Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet

Transkript

1 Aarhus, den 21. november 2017 Både den løsladte og samfundet taber på sagsomkostningssystemet I det nuværende danske retssystem bliver resocialisering sat helt ud af spillet, når indsatte løslades til en ofte livslang gæld i form af sagsomkostninger. Dette har konsekvenser både for det enkelte individ, der fastholdes i kriminalitet og for samfundet, når løsladte ikke afdrager på gælden til deres sagsomkostninger, men derimod forbliver en økonomisk byrde for samfundet. I 2014 offentliggjorde Justitsministeriet Betænkning om sagsomkostninger i straffesager, hvori problematikken omkring sagsomkostninger tydeligt illustreres, og udvalget anbefaler, at pålagte sagsomkostninger bør tilpasses den enkeltes betalingsevne for at sikre, at inddrivelsesgraden øges, og samtidig har en begrænsning af gæld til sagsomkostninger en recidivhæmmende effekt for løsladte. Der har de seneste tre år dermed forelagt overvejelser og anbefalinger fra udvalget, og Den Sociale Retshjælps Fond retter derfor denne henvendelse med et ønske om politisk handling på dette felt en gang for alle. Som det er i dag hæfter domfældte for de nødvendige omkostninger, som det offentlige har i forbindelse med en straffesag uden hensyntagen til pågældendes betalingsevne, hvorfor de fleste indsatte i danske fængsler kommer til at stå med en betydelig gæld til det offentlige efter endt afsoning. Forskning inden for kriminologien peger imidlertid entydigt på, at der er en sammenhæng mellem gældsproblemer og kriminalitet, hvilket betyder, at gælden øger risikoen for recidiv. Ydermere viser beregninger fra SKAT, at løsladte i 2016 havde en gæld på 2,76 mia. kr. i sagsomkostninger fra straffesager 1 en gæld der ofte er så uoverskuelig for den løsladte at betale, at mange helt vælger at undlade at afdrage. Den nuværende ordning er altså ikke økonomisk holdbar for staten, og derfor advokerer Den Sociale Retshjælps Fond på tiende år for en model, som vi kender det fra andre europæiske lande, hvor den dømtes indkomst tages i betragtning i udregningen af sagsomkostningerne, således at den dømte skal betale et realistisk beløb. Dermed sikres det, at beløbet er i overensstemmelse med dømtes betalingsevne, og at pengene derfor også bliver betalt. Den Sociale Retshjælps Fond advokerer også for, at gælden til SKAT på 2,76 mia. kr. eftergives efter reglerne for eftergivelse af offentlig gæld, således vi ikke glemmer de mennesker, der allerede nu står med en stor gæld i form af sagsomkostninger. Den nuværende model betyder at gæld i form af bekostelige sagsomkostninger er uundgåelig, og på denne måde er gæld en yderligere straf efter endt afsoning. Det er ud fra organisationens synsvinkel ikke i sig selv problematisk, men vores mangeårige erfaring og arbejde for at italesætte problematikken omkring sagsomkostninger viser, at modellen rammer de forkerte. Dette bekræftes også af eksisterende forskning, hvor blandt andre adjunkt på Institut for Sociologi 1 Se bilag 1 Side 1 af 5

2 og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, Annette Olesen peger på, at gæld til sagsomkostninger udelukkende rammer de domfældte, der har et oprigtigt ønske om at komme tilbage til samfundet og leve kriminalitetsfrit, idet gælden er en substantiel risikofaktor for recidiv, og uoverskuelige sagsomkostninger skaber mange barrierer for, at domfældte kommer tilbage i samfundet som aktive borgere 2. På denne måde straffer vi uformelt den gruppe af løsladte, der har et ønske om at blive resocialiserede, hvorimod de kriminelle der fortsætter en kriminel tilværelse ikke mærker sagsomkostningernes konsekvenser, som det ellers er tiltænkt med modellen. Ydermere betoner udvalget i Justitsministeriets betænkning, at en begrænsning af gæld fra sagsomkostninger vil have en recidivhæmmende effekt for de løsladte, der ønsker en kriminalitetsfri tilværelse. Argumentet for den nuværende ordning er, at det ikke skal være en økonomisk belastning for samfundet, at den enkelte borger har begået kriminalitet. Argumentet bygger derved på et økonomisk retfærdighedsprincip og en tanke om, at ordningen skal være med til at sikre den almene retsfølelse i befolkningen. Dette mener Den Sociale Retshjælps Fond ikke er problematisk, men vi stiller spørgsmålstegn ved, om retsfølelsen alene kan være argument for en model, der ifølge blandt andet kriminologisk forskning svækker resocialisering og gør inklusion sværere for de kriminelle, der ønsker at være aktive samfundsborgere. I tråd med dette argumenterer Den Sociale Retshjælps Fond for, at kun såfremt vi succesfuldt formår at resocialisere kriminelle, og sikre at de ikke begår samme krænkende handlinger mod andre mennesker, opretholdes borgernes retssikkerhed. Faktaboks. SKAT vurderer at 72 % af de, der har gæld til sagsomkostninger ikke har en betalingsevne pr. 31. december 2016, og derfor ender Ydermere har pålæg af høje sagsomkostninger store pengene i sidste ende alligevel ikke i samfundsøkonomiske konsekvenser, hvilket næppe er statskassen (se bilag 2). hensigten med ordningen. I Justitsministeriets betænkning betones det, at gælds negative effekt på recidivprocenten virker demotiverende for tidligere indsatte i forhold til at etablere en legal indkomst, og tilbagefald til kriminalitet kan være den eneste mulighed for at skaffe midler. Såfremt en tidligere indsat får et arbejde og dermed en fast indtægt, forestår SKAT lønindeholdelse, hvilket betyder, at borgeren I 2014 skyldte de dømte sammenlagt 2,22 mia. kr. i sagsomkostninger, mens tallet i 2016 var steget til 2,76 mia. kr., hvilket betyder, at de indsattes gæld til det offentlige formentlig kun vil vokse sig større og større i fremtiden (se bilag 1). har meget få midler at gøre godt med, og dermed ikke kan afdrage på gælden til sagsomkostninger. Derfor har Den Sociale Retshjælps Fond i mange år forsøgt at sætte fokus på, hvordan dette er yderst demotiverende for den løsladte, der har et ønske om en kriminalitetsfri tilværelse. Dette 2 Olesen, Annette (2016): Debt as a Criminal Risk Factor in Denmark. Oñati Socio-legal Series, v. 6, n. 3 (2016) Past, Present and Future of Sociology of Law. Side 2 af 5

3 understøttes også af adjunkt Annette Olesen, der udtaler til Den Sociale Retshjælps Fond: Et sådant system virker demotiverende på de fleste, og de domfældte indstiller sig på at leve på SKATs rådighedsbeløb suppleret af en uofficiel indkomst. De forbliver altså en økonomisk byrde for samfundet. På denne måde er den nuværende model en direkte billet tilbage til kriminalitet for tidligere dømte og er dermed en utilsigtet konsekvens af sagsomkostningssystemet. Modellen giver på denne måde ikke den dømte incitament til at finde et arbejde eller påbegynde en uddannelse, og de løsladte ender som følge af dette ofte på overførselsindkomster, hvilket er dyrt for samfundet. Indkomstregulerede sagsomkostninger som alternativ model Den Sociale Retshjælps Fond rådgiver til dagligt nuværende og tidligere indsatte i gældsproblematikker, og erfarer at de meget høje beløb som sagsomkostninger løber op i er så uoverskuelige for domfældte at betale, således mange helt opgiver at betale noget som helst. Den nuværende ordning medfører på denne måde potentielt et økonomisk tab for samfundet, da sagsomkostninger i ringe grad tilbagebetales, hvilket også Justitsministeriets betænkning konkluderer. Kort sagt er udfaldet af den nuværende ordning omkring sagsomkostninger, at både det offentlige og den indsatte taber. Hvis vi som samfund skal tage ansvar for ikke at fastlåse dømte i en økonomisk uholdbar situation, skal vi gøre som en række andre lande og indføre indkomstregulerede sagsomkostninger i straffesager fremadrettet. Danmark er et af de eneste lande i Europa, hvor den dømte hæfter for alle nødvendige udgifter i forbindelse med straffesagen. Ved at indkomstregulere efter den dømtes betalingsevne sikrer vi, at nøjagtigt det beløb som skyldner er i stand til at betale også kommer i statskassen, da vi ved at tage indkomst i betragtning skaber et realistisk grundlag for tilbagebetaling frem for at forsøge at inddrive gæld, som kun i ringe grad tilbagebetales. Indkomstregulering vil kunne motivere tidligere indsatte til at afdrage på gælden, da de kan se et lys for enden af tunnelen, og vores store erfaring med rådgivning af denne gruppe borgere viser, at de fleste dømte faktisk ønsker at komme af med gælden og vende tilbage til en normal tilværelse. Derfor må vi også sikre, at vi ikke taber disse mennesker på gulvet og fastholder dem i et liv med kriminalitet, da det hverken er til gavn for samfundet eller for det enkelte menneske. Indkomstregulering er økonomisk fordelagtigt for staten Ved at indkomstregulere sikrer vi, at de løsladte har et bedre udgangspunkt for at tilbagebetale gælden, uden at det får omfattende konsekvenser for deres resocialisering. På denne måde får det offentlige tilbagebetalt dele af de omkostninger, der er i forbindelse med straffesager samtidig med, at der skabes et bedre grundlag for succesfuld resocialisering af den indsatte efter endt afsoning, hvilket også på længere sigt vil mindske statens økonomiske byrde. Modellen er på denne måde økonomisk fordelagtig for staten, da sagsomkostninger tilpasset dømtes betalingsevne betyder, at inddrivelsesgraden øges i forhold til i dag, hvor mange løsladte fuldstændig opgiver at afdrage på det uoverskueligt høje beløb. Dette bekræftes også af Justitsministeriets betænkning. Ydermere sparer staten penge på Side 3 af 5

4 udgifter til løsladte, der grundet den nuværende model ikke er motiverede til at tage et job eller uddanne sig, da det ikke kan svare sig for dem økonomisk, og derfor ender de ofte på overførselsindkomster, hvilket er bekosteligt for samfundet. Den Sociale Retshjælps Fond betoner, at problematikken omkring sagsomkostninger ikke handler om, hvorvidt det er rimeligt eller ej, at dømte skal betale for sagens omkostninger. Modellens oprindelige udgangspunkt i et økonomisk retfærdighedsprincip opfyldes alligevel ikke, når mange dømte er demotiverede til at finde et arbejde og i det hele taget undlader at afdrage på gælden til sagsomkostninger. Derfor opfordrer vi som sagt til en model, hvor dømte skal betale et realistisk beløb med udgangspunkt i deres indkomstgrundlag, således at løsladte afdrager på gælden og igen bliver en del af det etablerede samfund i en kriminalitetsfri tilværelse. Vi håber, at denne henvendelse vil afføde politisk stillingtagen i en problematik, hvor både den indsatte og samfundet berøres af den nuværende model, der har flere utilsigtede konsekvenser. Venlig hilsen Sandy Madar, Direktør Den Sociale Retshjælps Fond Side 4 af 5

5 Bilag 1: Samlet gæld fordelt på gældsposter i fra , tallene stammer fra SKAT Bilag 2: Betalingsevnevurdering pr. 31. december 2016, tallene stammer fra SKAT Side 5 af 5