Brugere af botilbud efter servicelovens 110

Transkript

1 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik 2011

2 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS 110 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv Antallet af botilbud Brugerne af 110 botilbud Hvem har henvist brugerne til botilbudene? Udskrivninger fra botilbuddene Længden på ophold 16 Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode 21 Bilag 2 Nye og ophørte botilbud i statistikken 24 Bilag botilbud, adresseliste. 25 Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Bilag 5 Ophold i 2011 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. 29 Bilag 6 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 bosteder 31 Bilag 7 Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i Titel Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Udgiver Ankestyrelsen, årsstatistik 2011 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

3 Forord Ankestyrelsen udgiver hvert år en statistik over botilbud efter servicelovens 110. Formålet er dels at give et billede af de personer, der benytter 110-botilbud og dels at producere en statistik over belægning og ressourceudnyttelse på botilbuddene. Oplysningerne er indsamlet løbende fra kommunerne samt fra enkelte selvejende institutioner på grundlag af botilbuddenes registrering. Kvaliteten af en statistik som denne afhænger i høj grad af den lokale indsats, som er med til at sikre, at de indberettede oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Ankestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke de medarbejdere, som har udført dette arbejde. Statistikken er udkommet siden 1999 med udgangspunkt i det datagrundlag og geografiske inddeling, der blev aftalt mellem Amtsrådsforeningen, København og Frederiksberg kommuner, Sammenslutningen af boformer efter servicelovens 94 (nu Sammenslutning af boformer for hjemløse i Danmark - servicelovens 110) og Socialministeriet. I lighed med de fire tidligere årsstatistikker er der i denne foretaget en samkøring af boformregistret med oplysninger fra Det Centrale Personregister (Cpr). Dette har givet mulighed for mere præcise tabeller med hensyn til bopælskommune, statsborgerskab og fødested. I forbindelse med årsstatistikken 2011 er data revideret 5 år tilbage. 1

4 1 Sammenfatning Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om brugerne af botilbud, herunder forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110. Statistikken indeholder også information om belægning og ressourceudnyttelse. Antallet af brugere af botilbuddene er steget I 2011 var der pladser på 66 botilbud, og brugere benyttede et forsorgshjem eller herberg mv. til overnatning i kortere eller længere tid. 66 procent af brugerne var indskrevet én gang, og 34 procent var indskrevet mindst to gange i løbet af året. Antallet af brugere er det næsthøjeste i 5 år, og antallet af overnatninger er steget væsentligt. Tre ud af fire brugere var mænd, og de var i gennemsnit knap 43 år. Kvinderne på botilbuddene var i gennemsnit 39 år. 9 procent af brugerne var født i et ikke-vestligt land. 42 procent af de indskrevne modtog kontanthjælp, og 28 procent modtog social pension 1 ved indskrivningen. 3 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag. 12,6 procent af alle, der overnattede på botilbud, var unge mellem 18 og 24 år i Antallet af unge er steget 6 procent i forhold til Varigheden af brugernes ophold er steget Det gennemsnitlige antal overnatninger på botilbud, inden for året, for den enkelte bruger i alt, er steget fra 106 i 2010 til 110 i Ligeledes er varigheden af det enkelte ophold steget fra 47 til 53 overnatninger. I 2011 blev der registreret ophold, hvilket er et fald på 4 procent siden procent af brugerne benyttede botilbuddene i 120 døgn eller derover, inklusiv de 3 procent der opholdt sig på et forsorgshjem eller herberg mv. hele året. 5 procent af brugerne havde alene været registreret for et ophold af ét døgns varighed. De fleste brugere henvender sig selv på botilbudet 56 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der henvendte sig på eget initiativ. 16 procent af indskrivningerne vedrørte brugere, der enten var blevet henvist fra socialforvaltningen eller fra et andet botilbud. Udskrivningerne var i 68 procent af tilfældene planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbudet. 1 Førtids- eller folkepension 2

5 2 Karakteristik af brugere af herberger, forsorgshjem mv. 2.1 Udviklingen i antallet af brugere, overnatninger og botilbud I 2011 var der 66 botilbud efter servicelovens 110 med i alt pladser fordelt på døgnpladser og 27 pladser på sygeafdeling. Antallet af botilbud og antallet af pladser på de enkelte botilbud har været stabilt de sidste 5 år, dog er der fra 2007 til 2011 blevet tre botilbud flere. Antallet af pladser er ligeledes faldet sidste år med 40 pladser, jf. tabel 2.1. Antallet af brugere er faldet de sidste 5 år, men steg sidste år med 243 brugere. I perioden fra 2007 til 2011 er der blevet 125 færre brugere af bosteder efter 110, hvilket svarer til et fald på 2 procent. Det samlede antal overnatninger er i perioden steget med overnatninger eller 8 procent. Tabel 2.1 Udvikling i antallet af botilbud, brugere, overnatninger mv Antal brugere Antal af pladser Antal indskrivninger Antal overnatninger Gennemsnit, varighed pr ophold Gennemsnit, varighed pr bruger Antal botilbud Antallet af indskrivninger har været faldende de sidste 5 år og er faldet 4 procent det sidste år, jf. tabel 2.1. Længden af det gennemsnitlige samlede ophold pr. bruger er steget støt igennem de sidste 5 år og er nu 110 dage, varigheden af det enkelte ophold er i 2011 i gennemsnit 53 dage. 3

6 Boformer efter servicelovens 110 Ifølge servicelovens 110 skal Kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Optagelse i boformer kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Statistikken omfatter de egentlige botilbud, der drives af regionen eller kommunen samt selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst eller aftale med regionen eller kommunen. Statistikken indeholder døgnophold, hvor brugeren har tilbud om ophold hele døgnet. Det omfatter egentlige døgntilbud i 110-boformer, hvor der er døgnbemanding, ophold i udflytterboliger samt pladser på afrusningsafsnit (sygeafdeling) i tilknytning til boformen. Natophold, hvor udskrivningen sker i det efterfølgende døgn, sidestilles med døgnophold. Boformer efter 110 i Danmark omfatter forsorgshjem, herberger, krisecentre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner, mv. Se bilag 3 for en oversigt over samtlige botilbud. 4

7 2.2 Brugerne af 110 botilbud Brugernes kønsfordeling I 2011 benyttede mænd og kvinder sig af et midlertidigt ophold på et forsorgshjem eller herberg. 26 procent af brugerne var således kvinder, uændret i forhold til året før. Antallet af kvinder på botilbud er steget med 97, mens antallet af mænd er steget med 46 personer fra 2010 til 2011, jf. tabel 2.2. Samlet var indskrevet på et botilbud en eller flere gange i 2011, hvilket er en stigning på 4 procent i forhold til året før. Over de sidste 5 år, er antallet af brugere relativt stabilt, mens der er sket en lille ændring i kønsfordelingen, så kvinder udgør en større andel end tidligere. Tabel 2.2 Brugere fordelt på køn, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Københavns Kommune havde den højeste andel af kvindelige brugere, hvilket skal ses i lyset af, at Københavns Kommune ikke har krisecentre, som kun er forbeholdt kvinder. Cirka 43 procent af Københavns kommunes 667 pladser blev således i 2011 afsat til kvinder/familier med børn og indgår i indskrivningerne fra kommunen, jf. tabel 3.2. I forbindelse med kønsfordelingen på botilbudene bemærkes, at tilbud efter servicelovens 110 både omfatter tilbud til hjemløse og til familieinstitutioner. Krisecentre for voldsramte kvinder er ikke omfattet af statistikken, men der indgår botilbud med blandede formål, hvor botilbudet for hjemløse samtidig har tilknyttet en funktion som krisecenter for voldsramte kvinder og lignende. Herudover havde enkelte botilbud i 2011 kun mandlige beboere. Blandt andet Møltrup Optagelseshjem, Herberget Mændenes Hjem og Kollegiet Gammel Køge Landevej. 5

8 Tabel 2.3 Kønsfordeling efter botilbuddets beliggenhed Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Mænd Kvinder I alt Noter: Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommuner. Storby kommuner omfatter boformer i følgende kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Brugerne fordelt på alder Aldersfordelingen for brugerne ved førstegangsindskrivning viser, at størstedelen af brugerne er mellem 40 og 49 år. 29 procent af brugerne i 2011 var i denne aldersgruppe. 2 procent er under 20 år, og 8 procent er 60 år eller ældre. Andelen af 20 til 29-årige er steget 3 procent point de sidste 5 år, dels fordi antallet af brugere i aldersklassen er steget, men også fordi antallet af brugere i aldersklasserne er faldet svagt, jf. tabel 2.4. Tabel 2.4 Brugere fordelt på alder, Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct år år år år år år år år og derover I alt Unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem I 2011 overnattede 791 unge mellem 18 og 24 år på et forsorgshjem. 6

9 Blandt de 18 til 24-årige er 18-årige den gruppe, som har den absolut laveste repræsentation, 5 procent eller 41 personer, mens de øvrige 19 til 24-årige er repræsenteret med mellem 12 og 18 procent, jf. tabel 2.5. Antallet af unge, som benytter sig af et botilbud er steget 23 procent de sidste 5 år og 6 procent, eller 49 personer, alene fra 2010 til Tabel 2.5 Antal unge på forsorgshjem fordelt på etårige aldersgrupper, Alder: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt Antallet af ophold foretaget af unge på forsorgshjem er ligeledes steget ca. 30 procent fra 2007 til Antallet af ophold foretaget af unge er i 2011 er 1.374, fordelt på 791 personer. Dette er en stigning på 107 ophold i forhold til De unges ophold er gennemsnitligt af 62 dages varighed, mens gruppen af brugere, som er over 24 år, i gennemsnit har ophold af 52 dage. Unge udgør 13 procent af det samlede antal brugere af 110 botilbud. 7

10 Tabel 2.6 Antal ophold fordelt på alder, for brugere mellem 18 og 24 år Alder: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct I alt Brugernes statsborgerskab Brugerne af bostederne er primært danske statsborgere. Af sammenlagt ophold, foretaget af brugere over 18 år, var de eller 89 procent foretaget af danske statsborgere. 9 procent af opholdene var foretaget af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab, og 2 procent af borgere fra EU og Norden, jf. tabel 2.7 Tabel 2.7 Indskrivninger og statsborgerskab Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1. Dansk Norden EU uden Norden 4. Andre vestlige lande 5. Ikke-vestlige lande I alt Noter: Opdelingen af lande i vestlige og ikke-vestlige lande følger Danmarks Statistiks opgørelse i befolkningsstatistik. Brugernes opholdsstatus indgår ikke i statistikken. 8

11 Andelen af brugere fra ikke-vestlige lande har ligget nogenlunde konstant mellem 8 og 9 procent de seneste fem år. Andelen af indskrivninger foretaget af danske statsborgere var i procent, hvilket er på niveau med de foregående 4 år. Andelen af indskrivninger af brugere med andet statsborgerskab end dansk er væsentligt større i Hovedstaden end i de øvrige byer. I 2011 var 24 procent af indskrivningerne i Hovedstaden statsborgere fra ikke-vestlige lande, hvilket er et fald fra 27 procent i De øvrige storbykommuner havde 9 procent indskrivninger af brugere med ikke-vestligt statsborgerskab og øvrige kommuner 4 procent, jf. tabel 2.8. Tabel 2.8 Indskrivninger, statsborgerskab og beliggenhed, 2011 Hovedstaden 1 Storbykommuner 2 Øvrige kommuner I alt Antal indskrivninger Procent Dansk Norden EU uden Norden Andre vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Noter: 1. Hovedstaden omfatter København og Frederiksberg kommune. 2. Storbykommuner omfatter botilbud beliggende i kommuner med et indbyggertal på mere end : Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Hvilke kommuner kommer brugerne fra Det samlede antal indskrivninger har været faldende fra 2007, men udviklingen er stagneret de sidste tre år. I 2011 havde bostederne således indskrivninger, mens det tilsvarende tal i 2007 var Antallet af indskrivninger har været faldende de sidste 5 år, jf. tabel 2.9. Faldet i antal brugere er sket på bostederne uden for Hovedstaden, idet der samlet set er sket en stigning i antal indskrivninger i Hovedstaden i samme perioden. Antallet af indskrivninger i Hovedstaden steg med 83 fra 2010 til Det er en stigning på 4 procent. Andelen af indskrivninger på bosteder udenfor Hovedstaden faldt fra an andel på 86 til 85 procent fra 2010 til 2011, jf. tabel

12 Tabel 2.9 Geografisk udvikling i antallet af indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Hovedstaden Øvrige kommuner Storbykomm uner I alt Det skal bemærkes, at procentangivelserne ikke alle steder summer til 100 på grund af afrundinger. Botilbuddene benyttes ikke kun af borgere fra den kommune, som bostedet er beliggende i. Botilbud beliggende i øvrige kommuner benyttes af ca. 42 procent borgere fra samme kommune som botilbudets beliggenhed. Dette skyldes bl.a., at ikke alle kommuner har botilbud. For botilbud i større kommuner er andelen af egne borgere større, omkring 73 procent for storbykommuner og 75 procent for Hovedstaden, jf. tabel Tabel 2.10 Botilbudets beliggenhed i forhold til brugernes bopælskommune Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Brugerne kommer fra: Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Fra samme kommune Fra samme region Ikke fra samme region I alt Brugernes indtægtsgrundlag Hovedparten af de indskrevne brugere modtog enten kontanthjælp (42 procent) eller social pension 2 (28 procent) ved indskrivningen. 3 procent af de indskrevne havde en egentlig lønindtægt som forsørgelsesgrundlag i Der er stor variation mellem Hovedstaden, hvor 61 procent modtager kontanthjælp og bykommuner og øvrige kommuner, hvor henholdsvis 36 og 36 procent modtager kontanthjælp, og en større andel modtager sociale pensioner, jf. tabel Førtids- eller folkepension 10

13 Tabel 2.11 Indskrivninger, forsørgelsesgrundlag og beliggenhed, 2011 Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Lønindkomst Kontanthjælp Syge- eller barselsdagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Socialpension Anden offentlig ydelse Andet Ingen indkomst Uoplyst I alt Uden for Hovedstaden er flere brugeres forsørgelsesgrundlag pension, ca. 35 procent. I hovedstaden modtager 14 procent socialpension og 6 procent havde en lønindkomst, det dobbelte af brugerne på botilbuddene i de øvrige kommuner. 2.3 Hvem har henvist brugerne til botilbuddene? Optagelse på et forsorgshjem eller herberg mv. kan ske ved personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder og andre botilbud. Der er i serviceloven ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives. Men som udgangspunkt er forsorgshjem og herberg mv. efter servicelovens 110 ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes optagelse på et andet botilbud eller anden passende hjælp. Personer, der har mistet deres hidtidige bolig og står helt uden tag over hovedet, er omfattet af kommunernes forpligtelse til anvisning af husly mod betaling efter servicelovens 80. I disse tilfælde vil der for enlige, og som en nødløsning for en kortere periode, kunne henvises til optagelse i et botilbud efter 110. Ved 56 procent af indskrivningerne i 2011 henvendte brugeren sig selv til botilbuddet. De øvrige brugere er henvist af blandt andet kommunen, et andet botilbud, misbrugscenter eller privat hjælpeorganisation. Fordelingen af henvisningssteder har ligget stabilt de sidste fem år, jf. tabel Andelen af henvisninger fra kommune er dog steget fra 6 til 9 procent de sidste 5 år. 11

14 Tabel 2.12 Henvisningsmåde , indskrivninger Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Andet 110-botilbud Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern døgnafdeling Fra intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Note: Andet omfatter bl.a. henvisning fra private hjælpeorganisationer Indskrivninger og henvisningsmåde, aldersfordelt Brugerne kommer oftest af eget initiativ, 56 procent. De 18 til 24-årige kommer også oftest på eget initiativ, idet det gælder for ca. 47 procent af de unge, mens kommunen står for 15 procent af henvisningerne og 9 procent kommer fra andre botilbud. 5 procent af henvisningerne er angivet som andet og uoplyst. Endelig ses det, at 1 procent af indskrivningerne sker ved, at brugerne henvises fra kriminalforsorgen. For brugerne over 25 år kommer flere til botilbuddene på eget initiativ, 56 procent, og færre, 9 procent, henvises af kommunen, jf. tabel

15 Tabel 2.13 Henvisningsmåde aldersfordelt, år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Eget initiativ Andet 110-botilbud Misbrugscenter Kriminalforsorgen Kommune Sygehus Fra intern sygeafdeling Fra intern døgnafdeling Andet Uoplyst I alt Udskrivninger fra botilbuddene Udskrivninger af brugere fra botilbuddene sker oftest planlagt i overensstemmelse med enten en handleplan eller efter aftale med beboeren om flytning fra botilbudet. I 2011 skete 68 procent af de i alt udskrivninger planlagt, mens det tilsvarende tal i 2007 var 63 procent. De ikke planlagte udskrivninger udgjorde 13 procent i 2011, mod 12 procent året før, jf. tabel

16 Tabel 2.14 Udskrivninger efter udskrivningsmåde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Note: Tabellen indeholder ikke beboere som fortsat var indskrevet 31. december. Langt de fleste udskrivninger sker planlagt. For de unge er andelen dog 8 procent point lavere end for de ældre. Tabel 2.15 Udskrivningsform aldersfordelt, 2011 Under 25 år Over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Planlagt Ikke planlagt Efter udeblivelse Bortvist Død Andet I alt Hvilken boligform er brugeren udskrevet til? Ophold på 110-botilbud skal efter reglerne være af midlertidig karakter. Et vigtigt element i tilbuddet er således optræning med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hvis der er brug for optræning, kan dette foregå på botilbuddet eller i en udslusningsbolig i tilknytning til 14

17 botilbuddet. Herved kan der være grundlag for, at brugeren kan flytte i egen bolig, bofællesskab eller andet botilbud eventuelt med støtteforanstaltninger 3. Ved udskrivninger i 2011 flyttede brugeren til egen lejet bolig, mens brugere flyttede til et andet botilbud efter udskrivningen. I størstedelen af de i alt udskrivninger, 38 procent, oplyses det at brugerne udskrives til andet og i 19 procent af udskrivningerne, er det uoplyst, hvor brugeren er flyttet hen, jf. tabel Tabel 2.16 Antal udskrivninger , fordelt efter boligform, som brugeren er udskrevet til Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens 107 Udslusningsbolig - almenboliglovens 63 Alternativt plejehjem - servicelovens Andet botilbud efter Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Efter servicelovens 141 har kommunen pligt til at give tilbud om en handleplan til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer. Det kan være personer, der ikke har egen bolig eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig. 3 Etablering af 110-boformernes efterforsorgstilbud er et supplement til hjælp fra kommunen efter 83, stk. 1-3 og/eller 85. Der kan ydes statsrefusion af udgifter til efterforsorg i op til ét år efter udflytning fra 110-tilbud. Kommunen kan herefter fortsat anvende efterforsorgstilbuddet på entreprisevilkår. 15

18 Handleplanen er et tilbud, der især er rettet mod personer, hvis problemer er så sammensatte og belastende, at en koordineret indsats er essentiel for at tilrettelægge den rette indsats - både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af dem. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med brugeren Unges udskrivningsform Unge udskrives sjældnere til egen bolig, ca. 18 procent mod 31 procent for voksne, men de unge udskrives oftere til andet botilbud efter 110, jf. tabel Tabel 2.17 Boligform efter udskrivning, opgjort aldersopdelt år over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Egen bolig - alment udlejningsbyggeri Egen bolig - privat udlejningsbyggeri Egen bolig - alment skæv bolig Bofællesskab efter almenboligloven Bofællesskab efter servicelovens Andet botilbud efter Udslusningsbolig - almenboliglovens 63 Alternativt plejehjem - servicelovens Til intern døgnafdeling Til intern sygeafdeling Andet Uoplyst I alt Varighed af ophold 30 procent af alle registrerede ophold varer kun et enkelt døgn. I 15 procent af opholdene opholdt brugeren sig i mere end 120 døgn på botilbudet. 3 procent af brugerne havde ophold i hele 2011, jf. tabel 2.. Opholdenes varighed er steget de sidste 5 år, med nu kun 41 procent korte ophold på 1-5 døgn mod 52 procent i 2007 og 59 procent længere ophold mod tidligere 48 procent ophold på mere end 5 dages varighed. 16

19 I gennemsnit varede et ophold 53 døgn i 2011, jf. tabel 2.1. I bilag 5 findes en opgørelse over opholdenes varighed fordelt på de enkelte botilbud. Tabel 2.18 Udviklingen i opholdenes længde Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. 1 døgn døgn døgn døgn døgn Hele året I alt Personer udskrives til egen bolig I tabel 2.19 er vist opholdslængden for personer, der efter endt ophold, er udskrevet til egen bolig. Tabellen viser, at langt størsteparten af de, der udskrives til egen bolig, 66 procent, udskrives til egen bolig inden 31 dage på bostedet. Kun 13 procent af de brugere, der udskrives til egen bolig, har opholdt sig på bostedet i over 120 dage. Tabel 2.19 Antal brugere udskrevet til egen bolig, fordelt efter opholdslængde i dage Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Hele året I alt

20 2.5.2 Varighed af ophold for unge brugere De unge mellem 18 og 24 år har flere langvarige ophold sammenlignet med gruppen af brugere over 24 år. Særligt har de unge en større andel ophold af 31 til 119 dages varighed, 26 procent, mens andelen af mellemlange ophold hos de over 24-årige er 20 procent, jf tabel Tabel 2.20 Brugere over og under 24 år, fordelt efter opholdslængde i dage år over 24 år I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct Hele året I alt Kvinder opholder sig længere tid på botilbud Mænd havde langt flere ophold af et døgns varighed, 33 procent mod 16 procent af kvindernes ophold. Kvinderne har flere lange ophold, 44 procent af kvindernes ophold var længere end 30 dage, mens mændene andel af ophold over 30 dage var 34 i 2011, jf. tabel Tabel 2.21 Alle ophold, fordelt på køn og opholdets varighed 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct

21 Blandt de unge var kvinder i endnu højere grad indskrevet på botilbud længere end mænd. Ca. 59 procent af kvinderne havde ophold, der var længere end 30 dage. For mændene var dette tal 41 procent. Mændene havde flest ophold af et døgns varighed, 35 procent, mens ophold af et døgns varighed, kun udgjorde 12 procent af kvindernes samlede ophold, jf. tabel 2.22 Tabel 2.22 Brugere under 25 år, fordelt på køn og opholdets varighed 1 døgn 2-5 døgn Hele året I alt døgn døgn døgn Mænd Pct Kvinder Pct Mænd Antal Kvinder Antal I alt Antal Pct Opgørelsen over opholdsvarighed viser forskelligartet praksis. I storbykommunerne og de øvrige kommuner udgjorde korte ophold en langt større andel end i Hovedstaden. Kortest var den gennemsnitlige opholdstid i storbykommunerne, 32 dage, mens den i de øvrige kommuner var 49 dage og i hovedstaden 115 dage, jf. tabel Tabel 2.23 Antal ophold, fordelt efter opholdslængde og botilbuddets beliggenhed 1 døgn 2-5 døgn 6-30 døgn døgn døgn Hele året I alt Hovedstaden Storbykommuner Øvrige kommuner I alt

22 Ankestyrelsens statistikker Brugere af botilbud efter servicelovens 110 Årsstatistik BILAG Titel Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i 2011_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, august 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

23 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 1 Statistikkens baggrund og metode Baggrund Ankestyrelsen har siden 1999 udgivet en årsstatistik over brugere af botilbud oprettet efter servicelovens 110. Botilbud omfattet af statistikken De botilbud, der er omfattet af statistikken, omfatter følgende: Botilbud, der er oprettet og drevet efter servicelovens 110. Det vil sige botilbud, der enten drives af regionen eller kommunen, selvejende og private botilbud, der drives efter overenskomst med regionen eller kommunen samt eventuelle døgntilbud, der er iværksat og drevet som led i et puljeprojekt, hvis puljeprojektet er direkte tilknyttet et eksisterende botilbud. Statistikken omfatter kun botilbud, der giver tilbud om døgnophold. Statistikken omfatter dermed ikke væresteder og andre sociale tilbud, der ikke tilbyder andre former for døgnophold end akut overnatningstilbud. På nogle botilbud efter SEL 110 er der tilknyttet et beskæftigelsestilbud, hvor kommunerne kan købe beskæftigelsestilbud for personer, der ikke er brugere af selve botilbuddet. Disse personer, der alene deltager i beskæftigelsestilbuddet i dagtimerne, er ikke omfattet af statistikken. Kommunale og regionale midlertidige botilbud efter servicelovens 107 samt krisecentre efter servicelovens 109 for kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold, er ikke omfattet af statistikken. Der indgår dog enkelte botilbud, der både omfatter herberg og krisecenter for kvinder. For disse botilbud indgår alle registrerede brugere i statistikken, i det det ikke har været muligt at skelne brugerne af krisecenterfunktionerne fra de øvrige brugere. Registreringer i botilbuddet Botilbuddet skal indberette hver gang en bruger indskrives eller udskrives fra botilbuddet. Opholdet skal registreres, uanset om brugeren tidligere har haft ophold på botilbuddet. Statistikken omfatter således alle de ophold, som en bruger er registreret for i løbet af året. Botilbud, der er omfattet af statistikken, skal indberette ind- og udskrivninger i botilbuddet. Det vil sige, at statistikken omfatter registreringer af:

24 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Brugere i døgnophold i egentlige boenheder (døgnklienter), herunder brugere af pladser på afrusningsafsnit. Brugere, der har ophold i en udflytterbolig som led i et 110-tilbud med døgnophold. Brugere, der overnatter på eksempelvis akutte modtagelsesafdelinger inden for botilbuddet, men som ikke modtager yderligere sociale tilbud i tilknytning til botilbuddet. I forbindelse med registrering af ind- og udskrivninger registreres en række oplysninger om borgere, herunder cpr-nummer, folkeregisterkommune, statsborgerskab, indtægtsgrundlag, henvisning, udskrivning mv. Indsamling af data Kvaliteten af statistikken er meget afhængig af den indsats, som medarbejderne på de enkelte botilbud og de dataansvarlige i kommuner og regioner leverer for at sikre, at oplysningerne er præcise og fyldestgørende. Ankestyrelsen skal i den forbindelse takke de medarbejdere, der udfører dette stykke arbejde, for deres indsats. Validering af data Denne rapport er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som var indberettet til Ankestyrelsen frem til ultimo august måned Statistikken over brugere af botilbud efter servicelovens 110 dækker året For de personer, der boede på et 110-botilbud ved årets start, er der alene i relation til statistikken - foretaget en teknisk indskrivning pr. 1. januar Denne indskrivning omhandler personer, der var indskrevet i 2010 eller tidligere og således allerede boede på et botilbud ved årets start. Indskrivningen den 1. januar 2011 benyttes ved for eksempel beregning af antallet af opholdsdage på de enkelte botilbud i løbet af året. De indberettede oplysninger er af Ankestyrelsen valideret og underkastet en række pålidelighedstests. Materialet er i denne forbindelse blevet kontrolleret for dobbeltregistreringer, korrekte cpr-numre og renset for visse fejl og mangler. Yderligere er der i statistikken siden 2007 foretaget en samkøring med et udtræk fra cpr-registret med henblik på en mere præcis angivelse af bopælskommune, statsborgerskab samt fødested. Hvis der for en bruger på samme botilbud forekommer enten to ind- eller udskrivninger efter hinanden, vil der blive indsat en ind- eller udskrivning dagen efter den første registrering, således at opholdet får en varighed af et døgn. Denne opregningsregel betyder, at statistikken sandsynligvis overvurderer antallet af ophold af 1 døgns varighed. Der er desuden indsendt oplysninger om indskrivninger, hvor der for samme bruger er registreret samtidig indskrivning på samme eller flere forskellige botilbud. Der er i disse

25 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS tilfælde tale om dobbeltregistreringer, som i nogle tilfælde omfatter hele året, mens der i andre tilfælde kun er tale om dobbeltregistrering på enkelte dage ud af et samlet ophold. I forbindelse med denne årsstatistik (2011) er der yderligere foretaget følgende valideringer, og de relevante botilbud er kontaktet: Botilbud, hvor belægningsprocenten på årsbasis har været større end 100 procent. Botilbud, hvor antallet af brugere den 31. december 2011 har været højere end det normerede antal pladser. Brugere, der sammenlagt har haft mere end ét års ophold (manglende udskrivning) Stikprøvekontrol af hvem der på en given dato var indskrevet på botilbudet. Lovgrundlag Servicelovens Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens 110 til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Personer, der får ophold i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 110, spænder fra egentlige boligløse til personer, der er i risiko for at miste deres bolig, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp. Det er en forudsætning for indskrivning i et botilbud efter servicelovens 110, at andre hjælpemuligheder er udtømte. Et vigtigt element i botilbud efter servicelovens 110 er støtte og hjælp med henblik på udslusning til en selvstændig tilværelse i egen bolig eller i et socialt botilbud med støtte. Hjælpen kan ske i forlængelse af selve botilbuddet, eller i en udslusningsbolig i tilknytning til botilbuddet. Målet er at etablere et grundlag for, at borgeren kan tage ophold i egen bolig bofællesskab eller andet botilbud med støtte foranstaltninger. I serviceloven er der ikke fastsat nærmere retningslinjer for omfanget af de tilbud og den hjælp, der kan gives.

26 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 2 Nye og ophørte botilbud i statistikken Nye botilbud: 2011: Rådmandsgade 60 (30 døgnpladser) og Bocenter Sundholm (genstartet med 24 pladser), begge Københavns Kommune. Blå Kors Pensionat, Hobro (11 pladser), Mariagerfjord Kommune. Ophørte botilbud: 2010: Aros, Bostøtten (13 pladser), Aarhus Kommune. Center Basen (11 pladser), Varde kommune. De angivne antal af enten er ud- eller tilgåede pladser kan ikke umiddelbart genfindes i det samlede antal pladser i tabel 2.1, idet der løbende sker fysiske og administrative ændringer af de eksisterende 110-botilbuds pladsantal.

27 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag botilbud, adresseliste. Bilag botilbud, adresseliste Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej Forchhammersvej Frederiksberg Beskyttede Pens. Toften Holbækvej Slagelse Blå Kors Pensionat, Herning Møllegade Herning Blå Kors Pensionat, Taastrup Ludvig Hegners Allé Taastrup Boformen Aas Åsvej Thisted Bøgely Storegade Varde Dalhoffsminde Slivsø 1, Hoptrup 6100 Haderslev Egmontgården Svendborggade København Ø Ellengården Bethesdavej Århus N Forsorgscenter Sydfyn Stenpladsen Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Hedevej 2A, Hjøllund 7362 Hampen Forsorgshjemmet Havnen Niels Nielsensgade Nakskov Forsorgshjemmet Karlsvognen Jernbanevej 29A 4300 Holbæk Forsorgshjemmet Næstved Mærskvej 22B 4700 Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Nørrevang Sakskøbing Forsorgshjemmet Solvang Nordre Ringvej Glostrup Forsorsghjemmet i Esbjerg Exnersgade Esbjerg Herb. Mændenes Hjem Lille Istedgade København V Herberget Overførstergården Jægersborg Allé 139, 2820 Gentofte Herbergscenter Sundholm Sundholmsvej København S Hjørnestenen Søren Møllers Gade 5B 8900 Randers Hørhuset. Frelsens Hærs Beskyttede Pens. Hørhusvej København S KFUMS Kollegium August Gardes Vej København S Kirkens Korshærs Herberg Hillerødgade København N Kirkens Korshærs Herberg Benediksgade Odense C Kirkens Korshærs Herberg Forchhammersvej Aalborg Klostermosegård Klostermosevej Helsingør Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Kollegiet Gl. Køge Lande. Gammel Køge Landevej Valby Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Hedebygade København V Krisecentret Garvergården Dannebrogsgade København V Kvindehjemmet i København Jagtvej 153B 2200 København N Lindevangen Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Akut Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Alternativt Herberg Lindevangs Allé Frederiksberg Lindevangen Udsigten Lindevangs Allé Frederiksberg Lysbro Herningvej Silkeborg Lænke Pensionatet Byparkvej Glostrup

28 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag botilbud, adresseliste Boform: Adresse: Postnummer/by Telefon: Lærkehøj Lindevangs Allé Frederiksberg Lærkehøj, Aktuboliger Lindevangs Allé Frederiksberg Misbrugscentret Skansevej 2C 3400 Hillerød Møltrup Optagelseshjem Møltrupvej 70, Timring 7480 Vildbjerg Nørbygaard Nørbyvej Hanstholm Overmarksgården Dyrehavevej Kolding Pensionat Baltic Dortheavej København NV Pensionat Borgerskolen Skolegade Lemvig Pensionatat i Hornbæk Per Bjørns Vej 20A 3100 Hornbæk Pensionatet for Stofmisbrugere Ørderup Kirkevej Toftlund Roskildehjemmet Gammelgårdsvej 1, Glim 4000 Roskilde Skjoldbo Skjoldsgade Esbjerg Skovvang Herningvej Holstebro Store Dannesbo Bryllevej 20, Bellinge 5250 Odense SV Stormly Jerrigsvej 40, Sædding 6710 Esbjerg V Svenstrupgaard Lejrevej Svenstrup J Sølyst Sundvej Horsens Sønderskovhjemmet Skovstræde Toreby, Lolland Terrassen Magnoliavej 74, Frederiksberg Tornehøjgård Klausdalsbrovej Herlev Tre Ege Årslev Møllevej Brabrand Vibohøj Rørsangervej Viborg Østervang Trankær Mosevej Tranbjerg J Ågården Svendsgade Odense C

29 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 4 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i 2011 Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Behandlingsinst. Forchhammersvej Frederiksberg Blå Kors Pensionat Hobro Mariagerfjord Blå Kors Pensionat i Herning Herning Blå Kors Pensionat i Høje-Taastrup Høje-Taastrup Blå Kors Udslusningsboliger Herning Bocenter Sundholm København Boformen Aas Thisted Bøgely Varde Dalhoffsminde Haderslev Den Åbne Dør. Frelsens Hær København Egmontgården København Ellengården Aarhus Forsorgscenter Sydfyn Svendborg Forsorgshjemmet Godrum Silkeborg Forsorgshjemmet i Esbjerg Esbjerg Forsorgshjemmet Næstved Næstved Forsorgshjemmet Saxenhøj Guldborgsund Forsorgshjemmet Solvang Glostrup Forsorgshjemmet Havnen Lolland Herb. Mændenes Hjem København Herbergscenter Sundholm København Hjørnestenen Randers Hørhuset, Fr. Hærs Besk.proj. København Karlsvognen Holbæk KFUM S Kollegium København Kirkens Korshærs Herberg København Kirkens korshærs Herberg Odense Kirkens Korshærs Herberg Aalborg Klostermosegård Helsingør Kofoeds Skole København Kollegiet Gl. Køge Landevej København Krisecentret Gravergården København Kvindehjemmet København

30 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Antal normerede pladser i de enkelte botilbud efter servicelovens 110 i Institution Beliggenhedskommune Pladser i alt Døgnafdeling Sygeafdeling Lindevangen Frederiksberg Lindevangen Akut Frederiksberg Lindevangen Alternativt Herberg Frederiksberg Lindevangen Udsigten Frederiksberg Lysbro Silkeborg Lænke pensionatet Glostrup Lærkehøj Frederiksberg Lærkehøj Akutboliger Frederiksberg Misbrugscenter Sønderjylland Tønder Møltrup Optagelseshjem Herning Nordsjællands Misbrugscenter Hillerød Nørbygaard Thisted Overførstergården Gentofte Overmarksgården Kolding Pensionat Borgerskolen Lemvig Pensionatet Baltic København Pensionatet i Hornbæk Helsingør Roskildehjemmet Lejre Rådmandsgade 60 København Skjoldbo Esbjerg Skovvang Holstebro Store Dannesbo Odense Stormly Esbjerg Svenstrupgaard Aalborg Sølyst Horsens Sønderskovhjemmet Guldborgsund Terrassen Frederiksberg Toften Slagelse Tornehøjgård Gladsaxe Tre Ege Aarhus Tre Ege/omsorgsafdeling Aarhus Vibohøj Viborg Østervang Aarhus Ågården Odense I alt

31 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bilag 5 Ophold i 2011 fordelt efter varighed i antallet af overnatninger pr botilbud. Opholdsvarighed i antal overnatninger Institution Hele året I alt Lindevangen Terrassen Lindevangen Akut Lærkehøj Lærkehøj, Gadesovere, akutboliger Lindevangen, Udsigten Lindevangen alternative herbergspladser Forsorgshjemmet Solvang Tornehøjgård Lænke Pensionatet Blå Kors Pensionat, Taastrup Herberget Overførstergården Nordsjællands Misbrugscenter Pensionatet i Hornbæk Koefoeds Skole Roskildehjemmet Beskyttede Pens. Toften Forsorgshjemmet Karlsvognen Forsorgshjemmet Saxenhøj Forsorgshjemmet Næstved Sønderskovhjemmet Forsorgshjemmet Havnen KFUMs Kollegium Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade Hørhuset, Frelsens Hærs besk. pensionat Herb. Mændenes Hjem Kollegiet Gl. Køge Landevej Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør Kvindehjemmet i København Krisecentret Garvergården Egmontgården Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej Klostermosegård Pensionat Baltic Herbergscenter Sundholm

32 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Bocenter Sundholm Rådmandsgade Forsorgscenter Sydfyn Ågården Store Dannesbo Kirkens Korshærs Herberg, Fyn Dalhoffsminde Pensionatet for Stofmisbrugere Forsorgshjemmet i Esbjerg Skjoldbo Stormly Bøgely Overmarksgården Sølyst Skovvang Pensionat Borgerskolen Blå Kors Pensionat, Herning Blå Kors Udslusningsboliger Basen Hjørnestenen Lysbro Ellengården Østervang Tre Ege Forsorgshjemmet Godrum Tre Ege/ekstern bolig Boformen Aas Vibohøj Nørbygaard Møltrup Optagelseshjem Svenstrupgaard Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland I alt

33 31 Bilag 6 Beregnede belægningsprocenter for de enkelte 110 botilbud Titel Alders- og kønsfordeling ved brugernes første indskrivning på 110 botilbud i 2011_Bilag Udgiver Ankestyrelsen, august 2012 ISBN nr Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Amaliegade 25, 1256 København K Telefon Hjemmeside

34 BRUGERE AF BOTILBUD EFTER SERVICELOVENS Antal normerede pladser pr Beboere pr. 31/ Belægningsprocent Behandlingsinstitutionen Forchhammersvej % Beskyttede Pens. Toften % Blå Kors Pensionat, Herning % Blå Kors Pensionat, Taastrup % Blå Kors Udslusningsboliger % Bocenter Sundholm % Boformen Aas % Bøgely % Dalhoffsminde % Egmontgården % Ellengården % Forsorgscenter Sydfyn % Forsorgshjemmet Godrum % Forsorgshjemmet Havnen % Forsorgshjemmet i Esbjerg % Forsorgshjemmet Karlsvognen % Forsorgshjemmet Næstved % Forsorgshjemmet Saxenhøj % Forsorgshjemmet Solvang % Herb. Mændenes Hjem % Herberget Overførstergården % Herbergscenter Sundholm % Hjørnestenen % Hørhuset, Frelsens Hærs besk. pensionat % KFUMs Kollegium % Kirkens Korshærs Herberg, Fyn % Kirkens Korshærs Herberg, Hillerødgade % Kirkens Korshærs Herberg, Nordjylland % Klostermosegård % Koefoeds Skole % Kollegiet Gl. Køge Landevej % Krise- og kontaktcentret Den Åbne Dør % Krisecentret Garvergården %