Formål. Status for det hidtidige energiarbejde. Fremadrettet fokus
|
|
- Aage Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energipolitik for Haderslev Kommune Godkendt af byrådet den
2 Indhold Formål... 3 Status for det hidtidige energiarbejde... 3 Fremadrettet fokus... 3 Indsatsområder... 5 Indsatsområde 1: Energioptimering i kommunale bygninger... 5 Overordnet målsætning for kommunens bygninger... 5 Sådan når vi målene: Dataopsamling Energisparekampagner Energimærkning og screening af kommunale bygninger Eftersyn af ventilation- og varmeanlæg Vedvarende energi og helhedstænkning Administration af energibesparelser og projekter Ny- og tilbygning af kommunale bygninger Leje/køb af bygninger Indkøb Finansiering CO² regnskab... 9 Handlingsplan for energitiltag i Haderslev Kommune - Indsatsområde Indsatsområde 2: Kommunens indsats ved energioptimering af privatboliger og erhvervsbyggeri Overordnet målsætning for indsatsen i privatboliger og erhvervsbyggeri Sådan når vi målene: Energiråd Borgeroplysning Faglige kompetencer Handlingsplan for energitiltag i Haderslev Kommune Indsatsområde Indsatsområde 3: Energi i forbindelse med nybyggeri i Haderslev Kommunen Overordnet målsætning for nybyggeri i Haderslev Kommune Sådan når vi målene: Lavenergigrunde Varme- og energiplan Handlingsplan for energitiltag i Haderslev Kommune Indsatsområde
3 Formål Formålet med denne energipolitik er at give en kort status for resultaterne af kommunens hidtidige energiarbejde og at vise, hvordan Haderslev Kommune fremover vil arbejde med at nedbringe energiforbruget i kommunen. Kommunens hidtidige energipolitik har primært omfattet kommunens egen bygningsmasse. Med denne nye energipolitik ønsker Haderslev Kommune ikke kun at sætte sig nye mål for nedbringelse af energiforbruget i kommunens egne bygninger, men ønsker at bidrage med tiltag, der også kan påvirke energiforbruget hos private og hos erhvervsvirksomheder i en positiv retning. Status for det hidtidige energiarbejde Energiarbejdet i Haderslev Kommune blev for alvor sat i gang, da Haderslev Kommune i 2009 indgik en såkaldt kurveknækkeraftale med Center for Energibesparelser. Haderslev Kommune skulle i perioden september 2009 til december 2012 spare 5 % på elforbruget i kommunens bygninger set i forhold til Besparelsen i perioden blev på 16 %. I 2009 vedtog byrådet en energipolitik for kommunens egne bygninger. Siden energipolitikken blev vedtaget i 2009 har byrådet afsat 3,5 millioner kroner i en energipulje om året til opfølgning på energipolitikken. Siden 2009 har kommunens energikonsulent i samarbejde med de forskellige driftsenheder gennemført mere end 85 små og store energispareprojekter, der er finansieret af energipuljen. Herudover er der gennemført energisparekampagner i forhold til skoler, børnehaver og andre af kommunens driftsenheder for at lære brugerne, hvordan de bedst sparer på energien, samt gennemført målrettede energispare-kurser for blandt andet skolens serviceledere. Haderslev Kommune har over årene brugt betydelige midler på vedligeholdelse af klimaskærm og tekniske installationer på kommunens egne bygninger. Disse bygningsmæssige tiltag har ligeledes medvirket til at nedbringe energiforbruget i bygningerne. Målsætningen i energipolitikken for Haderslev Kommune var at nedbringe forbruget af el, varme og vand med minimum 10 % inden 2014 set i forhold til Kommunen er på nuværende tidspunkt i stand til at følge el-, vand-, og varmeforbruget i 70 % af kommunens bygninger. Disse registreringer viser, at de samlede bestræbelser for at nedbringe energiforbruget har givet følgende resultat: - Besparelsen på el-forbruget fra er på 19 %. - Besparelsen på varme fra er på 12 %. - Besparelsen på vand fra er på 7 %. Status for energiarbejdet efter energipolitikken fra 2009 er således, at målene for nedbringelse af el- og varmeforbruget er mere end nået, men at der mangler lidt i forhold til målene for nedbringelse af vandforbruget. Fremadrettet fokus Folketinget har vedtaget planer for energiområdet, der betyder, at vi skal arbejde videre med at nedbringe energiforbruget i samfundet, samtidig med at energien i større omfang skal komme fra vedvarende energikilder som vindmøller, solenergi, biomasse-anlæg mv. For at reducere energiforbruget og sænke CO² belastningen i Haderslev Kommune er der i denne politik valgt 3 områder ud, som vi vil arbejde målrettet med. 3
4 Områderne er: Indsatsområde 1: Energioptimering i kommunale bygninger Indsatsområde 2: Kommunens indsats ved energioptimering af privatboliger og erhvervsbyggeri Indsatsområde 3: Energi i forbindelse med nybyggeri i Haderslev Kommunen Energirenovering, hvad enten det er privat, kommunalt eller erhvervsmæssigt, har den positive sideeffekt, at den skaber vækst i form af arbejdspladser og bedre klima såvel ude som inde. Derfor er der ingen tvivl om vigtigheden af at fokusere målrettet på energirenovering. 4
5 Indsatsområder Indsatsområde 1: Energioptimering i kommunale bygninger Overordnet målsætning for kommunens bygninger Det er målet for energiarbejdet i de kommunale bygninger, at vi vil reducere energiforbruget på el, vand og varme med 15 % i perioden (i forhold til fjernaflæst forbrug for 2014). Haderslev Kommune vil gennem initiativer på egne bygninger være forbillede for borgere og virksomheder og engagere sig i energiarbejder i hele kommunen. Sådan når vi målene: 1. Ved at kende vores forbrug dataopsamling. 2. Ved at gennemføre holdningsmæssig bearbejdning - energisparekampagner. 3. Ved at kende vores bygningers tilstand og energipotentiale - energimærkning og bygningsscreening af kommunale bygninger. 4. Ved at sikre et effektiv og økonomisk tilsyn med varme- og ventilationsanlæg i kommunens bygninger - eftersyn af varme- og ventilationsanlæg. 5. Ved at tænke energibesparelser ind i kommunens bygninger som en del af helheden - vedvarende energi og helhedstænkning. 6. Ved at sikre at de rentable energibesparende projekter gennemføres i alle kommunale bygninger - administration af energibesparelser og projekter. 7. Ved at kommunen opfører bygninger med et lavt energiforbrug, når kommunen bygger nyt - ny- og tilbygning af kommunale bygninger. 8. Ved at kommunen kun lejer sig ind i bygninger og køber ejendomme med et forholdsvis lavt energiforbrug - leje/køb af bygninger. 9. Ved at kommunen køber energirigtigt ind, når der købes elektronisk udstyr til kommunale bygninger indkøb. 10. Ved at afsætte tilstrækkeligt med midler til energibesparelser finansiering. 11. Ved at kommunen indgår en kontrakt om at blive Klimakommune - CO² regnskab. 5
6 1. Dataopsamling I dag indsamler vi data om vand-, el- og varmeforbrug for bedre at kunne styre forbruget. Vi kan kun sænke energiforbruget, hvis vi kender det nuværende forbrug og forbrugsmønster. Kommunen har i dag et ældre dataindsamlingsprogram. I programmet skal institutionerne i dag manuelt indberette deres el-, vand- og varmeforbrug hver måned. Det er ikke alle kommunens bygninger, der har fast personale, og det er derfor ikke alle bygninger, der bliver indberettet data fra. Det er 70 % af de kommunale bygningers areal, det er muligt at få indberetninger fra, sådan som det fungerer i dag. De manuelle indberetninger giver nogle udfordringer i form af mangler og fejlagtige indberetninger, som ofte resulterer i ubrugelige data. Da den manuelle indberetning kun sker en gang om måneden, er der ikke mulighed for at følge med i, hvornår på døgnet forbruget ligger. For at komme videre med energiarbejdet, er det nødvendigt at have data, der ikke bare viser forbruget i kommunens bygninger, men som også viser, hvornår på døgnet energiforbruget sker. Der er således brug for, at der i alle kommunens bygninger bliver opsat målere til fjernaflæsning på el, vand og varmeforbrug. Der er herudover brug for et program, der skal kunne håndtere og behandle de indkomne data. Programmet skal kunne sende månedlige rapporter til institutionsledere/bygningsansvarlige med oplysninger om energiforbruget på deres bygning. Oplysningerne skal den bygningsansvarlige blandt andet kunne bruge til at se, om der sker unødvendigt energiforbrug i løbet af døgnet. Programmet til elektronisk dataopsamling skal herudover kunne indstilles til advisering ved overforbrug. Hvis der for eksempel er større vandforbrug end normalt på grund af dryppende vandhaner eller rørbrud, sendes der besked til serviceleder/bygningsansvarlig. Systemet skal kunne generere rapporter til sammenligning af bygninger både inden for bestemte områder, generelt for alle bygninger, til CO² regnskab mm. Et sådant dataopsamlingsprogram har en etableringsomkostning på 3,3 millioner kr. for alle bygninger og en årlig omkostning på kr. Den årlige omkostning til programmet svarer til under 1 % af det årlige elforbrug. Der afsættes et engangsbeløb på 3,3 millioner i 2014 til etablering af fjernaflæsning. Den årlige udgift til programmet lægges ud til serviceområderne. En del af den besparelse den enkelte institution opnår ved at der indføres fjernaflæst forbrugsregistrering, betaler for driften af programmet. Ved at få registret forbruget i alle kommunens bygninger, kan man forholdsvis enkelt finde frem til de bygninger, der har for høje energiforbrug eller eventuelt har fejl på de tekniske installationer. Målet er at etablere elektronisk dataopsamling på el, vand og varme på alle kommunale bygninger i løbet af Opfølgningen på indkomne data udlægges til de enkelte institutioners serviceledere og bygningsansvarlige. Erfaringer fra andre kommuner viser besparelser på 5-8 % på varmeforbruget i bygninger over 1000 m² ved denne model. 2. Energisparekampagner Energisparekampagner er vigtige, fordi de skaber ekstra fokus på energiforbruget. Derved er det muligt at opnå brugernes forståelse for, hvordan de kan spare på energien, og at der er penge at hente, ved at spare på energiforbruget. Effekten fra energisparekampagner varer ikke ved, og skal derfor gentages jævnligt. 6
7 Der afholdes fremadrettet energisparekampagner 1 gang årligt skiftevis i 5 forskellige områder: Skole, børnehaver, administrationsbygninger, plejecentre, døgninstitutioner. Ligeledes afholdes der løbende efter behov kurser/workshops vedr. energioptimering for servicepersonalet. 3. Energimærkning og screening af kommunale bygninger Det er ifølge Lov om fremme af energibesparelser i bygninger lovpligtigt at energimærke alle kommunale bygninger over 250 m² hvert 7-10 år alt efter kategori. Alle kommunale bygninger, der er omfattet af reglerne, er blevet energimærket. Energimærkerne opdateres efter gældende regler. Herudover foretages der hvert andet år bygningsscreeninger af kommunens bygninger for at se tilstanden af bygningernes klimaskærm og tekniske installationer. Energimærkerne og bygningsscreeningerne danner sammen med oplysninger om de enkelte bygningers energiforbrug grundlaget for de energibesparende projekter, der udføres hvert år. 4. Eftersyn af ventilation- og varmeanlæg Det har stor betydning for energiforbruget og indeklimaet, at de tekniske installationer er tidssvarende, intakte og korrekt indstillede. Der er store besparelser ved korrekt indregulering af varme- og ventilationsanlæg. I øjeblikket står institutionerne selv for servicering af varme- og ventilationsanlæg. Der er stor forskel på, hvor højt de enkelte institutioner prioriterer eftersyn af varme- og ventilationsanlæg. Der udarbejdes i 2013 et fælles udbud med Jysk Fælles Indkøb vedrørende eftersyn af ventilationsanlæg, som Haderslev Kommune påtænker at deltage i. I 2014 udarbejdes udbud på eftersyn af varmeanlæg i Haderslev Kommunes bygninger. Det er et fremadrettet et krav at alle bygninger med varme- og ventilationsanlæg, indgår aftaler om eftersyn. Det gælder alle kommunale bygninger og bygninger med drift overenskomst med Haderslev Kommune. 5. Vedvarende energi og helhedstænkning Når man har gjort en indsats i den enkelte kommunale bygning for at nedbringe energiforbruget, skal man overveje anvendelse af vedvarende energi, så som solvarme, solceller, jordvarme og tilsvarende, hvor det er arkitektonisk forsvarligt samt økonomisk fordelagtigt. Økonomisk fordelagtigt beregnes efter simpel tilbagebetalingstid i forhold til levetid. Solceller på kommunale bygninger skal følge taghældningen og tagfladen. Hvis det drejer sig om fladt tag, kan der anvendes en hældning op til 20. Der skal ligeledes på ny og tilbygninger ind tænkes vedvarende energi så som solvarme, solceller, jordvarme og tilsvarende. Her kan man med fordel tænke integration af solceller i bygninger. Når der foretages arbejder på bygningernes klimaskærm og tekniske installationer, skal det generelt vurderes, om der er mulighed for ved samme lejlighed at udføre tiltag der reducerer energiforbruget og/eller forbedrer indeklimaet mht. lys-, lyd- og luftforhold. I forbindelse med energirenoveringer, hvor der skal foretages indgreb i ventilationsanlæg, varmesystemer, belysningsanlæg mv. skal der overvejes, om der i samme ombæring for eksempel skal skiftes lofter, når man opsætter belysning, der er placeret anderledes og har andre dimensioner end tidligere. Eller skifter ventilationsanlæg og skal have lofterne ned for at montere nyt ventilationsrør. 7
8 Haderslev Kommune arbejder på at udfase oliefyr i kommunale bygninger til mindre forurenende opvarmningsformer. Der anvendes kondenserende naturgas kedler. Hvor det er muligt anvendes der fjernvarme. I tilfælde hvor det giver mening, anvendes alternativ energi, for eksempel jordvarme eller lignende. 6. Administration af energibesparelser og projekter I henhold til energipolitikken fra 2009 ligger beslutningen om igangsættelse af et energibesparende projekt hos den enkelte institutionsleder, hvilket ofte har medført forsinkelser i projekterne. I henhold til den økonomiske model fra 2009-politikken, beholder institutionen selv 25 % af den beregnede besparelse, som et energiprojekt finansieret af den centrale energisparepulje giver, mens 75 % af den beregnede besparelse føres tilbage til den central energisparepulje. Modellen ændres, således at rentable energiprojekter skal gennemføres, og at det er energikonsulenten, der efter en drøftelse med den enkelte institution igangsætter projekterne. Det er på byrådsmødet d besluttet at fordelingen af energibesparelser, som følge af energibesparende projekterer, er 100 % til energipuljen og 0 % til institutionen, hvis projektet er finanseret af energipuljen. Hvis institutionens budget har medvirket til energiforbedringen, er fordelingen 75 % til energipuljen og 25 % til institutionen. De midler, der føres tilbage til energipuljen, anvendes til nye energiprojekter. 7. Ny- og tilbygning af kommunale bygninger For at sikre at fremtidige kommunale bygninger lever op til kommunens målsætninger om et lavt energiforbrug og en lav driftsøkonomi, stilles der følgende krav til kommunale ny- og tilbygninger: - Fremadrettet bygges nye kommunale bygninger eller tilbygninger i lavenergiklassen Ved nybyggeri og tilbygning over 200 m² skal ventilation opdeles, så hvert rum kan styres individuelt efter C0²-indholdet i luften. - Ved nybyggeri og tilbygning over 200 m², skal varmeforsyning opdeles, så hvert rum kan styres individuelt efter behov. - Der skal oprettes CTS (Central Tilstandskontrol og Styring) til styring af varme og ventilation ved nybyggeri og tilbygning over 500 m². Tilbygninger til bygninger, der i forvejen er med CTS, skal uanset størrelse oprettes med CTS og tilsluttes eksisterende CTS. 8. Leje/køb af bygninger For at sikre et acceptabelt energiniveau og acceptable energiomkostninger på de bygninger, Haderslev Kommune anvender, er det vigtigt at have nogle krav til de bygninger, kommunen lejer eller køber. - Fremadrettet, når der købes eller lejes bygninger til kommunale formål, skal energiklassen være D eller bedre. Hvis dette ikke er tilfældet, skal bygningen opgraderes hertil inden for 6 måneder efter købs-/lejedatoen. - Hvis bygningen er fredet skal energiklassen være E eller bedre. Skalaen Energimærket vises på en skala fra A til G, hvor A er det laveste energiforbrug og G det højeste. A er opdelt i A1 og A2. Kun de bedste lavenergibygninger kan få A1. 8
9 De bygninger kommunen er i besiddelse af spænder i energiklasse fra A2 til G. Her af ligger halvdelen fra E til G. I hovedparten af disse bygninger er der sket energiforbedringer. Det vil sige at hvis de blev energimærket i dag, ville energiklassen være bedre. 9. Indkøb De energiforbrugende produkter, vi køber, har stor indflydelse på energiforbruget og hermed energiudgifterne i vores bygninger. Det er derfor vigtigt allerede ved indkøb at gøre sig klart, hvor meget energi man vil betale for fremadrettet. Vi har på nuværende tidspunkt ingen regler for energirigtigt indkøb i kommunen. Alle institutioner, der anvender Haderslev Kommunes bygninger, er forpligtiget til fremadrettet at indkøbe energieffektivt udstyr i minimum energiklasse A. Der kan findes vejledning om indkøb af energieffektivt udstyr i Energistyrelsens indkøbsvejledning: Ved udstyr forstås: - kopi- og printudstyr - interaktive tavler og projektorer - hæve-sænke-borde - køl og frys - husholdningshvidevarer - storkøkkenudstyr - kølemontrer - forplejningsautomater. 10. Finansiering For at kunne opnå målene i denne energipolitik er der behov for, at der årligt afsættes et beløb til energiarbejdet. I 2014 og overslagsårene afsættes minimum 6 millioner kr. om året i en energisparepulje til udførelse af energioptimering på tekniske installationer, energisparekampagner, installation af vedvarende energi, aflønning af Haderslev Kommunes energikonsulent m.m. Til etablering af fjernaflæsning på alle kommunale bygninger og bygninger med driftsoverenskomst med Haderslev Kommune, samt oprettelse af bygningsenheder i dataopsamlingsprogram afsættes i 2014 et engangsbeløb på 3,3 millioner kr. 11. CO² regnskab Haderslev Kommune tager klimaproblematikken alvorligt, og indgår derfor en kontrakt som klimakommune, hvilket indebærer oprettelse af et CO² regnskab. Haderslev Kommune har på nuværende tidspunkt ikke noget CO² regnskab. Haderslev Kommune ønsker at være klimakommune, og vil derfor indgå kontrakt med Danmarks Naturfrednings Forening i Kontrakten forpligter Haderslev Kommune til at reducere CO² udledningen i kommunalt regi på bygninger med minimum 2 % hvert år i 5 år. For at indgå aftalen er det nødvendigt årligt at udarbejde et CO² regnskab. Dette kan gøres på det før omtalte program til fjernaflæsning af energiforbrug. 9
10 Handlingsplan for energitiltag i Haderslev Kommune - Indsatsområde 1 Aktivitet Tidsrum Udgift kr. eks. moms 2013 Afsætning af midler til 1. kvartal (er afsat) energibesparelser Vedtagelse af energistrategi for Haderslev Kommune Indgåelse af aftale som Klimakommune med Dansk Naturfrednings Forening 3. kvartal 4. kvartal Udbud på eftersyn af ventilationsanlæg kvartal 2014 Afsætning af midler til energibesparelser januar (ønskes) Ikrafttrædelse af reglen i energipolitikken om energirigtigt indkøb januar Ikrafttrædelse af reglen i energipolitikken om leje/køb af bygninger til kommunale formål januar Ikrafttrædelse af reglen i energipolitikken om nyog tilbygning af kommunale bygninger januar Oprettelse af fjernaflæst energidataindsamling på kommunale bygninger Opstart af CO² regnskab Udbud på eftersyn af varmeanlæg 2015 Afsætning af midler til energibesparelser 2016 Afsætning af midler til energibesparelser 2017 Afsætning af midler til energibesparelser (ønskes) kvartal kvartal januar (ønskes) januar (ønskes) januar (ønskes) 10
11 2018 Afsætning af midler til energibesparelser januar (ønskes) 11
12 Indsatsområde 2: Kommunens indsats ved energioptimering af privatboliger og erhvervsbyggeri Overordnet målsætning for indsatsen i privatboliger og erhvervsbyggeri Med udgangspunkt i arbejdet i 17 stk.4 udvalgets arbejde med energirigtigt byggeri, er det Haderslev Kommunes målsætning i samarbejde med Haderslev Erhvervsråd at motivere og engagere lokale virksomheder og private borgere til at tænke energirigtigt i forbindelse med renovering af eksisterende ejendomme. Sådan når vi målene: 1. Ved at samarbejde på tværs af organisationer - energiråd. 2. Ved formidling af energiforslag borgeroplysning. 3. Ved at efteruddanne håndværkere faglige kompetencer. Energiråd Haderslev Kommune ønsker i samarbejde med Haderslev Erhvervsråd, og som en del af fokuseringen i erhvervsfremmesamarbejdet, at der nedsættes et Energiråd. Dette energiråd er tænkt som et offentligt/privat innovationssamarbejde (OPI-samarbejde) med et bredt fokus rettet specielt mod energirigtig og bæredygtig byggeri og tiltag. Etableringen af Energiråd med blandt andet afvikling af årlige energidage/energimesser forankres i Erhvervs- og Borgerservice, Teknik og Miljø, og foregår som en del af samarbejdet med Haderslev Erhvervsråd. Det skal bemærkes, at der aktuelt afholdes forskellige energiarrangementer i løbet af året, og at der herfor er behov for en koordinering i forbindelse med afholdelse af årlige energidage. Det er her vigtigt at arbejde med synergier og fokusering i forhold til indsatsen. Her kan eksisterende initiativer være gode udgangspunkter for en samlet, forstærket og målrettet indsats. Borgeroplysning Energivejledning i Haderslev Kommune er en central og afgørende mulighed for at komme godt i gang med en neutral og brugerrettet informations- og inspirationsindsats i forhold til energirigtigt byggeri i Haderslev Kommune. Med Haderslev Kommune som geografisk indsatsområde skal der etableres en forening/juridisk enhed i Erhvervsråds regi, hvor der ansættes en energikonsulent, der kan tilbyde borgerne en uvildig/interesseneutral energirådgivning i forbindelse med energirenovering af boliger. Fokus vil primært være på de individuelt ejede boliger. Rådgivningen skal baseres på den rigtige løsning for netop den enkelte husejer, både i forhold til energibesparelser og økonomi. Haderslev Kommune vil ligeledes i samarbejde med lokale virksomheder jævnligt udgive guider/pjecer med oplysninger til borgerne om muligheder vedr. energibesparelser. Guider/pjecer vil være tilgængelig på Haderslev Kommunes hjemmeside samt i fysisk form på biblioteker, i Borgeservice og i Teknik og Miljø. Initiativet indgår som et vigtigt element i den netop igangsatte erhvervsfremmeindsats, og dermed være med til at koble mange forskellige interessenter sammen til fordel for såvel den enkelte borger/bruger af energivejledningen, som for rådgivere, håndværksvirksomheder, producenter af forskellige slags tekniske og bygningsmæssige energielementer, pengeinstitutter, forsyningsselskaber med flere. Der afsættes i 2014 og årene fremover 1,5 million årligt til opfølgning på anbefalingerne fra 17 stk. 4 udvalget for energi. 12
13 Faglige kompetencer Haderslev Kommune ønsker i samarbejde med VEU-CENTER SYD/Bygruppen og erhvervslivet at gøre en indsats i forhold til kompetenceudvikling af virksomheder og håndværkere i forhold til Energirigtigt byggeri både i forhold til det konkrete faglige og i forhold til samarbejde og kommunikation med kunden i centrum. Der er igangsat tre forskellige energikurser henvendt til lokale håndværkere. Kurserne udbydes i det omfang der er efterspørgsel på dem. Financeringen af kurserne står håndværksmestrene selv for. For ledige er der mulighed for tilskud. Projektet har fokus på uddannelse og beskæftigelse med det formål at fastholde og gerne udvide beskæftigelsen og virksomhedernes antal. Projektet er igangsat med afsæt i de lokale uddannelsesinstitutioner og i samarbejde med repræsentanter for fagforening, virksomheder og Haderslev Kommune. Økonomiudvalget har den 14. august 2012 bevilget kr. som dækker omkring halvdelen af projektets opstart. 13
14 Handlingsplan for energitiltag i Haderslev Kommune Indsatsområde 2 Aktivitet Tidsrum Udgift kr. eks. moms 2013 Afsætning af midler til 1. kvartal (er afsat) fremme af energibesparelser Oprettelse af energiråd kvartal Ansættelse af uvildig energikonsulent Igangsættelse af energikurser til håndværkere kvartal 1.kvartal (er afsat) 2014 Afsætning af midler til fremme af energibesparelser Kurser til håndværkere januar kvartal Energirådgivning til borgere 1.-4.kvartal Energidage/Energimesser Udgivelse af energiguide/energipjece 2015 Afsætning af midler til fremme af energibesparelser Kurser til håndværkere januar Energirådgivning til borgere Energidage/Energimesser Udgivelse af energiguide/energipjece 2016 Afsætning af midler til fremme af energibesparelser Kurser til håndværkere januar Energirådgivning til borgere Energidage/Energimesser Udgivelse af energiguide/energipjece 14
15 2017 Afsætning af midler til fremme af energibesparelser Kurser til håndværkere januar Energirådgivning til borgere Energidage/Energimesser Udgivelse af energiguide/energipjece 2018 Afsætning af midler til fremme af energibesparelser Kurser til håndværkere januar Energirådgivning til borgere Energidage/Energimesser Udgivelse af energiguide/energipjece 15
16 Indsatsområde 3: Energi i forbindelse med nybyggeri i Haderslev Kommunen Overordnet målsætning for nybyggeri i Haderslev Kommune Det er Haderslev Kommunes ønske, at fremtidssikre nye byggerier med hensyn til fremadrettede energikrav. Samt at optimere energiudnyttelsen og mindske CO 2 udledningen fra varmeforsyningen i det omfang, det er teknisk og økonomisk muligt. Sådan når vi målene: 1. Ved at udlægge områder i forhold til fremtidige energikrav lavenergigrunde. 2. Ved kortlægning af energiproduktion varme- og energiplan. Lavenergigrunde Haderslev Kommune arbejder på at udlægge nye byggeområder, der tager hensyn til de fremtidige energikrav for bygninger. Der peges i planlægningsudvalget på følgende 5 områder: 1. Vesterriis BO Nederbyvænget BO Ejsbøl BO Rosenbakken nyt arealudlæg 5. Vojens nord Områderne er udvalgt for at sikre, at man nu og i fremtiden har de mest optimale forhold med hensyn til placering, vind- og solforhold, til at bygge lavenergi- og passivbyggeri. Varme- og energiplan I marts 2012 indgik regeringen en bred energiaftale med ambitiøse energipolitiske initiativer for perioden Med aftalen bekræftes at et bredt flertal i Folketinget er enigt om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler senest i 2035 indenfor el- og varmeforsyningen. Haderslev kommune vil i 2013 udarbejde en varme- og energiplan. Planens overordnede formål bliver at etablere et opdateret grundlag for beslutninger omkring den fremtidige varmeforsyning i kommunen, der understøtter regeringens energipolitiske mål. Varme- og energiplanen kommer primært til at fokusere på følgende elementer: Beskrivelse af status for varmeforsyningen, herunder kortlægning af energiproduktion og forbrug for fjernvarme og individuel opvarmning. Overordnet beskrivelse af varmeforsyningens udviklingsmuligheder i lokalområderne og for fjernvarmeselskaberne. Analyse af fremtidsscenarier for fjernvarmeselskaberne. Udformning af forslag til vision, mål og handleplan Energibalance og basisfremskrivning af behov, brændselsforbrug og CO 2 udledning for varme og el. Varme- og energiplanen forventes vedtaget i efteråret
17 Handlingsplan for energitiltag i Haderslev Kommune Indsatsområde 3 Aktivitet Tidsrum Udgift kr. eks. moms 2013 Vedtagelse af varme- og energiplan 4.kvartal
18 Teknik og Miljø Kommunale Ejendomme Rådhuscentret Vojens 18
Anbefalinger og afrapportering til byrådet.
17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:
Læs mereMed baggrund i FN s verdensmål vil vi bidrage til klimaindsatsen ved at fokusere på energibesparelser i kommunale bygninger. - Borgmester HP Geil -
Med baggrund i FN s verdensmål vil vi bidrage til klimaindsatsen ved at fokusere på energibesparelser i kommunale bygninger. - Borgmester HP Geil - Energipolitik - For kommunale ejendomme i Haderslev Kommune
Læs mereEnergipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme
Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje
Læs mereNotat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010
Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en
Læs mereKL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger
KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereStatus for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune
Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017
KLIMAKOMMUNE ODSHERRED 2017 - HANDLEPLAN FOR REDUKTION AF CO2-UDLEDNING I ODSHERRED KOMMUNE Billede Marianne Diers. Hvorfor en handleplan? Odsherred Kommune har i 2010 indgået en klimakommune-aftale med
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereMARTS 2016 ENERGIPOLITIK. Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1
MARTS 2016 ENERGIPOLITIK Energipolitik for ALBOA // 03.2016 1 Indhold ALMEN BOLIGORGANISATION AARHUS Vestergårdsvej 15 8260 Aarhus Telefon 87 406 700 Fax 87 406 701 post@alboa.dk www.alboa.dk CVR 29462518
Læs mereEVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015
EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet
Læs mere- alternativer til oliefyr
Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereBygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2
Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereFAKTA Energi. Lovgrundlag
Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereByggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15
Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet
Læs mereEnergirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.
Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2016 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes langsigtede mål... 2 Målsætninger for 2016... 3 CO 2 opgørelse 2016... 4 Energiforbrug
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereGrøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013
Grøn omstilling gennem partnerskaber, 15. november 2013 Henning Donslund, Leder af Sekretariatet for VE / Energisekretariatet Ringkøbing-Skjern Kommune Hvordan kan kommunen spille en aktiv rolle? Med afsæt
Læs mereIndstilling. Investeringer i energioptimeringer i Børn og Unge. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Der er i Børn og Unges budget afsat 58,1 mio. kr. til investeringer
Læs mereUdskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?
Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereKlimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune
Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,
Læs mereENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER
ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre
Læs mereVarde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune
Varde Kommune CO2 opgørelse 2015 Klimakommune CO2 opgørelse 2015 År 2015 CO2 Udledning [Ton] Besparelse Elforbrug 1.506 9 % Varmeforbrug 6.577 26 % Transport 1.832-1,2 % Andet* 708 2,9 % I alt 10.623 18,8
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereTiltag Start Opfølgnings- Slut Økonomi. Etablering af lokalt grønt virksomhedsnetværk og eksponering af virksomheder i netværket
Bilag 2. Forslag til Klimaplan 2030 Implementering af handlinger Flere af handlingsplanens indsatsområder er allerede igangsat. Det gælder bl.a. den løbende indsats for el- og varmebesparelser i kommunale
Læs mereGrønt Regnskab Overordnede tendenser
Grønt Regnskab 2013 Overordnede tendenser Intro Målet for 2013 er nået! Investeringer og uddannelsesplaner har båret frugt og forbruget af el, varme og vand er faldet. Til gengæld står vi med et paradoks,
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereEnergi i Egedal de kommunale ejendomme
Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereKlimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2013 Statusrapport for forbrugsåret 2013 Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO 2 udledningen med 2 % om året frem
Læs mereHvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer
Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og
Læs mereMiddelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune
Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereSvendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard. Offentlig / privat partnering
Svendborg Kommunes Innovative Energispareprojekt 2012 2018 V. Kristian R. Bernhard Offentlig / privat partnering Hvor stod Svendborg Kommune i 2012? De tekniske forbedringer er gennemført ca. 80 % CTS
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Pæregrenen 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders
Læs mereKlima- og Energipolitisk Udvalg
Klima- og Energipolitisk Udvalg Torsdag den 02.09.10 kl. 17:00 i mødelokale 6-7 Medlemmer: Hans Barlach (C) Niclas Bekker Poulsen (A) Kai O. Svensson (F) Gert Poul Christensen (O) Lars Kilhof (V) Side
Læs mereEPC Seminar i Hamar, 15. Marts EPC i Danmark. Nils Daugaard, EC Network
EPC Seminar i Hamar, 15. Marts 2018 EPC i Danmark Nils Daugaard, EC Network Introduktion 43,094 km 2 Danmark 5.5 millioner mennesker 98 kommuner 5 regioner, med begrænset rolle indenfor energi Energi &
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs merelundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING
lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereTjen penge på energirenovering
Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du
Læs mereBilag I - Kravspecifikation
Bilag I - Kravspecifikation Udbud af elektricitet Februar 2014 15. november 2013 Side 1 1 Generelle krav til delydelse (a) og (b) Den udbudte rammeaftale omfatter følgende ydelser (samlet benævnt Ydelsen
Læs mereDen aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri
Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger
Læs mereEjendoms- og Arealudvalget
Referat Dato: Onsdag den 28. august 2013 Mødetidspunkt: 16:15 Møde afsluttet: 16:40 Mødelokale: Medlemmer: Atletikklubbens klublokale. Anders Wolf Andresen, Steen Ørskov, Arne Bech, Mikkel Dencker, Ømer
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT
ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.
Læs mereCO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune
CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereRedegørelse Center for Ejendomme og Byggesager -Energiprogrammet KMU
Redegørelse 2016 Center for Ejendomme og Byggesager -Energiprogrammet KMU 18.01.17 Indholdsoversigt Indledning s. 3 Total Energibesparelse s. 4 Økonomi på energiområdet 2016 s. 5 De enkelte tiltag s. 6-12
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereByggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger
Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer
Læs mereEnergiledelse Hvordan kommer vi i gang?
Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?
Læs mereEnergibesparelser i etagebyggeri. Janus Hendrichsen, Energitjenesten København
Energibesparelser i etagebyggeri Janus Hendrichsen, Energitjenesten København Janus Hendrichsen Energitjenesten København Energimærkekonsulent, Bedre bolig rådgiver Energitjek i en- og flerfamilieboliger,
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereFakta om energimærkning af nybyggeri
N y b y g g e r i Fakta om energimærkning af nybyggeri Gældende fra 1. januar 2007 Energiregler for nybyggeri Bygninger er en af de største energislugere i samfundet. Mellem 30 og 40 procent af Danmarks
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereENERGIHANDLINGSPLAN FOR KOMMUNENS BYGNINGER
ENERGIHANDLINGSPLAN 2018-2025 FOR KOMMUNENS BYGNINGER Gentofte Ejendomme September 2017 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 4 Indledning... 5 Hvor langt er vi?... 5 Hvad er potentialet?... 5 Hvordan gør vi?...
Læs mereEnergistrategi Evaluering 2013
Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereGrøn styring i Rødovre Kommune
GRØNT REGNSKAB 2016 Indhold Indhold... 2 Grøn styring i Rødovre Kommune... 3 Grundlag og begreber... 3 Målsætninger og resultater... 4 Arealudviklingen... 4 Varmeforbrug... 6 Elforbrug... 8 Solceller...
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereGastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik
1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for
Læs mereBBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereDialogbaseret borgerkommunikation
Dialogbaseret borgerkommunikation SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri Frederikshavn Kommune Landsbymodellen 1:1 SmartCityDK Projektprogram 2 Energirigtig byggeri vil via samarbejde, viden
Læs mere