BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING"

Transkript

1 BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

2

3 INDHOLD Introduktion 4 Hvorfor arbejde med EU og EU s grænser? 5 Fælles Mål især om samfundsfag, historie og geografi 6 Faglig læsning 9 Sådan kan der arbejdes 10 Links især til læreren 12

4 4 INTRODUKTION I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at planlægge et undervisningsforløb med udgangspunkt i bogen Banke, banke på hvem skal med i EU? Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længere forløb, der spredes ud over perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Desuden kan der plukkes dele af materialet ud, når der er aktuelle begivenheder, der lægger op til en diskussion om demokrati, europæisk identitet, menneskerettigheder, økonomi, migration, mindretal, nationalisme eller lign. Banke, banke på hvem skal med i EU? er blevet til på opfordring fra elever og lærere, der gerne vil beskæftige sig med EU og ikke mindst EU s grænser og identitet i undervisning og projektarbejde eller som gerne vil inddrage viden om EU og Europa i et bredere tema om fx nationalisme, demokrati, europæisk historie og identitet. Der har især været efterspørgsel fra elever og lærere, der ønskede at beskæftige sig med EU og EU s grænser og ansøgerlande i fag som samfundsfag, historie og geografi. Det er da også oplagt at bruge bogen i disse fag. Men bogens tema lægger også op til tværfaglige projektarbejder. Bogen er tænkt som et sagligt og overskueligt udgangspunkt for elevernes fordybelse i en eller flere tematikker og for deres informationssøgning på internet og i øvrige medier. Bogens pris gør det overkommeligt for de fleste skoler at købe den hjem i klassesæt. På er der også elevaktiviteter. På de følgende sider finder du en række forslag til, hvordan bog og elevaktiviteter kan anvendes. Desuden er der en oversigt over links til hjemmesider, hvor du kan finde mere specialiseret viden om EU og EU s ansøger- og kandidatlande i form af nyheder, rapporter og statistik. De fleste af hjemmesiderne vil være vanskelige for eleverne selv at hente informationer fra. Men for dig som lærer kan de være et redskab til at hente viden, der kan supplere oplysningerne i bogen. Desuden kan du på de enkelte hjemmesider finde og udvælge elementer, som du kan præsentere eleverne for i relation til specifikke opgaver eller tematikker, som du ønsker, at de skal arbejde med.

5 HVORFOR ARBEJDE MED 5 EU OG EU S GRÆNSER? EU kan være et abstrakt og svært emne at tage op i undervisningen. Blandt andet fordi de fleste er vokset op med ideen om, at EU er lidt småkedeligt og svært forståeligt. Men EU er også masser af drama og spændende historier. EU handler også om store drømme og visioner og om politiske konflikter, nationalisme og forsøg på at genforene gamle fjender. EU er en kampplads for mange af de dilemmaer, som vi kender fra hverdagens lokale og nationale debatter om økonomisk krise, social ulighed og politisk apati. EU er ikke sådan at få hold på, og det gør det svært for lærere at tage temaet op med eleverne. For at gøre det en smule lettere at arbejde med EU og EU s grænser og udvidelser har vi produceret bogen Banke, banke på hvem skal med i EU?. Forhåbentlig kan materialet gøre det overskueligt at arbejde med EU og EU s grænser og udvidelse i undervisningen i grundskolens ældste klasser. EU s historie og forholdet mellem EU og dets ansøger- og kandidatlande rummer en lang række spændende tematikker, begreber og dilemmaer, som det er oplagt at inddrage i undervisningen for at leve op til kravet om at have den internationale dimension med i alle fag. landene for deres sports- eller musikstjerner. Nogle elever har en forståelse af sig selv som EU-borgere og europæere, mens andre ikke oplever, at EU-flagets stjerner lyser for dem. Nogle har en holdning til EU positiv eller negativ og mange vil formodentlig have hørt om EU i forbindelse med debatter om økonomisk krise, om migration af arbejdskraft, om demokrati og menneskerettigheder og om muligheden for at studere og arbejde i andre europæiske lande. Nogle vil formodentlig også forbinde EU med kedelig politik, bureaukrati og korruption. Ved at anvende bogen og arbejdshæftet er der mulighed for at nuancere elevernes idé om, hvem og hvad EU og Europa er, give dem en forståelse af den historiske baggrund for EU og for EU s aktuelle udfordringer. Bogen er afsæt for at tale om begreber som indvandring, danskhed, europæisk identitet og historie, menneskerettigheder, migration, krig og fred. Desuden giver bogen konkret viden om de lande, som med en vis sandsynlighed bliver medlemmer af EU inden for de nærmeste år og de politiske og økonomiske udviklinger, som disse lande er præget af. Samtidig giver bogen indsigt i EU s udvikling og opbygning. Mange elever i de ældste klasser har en umiddelbar interesse for de lande, som for nylig er kommet med i EU eller har udsigt til EU-medlemskab. Det er lande, mange har besøgt i deres ferier, eller som de har mødt turister eller indvandrere fra. Nogle har selv familie i et af disse lande. Andre kender især Danmarks historie med og i EU er også belyst, og bogen giver god mulighed for at lave sammenlignende studier mellem forskellige EU-lande, mellem forskellige regioner i Europa og mellem de nuværende og (formodentlig) kommende EU-lande.

6 6 FÆLLES MÅL - ISÆR OM SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG GEOGRAFI Emnet EU og EU s grænser og udvidelse stemmer godt overens med Fælles Mål 2009 i en række fag, men i særlig grad samfundsfag og historie. Beskrivelserne af Fælles Mål for samtlige fag findes på (http://www.uvm.dk/ Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal), hvor der også er undervisningsvejledninger. Her kan du finde inspiration til, hvordan bogen kan bruges til at nå trin- og slutmål i andre fag end samfundsfag og historie. Her vil vi fremhæve nogle af de punkter i Fælles Mål 2009 for samfundsfag, historie og geografi, hvor det er særlig oplagt at inddrage bogen; ikke mindst er det oplagt at bruge bogen til at inddrage den internationale dimension, som skal inddrages på alle niveauer i undervisningen. SAMFUNDSFAG Problematikken om EU og EU s grænser og kan opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget. Nogle af de af de oplagte trin- og slutmål, som arbejdet med EU kan være med til at opfylde, er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former formagt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter

7 7 reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. HISTORIE Ved at beskæftige sig med EU s historie kan man opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget historie. Nogle af de mål, som arbejdet med EU kan være med til at opfylde, er: Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng Kronologisk overblik Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb GEOGRAFI Ved at beskæftige sig med EU s historie, grænser og udvidelser kan man opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget geografi. Nogle af de mål, som arbejdet med EU kan være med til at opfylde, er: Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening

8 8 Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog

9 FAGLIG LÆSNING 9 I Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog. Det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. At læse faglige tekster kræver desuden andre kompetencer end at læse skønlitterære tekster. Fagtekster skal læses på en anden måde, og det skal læres. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære tekster ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der her i bogen om EU og EU s grænser og udvidelse arbejdet meget med overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel er tilført en vis livlighed, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Dvs., at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem fotoindhold og brødtekst. I dag taler man også om digital literacy. Det er den måde, eleverne med nye digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på. Læs meget mere om faglig læsning i bogen»læsning og skrivning i alle fag«(dafolo 2012).

10 10 SÅDAN KAN DER ARBEJDES Bogen giver faktuel og overskuelig viden om EU s historie og udvikling med fokus på udvidelserne frem til og med det 28. medlemsland, Kroatien. Desuden er de nuværende perspektiver omtalt. Endelig beskrives de lande, der har udsigt til EU-medlemskab, og de særlige forhold, der gør sig gældende i disse landes relation til EU, forklares. Der lægges vægt på EU s rolle i forhold til økonomi, menneskerettigheder, demokrati og forsoning, men også på de store uenigheder internt i EU, som bliver særligt tydelige, når optagelse af nye lande er på dagsordenen. I samtlige bogens kapitler er der lagt vægt på børn og unges vilkår for at sikre identifikation hos eleverne. Og der er interviews med unge fra de omtalte lande. Desuden inddrages begreber, som gør bogen særlig anvendelig til at indgå i den internationale dimension i undervisningen. Demokrati, migration, mindretalsrettigheder, nationalisme og økonomisk ulighed er blot nogle af de temaer, som bogen behandler. De ti kapitler er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden: Kapitel 1, 2, 6, 7 og 10: historie, fx med vægt på 2. verdenskrig, den kolde krig, krigene på Balkan, europæisk historie og EU s historie Kapitel 2-10, især kapitel 2 og 3: samfundsfag, fx med fokus på EU s institutioner, demokrati, menneskerettigheder, migration og international politik Kapitel 1, 3, 5, 7 og 10: geografi, fx med vægt på EU s grænser, de forskellige regioner i Europa og Europas grænser til andre regioner og verdensdele Kapitel 6, 7, 8 og 10: kristendomskundskab, fx med fokus på forskellige kristne trossamfund, europæisk kulturarv samt forholdet mellem islam og kristendom Desuden er der mulighed for at bruge bogen i en række tematiske forløb i enkelte fag eller i tværfaglige projekter. Oplagte temaer er: demokrati europæisk historie nationalisme migration menneskerettigheder identitet(er) krig og fred religion og kultur økonomi og krise Elevaktiviteterne består af en række arbejdsspørgsmål og -opgaver til de enkelte kapitler samt en række spørgsmål og opgaver, som er ordnet under nogle af ovenstående temaer. Her kan bogens kapitler inddrages mere organisk, og stikordsregisteret kan være et godt udgangspunkt for at identificere, hvilke kapitler man vil inddrage. Opgaverne kan kombineres på forskellig vis, og det er også oplagt at dele opgaverne mellem eleverne, som kan arbejde i mindre grupper eller individuelt med dem. Med udgangspunkt i opgaverne vil eleverne til sammen kunne producere en stor viden, som kan deles via fremlæggelse i plenum eller en multimedieproduktion med fotos, tekst, videoklip m.m. En del af opgaverne lægger også op til debat i klassen. Disse oplæg til debat kan udbygges til små debatarrangementer med inddragelse af flere klasser, hvis man ønsker, at eleverne samtidig skal have erfaring med at stable et sådant arrangement på benene. Der er desuden god mulighed for at øve eleverne i kildekritik, interviewteknik og lign. Enkelte af opgaverne lægger op til sådanne tilgange, men som lærer kan du naturligvis også lave egne opgaver og tilrettelægge forløb, som tilpasses efter de mål og tematikker, du ønsker at lægge vægt på. Det er også en mulighed at arrangere en studietur /-rejse til fx Bruxelles eller til et af de seks ansøgerlande (Tyrkiet,

11 11 Makedonien, Montenegro, Albanien, Island og Serbien) eller til et af de to øvrige lande, som har udsigt til medlemskab på sigt (Kosovo og Bosnien-Hercegovina). Her kan begreber som mindretal, menneskerettigheder og europæisk identiet komme i fokus. Besøg hos politiske ungdomsorganisationer eller EU-parlamentarikere kan være en del af programmet. Jeg håber, at bogen og det øvrige materiale vil give inspiration og stof til mange givende undervisningsforløb. Har du kommentarer til materialet, eller er du interesseret i at inddrage bogens forfatter som oplægsholder eller lign., er du velkommen til at skrive eller ringe til: Malene Fenger-Grøndahl Ny Munkegade 32, 3. th., 8000 Aarhus C Tlf

12 12 LINKS - ISÆR TIL LÆREREN DANSKE ORGANISATIONER, MYNDIGHEDER OG INFOSIDER Den Europæiske Union dansk hjemmeside: Folketingets EU-oplysning / EU-oplysningen: Europa-Parlamentet dansk: Udenrigsministeriets EU-side: Europa-Parlamentets kontor i Danmark: Det danske EU-formandskab 2012 onlinearkiv: Rådet for Den Europæiske Union: Europabevægelsen: Folkebevægelsen mod EU: The Danish Institute for Human Rights: European Union Agency for Fundamental Rights: European Union Institute for Security Studies temasider om Vestbalkan: Folkedrab.dk oplysning og undervisning om folkedrab: dk/ EU-INSTITUTIONER OG -TEMASIDER European Commission Enlargement / Europa-Kommissionens temaside om udvidelsen (engelsk): Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark: Linksamling om EU-udvidelsen Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark: European Fund for the Balkans: EU-STATISTIK Eurostat, EU s statistiske kontor: Eurobarometer, meningsmålinger om EU:

13 13 LINKS OM DE ENKELTE KANDIDAT- OG ANSØGERLANDE EU-Kommissionens repræsentation i Kroatien (indtil videre kun på kroatisk): EU-Kommissionens delegation i Island: EU-Kommissionens delegation i Tyrkiet: ØVRIGE LINKS Magasinet Europa onlinemagasin om europæisk politik og kultur: Magasinet røst internetmagasin om Østeuropa: Transitions Online ngo, der støtter professionelle medier i øst- og centraleuropæiske lande og på Balkan: EU-Kommissionens delegation i Montenegro: EU-Kommissionens delegation i Makedonien: republic_of_macedonia/eu_the_former_yugoslav_republic_of_macedonia/chronology/index_en.htm EU-Kommissionens delegation i Serbien: Det danske udenrigsministeriums hjemmeside om udvidelsen: eu-udvidelsen/ Independent Balkan News Agency (Balkan News in English): og EU«. Forelæsning i Danskernes Akademi. 16. min. Danmarks Radio, Jura/Balkan_og_EU.htm EU s udvidelse mod øst fortid, nutid og fremtid. Forelæsning i Danskernes Akademi. 14. min. Danmarks Radio, Det danske udenrigsministeriums side om samfundsforhold i Tyrkiet:

14 14 FAGLITTERATUR: RADIO: Peter Bejder:»Historiekanon. Energikrisen 1973, Murens fald, Maastricht 1992 og 11. september 2001.«Alinea, Peter Bejder & Kim Boye Holt:»Bogen om EU«. Mañana, Danmarks Radios hjemmeside rummer et stort arkiv med adgang til radioudsendelser fra år tilbage. Heraf mange om EU. Eksempler på udsendelser: P1 Debat om de danske EU-forbehold: htm Peter Bejder & Kim Boye Holt:»EU som en landsby«. Mañana, Eksistens på P1 om Europadagen: Malene Fenger-Grøndahl:»Tyrkiet en del af EUropa?«. Informations Forlag, Programmet Europa Lige nu har desuden jævnligt indslag om EU, EU s grænser m.m.: Malene Fenger-Grøndahl:»Romaer Europas største etniske mindretal«. Turbine forlaget, Programmet Orientering på P1 har jævnligt indslag om EU-politik: Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind: Europa i forandring.»en grundbog om EU s politiske og retlige system.«hans Reitzels Forlag, 2. udg., Deniz Serinci og Serdal Benli:»Tyrkiet Fra Atatürk til Erdogan«. Frydenlund, 2013.

15 15

16 16

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen

Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Lærervejledning. Romaer Lærervejledning # 1

Romaer Europas største etniske mindretal. Malene Fenger-Grøndahl: Lærervejledning. Romaer Lærervejledning # 1 Malene Fenger-Grøndahl: Romaer Europas største etniske mindretal Lærervejledning Romaer Lærervejledning # 1 Indhold Introduktion 3 Hvorfor arbejde med romaer? 3 Fælles Mål særligt om samfundsfag og historie

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Samfundsfag Årsplan 15/16

Samfundsfag Årsplan 15/16 Samfundsfag Årsplan 15/16 Årsplanen tager udgangspunkt i de forenklede fælles mål for samfundsfag. Det samfundsfaglige kompetenceområde behandles ikke selvstændigt, men er en integreret del af arbejdet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Samfundsfag. Faghæfte 5

Fælles Mål 2009. Samfundsfag. Faghæfte 5 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Fælles Mål 2009 Samfundsfag Faghæfte 5 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 7 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne samfundsfaget Udviklingen efter 1945 Danmark Periode Mål Eleverne skal: 33 36 Eleverne kender til centrale begivenheder,

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Globale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

Del- og slutmål for faget geografi.

Del- og slutmål for faget geografi. Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Bornholms Erhvervsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Samtidshistorie Lena

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Uddannelsescenter Holstebro HHX Fag og niveau Samfundsfag niveau C. Lærer(e)

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution HTX Vibenhus (Københavns Tekniske Gymnasium) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne LÆRERVEJLEDNING Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.

Emne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne. 1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Færdigheds- og vidensmål DANSK Danskfagets iden3tet og rolle indeholder en dannelsesdimension forstået i en na

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

GEOGRAFI. Formål med faget

GEOGRAFI. Formål med faget GEOGRAFI Formål med faget Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne

Læs mere

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9

I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9 Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på www.renturisme.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Argumentation & demokrati

Argumentation & demokrati Argumentation & demokrati Forlaget Nicolaos Poul Nicolaj Christensen Argumentation & demokrati i praksis for 7. til 10. klassetrin Lærerens bog Tværfagligt med dansk, historie & samfundsfag Forlaget Nicolaos

Læs mere

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? ELEVAKTIVITETER

BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? ELEVAKTIVITETER BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? ELEVAKTIVITETER INDHOLD Indledning 4 Før du går i gang 5 Fakta-jagt 6 Aktiviteter til bogens kapitler 7 Opgaver på tværs 21 4 INDLEDNING Banke, banke på hvem skal

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere