Nordisk Kriminologi, 29(3) 2003 Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi, oktober 2003

Transkript

1 Nordisk Kriminologi, 29(3) 2003 Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi, oktober 2003 Innehåll Sid Från Sekretariatet 3 NSfK:s forskarseminarium 2004 Anmälningsblankett 5 Blankett för ansökning om finansiellt stöd av NSfK Resebrev 9 Kriminologiska och kriminalpolitiska nyheter - Danmark 11 - Finland 47 - Grönland 52 - Island 55 - Norge 60 - Sverige 66 1

2 NSfK ISSN Nordisk Kriminologi utges 3 gånger per år av Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi. Redaktör & layout: Tryck: Martina Lybeck & Joachim Enkvist Hakapaino Oy Inlägg till Nordisk Kriminologi, beställningar av nyhetsbrevet, adressändringar m.m. sänds till sekretariatet i Helsingfors. De synpunkter, som presenteras i signerade artiklar, står inte nödvändigtvis i överensstämmelse med Rådets uppfattning. Manusstopp för Nordisk Kriminologi 30(1) är den 1 februari Manusstopp för Nordisk Kriminologi 30(2) är den 1 juni Manusstopp för Nordisk Kriminologi 30(3) är den 1 oktober

3 Från sekretariatet Bästa läsare, Forskarseminarium 2004 NSfK:s forskarseminarium med temat fängelseforskning arrangeras i Rørvig, Danmark april Ansökningsblankett finns tryckta på omstående sidor. Sista ansökningsdatum är 1 mars Den som har för avsikt att hålla en presentation har förtur vid valet av deltagare. Beträffande programmet för forskarseminariet uppmanas läsarna följa med NSfK:s webbsidor ( Blankett för ansökning om finansiellt stöd av NSfK NSfK fattade ett beslut vid rådsmötet den mars 2003, enligt vilket forskningsstöd under den kommande treårsperioden skall utdelas först och främst till sådana projekt som handlar om "fängelseforskning". Därför uppmuntrar NSfK intresserade forskare att söka forskningsstöd för dylika ämnen. Det är ändå fortfarande möjligt att få stöd även för projekt med annan inriktning. Noggrannare information om temat fängelseforskning finns i föregående nummer av Nordisk Kriminologi (nr. 29(2)). Ansökningsblankett finns tryckta på omstående sidor, och en engelsk version av blanketten kan hittas på NSfK:s hemsida. Ansökningsblanketten och tillhörande bilagor skall skickas till NSfK:s sekretariat senast den 1 december 2003 till följande adress: Att. Kauko Aromaa, Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi, PB 157, Helsingfors, Finland. 3

4 NSfK NSfK flyttar till Sverige Sverige kommer vid årsskiftet att bli ny värdnation för NSfK:s förmanskap och sekretariat för perioden Förmanskapet kommer att skötas av professor Jerzy Sarnecki. Adress fr.o.m Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi (NSfK) Stockholms universitet Kriminologiska institutionen S Stockholm Jerzy Sarncecki: epost: Tel.: Fax.: Kauko Aromaa, Anna Esko, Tanja Mikkonen, Martina Lybeck och Joachim Enkvist vill härmed rikta ett stort tack till alla rådsmedlemmar, kontaktsekreterare och seminariedeltagare m.fl. i de nordiska kriminologiska miljöerna för det positiva stöd vi fått under de tre år som NSfK varit beläget i Finland! 4

5 Anmälningsblankett NSfK:s forskarseminarium 2004 Fängelseforskning Rørvig, Danmark april 2004 Anmälning Blanketten ifylles och skickas till den nationella kontaktsekreteraren (se nyhetsbrevets omslag). Anmälningen skall vara kontaktsekreteraren till handa senast 1 mars Observera att anmälningen, såvida den godkännes, är bindande. Namn/titel: Adress: Telefon: Fax: Underskrift: Observera att NSfK inte tecknar individuella försäkringar. Bidrag Inlägg kan göras på något av de skandinaviska språken eller engelska. Tidsramen för den muntliga presentationen är ca. 20 min. Bidraget levereras till sekretariatet i elektronisk form (5-10 sidor, samt 20 linjers resumé) senast 14 maj Rapport med samtliga bidrag förväntas utsänt i augusti Fyll också i baksidan 5

6 NSfK Titel/Ämne för inlägg: På forskarseminariet finns även möjlighet att presentera aktuell forskning som inte direkt anknyter till fängelseforskning. Nedanstående punkter är tänkta som inspiration till och förslag på temat fängelseforskning: - Förändringar av fångtalen i de Nordiska länderna utifrån ett internationellt komparativt perspektiv samt förklaringar till dessa förändringar? - Behandlingens och differentieringens renässans inom fångvården samt dess kriminalpolitiska orsaker och effekter. Livstidsdömda, missbrukare, pedofiler, psykiskt störda och alla de andra? - Fängelsepersonalen, vilka är de, vilka visioner har de, hur ser de på sitt yrke och vilka relationer har de till fångar, fängelset och samhället? - Alternativ till fängelset, variationer i Norden och internationellt. Varför införs dessa? Kriminal- och socialpolitiska konsekvenser av dessa? - Fängelset och narkotika/våld/ekonomisk brottlighet/gäng m.m. - På vilket sätt används fängelsestraff som kontrollform i det moderna samhället? Dvs vilka grupper och beteenden försöker samhället kontrollera genom fängelset och varför? Har det skett några förändringar (t ex när det gäller psykiskt störda, invandrare, ungdomar, missbrukare, rattfyllerister, politiska dissidenter, eko-brottslingar, kvinnor etc.) Beträffande programmet för forskarseminariet uppmanas läsarna följa med NSfK:s webbsidor ( 6

7 Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi Ansökningsblankett 2004 sid 1/2 Blanketten fylls i enligt Anvisningar för erhållande av ekonomiskt stöd från Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi (senast publicerade i Nordisk Kriminologi nr. 29(2)). OBSERVERA det som står skrivet i Nordisk Kriminologi nr. 29(2) beträffande forskningstema. Ansökningsblanketten och bilagorna skall sändas senast den 1 december 2003 i två (2) exemplar till: Att. Kauko Aromaa, Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi, PB 157, Helsingfors, Finland. Efternamn: Förnamn: Födelseår: 19 Nationalitet: Akademisk grad: Position: % anställning Arbetsplats: Adress: Telefon: Fax: Projektets titel (nordiskt språk): 7

8 NSfK Projektets titel (engelska): Startdatum för projektet: Slutdatum för projektet: Antal nordiska länder, som ingår i projektet: Projektets sammanlagda budget: Ansökt summa till projektet av NSfK år 2004: EUR EUR Typ av stöd som ansöks (sätt x) Forskningsstöd (Anvisningar 7) Stöd till arbetsgruppmöte (Anvisningar 8) Resestöd (Anvisningar 9) Annat Datum: Underskrift: 8

9 Resebrev Psychology & Law: International, Interdisciplinary Conference Edinburgh, Storbritannien, 7 12 Juli Av Leif Strömwall. Forskare vid Psykologiska institutionen, Göteborgs universitet, Sverige Årliga konferenser inom området Psychology and Law hålls separat i olika delar av världen, men sedan 1999 också tillsammans. Arrangörer av de årliga konferenserna är: European Association of Psychology and Law (EAPL), American Psychology-Law Society (AP-LS) och Australian and New Zealand Association of Psychiatry, Psychology and Law (ANZAPP&L). Första gången som dessa organiserade en konferens tillsammans var i Dublin (Irland) Nu i Skottlands vackra huvudstad Edinburgh. Denna konferens var den största hittills inom området, med 665 delegater, 388 presenterade papers och 160 posters. Inte mindre än sju samtidiga parallella sessioner pågick, inom olika delområden som Psykologisk forskning och dess användbarhet och tillämpning inom den legala arenan, Psykologiska aspekter på olika legala system, Förövar- och offerpsykologi, Sexuella övergrepp, Riskoch återfallsbedömningar, Förhörsteknik, Vittnens minnen (+ förövares och offers minnen), Juridiskt beslutsfattande, Vittneskonfrontationer, och Barn som offer och vittnen. För att bara nämna de största! Självfallet fanns ingen möjlighet att följa med i allt intressant som pågick; jag valde framför allt de sessioner som berör min egen forskning, dvs hur man avslöjar lögner i en polisiär och rättslig kontext. Förutom alla paperpresentationer företogs diskussioner om ämnets framtid, där världsledande forskare sammanfattade utvecklingen inom området och pekade på framtidens utmaningar och forskningsuppgifter. Dessutom innehöll konferensen för de delegater som så önskade (och betalde en extra avgift) två inledande dagar med praktiskt inriktade workshops om vissa viktiga, centrala ämnen som intervjuer med barn, problem med bevisning som baseras på människors minne, identifiering av barn som löper risk att bli utsatta för våld 9

10 NSfK och andra övergrepp, bland annat. Dessa workshops gavs av synnerligen framträdande akademiker, som Elizabeth Loftus och Gisli Gudjonsson. Konferensen var stimulerande och lärorik. Detta var den största konferensen inom området Psychology & Law som jag varit med på, med många internationellt erkända namn som deltagare. Jag presenterade ett paper (To act truthfully: Nonverbal behavior during a police interrogation), där Maria Hartwig och Pär Anders Granhag är medförfattare, och fick bra kommentarer på vår forskning. En sådan här konferens ger en suverän möjlighet till att få del av forskningsfronten inom sitt eget specialområde, och en möjlighet till breddad kunskap inom angränsade områden. Särskilt viktigt vid den här konferensen att inte endast forskare var deltagare, utan också representanter för polis- och rättsväsende. 10

11 Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Danmark Af kontaktsekretær Jesper Stecher OK at kalde lederen af Dansk Folkeparti (DF) for racist Den 17. juni frifandt Højesteret i en dom Pia Sunds for at have kaldt lederen af Dansk Folkeparti (DF), Pia Kjærsgaard for racist. Dommen fik Pia Kjærsgaard til i sit ugebrev den 23. juni at skrive bl.a.: Lad til gengæld mig slå fast, at den dom, Højesteret er kommet frem til, er efter min mening hamrende forkert, hamrende uretfærdig og hamrende politisk. Nok tager jeg dommen til efterretning, men jeg kan altså ikke tage den alvorligt. Udtalelsen fik Venstre's retspolitiske ordfører, Birthe Rønn Hornbech, til at fare i blækhuset og sige bl.a.: " det er dødsens farligt, at formanden for landets tredjestørste parti, som burde være et forbillede for befolkningen, går ud og påstår, at vi har politiske domstole. Hvis vi har det, er det et helt andet system end det, der følger af grundloven". Debatten foregår stadig, men Statsministeren har indtil videre glimret ved sit fravær af stillingtagen. Kilde: Flere af landets medier omkring tidspunktet for domsafsigelsen.ugebrevet kan findes på: Høj fart skal koste kørekortet Mere end 110 kilometer i timen på en almindelig landevej, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen, skal fremover koste bilisten i den hurtige bil frakendelse af kørekortet, mener et flertal i Folketinget, som følge af juni og juli måneds stort antal trafikdræbte. Fra næste forår indføres hurtigere frakendelse på motorveje, når bilisterne får lov at køre 130 kilometer i timen på disse strækninger. De nye, skrappe regler, hvor en overskridelse på 23 procent af hastighedsgrænsen koster kortet, skal udvides og gælde på det øvrige vejnet, mener flertallet. I øjeblikket skal en bil køre mere end 70 procent for stærkt, før kørekortet er i fare. "Vi skal gå efter kørekortet, for det har bilisterne virkelig respekt for. Selv store bøder har ikke en tilstrækkelig fartdæmpende virkning", siger René la Cour Sell, direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed, som henviser til, at andre lande slår hårdere ned på fartbøller. 11

12 NSfK Regeringen har hidtil afvist at udbrede de skrappe sanktioner til hele vejnettet, men den konservative retsordfører, Helge Adam Møller, ser nu et behov for at straffe fartsyndere både på lange, lige landeveje og i byområder hårdere: "Vi skal have en differentieret model, fordi grænsen på 23 procent nogle steder kan være for hård. En bil, som klokken tre om natten kører 37 kilometer i et område med 30 kilometers begrænsning, skal efter min mening ikke miste kørekortet". Også Karsten Nonbo (V), der er formand for Færdselssikkerhedskommissionen, støtter den nye, hårde linje: "Vi skal tage kørekortet fra mange flere. Det, vi har vedtaget for motorvejene, skal også gælde for alle andre veje". Oppositionen i Folketinget har længe været fortaler for ideen om at straffe for høj fart hårdere, og Socialdemokratiet, SF, Kristeligt Folkeparti, de radikale og Enhedslisten har foreslået en skrappere politik. Kilde: Politiken den 25. juli Flere døde i trafikken Antallet af trafikdræbte er steget med 14 procent på et år, viser et nyt notat fra Vejdirektoratet. Ved udgangen af marts i år havde 465 trafikanter mistet livet i løbet af de seneste fire kvartaler - en stigning på 56 dræbte i forhold til de foregående fire kvartaler. Hvis udviklingen fortsætter, bliver det umuligt for Færdselssikkerhedskommissionen at nå sit mål om 40 procent færre dræbte og alvorligt kvæstede om ti år. "Det er stærkt alarmerende. Især nu, hvor de små årgange i højrisikogruppen af unge mænd burde give lave drabstal«, siger direktør i Rådet for Større Færdselssikkerhed René la Cour Sell. Trafikøkonom Uffe Jacobsen giver blandt andet de nye højere fartgrænser på motorvejene skylden: "Tidligere har man ikke været i tvivl om det officielle Danmarks holdning til fartgrænser. Nu er det socialt acceptabelt at køre for stærkt". Kilde: Politiken den 17. juni Boom i trafikdrab på vej I 2013 vil ti procent flere danskere miste livet i trafikken end sidste år - alene fordi der kommer flere unge og ældre danskere. Det viser en udregning, som Rådet for Større Færdselssikkerhed har foretaget på baggrund af en ny 12

