Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Transkript

1 Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele landet Formålet var at sænke gennemsnitsfarten og dermed antallet af trafikulykker og personskader. Den politiske beslutning om indførelse af kontrollen skete med finansloven 2001 på baggrund af et vellykket storskalaforsøg og Færdselssikkerhedskommissionens anbefaling. Vejdirektoratets opgave har udover udpegning af målesteder på statsveje, omfattet rådgivning af amter og kommuner ved valg og prioritering af kontrolstrækninger, gennemførelse af hastigheds- og kontrolmålinger, evalueringer samt løbende information og kampagner. Der henvises til artiklen Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? af Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, Vejforum 2004, for yderligere oplysninger om ATK, herunder beskrivelse af hvordan systemet fungerer, valg af kontrolstrækninger/målesteder, informationsindsatsen, en kommunes ønsker til den fremtidige ATK, samt perspektivet for ATK. Der henvises også til artiklen Erfaringer med udpegning af målestrækninger af Dorthe Billskog Hansen, Vestsjællands Amt m.fl., Vejforum Formål og baggrund Den politiske beslutning om indførelse af Automatisk Trafikkontrol skete med finansloven for 2001 på baggrund af et vellykket storskalaforsøg i Storkøbenhavn og på Fyn i Forsøget viste, at Automatisk Trafikkontrol er en effektiv metode til at reducere hastigheden. Forsøgets resultater sammenholdt med udenlandske erfaringer viste desuden, at ATK med få ressourcer effektivt kan reducere hastigheden og dermed antallet af trafikulykker og personskader, hvor hastighed er en ulykkesfaktor. Det overordnede mål med indførelse af ATK var at få gennemsnittet af bilisterne til at overholde hastighedsgrænsen. Figur 2. Målevogn med måleudstyr til ATK.

2 Hvordan fungerer systemet? ATK foregår ved, at politiet måler køretøjernes hastighed med radarudstyr, og de køretøjer, som kører for hurtigt, fotograferes. Måleudstyr og kameraer placeres i anonyme køretøjer (se figur 2), som flyttes til nye steder på vejnettet flere gange hver dag. Politiet kan herved dække flere veje med samme udstyr. Siden efteråret 2002 har 26 målevogne med ATK udført kontrol i hele landet. I august 2004 var der udpeget omkring 1800 forskellige lokaliteter, som besøges jævnligt. I gennemsnit flyttes køretøjerne til en ny lokalitet efter ca. 1½ - 2 timers kontrol. Ved at vælge denne metode frem for faste målestationer forventer vi at kunne påvirke hastigheden i et større område og ikke kun der, hvor kontrollen foretages. Kontrollens omfang Tabel 1 viser hvor mange gange politiet har foretaget en kontrol, samt antal målesteder der har været besøgt. Desuden viser tabellen antallet af målesteder, hvor der har været foretaget kontrol i perioden. I 2003 blev der foretaget 9805 kontroller eller 2451 kontroller i gennemsnit pr. kvartal. I 2004 er antallet af kontroller højere. Antal udførte kontroller juli til september 2004 Antal målesteder, hvor der har været kontrol juli til september kvartal kvartal kvartal Hele Tabel 1. Antal kontroller og målesteder. 68 % af de 1762 udpegede målesteder er blevet kontrolleret i perioden juli september I gennemsnit er der foretaget 2,3 kontroller på hvert kontrolleret målested. Det er stort set uændret i forhold til 1. og 2. kvartal af Figur 3. viser det samlede antal måletimer i alle distrikterne. Antal timer Antal måletimer pr. distrikt, januar - september 2004 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Total Figur 3. Samlet antal måletimer pr. måned

3 I 3. kvartal af 2004 har politiet anvendt 4418 timer effektivt til kontrol. Det er flere end i 1. kvartal af Til sammenligning blev der kontrolleret timer i hele 2003 eller 3950 timer i gennemsnit pr. kvartal. Måletimerne ligger mellem 1308 og 1539 pr. måned. Hertil kommer transporttid og planlægning af målingerne. Selve måletiden er stigende i perioden. Distrikterne har forskellige ressourcer til at udføre kontrollen, og de har også forskellig udstrækning og forskellig trafikmængde. Derfor varierer antallet af måletimer mellem de enkelte distrikter. Den vigtigste parameter i denne sammenhæng er, hvor mange pensionerede politifolk der er til rådighed i hvert ATK-distrikt, idet en stor del af målingerne bliver udført af tidligere politifolk. Tabel 2 viser det samlede antal køretøjer, der er kørt forbi en kontrol, og hvor mange bilister der har kørt så hurtigt, at hastighedsoverskridelsen udløste fotografering. Periode Antal kontrollerede køretøjer Heraf antal overskridelser, der udløser fotografering Procent af alle (fotoprocent) 3. kvartal ,1 % 2. kvartal ,8 % 1. kvartal ,4 % Hele ,3 % Tabel 2. kontrollens omfang I 3. kvartal 2004 kørte køretøjer forbi en ATK-kontrol. Heraf kørte så hurtigt, at det udløste fotografering - det svarer til en fotoprocent på 9,1 %. I juli 2004 var fotoprocenten på 10,0 %, i august 8,6 %, og i september også 8,6. Juli er en måned, hvor fotoprocenten alle år har ligget højt (i juli 2002 var den 10,8 % og juli ,2 %). En forklaring kan være, at vejret er godt, og at feriemåneden medfører en anden trafikafvikling (mere plads på vejene = tendens til større fart). Gennemsnittet for hele 2003 lå på 10,3 %, mens gennemsnittet for de første 9 måneder af 2004 er 9,1 %. Fotoprocenten har altså været faldende fra 2003 til 2004, eller sagt med andre ord der er længere mellem fartsynderne. Tabel 3 omhandler kontroltimernes fordelinger på de fem typer kontrolstrækninger fordelt på ATKdistrikterne. Ulykker Skoleveje Gennemfart Vejarbejde Utryghed Total antal måletimer Pct. 3. kvartal % 24 % 9 % 2 % 24 % Pct. 2. kvartal % 17 % 10 % 2 % 25 % Pct. 1. kvartal % 19 % 9 % 0 % 24 % Pct. hele % 22 % 10 % 1 % 24 % Tabel 3. Måletimers fordeling på kontroltype De veje, der er udpeget på grundt af ulykker, er generelt højt prioriteret. Siden januar 2003 er gennemsnitligt 44 % af måletimerne gået med kontroller af ulykkesbelastede veje. I 3 kvartal af 2004 er ulykkesbelastede veje kontrolleret i 40 % af måletiden. Det er lidt lavere end tidligere.

4 Skolevejene var højt prioriteret under skolevejskampagnen i august % af kvartalets måletid er brugt på skolevejskontroller, og alene i august måned blev 41 % af måletiden brugt på skoleveje. Når der ikke er kampagne, går % af måletimerne til skolevejskontroller. Normalt bruges kun en lille del af måletiden, under 1 %, til kontrol ved vejarbejder. Men i juni 2004 var der kampagne i forbindelse med vejarbejder, og det betød en forhøjet måleindsats i 2. kvartal af Indsatsen med vejarbejdskontrollerne er fortsat ind i 3. kvartal af 2004, hvor der også har været foretaget flere vejarbejdskontroller end tidligere. De utrygge veje kontrolleres i 24 % af måletiden. Udvikling i hastigheder I marts 1998 etablerede Vejdirektoratet 30 trafikmålestationer på udvalgte veje i byområder i Danmark. Der blev i 2001 og 2002 etableret flere målestationer, så der i dag er i alt 36 målestationer, som indgår i beregningerne af hastighedsudviklingen. Nogle af de første målestationer er udgået i perioden. Den typiske årsag hertil er, at vejen, de er placeret på, har fået en ny hastighedsgrænse eller er blevet bygget om. Placering af målestationerne fremgår af figur 4. Hastighederne bliver målt uafbrudt ved hjælp af spoler nedfræset i kørebanen. Tallene indsamles og sendes via modem til Vejdirektoratet. Her behandles data fra den første uge i hver måned, hvor der ikke er helligdage. Hermed tages der højde for sæsonvariation i hastigheder. Målestationerne er placeret på strækninger, der kan give et generelt billede af hastighedsudviklingen i det enkelte byområde. Målestationerne er Figur 4. Placering af målestationer. derfor ikke nødvendigvis placeret på strækninger, hvor der er mange ulykker og/eller Automatisk Trafikkontrol. Hastighedskontrollens effekt måles på det generelle hastighedsniveau i området. Der tages ikke højde for udviklingen i hastigheden i områder, hvor der ikke foretages Automatisk Trafikkontrol eller for forskelle i vejrlig inden for samme uge på året. Målingerne foretages på bygader med en hastighedsgrænse på 50 km/t eller 60 km/t. Enkelte målestationer mangler data fra enkelte måneder på grund af tekniske fejl. Der tages hensyn til manglerne ved sammenligningerne. Disse data sammenlignes med data fra perioden før Automatisk Trafikkontrol blev indført og omfatter: Gennemsnitshastigheder Andelen af bilister, der overskrider hastighedsgrænsen samt Andelen af bilister, der overskrider hastighedsgrænsen med mere end 10 km/t. Det vil sige dem, der kører 61 km/t eller hurtigere ved en hastighedsgrænse på 50 km/t og dermed ville få en bøde ved kontrol.

5 Resultaterne sammenlignes med eksisterende førmålinger der hvor disse haves. Førperioden er fastsat til perioden 1. marts 1998 til 28. februar 1999, dvs. før forsøget. km/t Gennemsnitshastighed på Kochsgade april maj juni før forsøg 2001/ / /2004 juli august september oktober november december januar februar marts Figur 5. Udviklingen i gennemsnitshastighed på Kochsgade i Odense, hvor hastighedsgrænsen er 50 km/t. Figur 5 viser et af de gode eksempler fra en foreløbig analyse af udviklingen i hastigheden. I førperioden (marts 1998 februar 1999) ligger gennemsnitshastigheden på mellem 49,9 og 51,2 km/t. Under forsøget fra 1. april april 2000 er gennemsnitshastighederne faldet til mellem 48,5 51 km/t. I faldt gennemsnitshastigheden til 47,2 49,8 km/t. Den laveste hastighed er konstateret sommeren 2003, hvor den ligger nede på km/t. På Vejforum præsenteres de endelige resultater af analysen af hastighedsmålingerne. Ulykkesevaluering Der er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere, hvilken effekt den landsdækkende ATK har på ulykker. Der skal gå mindst 3 år inden en landsdækkende ulykkesevaluering kan foretages, dvs. når politiregistrerede ulykker sket i 2005 er godkendt i Vejsektorens Informations System (VIS).