholdstilladelse på baggrund af ægteskab skal ægteskabet kunne anerkendes efter dansk ret. Der opstilles således nogle krav til selve indgåelsen af ægteskabet, den myndighed der forestår vielsen og parternes personlige forhold. 11 Det er ikke ukendt, at man i nogle kulturer kan blive gift ved stedfortræder. Dette anerkendes ikke efter dansk ret, og derfor skal begge parter være til stede ved vielsen. Herudover stilles der krav om, at den pågældende udenlandske vielsesmyndighed skal have en retlig kompetence til at vie parterne. Hvorvidt der er tale om en vielsesmyndighed med retlig kompetence afgøres efter reglerne i det pågældende land. I nogle tilfælde har man fra myndighedernes side i Danmark oplyst ægtefæller om mulige fremgangsmåder for indgåelse af ægteskab, hvis det pågældende ægteskab skal danne grundlag for en ægtefællesammenføring. I skrivende stund er der eksempelvis to måder, man som afghansk statsborger kan indgå ægteskab i Pakistan. Man skal enten blive viet efter afghansk ægteskabslovgivning og skal således henvende sig på en afghansk repræsentation. Man kan også blive viet efter pakistansk ægteskabslovgivning, og dette sker via den lokale District Coordination Officer Frivillighedskravet Efter Udl. 9, stk. 8 kan opholdstilladelse på baggrund af ægteskab ikke gives, hvis det må anses for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået frivilligt af begge parter. Reglen blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 med det formål at beskytte alle mod tvangsægteskab uanset alder. Reglen var således et supplement til den indførte 24-års regel. 13 Tidligere var specielt området for ægteskaber indgået mellem årige genstand for frygten for tvangsægteskaber, og specielt herboende var i centrum. Med 24-års reglen var anvendelsesområdet for daværende 9, stk. 2, nr. 7 i lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001 således begrænset, og man foreslog derfor, at stk. 8 skulle indføres og dermed danne selvstændigt 11 Jf Jf Jf. FT , tillæg A, s Side 6 af 70

10 grundlag for meddelelse af afslag, hvis det var tvivlsomt om frivillighedskravet var opfyldt. Bestemmelsen skulle gælde uanset alder og både for ansøger samt referencen. 14 I bemærkningerne til L 152 er adgangen til fravigelse af Udl. 9, stk. 8 nævnt, og denne efterlader ikke megen tvivl. Der kan således helt undtagelsesvist være ganske særlige grunde, der afgørende taler for at tillade ægtefællesammenføring, selvom det må anses for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. Der nævnes herefter et eksempel herpå, hvor der er forløbet mange år siden indgåelse af ægteskabet, og parterne har levet sammen siden og stadig gør det. 15 Adgangen til at fravige bestemmelsen er derfor ganske snæver Pro Forma-ægteskaber Efter Udl. 9, stk. 9 kan opholdstilladelse ikke gives, hvis det afgørende formål med ægteskabet har været at opnå opholdstilladelse. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 473 af 1. juli 1998, og i bemærkningerne til L 59 henviste man til, at der skulle være et sikkert grundlag for at antage, at formålet med ægteskabet var at opnå opholdstilladelse. En formodning var således ikke nok. 16 Ved vurderingen af om der er tale om pro forma, skal samtlige forhold i sagen inddrages, og i bemærkningerne til lovforslaget er der opregnet flere momenter, der kan tillægges vægt ved afgørelsen. Eksempelvis kan det tale for pro forma, i de tilfælde hvor parterne ikke bor sammen, ikke taler samme sprog, eller hvis der er stor aldersforskel Formodningsreglen Ved lov nr af 27. december 2003 blev der indsat en formodningsregel om tvangsægteskaber i Udl. 9, stk. 8, 2. pkt., også kaldet fætter/kusine-reglen. Baggrunden for at indsætte reglen var, at man mente, at der stadig forelå tilfælde, hvor der var pres på særligt unge kvinder fra minoritetsgrupper til at indgå ægteskab under tvang, og man formodede, at det specielt var tilfælde hvor ansøger og referencen var i familie med hinanden Jf. FT , tillæg A, s og Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s. 51 Side 7 af 70

11 Formodningsreglen betyder således, at hvis der er tale om et ægteskab indgået mellem to personer der er nærtbeslægtede eller i øvrigt beslægtede, vil der være en formodning for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters ønske, og konsekvensen vil være et afslag på familiesammenføring. 19 Udover ovennævnte formodningsregel, blev der i lovforslag nr. L 6 åbnet op for endnu en formodningsregel. I lovforslaget blev det bemærket, at tidligere ægtefællesammenføringer i referencens og ansøgers nære familie skulle tale for, at ægteskabet ikke var indgået efter eget ønske. Oplysningerne om tidligere ægtefællesammenføringer skulle derfor indgå sammen med andre foreliggende oplysninger i sagen Boligkravet Efter Udl. 9, stk. 6 skal opholdstilladelse efter Udl. 9, stk. 1, nr. 1 betinges af, at referencen godtgør, at råde over en bolig af rimelig størrelse. Boligkravet blev indført ved lov nr. 424 af 30. maj 2000, og formålet var ifølge L 208 at sørge for at en given familiesammenføring skete på et forsvarligt boligmæssigt grundlag og for at undgå boligsociale problemer. 21 Referencen skal herefter godtgøre, at råde over en bolig af rimelig størrelse senest 3 måneder efter indgivelse af ansøgning om familiesammenføring og indtil mindst 3 år efter indgivelsen jf. bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold nr. 814 af 20. juli 2004, 4, stk Efter bekendtgørelsens 7, stk. 1 nr. 1 anses en bolig for at være af rimelig størrelse, hvis der højst bor to personer per beboelsesrum og efter 7, stk. 1, nr. 2 anses en bolig for at være af rimelig størrelse, hvis der er 20 kvadratmeter per person der bor i boligen. Boligkravet kan således opfyldes på to måder. 19 For en nærmere beskrivelse af selve gruppen af personer der er omfattet samt praksis på området henvises til FT , tillæg A, s. 57 samt notat af 16. oktober 2009 om praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens 9, stk Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Bekendtgørelsen blev ændret ved Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold, nr. 123 af 21. januar Der er dog ikke sket ændringer i ovennævnte omkring areal, tidsfrist osv. Side 8 af 70