13 fremskrivning af folketallet fra Danmarks Statistik. Om ti år vil der være en sjettedel flere unge mænd mellem 18 og 24 år og en femtedel flere ældre over 65 år. De to grupper udgør tilsammen en femtedel af den samlede befolkning - men tegner sig for over halvdelen af alle dødsfald på vejene. Den ny sammensætning af befolkningen vil ifølge beregningen føre 47 ekstra dødsfald med sig - 23 unge mænd og 24 ældre. Tirsdag den 17. juni 2003 kom det frem, at antallet af trafikdrab for første gang ligger over den kurve, der om ti år skal munde ud i 40 procent færre dræbte. Ifølge Mette Møller, trafikforsker ved Danmarks Transportforskning med speciale i unge bilister, er der ingen tegn på, at unges andel af trafikuheld kommer til at falde. Trafikforsker Marlene Rishøj Kjær - der skriver ph.d. om ældre trafikanter - peger på en række aldersbetingede svækkelser, der gør, at ældre er overrepræsenteret i ulykkestabellerne. Kilde: Politiken den 19. juni Fotofælder sikrer ikke vejene Stik mod forventning får politiets fotografering af fartsyndere ikke antal dræbte og kvæstede ned, viser ny analyse. Det får Vejdirektoratet til at nedtone fotofældernes succes. Politiets omdiskuterede kontrol fra parkerede varevogne får nemlig ikke bilisterne til at lette trykket på speederen så meget, at færre mister livet eller kommer alvorligt til skade på de danske veje. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Transportforskning (DTF), der vurderer effekten af forsøg med automatisk trafikkontrol, ATK, i Gentofte, Gladsaxe, Svendborg, Odense og på Frederiksberg fra april 1999 til marts "Jeg har set på ulykkesudviklingen i områderne siden 1990 måned for måned. Der er ingen påviselig effekt på trafiksikkerheden, efter at ATK blev sat i gang. Hastigheden er ganske vist faldet i gennemsnit 1,2 km/t, men det er for lidt til, at det smitter af på antal dræbte og kvæstede", siger trafikforsker Peter Christens fra DTF, der hører under Trafikministeriet. Morten Andersen, politisk redaktør i bilisternes organisation FDM, hæfter sig ved, at argumentet for at gøre fotofælderne landsdækkende var, at de kunne redde menneskeliv. "Det er spild af politiarbejde at lave automatisk trafikkontrol, hvis den ikke forbedrer trafiksikkerheden. Betjentene bruger lang tid i 13

14 NSfK varevognene. De kræfter kunne gøre mere gavn på gaden, hvor betjentene også har en vis opdragende effekt over for bilister, der kører for stærkt", siger han. Debatten om fotofælderne har været intens de seneste år. Fortalere mener, at kontrollen redder liv, mens kritikere som FDM kalder den en pengemaskine. Ifølge finansloven regner regeringen med, at fotofælderne i år giver en ekstra indtægt til staten på i alt 170 millioner kroner. I årets første kvartal skrev politiet bøder til fotograferede bilister. Vejdirektoratet har selv analyseret forsøgene i de fem byer, men kom frem til et helt andet resultat. "Kontrollen har en god effekt på trafiksikkerheden", hed det for tre måneder siden i en pressemeddelelse fra direktoratet. Kilde: Politiken den 14. juni DTF kan findes på: Mobiltelefoner kan spare tid ved ulykker Efter en voldsom trafikulykke, hvor en lastbil på motorvejen kørte henover en minibus og medførte 9 dræbte lød kritikken af Falck og politi, at der gik for lang tid - næsten en halv time - fra første anmeldelse til hjælpen nåede frem. Problemet var, at anmelderne via deres mobiltelefoner ikke kunne opgive ulykkestedets korrekte position. I nyere mobiltelefoner er der indbygget teknologi, som gør det muligt at indkredse det sted, hvor mobiltelefonen befinder sig, men muligheden bruges ikke i dag. Manglende samarbejde mellem politiet og mobilselskaberne sætter hvert år danskernes liv på spil. Politiet modtager ikke afgørende oplysninger fra mobilselskaberne, som kan hjælpe dem med at finde frem til, hvor alvorlige trafikulykker har fundet sted. Oplysninger, som mobilselskaberne har, men i dag ikke giver videre til politiet. Teknologien er indbygget, bl.a. fordi visse lande kræver det for netop at kunne identificere ulykkessteder. "Oplysningerne suser allerede rundt i nettet. Mobilselskaberne skal bare sørge for at få oplysningerne sendt frem til alarmcentralerne," forklarer teleanalytiker Torben Rune fra firmaet Netplan. "Som tekniker synes jeg, at det er uanstændigt at man ikke bruger de muligheder, som teknologien giver for at undgå tvivl om, hvor et ulykkessted er, siger han. I Danmark bruger enkelte af mobilselskaberne selv teknologien. Den bliver brugt til at mobilselskaberne kan tjene penge på at sælge oplysninger til kunderne om, hvor f.eks. det nærmeste pizzeria eller posthus ligger. 14

15 Kilde: Berlingske Tidende den 25. juli Justitsminister vil skærpe straf for spritkørsel Justitsminister Lene Espersen (K) er indstillet på både at skærpe straffen for spirituskørsel og at give politiet mere moderne og effektive kontrolinstrumenter til at pågribe spritbilister efter en opfordring fra Rådet for Større Færdselssikkerhed om et indgreb, efter at det har vist sig, at nedsættelsen af promillegrænsen for fem år siden fra 0,8 promille til 0,5 promille ikke har haft nogen præventiv effekt. Regeringen har i forvejen bedt om forslag til skrappere regler fra et udvalg, som den tidligere Nyrup-regering nedsatte til at forenkle reglerne for spritkørsel. Kilde: Berlingske Tidende den 3. juli 2003 Lavere promillegrænse har spillet fallit Den ny og lavere promillegrænse, der blev indført for godt fem år siden, har ikke virket efter hensigten. Den har slet ikke haft den præventive effekt på omfanget af danskernes spritkørsel, som var både formålet og det afgørende argument, da den blev indført den 1. marts Antallet af spritulykker i trafikken er igen markant stigende, viser nye tal fra Rådet for Større Færdselssikkerhed. Og spiritus var årsag til 28 pct. af alle dødsulykker i trafikken i Af de 463 danske trafikdrab sidste år skyldtes de 130 spritkørsel. Ser man på antallet af tilskadekomne, spiller spiritus en afgørende rolle i godt tilfælde ud af næsten kvæstede Kilde: Fyens Stiftstidende den 3. juli 2003 Forslag: Politiet skal kunne narkoteste bilister Danske færdselsbetjente skal have lov til på stedet at tage blodprøver og andre medicinske test for at bevise, at bilisten er påvirket af hash, narkotika eller stærk medicin. Det foreslår både Rådet for Større Færdselssikkerhed og Dansk Folkeparti. Målet er at bremse narkobilister og kørsel i medicinrus. 15

16 NSfK Forslaget kommer efter kritik fra det tyske politi, der har konstateret, at danskerne udgør en stor del af de bilister, der bliver straffet for at køre i narkopåvirket tilstand i den nordtyske region. Dansk politi skal tage bilisten med til en læge for at tage en blod- eller urinprøve, mens der på stedet kan foretages en alkoholtest. I Tyskland kører et stort forsøg, hvor færdselsbetjente tager blodprøver på stedet med en injektionspistol. Det er helt oplagt, at politiet får mulighed for at tage blodprøver. Der burde være mindst lige så meget fokus på farlig medicin og narko som på alkohol. Problemet er, at loven ikke håndhæves i Danmark, fordi der ikke tages de nødvendige test, siger næstformanden i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup, der vil rejse sagen over for justitsministeren. Kilde: Jyllandsposten den 9. juli Hårdere narkostraffe Justitsministeren vil indføre markant strengere straffe til narkokriminelle, fordi straffeloven ikke længere slår til. Derimod tøver hun med at følge råd om at nedsætte andre straffe. Mange forbrydelser er efterhånden så alvorlige i omfang og karakter, at domstolene "rammer mod loftet" og idømmer de strengest mulige straffe. Dermed kan det ikke udelukkes, at straffen kunne være blevet højere, hvis loven ellers havde givet mulighed for det. En situation der er uholdbar, mener justitsminister Lene Espersen (K) og nu drager konsekvensen ved at lægge op til markante forhøjelser af strafferammerne for narkokriminalitet. I et lovforslag, der fremsættes til efteråret, vil justitsministeren foreslå, at strafferammen for grov narkokriminalitet øges fra 10 til 16 år. Samtidig skal handel med store mængder hash kunne straffes med op til 10 år - mod seks år i dag. Et andet element i pakken bliver, at regeringen vil forsøge at lave en liste til domstolene over omstændigheder, der kan virke skærpende, når straffene skal udmåles. Det kan f.eks. omfatte organiseret kriminalitet, tvang, hensynsløshed og planlægning. Med sine foreløbige udmeldinger følger justitsministeren op på dele af anbefalingerne fra Straffelovrådet, der tidligere på året anbefalede bl.a. at skærpe straffene for narkokriminalitet. 16

17 I forsøget på at finde en ny balance mellem straffene for forskellige typer kriminalitet lagde Straffelovrådet også op til at nedsætte straffe - f.eks. for bedrageri, men her er Lene Espersen ikke så modtagelig over for anbefalingerne: "Det bliver nok ikke lige den vej, vi går. Domstolene skal blive ved med at lægge et niveau, der er mere i overensstemmelse med folks retsbevidsthed." Regeringens udspil bakkes på forhånd op af Dansk Folkeparti, og også Socialdemokraterne er positive. Formanden for Den Danske Dommerforening, Henrik Linde, er ikke afvisende over for ministerens foreløbige udspil: "Det er korrekt, at man er gået op til strafmaksimum i nogle alvorlige sager, og vi har ingen bemærkninger til ønsket om at løfte maksimum til 16 års fængsel." Kilde: Berlingske Tidende den 4. juli Straffelovrådets anbefalinger kan findes på: Farlig cocktail af ecstasy og viagra Viagrapillen har indtaget det danske natte- og klubliv, hvor den bliver brugt sammen med ecstasy. Narkotikaekspert kalder det en livsfarlig omgang for hjertet. "Pillerne bliver brugt sammen med ecstasy og amfetamin, for når man er høj på de stoffer, har man ofte en kolossal sexlyst. Men pga. stofferne er selv unge mænd ikke i stand til at få rejsning," siger speciallæge i psykiatri ved psykiatrisk afdeling på Hvidovre Hospital, Henrik Rindom, der er en af Danmarks førende eksperter i narkobehandling. Henrik Rindom har flere gange oplevet patienter, der eksperimenter med den livsfarlige narkococktail, der belaster hjertet voldsomt. Både ecstasy og potenspillen viagra sætter således hjerterytmen voldsomt i vejret og i sidste ende kan det udløse hjerteslag og en rejsning, der forsætter i timevis med voldsomme smerter. Blandingen, som menes at være importeret til Danmark fra homoseksuelle klubmiljøer i England og Australien, har fået navnet»sextasy«- en sammentrækning af Ecstacy og den forøgede sexlyst, man får ved indtagelse af Viagra. Ecstasy giver dem mulighed for at danse hele natten med udspilede sanser, men blokerer samtidig for sexlysten. Kilde: Berlingske Tidende den 21. juli

18 NSfK Terrorpakken betyder, at dansker skal udleveres til britisk retssag En 45-årig jurist fra Frederiksberg bliver den første danske statsborger, der bliver udleveret til strafforfølgelse i et land uden for Norden som følge af terrorpakken. Det står klart efter en byretsafgørelse den 19. september Manden kræves udleveret af de britiske myndigheder, fordi han er under mistanke for at have været med til at malke en pensionskasse i Skotland for 25 millioner kroner i samarbejde med selskabstømmeren Bjørn Stiedl. "Hvis han bliver udleveret, vil han blive varetægtsfængslet i Storbritannien. Han har ingen mulighed for at stille kaution, så han vil komme til at sidde i fængslet, indtil sagen er afgjort. Derfor vil han få en straf, uanset om han ender med blive frikendt", siger den 45-åriges forsvarer, John Kahlke, i modsætning til hvis sagen føres ved en dansk domstol, hvor den 45-årige vil kunne føre en nogenlunde normal tilværelse undervejs. Han vil kunne passe sit job og fortsat bo hjemme hos familien. Indtil vedtagelsen af terrorlovpakken sidste sommer var det udtrykkeligt forbudt at udlevere danske statsborgere til lande uden for Norden. Nu kan udlevering ske til alle EU-lande i alle sager, der i Danmark kan give fængsel i over fire år. Har personen har boet i det andet EU-land i mindst to år, kan udlevering ske ved en dansk strafferamme på ned til seks måneders fængsel. Dommerens afgørelsen betyder, at justitsministeriets tidligere beslutning om at udlevere manden er lovlig, og alle indsigelser fra den sigtedes advokat blev desuden afvist. Kilde: Politiken den 15. juli og den 19. september PET undersøger indvandrere Politiets Efterretningstjeneste (PET) skal fremover have indberetninger fra Integrationsministeriet om alle udlændinge, der søger om dansk statsborgerskab. En ansøger kan således blive afvist med afsæt i de oplysninger PET anbefaler. Det fremgår af et fortroligt notat fra integrationsminister Bertel Haarder (V) til Folketingets Indfødsretsudvalg, at samarbejdet med PET er ændret med virkning fra 1. juli, så oplysninger om nye ansøgere om dansk indfødsret vil "blive indberettet til PET af Integrationsministeriet." 18

19 I notatet henviser integrationsministeren til et fortroligt stemplet brev. Heri beskrives, at den såkaldte terrorlov giver hjemmel til, at "udlændingemyndighederne og PET i videre omfang end hidtil kan udveksle oplysninger uden udlændingens samtykke." I denne lov er der mulighed for, at man over for udlændingen kan hemmeligholde de oplysninger, som ligger til grund for vurderingen af, om personen er til fare for statens sikkerhed. Kilde: Berlingske Tidende den 5. juli Lovændring kan skade voldsramte kvinder Kvindekrisecentrene advarer mod sidste års stramninger af udlændingeloven: Krav om syv års bosættelse i Danmark, før den permanente opholdstilladelse er i hus, vil tvinge flere indvandrerkvinder til at blive hos deres voldelige mænd endnu længere og dermed også føre til flere indvandrerkvinder på krisecentrene, fastslår Anne Mau, sekretariatsleder hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre i Danmark (LOKK), efter at organisationen i sin årsrapport for 2002 konstaterer, at krisecentrene fortsat opsøges af stadig flere kvinder født uden for Danmark. Ifølge Anne Mau vil lovens krav om ophold i Danmark i syv år mod tidligere tre, før der gives permanent opholdstilladelse, tvinge stadig flere udenlandske kvinder til at blive hos deres mænd i årevis og bide volden og ydmygelserne i sig - fordi de er afhængige af giftermålet som opholdsgrundlag. Alternativet er at blive tvangssendt til hjemlandet, og det vil for mange af kvinderne være endnu værre. I fjor udgjorde kvinder med udenlandsk baggrund 42 procent, året før 40 procent, og forrige år var 35 procent af de kriseramte kvinder på centrene flygtninge eller indvandrere. Ganske vist er den eksisterende udlændingelov udstyret med en nødparagraf, som suspenderer kravet om syv års ophold, hvis kvinden har været i et meget voldeligt parforhold, men den tror Anne Mau ikke på får stor effekt i praksis: For det første kan det efter hendes erfaring være svært at bevise, at der er så meget vold i forholdet, at det berettiger til at suspendere kravet om de syv år. 19

20 NSfK For det andet vil de fleste kvinder alligevel få afslag på opholdstilladelse, fordi de ikke kan leve op til et andet krav i den nye udlændingelov: nemlig at de skal have større tilknytning til Danmark end til hjemlandet. Anne Mau har heller ikke stor forhåbning til, at udlændingelovens krav om, at man skal være 24 år, før man kan få familiesammenføring, vil hjælpe mange nydanske kvinder til at undgå tvangsægteskaber eller arrangerede ægteskaber: "I de miljøer, hvor man bruger den slags ægteskaber, kan kvinden slet ikke fravælge det livsmønster. For deres far, brødre, onkler og fætre lægger pres på dem, og gør de op med deres egen kultur, bryder de med familien og det eneste netværk, de har". Det øgede pres på krisecentrene bliver der til en vis grad rådet bod på, efter at Socialministeriet har bevilget midler til etablering af to nye centre, heraf ét med 10 pladser i Københavns Amt, samt enkelte nye pladser på andre krisecentre. Kilde: Politiken den 11. juli 2003 og Berlingske Tidende den 12. juli Hjemløse lever livet farligt Livet på gaden og i herbergerne er hårdt. De hjemløse dør langt tidligere end normalbefolkningen, viser ny dansk forskning. Hjemløse bliver ikke så gamle som borgere, der har eget hjem. En ny dansk undersøgelse viser, at hjemløse, der bor i kortere eller længere perioder på et herberg, har fire gange større risiko for at dø for tidligt end en gennemsnitsdansker. Bag undersøgelsen, der offentliggøres i det nyeste nummer af British Medical Journal, står psykiaterne Merete Nordentoft og Nina Wandall-Holm. De har studeret 750 hjemløse, som i årene opholdt sig på to herberger i København, og ti år senere undersøgt, hvordan det gik dem. De fleste kom ilde af sted, viser undersøgelsen. De unge i alderen år havde den højeste dødelighed. Statistikken fortæller, at dødsraten hos de unge hjemløse var øget for samtlige dødsårsagers vedkommende - med undtagelse af mord. Nordentoft og Wandall-Holm slår fast, at de fleste af de hjemløse var vokset op under traumatiske omstændigheder og med store problemer i barndommen. Tidligt tab af faren og misbrug af alkohol og sove- og nervemedicin var pejlinger på øget risiko for at dø tidligt. Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte og daglig leder af Projekt Udenfor, genkender det mønster, de to forskere har rullet op i deres under- 20

21 søgelse af de hjemløse. Men Brandt mener ikke, at de hjemløses dødelighed i dag er firedoblet i forhold til normalen: "Det skyldes primært, at der siden begyndelsen af 1990'erne er sket store fremskridt på ikke mindst narkoområdet. Dengang fik narkomanerne groft sagt lov at gå linen helt ud, før de blev tilbudt hjælp, og det døde de faktisk af. Nu er behandlingen og metadontilbuddene blevet langt bedre. Samtidig er personalets indsats på herbergerne og botilbuddene blevet langt mere professionelt præget end dengang". Merete Nordentoft og Nina Wandall-Holm mener, at de psykisk syge hjemløse kan hjælpes med psykiatrisk assistance, mad og et sted at være. Unge stofmisbrugere er svære at hjælpe, hvorfor der bør udvikles særlige programmer, der kan sikre, at denne gruppe modtager psykiatrisk behandling, afgiftning, medicinsk behandling, social rådgivning og tilbud om indkvartering. Forebyggelsen af den sociale udstødelse bør sættes ind tidligt i tilværelsen, mener de to psykiatere. Deres undersøgelse viser, at den højeste dødelighed indtræffer blandt hjemløse, der enten bor i kort tid på eller hele tiden rykker ind og ud af herbergerne. Kilde: Politiken den 12. juli Undersøgelsen kan findes på: s=10&resultformat=&author1=nordentoft&searchid= _ 15568&stored_search=&FIRSTINDEX=0&resourcetype=1,2,3,4,10&journalc ode=bmj Pia Kjærsgaard vil fængsle vaneforbrydere på livstid Tre domme for alvorlige forbrydelser som vold og voldtægt skal efter amerikansk mønster udløse straf på livstid, foreslår Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard: "Jeg er træt af systemet herhjemme, der er helt uden konsekvens over for forbryderne. Derfor må vi sige, at når det gælder meget alvorlige forbrydelser så er der ingen undskyldning. Tredje gang, så bliver du buret inde på livstid". Justitsminister, Lene Espersen, der længe har været på Dansk Folkepartis liste over ministre, der burde udskiftes, tager afstand fra forslaget: "Det er udtryk for en politik, jeg på ingen måde har sympati for. Det er forfærdeligt, hvis vi får et retssystem, som pludselig kan lægge en ekstra straf oven i. Vi må holde fast i, at når forbrydelsen er afsonet, så er man en fri mand". 21

22 NSfK Også landets øverste anklager, rigsadvokat Henning Fode, vender sig mod forslaget og påpeger, at det danske retssystem i langt højere grad end det amerikanske bygger på, at de kriminelle skal resocialiseres og vende tilbage til et normalt liv. Han peger desuden på, at f.eks. tre domme for alvorlig vold i sig selv medfører mange år bag tremmer for den kriminelle, hvilket gør det nærmest omsonst, yderligere at give forbryderen en ekstra livstidsdom bagefter, mener han. Pia Kjærsgaard understreger, at hun i stigende grad oplever danskernes bekymring over ikke at kunne færdes trygt på gader eller blot tage toget omkring i landet uden frygt for f.eks. bander af indvandrere. Derfor er hun parat til et grundlæggende opgør med den danske straftradition. Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg mener ikke, at livstidsstraf til tredjegangs forbrydere vil gøre gader og stræder mere trygge for danskerne og påpeger, at borgerne risikerer straffe på livstid, hvis de er uheldige. Der kan sagtens være tale om situationer, hvor vold f.eks. bliver fremprovokeret, eller hvor omstændighederne er tvivlsomme, og så risikerer gerningsmanden, hvis det er tredje gang, at komme i fængsel på livstid, selv om straffen for den konkrete gerning måske er mild. Professor, Flemming Balvig, mener, at det kommer til at gå hårdt ud over både borgere og politi, hvis tredje forbrydelse skal udløse livstidsstraf. Borgere og politiet bliver udsat for mere hårdhændet brutalitet fra forbryderne, hvis det amerikanske system med livstidsstraf til tredje-gangs- kriminelle bliver indført, vurderer han med henvisning til erfaringer fra Californien. Han udelukker dog ikke, at en massiv brug af den amerikanske model kan have en effekt: "Hvis man lukker en tilstrækkelig stor del af de unge med sociale problemer inde, så har det selvfølgelig en virkning. Så er stort set alle, der kunne finde på at lave et eller andet, i fængsel". Men den løsning bryder grundlæggende med dansk retstradition og kan blive meget bekostelig. Kilde: Information den 5. og 6. juni Regeringen vil indføre elektroniske fodlænker Elektroniske fodlænker til fanger i husarrest og mere udvidet brug af samfundstjeneste skal være med til at lette presset på fængslerne i et nyt, flerårigt forlig om Kriminalforsorgen. 22

23 Forslaget fra justitsminister Lene Espersen (K) vil betyde prøveløsladelse efter halvt udstået straf. Det skal være guleroden, hvis de indsatte opfører sig ordentligt. Forslaget modtages positivt på Christiansborg. Justitsministeren vil bruge metoden for at frigøre pladser i fængslerne, der har store pladsproblemer. I øjeblikket venter omkring dømte på at komme til afsoning. Men ideen er også at lette overgangen til et liv uden for fængslet. Justitsministeren vil hverken sætte pengebeløb eller årrække på en forligsaftale. Men den skal sikre, at Kriminalforsorgen ikke igen kommer i den situation, at fanger ikke kan bringes til afsoning af deres straf på grund af penge- og pladsmangel. - Det er undergravende for retsfølelsen, når politikerne ikke har udvist rettidig omhu, siger hun. Hun bebuder også en større indsats i fængslerne for behandling af narkomaner og alkoholikere, men en egentlig behandlingsgaranti, sådan som oppositionen har krævet, vil hun dog ikke gå med til på forhånd. Kilde: Berlingske den 1. og 3. juli Forbilleder hjælper kriminelle 95 unge med udenlandsk baggrund har i de sidste tre år deltaget i en mentorordning for kriminelle unge. Forskere konkluderer, at en mentor ofte er et godt alternativ til straf, og Kriminalforsorgen vil udvide ordningen til også at omfatte danske unge. Nu har forskere netop evalueret ordningen, og konklusionen er klar: Mentorordningen er et godt alternativ til de straforienterede foranstaltninger, som man ofte bruger over for etniske unge. Det er et forsøg på at lave en mere støttende ordning, og det ser i de fleste tilfælde positivt ud", siger sociolog Lars Skov Henriksen, Aalborg Universitet, som er en del af holdet bag evalueringen. "Af de 95 unge er der kun én, der er sprunget fra, og det er ret usædvanligt, fordi denne gruppe ellers er kendt for at være meget trætte af voksne", siger Marie Louise Jørgensen, projektleder i Kriminalforsorgen. Hun forklarer, at de unge har mulighed for at få indflydelse på valget af mentor, hvilket er med til at øge motivationen. "Mentorerne skal hjælpe de unge med at blive voksne, og hele pointen med ordningen er at skabe et bånd af tillid mellem mentor og de unge. Efter et stykke tid ønsker de unge ikke at skuffe mentorens forventninger, og der står på 23

24 NSfK den måde meget mere på spil ved at begå kriminalitet", forklarer Lars Skov Henriksen, som kalder mentorordningen for "arrangerede venskaber". Mentorernes indsats består bl.a. i praktisk hjælp til den unge med at strukturere hverdagen ved f.eks. at få et arbejde eller en uddannelse. I andre tilfælde kan mentoren optræde som den unges 'advokat' og tale den unges sag over for banken, kommunen eller andre myndigheder. Og på det personlige plan kan mentoren gennem samtaler opbygge den unges selvtillid, skabe en mere positiv indstilling til tilværelsen og få den unge til at reflektere over sine kriminelle handlinger. "Mentorerne griber arbejdet med de unge forskelligt an. Nogle lægger vægt på det praktiske, mens andre vægter det personlige højere. Det eneste formelle krav til mentorerne er, at de har ren straffeattest og kan dansk", siger Marie Louise Jørgensen og fortæller, at en tredjedel af mentorerne har udenlandsk baggrund. Målgruppen er i første omgang unge med etnisk baggrund, men evalueringen peger på, at også danske unge kan få glæde af mentorer. Undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis er de unges etniske baggrund, der udgør kernen i deres problemer. Problemerne har derimod en sammensætning, som også går igen hos andre unge. Lars Skov Henriksen anbefaler derfor, at man udvider denne ordning til andre grupper af unge. Et råd er blevet hørt hos Kriminalforsorgen, og man arbejder nu for, at ordningen også kan omfatte danske unge. Kilde: Politiken den 29. juni Nærmere om undersøgelsen bør kunne læses på: 15/mentor_samlet.pdf Unge indvandrere skaber frygt Når næste generation af indvandrerdrenge vokser op, bliver det bedre. Sådan har man sagt i de seneste 20 år, men overkriminaliteten er fortsat skræmmende. Justitsministeren siger, at indsatsen hidtil har været for slap. Af frygt for, at tallene kan misbruges, er det ikke tilladt for politiet at offentliggøre præcise tal om de unge indvandreres overkriminalitet, men nogle tal er offentlige. I København var der i 2002 i alt unge under 18 år, som begik forbrydelser, der var så alvorlige, at der kunne rejses sigtelse. Undtaget var de unge, som var under den kriminelle lavalder. 24

25 Af de personer var de 606 af udenlandsk herkomst. Det svarer til 42 pct. Af dem, der blev sigtet for vold, var 50 pct. af anden herkomst end dansk. 258 havde begået røveri. 181 af dem var af udenlandsk herkomst, hvilket svarer til 70 pct. De unge med udenlandsk baggrund udgør knap ti procent af unge i Danmark. Der er således tale om en meget stor overkriminalitet. Landsdækkende tal fra år 2000 viser, at overkriminaliteten hos unge indvandrere»kun«er dobbelt så stor som hos andre unge. Men at Danmark har et alvorligt problem, er ikke behæftet med nogen form for tvivl. Regeringen har indført nye retningslinjer, således at politiet, allerede første gang en ung begår kriminalitet, skal besøge forældrene for at få dem ansvarliggjort i forhold til deres barn. Er det helt håbløst, skal barnet tvangsfjernes eller sættes i ungdomsinstitution. Kilde: Berlingske Tidende den 6. juli Nærpoliti kan tackle unge indvandrere En ny rapport fra Center for Ungdomsforskning viser, at unge med etnisk baggrund er positive og tillidsfulde over for betjente fra nærpolitiet, fordi de kender hinanden af navn og udseende. Nærpolitiet benytter sig af "problemorienteret politiarbejde", hvis mål er at forebygge kriminalitet og vold frem for at bekæmpe det. Nærpolitiet samarbejder med sociale institutioner, kommune og fritidsklubber og bruger aktivt sit kendskab til lokalområdets beboere, f.eks. ved at aflægge forebyggende besøg hos forældrene. Nærpoliti i moderne forstand startede som forsøg i seks politikredse i 1998 og er siden udvidet til godt 30 kredse og betjente. Kilde: Rigspolitiet, Center for Ungdomsforskning, RUC og Berlingske Tidende den 9. juli Center for Ungdomsforskning kan findes på: Krav om mere (nær-) politi mod bander Både fra Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti lyder der krav til regeringen om en styrkelse af indsatsen mod den hårde kerne af kriminelle unge 25

26 NSfK med indvandrerbaggrund. Socialdemokraterne vil styrke nærpolitiet i det kommende politiforlig. "Alle politikredse skal have et fasttømret nærpoliti, som både er til stede i lokalområderne, men som også indgår i det lokale forebyggende arbejde," siger Socialdemokraternes retsordfører Morten Bødskov, der tager kravet med til efterårets forhandlinger hos justitsminister Lene Espersen efter sommerferien. Han bakkes op af Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Peter Skaarup, der forventer, at der bliver behov for yderligere et trecifret antal betjente til at dække politikernes krav til politiet i fremtiden. Nærpolitiet har ofte kun åbent i dagtimerne, mens de unge er på gaden i aften og nattetimerne, påpeger Morten Bødskov. Det billede genkender man i Rigspolitiet, der ser de knap nærpolitibetjente som "et meget væsentligt bidrag" i kampen mod de unges kriminalitet. "De unge, som vi gerne vil holde øje med, er ikke nødvendigvis på gaden mellem 8 og 16. De kommer netop hen på aftenen. Der har vi måske behov for i fremtiden at være mere synlige i lokalområdet," siger politimester i Rigspolitiet Lene Frank. Venstres medlem af Indfødsretsudvalget, Eyvind Vesselbo, kræver også en styrket indsats mod indvandrerkriminalitet. Episoder som i Karlebo Kommune, hvor lokalpolitikere forgæves har bedt justitsminister Lene Espersen (K) om hjælp, og i Århus og Odense, hvor politi og brandvæsen har følt sig truet af indvandrerbander, får ham til at slå alarm. Eyvind Vesselbo vil have flere politifolk og flere sagsbehandlere med kontant pædagogik ind i områder, der præges af unge kriminelle. Den model afvises af Socialdemokraterne: "Der er et problem med meget stærkt kriminelle unge indvandrere, men al erfaring viser, at de her problemer ikke løses med hårdtslående Fulton-pædagogik og Terminator-betjente i lokalmiljøerne," siger Morten Bødskov, han vil have regeringen til at skaffe flere socialpædagogiske behandlingspladser og til at styrke SSP-samarbejdet mellem skole, sociale myndigheder og politi. Den Konservative udlændingeordfører Else Theill Sørensen er også skeptisk over for Eyvind Vesselbos tanker. Det er svært at skaffe flere betjente, og den hårde pædagogik er prøvet, påpeger hun. Kilde: Berlingske Tidende den 12. juli

27 Integrationsproblemer går i arv Problemerne med kriminalitet og arbejdsløshed blandt indvandrerne nedarves til tredje og fjerde generation, viser erfaringerne fra Holland. Og dem skal Danmark nu lære af. Det er en misforståelse at tro, at problemer med integration løser sig selv med tiden. Lavt uddannelsesniveau, stor arbejdsløshed og udbredt kriminalitet vil præge indvandrernes efterkommere helt frem til tredje og fjerde generation, jf. erfaringerne i Holland, der som tidligere kolonimagt fik indvandrere til landet et par årtier tidligere end Danmark: "Indvandrernes efterkommere klarer sig stadig ikke lige så godt som deres hollandske jævnaldrende. De er på vej, men slet ikke i det tempo, som mange havde forventet, f.eks. i uddannelsessystemet. Og de er stadig overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne," siger en af Hollands førende integrationseksperter, Han Entzinger, der er sociolog ved Erasmus Universitetet i Rotterdam. Netop erfaringerne fra Holland kommer til at spille en central rolle, når regeringens tænketank på integrationsområdet, det såkaldte Bonnerup-udvalg, til efteråret offentliggør sin fjerde rapport, hvor situationen i Danmark sammenlignes med andre lande: "Vi må konstatere, at de andre lande har en række af de samme problemer, og at problemerne ikke forsvinder med tredje generation. Selv de lande, som har flere års erfaring med indvandring end os, kæmper med nøjagtig de samme problemer," siger tænketankens formand Erik Bonnerup. For at bekæmpe problemerne med kriminalitet blandt indvandrere har man i Holland i fem år kørt forsøg med særlige "genopdragelsesinstitutioner" - inspireret af "The Glen Mills Schools" i USA - hvor store teenagedrenge på kant med loven ledes tilbage på ret kurs med en blanding af militaristisk disciplin, pligter dagen igennem og hårde boglige krav. Forsøgene udvides nu som følge af bemærkelsesværdigt positive resultater. En stor del af drengene afslutter deres gymnasieeksamen med fine karakterer, og efter skolen går et flertal af dem videre i uddannelsessystemet eller har held til at finde arbejde. Bonnerup-udvalgets rapport om andre landes indvandrings- og integrationspolitik offentliggøres til oktober. Kilde: Berlingske Tidende den 12. og 17. juli

28 NSfK Politiske reaktioner på debatten om ungdomskriminelle Den bl.a. ovenstående debat som har fundet sted i flere af landets medier har ført til dels krav om statistik om unge indvandreres kriminalitet, dels hårdere straffe eller anden skærpet sanktion samt bortfald af tiltalefrafald. Endvidere har Venstre foreslået, at forældre på overførselsindkomst skal kunne straffes økonomisk, hvis de nægter at følge en plan for genopdragelse af deres småkriminelle børn. Kravet foreslås at gælde for alle forældrepar - altså også danske - som modtager bistandshjælp, dagpenge, starthjælp eller pensioner. Kilde: Samtlige af landets medier i nyhedsbrevets dækningsperiode. Få får negativ arv At fremstille social arv som automatisk overførsel af sociale problemer fra børn til voksne er forkert. Langt størstedelen klarer sig godt, mener en gruppe forskere. Når unge bliver taget i småkriminalitet er det gængse argument: "Det er den sociale arv. Det er jo næsten givet, at det måtte gå sådan", men dette er ikke tilfældet, lyder det fra en gruppe forskere, der kritiserer regeringen og socialminister Henriette Kjær (K) for at misbruge begrebet 'negativ social arv' - en central del af regeringens politik. Socialministeren har tidligere omtalt det som "problemer, der automatisk overføres fra en generation til den næste". Men det er forkert, mener sociologerne Morten Ejrnæs og Per Nørrung samt statistikeren Gorm Gabrielsen, der samarbejder om "social opdrift - social arv". For selv om børn af forældre, der er alkoholikere, selvmordere eller sindslidende, har en øget risiko for at få sociale problemer, drejer det sig kun om en lille gruppe. Langt størstedelen af børnene - op mod 90 procent - klarer sig udmærket. "Forskere vil gerne fremstille deres resultater så markante som muligt, og derfor er risikoen næsten altid opgjort som en fordobling eller tredobling. Men man undlader at nævne, at det måske er fire eller ti procent af børnene, der viderefører deres forældres problemer - i de fleste tilfælde meget lave risikoniveauer", siger sociolog Morten Ejrnæs men understreger, at han ikke stiller spørgsmålstegn ved, at børn i problemfamilier har en forøget risiko for selv at få sociale problemer. Han har i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse set på sundhedsplejersker, sagsbehandlere og læreres opfattelse af negativ social arv. Den viser, at de vurderer risikoen for, at børnene arver deres forældres dårligdomme, som 28

29 meget større, end statistikken fortæller og mener dermed, at det overdrevne fokus kan være med til at forstærke problemerne. Kilde: Politiken den 21. juni Turister straffes hårdere Turister bliver ofte dømt hårdere for butiks- eller småtyveri end herboende. Det konkluderer byretspræsident i København, Claus Larsen, efter at have undersøgt otte konkrete domme. Undersøgelsen er gennemført, efter at en række københavnske forsvarsadvokater for en måned siden beskyldte Københavns Byret for at diskriminere. Turisterne fik fængselsstaf for tyverier, som herboende kun ville få bøde for, hævdede de. "Min fornemmelse er, at hvis man er turist uden tilknytning til Danmark, så har man større risiko for at blive varetægtsfængslet, fordi der er grund til at tro, at man vil unddrage sig retsforfølgelse. Og der er tilsyneladende også større risiko for at få en større dom. Det kan begrundes med, at en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste ikke er muligt over for en udlænding", siger Claus Larsen og understreger, at de otte domme, han har set på, ikke udgør en egentlig undersøgelse, men blot giver en fornemmelse af strafniveauet. I alle otte sager har turisterne brugt såkaldte russerposer, der er foret, så alarmen ikke udløses, når man går ud af butikken. "Det anser man for mere tilrettelagt end almindeligt butikstyveri, hvor man som tommelfingerregel først bruger den strenge paragraf ved tyveri for over kroner". Næstformand for de beskikkede advokater, Steen Bech, undrer sig over, at man bruger unddragelsesrisiko som argument for at varetægtsfængsle turister, der er mistænkt for butiks- eller småtyveri: "Man kan ikke varetægtsfængsle i bødesager. Og jeg har i min tid som advokat aldrig set et eksempel på danskere, der fik betinget eller ubetinget fængsel, første gang de blev taget for butikstyveri. Heller ikke selv om de har brugt en specialsyet jakke med forede lommer. De får en bøde" og fortsætter: "Jeg har det stadig ualmindelig dårligt med, at en knægt fra Litauen sidder varetægtsfængslet i 40 dage, fordi han har lavet en russerpose og stjålet to T-shirts. Skal han virkelig sidde så længe i Danmark?". Byretspræsident Claus Larsen vil tage praksis op på det næste dommermøde, blandt andet fordi han ikke af dommenes præmisser kan læse, hvad der har fået retten til at bruge den hårde paragraf, der udløser fængsel, over for turisterne. 29