Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugere af botilbud efter servicelovens 110"

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2011

2 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv Antallet af botilbud Brugerne af 110 botilbud Hvem har henvist brugerne til botilbudene? Udskrivninger fra botilbuddene Længden på ophold 16 Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode 21 Bilag 2 Nye og ophørte botilbud i statistikken 24 Bilag botilbud, adresseliste. 25 Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Bilag 5 Ophold i 2011 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. 29 Bilag 6 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 bosteder 31 Bilag 7 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Udgiver Ankestyrelsen, årsstatistik 2011 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

3 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens 110. Formålet er dels at give et billede af de personer, der benytter 110-botilbud og dels at producere en statistik over belægning og ressourceudnyttelse på botilbuddene. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af botilbuddenes registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden 1999 med udgangspunkt i det datagrundlag og geografiske inddeling, der blev aftalt mellem Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (nu Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark - servicelovens 110) og Socialministeriet. I lighed med de fire tidligere årsstatistikker er der i denne foretaget en samkøring af boformregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (Cpr). Dette har givet mulighed for mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested. I forbindelse med årsstatistikken 2011 er data revideret 5 år tilbage. 1

4 1 Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af botilbud, herunder forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. Antallet af brugere af botilbuddene er steget I 2011 var der pladser på 66 botilbud, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. 66 procent af brugerne var indskrevet én gang, og 34 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Antallet af brugere er det næsthøjeste i 5 år, og antallet af overnatninger er steget væsentligt. Tre ud af fire brugere var mænd, og de var i gennemsnit knap 43 år. Kvinderne på botilbuddene var i gennemsnit 39 år. 9 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. 42 procent af de indskrevne modtog kontanthjælp, og 28 procent modtog social pension 1 ved indskrivningen. 3 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. 12,6 procent af alle, der overnattede på botilbud, var unge mellem 18 og 24 år i Antallet af unge er steget 6 procent i forhold til Varigheden af brugernes ophold er steget Det gennemsnitlige antal overnatninger på botilbud, inden for året, for den enkelte bruger i alt, er steget fra 106 i 2010 til 110 i Ligeledes er varigheden af det enkelte ophold steget fra 47 til 53 overnatninger. I 2011 blev der registreret ophold, hvilket er et fald på 4 procent siden procent af brugerne benyttede botilbuddene i 120 døgn eller derover, inklusiv de 3 procent der opholdt sig på et forsorgshjem eller herberg mv. hele året. 5 procent af brugerne havde alene været registreret for et ophold af ét døgns varighed. De fleste brugere henvender sig selv på botilbudet 56 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 16 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der enten var blevet henvist fra socialforvaltningen eller fra et andet botilbud. Udskrivningerne var i 68 procent af tilfældene planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbudet. 1 Førtids- eller folkepension 2

5 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 2.1 Udviklingen i antallet af brugere, overnatninger og botilbud I 2011 var der 66 botilbud efter servicelovens 110 med i alt pladser fordelt på døgnpladser og 27 pladser på sygeafdeling. Antallet af botilbud og antallet af pladser på de enkelte botilbud har været stabilt de sidste 5 år, dog er der fra 2007 til 2011 blevet tre botilbud flere. Antallet af pladser er ligeledes faldet sidste år med 40 pladser, jf. tabel 2.1. Antallet af brugere er faldet de sidste 5 år, men steg sidste år med 243 brugere. I perioden fra 2007 til 2011 er der blevet 125 færre brugere af bosteder efter 110, hvilket svarer til et fald på 2 procent. Det samlede antal overnatninger er i perioden steget med overnatninger eller 8 procent. Tabel 2.1 Udvikling i antallet af botilbud, brugere, overnatninger mv Antal brugere Antal af pladser Antal indskrivninger Antal overnatninger Gennemsnit, varighed pr ophold Gennemsnit, varighed pr bruger Antal botilbud Antallet af indskrivninger har været faldende de sidste 5 år og er faldet 4 procent det sidste år, jf. tabel 2.1. Længden af det gennemsnitlige samlede ophold pr. bruger er steget støt igennem de sidste 5 år og er nu 110 dage, varigheden af det enkelte ophold er i 2011 i gennemsnit 53 dage. 3

6 Boformer efter servicelovens 110 Ifølge servicelovens 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Boformer efter 110 i Danmark omfatter forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner, mv. Se bilag 3 for en oversigt over samtlige botilbud. 4

7 2.2 Brugerne af 110 botilbud Brugernes kønsfordeling I 2011 benyttede mænd og kvinder sig af et midlertidigt ophold på et forsorgshjem eller herberg. 26 procent af brugerne var således kvinder, uændret i forhold til året før. Antallet af kvinder på botilbud er steget med 97, mens antallet af mænd er steget med 46 personer fra 2010 til 2011, jf. tabel 2.2. Samlet var indskrevet på et botilbud en eller flere gange i 2011, hvilket er en stigning på 4 procent i forhold til året før. Over de sidste 5 år, er antallet af brugere relativt stabilt, mens der er sket en lille ændring i kønsfordelingen, så kvinder udgør en større andel end tidligere. Tabel 2.2 Brugere fordelt på køn, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Københavns Kommune havde den højeste andel af kvindelige brugere, hvilket skal ses i lyset af, at Københavns Kommune ikke har krisecentre, som kun er forbeholdt kvinder. Cirka 43 procent af Københavns kommunes 667 pladser blev således i 2011 afsat til kvinder/familier med børn og indgår i indskrivningerne fra kommunen, jf. tabel 3.2. I forbindelse med kønsfordelingen på botilbudene bemærkes, at tilbud efter servicelovens 110 både omfatter tilbud til hjemløse og til familieinstitutioner. Krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår botilbud med blandede formål, hvor botilbudet for hjemløse samtidig har tilknyttet en funktion som krisecenter for voldsramte kvinder og lignende. Herudover havde enkelte botilbud i 2011 kun mandlige beboere. Blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. 5

8 Tabel 2.3 Kønsfordeling efter botilbuddets beliggenhed Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Noter: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. Storby kommuner omfatter boformer i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Brugerne fordelt på alder Aldersfordelingen for brugerne ved førstegangsindskrivning viser, at størstedelen af brugerne er mellem 40 og 49 år. 29 procent af brugerne i 2011 var i denne aldersgruppe. 2 procent er under 20 år, og 8 procent er 60 år eller ældre. Andelen af 20 til 29-årige er steget 3 procent point de sidste 5 år, dels fordi antallet af brugere i aldersklassen er steget, men også fordi antallet af brugere i aldersklasserne er faldet svagt, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Brugere fordelt på alder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct år år år år år år år år og derover I alt Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem I 2011 overnattede 791 unge mellem 18 og 24 år på et forsorgshjem. 6

9 Blandt de 18 til 24-årige er 18-årige den gruppe, som har den absolut laveste repræsentation, 5 procent eller 41 personer, mens de øvrige 19 til 24-årige er repræsenteret med mellem 12 og 18 procent, jf. tabel 2.5. Antallet af unge, som benytter sig af et botilbud er steget 23 procent de sidste 5 år og 6 procent, eller 49 personer, alene fra 2010 til Tabel 2.5 Antal unge på forsorgshjem fordelt på etårige aldersgrupper, Alder: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt Antallet af ophold foretaget af unge på forsorgshjem er ligeledes steget ca. 30 procent fra 2007 til Antallet af ophold foretaget af unge er i 2011 er 1.374, fordelt på 791 personer. Dette er en stigning på 107 ophold i forhold til De unges ophold er gennemsnitligt af 62 dages varighed, mens gruppen af brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 52 dage. Unge udgør 13 procent af det samlede antal brugere af 110 botilbud. 7

10 Tabel 2.6 Antal ophold fordelt på alder, for brugere mellem 18 og 24 år Alder: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt Brugernes statsborgerskab Brugerne af bostederne er primært danske statsborgere. Af sammenlagt ophold, foretaget af brugere over 18 år, var de eller 89 procent foretaget af danske statsborgere. 9 procent af opholdene var foretaget af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab, og 2 procent af borgere fra EU og Norden, jf. tabel 2.7 Tabel 2.7 Indskrivninger og statsborgerskab Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1. Dansk Norden EU uden Norden 4. Andre vestlige lande 5. Ikke-vestlige lande I alt Noter: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistiks opgørelse i befolkningsstatistik. Brugernes opholdsstatus indgår ikke i statistikken. 8

11 Andelen af brugere fra ikke-vestlige lande har ligget nogenlunde konstant mellem 8 og 9 procent de seneste fem år. Andelen af indskrivninger foretaget af danske statsborgere var i procent, hvilket er på niveau med de foregående 4 år. Andelen af indskrivninger af brugere med andet statsborgerskab end dansk er væsentligt større i Hovedstaden end i de øvrige byer. I 2011 var 24 procent af indskrivningerne i Hovedstaden statsborgere fra ikke-vestlige lande, hvilket er et fald fra 27 procent i De øvrige storbykommuner havde 9 procent indskrivninger af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab og øvrige kommuner 4 procent, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, 2011 Hovedstaden 1 Storbykommuner 2 Øvrige kommuner I alt Antal indskrivninger Procent Dansk Norden EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Noter: 1. Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommune. 2. Storbykommuner omfatter botilbud beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Hvilke kommuner kommer brugerne fra Det samlede antal indskrivninger har været faldende fra 2007, men udviklingen er stagneret de sidste tre år. I 2011 havde bostederne således indskrivninger, mens det tilsvarende tal i 2007 var Antallet af indskrivninger har været faldende de sidste 5 år, jf. tabel 2.9. Faldet i antal brugere er sket på bostederne uden for Hovedstaden, idet der samlet set er sket en stigning i antal indskrivninger i Hovedstaden i samme perioden. Antallet af indskrivninger i Hovedstaden steg med 83 fra 2010 til Det er en stigning på 4 procent. Andelen af indskrivninger på bosteder udenfor Hovedstaden faldt fra an andel på 86 til 85 procent fra 2010 til 2011, jf. tabel

12 Tabel 2.9 Geografisk udvikling i antallet af indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hovedstaden Øvrige kommuner Storbykomm uner I alt Det skal bemærkes, at procentangivelserne ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. Botilbuddene benyttes ikke kun af borgere fra den kommune, som bostedet er beliggende i. Botilbud beliggende i øvrige kommuner benyttes af ca. 42 procent borgere fra samme kommune som botilbudets beliggenhed. Dette skyldes bl.a., at ikke alle kommuner har botilbud. For botilbud i større kommuner er andelen af egne borgere større, omkring 73 procent for storbykommuner og 75 procent for Hovedstaden, jf. tabel Tabel 2.10 Botilbudets beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Brugerne kommer fra: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Fra samme kommune Fra samme region Ikke fra samme region I alt Brugernes indtægtsgrundlag Hovedparten af de indskrevne brugere modtog enten kontanthjælp (42 procent) eller social pension 2 (28 procent) ved indskrivningen. 3 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i Der er stor variation mellem Hovedstaden, hvor 61 procent modtager kontanthjælp og bykommuner og øvrige kommuner, hvor henholdsvis 36 og 36 procent modtager kontanthjælp, og en større andel modtager sociale pensioner, jf. tabel Førtids- eller folkepension 10

13 Tabel 2.11 Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, 2011 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Lønindkomst Kontanthjælp Syge- eller barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Socialpension Anden offentlig ydelse Andet Ingen indkomst Uoplyst I alt Uden for Hovedstaden er flere brugeres forsørgelsesgrundlag pension, ca. 35 procent. I hovedstaden modtager 14 procent socialpension og 6 procent havde en lønindkomst, det dobbelte af brugerne på botilbuddene i de øvrige kommuner. 2.3 Hvem har henvist brugerne til botilbuddene? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre botilbud. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes optagelse på et andet botilbud eller anden passende hjælp. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige, og som en nødløsning for en kortere periode, kunne henvises til optagelse i et botilbud efter 110. Ved 56 procent af indskrivningerne i 2011 henvendte brugeren sig selv til botilbuddet. De øvrige brugere er henvist af blandt andet kommunen, et andet botilbud, misbrugscenter eller privat hjælpeorganisation. Fordelingen af henvisningssteder har ligget stabilt de sidste fem år, jf. tabel Andelen af henvisninger fra kommune er dog steget fra 6 til 9 procent de sidste 5 år. 11

14 Tabel 2.12 Henvisningsmåde , indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Andet 110-botilbud Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern døgnafdeling Fra intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet omfatter bl.a. henvisning fra private hjælpeorganisationer Indskrivninger og henvisningsmåde, aldersfordelt Brugerne kommer oftest af eget initiativ, 56 procent. De 18 til 24-årige kommer også oftest på eget initiativ, idet det gælder for ca. 47 procent af de unge, mens kommunen står for 15 procent af henvisningerne og 9 procent kommer fra andre botilbud. 5 procent af henvisningerne er angivet som andet og uoplyst. Endelig ses det, at 1 procent af indskrivningerne sker ved, at brugerne henvises fra kriminalforsorgen. For brugerne over 25 år kommer flere til botilbuddene på eget initiativ, 56 procent, og færre, 9 procent, henvises af kommunen, jf. tabel

15 Tabel 2.13 Henvisningsmåde aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Andet 110-botilbud Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I alt Udskrivninger fra botilbuddene Udskrivninger af brugere fra botilbuddene sker oftest planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbudet. I 2011 skete 68 procent af de i alt udskrivninger planlagt, mens det tilsvarende tal i 2007 var 63 procent. De ikke planlagte udskrivninger udgjorde 13 procent i 2011, mod 12 procent året før, jf. tabel

16 Tabel 2.14 Udskrivninger efter udskrivningsmåde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Note: Tabellen indeholder ikke beboere som fortsat var indskrevet 31. december. Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de unge er andelen dog 8 procent point lavere end for de ældre. Tabel 2.15 Udskrivningsform aldersfordelt, 2011 Under 25 år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Hvilken boligform er brugeren udskrevet til? Ophold på 110-botilbud skal efter reglerne være af midlertidig karakter. Et vigtigt element i tilbuddet er således optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hvis der er brug for optræning, kan dette foregå på botilbuddet eller i en udslusningsbolig i tilknytning til 14

17 botilbuddet. Herved kan der være grundlag for, at brugeren kan flytte i egen bolig, bofællesskab eller andet botilbud eventuelt med støtteforanstaltninger 3. Ved udskrivninger i 2011 flyttede brugeren til egen lejet bolig, mens brugere flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. I størstedelen af de i alt udskrivninger, 38 procent, oplyses det at brugerne udskrives til andet og i 19 procent af udskrivningerne, er det uoplyst, hvor brugeren er flyttet hen, jf. tabel Tabel 2.16 Antal udskrivninger , fordelt efter boligform, som brugeren er udskrevet til Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens 107 Udslusningsbolig - almenboliglovens 63 Alternativt plejehjem - servicelovens Andet botilbud efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Efter servicelovens 141 har kommunen pligt til at give tilbud om en handleplan til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer. Det kan være personer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. 3 Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår. 15

18 Handleplanen er et tilbud, der især er rettet mod personer, hvis problemer er så sammensatte og belastende, at en koordineret indsats er essentiel for at tilrettelægge den rette indsats - både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af dem. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med brugeren Unges udskrivningsform Unge udskrives sjældnere til egen bolig, ca. 18 procent mod 31 procent for voksne, men de unge udskrives oftere til andet botilbud efter 110, jf. tabel Tabel 2.17 Boligform efter udskrivning, opgjort aldersopdelt år over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Andet botilbud efter Udslusningsbolig - almenboliglovens 63 Alternativt plejehjem - servicelovens Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Varighed af ophold 30 procent af alle registrerede ophold varer kun et enkelt døgn. I 15 procent af opholdene opholdt brugeren sig i mere end 120 døgn på botilbudet. 3 procent af brugerne havde ophold i hele 2011, jf. tabel 2.. Opholdenes varighed er steget de sidste 5 år, med nu kun 41 procent korte ophold på 1-5 døgn mod 52 procent i 2007 og 59 procent længere ophold mod tidligere 48 procent ophold på mere end 5 dages varighed. 16

19 I gennemsnit varede et ophold 53 døgn i 2011, jf. tabel 2.1. I bilag 5 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte botilbud. Tabel 2.18 Udviklingen i opholdenes længde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året I alt Personer udskrives til egen bolig I tabel 2.19 er vist opholdslængden for personer, der efter endt ophold, er udskrevet til egen bolig. Tabellen viser, at langt størsteparten af de, der udskrives til egen bolig, 66 procent, udskrives til egen bolig inden 31 dage på bostedet. Kun 13 procent af de brugere, der udskrives til egen bolig, har opholdt sig på bostedet i over 120 dage. Tabel 2.19 Antal brugere udskrevet til egen bolig, fordelt efter opholdslængde i dage Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Hele året I alt

20 2.5.2 Varighed af ophold for unge brugere De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold af 31 til 119 dages varighed, 26 procent, mens andelen af mellemlange ophold hos de over 24-årige er 20 procent, jf tabel Tabel 2.20 Brugere over og under 24 år, fordelt efter opholdslængde i dage år over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Hele året I alt Kvinder opholder sig længere tid på botilbud Mænd havde langt flere ophold af et døgns varighed, 33 procent mod 16 procent af kvindernes ophold. Kvinderne har flere lange ophold, 44 procent af kvindernes ophold var længere end 30 dage, mens mændene andel af ophold over 30 dage var 34 i 2011, jf. tabel Tabel 2.21 Alle ophold, fordelt på køn og opholdets varighed 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct

21 Blandt de unge var kvinder i endnu højere grad indskrevet på botilbud længere end mænd. Ca. 59 procent af kvinderne havde ophold, der var længere end 30 dage. For mændene var dette tal 41 procent. Mændene havde flest ophold af et døgns varighed, 35 procent, mens ophold af et døgns varighed, kun udgjorde 12 procent af kvindernes samlede ophold, jf. tabel 2.22 Tabel 2.22 Brugere under 25 år, fordelt på køn og opholdets varighed 1 døgn 2-5 døgn Hele året I alt døgn døgn døgn Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct Opgørelsen over opholdsvarighed viser forskelligartet praksis. I storbykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde korte ophold en langt større andel end i Hovedstaden. Kortest var den gennemsnitlige opholdstid i storbykommunerne, 32 dage, mens den i de øvrige kommuner var 49 dage og i hovedstaden 115 dage, jf. tabel Tabel 2.23 Antal ophold, fordelt efter opholdslængde og botilbuddets beliggenhed 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt

22 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik BILAG Titel Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i 2011_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, august 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

23 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode Baggrund Ankestyrelsen har siden 1999 udgivet en årsstatistik over brugere af botilbud oprettet efter servicelovens 110. Botilbud omfattet af statistikken De botilbud, der er omfattet af statistikken, omfatter følgende: Botilbud, der er oprettet og drevet efter servicelovens 110. Det vil sige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen eller kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. Statistikken omfatter kun botilbud, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter dermed ikke væresteder og andre sociale tilbud, der ikke tilbyder andre former for døgnophold end akut overnatningstilbud. På nogle botilbud efter SEL 110 er der tilknyttet et beskæftigelsestilbud, hvor kommunerne kan købe beskæftigelsestilbud for personer, der ikke er brugere af selve botilbuddet. Disse personer, der alene deltager i beskæftigelsestilbuddet i dagtimerne, er ikke omfattet af statistikken. Kommunale og regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. Der indgår dog enkelte botilbud, der både omfatter herberg og krisecenter for kvinder. For disse botilbud indgår alle registrerede brugere i statistikken, i det det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionerne fra de øvrige brugere. Registreringer i botilbuddet Botilbuddet skal indberette hver gang en bruger indskrives eller udskrives fra botilbuddet. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på botilbuddet. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. Botilbud, der er omfattet af statistikken, skal indberette ind- og udskrivninger i botilbuddet. Det vil sige, at statistikken omfatter registreringer af:

24 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder brugere af pladser på afrusningsafsnit. Brugere, der har ophold i en udflytterbolig som led i et 110-tilbud med døgnophold. Brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for botilbuddet, men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i tilknytning til botilbuddet. I forbindelse med registrering af ind- og udskrivninger registreres en række oplysninger om borgere, herunder cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisning, udskrivning mv. Indsamling af data Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de enkelte botilbud og de dataansvarlige i kommuner og regioner leverer for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Ankestyrelsen skal i den forbindelse takke de medarbejdere, der udfører dette stykke arbejde, for deres indsats. Validering af data Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til ultimo august måned Statistikken over brugere af botilbud efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på et 110-botilbud ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2010 eller tidligere og således allerede boede på et botilbud ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2011 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte botilbud i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere er der i statistikken siden 2007 foretaget en samkøring med et udtræk fra cpr-registret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested. Hvis der for en bruger på samme botilbud forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige botilbud. Der er i disse

25 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. I forbindelse med denne årsstatistik (2011) er der yderligere foretaget følgende valideringer, og de relevante botilbud er kontaktet: Botilbud, hvor belægningsprocenten på årsbasis har været større end 100 procent. Botilbud, hvor antallet af brugere den 31. december 2011 har været højere end det normerede antal pladser. Brugere, der sammenlagt har haft mere end ét års ophold (manglende udskrivning) Stikprøvekontrol af hvem der på en given dato var indskrevet på botilbudet. Lovgrundlag Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens 110 til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Personer, der får ophold i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 110, spænder fra egentlige boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter servicelovens 110, at andre hjælpemuligheder er udtømte. Et vigtigt element i botilbud efter servicelovens 110 er støtte og hjælp med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hjælpen kan ske i forlængelse af selve botilbuddet, eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Målet er at etablere et grundlag for, at borgeren kan tage ophold i egen bolig bofællesskab eller andet botilbud med støtte foranstaltninger. I serviceloven er der ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives.

26 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 2 Nye og ophørte botilbud i statistikken Nye botilbud: 2011: Rådmandsgade 60 (30 døgnpladser) og Bocenter Sundholm (genstartet med 24 pladser), begge Københavns Kommune. Blå Kors Pensionat, Hobro (11 pladser), Mariagerfjord Kommune. Ophørte botilbud: 2010: Aros, Bostøtten (13 pladser), Aarhus Kommune. Center Basen (11 pladser), Varde kommune. De angivne antal af enten er ud- eller tilgåede pladser kan ikke umiddelbart genfindes i det samlede antal pladser i tabel 2.1, idet der løbende sker fysiske og administrative ændringer af de eksisterende 110-botilbuds pladsantal.

27 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag botilbud, adresseliste. Bilag botilbud, adresseliste Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej Forchhammersvej Frederiksberg Beskyttede Pens. Toften Holbækvej Slagelse Blå Kors Pensionat, Herning Møllegade Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Ludvig Hegners Allé Taastrup Boformen Aas Åsvej Thisted Bøgely Storegade Varde Dalhoffsminde Slivsø 1, Hoptrup 6100 Haderslev Egmontgården Svendborggade København Ø Ellengården Bethesdavej Århus N Forsorgscenter Sydfyn Stenpladsen Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Hedevej 2A, Hjøllund 7362 Hampen Forsorgshjemmet Havnen Niels Nielsensgade Nakskov Forsorgshjemmet Karlsvognen Jernbanevej 29A 4300 Holbæk Forsorgshjemmet Næstved Mærskvej 22B 4700 Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Nørrevang Sakskøbing Forsorgshjemmet Solvang Nordre Ringvej Glostrup Forsorsghjemmet i Esbjerg Exnersgade Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Lille Istedgade København V Herberget Overførstergården Jægersborg Allé 139, 2820 Gentofte Herbergscenter Sundholm Sundholmsvej København S Hjørnestenen Søren Møllers Gade 5B 8900 Randers Hørhuset. Frelsens Hærs Beskyttede Pens. Hørhusvej København S KFUMS Kollegium August Gardes Vej København S Kirkens Korshærs Herberg Hillerødgade København N Kirkens Korshærs Herberg Benediksgade Odense C Kirkens Korshærs Herberg Forchhammersvej Aalborg Klostermosegård Klostermosevej Helsingør Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Kollegiet Gl. Køge Lande. Gammel Køge Landevej Valby Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Hedebygade København V Krisecentret Garvergården Dannebrogsgade København V Kvindehjemmet i København Jagtvej 153B 2200 København N Lindevangen Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Akut Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Alternativt Herberg Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Udsigten Lindevangs Allé Frederiksberg Lysbro Herningvej Silkeborg Lænke Pensionatet Byparkvej Glostrup

28 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag botilbud, adresseliste Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Lærkehøj, Aktuboliger Lindevangs Allé Frederiksberg Misbrugscentret Skansevej 2C 3400 Hillerød Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej 70, Timring 7480 Vildbjerg Nørbygaard Nørbyvej Hanstholm Overmarksgården Dyrehavevej Kolding Pensionat Baltic Dortheavej København NV Pensionat Borgerskolen Skolegade Lemvig Pensionatat i Hornbæk Per Bjørns Vej 20A 3100 Hornbæk Pensionatet for Stofmisbrugere Ørderup Kirkevej Toftlund Roskildehjemmet Gammelgårdsvej 1, Glim 4000 Roskilde Skjoldbo Skjoldsgade Esbjerg Skovvang Herningvej Holstebro Store Dannesbo Bryllevej 20, Bellinge 5250 Odense SV Stormly Jerrigsvej 40, Sædding 6710 Esbjerg V Svenstrupgaard Lejrevej Svenstrup J Sølyst Sundvej Horsens Sønderskovhjemmet Skovstræde Toreby, Lolland Terrassen Magnoliavej 74, Frederiksberg Tornehøjgård Klausdalsbrovej Herlev Tre Ege Årslev Møllevej Brabrand Vibohøj Rørsangervej Viborg Østervang Trankær Mosevej Tranbjerg J Ågården Svendsgade Odense C

29 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i 2011 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Behandlingsinst. Forchhammersvej Frederiksberg Blå Kors Pensionat Hobro Mariagerfjord Blå Kors Pensionat i Herning Herning Blå Kors Pensionat i Høje-Taastrup Høje-Taastrup Blå Kors Udslusningsboliger Herning Bocenter Sundholm København Boformen Aas Thisted Bøgely Varde Dalhoffsminde Haderslev Den Åbne Dør. Frelsens Hær København Egmontgården København Ellengården Aarhus Forsorgscenter Sydfyn Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Silkeborg Forsorgshjemmet i Esbjerg Esbjerg Forsorgshjemmet Næstved Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Guldborgsund Forsorgshjemmet Solvang Glostrup Forsorgshjemmet Havnen Lolland Herb. Mændenes Hjem København Herbergscenter Sundholm København Hjørnestenen Randers Hørhuset, Fr. Hærs Besk.proj. København Karlsvognen Holbæk KFUM S Kollegium København Kirkens Korshærs Herberg København Kirkens korshærs Herberg Odense Kirkens Korshærs Herberg Aalborg Klostermosegård Helsingør Kofoeds Skole København Kollegiet Gl. Køge Landevej København Krisecentret Gravergården København Kvindehjemmet København

30 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Lindevangen Frederiksberg Lindevangen Akut Frederiksberg Lindevangen Alternativt Herberg Frederiksberg Lindevangen Udsigten Frederiksberg Lysbro Silkeborg Lænke pensionatet Glostrup Lærkehøj Frederiksberg Lærkehøj Akutboliger Frederiksberg Misbrugscenter Sønderjylland Tønder Møltrup Optagelseshjem Herning Nordsjællands Misbrugscenter Hillerød Nørbygaard Thisted Overførstergården Gentofte Overmarksgården Kolding Pensionat Borgerskolen Lemvig Pensionatet Baltic København Pensionatet i Hornbæk Helsingør Roskildehjemmet Lejre Rådmandsgade 60 København Skjoldbo Esbjerg Skovvang Holstebro Store Dannesbo Odense Stormly Esbjerg Svenstrupgaard Aalborg Sølyst Horsens Sønderskovhjemmet Guldborgsund Terrassen Frederiksberg Toften Slagelse Tornehøjgård Gladsaxe Tre Ege Aarhus Tre Ege/omsorgsafdeling Aarhus Vibohøj Viborg Østervang Aarhus Ågården Odense I alt

31 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 5 Ophold i 2011 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. Opholdsvarighed i antal overnatninger Institution Hele året I alt Lindevangen Terrassen Lindevangen Akut Lærkehøj Lærkehøj, Gadesovere, akutboliger Lindevangen, Udsigten Lindevangen alternative herbergspladser Forsorgshjemmet Solvang Tornehøjgård Lænke Pensionatet Blå Kors Pensionat, Taastrup Herberget Overførstergården Nordsjællands Misbrugscenter Pensionatet i Hornbæk Koefoeds Skole Roskildehjemmet Beskyttede Pens. Toften Forsorgshjemmet Karlsvognen Forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Næstved Sønderskovhjemmet Forsorgshjemmet Havnen KFUMs Kollegium Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade Hørhuset, Frelsens Hærs besk. pensionat Herb. Mændenes Hjem Kollegiet Gl. Køge Landevej Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Kvindehjemmet i København Krisecentret Garvergården Egmontgården Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej Klostermosegård Pensionat Baltic Herbergscenter Sundholm

32 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bocenter Sundholm Rådmandsgade Forsorgscenter Sydfyn Ågården Store Dannesbo Kirkens Korshærs Herberg, Fyn Dalhoffsminde Pensionatet for Stofmisbrugere Forsorgshjemmet i Esbjerg Skjoldbo Stormly Bøgely Overmarksgården Sølyst Skovvang Pensionat Borgerskolen Blå Kors Pensionat, Herning Blå Kors Udslusningsboliger Basen Hjørnestenen Lysbro Ellengården Østervang Tre Ege Forsorgshjemmet Godrum Tre Ege/ekstern bolig Boformen Aas Vibohøj Nørbygaard Møltrup Optagelseshjem Svenstrupgaard Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland I alt

33 31 Bilag 6 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 botilbud Titel Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i 2011_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, august 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

34 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Antal normerede pladser pr Beboere pr. 31/ Belægningsprocent Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej % Beskyttede Pens. Toften % Blå Kors Pensionat, Herning % Blå Kors Pensionat, Taastrup % Blå Kors Udslusningsboliger % Bocenter Sundholm % Boformen Aas % Bøgely % Dalhoffsminde % Egmontgården % Ellengården % Forsorgscenter Sydfyn % Forsorgshjemmet Godrum % Forsorgshjemmet Havnen % Forsorgshjemmet i Esbjerg % Forsorgshjemmet Karlsvognen % Forsorgshjemmet Næstved % Forsorgshjemmet Saxenhøj % Forsorgshjemmet Solvang % Herb. Mændenes Hjem % Herberget Overførstergården % Herbergscenter Sundholm % Hjørnestenen % Hørhuset, Frelsens Hærs besk. pensionat % KFUMs Kollegium % Kirkens Korshærs Herberg, Fyn % Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade % Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland % Klostermosegård % Koefoeds Skole % Kollegiet Gl. Køge Landevej % Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør % Krisecentret Garvergården %

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2012 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 3

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik for 2013 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009

Ankestyrelsens statistikker. Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2009 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2009 Udgiver Ankestyrelsen, november 2010 ISBN

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2007 Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110, årsstatistik 2007 Udgiver Ankestyrelsen, Januar 2009 ISBN nr

Læs mere

Brugere af botilbud efter servicelovens 94

Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Brugere af botilbud efter servicelovens 94 Årsstatistik 2000 Den Sociale Ankestyrelse Analysekontoret Titel: Brugere af botilbud efter servicelovens 94. Årsstatistik 2000 Udgiver: Den Sociale Ankestyrelse,

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015

Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015 By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 29 Offentligt Oversigt over tilsagn til skæve boliger pr. 21. april 2015 Tilsagn Lokalitet Bygherre Antal Projektstatus Tilskud boliger

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013

Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013 By- og Boligudvalget 2012-13 BYB Alm.del endeligt svar på spørgsmål 115 Offentligt Oversigt over tilsagn til Skæve boliger pr. 1. juli 2013 Tilsagn Lokalitet Københavns 1999 Kaj 44, Teglholmens Østkaj,

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2013 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune 1 Indledning Årsrapporten handler om den dataindsamling, der har været i Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser i forhold

Læs mere

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114

Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Ankestyrelsens statistikker Støtte til handicapbiler efter Servicelovens 114 Årsstatistik 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Afgørelser om støtte til køb af bil 2 1.2 Sagsbehandlingstid

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 374 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune

Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Årsrapport 2014 Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Indledning: s. 1 Målgruppebeskrivelse ASI-data: s. 1 3 Brugergruppen og bevægelsesmønstre PCD data Østervang

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft

Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Lønindkomst for udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne mellem udenlandske arbejdere fra vestlige og østlige lande. Ser man på medianindkomsterne, så modtager midlertidige arbejdere

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet

Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Status på belægning og køb/salg af pladser på hjemløse- og krisecenterområdet Følgende er en oversigt over

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Underretningsstatistik

Underretningsstatistik Ankestyrelsens statistikker Underretningsstatistik Årsstatistik 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Forord 1 2 Hovedresultater 2 2.1 Flest underretninger i efteråret 2 3 Hvem handler underretningerne om? 3

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Jylland EAN-lokationsnr. Firma - / stednr. Telefon- / faxnr.

Jylland EAN-lokationsnr. Firma - / stednr. Telefon- / faxnr. Jylland EAN-lokationsnr. Firma - / stednr. Telefon- / faxnr. Esbjerg SILVAN Byggemarked 5790000250707 Firma nr. 37 Tlf: +45 7915 1000 Østre Gjesingvej 10 Sted nr. 377 Fax: +45 7912 6934 6715 Esbjerg N.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk

St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk 1 St. Dannesbo, Bryllevej 20, 5250 Odense SV www.dannesbo.dk St. Dannesbo er forankret i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Odense Kommunes Socialcenter under omsorgsområdet Vi er et midlertidigt

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107

Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Ankestyrelsens undersøgelser Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 September 2009 Titel Beboernes betaling for ophold i botilbud efter servicelovens 107 Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016

BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 BEK nr 830 af 22/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2009-5019 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Flere ældre kræver bedre boliger

Flere ældre kræver bedre boliger Notat Flere ældre kræver bedre boliger En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at den nuværende boligmasse ikke er gearet til den stigende andel af ældre, der kommer i Danmark. De ældre ønsker boliger

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere