VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET"

Transkript

1 VURDERING AF KLINISKE VEJLEDNINGER AGREE*-INSTRUMENTET THE AGREE COLLABORATION JUNI 2001 (*AGREE: Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation)

2 COPYRIGHT OG KOPIERING Dette dokument er et resultat af et internationalt samarbejde. Det kan reproduceres og bruges i uddannelsesmæssigt øjemed til kvalitetsudviklingsprojekter og ved kritisk bedømmelse af kliniske vejledninger. Det må ikke anvendes til kommercielle formål eller marketing. Der er udarbejdet godkendte ikke-engelske udgaver af instrumentet, som skal anvendes, hvor disse er tilgængelige. Tilbud om hjælp til oversættelse til andre sprog modtages gerne, under forudsætning af, at de er i overensstemmelse med den projektbeskrivelse, som er fastsat af AGREE-samarbejdet. Ansvarsforhold AGREE-instrumentet er et universelt redskab, der primært er udarbejdet m.h.p. at hjælpe brugere og dem, der udarbejder vejledninger til at vurdere den metodologiske kvalitet af kliniske vejledninger. Forfatterne tager ikke ansvar for ukorrekt anvendelse af AGREE-instrumentet. SfR og CEMTV (Sekretariatet for Referenceprogrammer og Center For Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering), København, ISBN nr. (Agree PDF-version) xxxxxx ISBN nr. (dansk HTLM-version) ISBN nr. (dansk PDF-version) Forslag til kildehenvisning: The AGREE Collaboration. AGREE instrument, Finansiering Udarbejdelsen af AGREE-instrumentet blev støttet af en bevilling givet under EU's BIOMED2 program (BMH ). For yderligere oplysninger om instrumentet Francoise Cluzeau eller Jako Burgers For yderligere oplysninger om den danske udgave Mads Gaub eller Finn Børlum Kristensen

3 - 2 -

4 INTRODUKTION Hensigten med AGREE-instrumentet Hensigten med AGREE-instrumentet er at opstille en ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske vejledninger og referenceprogrammer for klinisk praksis. Kliniske vejledninger er systematisk udviklede udsagn, som bør indgå i fagpersoners og patienters beslutninger om den relevante behandling for en bestemt sygdom (1). Formålet med de kliniske vejledninger er at opstille klare anbefalinger med den bestemte hensigt at påvirke behandlernes indsats (2). Ved kvaliteten af kliniske vejledninger forstår vi tillid til, at eventuelle modsætninger i udviklingen af den kliniske vejledning er blevet drøftet fyldestgørende, og at anbefalingerne er valideret både internt og eksternt, samt at den er anvendelig i praksis. Denne proces omfatter, at der tages hensyn til fordele, ulemper og udgifter forbundet med anbefalingerne samt de praktiske aspekter afledt heraf. Bedømmelsen omfatter derfor vurdering af de metoder, der er anvendt til udvikling af den kliniske vejledning, indholdet af de endelige anbefalinger samt de faktorer, der er forbundet med deres anvendelse. AGREE-instrumentet omhandler både kvaliteten af afrapporteringen og kvaliteten af visse aspekter af anbefalingerne. Det muliggør en vurdering af de kliniske vejledningers validitet, dvs. sandsynligheden for, at de vil opnå det tiltænkte udkomme. Det vurderer ikke kliniske vejledningernes indflydelse på resultatet af patientbehandlingen. De fleste af de kriterier, der omfattes af AGREE-instrumentet, er baseret på teoretiske antagelser og ikke på empirisk evidens. De er udviklet gennem diskussioner blandt forskere fra forskellige lande, som alle har omfattende erfaring og viden om kliniske vejledninger. AGREE-instrumentet skal således opfattes som udtryk for den aktuelle viden på området. Hvilke kliniske vejledninger kan vurderes ved hjælp af AGREE-instrumentet? AGREE-instrumentet er udviklet til at bedømme kliniske vejledninger udviklet af lokale, regionale, nationale eller internationale arbejdsgrupper eller myndigheder. Disse omfatter: 1. nye kliniske vejledninger 2. eksisterende kliniske vejledninger 3. opdateringer af eksisterende kliniske vejledninger AGREE-instrumentet er universelt og kan anvendes på kliniske vejledninger for et hvilket som helst sygdomsområde, herunder diagnose, sundhedsfremme, behandling eller indgreb. Det er egnet til kliniske vejledninger præsenteret på papir eller i elektronisk form. 1. Lohr KN, Field MJ. A provisional instrument for assessing clinical practice guidelines. In: Field MJ, Lohr KN (eds). Guidelines for clinical practice. From development to use. Washington D.C. National Academy Press, Hayward RSA, Wilson MC, Tunis SR, Bass EB, Guyatt G, for the Evidence-Based Medicine Working Group. Users guides to the Medical Literature. How to Use Clinical Practice Guidelines, A. Are the Recommendations Valid? JAMA 1995; 274,

5 Hvem kan bruge AGREE-instrumentet? AGREE-instrumentet er beregnet til brug af følgende: I. Beslutningstagere som hjælp ved beslutning om, hvilke vejledninger der skal anbefales til brug i praksis. I sådanne tilfælde bør instrumentet være del af en formel evalueringsproces. II. III. IV. Udviklere af kliniske vejledninger for at kunne følge en struktureret og fastlagt udviklingsmetode og som et selvevalueringsværktøj for at sikre, at deres kliniske vejledninger er konsistente. Sundhedspersonale, som ønsker at foretage deres egen vurdering, før anbefalingerne tages i brug. Undervisere eller lærere som en hjælp til at styrke fagpersoners færdigheder i kritisk bedømmelse. Kilder: Følgende kildemateriale er anvendt i udviklingen af AGREE-instrumentets kriterier: 1. Lohr KN, Field MJ. A provisional instrument for assessing clinical practice guidelines. In: Field MJ, Lohr KN (eds). Guidelines for clinical practice. From development to use. Washington D.C. National Academy Press, Cluzeau F, Littlejohns P, Grimshaw J, Feder G, Moran S. Development and application of a generic methodology to assess the quality of clinical guidelines. International Journal for Quality in Health Care 1999;11: Grol R, Dalhuijzen J, Mokkink H, Thomas S, Veld C, Rutten G. Attributes of clinical guidelines that influence use of guidelines in general practice: observational study. BMJ 1998;317: Lohr KN. The quality of practice guidelines and the quality of health care. In: Guidelines in health care. Report of a WHO Conference. January 1997, Baden-Baden: Nomos Verlagsgesellschaft,

6 INSTRUKTIONER OM ANVENDELSEN Nedenstående instruktioner bedes læst, inden AGREE-instrumentet tages i anvendelse. 1. Opbygning og indhold i AGREE-instrumentet AGREE-instrumentet består af 23 nøgleemner opdelt på 6 hovedområder. Hvert hovedområde tager sigte på at kortlægge en særlig dimension af kliniske vejledningers kvalitet. Afgrænsning og formål (emnerne 1-3) handler om den kliniske vejlednings overordnede målsætning, de specifikke kliniske spørgsmål og patientmålgruppen. Inddragelse af interessenter (emnerne 4-7) fokuserer på i hvilket omfang, vejledningen repræsenterer de forventede brugeres synspunkter. Stringens i udarbejdelsen (emnerne 8-14) relaterer sig til processen med at indsamle og sammenfatte evidensen samt de metoder, der er anvendt til at formulere anbefalingerne og ajourføre dem. Klarhed og præsentation (emnerne 15-18) omhandler sproget og vejledningens udformning. Anvendelighed (emnerne 19-21) retter sig mod de sandsynlige organisatoriske, adfærdsmæssige og økonomiske konsekvenser ved at anvende vejledningen. Redaktionel uafhængighed (emnerne 22-23) vedrører, om anbefalingerne er uafhængige og omtaler mulige interessekonflikter blandt arbejdsgruppens medlemmer. 2. Dokumentation Brugere (bedømmere) bør forsøge at fremskaffe alle relevante oplysninger om den kliniske vejlednings tilblivelse forud for bedømmelsen. Disse oplysninger kan være indeholdt i samme dokument som anbefalingerne, eller de kan være resumeret i et separat teknisk dokument, i offentliggjorte notater eller i politikrapporter (policy reports). Vi anbefaler, at man læser den kliniske vejledning og den ledsagende dokumentation, før man starter bedømmelsen. 3. Antal bedømmere Vi anbefaler, at hver klinisk vejledning vurderes af mindst to bedømmere og helst fire, da det vil øge vurderingens pålidelighed. 4. Svarskala Hvert emne skal vurderes på en 4-pointskala fra 4 helt enig til 1 helt uenig med to mellempunkter: 3 enig og 2 uenig. Skalaen angiver, i hvilket omfang et kriterium (emne) er opfyldt

7 Hvis du mener, et kriterium er fuldt opfyldt, skal du svare helt enig. Hvis du mener, at et kriterium slet ikke er opfyldt, eller hvis der ikke foreligger oplysninger herom, skal du svare helt uenig. Hvis du er usikker på, om et kriterium er opfyldt, fx fordi oplysningerne er uklare, eller fordi kun nogle af anbefalingerne opfylder kriteriet, skal du svare enig eller uenig afhængig af, i hvilket omfang du mener, spørgsmålet er beskrevet. 5. Brugervejledning Vi har givet supplerende oplysninger i den brugervejledning, der er tilknyttet hvert enkelt emne. Disse oplysninger er tænkt som en hjælp til at forstå de spørgsmål og begreber, der anvendes i hvert punkt. Læs disse grundigt, før du svarer. 6. Det vil fremgå, at hvert emne har en boks til kommentarer. Anvend denne boks til at forklare baggrunden for dine svar. Du kan fx være helt uenig, fordi oplysningerne ikke er tilgængelige, fordi emnet ikke er relevant, eller den beskrevne metode i den tilgængelige information ikke er tilstrækkelig. Der er ligeledes gjort plads til yderligere kommentarer sidst i skemaet. 7. Beregning af hovedområdets score For hvert hovedområde kan der beregnes en score ved at opsummere resultaterne for hvert enkelt emne under området og ved at beregne summen af scoren som en procent af den mulige maximumscore under området. Eksempel: : hvis fire bedømmere giver følgende bedømmelse af emner i hovedområde 1 (afgrænsning og formål): Emne 1 Emne 2 Emne 3 Total Bedømmer Bedømmer Bedømmer Bedømmer Total Mulige maximumscore = 4(helt enig x 3(emner) x 4(bedømmere) = 48 Mulige minimumscore = 1(helt uenig) x 3(emner) x 4(bedømmere) = 12 Hovedområdets standardiserede score vil herefter være: (Opnået score minimum score) / (maximum score minimumscore) = (36 12) / (48 12) = 24 / 36 = 0,67 x 100 = 67 procent - 6 -

8 Note: De seks hovedområders score er uafhængige og bør ikke lægges sammen til én enkelt kvalitetsscore. Selvom områdernes score kan være nyttige, når man skal sammenligne kliniske vejledninger, og oplysende i afgørelsen af, om man skal anbefale en klinisk vejledning, er det ikke muligt at fastsætte bestemte værdier for bedømmelsen af de enkelte områder m.h.p. at fastlægge, hvad der er en "god" eller en "dårlig" klinisk vejledning. 8. Samlet vurdering Et afsnit om samlet vurdering findes til sidst i instrumentet. Det indeholder et valg mellem "Anbefales varmt", "Anbefales (med forbehold eller ændringer)", "Vil ikke anbefale" eller "Er i tvivl". Bedømmeren skal i den samlede vurdering tage stilling til kvaliteten af den kliniske vejledning ved at tage samtlige dele af bedømmelsen i betragtning

9 AFGRÆNSNING OG FORMÅL 1. Den kliniske vejlednings overordnede formål er klart beskrevet. 2. De(t) kliniske spørgsmål, der er omfattet af den kliniske vejledning, er klart beskrevet. 3. Den patientgruppe, som den kliniske vejledning omhandler, er klart beskrevet

10 AFGRÆNSNING OG FORMÅL BRUGERVEJLEDNING 1. Dette spørgsmål omhandler den kliniske vejlednings potentielle sundhedsmæssige effekt på samfundet og patientgrupper. De(t) overordnede formål med den kliniske vejledning bør være klart beskrevet, og de forventede sundhedsmæssige fordele ved den kliniske vejledning bør være specifikke for det kliniske problem. De specifikke beskrivelser bør fx omhandle: Forebyggelse af senkomplikationer hos patienter med diabetes mellitus. Reduktion af risikoen for efterfølgende karkomplikationer hos patienter med tidligere hjerteinfarkt. Rationel udskrivning af antidepressive midler på en økonomisk forsvarlig måde (cost-effectiveness). 2. En klar beskrivelse af de kliniske spørgsmål, der er omfattet af den kliniske vejledning, bør være til rådighed, særligt for de centrale anbefalinger (se pkt. 15). Med udgangspunkt i eksemplerne i spørgsmål 1: Hvor mange gange årligt bør HbA1c måles hos patienter med diabetes mellitus? Hvad bør den daglige dosis af aspirin være for patienten med dokumenteret akut hjerteinfarkt? Er SSRI-præparater mere økonomisk hensigtsmæssige (cost-effective) end TCA-præparater i behandlingen af patienter med depression? 3. Der bør være en klar beskrivelse af den kliniske vejlednings patientmålgruppe. Der kan oplyses om aldersgruppe, køn, klinisk beskrivelse, følgesygdomme. Ex: En klinisk vejledning for behandling af sukkersyge omfatter kun patienter med ikke-insulinkrævende sendiabetes og udelukker patienter med kardiovaskulære følgesygdomme. En klinisk vejledning om behandling af depression omfatter kun patienter med alvorlig depression, i overensstemmelse med DSM-IV kriterierne, og omfatter ikke patienter med psykotiske symptomer samt børn. En klinisk vejledning for screening for brystcancer omfatter kun kvinder mellem 50 og 70 år uden tidligere cancertilfælde og uden brystcancertilfælde i familien

11 INDDRAGELSE AF INTERESSENTER 4. Den arbejdsgruppe, der har udarbejdet den kliniske vejledning, indeholder personer fra alle relevante faggrupper. 5. Patienternes synspunkter og ønsker er søgt inddraget. 6. Den kliniske vejlednings målgruppe er klart defineret. 7. Den kliniske vejledning har været afprøvet af målgruppen

12 INDDRAGELSE AF INTERESSENTER BRUGERVEJLEDNING 4. Dette punkt refererer til de fagpersoner, der på et tidspunkt har været involveret i processen. Dette kan omfatte medlemmer af arbejdsgruppen, forskerholdet involveret i udvælgelse og gennemgang/vurdering af evidens samt personer involveret i formuleringen af de endelige anbefalinger. Punktet omfatter ikke personer, som eksternt har gennemgået den kliniske vejledning (se pkt. 11). Oplysninger om sammensætning, fagdisciplin og relevant ekspertise i den kliniske vejlednings arbejdsgruppe bør være tilgængelige. 5. Oplysninger om patienternes erfaringer med og forventninger til sundhedsvæsenet bør præge udviklingen af en klinisk vejledning. Der er forskellige metoder til sikring af, at patienternes synsvinkel præger udviklingen af den kliniske vejledning. Arbejdsgruppen kan fx involvere patientrepræsentanter, oplysninger kan fremskaffes fra patientinterviews, og gruppen kan foretage en litteraturgennemgang af patienternes oplevelser. Der bør være bevis for, at denne proces er gennemført. 6. Målgruppen skal være klart defineret i den kliniske vejledning, så man umiddelbart kan afgøre, om den er relevant for dem. Målgruppen for en klinisk vejledning om lændesmerter kan fx omfatte alment praktiserende læger, neurologer, ortopædkirurger, rheumatologer og fysioterapeuter. 7. En klinisk vejledning bør være testet for yderligere validering blandt dens påtænkte endelige brugere, inden den offentliggøres. En klinisk vejledning kan fx have været testet i en eller flere almen praksis eller på hospitaler. Denne proces bør være dokumenteret

13 STRINGENS I UDARBEJDELSEN 8. Systematiske metoder er anvendt for at fremskaffe evidens. 9. Kriterierne for udvælgelse af evidens er specifikt beskrevet. Helt Uenig 10. De metoder, der er anvendt til formulering af anbefalingerne, er tydeligt beskrevet. 11. De sundhedsmæssige fordele, bivirkninger og risici er taget i betragtning ved udarbejdelsen af anbefalingerne

14 STRINGENS I UDARBEJDELSEN BRUGERVEJLEDNING 8. Oplysninger om den anvendte strategi for indsamling af evidens bør være tilgængelige, herunder de anvendte søgebetingelser, anvendte kilder samt data om den litteratur, der er omfattet. Kilder kan omfatte elektroniske databaser (fx MEDLINE, EMBASE, CINAHL), databaser over systematiske redegørelser (fx Cochrane biblioteket, DARE), manuel søgning i tidsskrifter, gennemgang af konferencerapporter samt andre kliniske vejledninger (fx US National Guideline Clearinghouse, German Guidelines Clearinghouse). 9. Kriterier for at inkludere/ekskludere evidens, som er fundet ved søgning, bør fremgå. Disse kriterier bør være nøje beskrevet, og der bør nøje redegøres for begrundelsen for at inkludere/ekskludere evidens. Fx kan forfattere af kliniske vejledninger beslutte kun at inkludere artikler fra randomiserede kliniske forsøg og udelukke artikler, der ikke er skrevet på engelsk eller et skandinavisk sprog. 10. Der bør foreligge en beskrivelse af de metoder, der er anvendt til formulering af anbefalingerne, samt af hvorledes de endelige beslutninger blev truffet. Metoder kan fx indbefatte afstemning eller formelle konsensusteknikker (fx. Delphi, Glaser teknikkerne). Det bør være specificeret, på hvilke områder, der har været uenighed og med hvilke metoder, uoverensstemmelser er blevet løst. 11. Den kliniske vejledning bør beskrive sundhedsmæssige fordele, bivirkninger og risici ved anbefalingerne. En klinisk vejledning om behandling af brystcancer kan fx indeholde en diskussion af de overordnede virkninger af forskellige slutresultater. Disse kan omfatte: overlevelse, livskvalitet, skadevirkninger og symptombehandling eller en diskussion, der sammenligner et behandlingstilbud med et andet. Der bør være bevis for, at disse spørgsmål er drøftet

15 12. Der er nøje sammenhæng mellem anbefalingerne og den evidens, der ligger til grund. 13. Den kliniske vejledning er blevet vurderet eksternt af eksperter, før den blev offentliggjort. 14. Der er beskrevet en procedure for ajourføring af den kliniske vejledning. KLARHED OG PRÆSENTATION 15. Anbefalingerne er specifikke og entydige

16 BRUGERVEJLEDNING 12. Der bør være en nøje sammenhæng mellem anbefalingerne og den evidens, der ligger til grund for disse. Hver anbefaling bør være knyttet til en liste over de referencer, den er baseret på. 13. En klinisk vejledning bør være gennemgået eksternt, før den offentliggøres. De eksterne kritikere bør ikke have deltaget i arbejdsgruppen og bør omfatte eksperter i det kliniske område samt eksperter i metodologi. Patientrepræsentanter kan også inddrages. En beskrivelse af den metode, der er anvendt til den eksterne gennemgang bør være tilgængelig, herunder evt. en liste over kritikerne samt deres tilhørsforhold. 14. Den kliniske vejledning skal afspejle den seneste forskning. Der skal være en klar beskrivelse af proceduren for opdatering af den kliniske vejledning. Der kan fx være opstillet en tidsplan, eller et stående udvalg skal regelmæssigt modtage opdaterede litteratursøgninger og foretage de nødvendige ændringer. KLARHED OG PRÆSENTATION 15. En anbefaling bør give en konkret og præcis beskrivelse af den rette behandling i hver enkelt situation og for hver enkelt patientgruppe, i overensstemmelse med den samlede mængde evidens. Eksempel på en specifik anbefaling: antibiotika skal udskrives til børn på to år og opefter med akut otitis media, hvis symptomerne varer mere end tre dage, eller hvis symptomerne forværres efter konsultationen på trods af relevant behandling med smertestillende medicin; i sådanne tilfælde bør der behandles med amoxicillin i syv dage (suppleret med en doseringsoversigt). Eksempel på en vag anbefaling: antibiotika er indiceret for tilfælde med et unormalt eller kompliceret forløb. Imidlertid er evidensen ikke altid klar, og der kan være usikkerhed mht. hvilken behandling, der er den bedste. I sådanne tilfælde bør usikkerheden være anført i vejledningen

17 16. De forskellige muligheder for behandling af sygdommen er klart beskrevet. 17. De centrale anbefalinger er lette at identificere. 18. Den kliniske vejledning er forsynet med redskaber til anvendelse. ANVENDELIGHED 19. Potentielle organisatoriske hindringer ved brug af anbefalingerne er diskuteret

18 BRUGERVEJLEDNING 16. En klinisk vejledning skal beskrive forskellige, mulige valg af screening, forebyggelse, diagnose eller behandling af den sygdom, den omhandler. Sådanne mulige valg skal klart beskrives i den kliniske vejledning. En anbefaling om behandling af depression kan fx indeholde følgende muligheder. a. behandling med tricykliske antidepressive præparater (TCA-præparater) b. behandling med SSRI-præparater c. psykoterapi d. kombination af farmakologisk og psykologisk terapi. 17. Brugere skal være i stand til let at finde de mest relevante anbefalinger. Sådanne anbefalinger besvarer de vigtigste, kliniske spørgsmål omhandlet i referenceprogrammet. Disse kan identificeres på forskellig vis. De kan fx opsummeres i en boks, skrives med fed skrift, understreges eller præsenteres som diagram eller algoritmer. 18. For at en klinisk vejledning skal være effektiv, skal den distribueres og implementeres sammen med yderligere materiale. Dette kan fx dreje sig om et resume eller et opslagsværk, pædagogiske redskaber, brochurer til patienterne, computersupport, som bør tilbydes sammen med den kliniske vejledning. ANVENDELIGHED 19. Brug af anbefalingerne kan kræve ændringer i den nuværende tilrettelæggelse af behandlingen inden for et serviceområde eller en klinik, hvilket kan være en hindring for brug af dem i den daglige praksis. Organisatoriske ændringer, der kan være påkrævede for at anvende anbefalingerne, bør beskrives. For eksempel: En klinisk vejledning om apopleksi kan anbefale, at pleje skal koordineres via apopleksiafdelinger og apopleksienheder. En klinisk vejledning om diabetes i den primære sundhedssektor kan forudsætte, at patienterne ses og følges i et diabetesambulatorium

19 20. Potentielle økonomiske konsekvenser ved at følge anbefalingerne er taget i betragtning. 21. Den kliniske vejledning indeholder vigtige vurderingskriterier (indikatorer) for monitorering og/eller auditformål. REDAKTIONEL UAFHÆNGIGHED 22. Den kliniske vejledning er redaktionelt uafhængig af den bidragydende organisation. 23. Der er redegjort for interessekonflikter blandt arbejdsgruppens medlemmer

20 BRUGERVEJLEDNING 20. Anbefalingerne kan kræve tilførsel af yderligere ressourcer for at kunne tages i brug. Der kan fx være behov for mere specialiseret personale, nyt udstyr eller dyr medicinsk behandling. Dette kan have økonomiske konsekvenser for sundhedsbudgetterne. Der bør i den kliniske vejledning være en diskussion af den potentielle indvirkning på ressourcerne. 21. Måling af opfyldelsen af en klinisk vejledning kan fremme dens brug. Dette kræver klart definerede indikatorer/vurderingskriterier, som baseres på de centrale anbefalinger i den kliniske vejledning. Disse bør præsenteres. Eksempler på vurderingskriterier: HbA1c bør være <8,0% Diastolisk blodtryk bør være <95 mmhg Hvis symptomer på akut otitis media varer mere end tre dage, skal der udskrives amoxicillin. REDAKTIONEL UAFHÆNGIGHED 22. Nogle kliniske vejledninger er udviklet med ekstern støtte (fx fra Regeringen, velgørende organisationer, medicinalindustrien). Støtte kan være i form af økonomiske bidrag til hele udviklingen eller dele heraf, fx til trykning af den kliniske vejledning. Det bør klart fremgå, at den bidragydende organisations synspunkter eller interesser ikke har haft nogen indflydelse på de endelige anbefalinger. Bemærk: hvis det fremgår, at en klinisk vejledning er udviklet uden ekstern støtte, bør du svare helt enig. 23. Der kan opstå situationer, hvor medlemmerne af udviklingsgruppen har modstridende interesser. Dette vil fx være tilfældet for et medlem af udviklingsgruppen, hvis forskning i emnet for referenceprogrammet ligeledes finansieres af et medicinalfirma. Det bør klart fremgå, at alle medlemmer af gruppen har tilkendegivet, om de har interessekonflikter

21 Yderligere kommentarer

22 SAMLET VURDERING Vil du anbefale, at denne kliniske vejledning anvendes i praksis? Anbefales varmt Anbefales (med forbehold eller ændringer) Vil ikke anbefale Er i tvivl

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014 Konceptets formål Som udgangspunkt for prioritering af databasen skal foreligge en beskrivelse, som nuancerer volumen og alvorlighed og betydning af databasen.

Læs mere

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5

PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Dato: Jan. 2014 PID: Udvikling og implementering af kvalitetsindikatorer for Fælles Akutdatabase Projekt ID: PID_KCKS-Vest_2014_Fælles_Akutdatabase_delopgave_5 Projektejer/enhed: RKKP-organisationen Projektansvarlig:

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Patienternes perspektiv

Patienternes perspektiv Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort

ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort ERS-arbejdsgruppen til etablering af et europæisk spirometri-kørekort Kære sundhedspersonale involveret i spirometri. Den uddannelsesmæssige arbejdsgruppe Det Europæiske Certifikationsprogram i Spirometri,

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines

Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Vurdering af systematiske oversigtsartikler og kliniske guidelines Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske Retningslinjer. Status Kliniske Retningslinjer Status Birgit Villadsen Accelererede forløb for udarbejdelse af kliniske retningslinjer af høj kvalitet Birgit Villadsen Mål for 2012 17 igangværende kliniske retningslinjer færdige

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?

Læs mere

Plejestandarder for personer med leddegigt

Plejestandarder for personer med leddegigt Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde

Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter og borgere Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere,

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem

Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem 26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere