Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik."

Transkript

1 Oversigt over de bornholmske Juradannelsers Stratigrafi, og Tektonik. Af KAJ HANSEN. De bornholmske Juradannelser har helt fra ØRSTEDS og ESMARCHS Dage været Genstand for talrige Undersøgelser af saavel danske som fremmede Geologer, uden at dog en samlet og udtømmende Behandling af dem foreligger endnu. Baade FORCHHAMMER (1837), GRÖN- WALL (1916), MALLING (1920) og HÖHNE (1933) har i Tidens Løb opstillet forskellige Inddelingsskemaer, der afviger betydeligt indbyrdes. Fælles for GRÖNWALL og HÖHNE er det, at de henfører samtlige Forekomster til Ehæt eller Lias, medens MALLING fordeler dem over saavel Rhæt som hele Juraperioden og endog henfører nogle til det ældste Kridt. Det bedste Overblik over de bornholmske Juradannelsers Udvikling faar man ved at se paa deres Udbredelse i Terrænet, idet der da kan skelnes mellem 3 Hovedudbredelsesomraader nemlig: (se Kortet rig. 1). I) Egnen fra Bagaa mod Syd langs Vestranden af Nykerslettens Kridtomraade, Vest om Kaolinfeltet og videre mod Syd, Vest om det sydhge Kridtomraade ud til Sydkysten ved Korsodde. II) Egnen fra Robbedale langs Kridtets Østside til Madsegrav og derfra mod Øst til Sose. III) Nykerslettens Jurafelt, der strækker sig langs Graniten Øst og Nord om Kridtet og ud til Kysten meuem Løvka og Hasle. Hertil kommer saa de tre mere isolerede Omraader, nemlig Munkerupleret. Leret ved Holsterhus og KaoMnlagene ved Salenebugten V. f. Gudhjem, der i hvert Fald af GRÖNWALL regnes til Rhæt Liasdannelserne. I. Bagaa Rønne Korsodde Omraadet. Lagserien i dette Omraade kunde passende kaldes Bueserien, da den indeholder de saakaldte Jespersenske Buelag. Det bedste /'

2 460 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. K-.."'" //À Flg. 1. XXXX Bueseriens marine Afdeling. ( Jespersens Granithorst. Li og L2 Rønne Lervarefabriks gamle og nye Grav. I Buesystemets labile Omraade. II Robbedale-Sose Blokken. III Nyker Blokken. Overblik over denne Serie faar man ved Betragtning af Profilet gennem Teglværksgravene ved Rønne. (Fig. 2). Ude ved Kysten langs Galløkken træffer man Syd for Kastelsodde

3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 461 smukke Profiler i Ler- og Sandlag med linseformede Partier af Lerjernsten, der indeholder Rester af Planter, Kullag og en Brak- ^a,ndsm.ua\ingcardiniafollini.liaigene hælder her svagt mod Vest. Østligere træffer man i Rønne Teglværks Lergrave Ugeledes ^Ferskvands- euer æstuarine Lag med Kul. Disse hælder imidlertid mod Øst. Endnu østligere træffer man i Rønne Lervarefabriks nye Grav, der Ugger lige Syd for Rønne-Aakirkeby Landevej, Ler og Sandlag med Lerjernstenslinser, der indeholder en marin Fauna, hvis Alder MALLING sætter til Lias y. (MALLING 1914). Paa Grundlag af nye FossiKund hævder HÖHNE, at de yngste Lag her i Graven maa henføres til Lias Ô. Lagene hælder ogsaa her mod Øst og staar stejlere end i Teglværkets Lergrave. Endelig træffer man i Rønne Lervarefabriks gamle Grav lige ved Rønne Østre Station stejltstillede, næsten lodrette Ler- og Sandlag med Planteforsteninger og en Ferskvandsfauna, som MALLING henfører til Wealden. Da Lagene i Lergravene alle hælder mod Øst, kan man saaledes foretage følgende Inddeling. (MILTHERS 1930). Øvre Umniske Afdeling. Marine Afdeling. Nedre limniske Afdeling. MALLING har tidligere vist (1914), at den marine Serie 3 Si y ^ tri o I» 3 «k» re 'I " S; Ï "" Vvil -S«" '"} i Tifnnt.1 :Ï3 T^fnitt i rt ^atrfa fof ir o it It t>t-iki itfvarefahttki "> ^ ^

4 462 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. kan følges som en sammenhængende stratigrafisk Zone fra Mundingen af Vellengsaa, nordpaa over Rønne Lervarefabriks nye Grav og videre til Klinten ved Telegrafbaaken N. f. Nebbeodde, hvorfra den fortsætter i de Jespersenske Buer, Hvideoddebuen, Rosmannebuen og den tredie halve Bue ved Blykobbe Aa. Senere har ROSENKRANTZ fundet den marine Afdeling i Nordvæggen i Hasle Klinker og Chamottefabriks Grav Syd for Bagaa (ROSBNKEANTZ 1939); denne danner saaledes den nordlige Halvdel af Blykobbebuen. Lagenes Hældning svinger paa hele Strækningen mellem NØ og SØ, altsaa ind mod Granitterrænet. Den øvre limniske Afdeling kommer frem paa Sydkysten paa Vestsiden af Korsodde, hvor der tidligere gravedes Ler. (JESPER SEN 1865). FORCHHAMMER angiver (1837) herfra to Kulfløtser. Hældningen opgives til mod SØ (JESPERSEN 1869). Videre ses denne Afdeling i Vellengsaa, hvor den overlejres af Kridtet. Ogsaa her staar Lagene lodrette eller er endog noget overkippede (RAVN 1921). Nord for Rønne Lervarefabriks gamle Grav kender man den øvre limniske Serie N. f. Hvideodde (FORCHHAMMER 1837), i JES PERSENS gamle Kulværk ved Sorthat og i den østlige Ende af Lergraven S. f. Bagaa (ROSENKRANTZ 1939). Lagene stryger her NNV SSØ og fortsætter Syd for Blykobbeaa, hvor de møder et nyt System med Strygning NØ SV (FORCHHAM MER 1837). Disse Strygningsretninger svarer ganske til Retningen i den marine Afdelings Buer ude ved Kysten. I Blykobbe Aas Dal SV f. Risenholm fandt GRÖNWALL (1916), at Juradannelserne staar stejlt hældende 75 mod S. og tilsyneladende overlejrer de ligeledes stejltstaaende Kridtlag. Paa Grundlag af dette mener GRÖNWALL, at Juradannelserne er skilt baade fra Kridtet og fra Graniten ved Forkastninger, og at de abnorme Lejringsforhold skyldes Udpresning paa Grund af Vægten af de overliggende Masser. GRÖNWALL er her helt i Overensstemmelse med Datidens Opfattelse, naar han mellem to ved hinanden nærliggende Lokaliteter med Aflejringer af stor Aldersforskel, anbringer en Forkastning, og forklarer det, at de to i Alder meget forskellige stratigrafiske Niveauer nu ligger i samme Højde ved vertikale Forskydninger langs denne Forkastningsspalte og overhovedet ikke regner med horisontale Sammenpresninger; men som HADDING gør opmærksom paa, fører dette ikke til Oppresning og Overkipning (HADDING 1933). Jura og Kridtlagenes stejltstaaende Lejringsforhold langs Randen af Knudskerplateauet ved Risenholm faar dog sin naturligste For-

5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 463 klaring ved at antage, at de er presset ind mod Granithorsten ved et horizontalt Tryk og derved er overkippede paa lignende Maade, som RAVN har paavist det for Jura og Kridtlagene i Vellengsaa, (RAVN 1921) og som man ogsaa kender det fra Juraaflejringerne i Sydøstskaane. Juraforekomsten ved Risenholm maa derfor antagelig betragtes som et Led i det dislocerede Buesystem, og da den direkte overlejres af Kridtet, maa den antagelig henføres til Buesystemets øvre limniske Afdeling. Den øvre limniske Afdelings Alder er noget vanskeligere at bestemme nøjere. Det kan med Sikkerhed siges, at den i hvert Fald er yngre end Lias y og muligvis ogsaa end Lias b. Derimod er det ganske uvist, hvor langt den rækker frem i Tiden. GEÖNWALL henfører den til mellemste Lias. MALLING henfører Lagene ved Sorthat til Dogger, uden at det dog kan ses hvilket Grundlag, han har for denne Tidsfæsteise. Lagene i Rønne Lervarefabriks gamle Grav henfører han paa Grund af Fossilindholdet til Wealden. Dette giver saaledes en øvre Grænse for denne Afdelings Alder. Ved Stampeaa overlejres den diskordant af det cenomane Basalkonglomerat, der indeholder Gaultforsteninger paa sekundært Leje. Derimod kan man intet sige om, hvorvidt der foreligger en ubrudt Sedimentation i hele Tidsrummet fra Lias b til Wealden, eller om der er en euer flere Lakuner i Lagserien. En Sammenligning med Lagserien langs Kysten mellem Madsegrav og Homandshald synes dog nærmest at tale til Gunst for det første Alternativ. HÖHNE henfører Lagene ved Sorthat og Korsodde til nederste Del af Lias /3, men dette er i hvert Fald forkert. De maa under alle Omstændigheder være yngre end den marine AfdeUng. Den nedre limniske Afdeling omfatter Ler og Sandlagene langs Kysten mellem Onsbæks Munding og Ormebæk og fortsætter derpaa mod Nord i Rønne Teglværks Grave for atter at komme ud til Kysten ved Nebbe Odde Nord for Rønne. Hældningen i dette Kompleks stemmer ganske overens med Hældningen i den østfor liggende marine Afdeling og er saaledes østlig. Ler og Sandlagene med Cardinia follini i Strandklinten langs Galløkken fra Ormebæk og til N. f. Rønne Havn har derimod en svag vestlig Hældning. MALLING anser dem for at være ældre end Lagene i Rønne Teglværk og GEÖNWALL mener, (1916) at de er skilt fra den egentlige Bueserie ved en Forkastning. Dette motiveres med, at Leret ved Ormebækkens Udløb er gennemsat af Glideflader. Dette

6 464 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. kan dog ogsaa skyldes andre Aarsager og er ikke noget absolut sikkert Tegn paa, at der foreligger Forkastninger. HÖHNE tyder den varierende Hældning som Følge af en Foldning, saaledes at Lagene ved Galløkken og i Teglværksgravene danner henholdsvis den vestlige og den østlige Flanke af en Antiklinal. (Fig. 2). Denne Forklaring kan i hvert Fald ikke afvises som usandsynlig. Nord for Nebbe Odde træffer man først den nedre limniske Afdeling i Bagaa, hvor ROSBNKEANTZ mener, at Lagene i Nordvæggens vestlige Ende hører til Nedre Lias. Bagaafloraen, der blev beskrevet af BARTHOLIN (1892 og 1894) og MØLLEE (1902, 1903), er af en stratigrafisk meget heterogen Sammensætning og kan derfor ikke bruges til Bestemmelse af Lagenes Alder. Den gamle Bagaa Lergrav,, (den nu vandfyldte Smaragdsø) ligger N. f. Bagaas Munding. Lagene stryger og hælder parallelt med Lagene i den nye Lergrav Syd for Aaen og falder ind under disse. De er altsaa ældre end de ældste Lag i den nye Grav og maa derfor henføres til den nedre limniske Afdeling. GRÖNWALL hævder, at der under Begrebet Bagaafloraen, der blev beskrevet af BARTHOLIN, skjuler sig en Sammenblanding af Materiale fra den gamle Bagaa Lergrav (Nedre limniske Afd.) og fra Hasle Kulværk (Løvka), der hører til den øvre limniske Afdeling. (Se Side 468). BOSENKRANTZ hævder yderligere, at MØLLERS Materiale stammer ' dels fra den vestlige Ende af Bagaa nye Grav (Nedre limniske Afd.), dels fra samme Gravs østlige Ende (Øvre limniske Afd.). Det er da ikke saa underligt, at man i Bagaafloraen finder Former fra baade nedre og øvre Lias. Den nedre limniske Afdelings Alder kan bestemmes med ret stor Sikkerhed. Den maa under alle Omstændigheder være ældre end den marine Afdeling og saaledes ældre end Lias y. HAREIS er yderhgere ved Sammenligning mellem Floraen i Scoresbysund, Skåne og Bornholm kommet til det Resultat, at rhætiske Aflejringer ikke forekommer paa Bornholm (HARRIS 1937). Efter dette kan den nedre limniske Afdeling saaledes kun være Lias a og ß. IL Omraadet mellem Robbedale Vellengsby Madsegrav Sose. Medens Udredningen af Lagfølgen, og de enkelte Lokaliteters Placering i denne ikke voldte synderlige Vanskeligheder for Buesystemets Vedkommende, ligger Sagen langt vanskeligere for det Omraade, der ligger Øst for Kridtet mellem Robbedale og Sose. Af Forekomsterne her medtager MALLING i sit Skema kun Sandstenen ved Homandshald, Robbedalegruset og Vellengsbyleret, medens HÖHNE forsøger at faa ogsaa en Række andre Lokaliteter med i Skemaet. ' Lettest hgger Forholdene langs Stranden mellem Madsegrav og Lilleaas Munding. Her har man en nogenlunde sammenhængende Lagserie svarende til Buesystemets.

7 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1939]. 465 Ved Homandshald staar en stærkt jernholdig Sandsten. Her har man engang fundet et Ammonitfragment, og MALLING henfører derfor denne Sandsten tu den marine Afdehng og Lias y. Vest herfor ses i Strandklinten en Række vekslende Sand og Lerlag med Kul. Det Hele hælder mod Vest og overlejres ved Madsegrav diskordant af Kjidtet. (RAVN 1925). Denne Lagserie synes nærmest at svare til Buesystemets øvre limniske Afdeling. Øst for Homandshald træffer man stadig Ler og Sandlag med vestlig Hældning. Leret er nogle Steder graat og temmelig lyst, andre Steder helt sort. Disse Lag kan følges nogenlunde sammenhængende til Østkanten af Plantagerne. Herfra ud til Sose Odde er Skrænterne derimod stærkt tilskredne og vegetationsklædte, men paa Østsiden af Sose Odde graves der Ler til Keramikfabrikkerne i Rønne. I denne Grav ser man en stadig Vekslen af Ler- og Sandlag. Leret indeholder Planterester og Aftryk af Anodonta, hvilket tyder paa, at de er afsat i Ferskvand. Nederst i Klinten kommer et Kullag, og under, det findes hvidt Sand. Det vil være rimeligst at antage, at denne Lagserie i Kystklinten mellem Homandshald og Sose Vig svarer til Buesystemets nedre limniske Afdeling. Dette stemmer for saa vidt godt med MALLINGS Angivelser, derimod kun delvis med HOHNES Opfattelse. Dog er hans Lokalitetsangivelser ganske overordentlig ufuldstændige og lette at misforstaa, idet nogle af de Lokaliteter, han betegner som liggende Vest for Sose Odde, ganske vist ligger Vest for denne, men helt ude meuem Madsegrav og Homandshald, d. v. s. mere end 3,5 km Vest for Sose Odde. Af de andre Forekomster i dette Omraade forsøger GRÖNWALL kun at tidsfæste'vellengsbyleret og Robbedalegruset. Vellengsbyleret er paa Grund af sit Indhold af Planteforsteninger af HJORT (1899) henført til Rhæt og paralleliseres med Pàlsjofloraen N.f. Helsingborg i Skåne. Da imidlertid Grænsen mellem Rhæt og Lias i Nordvestskåne nu trækkes ved Overkanten af den øvre KuKløts i Gruberne, kommer Pàlsjofloraen nu til at hører til nedre Lias (TKOEDSSON 1934), og som Følge deraf rykker Vellengsbyleret ogsaa op i Nedre Lias og maa paralleliseres med Buesystemets nedre limniske Afdeling. Robbedalegruset har i Tidens Løb været flyttet rundt i det stratigrafiske Skema. JESPERSEN henfører det til Tertiær og JOHN- STETJP ansaa det for at høre tu Diluviet. Baade GRÖNWALL og MALLING henfører det til Rhæt og mener, at det direkte overlejrer Vellengsbyleret. GRÖNWALL mener yderligere, at den jernholdige Sandsten ved Homandshald og paa Vestsiden af Sose Odde er en

8 466 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. Indlejring i Robbedalegruset. Dette kan imidlertid næppe være rigtigt, da Robbedalegruset i saa Fald skulde æqvivalere baade hele den nedre limiske Del af den marine Afdeling og tillige forekomme i den øvre limiske Afdeling. En noget lignende Opfattelse fremsætter HÖHNE, idet han mener, at hele Strøget fra Robbedale til Sose repræsenterer en Deltaaflejring, afsat af Floder kommende fra Nord. Kysten har gaaet <j,nt'''\»p«fig. 3. Vellengsaa nedenfor Vellengsby. 0 ^V ved Homandshald, hvor man har Spor af marine Aflejringer, og det hele henfører han til Lias ß ô. Vellengsbykomplekset betragter han som en hævet Kipskolie begrænset af Forkastninger. Denne Opfattelse savner dog en nærmere Begrundelse, og kan vanskelig forenes med den konstante vesthge Hældning i Kystprofilet med marine Lag over- og underlejret af limniske. Lejringsforholdene ved Vellengsby er følgende (Se Kortskitsen Fig. 3). Paa Lok. 1. NV. f. Hyssergaard staar Sandsten, hvis Alder er noget usikker, og paa Lok. 2 har man i samme Niveau hvidt Kvartssand med tynde Lerlag i den øverste Del. (KAJ HANSEN 1936) Sandgravens Overflade ligger i Kote 31,5 m o. H. Bunden i ca. 28 m. Lagene hælder svagt mod S. Lok. 3. ligger paa Vellengsaaens Nordskraaning. Her graves for Tiden sort og graat Ler med Kulstumper helt imprægnerede med Svovlkis. Lerets Overflade ligger i Kote 26 m o. H. og Aabunden i Kote 20 m. Paa Lok. 4 staar i Aaens nordlige Skrænt fint Kvartssand. Overfladen ligger i Kote 21 m o. H. og Aaens Bund 20 m o. H. GEÖNWALL henfører dette Sand til Robbedalegruset og angiver yderligere, at der 300 m ovenfor Amager Bro ligeledes staar Robbedalegrus og Melsand i Aaskrænten. Hvis man regner med, at Lagene i hele Robbedale Sose Om-

9 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 467 raadet stryger omtrent parallelt med Grænsen mellem Jura og Kridt, og hælder svagt mod Sydvest, hvilket synes at bekræftes af Hældningsmaalinger paa samtlige Lokaliteter, ligger den " sidste af GÉONWALL opgivne Lokalitet saa tæt ved Kridtet, at den maa henføres til den øvre limniske Afdeling, medens Vellengsbyleret og det overlejrende Sand paa Lok. 1 maa henføres til den nedre limniske Afdeling. GKÖNWALL antager ganske vist, at Kridtet i Vellengsaa N. f. Arnager Bro hviler direkte paa nederste Lias, men saafremt MALLINGS Henføren af Jernstenen ved Homandshald til Lias y er rigtig, maa Kridtet ved Madsegrav, og antagelig ogsaa i Vellengsaas mellemste Løb hvile diskordant paa den øvre limniske Afdeling. Da HÖHNE opgiver, at han har fundet Robbedalegrus i Forbindelse med Lerlag i Sandgravene i Nærheden af Robbedale; og da han yderligere opgiver Robbedalegrus fra Strandklinten mellem Homandshald og Madsegrav, maa man antage, at Robbedalegruset ikke er knyttet til en bestemt stratigrafisk Horizont, men er en Faciesbetegnelse, for visse Sand og Gruslag, der kan forekomme paa meget forskellige stratigrafiske Niveauer i Juradannelserne, og det bør derfor helt udgaa af det stratigrafiske Skema. De øvrige Smaaforekomster af Sand og Lerlag ved Dalegaarde og Sosegaard er man ganske ude af Stand til at tidsfæste nøjere. III. Nykerslettens Juradannelser. Disse danner et kileformet Parti mellem Graniten og Kridtaflejringerne og er meget lidt fremme i Dagen. Længst mod SØ. kendes mesozoiske Lag fra Rønne Vandværks Boringer ved EUebygaard. I den nordøstligste af disse hviler de paa Graniten i en Dybde af 30 m. Lagene synes nærmest at ligge vandret og ganske uforstyrrede. De indeholder talrige Exemplarer af Mytilus, hvilket GEÖNWALL anser for et Tegn paa, at de er afsat i Brakvand. MALLING henfører dem til Wealden og paralleliserer dem med Lagene i Rønne Lervarefabriks gamle Grav. De skulde saaledes sidestilles med Buesystemets øvre limniske Afdeling, og denne synes saaledes her at hvile direkte paa Graniten. Noget nordligere ved Nyker Mejeri kender man ogsaa Ler og Sandlag fra Boringerne, heller ikke her er der noget Tegn paa, at de ligger forstyrrede. Ogsaa her ligger de direkte paa Graniten. Yderligere kender man Ler- og Sandlag fra Egnen omkring Kyndegaard, og disse Lag henfører MALLING ogsaa til Wealden. 32

10 468 KAJ HANSEN : Oversigt over de bornholmske Juradannelser. Det ser saaledes ud til, at man paa hele Strækningen fra EUebygaard til Kyndegaard har Lag, der svarer til Buesystemets øvre limniske Afdeling liggende direkte paa Graniten og med svag Hældning mod V. eller SV. Noget vestligere kommer Kridtlagene frem i Boringerne, mèn Grænsen mellem Kridt og Jura er ingen Steder synlig. Nord for disse Forekomster kendes Juralag ved Røbjerg og JESPER SEN angiver paa sit Kort (1869) Lerlag hørende til Juraformationen fra Bagaa NV. f. Muleby. Ude ved Kysten kommer Juralagene frem i Nærheden af Hasle. Langs Stranden i Byens sydhge Udkant, samt ved Hasle Badehotel træffes den fossilførende Hasle Sandsten, som MALLING paralleliserer med Bueseriens marine Afdeling og henfører til Lias y, (MALLING 1911). Hældningen er ganske svag, svingende fra S S. 20 V. Nord for Hasle findes Sand med Kullag. JESPERSEN angiver Hældningen til 5^20 V. GRÖNWALL hævder, at den er svag nordlig, HÖHNE opgiver 12 mod NV. Noget sydligere kendes Kullag ved Løvka (Hasle Kulværk) med Strygning 0 ^V; ogsaa her er Hældningen meget svag, 7 22 mod S. for Lagene ude ved Kysten. Længere østpaa svinger Strygningsretningen mod Syd, og Lagene faar nu sydvestlig Hældning. GRÖN WALL angiver, at de overlejrer Hasle Sandstenen, og de maa derfor paralleliseres med Buesystemets øvre limniske Afdeling. Sammenlignet med Hældningen i Buesystemet ligger Juralagene ved Hasle og ved Løvka nærmest uforstyrrede, og GRÖNWALL har sikkert Ret i, at de er skilt fra Buesystemet ved en Forkastning. Indenfor Nykerslettens Jurafelt, ti-æffer man saaledes ingen Aflejringer, der med nogen Rimelighed kan paralleliseres med Buesystemets nedre limniske Afdeling. Ude ved Kysten har vi den marine Afdeling overlejret af den øvre limniske Afdeling, og mod Øst mellem Kridtet og Graniten synes denne sidste Afdeling at ligge direkte paa Graniten.. De isolerede Juraforekomster. Af saadanne medtager GRÖNWALL i Kortbladsbeskrivelsen tre, nemhg Munkerupleret, det planteførende Ler ved Holsterhus og Sandstenen og Kaolinen ved Salene V. f. Gudhjem. Munkerupleret ligger paa Sydkysten lidt Øst for Risebæks Munding. Det indeholder en Flora, der af BARTHOLIN angives at være af rhætisk Karakter. GRÖNWALL antog, at det overlejredes af de røde og grønne Lerlag, der træffes i Strandbakkerne mellem Lilleaa og Læsaas Mundinger, men Gravninger i de senere Aar har imidlertid vist, at det

11 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 469 røde Ler gaar ind under Munkerupleret og altsaa er ældre end dette. Munkerupleret maa antagelig henføres til Buesystemets nedre limniske Afdeling og hører til Lias a eller ;ô. De planteførende Leraflejringer ved Holster hus ligger paa Sydkysten noget V. f. Øleaas Munding. Floraen omfatter ca. 18 bestembare Arter, hvoraf omtrent Halvdelen kendes fra Vellengsby og Bagaa, medens Resten ikke kendes hverken fra ^Bornholm eller Skåne. Da en Del af disse imidlertid kendes fra Wealdenaflejringer i Tyskland og England, anser BARTHOLIN denne Flora for at være yngre end Bagaafloraen (BARTHOLIN 1910) og MALLING henfører den derfor til yngste Jura. Leret ved Holsterhus synes nærmest at maatte paralleliseres med et Niveau i Buesystemets øvre limniske Afdeling. Ved Salene Bugten paa Bornholms Nordkyst V.f.Gudhjem angiver GRÖNWALL dels Forekomst af hvid Sandsten og kaolinholdigt Ler, dels af blaa, røde og gule Lerlag. Sandstenen og Kaolinen paralleliserer han med den ligeledes kaolinførende Sandsten ved Mundingen af Grødby Aa paa Bornholms Sydkyst og henfører dem begge til Rhæt-Lias Dannelserne. [ Paa Stranden ved Salene finder man imidlertid paafaldende mange ret store Blokke af en sort Kvartsit af samme Type som den, der kendes fra den marine Nexø Sandsten. GRÖNWALLS Parallelisering af den kaolinførende Sandsten ved Salene med Sandstenen ved Grødby Aa er utvivlsomt rigtig, derimod er det tvivlsomt, om de skal regnes til Juradannelserne. Baade ved Salene, ved Grødby Aa og i Vellengsaa ovenfor Vellengsby har man ganske sikkert nedrekambrisk Sandsten direkte overlejret af en yngre kaolinførende Sandsten, om hvis Alder man forløbig ikke kan sige andet, end at den i hvert Fald er yngre end Siluret. MALLING medtager i sit Skema over Bornholms Juradannelser tillige Sandet og det graagrønne Ler over Kaolinen ved Buskegaard og Rabekkegaard og henfører det paa Grund af Fossihndholdet til Wealden, medens HÖHNE saa vidt det kan ses af hans Figurer synes at mene, at det er Bueseriens nedre limniske Afdeling, der overlejrer Kaolinen. Dette er dog næppe rigtigt, i hvert Fald synes det vanskeligt at forene med den stadig voksende østlige Hældning af Lagene i Rønne Profilet og Vellengsaa Profilet (KAJ HANSEN 1939). Om Kaolinens Alder kan der næppe siges meget andet, end at den er ældre end Wealden. Den maa antagelig med HARRASSOWITZ opfattes som en ufuldstændig Laterit, dannet under tropiske Forhold med et - 32*.

12 470 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. Klima, som det, der i Nutiden findes i Savanneregioneme med en udpræget aarlig Vekslen mellem Regntid og Tørtid. En Opfattelse, der ikke er saa forfærdelig meget forskellig fra USSINGS. Og noget som helst Spor af Degradering som Følge af nedsivende Mosevand, som CALLISEN formoder, er ikke paavist. Tabel I giver en Oversigt over de bornholmske Juradannelsers indbyrdes Aldersforhold. Som det vil ses afviger den i Realiteten kun lidet fra MALLINGS. De væsentligste Ændringer bestaar i, at Forekomsterne ved Bagaa fordeles over. hele Lias, og at Lagserien ikke gaar længere tilbage end til Rhæt. Hertil kommer saa, at enkelte Lokaliteter som ikke fandtes hos MALLING er medtagne, samt Indførelsen af Buesystemets Tredeling og dennes Anvendelse ogsaa paa de øvrige Udbredelsesomraader, der er opstillede i hver sin Kolonne, hvorved man lettere faar Overblik over, hvad der hører sammen. Noget større er Forskellen mellem omstaaende Skema og HOHNES Skema. Saaledes henfører HÖHNE Lagene ved Sorthat til Lias ß, men Lejringsforholdene viser tydeligt, at de maa være yngre end den marine Afdeling ved Bagaa. De kulførende Lag ved Pythus, Onsbæk og V. f. Korsodde henfører HÖHNE til samme Niveau af Lias ß, men Lejringsforholdene viser, at Lagene ved Korsodde hører til den øvre limniske Afdeling. Robbedalegruset er ikke medtaget i ovenstaaende Skema, da det ikke repræsenterer en stratigrafisk Horizont, men en Faciesudvikling, der kommer igen i flere forskellige Niveauer. Til nærmere Belysning af de bornholmske Juralags stratigrafiske Plads tjener Tabel II S over Juraaflejringerne i Baltikum. I Tabellen er kun medtaget Omraader med faststaaende Jura i Dagforekomster eller i Boringer, medens Bloksamlingerne i Slesvig og Holsten, der af tyske Geologer betragtes som Tegn paa faststaaende Juralag i disse Egne ikke er medtaget, da MILTHBRS Undersøgelser over de skandinaviske Ledeblokke specielt Østersøporfyrerne synes at vise, at disse i Østersøegnen er transporteret i nærmest parallele Bælter. Større Samlinger af Jurablokke i Nærheden af den sidste Istids Standsningslinier betyder derfor blot, at Isen her paa sin Vej har passeret Zoner med faststaaende Juradannelser, og har aflæsset sit Materiale ude ved Isranden. Et ganske analogt Tilfælde har man i Danmark, hvor vel næppe nogen vil tyde den store Hyppighed af skaanske Basaltblokke over et begrænset Bælte af Jylland, som Tegn paa, at der her stod faststaaende Basalt under Kvartæret. Undtaget herfra er kun Jurablokke i Nordjylland, da disse almindehg antages at være transporteret hertil fra Nord, og derfor antyder Tilstedeværelsen af et Jurafelt i Skagerrak.

13 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 471 Tabel I. De bornholmske Juraforekomsters Stratigrafi. Buesystemet. Bobbedale-Sose. Nykersletten. øvrige Torekomster. "S ^ "«v ^.. "9 CA Gi 3 "ös»t-l O) «3 "S g kl > Q Risenholm. Vellengsaa ved ' Stampemøllegærdet. Rønne Lervarefabriks gamle Grav. Kysten mellem Vellengsaas Munding og Korsodde. KuUag N. f. Hvideodde. Sorthat. Bagaa nye Grav østlige Del. Kysten mellem Madsegrav og Homandshald. f Kyndegaard. EHebygaard. Løvka (Hasle Kulværk) Kullag N. f. Hasle. Buskegaard. Rabekkegaard. Holsterhus., CQ 3 1=0 «t-i <u a Rønne Lervarefabriks nye Grav. Bagaa nye Grav. Myoconchabænken ved Vellengsaas Munding. Strandklinten N. f. Nebbeodde. De Jespersenske Buelag. Homandshald? Hasle Sandstenen. s 1-3 oi tx o UÎ Ca 3.S 'S <! "S e o th 0 2; Kysten ved Onsbæks Munding. Pythus Teglværk. Cardiniabænken. ved Ormebæk. Galløkken. Rønne Teglværk. Nebbe Odde. Bagaa gamle Grav. Vestlige Del af Bagaa nye Grav. Kysten mellem Homandshald og Sose. Vellengsbyleret. Munkerupleret. Pilen over Lias <5 angiver, at i den»øvre limniske Afdeling«kan.de enkelte Afdelinger af Juraformationen ikke nærmere udskilles.

14 472 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. Tabel II. Stratigrafisk Oversigt Danmark N. V. Skåne (efter Troedsaon 1938) S. 0. Skåne Wealden Purbeck Portland Kimmeridge Blokke i Vendsyssel Oxford Limnisk Afdeling ved Rödalsberg Callovlen Bathonien Pajoclen (Den nøjagtige Alder og vertikale Udbredelse ukendt) Nedre Dogger Marine Afdeling paa Bornholm Nedre limniske Afdeling paa Bornholm AviculaKanken 1 T-» T. I» Ostreabanken VP^'l'S"". Ammonitbanken /Sandstenen PuUastrabanken (Ramlösa) Z. m. Cyclas nathorsti Cardiniabanken Mytilusbanken Z. m. Nilssonia polymorpha :2.ä a s Sandstenen ved Hälsovägen. 1 c'a»'' Z. m. Dictyophyllum acutilobum > 2 o C - Thaumatopteris schenki I a""«0) Den «jernmalmforende 3 Afdeling i Fyledalen,o Limnisk Afdeling X ved Kurremölla ê z. m. Equisetites gracilis Lepidopteris ottonis igrube - - Camptopteris spiralis fserien - - Dictyophyllum exile J

15 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 473 over de baltiske Juraforekomster. Mecklenburg (etter Geinitz 1922) Pommern (efter Deecke 1907) Østpreussen Lithauen I Boringen ved Jessenitz mangler Jura og Neocom helt. Gault ligger her direkte paa Keuper. Kalk, Sandsten, Ler, Kulsiiifer og Ler jernsten. Ved Odermundingen. Glauconitisk Mergel 1 Schwan- Sandkalk > tes- Gullig Kalk J hagen Haard brecciøs Kalk Oolit og Ammonitkalk. Bartin Kalk,Mergel}^,, g,, Kaikog 1 Fritzow Mergel / Tribsow. Schwenz Kalk. Mergelagtigt 1 ILAÎf.'^"'- Sand med Østersbanker ^lemmen [Gutzow I Kendes kun som Blokke Sand med Spliaerosideriter med Ammoniter paa Wollin og ved Kammin Ler, Mergel og Sandsten med Ooliter Brun oolitisk Kalk. Leret glimmerrigt Sand Sandet glimmerh. Ler og Sandsten med Ammoniter Brun og graa Sandsten delv. oolitisk. Muslingegrus og rullede Træst. Kalksandsblokke Posidonia Skifer Blaagraat Ler med fossillørende Geoder Belemnitmergel med Amalteusfauna, Fedt, graat, foraminiferrigt Ler og Konglomerat. Lysegraat I^er med Amalteus Løs Flage af brun Sandsten og blaat, sandet Ler paa Wollin Marint fossilførende Sand Lysegraat kalkholdigt Sand Lerj ernsten og grønt Ler Limnisk Serie med Sand, Ler og Kul Grøn, leret Sandsten med Kul og Lerj ernsten

16 474 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. Tektonik. Som det fremgaar af ovenstaaende Fremstilling bestaar der i tektonisk Henseende en væsentlig Forskel mellem de tre bornholmske Jurafelter, idet Buesystemet er stærkt tektonisk forstyrret, medens baade Robbedale Sose Feltet og Nykerslettens Juradannelser ligger uforstyrrede om end adskilt fra Kambro-Siluret og Grundfjeldet ved Forkastninger. HÖHNE antager, at Juradannelserne i Buesystemet danner en Antiklinal, og dette synes meget sandsynligt. Disloceringen og Foldningen skulde da skyldes, at Juradannelserne ved et horizontalt Tryk var presset ind mod et Resistensomraade, hvilket stemmer med, at baade i Rønne Profilet Fig. 2, i Profilet gennem Vellengsaas nedre Løb (dette Hefte S. 484), i Bagaa og i Blykobbe Aa bliver Lagstillingen stejlere og stejlere, jo længere man kommer mod Øst, medens samtidig Kaolinen og dens overlejerende Sand og Lerlag, og ved Vellengsaa Kridtjagene højere oppe ad Aaen, ligger uforstyrrede med svag vestlig Hældning. Resistensomraadets Vestgrænse kan kun angives tilnærmelsesvis (Fig. 1). Den maa ligge V. om de af CALLISEN tegnede Profiler G H og J^ K gennem Rønne Vandværks Boringer ved Byaàen, og samtidig 0. om en Række af Vandværkets Boringer i Pæretrædalen i Rønnes østlige Udkant. Herfra fortsætter den mod Syd, Øst om Rønne Lervarefabriks gamle Grav og gaar antagelig i Retning af Curts Lund, hvorfra den paa det nærmeste følger Grænsen mellem Jura og Kridt ned til Ørsteds Kilde ved Vellengsaa, hvor tillige de yderste af Kridtlagene er ramt af Foldningen og presset lodret i Vejret, saaledes som det fremgaar af GRÖNWALLS (1916) og RAVNS Fremstilling. (RAVN 1921). Den østlige Del af Kridtet i Vellengsaa, der ligger uforstyrret med vestlig Hældning ligger saaledes paa Resistensomraadet. Herfra fortsætter den tektoniske Grænse videre til Korsodde, idet man paa Vestsiden af denne træffer stejltstillede Juralag, og noget Øst for Odden ligger senont Grønsand uforstyrret med Hældning mod Vest. Nord for Pæretrædalen er Forholdene mere vanskelige at udrede. GRÖNWALL antyder en Forlængelse af Forkastningen fra Korsodde til Ørsteds Kilde videre mod NNV. Den synes nærmest at betegne en Udretning af den Forkastning, som NATHORST lægger fra noget N. f. Hasle og ned til Korsodde. (NATHORST 1887). Paa Strækningen fra Knudskerplateauets NV.-Spids og til Korsodde falder den sammen med, hvad der her kaldes Resistensomraadets Vestrand. N. f.

17 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd, 9 [1939]. 475 Knudskerblokken er Grundlaget for denne Forkastnings Tilstedeværelse temmehg spinkelt. Paa Strækningen fra N. f. Hasle og sydpaa til Nordenden af JESPERSENS Granithorst mellem Muleby Aa og Blykobbeaa ligger Juradannelserne, saa vidt det kan ses, uforstyrrede baade ude ved Kysten og inde i Landet. Paa begge Sider af Horsten er baade Juradannelserne og Kridtaflejringerne oppressede og lodretstaaende, og disse stejltstaaende Lag kan følges mod SØ. langs Blykobbeaa til Risenholm. For NATHORST og GKÖNWALL, der i Overensstemmelse med Datidens Opfattelse udelukkende regnede med vertikale Forskydninger langs Brudlinier, kunde Lejringsf orholdene i denne Egn kun forklares ved et indviklet System af Forkastninger af forskellig Alder paa samme Maade som EEDMANN og NATHORST forklarede Disloceringen af Liasdannelserne i Fyledalen i SØ-Skåne. For disses Vedkommende har VOIGT (1930) givet en anden Forklaring, idet han sammenligner Forholdene i Fyledalen med dem langs'harzens Nordrand, og anser Juralagenes Oppresning i Fyledalen for at være foraarsaget af de samme Processer som ved Harzranden, nemlig en horisontal Sammenskydning, der sættes i Forbindelse med den saxoniske Foldning. Denne Opfattelse har siden i stigende Grad vundet Indpas hos svenske Geologer. Saaledes skriver HADDING (1934), at Observationerne i Höganäs-Billesholm Omraadet viser, at Forkastningerne ikke skaber den oprejste Lagstilling, som træffes i SØ-Skaanes jernmalmførende Serie; og senere skriver han, at de tektoniske Forstyrrelser i Fyledalen har givet sig Udslag i en Foldning og ikke, som HENNIG formodede, i en Gravsænkning. Senere har baade EKLUND, TROBDSSON og BEOTZEN søgt at forklare andre af de skånske Dislokationer som foraarsaget af horisontale Trykvirkninger og Foldninger. Selv om Forholdene paa Bornholm ikke er helt analoge med dem i Fyledalen, idet de ældste Lag her ligger nærmest ved det siluriske Resistensomraade, medens det paa Bornholm er de yngste Lag, der er presset ind mod dette. Saa viser baade Rønneprofilet Fig. 2, Vellengsaaprofilet (S. 484) og Bagaaprofilet, at Forstyrrelserne i Buesystemet endnu mindre kan tænkes at skyldes Paaslæbning ved en Sænkning af Omraadet Vest for Forkastningen, men at der ogsaa her maa være foregaaet en horisontal Sammenpresning og Antiklinaldannelse saaledes som allerede HÖHNE formodede. Det vil da være rigtigst at opfatte hele den dislocerede Lagserie paa begge Sider af JESPERSENS Granitblok og ned langs Blykobbe Aa som en tektonisk Enhed, og at lade den Forkastning, der danner

18 476 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. Resistensomraadets Grænse forløbe fra et Sted paa Kysten mellem de uforstyrrede Lag ved Løvka og de stærkt dislocerede Lag ved Bagaa, 0. om JESPERSENS Granitblok og det dislocerede Grønsand til et Punkt paa Knudsker Blokkens Nordside, der ligger 0. f. Risenholm og sandsynligvis V. f. Buldregaard og EUebygaard. Samtidig bortfalder GRÖNWALLS Forkastning langs Kridtfeltets N. og 0. Side, idet Forekomsterne for henholdsvis Jura og Kridt paa begge Sider af denne ligger saa langt fra hinanden, at der ikke er noget Grundlag for at lægge en Forkastning her. Da Lagene baade paa Øst- og Vestsiden af JESPERSENS Granithorst er lodret staaende, maa selve Granitflagen aabenbart være presset i Vejret samtidig med Foldningsprocessen. Der er næppe Grund til at antage Tilstedeværelsen af en samlet Granitskolle fra Muleby Aa og ned til Knudsker Blokkens Nordvestspids. Det er nemlig værd at lægge Mærke til, at Stykket mellem Blykobbe Aa og Muleby Aa, er ganske konformt, med Strygningen af den nordligste af de Jespersenske Buelag, og disse har aabenbart faaet deres Form, ved at blive presset ind mod den krumme Rand af Graniten. Man maa derfor formode, at der ogsaa Øst for Rosmannebuen findes en mindre Granitskolie, der har givet denne Bue sin Form. Grundtrækkene i Bornholms tektoniske Opbygning bliver da disse. Hovedparten af Øen bestaar af et relativt stift Resistensomraade, sammensat af et System af Blokke og karakteriseret af en udpræget Brudtektonik med vertikale Forskydninger langs Forkastningspalter. De vigtigste af disse Blokke er allerede omtalt i et tidligere Arbejde (KAJ HANSEN 1936). Til disse kan nu tilføjes Nykerblokken (III) og Robbedale^Sose Blokken (II, paa Kortet Fig. 1). Forkastningernes Retning bestemmes af Grænsen for den nordlige centrale Granitblok, men forløber indenfor største Delen af Øen i Retning V. 0. Vinkelret paa disse ligger de to Gravsænkninger Læsaagraven og Øleaagraven. Grænserne for den sidste kendes ganske vist ikke, men at der ogsaa ved Øleaa foreligger en Gravsænkning af lignende Karakter som Læsaagraven, synes overvejende sandsynligt. I begge disse Gravsænkninger træffer man en Bruchfaltung, hvis Akser ligeledes løber i Retning 0. V. Disse Forstyrrelser maa antagelig være af kaledonisk eller varistisk Alder, selv om det dermed ikke er udelukket, at der ogsaa senere har fundet Bevægelser Sted langs disse Dislokationslinier. I Modsætning hertil træffer vi i Øens vestlige Del et mere labilt Omraade (I. paa Kortet Fig. 1), der indtages af Buesystemets Juraaflejringer, hvortil i tektonisk Henseende maa føjes de Dele af Krid-

19 Medd. fra Dansk Geol. Forening. Kobenhavn. Bd. 9 [1939]. 477 tet, der er ramt af Foldninger. Tektoniken indenfor dette Felt karakteriseres ved Foldninger, og vertikale Forskydninger langs Brudlinier spiller en ganske underordnet Rolle eller mangler muhgvis helt. De tektoniske Retningslinier i dette Omraade forløber overvejende i NNV. SSØ., men bestemmes i Enkeltheder af Resistensomraadets Kontur. En noget lignende Aldersgruppering af de tektoniske Retningslinier synes ogsaa at kunne spores i Skåne, om end Forholdene her endnu paa mange Punkter er uklare. Ogsaa her synes de ældre tektoniske Akser og Brudlinier indenfor Siluromraadet baade i SØ-Skåne og i Fågelsångtrakten at forløbe overvejende 0. ^V. eller ØNØ. VSV., men Brudtektoniken er særlig i Sydøstskånes Siluromraade meget mindre udpræget end paa Bornholm, og Antiklinaler og Synklinaler forekommer flere Steder f. Eks. i Jerrestadån og ved Kysten N. f. Gislöfhammer. Indenfor de mesozoiske Dannelsers Omraade træffer man derimod baade i Sydskåne og i Helsingborgegnen overvejende Foldninger med Akserne gaaende NNV. SSØ., men Forkastninger er ingenlunde ukendte indenfor det skaanske Mesozoikum. Fortsættelsen af Fyledalens foldede Mesozoikum skal saaledes paa Bornholm søges i Buesystemet, og Fyledaldislokationen har paa Bornholm sin Fortsættelse i Dislokationen, der danner Nykerblokkens, Knudskerblokkens og Robbedale Sose Blokkens Vestgrænse, og som forløber fra et Sted paa Østkysten mellem Bagaa og Løvka til Korsodde paa Sydkysten. I Skåne antager HADDING, at Foldningen er senkimmerisk (post Kimmeridge. præ Valanginien) og subhercynisk (post Nedre Emscher præ Øvre Granulatussenon). Paa Bornholm synes Sedimentationen at være forløbet nogenlunde kontinuerlig fra Lias til Wealden, hvorimod Cenomanet hviler Diskordant paa ældre Lag. Vi har saaledes her Bevægelser svarende til den senkimmeriske Foldnings Hilsfase (post Wealden præ Valanginien) eller den austriske Foldning (post Albien præ Cenoman). Da imidlertid baade Cenomanet, Turonet og muligvis den nederste Del af Emscher ved Vellengsaas nedre Løb er truffet af Foldningen, er dennes Hovedfase subhercynisk, og falder muligvis sammen med Hseder Underfasen (post Nedre Emscher præ Øvre Emscher). Da de øvre Dele af Kridtet mangler paa Bomholm, kan Bevægelser svarende til Wernigerode Underfasen (post Nedre Granulatussenon præ Øvre Granulatussenon) ikke direkte paavises. Bevægelserne paa Bornholm bliver saaledes àf samme Alder som i Skåne, hvor HADDING ogsaa antager, at Foldningens Hovedfase er subhercynisk.

20 478 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. LITTERATURFORTEGNELSE BARTHOLIN, c. T.: Nogle i den bornholmske Juraformation forekommende Planteforsteninger I og II. Bot. Tidsskr. Bd, 18, 1892 og 19, Planteforsteninger fra Holsterhus paa Bornholm. D. G. U. II. Række Nr. 24, CALLISEN, K.: Das Grundgebirge von Bornholm. D. G. U. II. Række Nr. 50, FORCHHAMMER, G.: Om den bornholmske Kulformation. Kgl. danske Vid. Selsk., naturv. og mat. Afd. VIL Del GRÖNWALL, K. A. & MILTHERS, V. : Beskrivelse til det geologiske Kortblad Bornholm. D. G. U. L Række Nr. 13, HADDING, A.: Den järnmalmförande Lagerserien i sydöstra Skåne. S. G. U. Ser. C. Nr. 376, HANSEN, KAJ : Die Gesteine des Unterkambriums auf Bornholm. D. G. U. II. Række Nr. 62, Et geol. Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Medd. fra Dansk geol. Foren. Bd. 9, HARRASSOWITZ, H.: Laterit. Fortschritte d. Gebl. u. Pal. herausg. v. Soergel. Bd. IV, H. 14, HARRIS, T. M. : The fossil flora of Scoresbysound. Medd. o. Grønl. Bd. 112, Nr HJORTH, A.: Vellengsbyleret og dets Flora. D. G. U. II. Række Nr. 10, HÖHNE, R. : Beiträge zur Stratigraphie, Tektonik und Paläogeographie des südbaltischen Rhæt-Lias, insbesondere auf Bornholm. Abb. d. geol.-pal. Inst, d. Univ. Greifswald, XII JESPERSEN, M.: Liden geognostisk Vejviser paa Bornholm Anden Ùdg. ved ' K. A. GRÖNWALL, Rønne Bidrag til Bornholms Geotektonik I. Naturhistorisk Tidsskr. III.' Række 4 Bd Bidrag til Bornholms Geotektonik IL Ibid. IIL Række 6. Bd MALLING, C: Hasle Sandstens Alder. Medd. fra Dansk geol. For. Nr. 17, De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Ibid. Bd. 4, Den marine Lias og "Wealden Aflejringerne paa Bornholm. Ibid. Bd. 5, MILTHERS, V.: Bornholms Geologi. D. G. U. V. R. Nr. 1. Anden Udgave MÖLLER, H. : Bidrag til Bornholms fossile Flora I. Lunds Univ. Årsskr. 33, NATHORST, A. G.: Till frâgan om de skånska dislokationernas alder. Geol. For. Förh. 9. Stockholm RAVN, J. P. J. : Kridtaflejringerne paa Bornholms Sydvestkyst IV. D. G. U. IL Række Nr. 32, Det cenomane Basalkonglomerat paa Bornholm. Ibid. Nr. 42, RosENKRANTZ, ALFRED : Bidrag til de danske Juraaflejringers Stratigrafi. (Ref.). Medd. fra Dansk geol. For. Bd. 9, TROEDSSON, G.: Undersökning av möjligheten att erhålla grundvatten från Hälsingborgstraktens berggrund. Helsingborg ' UssiNO, N. V. : Mineralproduktionen i Danmark ved Aaret D. G. U. II. R. Nr. 12, ^ VOIGT, E. : Der Kippschollenbau der Halbinsel Schonen. Zeitschr. f. Gescbiebeforschung

21 Zusammenfassung. Übersicht über die Stratigraphie und Tektonik der Jurabildungen Bornholms. Die Jurabildungen Bornholms können auf Grund ihrer Verbreitung in 3 Systeme gegliedert werden (vgl. Figur 1). I. Das Bogensystem. II. Das Robbedale Sose-System. III. Das Hasle Nyker-System. I. Das Bogensystem hat seinen Namen von den jespersen'schen Bogenschichten erhalten (MALLING 1914). Es erstreckt sich von Bagaa im Norden längs des Kreidefeldes der Nykerebene, westlich des Kaolinfeldes und weiter nach Süden, westlich des südlichen Kreidegebietes bis Korsodde an der Südküste. Die Ablagerungen sind gestört und bilden eine Antiklinale (HÖHNE 1933). Diese ist durch einen horizontalen Zusammenschub, der aus Westen kam und gegen das östliche stabile Gebiet gerichtet war, entstanden, sodass das jüngste und östlichste Glied des Systèmes (in der alten Grube der Tonwarenfabrik in Rönne) fast senkrecht steht (Figur 2). Das Bogensystem kann stratigraphisch in 3 Abteilungen gegliedert werden (MiLTHERS 1930): Obere limnische Abteilung. Marine Abteilung. Untere limnische Abteilung. Von diesen 3 Abteilungen kann die marine zum Lias y und ô gestellt werden (MALLING 1911, 1914, 1920, HÖHNE 1933, ROSENKRANTZ 1939). Die untere limnische Abteilung muss zum Lias a und ß gestellt werden, da rhaetische Ablagerungen auf Bornholm fehlen (HARRIS 1937). Über die vertikale Verbreitung der oberen limnischen Abteilung lässt sich nur mit Sicherheit sagen, dass sie jünger als Lias y oder ô sein muss. MALLING stellt ihr jüngstes Glied zum Wealden (MALLING 1920). (Siehe im übrigen Tabelle 1). II. Das Robbedale Sose-System erstreckt sich von Robbedale im Westen bis Lilleaa im Osten und schiebt sich wie ein Keil zwischen den Knudsker Block und das Kambrium im Norden einerseits und das südliche Kreidefeld sowie die Südküste östlich von Madsegrav im Süden andrerseits. Die Schichten liegen ungestört mit schwachem südwestlichen Einfallen. Längs der Küste zwischen Madsegrav im Westen und Sose im Osten kann man eine ähnliche Dreiteilung der Schichtserie wie im Buesystem erkennen, da der Toneisenstein bei Homandshald vermut-

22 480 KAJ HANSEN: Oversigt over de bornholmske Juradannelser. lieh zu der marinen Abteilung gestellt werden muss. Der Robbedalkies scheint eine spezielle Faziesentwicklung zu sein, die in mehreren verschiedenen stratigraphischen Niveaus auftreten kann. III. Das Hasle Nykersystem bildet ein dreieckiges Gebiet zwischen dem Granit im Norden und Osten und dem Kreidefeld der Nykerebene im Südwesten. Es tritt an der Küste zwischen Hasle und Lövka in Erscheinung und istvon den Schichten des Bogensystems bei Bagaa durch eine Verwerfung getrennt. Die Juraablagerungen der Nykerebene liegen ebenfalls ungestört. Bei Hasle findet man den marinen Hasle-Sandstein,, der zum Lias y gehört (MALLING 1911). In der südöstlichen Ecke findet man östlich Ellebygaard Schichten, die MALLING zum Wealden stellt, und die wahrscheinlich direkt dem Granit auflagern. Tektonik. Die Grundzüge im tektonischen Bau Bornholms sind folgende. Der Hauptteil der Insel besteht aus einem-verhältnismässig starren stabilen Gebiet, das aus einem System von Blöcken zusammengesetzt ist und durch eine ausgeprägte Bruchtektonik mit vertikalen Verschiebungen, die längs den Verwerfungsspalten stattgefunden haben, charakterisiert ist. Die wichtigsten dieser Blöcke sind bereits in einer früheren Arbeit (KAJ HANSEN 1936) besprochen. Zu diesen muss nun der Robbedale^Sose-Block und der Nykerblock (H und III auf Figur 1) hinzugefügt werden. Die Richtung der Verwerfungen wird von dem Umriss des nördlichen Granitblockes bestimmt, verläuft jedoch innerhalb des grössten Teiles der Insel in west-östlicher Richtung. Senkrecht zu dieser liegen zwei Grabensenkungen, der Læsaagraben und der Øleaagraben mit einer ausgesprägten Bruchfaltung, ebenfalls mit den Achsen in ost-westlicher Richtung. Diese Störungen sind vermutlich kaledonisch oder varistisch, wenn damit auch nicht ausgeschlossen wird, dass an diesen Linien in späterer Zeit Bewegungen stattgefunden haben/ Im Gegensatz hierzu treffen wir im westlichen Teil der Insel ein mehr labiles Gebiet (I auf der Karte Figur 1), das von den mesozoischen Ablagerungen des Buesystems eingenommen wird, zu denen in tektonischer Beziehung die gestörten Teile der Kreide (der 'Grünsand bei Muleby Aa und der westliche Teil der Kreide bei Vellengsaa) gerechnet werden müssen. Die Tektonik dieses Gebietes ist durch Faltungen und horizontale Zusammenschiebungen gekennzeichnet, während vertikale Verschiebungen längs den Bruchlinien eine ganz untergeordnete Rolle spielen. Die tektonischen Linien dieses Gebietes verlaufen überwiegend in der Richtung NNW SSO, werden aber im einzelnen von der Kontur des Resistenzgebietes bestimmt. Eine ziemlich ähnliche Altersgruppierung der tektonischen Leitlinien in eine ältere kaledonische oder varistische Gruppe mit Ost West- Richtung oder ONO^ WSW-Richtung und eine jüngere saxonische Gruppe mit NNW- SSO-Richtung scheint auch in Schonen vorzuliegen, obwohl die Verhältnisse hier noch in mancher Beziehung unklar sind. - Die Tektonik des Bogensystems in Bornholm bildet somit eine Fort-

23 Mcdd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1939]. 481 Setzung der Fyledalstörung im südöstlichen Schonen. Die Grenze zwischen dem relativ starren Silurgebiet und dem labilen Mesozoikum im südöstlichen Schonen hat seine Fortsetzung im Grenzgebiet zwischen dem starren Nyker-Block und dem labilen Bogensystem auf Bornholm und verläuft von einem an der Westküste zwischen Hasle und Lövka gelegenen Punkt nach Korsodde an der Südküste (Figur 1). Das Alter der Bewegungen wird, soweit es Schonen betrifft, als spätkimmerisch und subhercynisch angegeben (HADDING 1933), und etwa das gleiche gilt auch für Bornholm. Vom Lias bis zum "Wealden scheint die Sedimentation ziemlich kontinuerlich verlaufen zu sein, wogegen das Cenoman bei Madsegrav diskordant auf älteren Bildungen liegt, was auf spätkimmerische oder austrische Bewegungen hinweist. Im Profil bei Vellengsaa (KAJ HANSEN 1939) ist jedoch sowohl das Cenoman wie auch Turon und möglicherweise auch der unterste Teil des Emschers von Faltungsprozessen betroffen, sodass die Hauptphase der Faltung subherzynisch sein muss und möglicherweise mit der Ilseder Unterphase zusammenfällt. Færdig fra Trykkeriet 15. Januar 1940.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Spaltedale i Jylland.

Spaltedale i Jylland. Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.

Læs mere

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433

Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 Medd. fra Dansk geol. Forening. København. Bind 4 [1915]. 433 overlejret af Tørv:.Værebrodalen er en gammel Fjordarm (fra Roskildefjord). Med Tog fra Viksø 5n, i København 6«7. ; Mødet den 26. Oktober

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm.

Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. Sammenlignende Studier over Kambriet i Skåne og paa Bornholm. I Nedre Kambriurh. KAJ Af HANSEN. With an English Summary. A. Skåne. Den nedrekambriske Lagserie i Skåne kan i grove Træk inddeles saaledes:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Blygangen ved spidlegaard.

Blygangen ved spidlegaard. Blygangen ved spidlegaard. (En Sulfid-Imprægnation i Nexø-Sandstenen.) Af HANS PAULY. I den forløbne vinter har jeg arbejdet noget med malmmikroskopéringi); i forbindelse hermed foreslog prof. A. NOE-NYGAAED

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper

Rapporten. Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Rapporten Note: 45 eksterne deltagere 50 ialt incl. projektmedarbejdere, tolke og hjælper Spørgsmål til det afsluttende gruppearbejde. 1. Hvorledes skabes der et samlet overblik over de tyske og danske

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.

Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.

Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.

Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende

Læs mere

Et geologisk Kort over Danmarks prækvartære Undergrund.

Et geologisk Kort over Danmarks prækvartære Undergrund. &^4e ß^ tyfye,ar^^ Et geologisk Kort over Danmarks prækvartære Undergrund. Af. THEODOR SORGENFREI. Mit deutscher Zusammenfassung. Siden Danmarks Geologiske Undersøgelsei 1922 ved J.P.J. RAVN udgav et geologisk

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen!

KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Buchungsinformation KABELPARK - 1 ½ Stunden Wasserski-Intro Montag-Mittwoch: Jeder kann auf Wasserskiern stehen! Falls Sie es nicht können, werden Sie es lernen! Nach dem Aufwärmen und einer kurzen Einführung

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1.

16748-1. A x 1 B x 2. C1 x 1 C3 x 1. E1 x 2. E2 x 4. D1 x 1. D2 x 1 F x 1 H2 X 90 II X 4 I2 X 12. H1 X 8 50 x 50. G x 14. C2 x 1. 16748-1 AKKU xxv A x 1 B x 2 C2 x 1 C1 x 1 C3 x 1 E1 x 2 D1 x 1 E2 x 4 D2 x 1 F x 1 Senest revideret: Letzte Änderung: 10-2014 G x 14 Ø4 x 80 X 8 50 x 50 H2 X 90 II X 4 I2 X 12 Ø4 x 40 Ø125 Ø8 x 80 Læs

Læs mere

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913.

Oversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. \ Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1912 til Maj 1913. 19. Maj 1912. Ekskursion til Jyderup-Egnen. Afrejse fra Hovedbanegaarden KI. 7.55 til Mørkøv, hvorfra man spaserede

Læs mere

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn

Nematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

524 Møder og Exkursioner.

524 Møder og Exkursioner. 524 Møder og Exkursioner. her omhandlede Omraade lades aabent som en særlig Geosynklinal. Hvorfor det ikke er blevet kaledonisk foldet, faar staa hen, men det synes under alle Omstændigheden at være blevet»glemt«under

Læs mere

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen

collection 2007 2008 fredericia.com søren holst Erik Ole Jørgensen collection 2007 2008 søren holst Erik Ole Jørgensen fredericia.com collection 2007 2008 collection 2007 2008 collection 2007 2008 Børge mogensen hans j. wegner rud thygesen & johnny sørensen nanna Ditzel

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941.

Oversigt. Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Oversigt Dansk Geologisk Forenings Møder og Exkursioner fra Januar til December 1941. Mødet 20. Januar 1941. Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om: Røgle Klint. Foredraget var en Fremlæggelse af VICTOR MADSEN

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx

Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Præsentation af opgaven Tysk fortsættera hhx Konference om ny digital skriftlig prøve med adgang til internettet Fredericia den 14.1.2016 Ny eksamensopgave Form 5 timer til at løse opgaven Sammenfatning

Læs mere

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger

Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE

K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE /- K. THORSEN PARADIS BAKKERNE (MED 1 KORT) MCMXXVIII ~---- ~~~ +- ~ FRITS SØRENSENS BOGHANDELS FORLAG RØNNE Oaradisbakkerne i Ibsker Højlyng er et af Bornholms rnaturskønneste Steder. Forholdsvis sent

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies.

Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Allerød-Muld: AlIerød-Gytj ens Landfacies. Foreløbig Meddelelse af N. HARTz. I Somrene 1910 og 1911 har jeg for >Danm~rks geologiske Undersøgelse«foretaget en Række Undersøgelser i Femsølyng og nogle nærliggende»skovmoser«i

Læs mere

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader.

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Velkommen i Bornholms største svømmehal! Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Moderne bassiner I Rønne Svømmehal har vi 3 moderne bassiner: > Et almindeligt svømme-

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Oversigt over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915.

Oversigt over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1914 til Maj 1915. 3. Maj 1914. Ekskursion til Sydøstskaane. Ledelse af Prof. J. C. MOBERG. Afrejse fra Østbanegaarden 5ss eller fra

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

AF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen

AF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen . Medd. fra Dansk geo!. Forening. 16. Jan. 1918. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE FORMER AF ARTEN HOMO SAPIENS L. S01\l TRÆFFES I DE FOSSILFØRENDE LAG PAA LOKALITETEN GEOLOGISK FORENING. AF de her behandlede

Læs mere

de geognostiske Forhold i Danmark Oversigt F. Johnstrup. Kjøbenhavn. T ykt Med ft geognostisk Kort. Særtryk af Danmarks Statistik,

de geognostiske Forhold i Danmark Oversigt F. Johnstrup. Kjøbenhavn. T ykt Med ft geognostisk Kort. Særtryk af Danmarks Statistik, Oversigt over de geognostiske Forhold i Danmark af F. Johnstrup. Med ft geognostisk Kort. Særtryk af Danmarks Statistik, udg. af V. F'alba-Hans en og W. Scharling. I Bd. T ykt Kjøbenhavn. hos J. Jørgensen

Læs mere

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet,

Landsholdet. 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre. Med: SdU-landsholdet, Landsholdet 27. december kl. 14.30 Idrætshallen fri éntre Med: SdU-landsholdet, FC Angeln 02 (Schleswig-Holstein-Liga) TSB Flensburg - ETSV Weiche Flensburg II - IF Tønning - IF Stjernen Flensborg (Verbandsliga)

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.

LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Selbsterklärung des Prüfers über Qualifizierung und Zulassung durch Interreg-Administration

Selbsterklärung des Prüfers über Qualifizierung und Zulassung durch Interreg-Administration Selbsterklärung des Prüfers über Qualifizierung und Zulassung durch Interreg-Administratin im Rahmen der 1st-Level-Kntrlle für Begünstigte (Prjektpartner und Leadpartner) - siehe Merkblatt Anfrderungen

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere