Skal hele verden høre?

Transkript

1 13 TIL SABBATTEN 26. SEPTEMBER 2015 Skal hele verden høre? Ugens vers Introduktion Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen (Rom 16,25-27). Som vi har set, bruger Gud mennesker til at bringe evangeliets budskab til andre. Men ned igennem tiden er millioner døde uden at have kendt til Bibelens frelsesplan. Kendsgerningen er, at de fleste af dem, der har levet, ikke havde hørt historien om frelse eller kendt til den gode nyhed om Guds nåde, som den åbenbares i Jesus Kristus. Dette leder os til to alvorlige spørgsmål. (1) Hvordan vil Gud på dommens dag dømme disse milliarder, som ikke har kendt ham? (2) Findes der frelse på anden måde end at kende til Guds frelse i Jesus? Nogle vil hævde, at der kun er frelse gennem en enkelt kristen kirke; andre vil derimod mene, at alle religioner er lige gode til at lede os til Gud og evigt liv. Den afgørende pointe er til syvende og sidst at huske, at Jesus har åbenbaret Guds karakter for os, og dette fortæller os meget om hans kærlighed over for menneskeheden og hans ønske om, at så mange som muligt skal frelses. Gud er en retfærdig Gud, og uanset hvad han finder ud af, vil råbet lyde over hele himlen: Retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge (Åb 15,3). Ugens tekster ApG 4,12 Sl 87,4-6 Joh 10,16 Rom 2,12-16 Joh 14,6 Rom 1,18 128

2 SØNDAG 20. SEPTEMBER 2015 Intet andet navn under himlen Nogle kristne er af den overbevisning, at kun de, der hører og svarer positivt på det kristne evangelium, bliver frelst. Disse mennesker, som af og til kaldes eksklusivister, betragter alle ikke-kristne religioner som syndige menneskers opfindelser, som udtrykker et bevidst oprør mod Gud. De mener derfor, at ikke-kristne står uden for Jesu frelsende nåde. Nogle kristne går endnu videre og påstår, at der ikke findes frelse uden for deres særlige kirkes specifikke trospunkter, selv ikke for andre bekendende kristne. I deres opfattelse har andre kirkesamfund med deres afvigende trospunkter stillet sig uden for Guds omsorg og har ingen chance for at komme ind i himlens rige. For eksempel erklærede pave Bonifacius VIII i 1302 i sin pavebulle Unam Sanctam, at det er absolut nødvendigt for ethvert menneskes frelse, at det underlægger sig den romerske pave. Nogle protestanter har også lært noget lignende mht. deres eget kirkesamfund. ApG 4,12 Hvad står der, og hvordan skal vi forstå det? Skriftens ord er meget tydeligt: der er kun frelse i Jesus Kristus og ikke gennem noget andet navn under himlen. Men det er vigtigt ikke at læse mere ind i teksten, end den specifikt siger. Forestil dig et menneske, der befinder sig i en brændende bygning. Før han er i stand til at redde sig ud, bliver han overvældet af røg og falder bevidstløs sammen. En brandmand finder ham på gulvet, griber ham og bringer ham ud af bygningen, hvor ambulancefolkene overtager ham. Han bliver hurtigt bragt til hospitalet og genvinder sin bevidsthed et par timer senere. Pointen er, at denne person blev reddet, men ikke havde nogen ide om, hvem der reddede ham. Det samme kan være tilfældet for nogle af dem, der bliver frelst enten før Jesus kom som menneske eller efter. Alle frelses gennem Jesus, enten man har hørt om ham og frelsesplanen eller ej. Der er hedninger, der dyrker Gud i uvidenhed, og til hvem lyset aldrig blev bragt ved menneskers medvirken; alligevel skal de ikke gå fortabt. Skønt uvidende om Guds skrevne lov, har de hørt hans stemme tale til sig i naturen og har gjort, hvad loven krævede. Deres handlinger vidner om, at Helligånden har rørt ved deres hjerter, og Gud kendes ved dem som sine børn. (Ellen White, Jesu liv, s. 464). 129

3 MANDAG 21. SEPTEMBER 2015 Hvor meget skal man vide? Hvis vi går tilbage til, hvor vi slap i søndagsafsnittet, kan vi se, at selv om Kristi gerning danner det eneste grundlag for frelse, er der nogle, der tror, at et decideret kendskab til Jesus ikke er nødvendigt for at blive frelst. Dette betyder ikke, at frelse er mulig uden Kristus, men at Gud er i stand til og villig til at tilregne fortjenesterne af Kristi gerning, til dem han ønsker. Nogle tror, at de, som ikke kender Kristus og aldrig har hørt evangeliet, men som under Helligåndens indflydelse føler behov for befrielse og handler derefter, vil blive frelst. Citatet fra Ellen White til sidst i gårsdagens afsnit antyder i hvert fald dette (tænk på Job og Melkisedek). Hvilket lys kaster de følgende tekster over denne tanke? Sl 87,4-6 Joh 10,16 ApG 14,17 ApG 17,26-28 Rom 2,12-16 Gud vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv (Rom 2,6-7). Det ser ud til, at Paulus her antyder, at der findes mennesker uden for kristendommen, som modtager evigt liv som et resultat af et princip om livslydighed (se 3 Mos 18,5). Lydighed mod samvittighedens lov i den grad, den er i overensstemmelse med Guds lov, og kendskab til den grundlæggende forskel mellem godt og ondt, vil gøre en forskel på dommens dag for dem, som aldrig har hørt om frelsesplanen. Disse mennesker har trods alt reageret positivt på Helligåndens gerning i deres hjerte. Til at tænke over Hvorfor bør vi altid være forsigtige med at dømme om andre menneskers frelse, enten de er kristne eller ikke, siden vi ikke kender deres hjerte? 130

4 TIRSDAG 22. SEPTEMBER 2015 Universalisme og pluralisme Nogle mennesker lærer, at til sidst vil Gud frelse alle, uanset hvad de har troet eller endog, hvordan de har levet. Universalisme er den opfattelse, at alle mennesker står i et sådant forhold til Gud, at de bliver frelst, selv om de aldrig har hørt eller troet på evangeliet. Johannes 3,16 siger trods alt: Således elskede Gud verden. Deres tankegang er derfor, at hvis Gud elsker alle, hvordan kan han lade nogle gå fortabt, især hvis fortabelse betyder evig pine i helvede? Hvordan kunne Gud lade nogle, han elsker, brænde evigt? Vi kan se, hvordan én forkert læresætning (evig pine) fører til en anden (universalisme). I slægt med universalisme er pluralisme overbevisningen om, at alle religioner står på lige fod og i samme grad fører mennesker til Gud og frelse. Ingen religion er ifølge denne teologi i sig selv bedre end andre eller står over nogen anden religion. En præst i en kirke i Californien skrev på sin kirkes netside, at hans menighed ikke tror, at kristendommen på nogen måde står over andre religiøse trosretninger. For en pluralist er den enorme mængde religiøse ritualer og trospunkter, symboler og billeder, kun overfladiske forskelle, der skjuler en kærne, der er ens i alle religioner. Pluralisten vil fx understrege, at de fleste religioner lægger vægt på kærlighed til Gud og kærlighed til vores medmennesker, den gyldne regel i en eller anden form samt håbet om en fremtidig lykkelig tilværelse. Ifølge deres holdning, lærer alle trosretninger grundlæggende det samme; derfor er de alle accepteret som en vej til Gud, og det er meget chauvinistisk og arrogant at forsøge at presse kristne trospunkter ned over dem, der er medlemmer af ikke-kristne trosretninger. Hvad siger Bibelen om både universalisme og pluralisme? Læs følgende tekster: Joh 14,6; Åb 20,14-15; 21,8; Dan 12,2; Joh 3,18; Matt 7,13-14; 2 Thess 2,9-10. Der er ingen tvivl om, at både universalisme og pluralisme er imod Guds Ord. Ikke alle bliver frelst; og ikke alle religioner fører til frelse. Til at tænke over Hvad ville du svare en, der påstår, at kristendommens krav om at være den eneste sande vej til frelse (se Joh 14,6) er arrogant og eksklusiv? Del dit svar med klassen på sabbatten. 131

5 ONSDAG 23. SEPTEMBER 2015 Syndere med behov for frelse For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham (Joh 3,17). Hvilket stort håb for hele menneskeheden finder vi i dette vers? Hvordan kan vi først selv erfare denne sandhed? Hvordan kan vi bruge den til at motivere os til også at nå andre? Bibelen fortæller os, at vi alle er syndere (Rom 3,23), og Gud ønsker, at vi alle skal vende om (ApG 17,30; 26,20; 2 Pet 3,9) og blive frelst (1 Tim 2,4). Fra Eden og fremefter har det været Guds hensigt at frelse menneskeheden fra den ødelæggelse og evige død, som synd og oprør har ført til for menneskene. Hvilke yderligere beviser ud over korset behøver vi for at se Guds kærlighed og hans ønske om at frelse os? Men Skriften siger meget tydeligt, at Gud ikke vil frelse dem, der åbenlyst gør oprør imod ham. 1 Mos 6,11-13 Rom 1,18 2 Thess 2,12 Åb 21,8; 22,15 Til at tænke over Hvilke kraftige advarsler finder vi i disse vers? Gud elsker alle mennesker; men vi er alle syndere med behov for nåde, og denne nåde blev åbenbaret i Jesus. Han har kaldt sin kirke til at udbrede de gode nyheder om denne nåde til hele verden. Kirken er Guds udvalgte redskab til menneskenes frelse. Den blev organiseret for at tjene, og dens mission er at bringe evangeliet til verden. Lige fra begyndelsen har det været Guds plan, at kirken skulle genspejle hans godhed og fylde til verden. Kirkens medlemmer, som han har kaldt ud fra mørket til sit underfulde lys, skal åbenbare hans herlighed. I kirken opbevares Kristi nådes rigdom; og gennem kirken vil den endelige og fuldstændige udfoldelse af Guds kærlighed til sidst vise sig, også for myndigheder og magter i himmelrummet (Ef 3,10). (Ellen White, Mesterens efterfølgere, s. 11). Hvordan kan du personligt, ikke præsten, ikke forstanderen, ikke menighedstjenerne, men du selv, blive bedre til at åbenbare hans herlighed for en døende verden? Hvad er du nødt til at ændre i dit liv for at kunne gøre dette? 132

6 TORSDAG 24. SEPTEMBER 2015 Missionskaldet 1 Kor 9,22-23 Hvilket vigtigt princip fremsætter Paulus her, og hvordan kan vi udvise den samme holdning i vores egne liv? I sin visdom valgte missionens Herre at arbejde gennem mennesker for at bringe budskabet om tilgivelse og frelse til verden. På trods af deres svagheder udvalgte Gud mænd og kvinder til at arbejde sammen med Helligånden og englene. Israel skulle være Guds faste lys på Det Gamle Testamentes tid; men alt for ofte satte de deres lys under en skæppe (Matt 5,15). Alt for tit blev de velsignelser, de modtog, holdt inden for Israel. I stedet for at blande sig med de andre og dele, lukkede de sig selv ude fra de andre nationer for at undgå forurening. Guds næste plan for verdensmission krævede saltmetoden at gå hen og gøre alle folkeslagene til disciple (Matt 28,19; Mark 16,15.20; ApG 1,8). I den kristne missions historie finder vi opløftende beretninger om selvopofrende missionærer, der blev som salt til verden, idet de bragte evangeliet om evigt liv til enkeltpersoner, samfund og nogle gange til hele nationer. Men ligesom med det gamle Israel er disse missionssucceser alt for ofte blevet glemt på grund af missionærernes menneskelige fejl og de overordnede missionsprojekters mangler. Disse menneskelige mangler indbefatter: (1) dårlig planlægning for det opsøgende arbejde og manglende forståelse for opgaven; (2) et snæversynet fokus på mission til kun at omfatte uddannelse, sundhedsarbejde, katastrofehjælp eller udvikling, hvilket overskygger forkyndelsen af evangeliet; (3) manglende midler og personale stillet til rådighed af de sendende organisationer; (4) missionærer der ikke var velegnede til opgaven; og (5) lande der forbyder evangeliets forkyndelse. Selvfølgelig har ingen sagt, at det skulle være nemt. Vi befinder os midt i en stor strid, og fjenden vil gøre, hvad han kan for at forhindre vores anstrengelser for at forkynde evangeliet, enten det er i vores eget nabolag eller i de fjerneste dele af verden. Men vi må ikke blive modløse; for vi har fået mange fantastiske løfter om kraft, og vi kan være sikre på, at Gud vil opfylde sin hensigt her på jorden. Vi er også blevet fortalt, at sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde (Es 55,11). 133

7 FREDAG 25. SEPTEMBER 2015 Læs Ellen White Jesu liv, På oliebjerget, s. 455 Fundamentals of Christian Education, Speedy Preparations, s. 335 Testimonies for the Church, Extension of the Work in Foreign Fields, 6. bind, s. 23 Det Nye Testamente benytter to græske navneord sammen med tillægsordet hele eller al, for at udtrykke den verdensomfattende rækkevidde af den kristne mission: hele kosmos i Matt 26,13, Mark 14,9 og 16,15 og hele oikoumen ē i Matt 24,14. Ordet kosmos forekommer ca.150 gange i Det Nye Testamente. Det er det mere generelle udtryk for et område med en velordnet tilværelse og betegner planeten Jorden. Oikoumen ē fokuserer mere specifikt på verdens menneskelige indbyggere. Hvor omfattende var hele verden for de første kristne? Kun nogle få år efter korsfæstelsen var de nået til Cypern, Libanon, Syrien, Tyrkiet, Makedonien, Grækenland og Italien. Der er tegn på, at de udbredte evangeliet så langt som til det sydlige Rusland (det gamle Skytien) i nord, Etiopien i syd, Indien i øst og Spanien i vest. Troede de tidlige kristne missionærer, at de skulle nå hele verden med evangeliet? Ifølge Apostlenes Gerninger begyndte Helligånden på Pinsedagen, den kristne kirkes fødselsdag, at tale om Guds storværker til besøgende fra en lang række nationer, geografiske områder og etniske grupper (ApG 2,5-11). Lige fra dens første levedag har den kristne kirke været klar over, at dens mission var verdensomspændende. Hvis de havde den opfattelse dengang, hvor meget mere bør vi ikke have det i dag? Spørgsmål til drøftelse 1. Kirkens forståelse af størrelse og omfang af hele verden er blevet udvidet siden Pinsedagen. Jesu missionsbefaling om at gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple (Matt 28,19) vil blive ved med at være nærværende sandhed for kirken, indtil Jesus kommer igen. Hvordan hænger forkyndelsen af de tre engelbudskaber i Åb 14,6-12 sammen med missionsbefalingen? 2. Hvis mennesker kan frelses uden nogen sinde at have hørt evangeliet, hvorfor skal man så risikere liv og lemmer for at fortælle det til andre? 134

8 DIALOG TIL SABBATTEN 26. SEPTEMBER 2015 Aktiviteter og dialog Uddybende spørgsmål Den kendte evangelist R. Vandemann anvendte en særlig fremgangsmåde, når han talte om andre kristne. Han brugte titlen Hvad jeg sætter pris på ved... henholdsvis katolikker, baptister osv. Hvis du skulle give indhold til sådanne titler, hvad ville du fremhæve som positivt ved fx muslimer, katolikker, lutheranere, baptister (tilføj selv andre grupper)? - Hvilke træk er enestående for kristendommen i forhold til andre religioner? Og hvilke træk er enestående for adventtroen i sammenligning med andre kristne retninger? Hvordan kan vi i mødet med andre møde dem, hvor vi er fælles om synspunkter, og samtidig bevare de særtræk, som er med til at give os en kristen og adventistisk identitet? Ordet samvittighed har oprindeligt noget at gøre med den viden om godt og ondt, som erfaring har givet os. Den tilsvarende etymologi (oprindelige mening af ordet) gælder for de græske og latinske ord for samvittighed, fx ordet anvendt i Rom 2,15. Kun senere kom ordet til at henvise til noget automatisk medfødt. Hvad betyder samvittighed? Findes der moralske værdier, som mennesker i forskellige kulturer er enige om, eller som i det mindste mennesker inden for dagens danske samfund generelt er enige om? - I hvor stor udstrækning er vores opfattelse af godt og ondt kulturbestemt? Kan du finde eksempler, hvor andre kulturer har helt andre opfattelser af, hvad der i en given situation er korrekt opførsel? Kan et menneske blive frelst uden syndserkendelse? Er der et minimum for, hvad et menneske skal vide eller forstå for at kunne blive frelst? Guds Ord og klassens aktiviteter Som den sidste sabbat i kvartalet er denne sabbat naturligvis særlig velegnet til en fællesspisning, til at sammenfatte kvartalets studium eller se på spørgsmål, der har hobet sig op i løbet af studiet. Hvilke bibeltekster eller emner har i særlig grad talt til dig i dette kvartals lektier? 135

9 DIALOG TIL SABBATTEN 26. SEPTEMBER 2015 Er der noget, du på grund af disse lektier kunne tænke dig at gøre anderledes i dit personlige liv? Eller har du fået ideer til noget nyt, du og din menighed kunne gøre som missionsarbejde? Mødet med dagligdagen Baggrund Til at tænke over I denne uge har du sikkert mødt mange forskellige mennesker med livssyn, der adskiller sig fra vores kristne og adventistiske forståelse. Tænk over områder, hvori du kan udtrykke påskønnelse eller være enig med dem? Hvor finder du træk eller synsvinkler, I er fælles om? Den gyldne regel er et navn ofte givet for Jesu ord i Matt 7,12: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre imod jer, det skal I også gøre mod dem. Jesus udtrykker denne tanke på en stærk positiv måde; men denne gyldne regel, ofte udtrykt som det negative, at vi ikke skal gøre mod andre, hvad vi ikke ønsker, de skal gøre mod os, genfindes i en lang række kulturer og hos adskillige store morallærere. Den hører til den forståelse, Helligånden har hjulpet mennesker til i mange forskellige kulturer, også uden specifik guddommelig åbenbaring. Gud opsøger mennesker, hvor de er, og tager udgangspunkt i deres situation og forståelse for at bringe dem frelse. Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte (Luk 19,10). Det er Guds missionsprogram. NOTER 136

10 NOTER TIL SABBATTEN 26. SEPTEMBER