12 Hvis referencen bor i en bolig af rimelig størrelse men ikke råder over den pågældende bolig, kan denne stadig anses for at opfylde boligkravet, hvis referencen bor sammen med, og passer sin ægtefælle, sine forældre eller den ene af forældrene, sine børn eller et af sine børn eller et eller flere andre nære familiemedlemmer, der på grund af alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller andre særlige grunde ikke kan klare sig selv i den pågældende bolig jf. bekendtgørelsens 8. Boligkravet er ikke absolut, og bestemmelsen giver adgang til dispensation, hvor særlige grunde taler derfor jf. Udl. 9, stk. 6. Som eksempler på særlige grunde nævner L 208 tilfælde hvor referencen er flygtning og risikerer forfølgelse hvis denne vender tilbage til hjemlandet, eller hvis der er tale om alvorlig sygdom eller alvorligt handicap. 23 Udlændingeservice kan anmode kommunalbestyrelsen om en udtalelse omkring referencens boligforhold jf. Udl. 9, stk Forsørgelse Godtgørelse af selvforsørgelse Ifølge Udl. 9, stk. 3, 2. pkt. kan ægtefællesammenføring, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at referencen godtgør at kunne forsørge ansøger. Tidligere blev kravet kun stillet overfor indvandrere, men ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 udvidedes persongruppen til også at omfatte danske og nordiske statsborgere og flygtninge Spærreperioden på 3 år Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev der indsat krav om, at referencen 1 år forud for indgivelse af ansøgning og frem til meddelelse af opholdstilladelse ikke havde modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. 23 Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Side 9 af 70

13 Ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 blev kravet skærpet, således at referencen i dag ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse jf. Udl. 9, stk. 5, 1 pkt. Tidligere beregnedes fristen for spærreperioden fra indgivelse af ansøgning og frem til meddelelse af opholdstilladelsen jf. lov nr. 365 af 6. juni 2002, 1, nr. 3. Ved lov nr. 301 af 19. april 2006 blev dette ændret, således at fristen i dag regnes bagud fra tidspunktet for afgørelsen jf. lovens 1, nr. 5. Ændringen i måden hvorpå fristen beregnes blev foretaget, idet der havde vist sig at være uoverensstemmelser mellem loven og Integrationsministeriets administrative praksis. 25 Baggrunden for overhovedet at indsætte en spærreperiode og senere skærpe den var, at man fra regeringens side mente, at en tilknytning til det danske arbejdsmarked betød en bedre integration af referencen med det endelige resultat, at ansøger blev tilsvarende integreret. Regeringen henviste til, at en ansøger var mere tilbøjelig til ikke at blive integreret i det danske samfund, når dennes ægtefælle var på overførselsindkomst. Udover den såkaldte spærreperiode på 3 år, stilles der desuden krav om, at hverken referencen eller ansøger må modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven i tiden op til, at ansøger meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse jf. Udl 9, stk. 5, 2. pkt. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om beskedne eller enkeltstående ydelser, der ikke er direkte relateret til forsørgelse eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor jf. Udl. 9, stk. 5, 3. pkt. Kravet i Udl 9, stk. 5, 1. pkt. stilles uafhængigt af, om der stilles krav til referencens godtgørelse af forsørgelsesevne. 28 Udl. 9, stk. 5, 1 og 2. pkt. er ikke absolutte og kan fraviges, hvis særlige grunde taler afgørende derimod. I bemærkningerne til L 152 samt L 188 understreges det, at de særlige grunde der kan bevirke, at et ægtepar alligevel kan blive familiesammenført, selvom referencen har modtaget 25 Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT/ , s. 55 ( 28 Jf. FT , tillæg A, s Side 10 af 70

14 hjælp efter aktiv social politik og integrationsloven, alene er de tilfælde, hvor det bør tillades som følge af Danmarks internationale forpligtelser Krav om sikkerhedsstillelse Efter Udl. 9, stk. 4, skal en opholdstilladelse efter 9, stk. 1, nr. 1 betinges af, at referencen stiller en sikkerhed på kr. Kravet stilles i alle tilfælde af ægtefællesammenføring og det gælder uafhængigt af, om referencen er blevet undtaget fra kravet om at kunne godtgøre sin forsørgelsesevne. 31 Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 og i L 152 begrundedes indførslen med, at de pågældende udlændinge som kom til landet ikke skulle ligge det offentlige til byrde og ved indsættelsen af bestemmelsen ville det ultimativt føre til en større velvilje og forståelse for udlændinge i Danmark. 32 Konsekvensen af bestemmelsen er, at referencen skal stille en sikkerhed, og hvis ansøgeren i tiden frem til at denne får tidsubegrænset opholdstilladelse modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, tvangsinddriver den pågældende restancemyndighed det beløb ansøger har modtaget, fra sikkerheden jf. Udl 9, stk. 20. Ifølge bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens 9, stk. 4, eller 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, nr af 30. november 2010, 6, stk. 1, skal sikkerhedsstillelsen gælde i 4 år, regnet fra det tidspunkt ansøger anslås at opnå opholdstilladelse. Hvis ansøger ikke opnår tidsubegrænset opholdstilladelse efter 4 år, skal referencen på ny stille sikkerhed eller den pågældende sikkerhed skal forlænges, og den skal herefter gælde eller forlænges i minimum en periode, der svarer til den periode, hvor ansøger får forlænget sin opholdstilladelse jf. bekendtgørelsens 4, stk. 3. Ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 blev reglerne om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, grundlæggende ændret jf. lovens 1, stk. 7. Der er herefter opstillet et pointsystem, hvorefter man skal optjene mindst 100 point for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse jf. Udl. 11, stk Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT/ , s. 58 ( 31 Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Side 11 af 70

15 I bemærkningerne til L 188 nævnes det, at man fra regeringens side er klar over, at nogle udlændinge formentlig aldrig vil kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. 33 I lyset af den bemærkning, er det herefter usikkert, hvad man stiller op med den tidsmæssige udstrækning af den sikkerhed, som referencen skal stille, i det tilfælde hvor referencen har fået familiesammenført sin ægtefælle til Danmark, og ægtefællen ikke opfylder betingelserne for at få permanent ophold og formentlig aldrig vil kunne opfylde dem. Strengt taget skal sikkerheden gælde indtil ansøgeren får permanent ophold, men på den anden side kan man stille spørgsmålstegn ved, om man fra myndighedernes side kan forvente, at en sikkerhed eventuelt skal gælde resten af livet. Integrationsministeriet har ifølge Udl. 9, stk. 4, 3. pkt. bemyndigelse til, at fastsætte de nærmere regler for hvordan sikkerheden stilles. Beløbet reguleres én gang årligt efter satsreguleringsprocenten jf. Udl 9, stk. 4, 4. pkt., og det er tidspunktet for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring, der er afgørende for sikkerhedsbeløbets størrelse. For ansøgninger indgivet i 2010 er beløbet for sikkerhedsstillelsen kr. og for 2011 er det ,39 kr. 34 Ifølge lovbekendtgørelse nr af 30. november , stk. 2, 1 og 2, kan sikkerheden stilles på to måder. Enten kan den stilles som en anfordringsgaranti af et pengeinstitut, eller som et beløb der deponeres på en oprettet konto i et pengeinstitut, hvor kommunalbestyrelsen har pant. Herudover er der udstedt vejledninger til pengeinstitutterne, som beskriver hvordan en sådan sikkerhed stilles korrekt. 35 Ved lov nr. 402 af 1. juni 2005 blev der åbnet adgang for en nedsættelse af sikkerheden med halvdelen af beløbet, hvis ansøger består en afsluttende prøve i dansk jf. lovens 3, nr. 2. Baggrunden for at muliggøre en nedsættelse skal ses i lyset af, at man ville give de udlændinge, der deltog aktivt i samfundet en fordel og dermed skabe en art incitament for integration. Fra regeringens side mente man, at risikoen for at en udlænding ville modtage hjælp efter lov om 33 Jf. FT , tillæg A, s. 9 ( 34Jf. 35Jf. Side 12 af 70

16 aktiv socialpolitik eller integrationsloven var mindre, når denne havde gennemført en danskuddannelse og behovet for den pågældende sikkerhed ville tilsvarende være mindre. 36 Kravet om sikkerhedsstillelse kan fraviges, hvis der er særlige grunde, der afgørende taler derimod jf. Udl. 9, stk. 4, 1. pkt. I bemærkninger til L 152 nævnes situationer hvor der helt undtagelsesvist kan ske fravigelse. Dette er tilfældet, hvis ægtefællerne ellers ville blive henvist til at leve i et land, hvor referencen ikke har mulighed for, sammen med ansøger, at indrejse og tage ophold, eller hvis ansøger har forældremyndighed og samvær med særbørn. Herudover kan bestemmelsen kun fraviges, hvis det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. 37 Adgangen til at fravige kravet om sikkerhedsstillelse er således lige så restriktiv som adgangen til fravigelse af spærreperioden på 3 år jf. Udl. 9, stk. 5, Krav om integrationserklæring Ifølge Udl. 9, stk. 2 skal opholdstilladelse efter Udl. 9, stk. 1, nr. 1 betinges af, at referencen og ansøger underskriver en erklæring om at deltage aktivt i ansøgers danskuddannelse og integration i samfundet. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 402 af 1. juni 2005, og formålet var at gøre ægtefæller der tog ophold i Danmark, opmærksomme på betydningen af et godt kendskab til det danske sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. 38 Dette skulle tillige gøres så tidligt som muligt, idet integrationen på arbejdsmarkedet og i samfundet således ville gå derefter. Ved underskrivelse af integrationserklæringen erklærer referencen og ansøger, at de efter bedste evne vil deltage aktivt i ansøgers integration i samfundet. Retskraften af bestemmelsen er dog begrænset, idet den pågældende erklæring kun underskrives ved indgivelse af ansøgning om familiesammenføring og ikke ved forlængelse af den givne opholdstilladelse. Desuden har manglende efterlevelse af integrationserklæringen ingen indflydelse på den udstedte opholdstilladelse, da det i bemærkningerne til L 79 fremhæves, at integrationserklæringens formål er at gøre betydningen af danskuddannelse og integration klart for reference og ansøger Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Side 13 af 70

17 2.8 Krav om bestået indvandringsprøve Ved lov nr. 379 af 25. april 2007 blev der indført et krav om, at en ansøger, for at kunne blive familiesammenført med sin ægtefælle, skulle tage en indvandringsprøve jf. lovens 1, nr. 2. I L 93 blev indførslen af indvandringsprøven begrundet med, at regeringen og Dansk Folkeparti ønskede at styrke mulighederne for en vellykket integration af udlændinge, og dette mente man, blandt andet efter hollandsk forbillede, at man kunne gøre ved at indføre indvandringsprøven. 40 Indvandringsprøven skulle herefter bestå af en prøve i dansk, hvor den pågældende skulle vise, at denne kunne forstå dansk på simpelt niveau såsom hverdagsvendinger og besvarelse af simple spørgsmål om Danmark og det danske samfund. Herudover skulle den pågældende også kunne vise et kendskab til de danske normer og værdier, såsom ligestilling, ytringsfrihed og uddannelse. 41 I L 93 krævedes det endvidere at ansøger tog prøven i hjemlandet inden indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring samt indrejse til Danmark. 42 Ifølge 3 i lov nr. 379 af 25. april 2007 skulle dele af loven træde i kraft 1. maj 2007, dog skulle ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen om indførelsen af indvandringsprøven træffes af integrationsministeren jf. lovens 3, stk. 2. Bestemmelsen trådte dog aldrig i kraft, og en streng juridisk begrundelse herfor er svær at finde, dog blev det i betænkningen til L 87 nævnt 43, at det havde vist sig at være for dyrt og krævende at tage prøven i hjemlandet. Det kan derfor muligvis have været politisk-administrative vurderinger, der har forhindret ikrafttrædelsen. I 2010 blev lov nr. 400 af 21. april vedtaget, og der blev herefter stillet krav om at udlændinge, der blandt andet fik opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring, skulle bestå en indvandringsprøve for at få opholdstilladelse jf. lovens 2, nr. 2. Herudover blev de nærmere detaljer for afholdelse af prøven reguleret i bekendtgørelse om indvandringsprøven nr af 4. november I lovforslag L 87 blev indførslen endnu engang begrundet i integrationsmæssige hensyn, men hertil tilføjedes, at prøven skulle ses i forlængelse af, at der i forvejen stilledes krav til ansøger om, at denne samt referencen erklærede, at de efter bedste evne ville sørge for integration af 40 Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT/ , tillæg B, s. 2 ( Side 14 af 70

18 ansøgeren. I betænkningen til lovforslaget bemærkes det endvidere, at ansøgeren ville blive mindre afhængig af referencen, når denne blev integreret og tilegnede sig sproget. 44 Som ovenfor nævnt, blev det i betænkningen til lovforslag nr. L 87 gjort gældende, at selvom Dansk Folkeparti oprindeligt ville have, at prøven blev taget i hjemlandet forud for indrejsen, havde dette vist sig at blive for dyrt og krævende. Dermed rykkede man i L 87 væk fra det oprindelige ønske i L 93, om at prøven skulle aflægges i hjemlandet. I stedet blev det i L 87 foreslået, at tidspunktet for prøven skulle rykkes, således at man først ansøgte om familiesammenføring, hvorefter Udlændingeservice ville forhåndsgodkende ansøgningen ved at undersøge, om betingelserne for at få opholdstilladelse efter Udl. 9, stk.1, nr. 1 var til stede bortset fra kravet om sikkerhedsstillelse. 45 Baggrunden for at indføre forhåndsgodkendelsen af ansøgninger var, at man vurderede, at det ville være for ressourcekrævende, hvis man kunne tage prøven, inden man havde kendskab til, om man opfyldte betingelserne for at blive familiesammenført. 46 Desuagtet er der stadig adgang til at tage prøven inden en eventuel forhåndsgodkendelse, men opfylder man ikke betingelserne, fortabes det beløb man har indbetalt for at kunne tage prøven og beløbet refunderes ikke jf. bekendtgørelsens 10, stk. 3. I praksis afholdes indvandringsprøven løbende året rundt og koster 3000 kr. jf. bekendtgørelsens 10, stk. 1. Vurderer Udlændingeservice at en ansøger opfylder betingelserne for at blive familiesammenført med sin ægtefælle, modtager denne brev herom samt de nærmere detaljer for afholdelse og deltagelse i prøven. Hvis man ansøger om familiesammenføring fra udlandet, skal prøven bestås senest 3 måneder efter ansøgers indrejse i Danmark. Indgives ansøgningen derimod i Danmark, under ansøgers ophold, skal prøven senest være bestået 3 måneder fra dateringen af ovennævnte brev jf. bekendtgørelsens 11, stk. 1. De 3 måneder beregnes som kalendermåneder, dvs. at weekender og helligdage også bliver talt med. 47 Kravet om bestået indvandringsprøve kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. I det oprindelige lovforslag L 93 blev dispensationskriterierne nævnt, men i L 87 præciseredes adgangen til dispensation. 44 Jf. FT/ , tillæg B, s. 1 ( 45 Jf. FT/ , tillæg A, s. 5-6 ( 46 Jf. FT/ , tillæg A, s. 6 ( 47 Jf. Side 15 af 70

19 Der kan herefter dispenseres i de tilfælde, hvor hensynet til familiens enhed afgørende taler imod at stille kravet, eller hvis ansøger ikke kan aflægge og bestå prøven som følge af fysisk eller psykisk handicap, tortur eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom. Herudover kan der dispenseres i de tilfælde, hvor ansøger allerede har et grundlæggende kendskab til det danske sprog og samfund. I L 87 nævnes tilfælde hvor ansøger har opholdt sig i Danmark i en længere årrække på et andet opholdsgrundlag og taget en videregående uddannelse. 50 Ansøger skal således have haft det pågældende opholdsgrundlag i minimum 5 år, samt have tilsvarende danskkundskaber der kræves ved udstedelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. I lovforslaget henvises til bekendtgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse nr af 18. december 2008, men eftersom denne blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 576 af 31. maj 2010, er det de nuværende krav til danskkundskaber, i forhold til meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, der er gældende. jf. Udl. 11, stk. 3 jf. stk. 4, nr. 6. Der er særlige regler for personer, der søger om familiesammenføring med en tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv i Danmark. EU og Tyrkiet indgik i 1963 en associeringsaftale, og siden hen er denne aftale blevet fortolket løbende af EU-domstolen. EU-domstolen har fortolket aftalen således, at familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere, ikke kan afkræves gebyrer, som man ellers ikke ville pålægge familiemedlemmer, der søger om familiesammenføring efter EU-retten. 51 Personer der søger om familiesammenføring med en herboende tyrkisk statsborger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig, eller tjenesteyder, skal herefter ikke aflægge og bestå en indvandringsprøve Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s. 7 ( 50 Jf. FT , tillæg A, s. 7 ( 51 EU-Domstolen tog i sagerne T. Sahin (dom af 17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07) stilling til dette spørgsmål. (Integrationsministeriets ændrede analyse pr. 1. juli 2011 af associeringsaftalen efter Toprak-dommen (dom af 9. december 2010, C-300/09) vil ikke blive nævnt.) 52 Jf. Side 16 af 70

20 Kapitel 3. Tilknytningskravet Udl. 9, stk. 7 Ifølge Udl. 9, stk. 7 kan opholdstilladelse efter Udl. 9, stk. 1, nr. 1, når den herboende ikke har været dansk statsborger i 28 år, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land. 3.1 Baggrund og formål Ved lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev der indført et krav om tilknytning til Danmark ved ægtefællesammenføring. Dagældende Udl. 9, stk. 10 betød herefter, at opholdstilladelse på baggrund af ægteskab kun kunne gives, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark mindst svarede til ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. I bemærkninger til lovforslaget henvistes der til, at de dagældende regler havde medført, at der i nogle tilfælde var udlændinge der var blevet familiesammenført med en herboende ægtefælle, der ikke var integreret i det danske samfund, hvilket indebar en højere risiko for isolation fra samfundet. 53 Herudover tilkendegav regeringen, at der ikke var en saglig begrundelse for, at en ægtefællesammenføring skulle ske i Danmark, hvis parterne havde en stærkere tilknytning til et andet land. Hvad regeringen har ment med saglig begrundelse er usikkert, idet der ikke er givet en mere uddybende beskrivelse eller begrundelse for anvendelsen af begrebet. Formålet med forslaget var derfor kun at tillade familiesammenføring med en ægtefælle i de tilfælde, hvor ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark var så stærk, at det burde ske i Danmark, og at ansøger dermed ville blive bedre integreret i samfundet. 54 Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev tilknytningskravet skærpet, således at ægtefællerne herefter skulle have en større tilknytning til Danmark end til et andet land, og formuleringen eller såfremt særlige personlige forhold i øvrigt taler herfor, blev erstattet med medmindre ganske særlige grunde taler derimod. Udover at skærpe tilknytningskravet blev retskravet på familiesammenføring tilsvarende ophævet. 53 Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Side 17 af 70

21 Baggrunden for skærpelsen var regeringens udlændingeudspil En ny udlændingepolitik og denne tog afsæt i tre grundlæggende hensyn. Disse hensyn var, at Danmark skulle respektere sine internationale forpligtelser, at der skulle ske en begrænsning af udlændinge, der kom til Danmark, samt at der var brug for en bedre integration af de flygtninge og indvandrere, der allerede var bosat i Danmark. 55 I bemærkningerne til L 152 henvistes der til, at der havde været en for stor indvandring til Danmark gennem familiesammenføringer, og at man mente at et for højt antal familiesammenføringstilladelser ville medføre endnu større problemer med udlændinge, der ikke var i arbejde. Man henviste herefter til rapporten fra regeringens Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, og i denne rapport havde Tænketank estimeret, at der fra ville være en stigning fra til i antallet af årige indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der ikke ville være i arbejde. Man så sig derfor nødsaget til at foretage stramningerne. 56 En anden vigtig og væsentlig skærpelse af tilknytningskravet var, at kravet tilsvarende skulle gælde for danske statsborgere. Tidligere blev tilknytningskravet ikke stillet overfor denne gruppe, men ved skærpelsen ændredes dette, hvorefter kravet gjaldt i alle sager uanset opholdsgrundlag og nationalitet. Udvidelsen af persongruppen blev begrundet med, at der havde vist sig at være et mønster hvor man generation efter generation giftede sig med en fra sit hjemland, og i nogle tilfælde sågar efter pres fra familien. Dette mønster var ifølge regeringen med til at isolere nyankomne og vanskeliggøre integrationen, og man ville derfor bryde med det, ved at gøre kravet gældende for alle. Derudover mente man, at det var uhensigtsmæssigt at tilknytningskravet ikke skulle gælde for danske statsborgere, idet disse også kunne henvises til at tage ophold i et andet land, hvis tilknytningen til dette land var størst. 57 Ved lov nr af 27. december 2003 blev Udl 9, stk. 7 ændret, og der blev indført en undtagelse fra tilknytningskravet i de tilfælde, hvor referencen havde haft 28 års dansk indfødsret. Bestemmelsen gennemgås i kapitel Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Side 18 af 70

22 Ved lov nr. 324 af 18. maj 2005 blev bestemmelsen endnu engang ændret således, at der nu i lovteksten udtrykkeligt stod, at der skulle tages hensyn til familiens enhed, når man vurderede, hvorvidt der var særlige grunde, der talte imod at stille tilknytningskravet jf. lovens 1, nr. 3. Baggrunden for ændringen var Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8. juli 2004 om sit besøg i Danmark den april I rapporten kritiserede Alvaro Gil-Robles de danske udlændingeregler, og han mente, at det blandt andet burde fremgå mere klart i selve lovteksten, at man også var beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder artikel 8 om retten til familieliv. 58 Integrationsministeriet udarbejdede ligeledes et notat, hvor de gengav Alvaro Gil-Robles kritik og respons herpå. Ministeriet var af den opfattelse, at Danmarks internationale forpligtelser blev overholdt, og at man ikke så det nødvendigt at ændre på de objektive betingelser for ægtefællesammenføring, men ministeriet tilkendegav, at de ville tage Gil-Robles anbefaling om mere klarhed i lovteksten til følge og dermed indsætte hensynet til familiens enhed de nødvendige steder i lovgivningen. 59 I lovforslag L 78 bemærkes det endvidere, at man for at undgå misforståelser vælger at følge menneskerettighedskommissærens anbefaling. 60 Ved lov nr. 89 af 30. januar 2007 blev der indsat en bemyndigelsesbestemmelse i Udl 9, stk. 7, 3. pkt. Denne bestemmelse skulle bemyndige Integrationsministeren til at udstede en bekendtgørelse om tilknytningskravet og begrundedes med, at det ville skabe mere overskuelighed og gennemsigtighed, når reglerne om tilknytning var reguleret i en bekendtgørelse. 61 Ministeren oplyste dog samtidig, at der ikke ville blive ændringer i tilknytningskravet som en konsekvens af bekendtgørelsen, 62 og at bekendtgørelsen ville svare til ministeriets praksisnotat af 1. december Der var dog allerede før indsættelsen af bemyndigelsesbestemmelsen udarbejdet praksisnotater om tilknytningskravet, og spørgsmålet er derfor om der overhovedet var behov for en sådan bemyndigelsesbestemmelse. Ved L 17 indførtes selvbetjeningsmodellen som led i rationaliseringen af sagsbehandlingen, og som sammen med bemyndigelsesbestemmelsen skulle virke til en lettere sagsbehandling Jf. Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8. juli 2004 om sit besøg i Danmark den april 2004, afsnit I, nr Jf. Notat om Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8. juli 2004 for så vidt angår den del af rapporten, der vedrører udlændingeområdet, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT , tillæg A, s Jf. FT/ , spørgsmål 7 ad L 17, samt svar herpå ( 63 Jf. FT/ , spørgsmål 8 ad L 17, samt svar herpå ( 64 Jf. FT , tillæg A, s. 277 Side 19 af 70

23 En hjemmel til at udstede en bekendtgørelse der ville regulere tilknytningskravet ville måske have haft større gennemslagskraft end et generelt praksisnotat på området, idet en bekendtgørelse er en anden forskrift. Men bemyndigelsesbestemmelsen skulle netop svare til praksisnotatet, og derfor kan det virke unødvendigt at udstede en udtrykkelig hjemmel for udstedelse af forskrifter, der regulerer tilknytningskravet, når ministeren alene havde tiltænkt, at bekendtgørelsen skulle svare til praksisnotatet fra Det bemærkes i øvrigt, at hjemlen til at udstede bekendtgørelsen om tilknytning er faldet bort ved det for nyligt fremsatte lovforslag L 168 om reformen af reglerne om familiesammenføring. 65 En begrundelse herfor gives dog ikke. 3.2 Momenter der tillægges vægt ved afvejningen Når en ansøger indgiver en ansøgning om familiesammenføring med sin ægtefælle, vurderer Udlændingeservice, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldte jf. Udl. 46, stk. 1. De almindelige betingelser såsom alderskravet, forsørgelseskravet, sikkerhedsstillelse osv. er relativt konstaterbare og efterlader ikke megen skøn til den enkelte sagsbehandler, medmindre der er tale om dispensationsadgang i selve bestemmelsen. Derimod er afgørelsen af hvorvidt tilknytningskravet er opfyldt en skønsmæssig afgørelse, idet der ikke i Udl. 9, stk. 7 står hvilke momenter der tillægges vægt, men i stedet henvises der til, at Integrationsministeriet fastsætter nærmere regler herom. I det følgende vil de momenter der tillægges betydning ved vurderingen af om parrets samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land gennemgås samt diskuteres Længden og karakteren af ophold i Danmark og ansøgers hjemland Ved vurderingen af ægtefællernes tilknytning er der i L 152 anført nogle momenter, der tillægges vægt i hver enkelt sag. De anførte momenter er ikke udtømmende, idet der i L 152 bemærkes, at der blandt andet skal lægges vægt på de nævnte momenter, men at samtlige foreliggende oplysninger i sagen skal indgå i afvejningen Jf. FT/ , tillæg A, s samt s ( Forslaget blev fremsat den 17. marts 2011, vedtaget den 1. juni 2011 og trådte i kraft den 1. juli Forslaget omhandler en reform af reglerne om familiesammenføring. Side 20 af 70

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, Dato: 26. maj 2003 INDVANDRERE OG INTEGRATION Kontor: 1. Udlændingekontor J. nr.: 2002/4109-2 Notat om anvendelse af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens 9, stk.

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN MINISTERIET FOR FLYGTNINGE Dato: 1. december 2005 INDVANDRERE OG INTEGRATION & UDLÆNDINGESTYRELSEN Notat om anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens 9, stk. 7 1.

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0735 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 22. december 2011 Kontor: Udl.afd., Int. Ktr. Dok.: 11/106479 G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T vedrørende Kommissionens

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-e, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Orientering til de regionale netværk

Orientering til de regionale netværk 16. maj 2012 Orientering til de regionale netværk Nye regler for ægtefællesammenføring fra den 15. maj 2012 Folketinget har den 8. maj 2012 vedtaget nye regler for ægtefællesammenføring. Reglerne vil gælde

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2019-20 Fremsat den 31. oktober 2019 af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket

Læs mere

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti

Notat til Europaudvalget og Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-513/12, Ayalti Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 74 Offentligt Dato: 18. februar 2013 Kontor: EU-ret Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2013-6140-0379 Dok.: 674475 Notat til Europaudvalget

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsudvalget L 163 Bilag 12 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget L 163 Bilag 12 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 163 Bilag 12 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget, Folketinget Christiansborg 1240 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love

Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven Udkast Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning)

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn) Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsnr.: 2014-960-0024 Dok.: 1134183 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold BEK nr 721 af 13/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-960-0025. Senere ændringer til forskriften

Læs mere

»I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.«

»I 2018 og 2019 kan udlændinge- og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.« Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 L 231 Bilag 5 Offentligt Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav

Læs mere

Endelig redegørelse. i sagen vedrørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations praksisændring på familiesammenføringsområdet

Endelig redegørelse. i sagen vedrørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations praksisændring på familiesammenføringsområdet Dato: 30. marts 2006 J.nr.: 2005-3523-643 Sagsbehandler: SV1 Akt. nr.: 9 i sagen vedrørende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations praksisændring på familiesammenføringsområdet Jeg har

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Ministeren. Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 1. juni 2016 Orientering om behandlingen af konkrete sager om familiesammenføring til børn efter EU-Domstolens

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Manglende offentliggørelse af praksisændring

Manglende offentliggørelse af praksisændring Manglende offentliggørelse af praksisændring Af en avisartikel fremgik at Udlændingeservice ikke havde offentliggjort sin praksisændring i sager om familiesammenføring. Ændringen betød at pensionister

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K E-mail: udlaendingeafdeling@uim.dk, nrb@uim.dk WI L D E R S P L A DS 8 K 1 4 0 3 K Ø B E NH A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Opholdstilladelse til ægtefælle. Inddragelse af nye faktiske omstændigheder under rekursmyndighedens

Opholdstilladelse til ægtefælle. Inddragelse af nye faktiske omstændigheder under rekursmyndighedens FOB 04.328 Opholdstilladelse til ægtefælle. Inddragelse af nye faktiske omstændigheder under rekursmyndighedens behandling af sagen En advokat klagede på vegne af sin klient over at klientens ægtefælle

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005.

Praksisændringen finder således alene anvendelse på ansøgninger, der er indgivet senest den 29. september 2005. Udlændingestyrelsen Erhvervs- og Familiesammenføringsafdelingen Dato: 30. september 2005 Erhvervs- og Sagsbeh.: NHL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration tilkendegav den 28. juni 2005

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning Udkast af 6. januar 2012 Dato: 6. januar 2012 Kontor: Udlændingelovkontoret Sagsnr.: 11/87474 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Ny balance i reglerne

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark udlaendingeafdeling@uibm.dk og skj@uibm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne NOTAT Dato: 25. marts 2008 Kontor: Økonomi- og Analyse J.nr.: 2008/1176-31 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Kravspecifikation Bilag 1: Kravspecifikation for undersøgelse om betydningen af familiesammenføringsreglerne

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11).

Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning. EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011 dom i Clauder-sagen (sag E- 4/11). Dato: 14. august 2012 Kontor: EU- og Menneskeretsenheden Sagsbeh: MEI Sagsnr.: 2012-6140-0224 Juridisk fortolkningsnotat om Clauder-dommen (E-4/11) 1. Indledning EFTA-Domstolen afsagde den 26. juli 2011

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Forslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og

Læs mere

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet

1. Ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse konkret om selvforsøgrelseskravet STRANDGADE 56 Justitsministeriet jm@jm.dk mum@jm.dk DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 23. april 2012 J.NR. 540.10/26980/

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og

Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. og Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark familieret@sim.dk og mjo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge (Gældende) Udskriftsdato: 5. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 2007/5001

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne

Fylgiskjal 3. Notat. Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Fylgiskjal 3 Notat Ikrafttrædelse af lovændringer af lov om dansk indfødsret på Færøerne Ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen)

Læs mere

FO/FA3. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel)

FO/FA3. Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr./Person ID. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA3_da_110814 Ansøgning

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

EKSTRAKT- UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E

EKSTRAKT- UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E B2949007 MRO/USC ANONYMISERET VERSION EKSTRAKT- UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG K E N D E L S E Afsagt den 24. januar 2018 af Østre Landsrets 14. afdeling (landsdommerne Benedikte Holberg, Katja Høegh

Læs mere

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder 2004 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder Nationale kontrolorganer 2 Ægtefællesammenføring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2016-17 Fremsat den 15. marts 2017 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset

Læs mere

Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten mv.

Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten mv. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk

Læs mere

2011/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Fremsat den 2. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag.

2011/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Fremsat den 2. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag. 2011/1 LSF 104 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-960-0002 Fremsat den 2. marts 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning LOV nr 601 af 14/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, j.nr. 10/27352

Læs mere

FO/FA6. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr.

FO/FA6. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (navn) Myndighed (stempel) Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer)/person ID Udl.nr./Person ID HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA FO/FA6_da_080218

Læs mere

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes

Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Opfordring til at færdigbehandlingen af L168 udsættes Valby d. 23 maj. 2011 Integrationsministeren har fremsat et ændringsforslag til L168, som ganske vist vil medføre en lettere adgang til ægtefællesammenføring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Notat. Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod

Notat. Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod Notat Juridisk vurdering af EU-Domstolens dom af 10. juli 2019 i sag C-89/18, A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet 1. Indledning EU-Domstolen har den 10. juli 2019 afsagt dom i den danske præjudicielle

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt ovennævnte lovudkast i høring d.18.september 2017 og anmodet om eventuelle bemærkninger

Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt ovennævnte lovudkast i høring d.18.september 2017 og anmodet om eventuelle bemærkninger Til udlændinge- og Integrationsministeriet 13.10.2017 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af integrationsloven og danskuddannelsesloven (Forenkling af og præciseringer af reglerne om fordeling

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan Lovafdelingen Dato: 17. september 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2013-6140-0442 Dok.: 1247301 Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan 1. Indledning EU-Domstolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Høringsudkast NOTAT Dato: 3. februar 2011 Kontor: Udlændingelovskontor et J.nr.: 10/27352 Sagsbeh.: LAU Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) 1 I

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v. 2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 6. september 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist for bemærkninger den 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 6. september 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist for bemærkninger den 4. Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 03.10.18 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

Udkast til revideret Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Udkast til revideret Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge Udkast til revideret Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge I medfør af 9, 10, stk. 7, og 12, stk. 7, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven Bekendtgørelse af udlændingeloven Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 10. august 2009 med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 493 af 12. juni 2009, 3, nr. 1, 4-21

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 87 Bilag 13 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget L 87 Bilag 13 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 L 87 Bilag 13 Offentligt Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer

Læs mere

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet

NOTAT. Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet NOTAT Dato: 18. maj 2009 Kontor: Lovkontoret Notat om tidsubegrænset ophold efter opholdsdirektivet Dette notat har til formål at afdække en række problemstillinger i forbindelse med retten til tidsubegrænset

Læs mere

Notat 25. marts Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140)

Notat 25. marts Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140) Notat 25. marts 2019 Lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet vedtaget i Folketinget den 21. februar 2019 (L140) Fagsekretariatet Beskæftigelse og Sundhed beskriver i dette notat kort omkring

Læs mere

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love

Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love Lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 55 Offentligt Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige

Læs mere

Internt notat til frivillige og ansatte i Dansk Flygtningehjælp

Internt notat til frivillige og ansatte i Dansk Flygtningehjælp NOTAT 1. marts 2019 Internt notat til frivillige og ansatte i Dansk Flygtningehjælp De nye lovændringer på udlændinge- og integrationsområdet (L140), der blev fremsat i forlængelse af finanslovsaftalen

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven LBK nr 1129 af 13/10/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. oktober 2017 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2017-14143 Senere ændringer

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 160 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens 9, stk. 4, eller 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven

Læs mere

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forskellige andre love LOV nr 705 af 08/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 18. november 2017 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2016-12098 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse af udlændingeloven

Bekendtgørelse af udlændingeloven 1 of 58 27/09/2010 11:17 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold Kapitel 2 Arbejde Kapitel 3 Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser Kapitel

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. august 2009 til en advokat for en borger

Statsforvaltningens brev af 26. august 2009 til en advokat for en borger Statsforvaltningens brev af 26. august 2009 til en advokat for en borger 2 6-0 8-2 0 0 9 T I L S Y N E T Statsforvaltningen har fra Folketingets Ombudsmand modtaget Advokatanpartsselskabets klage på vegne

Læs mere

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge

Udkast til. bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge Udkast til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge I medfør af 9, 10, stk. 7, og 12, stk. 7, i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004.

Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Nr. 113 20. februar 2003 Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret 1), som ændret ved lov nr. 311 af 5. maj 2004. Herved bekendtgøres lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 133 Folketinget 2018-19 Fremsat den 19. december 2018 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 253 Offentligt NOTAT Dato: 7. april 2011 Kontor: Kontrol- og Analysekontoret J.nr.: 10/33028 Fortolkning

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 L 72 endeligt svar på spørgsmål 159 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven LBK nr 1099 af 07/10/2014 Udskriftsdato: 11. marts 2019 Ministerium: Udlændinge- og Integrationsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr. 2014-7128

Læs mere

Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 436 Offentligt Udlændingestyrelsen inddrager din opholdstilladelse Udlændingestyrelsen inddrager din tidsbegrænsede opholdstilladelse,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af repatrieringsloven. 7. oktober 2014. Nr. 1099.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 10. oktober 2014. Bekendtgørelse af repatrieringsloven. 7. oktober 2014. Nr. 1099. Lovtidende A 2014 Udgivet den 10. oktober 2014 7. oktober 2014. Nr. 1099. Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 28. august 2013,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE UDLÆNDINGELOVEN. B: Beslutningskompetence. Godkendt: Fagenhed: Arbejdsmarked Emne: Detailkompetenceplan

MARIAGERFJORD KOMMUNE UDLÆNDINGELOVEN. B: Beslutningskompetence. Godkendt: Fagenhed: Arbejdsmarked Emne: Detailkompetenceplan 14. november 2012/ ssekretariatet Kapitel 1 Udlændinges indrejse og ophold 9, stk. 22. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsudvalget (Omtryk Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget (Omtryk Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 (Omtryk - 09-02-2017 - Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Indhold. 1. Indledning

Indhold. 1. Indledning Tillæg til redegørelsen for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015 justering af praksis på baggrund af Paposhvili-dommen Indhold 1. Indledning... 1 2. Den konkrete sag,

Læs mere

Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse

Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse Visum til herboende konventionsflygtnings forlovede med henblik på ægteskabs indgåelse I anledning af nægtelse af visum til herboende konventionsflygtnings forlovede udtalt, at konventionsflygtninge her

Læs mere