BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

Transkript

1 BANKE, BANKE PÅ - HVEM SKAL MED I EU? LÆRERVEJLEDNING

2

3 INDHOLD Introduktion 4 Hvorfor arbejde med EU og EU s grænser? 5 Fælles Mål især om samfundsfag, historie og geografi 6 Faglig læsning 9 Sådan kan der arbejdes 10 Links især til læreren 12

4 4 INTRODUKTION I denne lærervejledning får du nogle korte anvisninger, der kan gøre det nemmere at planlægge et undervisningsforløb med udgangspunkt i bogen Banke, banke på hvem skal med i EU? Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længere forløb, der spredes ud over perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin. Desuden kan der plukkes dele af materialet ud, når der er aktuelle begivenheder, der lægger op til en diskussion om demokrati, europæisk identitet, menneskerettigheder, økonomi, migration, mindretal, nationalisme eller lign. Banke, banke på hvem skal med i EU? er blevet til på opfordring fra elever og lærere, der gerne vil beskæftige sig med EU og ikke mindst EU s grænser og identitet i undervisning og projektarbejde eller som gerne vil inddrage viden om EU og Europa i et bredere tema om fx nationalisme, demokrati, europæisk historie og identitet. Der har især været efterspørgsel fra elever og lærere, der ønskede at beskæftige sig med EU og EU s grænser og ansøgerlande i fag som samfundsfag, historie og geografi. Det er da også oplagt at bruge bogen i disse fag. Men bogens tema lægger også op til tværfaglige projektarbejder. Bogen er tænkt som et sagligt og overskueligt udgangspunkt for elevernes fordybelse i en eller flere tematikker og for deres informationssøgning på internet og i øvrige medier. Bogens pris gør det overkommeligt for de fleste skoler at købe den hjem i klassesæt. På er der også elevaktiviteter. På de følgende sider finder du en række forslag til, hvordan bog og elevaktiviteter kan anvendes. Desuden er der en oversigt over links til hjemmesider, hvor du kan finde mere specialiseret viden om EU og EU s ansøger- og kandidatlande i form af nyheder, rapporter og statistik. De fleste af hjemmesiderne vil være vanskelige for eleverne selv at hente informationer fra. Men for dig som lærer kan de være et redskab til at hente viden, der kan supplere oplysningerne i bogen. Desuden kan du på de enkelte hjemmesider finde og udvælge elementer, som du kan præsentere eleverne for i relation til specifikke opgaver eller tematikker, som du ønsker, at de skal arbejde med.

5 HVORFOR ARBEJDE MED 5 EU OG EU S GRÆNSER? EU kan være et abstrakt og svært emne at tage op i undervisningen. Blandt andet fordi de fleste er vokset op med ideen om, at EU er lidt småkedeligt og svært forståeligt. Men EU er også masser af drama og spændende historier. EU handler også om store drømme og visioner og om politiske konflikter, nationalisme og forsøg på at genforene gamle fjender. EU er en kampplads for mange af de dilemmaer, som vi kender fra hverdagens lokale og nationale debatter om økonomisk krise, social ulighed og politisk apati. EU er ikke sådan at få hold på, og det gør det svært for lærere at tage temaet op med eleverne. For at gøre det en smule lettere at arbejde med EU og EU s grænser og udvidelser har vi produceret bogen Banke, banke på hvem skal med i EU?. Forhåbentlig kan materialet gøre det overskueligt at arbejde med EU og EU s grænser og udvidelse i undervisningen i grundskolens ældste klasser. EU s historie og forholdet mellem EU og dets ansøger- og kandidatlande rummer en lang række spændende tematikker, begreber og dilemmaer, som det er oplagt at inddrage i undervisningen for at leve op til kravet om at have den internationale dimension med i alle fag. landene for deres sports- eller musikstjerner. Nogle elever har en forståelse af sig selv som EU-borgere og europæere, mens andre ikke oplever, at EU-flagets stjerner lyser for dem. Nogle har en holdning til EU positiv eller negativ og mange vil formodentlig have hørt om EU i forbindelse med debatter om økonomisk krise, om migration af arbejdskraft, om demokrati og menneskerettigheder og om muligheden for at studere og arbejde i andre europæiske lande. Nogle vil formodentlig også forbinde EU med kedelig politik, bureaukrati og korruption. Ved at anvende bogen og arbejdshæftet er der mulighed for at nuancere elevernes idé om, hvem og hvad EU og Europa er, give dem en forståelse af den historiske baggrund for EU og for EU s aktuelle udfordringer. Bogen er afsæt for at tale om begreber som indvandring, danskhed, europæisk identitet og historie, menneskerettigheder, migration, krig og fred. Desuden giver bogen konkret viden om de lande, som med en vis sandsynlighed bliver medlemmer af EU inden for de nærmeste år og de politiske og økonomiske udviklinger, som disse lande er præget af. Samtidig giver bogen indsigt i EU s udvikling og opbygning. Mange elever i de ældste klasser har en umiddelbar interesse for de lande, som for nylig er kommet med i EU eller har udsigt til EU-medlemskab. Det er lande, mange har besøgt i deres ferier, eller som de har mødt turister eller indvandrere fra. Nogle har selv familie i et af disse lande. Andre kender især Danmarks historie med og i EU er også belyst, og bogen giver god mulighed for at lave sammenlignende studier mellem forskellige EU-lande, mellem forskellige regioner i Europa og mellem de nuværende og (formodentlig) kommende EU-lande.

6 6 FÆLLES MÅL - ISÆR OM SAMFUNDSFAG, HISTORIE OG GEOGRAFI Emnet EU og EU s grænser og udvidelse stemmer godt overens med Fælles Mål 2009 i en række fag, men i særlig grad samfundsfag og historie. Beskrivelserne af Fælles Mål for samtlige fag findes på ( Uddannelser/Folkeskolen/Faelles-Maal), hvor der også er undervisningsvejledninger. Her kan du finde inspiration til, hvordan bogen kan bruges til at nå trin- og slutmål i andre fag end samfundsfag og historie. Her vil vi fremhæve nogle af de punkter i Fælles Mål 2009 for samfundsfag, historie og geografi, hvor det er særlig oplagt at inddrage bogen; ikke mindst er det oplagt at bruge bogen til at inddrage den internationale dimension, som skal inddrages på alle niveauer i undervisningen. SAMFUNDSFAG Problematikken om EU og EU s grænser og kan opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget. Nogle af de af de oplagte trin- og slutmål, som arbejdet med EU kan være med til at opfylde, er: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark give eksempler på, hvordan forskellige former formagt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare politiske udsagn i den offentlige debat se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv reflektere over retsstatens betydning for demokratiet reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen redegøre for dansk blandingsøkonomi i en økonomisk globalisering redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter

7 7 reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. Færdigheder på tværs af de tre områder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger, blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. HISTORIE Ved at beskæftige sig med EU s historie kan man opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget historie. Nogle af de mål, som arbejdet med EU kan være med til at opfylde, er: Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng Kronologisk overblik Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb GEOGRAFI Ved at beskæftige sig med EU s historie, grænser og udvidelser kan man opfylde mange af de Fælles Mål 2009, der kræves i faget geografi. Nogle af de mål, som arbejdet med EU kan være med til at opfylde, er: Regionale og globale mønstre Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt plan beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening

8 8 Kultur og levevilkår Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold Arbejdsmåder og tankegange Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort herunder digitale kort og satellitbilleder samt elektroniske data som et arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog

9 FAGLIG LÆSNING 9 I Børne- og Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. I alle fag. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bog- og internetsprog. Det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. At læse faglige tekster kræver desuden andre kompetencer end at læse skønlitterære tekster. Fagtekster skal læses på en anden måde, og det skal læres. I skønlitterære tekster begynder man i øverste venstre hjørne og slutter i nederste højre. Fagtekster er multimodale, hvor læseren ofte skal navigere på opslag med brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære tekster ofte i sådan en grad, at der er tale om mangel på funktionel læsefærdighed, dvs. at de ikke kan forstå, anvende og reflektere over fagteksternes forskellige elementer. Dygtige læsere kan derimod i langt højere grad uden problemer navigere på fagbogssider. Derfor er der her i bogen om EU og EU s grænser og udvidelse arbejdet meget med overensstemmelse mellem brødtekst, faktabokse og fotos. Et klassisk og stringent layout, der alligevel er tilført en vis livlighed, hjælper læseren på vej ved, at der er tydelige afgrænsninger mellem tekstblokkene og de forskellige elementer på bogens opslag. Dvs., at læseren kan springe mellem faktabokse og brødtekst, og at der er overensstemmelse mellem fotoindhold og brødtekst. I dag taler man også om digital literacy. Det er den måde, eleverne med nye digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på. Læs meget mere om faglig læsning i bogen»læsning og skrivning i alle fag«(dafolo 2012).

10 10 SÅDAN KAN DER ARBEJDES Bogen giver faktuel og overskuelig viden om EU s historie og udvikling med fokus på udvidelserne frem til og med det 28. medlemsland, Kroatien. Desuden er de nuværende perspektiver omtalt. Endelig beskrives de lande, der har udsigt til EU-medlemskab, og de særlige forhold, der gør sig gældende i disse landes relation til EU, forklares. Der lægges vægt på EU s rolle i forhold til økonomi, menneskerettigheder, demokrati og forsoning, men også på de store uenigheder internt i EU, som bliver særligt tydelige, når optagelse af nye lande er på dagsordenen. I samtlige bogens kapitler er der lagt vægt på børn og unges vilkår for at sikre identifikation hos eleverne. Og der er interviews med unge fra de omtalte lande. Desuden inddrages begreber, som gør bogen særlig anvendelig til at indgå i den internationale dimension i undervisningen. Demokrati, migration, mindretalsrettigheder, nationalisme og økonomisk ulighed er blot nogle af de temaer, som bogen behandler. De ti kapitler er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden: Kapitel 1, 2, 6, 7 og 10: historie, fx med vægt på 2. verdenskrig, den kolde krig, krigene på Balkan, europæisk historie og EU s historie Kapitel 2-10, især kapitel 2 og 3: samfundsfag, fx med fokus på EU s institutioner, demokrati, menneskerettigheder, migration og international politik Kapitel 1, 3, 5, 7 og 10: geografi, fx med vægt på EU s grænser, de forskellige regioner i Europa og Europas grænser til andre regioner og verdensdele Kapitel 6, 7, 8 og 10: kristendomskundskab, fx med fokus på forskellige kristne trossamfund, europæisk kulturarv samt forholdet mellem islam og kristendom Desuden er der mulighed for at bruge bogen i en række tematiske forløb i enkelte fag eller i tværfaglige projekter. Oplagte temaer er: demokrati europæisk historie nationalisme migration menneskerettigheder identitet(er) krig og fred religion og kultur økonomi og krise Elevaktiviteterne består af en række arbejdsspørgsmål og -opgaver til de enkelte kapitler samt en række spørgsmål og opgaver, som er ordnet under nogle af ovenstående temaer. Her kan bogens kapitler inddrages mere organisk, og stikordsregisteret kan være et godt udgangspunkt for at identificere, hvilke kapitler man vil inddrage. Opgaverne kan kombineres på forskellig vis, og det er også oplagt at dele opgaverne mellem eleverne, som kan arbejde i mindre grupper eller individuelt med dem. Med udgangspunkt i opgaverne vil eleverne til sammen kunne producere en stor viden, som kan deles via fremlæggelse i plenum eller en multimedieproduktion med fotos, tekst, videoklip m.m. En del af opgaverne lægger også op til debat i klassen. Disse oplæg til debat kan udbygges til små debatarrangementer med inddragelse af flere klasser, hvis man ønsker, at eleverne samtidig skal have erfaring med at stable et sådant arrangement på benene. Der er desuden god mulighed for at øve eleverne i kildekritik, interviewteknik og lign. Enkelte af opgaverne lægger op til sådanne tilgange, men som lærer kan du naturligvis også lave egne opgaver og tilrettelægge forløb, som tilpasses efter de mål og tematikker, du ønsker at lægge vægt på. Det er også en mulighed at arrangere en studietur /-rejse til fx Bruxelles eller til et af de seks ansøgerlande (Tyrkiet,

11 11 Makedonien, Montenegro, Albanien, Island og Serbien) eller til et af de to øvrige lande, som har udsigt til medlemskab på sigt (Kosovo og Bosnien-Hercegovina). Her kan begreber som mindretal, menneskerettigheder og europæisk identiet komme i fokus. Besøg hos politiske ungdomsorganisationer eller EU-parlamentarikere kan være en del af programmet. Jeg håber, at bogen og det øvrige materiale vil give inspiration og stof til mange givende undervisningsforløb. Har du kommentarer til materialet, eller er du interesseret i at inddrage bogens forfatter som oplægsholder eller lign., er du velkommen til at skrive eller ringe til: Malene Fenger-Grøndahl Ny Munkegade 32, 3. th., 8000 Aarhus C Tlf malene@fenger-grondahl.dk

12 12 LINKS - ISÆR TIL LÆREREN DANSKE ORGANISATIONER, MYNDIGHEDER OG INFOSIDER Den Europæiske Union dansk hjemmeside: Folketingets EU-oplysning / EU-oplysningen: Europa-Parlamentet dansk: Udenrigsministeriets EU-side: Europa-Parlamentets kontor i Danmark: Det danske EU-formandskab 2012 onlinearkiv: Rådet for Den Europæiske Union: Europabevægelsen: Folkebevægelsen mod EU: The Danish Institute for Human Rights: European Union Agency for Fundamental Rights: European Union Institute for Security Studies temasider om Vestbalkan: Folkedrab.dk oplysning og undervisning om folkedrab: dk/ EU-INSTITUTIONER OG -TEMASIDER European Commission Enlargement / Europa-Kommissionens temaside om udvidelsen (engelsk): Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark: Linksamling om EU-udvidelsen Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark: European Fund for the Balkans: EU-STATISTIK Eurostat, EU s statistiske kontor: Eurobarometer, meningsmålinger om EU:

13 13 LINKS OM DE ENKELTE KANDIDAT- OG ANSØGERLANDE EU-Kommissionens repræsentation i Kroatien (indtil videre kun på kroatisk): EU-Kommissionens delegation i Island: EU-Kommissionens delegation i Tyrkiet: ØVRIGE LINKS Magasinet Europa onlinemagasin om europæisk politik og kultur: Magasinet røst internetmagasin om Østeuropa: Transitions Online ngo, der støtter professionelle medier i øst- og centraleuropæiske lande og på Balkan: EU-Kommissionens delegation i Montenegro: EU-Kommissionens delegation i Makedonien: republic_of_macedonia/eu_the_former_yugoslav_republic_of_macedonia/chronology/index_en.htm EU-Kommissionens delegation i Serbien: Det danske udenrigsministeriums hjemmeside om udvidelsen: eu-udvidelsen/ Independent Balkan News Agency (Balkan News in English): og EU«. Forelæsning i Danskernes Akademi. 16. min. Danmarks Radio, Jura/Balkan_og_EU.htm EU s udvidelse mod øst fortid, nutid og fremtid. Forelæsning i Danskernes Akademi. 14. min. Danmarks Radio, Det danske udenrigsministeriums side om samfundsforhold i Tyrkiet:

14 14 FAGLITTERATUR: RADIO: Peter Bejder:»Historiekanon. Energikrisen 1973, Murens fald, Maastricht 1992 og 11. september 2001.«Alinea, Peter Bejder & Kim Boye Holt:»Bogen om EU«. Mañana, Danmarks Radios hjemmeside rummer et stort arkiv med adgang til radioudsendelser fra år tilbage. Heraf mange om EU. Eksempler på udsendelser: P1 Debat om de danske EU-forbehold: htm Peter Bejder & Kim Boye Holt:»EU som en landsby«. Mañana, Eksistens på P1 om Europadagen: Malene Fenger-Grøndahl:»Tyrkiet en del af EUropa?«. Informations Forlag, Programmet Europa Lige nu har desuden jævnligt indslag om EU, EU s grænser m.m.: Malene Fenger-Grøndahl:»Romaer Europas største etniske mindretal«. Turbine forlaget, Programmet Orientering på P1 har jævnligt indslag om EU-politik: Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen & Marlene Wind: Europa i forandring.»en grundbog om EU s politiske og retlige system.«hans Reitzels Forlag, 2. udg., Deniz Serinci og Serdal Benli:»Tyrkiet Fra Atatürk til Erdogan«. Frydenlund, 2013.

15 15

16 16