Notat fra Cevea, 22/09/08

Transkript

1 Danskhedsreform : Giv os Danmark tilbage Side 1 af 1 Notat fra Cevea, 22/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf kontakt@cevea.dk Den nationalt konservative højrefløj har taget patent på danskheden. En undersøgelse fra Ceveas tidsskrift Vision viser, at 48 % af danskerne forbinder værdien danskhed med Dansk Folkeparti, så der er brug for et progressivt indspark i idé-debatten fra centrum-venstre. Cevea foreslår derfor en danskhedsreform, der skal definere danskernes identitet som tidssvarende og åbne overfor omverden. Danskheden bliver i stadigt stigende grad opfattet som et ensidigt nationalkonservativt projekt på højrefløjen. Mens centrum-venstre ryster på hovedet af den nationalt konservative version, hvor danskhed bliver lig med selvtilstrækkelighed, intolerance og uvidenhed. Følgelig er danskhed for centrum-venstre blevet et fy-ord, som man nødigt vil associeres med. Men danskheden kan ikke reduceres til kolonihave, leverpostej og Dybbølmølle der er mere end én måde at være dansk på. Vi må ikke være bange for at være danskere, men vi skal definere det unikke danske på en ny måde og ikke på bekostning af andre. Vi skal være stolte danskere. Det unikke danske handler derfor heller ikke om Saxos nationale krønike eller om Torskiold kamp mod svensken det er ikke en negativ, eksklusiv og frygtbaseret definition af det danske i modsætning til det fremmede og ukendte. Den unikke danskhed helt tilbage fra Vikingetiden handler om åbenhed, tolerance og tillid. Det handler om at åbne fællesskabet op for og fra omverden i stedet for at lukke os om selv i et angstbaseret snæversyn. Den moderne danskhed præsenteret af Cevea åbner sig op overfor en stigende globalisering og øget immigration. Den nuværende kamp står mellem en negativ og positiv definition af danskheden. Den positive danskhed har stor værdi både for vores samfundsmodel og vores økonomiske produktion. Det er i samspil og ikke modspil med oververden at skab et stærkt og givende samfund. Danskerne er således heller ikke dumme og intolerante, som visse dele af den elitære venstrefløj i afmagt har påpeget. Den særlige Danskhed har grundlagt et af de rigeste og mest egalitære samfund i verden. E ny undersøgelse fra det Britiske tidsskrift The Economist viser, at Danmark udover at være et af de fredeligste lande i verden også er et af de lande i verden, hvor borgerne har størst tillid til hinanden. 1 Det er disse positive værdier vi skal frem i første række. Der er således masser af positive egenskaber at opbygge en ny og stærk identitet op for mennesker, der tilfældigvis befolker det område vi kalder Danmark. Vores selvopfattelse skal ikke implodere omkring angst for alt det andet, men ekspandere på nysgerrighed, værdsættelse og kompetencer. Vi skal genetablere åbenhed og bygge på tillid, så den

2 Side 2 af 2 bliver globalt og ikke nationalt funderet; vi skal lære at modtage det bedste vi kan finde på hele vores klode; og ydmygt give, hvor andre værdsætter, hvad vi har at byde på. Danskhed er ikke en fastlåst størrelse, men grundlaget for et sundt og nødvendigt fællesskab i en globaliseret verden. Danskheden er ikke konservativ den forandrer sig og tilpasser sig. Danskheden er først og fremmest folkelig, og den bør rettelig være at finde til venstre på det politiske spektrum, hvor partier og bevægelser tager udgangspunkt i kampen for bedre vilkår for det store flertal for fællesskabet. Det er den folkelige danskhed der er grundlaget for danskheden, det er Danmark for folket. Endelig koster det nuværende lukkethed og snævert syn dyrt for Danmark. En ny bog Creating Nordic Capitlism fra Steen Andersen og Martin Iversen viser tydeligt at Danmarks vækstgrundlag har og fortsat bygger på åbenhed. På samme måde slår vores stigende nationale selvtilfredshed igennem på den faldende turisme, som koster flere hundrede millioner hvert eneste år. Ifølge interesseorganisationen HORESTA er antallet af udenlandske overnatninger steget med 23 procent i gennemsnit i EU, mens der er faldet med to procent i Danmark. Den negative danskhed koster med andre ord Danmark mange penge i dårlig omtale og tabte indtægter. En styrket danskhed vil styrke fællesskabet, der udgør grundlaget for Danmarks ageren i det globale og europæiske. Og fællesskabet er forudsætningen for at vi i Danmark kan føle os forpligtede over for hinanden og det samfund vi deler. For at fremme fællesskabet og vinde de danske værdier tilbage foreslår Cevea en danskhedsreform, der bygger på åbenhed, tolerance og tillid: 1. Statsborgerskabspraktik 2. Gratis kontingent hvis dine forældre er på kontanthjælp 3. Mentorordninger til flygtninge 4. Stemmeret til alle myndige 5. Kåring af årets dansker 1. Statsborgerskabspraktik Statsborgerskab er mere end bare pas og papirer. Menneskelige relationer er grundvilkåret for det nationale fællesskab. Derfor skal alle danskere gennemføre en kulturpraktik, som grundlag for at opretholde eller opnå dansk statsborgerskab. Forståelse for og indblik i andre danskeres liv og hverdag er en forudsætning for at kunne indgå i det danske samfund. Statsborgerskabspraktikken er universel og gælder alle danskere. Det handle ikke om en bestemt og entydig definition af det at være dansk, men tværtimod om at det se de forskellige sider af den danske flertydighed. Derfor er statsborgerskabspraktikken opbygget Intropraktikken Statsborgerskabspraktikken vil for mange være det første møde med det danske, og vil derfor være med til at nedbryde fordomme, udgøre et godt grundlag for at lære det danske sprog og skabe bånd mellem de nye og de gamle danskere. Statsborgerskabspraktikken er derfor også en forpligtelse for gamle danskere til at tage ansvar og åbne deres hjem for nye tilflyttere. Det handler om at sikre en velkomst i de lokale miljøer i bestræbelserne på at opnå en øget sammenhængskraft.

3 Side 3 af 3 Der vil være en statsborgerskabspakke, der udgør grundlaget for hvilke rammer der er for praktikken. Formålet med praktikken er, at praktikanter ligesom folkeskolens erhvervspraktikanter skal forstå hvordan hverdagen ser ud for de mennesker vedkommende er i praktik hos. Det er ikke formålet at fortælle folk, hvordan de skal leve, men at vise dem, hvordan andre danskere lever. Gennem denne øgede kulturelle forståelse vil en del af integrationen mellem nye og gamle danskere blive lettere. Ordningen skal ikke kun være for kommende statsborgere, men også et integreret tilbud til folk der opnår arbejdstilladelse i Danmark. Derved kan virksomheder tilbyde udenlandske medarbejdere en unik chance for et frivilligt praktikophold blandt danske familier. Kulturudveksling i 8. klasse Forskellene i det danske samfund er ikke kun af økonomisk art og udjævnes ikke blot ved omfordeling mellem kommuner og regioner, men bygger på både uddannelsesmæssigog social baggrund, på geografisk placering og kulturelle forhold. For at øge forståelsen på tværs af disse skel, skal alle danske skolebørn fremover i kulturudveksling i 8. klasse på samme måde, som man i dag bliver sendt i erhvervspraktik. Den nordsjællandske direktørs og den vestjyske lagerarbejders børn går i samme folkeskole, men de skal fremover også besøge hinandens hjem, på tværs af landet. Derved får danske skolebørn en dybere forståelse for hvad det vil sige at være borger i Danmark, for hvad der er til fælles og hvad der adskiller. Danske skoler skal have midler til denne kulturpraktik, og lærerne skal koordinere initiativet. Lærerne spiller en afgørende rolle for gennemførelsen af forsøget, og skal sikre forholdene under praktikken, og praktikken skal udøves gennem etablerede venskabsskoler, på tværs af landet. Eleverne vil lære mindst lige så meget af kulturpraktikkens øjenåbner for hvordan livet leves i andre dele af landet og i andre sociale lag, som de kan lære af erhvervspraktikken. Forskellen er, at erhvervspraktikken har vundet hævd og begrundes funktionalistisk i, at praktikanten en dag skal have et arbejde og derfor skal have en bredere erhvervsforståelse. Kulturpraktikkens begrundelse skal findes i at de unge vil skulle omgås og dele samfundet med andre med anden baggrund end de selv har. Den folkelige forståelse for landets forskellige livsformer er det, der binder et land sammen. 2. Gratis foreningskontingent For forældre på kontanthjælp kan det være svært at få pengene til at række. Derfor bliver børns aktiviteter ofte nedprioriteret, og det skader barnets trivsel, såvel som ligger hindringer for dets frie udfoldelse. Forenings Danmark er en vigtig og afgørende del af det at være danske derfor bør fællesskabet også forbedre mulighederne for at deltage i frivillige foreningsaktiviteter. Uanset etnisk herkomst vil det forbedre forholdene for børn og unge, hvis staten betaler kontingentet til én håndbold-, basket eller fodboldklub. Det skal selvfølgelig gå direkte over kommunen, og ophører den dag, forældrene får et arbejde, men så længe de kun har kontanthjælp, er det børnene der betaler prisen, og dermed samfundet. En stor del af den danske sammenhørighed kommer gennem et aktivt foreningsliv. 3. Kulturel mentorordning I 2007 kom der knap nydanskere til Danmark, hvoraf 36 % ikke var fra Europa 2. For mange af disse virker det danske samfund ukendt, men danskere er ubekendte med flygtningenes baggrund. Derfor er brug for en gensidig mentorordning, hvor flygtninge

4 Side 4 af 4 bliver introduceret til det danske samfund, mens flygtningene også bliver brugt offensivt til at understøtte danskernes viden omverdenen. For at sikre en åbenhjertig modtagelse og problemfri integration til tilværelsen i Danmark, ville en mentorordning være særdeles fremragende ordning at indføre. En person der kender det danske system, der kender sygesikringen, bibliotekerne, S-togene, DSB, demokratiet, stemmeret, indkøb, boligsikring etc. ville for disse mennesker gøre underværker, samtidig med, at det ville gøre det væsentlig lettere for nydanskere at forholde sig til danskerne og det danske samfund. På den anden side vil de nye flygtninge som oplægsholdere og undervisere i folkeskole som hjemmekundskab, sang, kultur- og samfundsfag være en stor gevinst i form at styrke den internationale og globale bevidsthed hos de gamle danskere. En kulturel mentorordning vil gøre det muligt at styrke den vidensopbygning og kulturelle forståelse, som udgør grundlaget for den økonomiske og velfærdsmæssige udvikling i Danmark. Cevea foreslår en gensidig mentorordning for øge den danske åbenhed og forståelse for omverdenen. 4. Stemmeret til alle myndige En væsentlig del af tilhørsforholdet til et samfund er, at man er med til at påvirke politikken, der sætter rammerne for det. I dag skal man være i besiddelse af det eksklusive danske statsborgerskab for at kunne stemme til folketingsvalg, selvom man bor i landet og derfor er underlagt de love, Folketinget beslutter. Således er det i dag kun hver tredje indvandrer og efterkommer i det danske samfund, der har stemmeret 3. Ikke alene må det være et demokratisk krav, at alle der direkte berøres af en beslutning kan påvirke den, men det vil samtidig styrke det nationale fællesskab, hvis udlændinge med fast bopæl i Danmark kan være med til at sammensætte Folketinget. På samme måde skal udenlandsdanskere, der betaler skat i Danmark, kunne påvirke, hvad deres skattekroner bruges til. Derfor skal de også kunne stemme til kommunal-, regions- og folketingsvalg. Cevea foreslår fuld stemmeret til udlændinge med fast bopæl i Danmark samt til udenlandsdanskere, der betaler skat i Danmark. 5. Kåring af årets dansker For at generobre serveretten og samtidig sende et klart signal til danskerne, skal lederne af de danske oppositionspartier i fællesskab kåre årets dansker. Det er ideen at de fire partiledere skal bruge denne chance til at vise at de også er stolte af at være danskere og dermed slå fast, at højrefløjen ikke er de eneste, der har patent på at definere indholdet i danskheden. Ved at vælge årets dansker kan centrumvenstre klart markere hvad de opfatter som danskhed, hvad enten det måtte være tolerance, solidaritet eller andre danske kerneværdier. Frem for alt giver det oppositionen mulighed for at fremstille den positive og fremadrettede danskhed. Samtidig kunne kåringen af Årets dansker følges op med kåringen af Årets fornyer af danskheden eller Årets hjemvendte Dansker. Det kunne være en person, der har fremhævet eller fundet en ny side af danskheden og en, der har bragt noget vedkommende og stærkt med sig hjem fra udlandet. Det vil i modsætning til højrefløjens negative og statiske opfattelse af danskheden give den et mere dynamisk og progressivt præg. Villy, Helle, Johanne og Margrethe skal i fællesskab udnævne fremtidens årets danskere.

5 Side 5 af 5 Cevea foreslår en årlig kåring af årets dansker Yderligere oplysninger Notatet er lavet på baggrund af artiklen Danske fordi vi mener bragt i Ceveas tidsskrift Vision, der udkommer d. 22. september Frederik Andreas Jørgensen, Mette Kraaer og Peter Westermann har forfattet artiklen. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf Peter Westermann, vicedirektør for Cevea, pw@cevea.dk, tlf Undersøgelsen er gennemført af Vision of Humanity. Kvalitativ analyse af niveauet af tillid blandt borgerne. Ranglisten er skabt af The Economist Intelligence Unit (EIU) s analytikere, der har rangeret landene på en skala fra 1-5. Læs mere om metoden og undersøgelsesresultaterne her: 2 Integrationsministeriet 2007: FFA22A74687A/0/tal_og_fakta_2007.pdf 3 Dansk statistik 2005: