Værdiansættelse af Sparekassen Himmerland A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdiansættelse af Sparekassen Himmerland A/S"

Transkript

1 Værdiansættelse af Sparekassen Himmerland A/S Afhandling - HD Regnskab og Økonomistyring Dato: 13. marts 2013 Antal anslag: Vejleder: Jens Marcus-Møller Anders Peter Knudsen Damgaard Daniel Patrick Sitch

2 Executive summary In the years following the financial crisis, many financial institutions suffered severe losses and as a consequence hereof, were either supported by their governments, acquired by larger financial institutions or filed for bankruptcy. Although most financial institutions have spent the last couple of years adapting to the new environment, many are still struggling in the aftermath of the financial crisis, which is also seen by the fact that many of the listed financial institutions still have a price to book ratio significantly below 1. Due to these facts, the authors find it highly relevant to test the value of smaller financial institutions in Denmark, which could subject to either acquisitions or closure in the impending future. This thesis values Sparekassen Himmerland A/S as at 31 December 2012 and compares the calculated value to the current market value as well as the relative value according to similar banks. Sparekassen Himmerland A/S is a relatively small bank, currently ranked the 21st largest bank I Denmark. The bank primarily operates in northern Jutland, and currently has around 300 employees and a working capital of approximately 10 billion DKK. The valuation of Sparekassen Himmerland A/S has been derived by first analyzing the macro-environment surrounding Sparekassen Himmerland, followed by an analysis of the industry specific factors assessed to have an effect on the performance of the bank. Further, an analysis of the bank's internal competences and their historic financial statements are combined with the environmental analysis, thus providing the grounds for a forecast on the financial performance for the next ten years and indefinite future. The method used for the valuation of Sparekassen Himmerland, is a method presented by Goedhart, Koller and Wessels 1, which has been specifically derived for the purpose of valuing banks. It is the belief of the authors that the selected method is the best alternative, however, other methods of valuation are being discussed and the advantages, disadvantages and implications by using these methods are presented. The thesis calculates a value of 869 mio. DKK, which, compared to the current market value as implied by stock prices (618 mio. DKK) is higher by 251 mio. DKK or 41 %. The difference of the calculated value and the actual stock value cannot be specifically contributed to a single factor, however, several assumptions have a significant effect on the calculated value. Misassumptions especially relating to the future interest margins and impairment on loans will have a major impact on the proposed value. The result of the relative valuation of Sparekassen Himmerland based on price multiples for similar banks, is relatively close to the current market price, and therefore below our calculated theoretical value. This could indicate that some of the assumptions we have made are not shared by the general market. In conclusion the valuation shows an underestimated market value of 41 %, and the authors therefore believe that further due-diligence tests, including an analysis of internal material, would be suitable as the thesis indicates a current undervaluation of the bank. Supporting the calculated value is the fact that the market value of the bank in the period from 1 January - 30 April 2013 has risen by approximately 10 %, and based on the presented thesis we believe, that the market value could rise by another 30 % in the future. 1 Koller, Goedhart & Wessels Side 2 af 88

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Metodevalg for opgaven... 8 Virksomhedsbeskrivelse Strategisk analyse PEST-analyse...12 Porters Five Forces...19 VRIN-modellen...22 Blue Ocean Thinking...24 Strategy Clock...26 Sammenfatning af den strategiske analyse...27 Solvens Sammenfatning af solvensafsnit...32 Regnskabsanalyse Indtjening...36 Risikoeksponering og solvens...46 Likviditet...49 Sammenfatning af regnskabsanalysen...50 Budgetforudsætninger Resultatopgørelsen...51 Aktiver...57 Passiver...59 Øvrige poster...60 Likviditet og pengestrøm...60 Værdiansættelsesmodeller Værdiansættelsesmodellerne...61 Uddybning af udvalgte modeller...62 Sammenfatning og valg af værdiansættelsesmodel...67 Værdiansættelse af SH Ejernes afkastkrav...68 Forventet vækst i terminalperioden...70 Værdiansættelse af SH...71 Risiko Definition af risiko...72 Ikke-kvantificerbare risici...72 Kvantificerede risici...75 Sammenfatning af risikoafsnittet...80 Peer-gruppeanalyse Konklusion Litteraturliste Figuroversigt Bilagsoversigt Side 3 af 88

4 Indledning Der er langt fra de forkromede dage med høj økonomisk vækst i starten af 00'erne til det billede, verden står over for i dag. Den finansielle krise, der startede med store chokerende konkurser (og afledte redningspakker) i USA, rullede igennem hele verden, og med ét var global økonomisk recession en realitet i en tid, som ellers var præget af verdensomspændende økonomisk vækst. En af de brancher, som blev ramt allerhårdest, var banksektoren. I Danmark oplevede mange banker en rentabel forretning i høje udlån og stor gearing i årene Mange virksomheder ønskede kapital for at maksimere væksten, og de private husholdningers gæld boomede sammen med væksten i både løn og friværdi. Samtidig med denne udvikling i udlånsvæksten ændrede et politisk flertal reglerne omkring nedskrivninger fra forsigtighedsprincippet til neutralitetsprincippet, hvilket betød, at bankerne tilbageførte væsentlige nedskrivninger. Dette, kombineret med en lidt for optimistisk tilgang til egen kreditrisikostyring, betød, at mange banker gik krisen i møde med en langt lavere kapitalbuffer end hvad der reelt viste sig nødvendigt. Da den finansielle krise begyndte, blev den reelle risiko tilknyttet de mange udlån, særligt til ejendomssektoren, eksponeret, og fra 2008 og fremad eksploderede nedskrivningerne på udlån og garantier i banksektoren. Markedet tog hårdt imod disse udviklinger og fra tidligere at have børskurs/indre værdi på over 2, har flere og flere banker i de seneste år måtte se deres børskurs/indre værdi falde drastisk. For mange banker er værdien ligefrem faldet til under 1, hvilket med andre ord betyder, at markedet ikke reelt har tiltro til de regnskabsmæssige værdier af aktiverne i banken og heller ikke til udsigten om en særlig positiv fremtid. De store nedskrivninger kombineret med en faldende indtjening samt svag tiltro fra markedet og investorer 2 har medført, at flere og flere banker enten helt eller delvist har måttet erklæres konkurs, eller ladet sig overtage af Finansiel Stabilitet A/S eller andre større banker med et stærkere kapitalapparat og stordriftsfordele i aktiviteten. Denne stigende tendens til konsolidering i banksektoren, hvor flere og flere af de mindre og mellemstore banker opkøbes af større banker (senest med Jyske Bank A/S' opkøb af Sparekassen Lolland A/S i januar 2013)0 konsolidere med andre lignende banker, eller alternativt begæres konkurs og bliver overtaget af Finansiel Stabilitet A/S, som fx Amager Banken A/S, EBH Bank A/S og Roskilde Bank A/S, medfører således et stigende fokus på værdien af bankerne for såvel investorer som andre interessenter. Derfor finder vi det særlig interessant at foretage værdiansættelse af en mellemstor børsnoteret dansk bank. Vi har desuden valgt, at værdiansættelsen skal tage udgangspunkt i en bank som er lokalt/regionalt forankret, da netop denne type banker i de seneste år har oplevet mange konkurser og opkøb. Herudover er flere lokalbanker under pres som følge af den demografiske og økonomiske udvikling som er i "udkantsdanmark". 3 I denne opgave har vi således valgt at foretage en værdiansættelse af Sparekassen Himmerland A/S (fremover "SH"). Indledningsvis vil vi gennemgå vores problemstilling, afgrænsning og metodevalg samt disposition af værdiansættelsen. Herefter gives en kort introduktion af SH som efterfølges af en strategisk analyse, hvor eksterne og interne faktorer inddrages og analyseres. Vi vil supplere den strategiske analyse med en regnskabsanalyse og herunder inddrage og sammenholde med regnskaberne fra sammenlignelige 2 Der henvises til PEST analysen og regnskabsanalysen 3 Dr.dk - "Bekymrende udvikling i udkantsdanmark" Side 4 af 88

5 virksomheder. Herudover vil vi kortfattet beskrive solvens- og likviditetsreglerne, og i den forbindelse vurdere SH's stilling med hensyn til disse samt konsekvensen heraf på vores værdiansættelse. Med udgangspunkt i de foretagne analyser udarbejdes og fremskrives et budget. På baggrund af budgettet foretager vi værdiansættelsen ud fra den valgte værdiansættelsesmetode, og slutteligt udarbejder vi et risikoafsnit, hvori vi behandler de forskellige risici som værdiansættelsen er underlagt, samt forsøger at kvantificere effekten/risiciene af fejlagtige forudsætninger anvendt i budgetteringen. Vi vil sammenligne resultatet heraf med markedsværdien og fremsætte et forslag til en potentiel investor. Side 5 af 88

6 Problemformulering Formålet med opgaven er at give en potentiel investor mulighed for at vurdere, hvorvidt der foreligger indikationer på, om den nuværende markedsværdi for Sparekassen Himmerland er over- eller undervurderet set ud fra investors synspunkt. Det er essentielt, at investor ved anvendelsen af denne værdiansættelse selv vurderer, om denne finder de beskrevne forudsætninger anvendt i budgetteringen og særligt i risikovurderingen af virksomheden plausible. Såfremt værdiansættelsen indikerer, at markedsprisen er undervurderet, anbefales yderligere due-diligence analyse af virksomhedens interne registreringer for mere nøjagtigt at kunne vurdere, om de valgte budgetforudsætninger og den estimerede markedsrisiko for banken er tilstrækkeligt nøjagtige. Værdiansættelsen vil tage udgangspunkt i en tilpasset udbyttemodel til beregning af værdien af Sparekassen Himmerland, hvori det forudsættes, at investor fremadrettet agter at udbetale maksimale udbytter under forudsætning om opretholdelse af acceptabel solvensgrad samt likviditetsniveau. Værdiansættelsen vil tage udgangspunkt i en strategisk analyse og en regnskabsanalyse baseret på offentligt tilgængeligt materiale. Endvidere vil værdiansættelsen være udarbejdet på stand-alone basis, hvorfor eventuelle synergi-effekter en given investor ville kunne opnå ikke indregnes, og investor bør derfor selv indkalkulere sådanne afledte effekter ved vurderingen af den teoretiske værdi, som værdiansættelsen når frem til. Med udgangspunkt i ovenstående kan problemformuleringen udtrykkes således: Hvad er den estimerede teoretiske stand-alone værdi af Sparekassen Himmerland pr. 31. december 2012 for en investor, som opnår fuld kontrol? Til brug for løsning af denne problemstilling har vi opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan er Sparekassen Himmerlands nuværende relative strategiske position, og hvorledes vurderes fremtidsudsigterne? Hvordan er Sparekassen Himmerlands nuværende relative finansielle position, og hvorledes vurderes fremtidsudsigterne? Hvilken værdiansættelsesmetodik er det bedste alternativ til brug for værdiansættelsen af Sparekassen Himmerland? Hvilke risici indebærer værdiansættelsen, og hvor store vil effekterne af fejlagtige antagelser i værdiansættelsen være? Side 6 af 88

7 Afgrænsning Igennem opgaven er der foretaget en række afgrænsninger, antagelser og forudsætninger (kollektivt benævnt "afgrænsninger" herefter), hvoraf de mest grundlæggende og væsentligste er oplistet herunder. Disse afgrænsninger har tilsammen en væsentlig indflydelse på den beregnede værdi af SH, hvorfor det er vigtigt for investor eller anden bruger af værdiansættelsen at vurdere, om disse afgrænsninger er i overensstemmelse med brugerens egen vurdering. Afgrænsningerne er foretaget ud fra en skønsmæssig vurdering. De typiske vurderinger beror på ufuldstændigt/manglende datagrundlag, tidsmæssige overvejelser og/eller (u)realistiske forudsætninger. Afgrænsningerne: Der foretages en outside-in-værdiansættelse. Hermed afgrænses opgaven fra internt materiale i SH, som vi ikke har mulighed for at få adgang til. Denne afgrænsning betyder selv sagt, at vi ikke kan inddrage specifikke oplysninger, men da SH i sin funktion af børsnoteret bank er forpligtet til at offentliggøre et relativt omfattende datagrundlag, mener vi stadig, at vi har tilstrækkelig information til at foretage værdiansættelsen. Herudover giver en outside-in-analyse mulighed for at trække på et netværk af eksterne eksperter i forbindelse med overvejelser og antagelser i værdiansættelsen, da værdiansættelsen ikke er bundet af tavshedspligt. For at kunne opgøre en solvensprocent i budgetperioden til brug for beregning af "Earnings to capital requirement" (ECR) 4, har vi foretaget en antagelse om, at forholdet mellem risikovægtede aktiver i SH's risikorapport og balancesummen i regnskabet, som anvendes til at beregne solvensprocenten i budgetperioden, er konsistent. Dette er nærmere beskrevet og illustreret med eksempler i afsnittet om solvens. Opgaven forudsætter fuld kontrol hos en potentiel investor. Jf. vedtægterne må ingen aktionærer eje mere end 5 %. Det forudsættes derfor, at investor kan få generalforsamlingen til at ændre vedtægterne. Værdiansættelsen afgrænser sig fra synergieffekt opnået som følge af investors øvrige forretninger. Dette har vi gjort, fordi der ingen specifik investor er. En mulig investor skal derfor overveje, hvorvidt en potentiel synergieffekt kan styrke eller svække de identificerede forhold i værdiansættelsen. Det forudsættes, at bankens beholdning af værdipapirer holdes relativt konstant i forhold til den budgetterede balancesum i budgetperioden. Vi har således også afgrænset os fra fremtidige opkøb foretaget af SH. Dette har vi gjort pga. den store usikkerhed om opkøbenes størrelse, synergieffekter, tidsmæssige placering og effekt på fremtidige resultater. Værdiansættelsen afgrænser sig delvist fra Basel III reglerne. Vi har valgt at medtage kravene om solvensniveauet, eftersom de har en meget væsentlig indflydelse på værdiansættelsen. Vi har valgt at afgrænse os fra yderligere krav og administrative regler, herunder sammensætningen af solvensen og de likviditetsmæssige krav mv. 4 Egen tilvirkning. ECR er den andel af resultat før skat som skal henføres til basiskapitalen for at opretholde en given solvensprocent. Side 7 af 88

8 Metodevalg for opgaven 5 Dette afsnit har til formål at beskrive den overordnede metodik anvendt i værdiansættelsen, herunder hvilke metoder/teorier vi har valgt, og på hvilken baggrund vi har valgt disse metoder/teorier. Herunder redegøres kort for værdiansættelsens målgruppe og det udbytte vi ønsker, de skal få af værdiansættelsen. Valget af metode danner grundlag for værdiansættelsens udformning, herunder valg af teori(er), fremgangsmåde og konklusioner. Værdiansættelsen bygger fortrinsvis på en deduktiv tilgang til verden. En deduktiv tilgang foreskriver, at vi anvender en generel teori (værdiansættelsesteorien) på et enkelt tilfælde (SH). Konklusionen følger derefter som en logisk nødvendighed af ens præmisser 6. I en værdiansættelse vil dette i teoretisk forstand betyde, at hvis vores præmisser omkring SH er sande, så vil vores værdi af SH være sand. Dermed vil vores konklusion omkring værdien af SH være et produkt af vores præmisser. Sandhedsværdien af præmisserne kan ikke falsificeres, fordi de omhandler forudsætninger om fremtidige udviklinger, hvorfor den deduktive tilgang ikke kan stå alene. Værdiansættelsen vil i alt overvejende grad være en deduktiv værdiansættelse, men vi vil tilpasse teori og konklusioner, hvor de faktiske observationer (eller mangel på samme) gør det nødvendigt. Som værdiansættelsesteori har vi valgt at anvende en metode, som er beskrevet af Koller, Goedhart og Wessels. Metoden har ikke noget specifikt navn, hvorfor vi selv har navngivet modellen "Earnings to Equitymodellen" (ETE-modellen) 7. Modellen estimerer det maksimale udbytte, der kan udloddes under forudsætning af at et givent solvens og likviditetsniveau overholdes. For en yderligere beskrivelse af den valgte værdiansættelsesteori samt sammenholdelse med andre mulige teorier henvises til værdiansættelsesafsnittet, hvori dette behandles. Opgavens opbygning kan illustreres således: Figur 1 - Kilde: Egen tilvirkning 5 "Videnskabelige metoder" - forelæsningsnote 6 Præmisserne forstås som værdiansættelsesmetoden, afgræsning, budgetter, ejernes afkastkrav og risikovurderinger. 7 "Valuation" Koller, Goedhart & Wessels Side 8 af 88

9 Målgruppe for opgaven Værdiansættelsens målgruppe er en investor eller kreds af investorer, der ved deres potentielle investering ville opnå fuld kontrol med banken. Derfor har vi tilstræbt at skrive værdiansættelsen, som om den skal læses og anvendes af en stribe potentielle investorer. Udbyttet af værdiansættelsen for en potentiel investor er, at denne gennem værdiansættelsen skal opnå indsigt i de trends og udviklinger, som finder sted i den danske banksektor og SH. Yderligere skal værdiansættelsen danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt der er indikationer på, at SH har en værdi, der sat i forhold til risiko og den påkrævede kapital ved investeringen er tilstrækkelig attraktiv til, at der bør igangsættes yderligere undersøgelser fra investoren. Værdiansættelsen skal altså ikke kunne anvendes som et fuldstændigt grundlag for investering. Vi har dermed baseret opgaven på en række præmisser, afgræsninger og antagelser, som er fokuseret på at være mere praktiske for en investor. Side 9 af 88

10 Virksomhedsbeskrivelse 8 Vi vil i nærværende afsnit give en kort beskrivelse af SH, hvori vi redegør for bankens nuværende stilling, historie, værdisæt og fremtidige visioner. Virksomhedsbeskrivelsen skal være med til at give investor en basal grundforståelse for virksomheden, der søges værdiansat. SH er et regionalt og selvstændigt pengeinstitut med hovedkontor i Aars. SH tilstræber at have en lokal forankring, der skal være styrende i organisationen og sikre, at beslutningerne tages af dem, som er tæt på den daglige hverdag og kunderne. SH's forretningsområde er primært i Himmerland, Fjerritslev og Aalborg samt Århusområdet. SH er en traditionel bank, som tilbyder bankdrift, herunder udlån, indlån, garantier og øvrige afledte finansielle produkter, primært til private og mindre virksomheder i og omkring lokalområdet. Det er derfor et klassisk pengeinstitut og ikke et universalinstitut 9, som mange af de større pengeinstitutter nok ellers ville kunne klassificeres som SH havde i medarbejdere, der administrerede en balancesum på i alt mio. kr. og genererede et resultat før skat på 10,1 mio. kr. 10 Historie SH's historie går tilbage til 1871, hvor den første af de sparekasser, der senere blev til SH, blev dannet. SH blev i sin nuværende form til i 1960'erne ved fusionen af fem lokale himmerlandske sparekasser. Op gennem 2. halvdel af det 20. århundrede voksede sparekassen løbende både organisk og via yderligere fusioner. I oktober 2006 valgte ledelsen at omdanne sparekassen til et aktieselskab som de samtidig lod notere på Københavns Fondsbørs. Udbudsprisen var sat 250 kr. pr. aktie men allerede efter første dag blev aktien handlet til kurs Formålet med fusionerne og den efterfølgende børsnotering var at øge de lokale sparekassers konkurrencedygtighed over for de større pengeinstitutter. Et af fællestrækkene igennem sparekassens historie har hele tiden været ønsket om at bevare den lokale forankring. Visioner for banken SH har defineret deres visioner med udgangspunkt i en balance mellem indtjening, etik og samfundsbevidsthed. Fællestrækket i visionerne er den lokale forankring af banken. Dette ses også afspejlet i deres strategi, som vi vil komme nærmere ind på senere. SH's visioner er defineret er selv defineret af sparekassen som: "Værdiskabende for aktionærer ved at drive en lønsom forretning som grundlag for fortsat vækst og videreudvikling som et regionalt, selvstændigt pengeinstitut. Værdiskabende for kunder ved aktivt at bruge kendskabet til kunden til gennem en stærkere dialog og relation at skabe merværdi for kunden. Værdiskabende for medarbejderne ved at sikre et motiverende arbejdsmiljø med ansvar, mulighed for personlig udvikling og en sund balance mellem arbejde og fritid." Disse visioner skal bæres igennem af SH's værdigrundlag, som er defineret således: "Lokalkendskab. Sparekassen er tæt på kunderne ved at være aktive i lokalområdet og derigennem opnå kendskab til kundernes forhold. Faglig kompetence. Medarbejdernes høje faglige kompetence måler sig med de største pengeinstitutter i landet. Beslutningsdygtighed. Decentral beslutningsproces og høj grad af uddelegering af ansvar sikrer den enkelte medarbejder en høj grad af beslutningsdygtighed og dermed sikres kunden et hurtigt svar." 8 - Afsnittet bygger hovedsagligt på SH's egen beskrivelse fra deres hjemmeside 9 Universalinstitut er defineret i Dansk Bankvæsen som et institut, der tilbyder alle produkter fra den finansielle verden; bankdrift, værdipapirhandel, forsikring, pension. 10 Sparekassen Himmerland årsrapport OMX Nasdaq Nordic Side 10 af 88

11 Strategisk analyse Den strategiske analyse i en værdiansættelse er et afgørende komponent, og det er yderst centralt, at investor forholder sig til de strategiske analyser, der ligger til grund for den valgte strategi, og til hvorledes denne strategi udmønter sig i de fremtidige budgetforudsætninger. De beslutninger, der træffes på et strategisk, taktisk og operationelt niveau, har indflydelse på alle aspekter af regnskabet. Strategiteori 12 I den strategiske analyse vil vi foretage en analyse af SH's nuværende og forventede fremtidige strategi med udgangspunkt i modellerne beskrevet i bogen "The Exploring Strategy Model". Bogen opdeler strategi i tre hovedfaser: Strategisk position, Strategisk valg og Strategi i aktion. Den strategiske position beskæftiger sig med bankens nuværende placering, herunder dens omverden, strategiske kompetencer, formål og kultur. De strategiske valg handler om den retning, som banken ønsker at bevæge sig i, hvilket indbefatter, hvordan virksomheden skal konkurrere i markedet, produktudvalg/sortiment og hvilke værktøjer banken kan anvende for at gøre dette. Strategi i aktion handler om, hvordan disse strategier udformes og implementeres. I vores strategiske analyse vil vi udelukkende beskæftige os med den strategiske position og det strategiske valg. Implementeringen af strategien har vi afgrænset os fra, idet dette ikke vurderes relevant for værdiansættelsen. Teorimodeller Vi vil i forbindelse med den strategiske analyse anvende en række modeller som skitseret nedenfor. De 4 første modeller anvendes til at identificere og danne en konklusion om sparekassens nuværende strategiske position, mens den sidste model fokuserer på det strategiske valg PEST-analyse - Analyse af makroforhold Porters five forces - Analyse af industrielle forhold VRIN-modellen - Kompetenceanalyse Blue Ocean Thinking - Markedsanalyse The Strategy Clock - Valg af strategi Figur 2 - Kilde: Egen tilvirkning Industridefinition For at kunne analysere SH's strategiske positioner er det vigtigt, at industrien/branchen defineres meget præcist, eftersom modellerne baserer sig på definitionen af industrien. Vi definerer industrien således: "Industrien er alle banker i Danmark, herunder universalinstitutter, som udbyder udlån/indlån øvrige finansielle ydelser og produkter tilknyttet den traditionelle bankdrift. Selskaber, som udelukkende udbyder andre finansielle produkter, fx forsikringsselskaber og investeringsforeninger etc., er ikke medtaget." De nære konkurrenter er defineret således: "De nære konkurrenter er banker, herunder også universalinstitutter, som udbyder ind -og udlån i SH's forretningsområde, som primært er Himmerland, Fjerritslev og Aalborg- og Århusområdet". 12 Medmindre andet er angivet, så bygger omtale af teori på bogen "The Exploring Strategy Model". Side 11 af 88

12 PEST-analyse Banksektoren er, som det blev konstateret i kølvandet på finanskrisen, i høj grad påvirkelig af makroøkonomiske forhold. Derfor er det i særlig grad essentielt i forbindelse med værdiansættelse af en bank at identificere, analysere og forsøge på at kvantificere disse forhold. Vi vil i dette afsnit forsøge at anvende en PEST-analyse til dette formål. PEST står for Political, Economical, Social og Technological. Det er ved anvendelsen af denne model særligt vigtigt at have fokus på de faktorer, som har væsentlig indflydelse på industrien for ikke at drukne modellen i detaljer, men sikre at helikopterperspektivet bibeholdes. Dette er tilstræbt i nedenstående afsnit. Politiske og lovgivningsmæssige forhold Pengeinstitutindustrien er en af de mest regulerede brancher i det danske erhvervsliv. Derfor er det også meget sandsynligt, at branchen i fremtiden fortsat i høj grad vil blive påvirket af politiske og lovgivningsmæssige forhold. Vi har set statens indgriben i sektoren via de velkendte "bankpakker", som søgte at assistere branchen gennem finanskrisen. Uden at gå nærmere ind i detaljerne i "bankpakkerne", må vi sige, at denne håndsrækning i krisetiden (som mange borgere mener, er selvforskyldt fra bankernes side) også er kommet med en pris. Dette ses bl.a. ved, at Folketinget i 2013 har vedtaget en generel sænkelse af selskabsskatten, men dog samtidig hævet lønsumsafgiften for banksektoren, hvorved lempelsen af selskabsskatten reelt ikke vil få den store effekt for bankerne. Udover at skatten ikke sænkes på samme måde for banker som for det øvrige erhvervsliv, er der ligeledes den 14. februar 2013 vedtaget et forslag i EU om at pålægge en afgift på forskellige finansielle transaktioner. 13 Afgiften vil blive pålagt handel med værdipapirer og derivater, mens de "almindelige" finansielle transaktioner som betalinger, låneudstedelse mv. ikke vil blive pålagt afgiften. Tiltaget vil højst sandsynligt medføre en reduktion i antallet af transaktioner med værdipapirer og derivater, hvilket dermed indebærer en risiko for, at bankernes gebyr -og provisionsindtægter fra handel med disse reduceres fremadrettet. Et andet meget centralt forhold at inddrage i sine vurderinger som potentiel investor er den særlige regulering gældende for banker benævnt BASEL. På nuværende tidspunkt er BASEL I og BASEL II implementeret, og disse går i høj grad ud på at fastlægge krav til bankernes solvens -og likviditetsberedskaber. Som følge af finanskrisen blev Basel-kommitéen anmodet om at udarbejde et BASEL III-regelsæt, som fremtidigt skulle være med til at ruste banksektoren mod så omfattende kriser og dominoeffekter, som dem der gjorde sig gældende under finanskrisen. Pr. december 2012 foreligger et udkast til BASEL III-reglerne (CRD IV) som for solvensreglerne forventes vedtaget. Vi har som nævnt valgt at afgrænse os fra de øvrige likviditetsmæssige, risikostyrende og oplysningsrelaterede krav, men valgt at inddrage de solvensmæssige konsekvenser af BASEL III, idet disse vurderes særlig væsentlige for potentielle 14 investorer, og desuden forventes implementeret i deres nuværende form. Implementeringen af BASEL III vil (hvis implementeret efter nuværende udkast) resultere i, at bankerne foruden de to nuværende solvenskrav (minimums solvens på 8 % samt individuelt tillæg) endvidere påkræves, at holde en yderligere kapitalbevaringsbuffer på 2,5 % samt en kontracyklisk buffer på 0-2,5 %, som skal opbygges i "gode tider", og som så kan anvendes til at modstå uro i "dårlige tider". De solvensmæssige forskelle imellem de nuværende BASEL II-regler og BASEL III-reglerne kan illustreres således: 13 EU oplysningsside 14 Finansanalytiker.dk - "CRD IV - BASEL III Update" pdf-præsentation. Side 12 af 88

13 BASEL II - BASEL III Ændringer til solvenskrav 20,00% 18,00% 16,00% 14,00% 12,00% 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% Basel II Basel III Buffer som er bestemt af ledelsen (1-2 %) Kontracyklisk buffer (0-2,5 %) Kapitalbevaringsbuffer (2,5 %) Individuelt solvenstillæg for SH (2012) - "Søjle II" (3,3 %) Solvensbehov "Søjle I" (8 %) Figur 3 - Kilde: samt egen tilvirkning Vi har til brug for den senere værdiansættelse opgjort SH's solvenskrav med udgangspunkt i de nye BASEL III-regler til 17,30 %. Vi vil uddybe begrebet solvens yderligere i afsnittet herom, men forudsætningen som ligger til grund for den fastlagte solvensprocent som vi har valgt for SH's, er foretaget med udgangspunkt om at overholde lovkravene og samtidig holde en marginal buffer ned til kravet. Ledelsen havde under BASEL II-reglerne en målsætning om en buffer på 2 % men vi vurderer at denne 2-%'s buffer kan sænkes til 1 %, som følge af, at BASEL III-reglerne allerede som beskrevet ovenfor inkluderer visse buffere. Sammensætningen af SH's fremadrettede solvensbehov er illustreret ovenfor. Makroøkonomiske og sektorielle forhold Ligesom med de politiske forhold er pengeinstitutindustrien i høj grad også påvirket af makroøkonomiske og sektorielle forhold. For regionale banker er aktiviteten desuden i høj grad afhængig af den demografiske udvikling i lokalområderne. Vi har nedenfor søgt at identificere og belyse de væsentligste forhold i relation til SH. Demografi: Idet SH er en regionalt forankret bank, må regionale demografiske forhold ligeledes inddrages, da der er en tendens til urbanisering i moderne samfund, hvor regionalbefolkningen reduceres til fordel for befolkningsvækst i de større byer 15. SH er, som det fremgår af nedenstående kort over bankens filialer, primært forankret i Region Nordjylland, særligt inden for fem kommuner i regionen. 15 Wikipedia Side 13 af 88

14 Figur 4 - Kilde: Til trods for den generelle tendens til urbanisering og decimering af udkantsområder fremgår det dog af nedenstående tabel, at der samlet set har været en mindre fremgang i befolkningstallet for de relevante kommuner over de sidste tre år. Med udgangspunkt heri forventes der ikke en væsentlig reduktion af befolkningstallet for regionen, hvor SH har afdelinger, hvorfor der heller ikke vil blive reguleret for dette i det fremtidige budget. Udvikling i beholkningstal de seneste 3 år (øvrige kommuner venstre akse - Aalborg kommune højre akse) Befolkningstal Vesthimmerland kommune Jammerbugt kommune Mariager Fjord komunne Rebild kommune Aalborg kommune Figur 5 - Kilde: Danmarks Statistik samt egen tilvirkning Makroøkonomisk udvikling Tendenser i befolkningstallet er den ene centrale side af den økonomiske situation for en region, mens den anden side kan repræsenteres i regionens BNP-udvikling. Der kan nemlig være regioner hvor BNPudviklingen afviger fra den samlede BNP-udvikling i landet, og det er derfor vigtigt at undersøge, om sådanne afvigelser eksisterer og i givet fald årsagen hertil. Da BNP-udviklingen også kan anvendes som indikator for udviklingen i udlånene og således være en bestemmende faktor i forbindelse med budgetteringen heraf, er det særlig essentielt at analysere denne. Nedenfor har vi sammenholdt udviklingen i BNP for Danmark med udviklingen i BNP for region Nordjylland. Som det fremgår af grafen, følges den generelle tendens mellem udviklingen i BNP i Danmark og den regionale udvikling i det væsentligste. Der er dog en mindre tendens til, at en udvikling først ses på landsplan, hvorefter den lidt forsinket ligeledes fremgår af regionen. Side 14 af 88

15 Udvikling i BNP i 2005-priser BNP i mio. kr Regionalt BNP (Region Nordjylland) 2005-priser BNP (Hele Danmark) priser (divideret med 10 for præsentationen skyld) Figur 6 - Kilde: Danmarks Statistik samt egen tilvirkning Ud over sammenhængen mellem den regionale BNP-udvikling og den nationale BNP-udvikling ses endvidere tydeligt finanskrisens hårde påvirkning i 2008 og I perioden var der på landsplan igen en mindre vækst i BNP, hvorefter der i 2012 igen var en svag negativ vækst (der er pr. 30. marts endnu ikke opgjort regionale BNP-tal for 2012). Det fremgår dog, at der i bedste fald i nærmeste fremtid kan forventes en beskeden fremgang i økonomien. I OECD's "Economic Outlook" rapport fra 2012 forudsiges en årlig real-bnp-vækst i Danmark på 0,9 % fra 2013 til 2018, hvorefter denne forventes at stige til 1,7 % indtil 2030 for til sidst at stabilisere sig på 2,2 %. 16 Sektorielle udviklinger Bankindustrien, hvori SH opererer, er af Finanstilsynet opdelt i forskellige grupper alt efter størrelsen på bankernes arbejdende kapital. Inddelingen foretages i 6 grupper, hvoraf gruppe 1-4 er inddelt efter størrelsesorden. SH befinder sig i gruppe 3, der består af 59 banker med en arbejdende kapital på mellem 250 mio. kr. og 12 mia. kr. SH har en arbejdende kapital på 9,9 mia. kr. pr. 1. januar 2012, hvilket gør sparekassen til en af de største banker i gruppe 3 og den 21. største bank i Danmark målt på arbejdende kapital. Tidligere bestod bankindustrien af væsentligt flere banker end tilfældet er i dag. Således var der i pengeinstitutter, som over de seneste 20 år er halveret til ca. 114 pengeinstitutter i dag. 17 Faldet i pengeinstitutter er dog ikke udtryk for, at halvdelen af alle banker i Danmark er lukket, men viser nærmere en tendens til konsolidering i industrien med opkøb og fusioner. I forbindelse med konsolideringen i branchen og overgangen fra papir og fysiske kontobøger til elektroniske midler er der ligeledes sket en væsentlig reduktion af antallet af filialer, som det fremgår af nedenstående graf. Der er ingen indikationer på, at denne udvikling vil ændre sig inden for den nærmeste fremtid. 16 OECD's Economic Outlook 17 Finanstilsynet - "Sektoren i tal 2011" Side 15 af 88

16 Filialer af danske pengeinstitutter Filialer af danske pengeinstitutter Figur 7 - Kilde: Finanstilsynet, "Sektoren i tal 2011", samt egen tilvirkning En anden væsentlig tendens, som er værd at bemærke i banksektoren, er udviklingen i solvensprocenten siden finanskrisen. Solvensen i bankerne følges tæt af både investorer og Finanstilsynet, hvilket også synliggøres af de omfattende lovmæssige regler herom. Desuden er det ofte, fordi bankerne ikke har mulighed for at opretholde kravene til solvens, at de går konkurs. Som det fremgår af nedenstående tabel, har bankerne i Danmark i perioden , hvor der var højkonjunktur og god økonomisk vækst, haft en solvensgrad på ca. 12 % i gennemsnit. Det indikerer således, at holdningen i branchen såvel som hos Finanstilsynet (med udgangspunkt i lovgivningen herfor) har været, at denne solvens var tilstrækkelig til at modstå uforudsete forhold. Finanskrisen viste dog noget andet, og som følge heraf ses det også tydeligt, at de banker, som har overlevet finanskrisen, har styrket deres solvens over de seneste 4 år (ofte med hjælp fra de statslige bankpakker) til et nuværende niveau på omkring 20 %. Dette bunder nok også i (foruden bankernes frygt og investorernes krav) den føromtalte forventning om forhøjelse af solvenskravet som følge af implementeringen af BASEL III. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Solvensprocent Solvensprocent Figur 8 - Kilde: Finanstilsynet, "Sektoren i tal 2011", samt egen tilvirkning En sidste og meget væsentlig sektoriel tendens, vi vil belyse, er netop en af hovedårsagerne til mange bankers konkurs under finanskrisen, nemlig nedskrivninger. Stort set ingen i verden havde kunnet forestille sig de omfattende konsekvenser kollapset på det amerikanske boligmarked ville have på den globale økonomi. Da først Lehman Brothers erklærede sig konkurs, rullede dominoeffekten verden over, hvilket betød, at den økonomiske vækst gik i stå eller blev negativ i mange lande. Afledt heraf blev et allerede overophedet boligmarkedet eksponeret og nedskrivningerne eksploderede i bankerne. Som det fremgår af nedenstående tabel, var nedskrivninger fra på mellem 0,5 % og helt ned til negative nedskrivninger i 2006 og 2007, hvorefter de steg voldsomt i 2008 og kulminerede med en nedskrivning på ca. 3 % af udlånsporteføljen i Numerisk betyder dette, at de danske pengeinstitutter Side 16 af 88

17 alene nedskrev værdier svarende til 58 mia. kr. i 2009 og over 120 mia. kr. mellem svarende til ca. 3 % af Danmarks BNP i samme periode. Det fremgår dog også af grafen, at der siden 2009 har været en faldende nedskrivningsgrad, hvilket, under forudsætning af at den økonomiske vækst de seneste par år forsætter, må forventes at fortsætte, idet de mest eksponerede udlån på nuværende tidspunkt nok er nedskrevet allerede. Det er dog tvivlsomt, om vi kommer ned på et niveau som før finanskrisen, og hvis vi gør, vil det nok tage en del år, selvom bankerne er blevet væsentligt mere opmærksomme på risikoen forbundet med bevillingen af udlån. Det er dog vigtigt at bemærke, at grafen også dækker over væsentlige forskelle bankerne imellem. 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% Nedskrivningsprocent af udlån Nedskrivningsprocent af udlån Figur 9 - Kilde: Finanstilsynet, "Sektoren i tal 2011" samt egen tilvirkning Sociokulturelle og trendmæssige forhold Af sociokulturelle og trendmæssige forhold er der særligt et par forhold, som bør overvejes og analyseres. Ifølge en undersøgelse foretaget af Konkurrence og forbrugerstyrelsen 18 offentliggjort i 2013 har 75 % af de danske privatkunder anvendt netbank i I 2006 udgjorde dette ca. 56 %, og tallet forventes fortsat at stige i takt med, at fortroligheden ved anvendelsen af it-baserede platforme vokser i den brede befolkning. Forbrugerne varetager selv flere og flere af deres egne relativt simple bankforretninger såsom betaling af fakturaer, overførsler mellem konti, beregning af lån og budgetteringer mv., hvilket er med til at reducere behovet for "standardydelserne", som bankerne tidligere i høj grad leverede. Dette ses også af nedenstående graf, der viser, at antallet af ansatte i pengeinstitutter i Danmark er reduceret væsentligt over de seneste par år. Der ses i industrien en tendens til, at de videnstunge og ikkegeneriske ydelser som rådgivning og assistanceydelser i forbindelse med virksomhedsfusioner og -køb, omstruktureringer, anvendelse af finansielle instrumenter, investeringsrådgivining mv. er de fremtidige efterspurgte ydelser, som bankerne derfor fortsat vil være nødt til at have kompetente medarbejdere for at 19 kunne levere. Det vurderes, at banksektoren med udgangspunkt heri samt føromtalte tendens til konsolidering og reduktion af filialer fortsat fremadrettet vil reducere det samlede antal medarbejdere yderligere i den nærmeste fremtid, hvilket vi vil søge at inddrage i forbindelse med budgetteringen senere. 18 Konkurrence og forbrugerstyrelsen - "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder 2013" 19 "Dansk Bankvæsen" Side 17 af 88

18 Ansatte omregnet til heltidsansatte Ansatte omregnet til heltidsansatte Figur 10 - Kilde: Finansraadet - "Sektoren i tal 2011" samt egen tilvirkning Teknologiske forhold De teknologiske fremskridt over de seneste årtier har medført, at pengeinstitutindustrien til stadighed bliver mere elektronisk, og at it-anvendelse bliver et mere og mere vitalt redskab for pengeinstitutterne. Det er nødvendigt for moderne banker at besidde IT-systemer, som på sikker vis kan administrere de mange millioner transaktioner, som flyder igennem den elektroniske infrastruktur hver eneste dag. I takt med at den brede befolkning bliver komfortabel med selv at håndtere egne bankforretninger via netbank eller andre elektronisk baserede medier, stilles ligeledes krav til bankerne om løbende innovation og udvikling af it-platforme, som kunderne kan anvende. Disse to forhold medfører, at der er store krav til it-udviklingen for alle pengeinstitutter. Mange af de mindre pengeinstitutter i Skandinavien ville dog ikke have mulighed for at kunne investere de påkrævede midler til at opretholde en konkurrenceevne over for de større pengeinstitutter på it-ydelser, da udvikling af sådanne it-systemer er relativt omkostningstungt. Derfor er der i Skandinavien etableret et setup hvor itudviklingen varetages af et fællesejet selskab benævnt Skandinavisk Data Center. Formålet med dette selskab, som ejes i fællesskab af i alt 138 pengeinstitutter i Skandinavien, herunder SH 20, er, at de mindre pengeinstitutter ved at slå sig sammen kan opnå de samme stordriftsfordele som eksempelvis Danske Bank, Nordea mv. Det fremgår af SH's hjemmeside, at de har både netbank, mobilbank og diverse regnefunktioner (låneberegninger mv.), hvorfor det som udgangspunkt må vurderes, at SH mht. teknologiske forhold er på niveau med sine konkurrenter, og at dette ikke i væsentligt omfang vurderes at ændre sig fremadrettet. Sammenfatning af PEST-analyse Vi har i nærværende afsnit foretaget en analyse af de makroøkonomiske og sektorielle forhold, som vurderes at have væsentlig indflydelse på bankindustrien fremadrettet. Vi er nået frem til, at særligt de solvensmæssige konsekvenser for BASEL III-implementeringen (som vil blive uddybet yderligere i solvensafsnittet) samt det politiske fokus på industrien og stramninger afledt heraf vil få en væsentlig indvirkning på industrien fremadrettet. Derudover vurderer vi ligeledes, at den fremtidige BNP-udvikling, udviklingen i nedskrivningerne på udlån og reduktionen af antallet af filialer vil have stor betydning for såvel det fremadrettede valg af strategi for SH som for industrien som helhed, hvilket således søges indarbejdet i værdiansættelsen. 20 Årsrapport fra SH samt hjemmesiden for Skandinavisk Data Center Side 18 af 88

19 Porters Five Forces Porters Five Forces er en model, som anvendes til vurdering af en industris attraktivitet. Vurderingen baseres på risikoen for potentielle nye konkurrenter og substituerende produkter, kundernes og leverandørernes forhandlingskraft samt intensiteten i den interne konkurrence i industrien. En industri anses som attraktiv, såfremt de fem "forces" er lave. Hvis de alle er høje, er det ifølge teorien umiddelbart et meget ugunstigt miljø at skabe profit i. Det er desuden særligt vigtigt ved anvendelse af Porters Five Forces, at industrien er defineret præcist, da denne således danner ramme om modellen. Modellen kan anvendes til at give svar på, om en industri er attraktiv for en virksomhed at bevæge sig ind eller alternativt forlade. Nedenfor er præsenteret en grafisk fremstilling af Porters Five Forces. Ud for de enkelte elementer er der anført H, M eller L for høj, middel eller lav trussel fra det pågældende element. Vi vil nedenfor beskrive grundlaget for vurderingerne. L Truslen fra nye konkurrenter L Leverandørernes forhandlingsstyrke L Konkurrencemiljø L-M Kundernes forhandlingsstyrke L Substituerende produkter Figur 11 - Kilde: Egen tilvirkning samt "Exploring Strategy" Truslen fra nye konkurrenter - lav Vi har valgt at vurdere truslen fra nye konkurrenter som lav. Dette baseres på følgende forhold: Kapitalkrav på minimum 5 millioner EUR eller 37 millioner DKK 21 Yderligere kapital nødvendig for at muliggøre udlån, eftersom kapitalkravet ovenfor er et minimumskrav. Et samlet udlån på 100 millioner med en solvensprocent på 12 % 22 forudsætter således yderligere 10 millioner i kapital De omfattende regulerings- og rapporteringskrav, som gælder for bankindustrien. Dette stiller væsentlige krav til kendskabet hos ledelsen og ligeledes krav til både antallet af og kompetencerne hos medarbejderne Kompleksiteten i at drive en bank forudsætter desuden væsentlige faglige kvalifikationer hos ledelsen/ejerne I tillæg til vurderingen af truslen fra nye konkurrenter som lav bør det dog nævnes, at der for nyligt er set en ny type konkurrent. COOP-koncernen offentliggjorde nemlig i april 2013, at de i løbet af 2013 vil oprette en bank i Danmark 23. Konsekvenserne heraf er svære at spå om på nuværende tidspunkt, men såfremt COOP formår at drive en succesfuld og rentabel forretning, er det ikke utænkeligt, at øvrige koncerner, som ellers normalt ikke forbindes med bankindustrien kan finde på at etablere en bank. Dette kunne således fremadrettet føre til at truslen fra nye konkurrenter, såvel som det interne konkurrencemiljø bliver højere. 21 Dansk Bankvæsen 22 12% valgt som eksempel eftersom SH ultimo 2012 har et individuelt opgjort solvenskrav på 11,3% 23 Business.dk Side 19 af 88

20 Kunder - lav til middel Kundernes forhandlingskraft er vurderet som lav til middel. Denne vurdering baseres på følgende forhold: Stort antal kunder med en relativ lav kvantitet per kunde. SH havde kunder i 2012, hvilket svarer til et gennemsnitligt udlån pr. kunde på 92 tkr. Den lave kvantitet trækker forhandlingskraften hos den enkelte kunde ned. Dette har også klart vist sig i forbindelse med Danske Banks gebyrstigninger, hvor mange kunder efterfølgende har forladt banken, hvilket Danske Bank umiddelbart også havde forventet, men alligevel valgte de at gennemføre tiltaget. 24 Trends blandt kunderne, hvor større grupper af kunder flytter. Initiativer af denne karakter har været stigende under finanskrisens efterspil, hvor tilliden til bankerne er faldet markant blandt andet som følge af enkeltsager og den negative medieomtale 25. Til at hjælpe disse trends på vej er der lanceret adskillige initiativer fra både aktivister (skiftbankdag.dk) og rådgivere (banktorvet.dk). Fællestrækket for disse hjemmesider er, at de har øget tilgængeligheden af både information om konkurrenternes priser og at processen omkring bankskift er gjort nemmere. Disse trends kan i fremtiden øge kundernes forhandlingskraft væsentligt. Vi vurderer altså at kundernes forhandlingskraft er lav til middel i øjeblikket, men at den har været stigende igennem finanskrisen. Vi vurderer, at initiativer som "skiftbank" kan blive væsentlige forhandlingsfora for kunderne, men at det ikke er tilfældet i øjeblikket. Desuden vurderes det, at når krisen vender og renterne 26 på indlån igen forventes at stige, vil interessen fra den almindelige dansker for at bankskifte reduceres. Substituerende produkter - lav Truslen fra substituerende produkter er ligeledes vurderet som værende lav. Bankindustrien leverer primært finansielle services, som umiddelbart er svære at substituere. Vi har nedenfor beskrevet de forhold, som understøtter denne betragtning samt givet vores bud på eventuelle trusler, som kunne blive en realitet på et senere tidspunkt: I Danmark og den moderne verden er det obligatorisk at have en bankkonto. I Danmark skal du ved lov have en bankkonto til brug for udbetalinger fra det offentlige (NEMkonto), men selv uden dette krav vil du være indirekte tvunget til at have en konto for at modtage løn, betale regninger etc. Dertil er der yderst få mennesker, der alene kan "nøjes" med en simpel indlånskonto med tilhørende netbank/dankort. De fleste har igennem livet behov for at låne penge til hus/bil mv., hvorfor vi må vi konstatere, at der er et behov for en ind -og udlånsmulighed med tilhørende betalingsmidler, som ikke umiddelbart kan erstattes. I Danmark vil den mest realistiske trussel mod banker være oprettelse af en statsbank, som varetager de simple ind -og udlånsfunktioner. Der er i øjeblikkeligt intet flertal for dette, og Enhedslisten står alene med forslaget om at oprette en sådan statsbank. I fremtiden vil et system som Bitcoin 27, der er en digital valuta, som udelukkende eksisterer på nettet i en opensource-protokol, kunne udgøre en trussel i form af substitut. Fordelen er, at valutaen kan overføres til smartphones og computere uden at skulle gå igennem en finansiel institution. En ulempe er dog, at valutaen er ret volatil, og at der derfor er en vis skepsis overfor den, men den kan, såfremt den bliver raffineret og stabiliseret komme til at udgøre en reel trussel. 24 BT.dk 25 Tilliden er faldet med 75 % jf. YouGov-undersøgelse og negativ medieomtale udgjorde 20 % af alle artikler 26 Wikipedia - Vurdering om, at danskerne mister interesse når renterne på deres indlån stiger fra nul er blandt andet baseret på en analyse af, at mennesket reagerer irrationelt, når produkter er gratis, eller som her hvor kunden skal afgive noget gratis. Der henvises til arbejde af Dan Ariely om "the cost of free" i bogen Predictably Irrationel. 27 Wikipedia Side 20 af 88

21 Det er dog ikke tilfældet på nuværende tidspunkt og vurderes heller ikke til at blive det i den nærmeste fremtid, hvorfor et sådant system ikke betragtes som værende en reel trussel pt. Leverandører - lav Truslen fra leverandørernes forhandlingskraft har vi ligeledes vurderet som værende lav. Det skyldes primært følgende forhold: I Danmark er de primære leverandører af IT, betaling -og clearingsinfrastrukturen ejet af bankerne selv, hvilket medfører at leverandørernes forhandlingskraft vurderes som værende nærmest ikkeeksisterende og dermed udgør en lav trussel. Konkurrencemiljøet - lav Det sidste parameter vi behandler i vores Porters Five Forces analyse, er det interne konkurrencemiljø i industrien. Vi har ligeledes valgt at vurdere denne som værende lav, hvilket bunder i nedenstående forhold: Markedet er domineret af få meget store banker 28, mens 101 banker i Danmark har mindre end 2 % markedsandel hver 29. Det skaber en lidt ulige konkurrencesituation, hvor konkurrencen ikke er særlig intens. Fire ud af fem danskere kontakter kun den bank, hvori de i forvejen er kunde, når de skal låne penge 30. Det svækker konkurrencemiljøet væsentligt. Tre ud af fire danskere er sikre på, at de har opnået de bedste vilkår og den bedste pris på det lån, de har købt. 31 Hovedkonklusionen fra Forbruger -og Konkurrencestyrelsens undersøgelse er at konkurrencemiljøet for privatkunder kan forbedres markant 32. Vi vurderer dog, at markedet for erhvervskunder i noget højere grad har fokus på prisen, men det vurderes samtidig også at søge- og skifteomkostningerne i lighed med privatmarkedet er relativt høje for erhvervskunderne. Desuden er det også vores vurdering, at det erhvervskunderne (særligt for lokale banker med mindre erhvervskunder) også til en hvis grad anser bankerne som uvildige rådgivere, om end i mindre grad end de private. Sammenfatning af Porters Five Forces Konklusionen er, at den overordnede trussel fra de 5 elementer i Porters Five Forces er lav. Dette gør umiddelbart industrien til en ret attraktiv industri for allerede etablerede spillere og eventuelt også for potentielle nye spillere. Udover den lave trussel fra både substituerende produkter og leverandørernes og kundernes forhandlingskraft er særligt det lave prispres, der er på privatkundemarkedet, en faktor som medvirker til at skabe fordelagtige vilkår for bankerne at operere under. Hvis kundeloyaliteten kan etableres og fastholdes, er der således umiddelbart gode rammer for at skabe profit. Konklusionen om industriens attraktivitet understøttes desuden af, at Danmark har et væsentligt højere antal banker og bankansatte end resten af Europa Danske Bank og Nordea har mellem 15 og 35 % af markedet for privatkunder, "Konkurrence på bankmarkedet for privatkunder" 29 "Konkurrence på bankmarkedet for privatkunder" 30 "Konkurrence på bankmarkedet for privatkunder 31 "Konkurrence på bankmarkedet for privatkunder" 32 "Konkurrence på bankmarkedet for privatkunder" 33 "Konkurrence på bankmarkedet for privatkunder" Side 21 af 88

22 Herudover understøttes industriens attraktivitet også af de voksende overskud, der har været skabt i bankerne jf. nedenstående graf. Grafen viser, at bankerne har formået at øge overskuddene væsentligt op til finanskrisen som følge af de gode profitmuligheder, der var i branchen. Som følge af finanskrisen steg nedskrivninger på de risikable udlån dog voldsomt, men den underliggende indtjeningsevne, afspejlet ved de blå søjler, viser, at bankerne hurtigt efter finanskrisen faktisk har formået at skabe resultater igen. Hvis nedskrivningerne igen kommer ned på et mere normaliseret niveau, er den underliggende indtjening i industrien altså forsat umiddelbart ganske god. Figur 12 - Kilde: "Konkurrence på Bankmarkedet for privatkunder" - Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. VRIN-modellen VRIN-modellen står for value, rarity, Inimitability og non-substitutability. Modellen anvendes til at bedømme en virksomheds kompetencer med henblik på at analysere, hvorvidt disse kompetencer er med til at skabe en vedvarende konkurrencefordel for virksomheden. Kompetencer er sammen med ressourcer grundlaget for virksomhedens evne til at udføre dens aktivitet. Ressourcer er de aktiver, som virksomheden ejer og anvender, mens kompetencer kan siges at være virksomhedens evne til at anvende disse aktiver. Vi har identificeret følgende kompetencer hos SH: 1. Solidt image med 95,5 % af kunderne, der har generel tillid til banken God kundevækst med nye kunder i Stærk kapitaldækning med en solvensprocent 6,0 procentpoint over det individuelt opgjorte Stærk likviditetssituation med en likviditetsoverdækning på 197 % ultimo Lokal tilstedeværelse med en decentral beslutningsproces Høj faglig kompetence hos medarbejderne Sparekassen Himmerland årsrapport Sparekassen Himmerland årsrapport Sparekassen Himmerland årsrapport Himmerland.dk Side 22 af 88

23 For at identificere hvilke af ovenstående kompetencer hos SH, der er kernekompetencer og dermed adskiller SH fra konkurrenterne og giver en vedvarende konkurrencefordel, har vi anvendt VRIN-modellen på hver enkel kompetence: Ref. Value Rarity Inimitability Non-substitutability 1.Solidt image 2.God kundevækst 3.Stærk kapitaldækning 4.Stærk likviditetssituation 5.Lokal tilstedeværelse 6.Høj faglighed Ja fordi: >50 % af bankerne anser image og relation mellem rådgiver og kunde for værdifuldt 38. 1/3 af kunderne mener, at tillid er en forudsætning for 39 at låne. Ja fordi: Den rigtige kundevækst skaber forbedret bundlinje. Ja fordi: Stærk kapitaldækning sikrer en solid og stabil bank, som er en forudsætning for vækst. Ja fordi: Stærk likviditetssituation er en forudsætning for en solid og sikker bank. Ja fordi: 9 ud af 10 danskere foretrækker en bank fysisk tæt på deres bopæl eller arbejdsplads 43. Ja fordi: Kompleksiteten i den finansielle verden er langt højere i dag end for 20 år siden. Ift. kunderne opfatter 3 ud af 5 rådgivning fra banken som uvildig og oprigtig 46. Ja fordi: 65,7 % af danskerne er blevet mere kritiske overfor deres bank inden for de seneste år 40. Nej fordi: Der er stor kundevækst i øjeblikket fra de store banker i forhold til de små 42. Nej fordi: Der er adskillige solide banker i Danmark. Nej fordi: Der er adskillige solide banker i Danmark. Ja fordi: Der er færre banker. Konsolideringer og konkurser har nedbragt antallet med 85 banker siden Jf. PEST analysen så nedbringer bankerne antallet af filialer. Nej fordi: Danmark har generelt et højt uddannelsesniveau, og der er en stor volumen af ansatte i den finansielle sektor. Ja fordi: Solidt image kræver investering og tid og er derfor ikke på den korte bane let at kopiere. Nej fordi: Kundevækst kan opnås igennem mange parametre, hvorfor det er sværere at beskytte sig mod konkurrenter. Nej fordi: Kapitaldækning er ikke unikt og kan opnås igennem finansiering på markedet. Nej fordi: Yderligere likviditet kan hentes i markedet. Ja fordi: Alternativt til en lokal tilstedeværelse er høj brug af netbank og fjernservice. Danskerne ligger nr. 6 over lande i Europa, der anvender netbank mest 45 men 9 ud af 10 foretrækker stadig lokale bankfilialer. Nej fordi: Medarbejdere kan relativt nemt flyttes mellem banker igennem forbedret aflønning, kontraktvilkår etc. Ja fordi: Image er unikt for den enkelte bank. For forbrugerne er værdien af et godt forhold til banken mere end kr. værd 41. Ja fordi: Kundevækst er ikke mulig at erstatte. Ja fordi: Kapitaldækning kan ikke erstattes. Ja fordi: Likviditet kan ikke erstattes. Ja fordi: Se svar på Inimitability. Nej fordi: Se svar på Inimitability. Sammenfatning på VRIN-analysen Ud fra VRIN-modellen har vi identificeret følgende kernekompetencer og dermed vedvarende konkurrencefordele hos SH: solidt image og lokal tilstedeværelse. Det er således vores vurdering at SH fremadrettet bør søge at vedligeholde og videreudvikle disse kompetencer. Begge disse kompetencer er nemlig højt værdsat af kunderne, og det forhold at lokal tilstedeværelse ikke vægtes særligt højt af bankerne selv, giver således SH mulighed for at differentiere sig yderligere. 38 "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 39 "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 40 Cevea.dk 41 "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 42 Politiken.dk 43 "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 44 Borsen.dk 45 "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 46 "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" Side 23 af 88

24 Blue Ocean Thinking Blue Ocean Thinking beskriver tankegangen om at identificere nye eller eksisterende markedsområder, hvor konkurrencen er minimal og herefter udnytte disse områder. Opsøgningen af et sådan "hul" i markedet benævnes strategisk kanvas. "Hullet" identificeres ved en sammenligning af konkurrenterne på et marked i forhold til udbudte produkter/services og kundernes opfattelse af værdi. Hvis der er et mismatch imellem disse inden for et område er der således identificeret et "hul" i markedet. Faktorer som vægtes særligt højt hos kunderne er benævnt "kritiske succesfaktorer". I dette afsnit vil vi forsøge at identificere det/de strategiske gab, der er i bankbranchen. Dette gøres ved en sammenholdelse af hvilke faktorer bankerne anvender og anser for vigtige, samt hvilke faktorer kunderne ligger vægt på. Vi vil herefter analysere hvorvidt SH med fordel bør indtræde i disse "gabs", eller såfremt de allerede er der, bør søge at fastholde deres position heri. For at gøre dette har vi anvendt nedenstående oversigt 47, hvor bankerne er blevet bedt om at identificere disse faktorer: Figur 13 - Kilde: " Konkurrence på Bankmarkedet for privatkunder" - Forbruger- og Konkurrencestyrelsen. Figuren viser, at bankerne sætter meget stort fokus på den personlige relation mellem bankrådgiveren og kunden og dertilhørende rådgivning. Dette understøttes også af forbrugerundersøgelser, hvor 3 ud af 5 kunder opfatter bankrådgivningen som uvildig 48 og er af den opfattelse, at de får den bedste pris i deres egen bank. Brand/image er også prioriteret højt af bankerne, hvilket ligeledes understøttes af forbrugerne, som 49 angiver, at tillid til banken er en forudsætning for at låne penge. Service og tilgængelighed, mener knap 50 % af bankerne, er vigtige. Umiddelbart vægter forbrugerne dog denne faktor endnu højere og over 70 % synes, at deres henvendelse skal afvikles samme dag (20 %) eller 50 inden for et par dage (50 %). 47 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 48 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 49 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 50 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" Side 24 af 88

25 Lokalkendskab er ovenfor ikke relateret til den geografiske placering men til medarbejdernes kendskab til lokale forhold og deres kunders forhold. Dette vægter 35 % af bankerne væsentligt. Dette er bemærkelsesværdigt, fordi det indikerer at der må være adskillige lokalbanker, som ikke anser lokalkendskab for et vigtigt konkurrenceparameter. Man skulle ellers tro, at lokalkendskab ville have en større prioritering for de danske banker som følge af strukturen i Danmark, hvor vi har en tradition for at have et højt antal banker med lokal forankring 51. Særdeles bemærkelsesværdigt er det, at under 10 % af bankerne vurderer filialbeliggenhed og tæthed som et vigtigt konkurrenceparameter. Denne tankegang hos bankerne er desuden yderligere synliggjort af faldet i filialer som nævnt tidligere. Til gengæld modsiges dette kraftigt af forbrugerundersøgelser, som netop 52 viser, at 9 ud af 10 forbrugere er kunder i en bank, der er tæt på deres bopæl eller arbejdsplads. Dette kunne altså tyde på en væsentlig forskel i perceptionen af vigtigheden af beliggenheden hos bankerne og kunderne og vidner således om et strategisk gab. Rente -og gebyrsatser anser kun 16 % af bankerne som et vigtigt konkurrenceparameter, hvilket umiddelbart lyder lidt specielt, da det jo netop er kilden til deres kerneindtjening. Denne betragtning understøttes dog af, at 79 % af privatkunderne kun indhenter tilbud fra deres egen bank, når de skal optage lån. Ydermere mener ca. 63 % af dem desuden, at de er "sikre" eller "meget sikre" på, at de har opnået det bedste tilbud. Dette taler altså for bankernes opfattelse af rente -og gebyrsatser som et mindre vigtigt konkurrenceparameter; ikke nødvendigvis fordi kunderne er enige heri, men simpelthen fordi kunderne ofte er af den overbevisning at de allerede får den bedste pris og derfor ikke indhenter 53 sammenligningsgrundlag. Mobilbank/netbank rangerer lavt på trods af at danskerne er blandt Europas hyppigste netbankbrugere 54. Dette skyldes, at stort set alle danske banker udbyder netbank, og de fleste har også en mobilbank hvorfor det reelt udgår som konkurrenceparameter. Sammenfatning af Blue Ocean Thinking Ovenstående analyse af sammenhængen mellem bankernes fokus på konkurrenceparametre og forbrugernes holdning viser, at de på mange områder har et fælles fokus. Vi vurderer, at det strategiske gab opstår ved den kritiske succesfaktor om lokalkendskab og geografisk beliggenhed. Der er et klart mismatch mellem bankernes og forbrugernes vægtning af disse faktorer. En overvældende del af forbrugerne er kunder i en bank, der er fysisk tæt på bopæl og arbejde, mens kun ca. 10 % af bankerne synes, det er vigtigt. Dette betyder, at SH bør overveje at beholde eller udvide antallet af filialer for at bevare en stærk tilknytning til lokalområdet. Da filialtæthed og lokalkendskab (som også er en kernekompetence hos SH), samtidig er en kritisk succesfaktor, vurderer vi altså, at det er på denne parameter SH fremadrettet skal søge at differentiere sig fra konkurrenterne. 51 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 52 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 54 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" 54 Jf. "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder" Side 25 af 88

26 Strategy Clock The Strategy Clock er en alternativ version af Porters klassiske generiske strategier. En af ulemperne ved Porters klassiske generiske strategier er deres meget sort/hvide tilgang - enten er producenten "low-cost" eller "differentiation". I virkeligheden er linjerne ofte langt mere nuancerede, særligt i den finansielle sektor. Som det ses af figuren nedenfor, så er det strategiske ur opdelt i 8 forskellige strategier, som kan siges at være inddelt i fem "zoner", med pris på x-aksen og kvalitet på y-aksen. De 5 zoner er lavprisstrategier, hybridstrategier, differentieringsstrategier, monopolistiske strategier og ikke-levedygtige strategier. Som det også ses, er nuancerne noget større - altså kan en virksomhed i langt højere grad flytte sig inden for deres "felt". Figur 14 - Kilde: Tutorsindia 55 På baggrund af de foretagne analyser har vi nedenfor opsummeret SH's strategi og herefter placeret den i Strategy Clock samt kommenteret herpå. "Sparekassen Himmerlands strategi er at tilbyde produkter indenfor bankdrift til private og erhvervsdrivende i Himmerlands område og omegn. Sparekassen skal for kunderne være den nærmeste bank geografisk og rådgiverne skal kendetegnes ved deres personlige forhold til kunderne. Produkterne skal være præget af det store lokal -og kundekendskab, som rådgiverne har, og være i middelsegmentet prismæssigt. 56 " Ovenstående strategi vil placere SH i differentieringsstrategien med en pris lige over gennemsnittet og en produktværdi, der anses for høj. Desuden vil det til en hvis grad også være en fokusstrategi, da den henvender sig til en geografisk begrænset del af det samlede danske marked. Strategien baserer sig på to kritiske succesfaktorer som identificeret i afsnittet herom. Det er lokalkendskab som opnås gennem fagligt kompetente og dedikerede medarbejdere med højt kendskab og tilknytning til området og filialbeliggenhed, som skal sikre, at den geografiske tæthed til området opretholdes. 55 Tutorsindia 56 Egen tilvirkning Side 26 af 88

27 Sammenfatning af den strategiske analyse Vi har i den strategiske analyse gennemgået omverdenen for SH samt analyseret de interne kompetencer som sparekassen besidder. Som beskrevet i PEST-analysen var der flere forskellige relevante forhold at tage i betragtning ved værdiansættelsen, særligt de nye krav til solvens samt de generelle økonomiske udviklinger i landet og regionen. Trods de nye udfordringer, som eksempelvis solvenskravene indbefatter, vurderede vi dog stadig industrien som værende attraktiv, selvom vi identificerede flere forhold som fremadrettet kunne ændre ved industriens attraktivitet. På nuværende tidspunkt er indtjeningen i industrien i høj grad forsat præget af finanskrisen, men vi så ligeledes, hvordan bankernes underliggende indtjening (eksklusive nedskrivninger) forsat var ganske god. Med det udgangspunkt vurderede vi SH's interne kompetencer og fandt frem til særligt to kernekompentencer, som sparekassen besidder: Image og det/den lokale kendskab/beliggenhed. Disse to kernekompentencer bør forsat udvikles og vedligeholdes for at kunne anvende det strategiske gab, vi har identificerede i "Blue Ocean Thinking"-analysen, nemlig forskellen mellem opfattelsen af værdien af det lokale kendskab hos bankerne og kunderne. De to kernekompetencer og disses værdi for kunderne i form af kritiske succesfaktorer bevirker ligeledes, at Sparekassen forsat kan anvende en differentieringsstrategi, og dermed ikke behøver konkurrere væsentligt på prisen, hvilket dermed fortsat skulle medføre mulighed for at skabe en fornuftig indtjening fremadrettet. Side 27 af 88

28 Solvens 57 Inden vi forsætter det analytiske arbejde i form af regnskabsanalysen, har vi vurderet det ret centralt først at gennemgå solvenskravet for bankerne, idet solvens har en meget væsentlig betydning for banker og tillige for vores værdiansættelse, hvilket vi uddyber senere i opgaven. Derfor har vi i nærværende afsnit valgt at beskrive solvens og de poster og forhold som gør sig gældende ved beregningen af et eventuelt solvensbehov. Solvens forstås traditionelt som virksomhedens evne til at honorere sine forpligtelser og kan udtrykkes som: Aktiver > Fremmedkapital. Såfremt en virksomhed ikke længere kan honorere sine forpligtelser, vil den blive betragtet som insolvent, og kreditorerne (eller virksomheden selv) har mulighed for at erklære den konkurs. Altså er der ikke noget lovgivningsmæssigt krav til en bestemt solvens i en ikke-finansiel virksomhed og så længe virksomheden kan honorere forpligtelser og/eller opnå aftale med kreditorerne om betalingen, kan ledelsen geare 58 virksomheden i det omfang, den finder det hensigtsmæssigt. Ovenstående forhold beskriver situationen for en ikke-finansiel virksomhed. For finansielle virksomheder, herunder banker, er der opstillet en række solvensregler fra staten, som fastsætter en række rammer, som bankerne skal agere indenfor. En overtrædelse af disse rammer vil medføre en tvangskonkurs. Reglerne for banker er omfattende og langtrækkende. Der er adskillige forskellige sæt af regler, som banker skal overholde, og som har til formål at beskytte indskyderne. Vi har i dette afsnit valgt at beskrive baggrunden for reglerne om solvens samt hvilke konsekvenser disse regler har for vores værdiansættelse og hvilke begrænsninger der er i vores solvensopgørelse. Vi gør opmærksom på, at nedenstående ikke er et udtryk for det fulde omfang af reglerne eller belyser alle vinkler af solvensreglerne. Det skal i hovedtræk give investor muligheden for at vurdere solvensreglerne i et større perspektiv og forstå deres påvirkning på værdiansættelsen. Baggrunden for solvensreglerne Årsagen til at staten ønsker at fastsætte regler for bankers solvens, som rækker ud over dem for ikkefinansielle virksomheder, bunder i bankernes rolle i samfundet. Banker har en vigtig rolle i deres egenskab som kreditgiver. For at sikre økonomisk vækst skal der sikres en stabil finansiel sektor, hvor borgere og virksomheder kan få deponeret deres midler sikkert og få den kredit, der skal til for at skabe vækst. Herudover er det også nødvendigt med en regulering af solvens, når samfundet har valgt en "fractional reserve banking"-model 59, hvor banker kun skal have en andel af indlån som direkte tilgængelige midler. Tilstrækkelig solvens er dermed med til at skabe stabile pengeinstitutter og forebygge "bank-runs" 60 i krisetider. Udgangspunktet for solvensreglerne er, at banken skal have en bestemt andel af kapitalen tilbage, set i forhold til dens aktiver med risiko. Der henvises endvidere til modellen i PEST-analysen, der viser komponenterne under både Basel II og III. Nedenfor har vi beskrevet begreberne kernekapital, basiskapital og risikovægtede aktiver, som indgår i beregningen af solvens. Herefter er beskrevet fastsættelsen af den individuelle solvens, som er den sats, som den lovpligtige basis-solvensprocent skal ligge over. Nedenfor har vi også vist formlen for solvens, således at det matematiske grundlag er på plads inden beskrivelse af koncepterne. 57 Afsnittets kilde er i hovedtræk baseret på "Dansk Bankvæsen"'s afsnit om solvens og gearing 58 Gearing: Udtrykker forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital. En numerisk højere gearing er lig større andel af fremmedkapital 59 Wikipedia - Fractional reserve banking udtrykker, at en bank kan udlåne mere end dens indestående. Fx at en bank kan udlåne kr. for hver 100 kr. egenkapital den har. 60 Bank-runs betyder, at såfremt alle indskydere forlanger deres penge tilbage på samme tid eller inden for så kort tid, at banken ikke kan rejse tilstrækkelige midler og, at den derfor går konkurs. Side 28 af 88

29 Solvensprocent = Basiskapital Risikovægtede aktiver Som det fremgår af ovenstående formel indgår der 2 elementer i beregningen af solvensprocenten for banker: Basiskapital og risikovægtede aktiver. Vi vil nedenfor beskrive de 2 elementer, men for at beskrive basiskapitalen, vil vi først beskrive "kernekapitalen" som er en del af basiskapitalen. Kernekapital Kernekapitalen er den sikreste form for kapital, der eksisterer i en bank. Den er karakteriseret ved ikke at have et tilbagebetalingstidspunkt og ved at være efterstillet alle andre krav i banken. Dermed er det også den kapital, der er forbundet med størst risiko for en investor at investere i. Nedenfor har vi oplistet formlen for kernekapital. Som det ses, indgår der en række fradrag. Vi har udelukkende medtaget de fradrag, som er relevante i forhold til SH. Årsagen til disse fradrag er, at posterne ikke er tabsabsorberende og som udgangspunkt ikke kan likvideres. Eksempelvis kan banken ikke betale en indskyder tilbage med goodwill. Kernekapitalen sammensætter sig således: Kernekapital = +Egenkapital +Hybrid kernekapital Opskrivningshenlæggelser Immaterielle aktiver Udskudte skatteaktiver Halvdelen af summen af kapitalandele > 10 % Egenkapital består af aktiekapital, overført resultat, lovpligtige reserver og opskrivningshenlæggelser. Hybrid kernekapital er en mellemting mellem aktiekapital og lånekapital. Der er en række regler for, hvornår det kan regnes med i kernekapitalen og dermed i basiskapitalen. Den statslige hybride kernekapital, som SH besidder, er en del af bankpakkerne, hvor staten har tilføjet kapital til bankerne. Opskrivningshenlæggelser vedrører typisk opskrivninger på ejendomme efter dagsværdimetoden. Immaterielle aktiver vedrører typisk goodwill fra opkøb af virksomheder eller aktiverede softwarerettigheder, som bl.a. kan være internt oparbejdet. Udskudte skatteaktiver vedrører tidsmæssige afvigelser mellem skatte -og regnskabsmæssige opgørelser. For SH vedrører dette primært fremførbart underskud. Halvdelen af summen af kapitalandele >10 % vedrører de selskaber, som virksomheden ejer mere end 10 % af aktiekapitalen i. Her fratrækkes den ene halvdel i kernekapital, mens den anden del fratrækkes i basiskapital. Dette krav vedrører kun ejerskab af finansielle virksomheder og andelen fratrækkes for at undgå en "dominoeffekt", hvor de finansielle virksomheder går konkurs som følge af deres indbyrdes ejerskab. Basiskapital Basiskapital er et mere udvidet begreb end kernekapital, og inkluderer kapital, der anses for værende mindre sikker, men er forsat efterstillet alle andre kreditorer. Basiskapital opgøres således: Basiskapital = Side 29 af 88

30 +Kernekapital +Opskrivningshenlæggelser +Supplerende kapital Halvdelen af summen af kapitalandele > 10 % Opskrivningshenlæggelser tillægges basiskapitalen som følge af et lovgivningsmæssigt krav. Fra lovgivers side foreligger der en vurdering af, at opskrivningshenlæggelser er for risikofyldte til at indgå i kernekapital men godt kan medtages i basiskapitalen. Supplerende kapital består af ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapital (som ikke kan medregnes i kernekapital). Denne kapital er stillet på en række vilkår, hvor tilbagebetalingshorisonten er minimum fem år. Desuden er det efterstillet normale kreditorer. Det særlige ved ansvarlig lånekapital er, at det er "gone concern" kapital, altså kan den supplerende kapital først absorbere tab, når banken er gået konkurs. Risikovægtede aktiver De risikovægtede aktiver afspejler den samlede risiko for tab forbundet med bankens aktiviteter, og de fremkommer ved at anvende forskellige vægte for poster med kredit og modpartsrisiko samt markeds- og operationelle risici. Risikovægtede aktiver er defineret således: Risikovægtede aktiver = Vægtede poster med kredit og modparts risiko + markedrisiko + operationel risiko Tanken er her, at både de balance- og ikke-balanceførte poster har forskellige risici for tab. Altså kan et udlån på tkr. have en mindre risikovægtet andel end et udlån på 500 tkr. Der findes en række forskellige metoder til opgørelse af kreditrisikoen, hvor den oftest anvendte, er "standardmetoden". Alternativt findes der mere avancerede interne modeller, som oftest benyttes af større banker. SH anvender "standardmetoden". I "standardmetoden" opdeles poster med kredit- og modpartsrisiko i 15 kategorier, som gives forskellige vægte. Fra 0 % for centralregeringer og banker i EU til 200 % for udlån mod pant i industriejendomme, som overstiger 90 % af værdien i ejendommen 61. Engagementerne med erhvervsvirksomheder inddeles i kreditkvalitetstrin fra et til seks, som afgør vægtningen. Disse trin kræver, at kunden er "rated", hvilket de færreste danske virksomheder er, særligt blandt SH's kunder. Derfor vil de anvende "unrated" for kunderne, som er svarende til trin tre. Markedsrisikoen er et udtryk for bankens risiko for tab som følge af bevægelser på rente, valuta, obligations- og aktiemarkederne. Banken opgør dens positioner og beregner herefter en risiko. Det er vigtigt at bemærke, at en position godt kan indgå flere gange, fx vil en aktie i EUR både indgå som risiko på aktiekurs og valuta. Markedsrisikoen beregnes som en andel af handelsbeholdningen. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af utilsigtede fejl og/eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl eller systemfejl. Der findes tre metoder til opgørelse heraf: Basicindikatormetoden, standardindikatormetoden og den avancerede metode. I SH beregnes den operationelle risiko ud fra Basisindikatormetoden, hvilket svarer til, at den opgøres som en andel af nettorente- og gebyrindtægterne. Fællestrækket for opgørelsen af de risikovægtede aktiver er, at de tager udgangspunkt i modelbaserede opgørelser, hvorfor der ikke er et element af skøn fra ledelsen involveret. Modellerne er fastlagt fra international side i af Basel II-reglerne. 61 Dansk Bankvæsen, side 275 Side 30 af 88

31 Den individuelt opgjorte solvensprocent Ovenfor er beskrevet, hvordan den faktiske solvensprocent opgøres. Denne procent afspejler, hvad solvensen er i banken på opgørelsestidspunktet. Den faktiske solvens er yderligere suppleret af den individuelt opgjorte solvensprocent, som er ledelsens mulighed for at inddrage egne vurderinger og herunder adressere bankens størrelse, position, kompleksitet, strategi og fremtidige risici. Finanstilsynet har udstedt en vejledning til beregning af individuelt opgjort solvensbehov, som vi ikke vil gennemgå nærmere, men bankerne skal have en begrundet årsag til at afvige herfra. Finanstilsynet har mulighed for at regulere tillægget, såfremt de er uenige med bankens ledelse. Som nævnt er solvensreglerne dog blevet ændret i medfør af de nye Basel III-regler, og vi henviser til beskrivelsen af dette i PEST-analysen, hvor vi også har anført sammensætningen af SH's solvensbehov, som er opgjort til 17,3 %. Solvenskravets indflydelse på en værdiansættelse I en værdiansættelse af en ikke-finansiel virksomhed vil der i vores model kunne udloddes det overskud, som skabes i driften, medmindre bestyrelsen har et ønske om at geninvestere dele af overskuddet eller øge solvensen. Som udgangspunkt er der altså intet teknisk, som forhindrer virksomheden i at holde egenkapitalen konstant i budgetperioden. Som følge af solvenskravet er det i en bank ikke muligt at udbetale det fulde resultat, fordi bankens egenkapital dermed ville være uændret og solvensprocenten dermed falde (eller stige) i takt med udviklingen i kvalitet og kvantitet i de risikovægtede aktiver ændres. På den korte bane kan dette finansieres med supplerende kapital, nedbringelse af fradrag i basiskapitalen og kapitaltilførsel, men på den lange bane er det nødvendigt, at bankens indtjening kan servicere den nødvendige udvikling i basiskapitalen. der muliggør overholdelse af solvenskravet. I vores værdiansættelsesopgave betyder dette, at vi bliver nødt til at tilbageholde dele af årets resultat, hvis nødvendigt, for at opretholde solvenskravet. Modellen kan opsummeres således: Værdi til investor = +Egenkapital primo +Årets resultat Basiskapital primo Andel af resultat som skal bindes i basiskapitalen for at opretholde solvens I dette setup vil den samlede basiskapital være lig minimumskapitalen, der skal til for at opretholde den fastlagte solvensmålsætning efter periode et. Fordelen ved dette setup er naturligvis, at investor hurtigst muligt får udbetalt et udbytte til at servicere eventuel gæld i forbindelse med opkøbet eller andre dispositioner, investor måtte ønske at foretage. Det er dog også vigtigt at bemærke, at hvis investor ønsker at holde et andet solvensbehov, vil dette medføre en relativ stor ændring i værdien af sparekassen. Udfordringen ved denne tilgangsvinkel vedrører likviditeten, såfremt den andel af resultatet der skal bindes i basiskapitalen overstiger årets resultat. I den situation har SH følgende muligheder: Nedbringelse af risikovægtede aktiver Forøgelse af aktiekapitalen Forøgelse af supplerende kapital Det har dog ikke i vores budgettering været nødvendigt at rejse yderligere kapital i budgetperioden. Side 31 af 88

32 Skøn og begrænsninger i vores model I forbindelse med opgørelse af solvens er der en række poster, som kan trækkes direkte fra proformabudgettet, men i opgørelsen indgår også elementer, hvor vi har været nød til at foretage antagelser. Disse antagelser er vist nedenfor. Summen af kapitalandele >10 %: Her er det antaget, at kapitalandele, hvoraf banken ejer mere end 10 % udgør samme procentmæssige andel af de samlede kapitalandele i budgetperioden, som de gjorde i Antagelsen er foretaget som følge af manglende data, og at der ingen indikationer er på, at banken ønsker at frasælge disse andele. For de risikovægtede aktiver med kredit- og modpartsrisiko er det forudsat, at risikoprofilen i udlånsmassen er konstant, og derfor vil de risikovægtede aktiver med kredit- og modpartsrisiko følge væksten i udlånsmassen. Operationel risiko er linket til væksten i indtjening i nettorente og gebyrindtægt og fastholdt på samme relative niveau som i Markedsrisikoen er linket til væksten i handelsbeholdningerne af obligationer og aktier og fastholdt på samme relative niveau som i Sammenfatning af solvensafsnit Som det fremgår af ovenstående afsnit, er det centralt, at investor forholder sig til solvensreglerne og, at vedkommende er bekendt med de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med solvens, samt enig i de antagelser, som vi i værdiansættelsen har gjort os. Såfremt en eller flere af disse antagelser kommer til at afvige væsentligt fra det budgetterede, kan de individuelt eller samlet nemlig have en markant indflydelse på værdiansættelsen, idet det afledt vil medføre ændringer i det maksimale betalbare udbytte til investor. Der henvises der yderligere til de beregninger og beskrivelser, vi har inkluderet i vores risikokapitel. Side 32 af 88

33 Regnskabsanalyse Vi har foretaget den strategiske analyse, hvor vi har analyseret eksterne og interne forhold med det formål at identificere fremtidige tendenser, muligheder og trusler for SH, som bør inddrages i forbindelse med budgetteringen. Udover den strategiske analyse, er det for at kunne foretage budgetteringen ligeledes nødvendigt at foretage en regnskabsanalyse af SH for at identificere udviklingstendenser og niveauer for SH's værdidrivere og nøgletal. Vi har med udgangspunkt i årsrapporterne beregnet nøgletal og analyseret udviklinger indenfor grupperne indtjening, risikoeksponering og solvens samt likviditet. Til brug herfor har vi nedenfor oplistet regnskabstal og relevante nøgletal fra årsrapporterne for SH for perioden samt enkelte nøgletal udarbejdet efter egen tilvirkning. Vi har valgt, at datagrundlaget skal gå længere tilbage end de fem år som typisk oplyses i årsrapporten, for ligeledes at kunne se på forholdene, som de så ud, inden finanskrisen indtraf. For bedre at kunne analysere SH's økonomiske situation har vi udover at tage udgangspunkt i SH's egne historiske finansielle oplysninger desuden valgt en benchmark-gruppe bestående af sammenlignelige virksomheder. Vi har udvalgt virksomhederne med udgangspunkt i den tidligere omtalte gruppeinddeling, som er foretaget af Finanstilsynet, hvor SH pr. 1. januar 2012 havde en arbejdende kapital på i alt 9,9 mia. kr. Vi har således indhentet og foretaget analyser af regnskaberne for de fem virksomheder, som ligger hhv. over og under SH målt på arbejdende kapital. Idet de fleste af disse virksomheder ligesom SH' primært er lokalt forankret, vurderes det, at disse virksomheder er repræsentative som sammenligningsgrundlag. De udvalgte virksomheder er: Danske Andelskassers Bank A/S, arbejdende kapital: mio. kr. Sparbank A/S, arbejdende kapital: mio. kr. Sparekassen Kronjylland, arbejdende kapital mio. kr. Den Jyske Sparekasse, arbejdende kapital mio. kr. Bank DNB A/S, arbejdende kapital mio. kr. Sparekassen Vendsyssel, arbejdende kapital mio. kr. Lån og Spar Bank A/S, arbejdende kapital mio. kr. Nørresundby Bank A/S, arbejdende kapital mio. kr. Nordjyske Bank A/S, arbejdende kapital mio. kr. Østjydsk Bank A/S, arbejdende kapital mio. kr. På de næste sider har vi opstillet de seneste 7 års regnskaber og tilhørende nøgletal for SH. Side 33 af 88

34 Regnskaber for SH (vi har sammendraget enkelte poster for præsentationens skyld - disse poster er markeret med *) Resultatopgørelse Renteindtægter Renteomkostninger Nettorenteindtægter Afkast på aktier Gebyrindtægter Garantiprovision Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Nettorente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter/udgifter, netto* Udgifter til personale, ledelse og administration* Af -og nedskrivninger på anlægsaktiver* Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Resultat af kapitalandele Resultat før skat Skat Årets resultat Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og kreditinstitutter* Udlån (efter nedskrivninger) Obligationer til dagsværdi Aktiver mv Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Aktiver tilknyttet puljeordning Immaterielle aktiver Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle og udskudte skatteaktiver* Andre aktiver og periode afgrænsningsposter* Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Indlån i puljeordninger Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver og periodeafgrænsningsposter* Gæld Hensættelse til pension og lignende forpligtelser Hensættelse til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt: Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud i alt Aktiekapital Overkurs ved emission Opskriv. henlæggelser og lovpligtige reserver* Overført overskud Foreslået udbytte Egenkapital Passiver Garantier off-balance sheet Side 34 af 88

35 Nøgletal Nøgletal oplyst i 5-årsoversigten m.fl. Egenkapitalforretning 13,5 % 14,0 % 2,4 % 1,4 % -2,6 % -6,9 % 0,5 % Udgifter til personale og administration i % af nettorente -og gebyrindtægter* 54,5 % 44,8 % 49,5 % 50,5 % 57,7 % 65,8 % 60,0 % Nedskrivninger i % af udlån og garantier 0,2 % -0,5 % 2,6 % 3,0 % 3,2 % 2,9 % 1,7 % Solvensprocent 13,9 % 13,4 % 16,2 % 21,4 % 18,7 % 18,1 % 17,3 % Udlån ift. indlån 112 % 121 % 109 % 95 % 91 % 97 % 87 % Udlånsvækst 30 % 26 % 7 % 8 % -2 % 4 % -10 % Summen af store engagementer i % af udlån 51,8 % 35,8 % 49,6 % 10,2 % 10,4 % 13,2 % 14,5 % Overdækning ift. lovkrav om likviditet 57,9 % 123,9 % 231,1 % 290,3 % 374,7 % 148,2 % 196,8 % Udlån ift. egenkapital 3,6 3,8 4,2 4,6 4,2 4,2 4,0 Indtjening pr. omkostningskrone 2,78 2,16 1,1 1,0 0,9 0,8 1,0 Renter* Gennemsnitlig renteindtægt fra tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 3,0 % 3,4 % 2,0 % 0,6 % 0,7 % 0,4 % Gennemsnitlig renteindtægt på udlån 7,4 % 8,5 % 7,2 % 6,5 % 6,8 % 7,0 % Gennemsnitlig renteindtægt på obligationer 4,8 % 4,4 % 5,4 % 4,1 % 2,5 % 1,5 % Gennemsnitlig renteudgift fra tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker -3,8 % -4,7 % -2,9 % -2,1 % -1,1 % -0,3 % Gennemsnitlig renteudgift på indlån og anden gæld -3,4 % -4,0 % -2,3 % -1,6 % -1,5 % -1,4 % Gennemsnitlig renteudgift på udstedte obligationer 4,6 % 2,3 % 3,7 % 3,1 % 2,8 % 2,6 % Gennemsnitlig renteudgift på efterstillet kapitalindskud -4,0 % -6,3 % -6,6 % -7,2 % -7,7 % -8,8 % Side 35 af 88

36 Indtjening Indtjeningen i SH består selvfølgelig af et samspil mellem flere komponenter, men vi har vurderet, at de væsentligste parametre i indtjeningen bedst kan analyseres i form af en analyse af følgende forhold: Resultat før skat Udvikling i nettorenteindtægter, rentemarginaler og nettogebyrindtægter Udgifter til personale og administration i % af nettorente- og gebyrindtægter Egenkapitalforrentning Udvikling i nedskrivninger Resultat før skat: Resultat før skat kan (sammen med egenkapitalforrentningen) betragtes som en summerende funktion af indtjeningsevnen i banken. Som det fremgår af tabellen nedenfor, havde SH i årene op til finanskrisen et resultat før skat på ca. 250 mio. kr. Da finanskrisen indtraf i 2008, dykkede den dog voldsomt og forsatte faldet, indtil den i 2011 kulminerede med et negativt resultat på ca. 140 mio. kr., eller med andre ord et fald på næsten 400 mio. kr. i forhold til tiden før finanskrisen. Det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at det tilsyneladende er lykkedes for SH at vende udviklingen i 2012, hvor der realiseres et beskedent overskud. Set i relation til tendensen og niveauet i 2011 må dette betragtes som en signifikant forbedring. Denne opfattelse deles desuden af ledelsen i selskabet og er synliggjort i ledelsesberetningen for regnskabet fra 2012: "Ledelsen anser udviklingen i resultatet for meget tilfredsstillende. Årets overskud på 8 mio. kr. anses dog for mindre tilfredsstillende, men skal ses i lyset af den nuværende lavkonjunktur og de forøgede nedskrivninger som følge af Finanstilsynets præciseringer og stramninger af nedskrivningsreglerne. Selve udviklingen i resultatet anses derimod som meget tilfredsstillende" Resultat før skat (tkr.) Resultat før skat Figur 15 - Kilde: SH årsregnskaber samt egen tilvirkning Udvikling i nettorenteindtægter, rentemarginaler og nettogebyrindtægter For at forstå udviklingen i resultatet før skat er vi nødt til at se på nogle af de værdidrivende faktorer i SH. Kerneforretningen i et pengeinstitut består som tidligere omtalt ofte af evnen til at kunne tiltrække indlån til lave renter for herefter af kunne udlåne til en højere rente. Spændet, der benævnes rentemarginalen, er således udtryk for bankernes evne til at løfte netop denne opgave. På det mest aggregerede niveau er denne evne præsenteret ved pengeinstituttets nettorenteindtægter: 62 Sparekassen Himmerlands årsrapport 2012 Side 36 af 88

37 Nettorenteindtægter Nettorenteindtægterne består meget kort fortalt af renteindtægter fratrukket renteomkostninger. Udviklingen i nettorenteindtægterne er vist nedenfor: Nettorenteindtægter (tkr.) Netto renteindtægter Figur 16 - Kilde: SH årsregnskaber samt egen tilvirkning Det ses af grafen, at nettorenteindtægterne steg indtil finanskrisen indtrådte, hvorefter de har været svagt faldende siden. Det må altså konkluderes, at en del af faldet i resultatet før skat skyldes et fald i nettorenteindtægterne. For at kunne analysere videre på denne udvikling er vi dog nødt til at analysere på de underliggende elementer i nettorenteindtægterne, der som nævnt primært kan beskrives via udviklingen i hhv. renteindtægter og renteudgifter og disses underliggende drivkræfter. Renteindtægter og renteudgifter er i regnskabet præsenteret som en samlet post. I praksis hidrører renteindtægterne for SH dog fra tre ret forskellige aktivgrupper og for renteudgifterne fra 4 forskellige passivgrupper. Vi mener derfor, at det er nødvendigt med en opdeling af renterne på hver deres aktiv/ passivgruppe for at kunne analysere, hvilke forhold der har resulteret i stagnationen og faldet i nettorenteindtægterne og for at kunne vurdere disse fremadrettet. De specificerede oplysninger for de forskellige grupper kan findes i noterne til regnskabet, og der henvises til bilag 5 for specifikation af disse. Side 37 af 88

38 Rentemarginal på udlån/indlån Vi har nedenfor oplistet udviklingerne i renterne på udlån og indlån for SH samt gennemsnittet for de sammenlignelige virksomheder. Som det fremgår af grafen, har SH historisk set generelt formået at holde en rentemarginal, som er større end den for de sammenlignelige virksomheder. Det fremgår endvidere, at dette primært skyldes, at SH har formået at udlåne til en højere rente. En anden væsentlig ting at bemærke (eller ikke at bemærke) er, at hvor vi så det store fald i resultat før skat i perioden , har SH faktisk formået at holde en fortsat stigende rentemarginal på udlån og indlån. Denne tendens skal dog også ses i lyset af, at når udlånene nedskrives, formindskes basen som renteindtægterne beregnes efter, hvorfor tendensen i rentemarginalen til dels er en ambivalent konsekvens. Derudover er stigningen i rentemarginalen nok også et udtryk for, at bankerne i kølvandet på finanskrisen konstaterede, at deres faktiske risikoeksponering på udlånene var væsentlig større end først antaget. Dette har højst sandsynligt medført en højere rente, da den fundamentale økonomiske betragtning om højere risiko = højere afkastkrav må antages at være implementeret. En sidste årsag til, at rentemarginalen er hævet, kan være, at solvenskravene til bankerne, som nævnt i den strategiske analyse, bliver strammet betydeligt i forbindelse med BASEL III-implementeringen, og at bankerne for at fastholde en passende egenkapitalforrentning derfor ser sig nødsaget til at løfte indtjeningen yderligere. 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% Udvkiling i rente på udlån og indlån Renter på udlån og indlån Sparekassen Himmerland renteindtægt Sparekassen Himmerland renteudgift Sammenlignelige virksomheder - Renteindtægt Sammenlignelige virksomheder - Renteudgift Rentemarginal Sparekassen Himmerland Rentemarginal sammenlignelige virksomheder Figur 17 - Kilde: SH årsregnskab og årsregnskaber for sammenlignelige virksomheder samt egen tilvirkning Side 38 af 88

39 Rentemarginal på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker Udover rentemarginalen på ud- og indlån, som må betragtes som den mest væsentlige, bør rentemarginalen for tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker ligeledes analyseres. Af nedenstående graf fremgår det, at både SH og de sammenlignelige virksomheder i perioden før finanskrisen havde en positiv rentemarginal. Rentemarginalen hos SH var dog væsentlig højere end for de sammenlignelige konkurrenter (men hertil skal dog bemærkes, at renterne for SH var relativt små og derfor kan forskydninger indenfor regnskabsåret i den rentebærende saldo medføre en ret volatil udvikling i grafen). Alle virksomhederne, inkl. SH, havde dog en positiv rentemarginal i perioden op til finanskrisen, men det fremgår samtidig, at fra havde SH faktisk en negativ rentemarginal, hvorimod de sammenlignelige virksomheder formåede at fastholde en rentemarginal på ca. 0 siden Der ses slutteligt en svag tendens i 2012, hvor rentemarginalen er positiv for SH og igen meget tæt på 0 for de sammenlignelige virksomheder. Det kan altså på baggrund af nedenstående konstateres, at en del af udviklingen i resultatet før skat skyldes udviklingen i rentemarginalen på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter, om end denne er af beskeden betydning som følge af den relativt lave beholdning heraf 10,00% 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% 0,00% -2,00% Udvikling i rente på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker Renter på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter Sparekassen Himmerland renteindtægt Sparekassen Himmerland renteudgift Sammenlignelige virksomheder - Renteindtægt Sammenlignelige virksomheder - Renteudgift Rentemargial Sparekassen Himmerland Rentemarginal for sammenlignelige virksomheder Figur 18 - Kilde: SH årsregnskab og årsregnskaber for sammenlignelige virksomheder samt egen tilvirkning Side 39 af 88

40 Rentemarginal på obligationer Den tredje og sidste nævneværdige rentebærende post med både renteindtægter og- udgifter er obligationerne. Det fremgår af nedenstående analyse, at obligationsrentemarginalen for beholdningen af obligationer ift. udstedte obligationer var positiv for SH indtil 2011, hvorefter den faldt til et negativt niveau i Det ses desuden, at dette fald skyldtes et markant fald i renteindtægten, mens renteudgiften blot har taget et beskedent fald set over hele perioden. Vi kan også se hvordan obligationsrentemarginalen generelt er faldet for alle virksomhederne i kølvandet på den finansielle krise, om end der ses en generel tendens hos de sammenlignelige virksomheder i 2012 til en forbedring af rentemarginalen. Denne er dog ikke afspejlet hos SH, men det må forventes, at SH's obligationsbeholdning ligeledes på sigt opnår en forbedret rentemarginal. Det må på baggrund af analysen konkluderes, at renteudviklingen på obligationerne i perioden ligeledes har været et kontribuerende forhold til faldet i nettorenteindtægterne. 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% -2,00% Udvikling i obligationsrenter Sparekassen Himmerland - renteindtægt Sparekassen Himmerland - renteudgift Sammenlignelige virksomheder - renteindtægt Sammenlignelige virksomheder - renteudgift Rentemarginal Sparekassen Himmerland Rentemarginal sammenlignelige virksomheder Figur 19 - Kilde: SH årsregnskab og årsregnskaber for sammenlignelige virksomheder samt egen tilvirkning Side 40 af 88

41 Renteudgifter til efterstillet kapitalindskud Den sidste større post i renterne udgøres af renteudgifterne til efterstillet kapitalindskud. Det fremgår af note 25 til årsregnskabet for 2012, at det efterstillede kapitalindskud udelukkende består af statslig hybrid kernekapital i form af et fastforrentet lån med en rente på 9,7 %. Der har dog i løbet af 2012 været afbetalt to variabelt forrentede lån, hvilket medfører, at den samlede rente på efterstillede kapitalindskud ikke har været helt på 9,7 % i Nedenfor vises en analyse af renten på efterstillet kapitalindskud i SH og de sammenlignelige virksomheder. 10,00% Udvikling i rente på efterstillet kapitalindskud 8,00% 6,00% 4,00% 2,00% Sparekassen Himmerland renteudgift Samlet gennemsnit for sammenlignelige virksomheder - Renteudgift 0,00% Renter på efterstillet kapitalindskud Figur 20 - Årsregnskaber for SH og sammenlignelige virksomheder samt egen tilvirkning Som det fremgår af analysen, er renten for både SH og for de sammenlignelige virksomheder siden 2009 steget til 7-9 %. I perioden med højkonjunktur i var den dog på et væsentligt lavere niveau og udgjorde ca. 4 %. Det ses desuden, at renten for SH før finanskrisen var på et lavere niveau end for de sammenlignelige virksomheder, hvilket dog ændrede sig i 2008, og SH har haft en højere rente lige siden. Årsagen til den forøgede rente er højst sandsynligt, at risikoen ved at stille efterstillet kapitalindskud blev væsentligt forøget i under finanskrisen. Den forøgede rente på efterstillede kapitalindskud har ligeledes bidraget til faldet i nettorenteindtægterne. Side 41 af 88

42 Nettogebyrindtægter Nettogebyrindtægterne består af posterne gebyrindtægter, garantiprovision og afgivne gebyrer og provisionsudgifter. Gebyrindtægter består primært af gebyrindtægter fra handel med værdipapirer og handel med lånesagsgebyrer. Udviklingen i nettogebyrindtægter fremgår af nedenstående graf, hvoraf det ses, at nettogebyrindtægterne har været svagt faldende siden 2008 men holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau, hvorfor det altså som udgangspunkt heller ikke er disse, som i væsentlig grad er skyld i det store fald i resultat før skat. Det fremgår desuden, at denne fastholdelse af niveauet i perioden primært kan henføres til de modstridende udviklinger i gebyrindtægter og garantiprovsionen, mens afgivne gebyrer og provisionsudgifter er holdt på et relativt stabilt niveau hele perioden igennem. Faldet i gebyrindtægterne i perioden kan stort set udelukkende henføres til et fald i gebyrindtægterne fra handel med værdipapirer og depoter, der fra at udgøre 80 mio. kr. i 2007 faldt til 34 mio. kr. i Det må nok vurderes, at lysten til at investere i aktier og værdipapirer under den finansielle krise var på et absolut minimum, hvilket således tydeligt blev afspejlet i gebyrindtægterne herfra. Gebyrindtægterne fra handel med værdipapirer og depoter har dog efter finanskrisen nærmet sig niveauet fra før krisen, med en stigende tendens over de sidste 3 år Udvikling i gebyrindtægter (tkr.) Gebyrindtægter Garantiprovision Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Nettogebyrindtægter Figur 21 - årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning For at kunne analysere på garantiprovisionen er vi nødt til at se på de underliggende forhold, der gør sig gældende for denne post. Nedenfor har vi vist den samlede garantiprovision relativt til mængden af garantier, samt udviklingen i de samlede garantier over perioden. Det ses heraf, at SH markant hævede prisen for at stille garantier i 2008 og 2009, samtidig med at de i høj grad reducerede summen af garantierne. Dette må uomtvisteligt være en indikation på, at SH konstaterede, at risikoen forbundet med udstedelsen var højere end først antaget, hvorfor prisen for garantierne blev sat op, mens lysten til at udstede dem faldt. Faldet i garantiprovisionen i 2009 og det generelt lavere niveau fra kan altså henføres til, at mængden af garantier faldt, men at en prisstigning dog modsvarede en del af effekten herfra. Garantiprovision i % af garantier 4,00% 2,00% 0,00% Udstedte garantier i alt SH Garantiprovisions % Garantier i alt SH Figurer 22 og 23 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Side 42 af 88

43 Udgifter til personale og administration i % af nettorente- og gebyrindtægter Udgifter til personale og administration er ligeledes en af de største udgiftsposter i banksektoren, der på flere punkter kan ses som en form for serviceindustri, hvor personaleomkostningerne ofte udgør den største udgiftspost. Vi har nedenfor vist udviklingen i udgifter til personale, ledelse og administration (herefter blot benævnt administrationsomkostninger) og sammenholdt denne med aktivitetsniveauet i banken (repræsenteret via nettorente- og gebyrindtægterne). Det fremgår af tabellen, at såvel de samlede udgifter til administration som andelen heraf ift. aktivitetsniveauet er steget i perioden og herefter reduceret i Årsagen til reduktionen i 2012 er desuden beskrevet i ledelsesberetningen: "I 2012 har sparekassen foretaget ændringer i afdelingsstrukturen for at sikre kunderne den bedste og mest kvalificerede rådgivning og for at reducere de administrative omkostninger." Udvikling i udgifter til personale, ledelse og administration (tkr. og %) ,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Udgifter til peronale, ledelse og administration Udgifter til personale, ledelse og administration ift. nettogebyrindtægter Figur 24 - Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Reduktionen i antal medarbejdere i 2012 fremgår også af nedenstående graf, der viser hvordan antallet af medarbejdere har været støt stigende frem til 2011, hvorefter banken opsagde 19 medarbejdere i Dette skete primært i forbindelse med lukning af to afdelinger og er et udtryk for SH's ledelses ønske om at ville tilpasse kapaciteten og reducere de administrative omkostninger Antal medarbejdere i SH Antal medarbejdere Figurer 25 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Det må konkluderes, at de stigende administrationsomkostninger til en vis grad har ført til faldet i resultatet før skat over de seneste par år, men ligeledes at SH i 2012 i har vist en tendens til at nedbringe både den relative andel og de samlede omkostninger hertil, hvilket vi også forventer, vil have fokus fremadrettet. Side 43 af 88

44 Nedskrivninger Nedskrivninger på udlån (og garantier) har altid og særligt siden finanskrisen haft et meget stort fokus i pengeinstitutindustrien. Som tidligere nævnt, er en af hovedårsagerne til flere bankers konkurs siden finanskrisen i høj grad, at nedskrivningerne har været exceptionelt høje, hvilket har afledt dårlige resultater og deraf forringet solvensen. Nedenfor fremgår nedskrivningerne på udlån for SH set over de seneste 7 år samt de relative nedskrivninger i forhold til den samlede udlånsmasse for både SH og de sammenlignelige virksomheder: Nedskrivninger på udlån ,00% ,00% Nedskrivninger i tkr Nedskrivninger 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% -1,00% -2,00% Sparekassen Himmerland - nedskrivninger Sparekassen Himmerland - Nedskrivnings% Sammenlignelige virksomheder - Nedskrivnings% Figur 26 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Effekten af finanskrisen fremgår meget tydeligt af grafen. Nedskrivningerne for SH gik således fra i 2006 og 2007 ligefrem at være negative til at stige til 150 mio. kr. i 2008 og omkring 260 mio. kr. i for til sidst at vise tegn på et fald igen i Kigger vi på den relative andel ses samme tendens. Endvidere kan vi også se, at SH generelt har været hårdere ramt end de sammenlignelige virksomheder. Det er muligt, at dette bl.a. skyldes, at SH i perioden op til 2008 har været mindre kritiske ved vurderingen af nedskrivningsbehovet på udlån end de sammenlignelige virksomheder, idet de inden finanskrisen kom fra et niveau, som var væsentligt under de sammenlignelige virksomheders niveau. Det kan være svært i forbindelse med en outside-in-analyse at vurdere validiteten i nedskrivningerne oplyst i årsrapporten, da disse til trods for relativt omfattende regnskabsregler alligevel er skønsmæssigt baseret. Således er flere banker, f.eks. Tønder Bank og Amagerbanken, erklæret konkurs relativt kort tid efter regnskabsaflæggelsen, da Finanstilsynet gennemgik engagementerne og krævede væsentlige større nedskrivninger. Finanstilsynet foretog dog en gennemgang af SH i 2011, hvor de bl.a. konkluderede følgende: "Finanstilsynet konstaterede endvidere, at sparekassen i vid udstrækning har taget de nødvendige nedskrivninger og solvensreservationer. Finanstilsynets gennemgang af sparekassens kreditbog gav således kun anledning til begrænsede ekstra solvensreservationer samt få ekstra nedskrivninger." 63 På baggrund heraf må vi vurdere, at der ikke som udgangspunkt ligger et latent nedskrivningsbehov i samme omfang som før finanskrisen, men det skal dog også understreges, at SH ikke må nedskrive på et udlån, før der foreligger objektive indikationer herpå. Dette neutralitetsprincip kan for den udefrakommende analytiker gøre det sværere at vurdere situationen. 63 Finanstilsynets redegørelse om Sparekassen Himmerland 2011 Side 44 af 88

45 Udviklingen i 2012 indikerer, at det nu er lykkedes for såvel SH som for branchen generelt at få vendt udviklingen, og at de mest risikable og eksponerede udlån nu burde være nedskrevet. Nedskrivninger for SH er således reduceret med 60 mio. kr. i 2011 i forhold til Der er dog også det særlige forhold, at SH i 2012 faktisk har foretaget en yderligere nedskrivning på 50 mio. kr. som følge af en præcisering i Regnskabsbekendtgørelsen, hvilket er omtalt i ledelsesberetningen i årsrapporten 2012: "I foråret 2012 foretog Finanstilsynet præciseringer og stramninger af bl.a. nedskrivningsreglerne i Regnskabsbekendtgørelsen med virkning fra 2. kvartal For sparekassen har dette betydet forøgede nedskrivninger på udlån mv. for ca. 50 mio. kr., der er udgiftsført i årsrapporten for 2012." Det må dog konkluderes, at nedskrivninger i høj grad har været årsagen til de væsentligt forringede resultater som er set siden Egenkapitalforretning Egenkapitalforretningen beskriver, hvor god virksomheden er til at forrente ejernes investerede kapital. I nedenstående graf fremgår egenkapitalforretningens udvikling for SH og for de sammenlignelige virksomheder over de seneste 7 år. Det fremgår af grafen, at SH inden finanskrisens start havde en højere egenkapitalforrentning end de sammenlignelige virksomheder, men det fremgår ligeledes, at SH i perioden har haft en negativ egenkapitalforrentning, som har ligget ca. 4 %-point under de sammenlignelige virksomheder. I 2012 har SH dog formået at hæve egenkapitalforretningen mere end de sammenlignelige virksomheder og når næsten op på det samme gennemsnit som disse igen. Årsagen til at SH er faldet mere end de sammenlignelige virksomheder bunder, som vi omtalte før, primært i udviklingen i nedskrivningsgraden på udlån og garantier, der var højere for SH end for de sammenlignelige virksomheder. Dette indikerer altså, at SH var mere eksponeret end de øvrige virksomheder. Den positive udvikling i 2012 kan indikere, at SH bedre har formået at effektivisere og tilpasse kapacitetsomkostninger til den nuværende aktivitet, samt at de i 2009 og 2010 har været mere aggressive mht. nedskrivningerne af deres udlån end de sammenlignelige virksomheder og således har taget en større del af de store nedskrivninger i disse perioder. 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% -5,00% -10,00% Udvikling i egenkapitalforrentning Sparekassen Himmerland Sammenlignelige virksomheder Figur 27 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Side 45 af 88

46 Risikoeksponering og solvens Risikoeksponering og solvenskrav er som nævnt i afsnittet om indtjening ligeledes indirekte men fundamentalt forbundet med indtjeningen og værdien af en bank. Til brug for analyse af bankens risikoeksponering og vurdering af de fremtidige nedskrivninger har vi valgt at analysere følgende nøgletal: Solvensprocent Summen af store engagementer og fordeling af udlån på brancher Udlånsudvikling, herunder udlåns- og indlånsratio Solvensprocent Vi har tidligere foretaget en relativ omfattende beskrivelse af solvensen i en bank, herunder hvilke elementer der indgår, og hvordan solvensprocenten beregnes, hvorfor vi i dette delafsnit blot vil se på solvensniveauet samt udviklingen i dette. Udviklingen i SH over de seneste år er illustreret nedenfor: 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Solvens Solvensprocent Individuelt opgjort solvensbehov Figurer 28 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Det ses af ovenstående graf, at SH i perioden under finanskrisen faktisk formåede at øge deres solvensgrad fra ca. 14 % til over 20 %, hvorefter solvensgraden gradvist aftog til den i 2012 lå på 17,3 %. Ledelsen i SH har en målsætning om hele tiden at have en solvensgrad, der som minimum overstiger det individuelt opgjorte solvenskrav med 2 %-point. 64 Det fremgår desuden af grafen, at solvensgraden for SH over hele perioden har ligget komfortabelt over det individuelt opgjorte solvensbehov. Som tidligere beskrevet, forventes solvensbehovet dog at stige væsentligt som følge af implementeringen af BASEL III-reglerne. Vi har i den strategiske analyse beskrevet at solvensbehovet for SH fremadrettet nok kommer til at udgøre ca. 16 %, og det er derfor muligt, at SH som følge af de kommende indlagte "buffere" vælger at nedjustere deres målsætning om at ligge 2 %-point over kravet lidt. Det ses dog også, at de selv efter implementeringen af BASEL III har en tilstrækkelig solvensdækning. Summen af store engagementer og fordeling af udlån på brancher En af de centrale faktorer til beskrivelse af risikoen for en banks udlånsportefølje er andelen af "store engagementer". Flere af de banker, som er gået konkurs under finanskrisen, er netop gået konkurs på grund af, at deres udlånsportefølje har været præget af meget store engagementer, som efterfølgende viste sig at medføre meget store individuelle nedskrivninger. Det er blandt andet også derfor, at regnskabsreguleringen kræver, at dette oplyses, så regnskabsbrugerne er i stand til selv at vurdere, hvor god risikospredningen i en given banks udlånsportefølje vurderes at være. SH's nøgletal har for de seneste 7 år udviklet sig således: Summen af store engagementer i % af udlån 51,8 % 35,8 % 49,6 % 10,2 % 10,4 % 13,2 % 14,5 % Som det ses af nøgletallene, har SH formået at reducere mængden af store udlån betydeligt i perioden 64 Sparekassen Himmerland årsrapport 2012 Side 46 af 88

47 efter finanskrisen, hvilket endvidere understøttes af Finanstilsynets "Redegørelse om inspektion i Sparekassen Himmerland", hvori de bl.a. anfører følgende kommentar: "Finanstilsynet vurderer, at sparekassen har en pæn spredning af kreditrisiciene." SH's risikoeksponering med hensyn til udlånsmassen er dog ikke kun defineret ved summen af store engagementer. En analyse af sammensætningen på brancheniveau og disses historiske nedskrivninger er ligeledes nødvendig for at kunne vurdere, om risikoen er fornuftigt spredt. Finanstilsynet anvender selv en "tilsynsdiamant" til at give en indikation af risikoen for pengeinstitutterne. I tilsynsdiamanten oplyses fem grænseværdier, som Finanstilsynet foreslår et sundt pengeinstitut bør holde sig indenfor. Af disse fem er tre af forholdene direkte knyttet til udlånene; Summen af store engagementer skal helst være mindre end 125 % af basiskapitalen, udlånsvæksten skal helst være under 20 % og ejendomseksponeringen i porteføljen bør højst udgøre 25 % af de samlede udlån. Som det fremgår af fordelingen nedenfor, er udlånsporteføljen i SH relativt spredt over de forskellige brancher, men dog således at landbrugssektoren og fast ejendom fortsat har hovedandelen, og den relative andel er faktisk steget for begge disse over de seneste 6 år. Efter landbrug og fast ejendom er SH mest eksponeret overfor byggesektoren og sektoren indenfor finansiering og forsikring. Således må SH siges at holde sig pænt indenfor rammerne i tilsynsdiamanten, hvad angår sammensætningen af udlånsporteføljen, om end Finanstilsynet under deres gennemgang af SH i 2011 dog alligevel valgte at påpege en relativ større eksponering overfor landbrugssektoren, end hvad der er gennemsnittet for de øvrige Gruppe 3 institutter: "Sparekassens udlån til landbrug udgør pr. 30. juni ,8 pct., hvilket er højt set i forhold til gennemsnittet af gruppe 3 institutterne. Sparekassens landbrugsudlån består primært af kvægbrug. Udvikling i udlånsportefølje 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Figurer 29 - Kilde: Finanstilsynet og SH regnskaber samt egen tilvirkning For at vurdere risikoen og kvaliteten i sammensætningen i porteføljen anser vi det for relevant at se på den historiske fordeling af nedskrivningerne på de forskellige brancher. Som det fremgår af nedenstående graf, har særligt finansiering og forsikring samt fast ejendom historisk været udsat for væsentlig højere nedskrivningsprocenter end gennemsnittet. Udviklingen har dog ligeledes vist, at nedskrivningsbehovet i disse to brancher var væsentligt lavere i end i forhold til Landbrugsudlånene, som Finanstilsynet ellers har fokus på, har ikke historisk været udsat for større nedskrivninger, hvilket dog kunne indikere to modsatrettede tendenser. Den ene er at kvaliteten i udlånene er højere end Finanstilsynets generelle vurdering af udlån til landbrugssektoren, og den anden er at der kan gemme sig et latent nedskrivningsbehov på disse lån, der endnu ikke er taget. Side 47 af 88

48 Historisk fordeling af nedskrivninger fordelt på brancher 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% -5,00% ,00% Figurer 30 - Kilde: Finanstilsynet og SH regnskaber samt egen tilvirkning Udlånsudvikling En af de helt fundamentale kilder til bankens sundhed er som før omtalt udlånene, hvorfor udviklingen i denne aktivmasse ligeledes har en stor betydning for vurderingen af bankens fremtid. Derudover er det også relevant at se på bankens valg af finansiering af disse udlån. Vi har nedenfor vist udviklingen i udlån og indlån, der ifølge SH's egen målsætning bør finansiere udlånene. 65 Udvikling i indlån og udlån Udlån Indlån Figurer 31 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning Det ses af grafen, at udviklingen i udlån var stigende indtil 2009, hvorefter der samlet set har været et fald. Derimod oversteg indlånene udlånene i 2009 og har siden ligget på et højere niveau end udlånene i overensstemmelse med SH's målsætning. Der kan som tidligere nævnt være flere årsager til faldet i udlånsporteføljen. Vi nævnte i forbindelse med analysen af rentemarginalerne, at basen var reduceret som følge af nedskrivningerne, samt at der kunne være en indikation af, at banken har haft en mindre risikovillighed i forbindelse med udstedelsen af udlån som følge af finanskrisen. Disse antagelser underbygges altså yderligere af ovenstående graf. Årsagen til den væsentlige stigning i indlån vurderer vi også som værende udtryk for særligt to ting. Den ene er at bankens kunder tilsyneladende har sænket deres investeringsvillighed og i stedet blot valgt at holde likviditeten i banken. Dette harmonerer også med faldet i udlånene over de seneste par år. Den anden er at stigningen er udtryk for, er at der er en vis tiltro til banken blandt dens kunder, idet man må antage, at kunderne ikke ville lade mange penge stå i en bank, hvis man frygtede for dens umiddelbare overlevelse. 65 SH årsrapport 2012 Side 48 af 88

49 Likviditet Likviditeten i en bank er også en meget væsentlig parameter, som anvendes til at vurdere bankens sundhedstilstand. Det er selv sagt en forudsætning for at drive et pengeinstitut, at likviditeten og likviditetsstyringen er tilstrækkelig. Likviditetsgraden er som nævnt ligeledes omfattet af BASEL-reglerne og indgår i Finanstilsynets tilsynsdiamant. Likviditetskravet, som er beskrevet i BASEL-reglerne, er ret omfattende og indeholder udover kvantitative krav tillige en række kvalitative krav omkring sammensætningen af likviditeten, men som nævnt i afgrænsningen har vi valgt ikke at behandle disse forhold i opgaven. Vi vil i stedet anskue likviditetskravet, som det er reguleret i Lov om finansiel virksomhed 152. Denne paragraf foreskriver, at bankerne skal have en forsvarlig likviditet. Herudover fastsætter den også minimumskravet til likviditet, hvor der er følgende to metoder at vælge imellem 66. Bankernes likviditet skal udgøre: mindst 15 % af de gældsforpligtelser, som det påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned, eller 10 % af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fra regnskabet samt efterstillede kapitalindskud Derudover fremgår det, at der i selve likviditeten kan indregnes: Kassebeholdning Fuldt ud sikre anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber Beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler Pengeinstitutterne er påkrævet at oplyse om deres likviditetsmæssige stilling bl.a. via nøgletallet "likviditetsoverdækning". Likviditetsoverdækningen kan beregnes således for SH: Likviditetsoverdækning = Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender+obligationer til dagsværdi Samlede gældsforpligtelser+garantiforpligtelser efterstillet kapitalindskud I Finanstilsynets tilsynsdiamant er grænseværdien for likviditet målt på, at likviditetskravet er overholdt med en overdækning på minimum 50 %. SH selv har dog en målsætning om, at denne til en hver tid skal være overholdt med minimum 75 %. Vi har nedenfor vist likviditetsoverdækningen i SH over den seneste årrække. 400,0% 300,0% 200,0% 100,0% 0,0% Livkiditetsoverdækning Overdækning ift. lovkrav om livkviditet Tilsynsdiamantens grænseværdi Sparekassen himmerlands egen målsætning Figurer 32 - Kilde: Årsregnskaber for SH samt egen tilvirkning 66 Retsinformation.dk Side 49 af 88

50 Det fremgår, at SH gennem hele stort set hele perioden har haft en væsentlig overdækning af likviditet, og at denne ved udgangen af 2012 har været oppe på omkring 200 % af det krævede. Det fremgår desuden af regnskabet, at det store fald i likviditeten i 2011 skyldtes indfrielse af obligationer for ca. 1,3 mia. kr. Set over hele perioden og med udgangspunkt i det nuværende niveau viser udviklingen dog at likviditeten i SH er væsentligt over det påkrævede niveau vidner således om en solid likviditetssituation. Dette kommer også til udtryk i ledelsesberetningen i regnskabet, hvor ledelsen selv flere gange omtaler bankens likviditetsberedskab som stærkt og deres kapitalgrundlag som værende solidt. 67 Sammenfatning af regnskabsanalysen Vi har analyseret regnskabet for SH og de sammenlignelige virksomheder, samt tendenser i branchen som helhed. Det ses af analysen, at SH's væsentlige nedgang i årets resultat efter skat de seneste par år i høj grad kan henføres til den markante stigning i nedskrivningerne på udlån, men ligeledes også er påvirket af eksempelvis faldende gebyrindtægter samt stigende administrationsomkostninger. Der ses dog også tendenser på, at udviklingen i indtjeningen er begyndt at vende i 2012 om end den relative nedskrivningsprocent for SH fortsat var højere end hos de sammenlignelige virksomheder. Rentemarginalen på udlån og indlån har tidligere været større hos SH end hos de sammenlignelige virksomheder, men hen mod 2012 har dette spænd udlignet sig, hvorefter rentemarginalen nu ligger på ca. samme niveau. Likviditeten blev i perioden op til og gennem finanskrisen væsentligt forbedret i SH og udviser en markant overdækning i forhold til lovkravet gennem hele perioden. Solvensgraden er ligeledes styrket og set i relation til tiden før finanskrisen, betragtes det nuværende niveau på ca. 17 % som et hensigtsmæssigt niveau fremadrettet. 67 Årsrapport for Sparekassen Himmerland 2012 Side 50 af 88

51 Budgetforudsætninger Nedenfor beskrives de forudsætninger, vi har gjort os i forbindelse med budgetteringen af posterne i proformaregnskabet, pengestrømmen og solvensopgørelsen. Vi har valgt at opliste posterne én for én og anført vores begrundelse for udviklingerne, der er baseret på en naturlig forlængelse af de konklusioner vi har draget i vores solvens, strategi -og regnskabsanalyser. Det samlede proformaregnskab er oplistet i bilag 1. Pengestrømmen fremgår af bilag 2 og beregningen af basiskapitalen, de risikovægtede aktiver og solvensbehovet af bilag 3. Valg af budgetteringshorisont Vi har valgt at opstille et budget over 10 år, idet vi forventer, at SH først på dette tidspunkt vil have nået et langsigtet normaliseret niveau. Vi har baseret denne forudsætning på nedenstående opgørelse fra OECD over den forventede realvækst i BNP, hvoraf det fremgår, at der forventes en relativ lav vækst i BNPniveauet i både Europa og Danmark, som langsomt tiltager hen mod , hvorefter den aftager marginalt hen mod Vi har således vurderet, at et langsigtet normaliseret niveau vil være nået i Den forventede vækst i terminalperioden behandles i værdiansættelsesafsnittet, hvorfor vi ikke uddyber denne nærmere i dette afsnit. Inflationsniveauet som anvendes i budgetperioden er baseret på den gennemsnitlige inflation i perioden Den gennemsnitlige inflation har i denne periode udgjort 2,12 % Euro Area 1,90 1,00 1,30 1,80 1, Denmark 0,90 1,70 Kilde: OECD - Economic Outlook Resultatopgørelsen Renter Et meget væsentlig parameter at fastsætte i forbindelse med værdiansættelse af pengeinstitutter er pengeinstitutternes evne til at tiltrække billig kapital og udlåne denne kapital til en højere rente. Vi har i nedenstående delafsnit beskrevet, hvorledes de i budgettet fastsatte rentemarginaler for de væsentligste rentebærende poster er opgjort. Rentemarginal på ud -og indlån Rentemarginalen på indlån og udlån er fastsat med udgangspunkt i regnskabsanalysen. Det fremgik af analysen, at SH i hele perioden, med undtagelse af 2012, havde formået at anvende en rentemarginal, som var lidt højere end den for de sammenlignelige virksomheder. Derudover så vi, at SH såvel som i de sammenlignelige virksomheder havde hævet rentemarginalen over de seneste 4 år. Vi forventer, at denne tendens vil fortsætte frem til 2017, både som følge af en fortsat svag stigning i udlånsrenten samt et marginalt fald i indlånsrenten. Faldet i indlånsrenten er udtryk for forsøget på at reducere indlånene, så de følger nedgangen i udlånene. Efter 2017 vil indlånsrenten stige igen som følge af, at indlånene skal udvides for at finansiere den budgetterede stigning i udlån. Med udgangspunkt i ovenstående forhold samt udviklingstendensen som analyseret tidligere har vi budgetteret med følgende: Udlånsrenten stiger gradvist med 0,1 %-point, indtil den i 2019 når 8 %, hvor den fastholdes fremadrettet. Indlånsrenten falder med 0,1 %-point frem mod 2017, hvorefter den stiger gradvist til 2 %, hvor den fastholdes. 68 Danmarks Statistik Side 51 af 88

52 Rentemarginal på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker Rentemarginalen på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker er ligeledes baseret på regnskabsanalysen. Det fremgik af analysen, at SH og de sammenlignelige virksomheder havde en positiv rentemarginal før finanskrisen, en negativ eller 0-rente under finanskrisen og en svag tendens til bedring af rentemarginalen hen mod 2012 i takt med, at den generelle økonomi og solvens i bankerne blev forbedret. Vi har med udgangspunkt heri vurderet, at en rentemarginal på ca. 0,5 % vurderes som plausibel på sigt, hvorfor vi i proformaregnskabet har valgt at lade rentemarginalen stige med 0,1 %-point, indtil der nås et niveau på 0,5 %, hvorefter den fastholdes fremadrettet. Rente på efterstillede kapitalindskud Renten på efterstillede kapitalindskud er ligesom de øvrige renteposter fastsat med udgangspunkt i regnskabsanalysen. Som det fremgik af analysen, var renten over de seneste år steget for både SH og for de sammenlignelige virksomheder. I perioden med højkonjunktur i var den dog på et væsentligt lavere niveau, og udgjorde ca. 4 %, og det er vores forventning, at SH's stående lån nok kan genforhandles til en lavere rente i takt med, at væksten i økonomien reetableres, og solvensen i SH har vist sig tilstrækkelig modstandsdygtig. Renten vil nok ikke nå ned på et niveau, som den var i 2006 som følge af, at den reelle risikoeksponering for bankerne blev synliggjort af finanskrisen. Vi har som følge heraf budgetteret med, at renten gradvist falder med 1 %-point pr. år, indtil den udgør 6 %, hvorefter den fastholdes. Nettogebyrindtægter Vi har valgt at fastlåse nettogebyrindtægter således, at disse følger udviklingen i udlån. Vi drøftede i den strategiske analyse effekten af den netop vedtagne afgift på handel med værdipapirer og derivater mv. Det må antages, at en del af denne ekstraomkostning fra bankernes side vil blive viderefaktureret til kunderne, hvilket vil øge prisen for transaktionerne og dermed forventes at reducere antallet af transaktioner som følge af markedsmekanismen. Vi vurderer dog ikke, at dette vil have væsentlig indflydelse på SH's gebyrindtægter, idet banken historisk og på nuværende tidspunkt kun har en ret begrænset mængde handler med bl.a. finansielle instrumenter. Den øvrige handel med værdipapirer og depoter har historisk udgjort ca. halvdelen af bankens gebyrindtægter, hvoraf den øvrige halvdel i det væsentligste udgøres af lånesagsgebyrer (der som omtalt ikke vil blive omfattet af afgiften). Vi så i regnskabsanalysen, at gebyrindtægterne fra handel med værdipapirer og depoter faldt væsentligt under finanskrisen, men at de efterfølgende nærmede sig et niveau som før krisen. Vi vurderer, at handlen med værdipapirer igen vil vokse, i takt med at økonomien stabiliseres og tiltroen til aktiemarkedet igen tiltager. Dette forventes således at modsvare effekten af den kommende afgift på handel med værdipapirer, hvorfor vi vurderer, at afgiften implicit er indarbejdet i budgettet, da nettogebyrindtægter blot følger udviklingen i udlån. Obligationsrenter Det fremgik af regnskabsanalysen, at obligationsrentemarginalen for beholdningen af obligationer i forhold til udstedte obligationer var negativ for SH i , men ellers havde ligget på et positivt niveau. Det fremgik desuden, hvordan obligationsrenten generelt faldt i kølvandet på den finansielle krise. Vi har i budgettet forudsat, at renteindtægten, der i 2012 udgjorde ca. 1,5 % af obligationsbeholdningen, holder dette niveau i 2013 for derefter gradvist at stige i takt med, at stabiliteten i økonomien øges. Vi har forudsat en stigning på 0,25 % pr. år, indtil den i 2020 rammer 3 % og forventes at holde dette niveau på længere sigt. Dette er desuden i overensstemmelse med det generelt lave renteniveau, hvortil der forventes en stigning i de kommende år Formuepleje dag 2013 Side 52 af 88

53 Renteudgiften for udstedte obligationer forventes ligeledes at holde niveauet på 2,8 % i 2013, hvorefter den forventes at falde til 2,5 % og holde dette niveau fremadrettet. Herved opnår SH igen en positiv rentemarginal på udstedte obligationer på 0,5 %, hvilket vi vurderer som plausibelt på baggrund af renteniveauet hos SH og de sammenlignelige virksomheder både før og efter krisen. Dette er dog reelt uden større betydning, idet de udstedte obligationer indfris i 2013 og 2015, hvorefter renterne herfra selvfølgelig bortfalder. Kursreguleringer og aktieafkast Vi har som udgangspunkt valgt at se bort fra kursreguleringer af obligationer som følge af at disse historisk ca. har gået i nul, jf. nedenstående tabel. Indtjeningen fra obligationerne består således udelukkende af den effektive rente, som er budgetteret under rentemarginaler. De budgetterede kursreguleringer udgøres derfor primært af afkast og kursreguleringer af aktiebeholdningen på ca. 580 mio. kr., idet øvrige kursreguleringer ligeledes historisk ca. går i nul. Vi har valgt at anskue afkast fra aktier sammen med kursreguleringerne heraf og baseret budgetteringen på aktieindeks fra Nationalbanken 70, som viser et gennemsnitligt afkast på danske aktier på 10,3 % i perioden Vi har desuden kontrolleret dette i forhold til de historiske kursreguleringer på SH's beholdning af aktier, der, som det fremgår af nedenstående tabel, historisk har medført en positiv kursregulering med et gennemsnit på ca. 9,9 % af aktiebeholdningen. Dertil skal så lægges aktieudbyttet for at få den samlede forrentning. Med udgangspunkt i dette vurderes det langsigtede gennemsnitlige aktieafkast for danske aktier som repræsentativt for SH's beholdning, hvorfor dette er anvendt i forbindelse med budgetteringen Samlet Kursreguleringer Heraf øvrige kursreguleringer Gns % Kursregulering i % aktier 35,10 % 12,18 % 18,62 % 17,73 % 5,72 % -5,55 % 5,15 % 6,68 % -1,60 % 5,23 % 9,93 % Kursregulering i % obligationer -0,03 % 0,15 % -0,17 % -0,88 % -2,65 % -0,36 % 1,75 % 1,16 % -0,96 % 0,94 % -0,10 % Afskrivninger på immaterielle -og materielle anlægsaktiver Vi har vurderet, at investeringer og afskrivninger på længere sigt udlignes af hinanden. Vi har budgetteret med en stigning på 2,12 % svarende til inflationstaksten 71. For materielle anlægsaktiver og domicilejendomme har SH foretaget større investeringer i 2011 og Derfor har vi fastsat en højere afskrivningssats i , for at få udviklingen i afskrivninger til at være mere passende set ud fra de seneste års afskrivninger. 70 Nationalbanken 71 Danmarks Statistik Side 53 af 88

54 Personale og administration Antal ansatte Vi så i regnskabsanalysen, hvordan medarbejderstaben har været stigende over de seneste år men ligeledes også, at denne var reduceret i 2012 på grund af et ønske om at tilpasse kapaciteten og nedbringe de administrative omkostninger. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fordeling af medarbejdere i 2012 Afdelinger i alt Kundeafdelinger Ledelse, HR, marketing, post og IT Kredit, risiko og øvrige Fordeling af medarbejdere Figur 33 - Kilde: Årsregnskab for SH, samt egen tilvirkning Som det ses af ovenstående fordeling af medarbejdere, er 66 % af medarbejderne beskæftiget i afdelingerne. Gennemsnittet for en afdeling inkl. fjernservice er 11 ansatte 72. I overensstemmelse med vores strategiske analyse skal vi have en tilfredsstillende geografisk tæthed og ekspertise i afdelingerne. Derfor fastholdes antallet af filialer i budgettet. Vi vurderer en reduktion af medarbejderstaben med 10 % ift over fire år som plausibel, baseret på det høje niveau af administrationsomkostninger ift. nettorente -og gebyrindtægterne jf. regnskabsanalysen. Denne effektivisering er dog i høj grad skøn fra vores side. Den foreslåede nedskæring er samlet på 28 medarbejdere, som skal findes ved: at nedlægge FjernService afdelingen på Frederiksberg i overensstemmelse med strategien (8 medarbejdere) at fortsætte effektiviseringen i interne funktioner (5 medarbejdere) at reducere antallet af medarbejdere i afdelingerne (15 medarbejdere) Nedskæringerne i afdelingerne skal have fokus på administrative stillinger og kasseservice der, som nævnt i den strategiske analyse, forventes at blive mindre efterspurgte ydelser fremadrettet. Det er yderst vigtigt, at rådgiverne i videst muligt omfang bibeholdes, da de skal være med til at sikre lokal- og kundekendskabet, som vi ligeledes har vurderet som en af bankens kernekompetencer og vigtigste konkurrenceparametre. Lønningsniveau Vi vurderer ikke, at lønningsniveauet i banksektoren forventes at vækste voldsomt i fremtiden. Som følge heraf har vi valgt at fastholde reallønningsniveauet og regulerer derfor kun den gennemsnitlige løn pr. medarbejder med inflationen. 72 Antallet af medarbejdere og fordeling på afdelinger er trukket fra årsrapporter og hjemmesiden. Opstilling i graf og beregning af gennemsnit er egen tilvirkning. Side 54 af 88

55 Administrationsomkostninger Administrationsomkostninger vedrører omkostninger til kontorhold, husleje, strøm, el, forbrugsvarer etc. Vi har vurderet, at det bedste estimat for administrationsomkostningerne er, at de skal følge udviklingen i personaleomkostninger, hvilket er lagt til grund for budgetteringen heraf. På baggrund af ovenstående budgettering ser udviklingen i personale- og administrationsomkostninger således ud: Udvikling i personale- og administrationsomksotninger i budgetperioden (tkr.) Personale i alt Administration i alt Inflationskorrigeret personale Inflationskorrigeret administration Figur 34 - Kilde: Årsregnskab for SH samt egen tilvirkning Korrigeret for inflation medfører reduktionen i medarbejderstaben altså en samlet besparelse i personaleog administrationsomkostninger på tkr. for perioden Efter 2016 stabiliserer lønningerne sig og følger udviklingen i inflationen. Side 55 af 88

56 Nedskrivninger på udlån Vi har på baggrund af regnskabsanalysen vurderet, at SH's normaliserede nedskrivningsprocent er 2,0 % pr. år. Dette er forudsat på baggrund af den historiske udvikling, som viser at nedskrivningsprocenten for SH er 2,12 % henover høj- og lavkonjunkturen de seneste år. Vi vurderer, at SH i forsat vil have en nedskrivningsprocent, der er over det normaliserede niveau. Dette sker på baggrund af en forventning om, at der forsat er brug for at forbedre kvaliteten i udlånsmassen og på baggrund af forventningen om udviklingen i BNP. Fra vurderer vi, at der grundet stigningen i BNP vil være en nedskrivningsprocent under det normaliserede niveau. Herefter forventer vi et normaliseret niveau på 2,0 % for alle sektorer. Offentlige myndigheder nedskrives ikke. Vi har desuden vurderet, at tre brancher afviger fra den nedskrivningsprocent, vi har vurderet ovenfor. Det er landbrug, finansiering og forsikring og fast ejendom. Der henvises endvidere til regnskabsanalysen for grundlaget for denne betragtning. For disse brancher har vi vurderet, at kvaliteten i udlånsmassen er ringere end gennemsnittet. Derfor har vi valgt, at de for 2013 og 2014 nedskrives med 4 % og i 2015 med 3 %. Herefter følger de resten af udlånsmassen. Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger vil udviklingen i vores nedskrivninger se således ud 73 : Nedskrivninger i budgetperioden Nedskrivninger i alt Fast ejendom Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Finansiering og forsikring Øvrige Figur 35 - Kilde: Årsregnskab for SH samt egen tilvirkning Skat af årets resultat Skat af årets resultat er beregnet som 26 % af årets regnskabsmæssige resultat. De 26 % af fastlagt på baggrund af den gennemsnitlige effektive skatteprocent som SH har haft over de seneste 7 år. Som tidligere nævnt har vi ikke reguleret for den fremtidige sænkelse af selskabsskatten, da vi nævnt i den strategiske analyse forudsætter at effekten heraf vil udlignes af stigningen i lønsumsafgiften. 73 Egen tilvirkning. Side 56 af 88

57 Aktiver Udlån Til at budgettere udlån har vi valgt at tage udgangspunkt i forholdet mellem BNP og udlån. Dette er gjort på baggrund af en vurdering om, at debitors bonitet og lånevillighed er dikteret af vedkommendes økonomiske muligheder. Derfor vil der være et højere behov for udlån i økonomier med høj vækst end i økonomier med lav vækst. Der kan selvfølgelig være udsving i de enkelte år, men det er vores vurdering, at der på længere sigt er tilstrækkelig korrelation mellem de to til, at det er passende at budgettere udlån via den forventede BNP-vækst. Først har vi set på det historiske forhold mellem BNP og udlån på brancheniveau og for SH: 10,00 5,00 0,00-5,00 Forhold mellem BNP og Udlån (vækstforhold) Forhold mellem udlån og BNP SH Forhold mellem udlån og BNP branche -10, Udvikling i udlån og BNP SH Udlån i alt mio. kr. BNP i alt, mia. kr. Branche udvikling i udlån mia. kr. Figurer 36 og 37 - Kilde: Danmarks Statistik samt egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående grafer, er der en hvis korrelation mellem udviklingen i BNP og udviklingen i SH's udlån. SH har et gennemsnitligt forhold mellem BNP og udlånsvækst på 1,91 gange. Branchens tal er 1,40 gange. Øverste graf viser desuden at der i 2012 har været væsentlige negative udlånsudviklinger, særligt set i forhold til BNP. For SH udgjorde det et fald i udlånsmasse på 9,52 % eller -5,93 gange BNP-udviklingen. For branchen var det -3,96 % eller 2,47 gange. Faldet i udlånsmassen i 2012 skyldes efter vores vurdering, modsat faldet i 2009/10, ikke et fald i BNP, men derimod et øget fokus fra bankerne på kvaliteten af deres udlånsmasse og fokus på risikostyring, som nævnt i regnskabsanalysen. Ses der bort fra 2012 udgør det gennemsnitlige forhold mellem BNPudviklingen og udlånsvæksten 2,89 % for SH. Med udgangspunkt i branchefordelingen pr i SH årsrapport så har banken en eksponering mod landbrug på 15 % og fast ejendom på 14,7 %. Vores vurdering er, at SH vil nedbringe disse eksponeringer Side 57 af 88

58 yderligere i de kommende år, således at de maksimalt udgør 14 % af udlånsmassen. Det vil betyde en nedbringelse på 165 mio. kr. i forhold til udlånsmassen pr Denne nedbringelse skal foregå gennem vækst i den generelle udlånsmasse, mens massen holdes konstant for de to brancher. Herudover vil der være årlige nedskrivninger, som vil medvirke til at nedbringe niveauet. Se afsnit nedenfor om nedskrivninger for yderligere beskrivelse heraf. Til at estimere den generelle udlånsvækst, har vi valgt at anvende det gennemsnitlige forhold for udlånsvækst og BNP (eksklusiv ) der som nævnt ovenfor udgjorde 2,89 gange for SH. Til at estimere væksten i BNP har vi taget udgangspunkt i OECD's forecast indledningsvist i afsnittet. Udviklingen i udlån er herefter opgjort således: 75 som præsenteret Gns. historisk forhold mellem udlån og BNP (eksklusiv 2012) 2,89 gange Forventet BNP-vækst, jf. OECD ,90 % ,70 % Forventet udlånsvækst (0,9 x 2,89) = 2,60 % (1,7 x 2,89) = 4,91 % Udviklingen i den samlede udlånsmasse kan illustreres således: Udvikling i udlån (tkr.) Udlån før nedskrivninger Udlån efter nedskrivninger Figur 38 - Kilde: Danmarks Statistik samt egen tilvirkning Aktier, obligationer til dagsværdi og puljeordninger For aktier mv., obligationer til dagsværdi og pujleordninger har vi valgt at fastholde samme andel af rentebærende aktiver, som de havde i 2012 og således lade disse følgende udviklingen i udlån. Aktuelle og udskudte skatteaktiver Aktuelle og udskudte skatteaktiver som i 2012 udgjorde ca. 55 mio. kr., består næsten udelukkende af aktiverede skattemæssige underskud. Vi har i budgetteringen forudsat, at de aktiverede skattemæssige underskud bliver modregnet i fremtidige overskud. Således er udviklingen i aktuelle og udskudte skatteaktiver afledt af udviklingen i årets resultat før skat hvilket medfører at de udskudte skatteaktiver reduceres med årets skat indtil de er fuldt udnyttet. 74 Vi har ekskluderet 2012, da denne er en outlier og skyldes kreditpolitiske forhold og i stedet for reel vækst i økonomien. 75 OECD.org Side 58 af 88

59 Passiver Indlån Jf. SH's regnskab ønsker de, at indlån skal finansiere udlån. Denne betragtning har vi valgt at fastholde i budgetperioden. Derfor er udviklingen i indlån låst til udviklingen i udlån, således at pengestrømmene herfra går i nul. I afsnittet om rentemarginal under resultatopgørelsen har vi adresseret hvilken rente, vi vurderer, er nødvendig for at muliggøre denne udvikling. Udvikling i udlån ser således sådan ud 76 : Indlån i budgetperioden (tkr.) Indlån Figurer 39 - Kilde: Egen tilvirkning Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Jf. SH's regnskab 2012, note 23, så indfries obligationer for tkr. indenfor 3 måneder, og de resterende tkr. forfalder i Da SH som pr. 31. december 2012 ifølge regnskabet har tilstrækkelig likviditet til at indfri disse obligationer uden genudstedelse, har vi budgetteret med, at disse indfries uden at blive genudstedt. Besparelsen på renterne udgør tkr. i budgetperioden (ikke tilbagediskonteret). Efterstillet kapitalindskud Det fremgår af risikorapporten fra 2012, at det efterstillede kapitalindskud, som udgøres af en statslig hybrid kernekapital, hverken helt eller delvist forfalder til betaling på et fastsat tidspunkt. 77 Vi har som udgangspunkt ikke budgetteret med en indfrielse i budgetperioden, idet en indfrielse ikke vurderes plausibel og desuden forudsætter godkendelse fra Finanstilsynet. Renten tilknyttet det efterstillede kapitalindskud er budgetteret i forbindelse med de øvrige renter tidligere, hvortil der henvises. Egenkapital Egenkapitalen består af aktiekapital, overkurs ved emission, opskrivningshenlæggelser og lovpligtige reserver samt overført overskud. Vi har i budgettet forudsat at de 4 førstnævnte poster fastholdes, mens overført overskud er afledt af årets resultat fratrukket udbytter. 76 Egen tilvirkning. 77 Risikorapport Sparekassen Himmerland 2012 Side 59 af 88

60 Øvrige poster Vi har for nedenstående poster blot forudsat, at disse følger inflationsudviklingen (mindre andet er angivet). Denne forudsætning er lavet som følge af posternes relativt uvæsentlige størrelse samt at de ikke vurderes i væsentlig grad at være direkte tilknyttet til indtjeningen i SH. Resultat af kapitalandele Andre driftsindtægter (vedrører primært udlejning af investeringsejendomme) Øvrige renter (har historisk udgjort mindre renteindtægter og udgifter fra bl.a. finansielle instrumenter og er budgetteret med deres nuværende niveau som udgør ca. 1 mio. kr. pr. år). Immaterielle og materielle anlægsaktiver (Vi har forudsat at investeringerne udgør 2,12% pr. år tilsvarende inflationstaksten. På lang sigt har vi forudsat at afskrivninger og investeringerne er ens). Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver Periodeafgræsningsposter (aktiv/passiv) Andre passiver Kapitalandele (forudsat at være konstant. Afkastet udbetales i form af udbytte og indgår i resultatopgørelsen. Kapitalandelene består primært af ejerskab i leverandørvirksomheder til den danske finansielle sektor, samt to landbrugsprojekter i Østeuropa.) Hensættelse til tab på garantier (Effekten af hensættelser til tab på garantier og udlån er budgetteret samlet i forbindelse med budgetteringen af nedskrivningerne. Balanceposten "hensættelse til tab på garantier" er derfor blot fastholdt i budgetperioden.) Andre driftsudgifter udgjorde i 2012 udelukkende bidrag til Indskydergarantifonden og Afviklingsfonden. Vi har efter drøftelser med eksperter samt med udgangspunkt i de seneste års bidrag for SH fastsat denne til at udgøre 8 mio. kr. i hele budgetperioden. Garantier Garantier og garantiprovision er ligeledes væsentlige på poster i regnskabet og i forbindelse med værdiansættelsen for SH. Vi konstaterede i forbindelse med regnskabsanalysen, at der var en tendens til, at SH siden finanskrisen har været tilbageholdende med udstedelsen af garantier og ligeledes, at prisen for at stille garantier er øget. Vi har vurderet, at udviklingen i garantiudstedelse vil følge udviklingen i udlånene, idet der kan drages paralleller mellem risikovilligheden med hensyn til udstedelse af garantier og udstedelse af udlån. Derudover har vi valgt at fastholde prisen for garantier på 3 %, som var den gennemsnitlige garantiprovision i Prisen fastholdes frem til 2015, hvorefter prisen sænkes til 2,5 % i takt med, at den økonomiske situation i Danmark og Europa forventes stabiliseret. Fra 2017 og frem til terminalperioden anvendes en pris på 2 % af garantisummen. Likviditet og pengestrøm Som nævnt under regnskabsanalysen er bankernes likviditet reguleret af lov om finansiel virksomhed. Vi nævnte desuden, at SH har en målsætning om, at deres likviditet skal udgøre mindst 75 % mere end lovkravet og at den for 2012 udgjorde ca. 196 %. Vi har i budgettet budgetteret posten "kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og kreditinstitutter" 78 på baggrund af den budgetterede pengestrømsopgørelse som er afledt af proformaregnskabet. Det er således i denne post, at den afledte effekt af pengestrømmen for de enkelte år optages. Det fremgår af den udarbejdede pengestrømsopgørelse (bilag 2), at SH med det udarbejdede budget hele tiden har en likviditetsoverdækning på mere end 100 %, hvilket således vurderes tilfredsstillende ud fra de lovgivningsmæssige krav samt bankens egen nuværende målsætning. 78 Posten er nettoficieret i vores proformaregnskab Side 60 af 88

61 Værdiansættelsesmodeller 79 I dette afsnit beskrives kortfattet de forskellige relevante og mest anvendte værdiansættelsesmodeller til brug for værdiansættelse af virksomheder. Indledningsvis skitseres de forskellige grupper af værdiansættelsesmodeller, hvorefter en lidt nærmere uddybning af udvalgte modeller foretages, og deres anvendelighed og problemstillinger i forbindelse med værdiansættelse af pengeinstitutter frem for traditionelle produktions- og servicevirksomheder behandles. Udover de gængse modeller kommenteres også på en model, specifikt udviklet til brug for værdiansættelse af pengeinstitutter. Værdiansættelsesmodellerne Overordnet kan man opdele værdiansættelsesmodellerne i fire hovedgrupper som vist nedenfor: Kapitalværdibaserede modeller Relative værdiansættelsesmodeller Substansværdimetoden Optionsbaserede værdiansættelsesmodeller Figur 40 - Kilde: skat.dk samt egen tilvirkning De kapitalværdibaserede modeller De kapitalværdibaserede modeller er sammen med de relative værdiansættelsesmodeller de mest anvendte i praksis. De kapitalværdibaserede modeller bygger i essensen på at estimere en virksomheds fremtidige performance og tilbagediskontere denne fremtidige værdi til kapitalværdien, hvorved værdien på værdiansættelsestidspunktet kan findes. Dette kan gøres på flere forskellige måder alt efter, hvilken værdiansættelsesmodel, der anvendes. Nedenfor vil vi gennemgå de mest relevante kapitalværdibaserede modeller yderligere. Relative værdiansættelsesmodeller De relative værdiansættelsesmodeller bygger alle på princippet om at sammenholde forskellige faktorer for virksomheden med sammenlignelige virksomheder eller branchen som helhed. Disse modeller anvendes ofte, fordi de er relativt simple og ikke kræver det omfattende arbejde, som er indeholdt i at analysere og estimere fremtidige forhold for virksomheden. De relative værdiansættelsesmodeller anvendes ofte for noterede virksomheder, idet disse pga. offentliggørelseskrav stiller sammenlignelig information til rådighed samt alle har en offentlig markedsværdi, der kan anvendes til sammenligningen. Prismultiple, som er forskellige nøgletal sammenholdt med markedsprisen, er som oftest anvendt, og kan, udover at anvendes som enkeltstående værdiansættelsesmodeller, tillige anvendes som et godt supplement til de kapitalværdibaserede metoder i form af kontroltjek for, at se om den beregnede værdi ligeledes kan forsvares via multipelanalysen. Substansværdibaseret metode Den substansværdibaserede metode værdiansætter virksomheder ved at vurdere de enkelte dele af virksomhedens aktiver ud fra deres substansværdi, dvs. indholdsmæssige værdi. Denne metode er mere anvendelig i tilfælde af, at en virksomhed ikke anskues ud fra en going-concern-betragtning og derfor søges værdiansat på baggrund af det nuværende indhold i selskabet, ofte med videresalg af de enkelte dele for øje. Da vi i vores værdiansættelse betragter SH ud fra en going-concern-betragtning, vil vi ikke gå nærmere i dybden med denne metode. 79 Afsnittet er baseret på Ole Sørensens, "Regnskabsanalyse og Værdiansættelse - en praktisk tilgang", samt Koller, Goedhart og Wessels "Valuation - Measuring and managing the value of companies", ved mindre andet er angivet. Side 61 af 88

62 Optionsbaserede modeller De optionsværdibaserede modeller anvendes til at værdiansætte en virksomhed ud fra en anskuelse om, at der en væsentlig værdi i at have forskellige strategiske muligheder (optioner). Disse værdiansættelsesmodeller anvendes ikke ofte 80, men kan dog være anvendelige i virksomheder, hvis fremtidige aspekter er meget afhængige at forhold, den er uforudsigelige og afhænger af strategiske valg som fx medicinalvirksomheder, der har flere forskellige produkter under udvikling. I modellen indarbejdes muligheden for fremtidige strategiske valg med en værdi, men modellen kan ofte være svær at anvende pga. manglede datagrundlag for effekten af de forskellige fremtidige strategiske valgmuligheder. De optionsbaserede værdiansættelsesmodeller vil vi ligesom for de substansværdibaserede modeller heller ikke gå nærmere i dybden med i nærværende opgave. Uddybning af udvalgte modeller Discounted Free Cash Flow (DFCF-modellen) DFCF-modellen (Discounted Free Cash Flow-modellen) er uomtvisteligt den mest udbredte og anvendte model inden for værdiansættelse af virksomheder. I DFCF-modellen værdiansættes virksomheden på baggrund af de fremtidige frie pengestrømme, som virksomheden forventes at generere. I DFCF måles først virksomhedsværdien eksklusiv ikke-driftsmæssige aktiver, også kaldet "Enterprise Value", som forsimplet kan siges at være den hypotetiske pris, det faktisk ville koste en potentiel investor at købe virksomheden. Enterprise Value i markedet kan beskrives således: Enterprise value (EV) = Markedsværdi af egenkapital + nettorentebærende gæld. Årsagen til at den nettorentebærende gæld tillægges er, at en investor ved opkøb af virksomheden ligeledes vil overtage virksomhedens gæld og tilsvarende dens likvider. I DFCF-modellen beregnes markedsværdien af egenkapitalen dog ikke som værende antal aktier x aktiekurs men derimod som nutidsværdien af de forventede fremtidige frie pengestrømme til virksomhedens ejere og øvrige finansieringskilder. Dette som følge af, at vi jo netop søger at værdiansætte virksomheden uafhængigt af markedets nuværende vurdering. De frie pengestrømme kan defineres som: Frie pengestrømme = resultat før renter x (1 t) + ikke kontante driftsposter investeringer stigning i nettoarbejdskapital. Hvor t repræsenterer skattesatsen. Når de frie pengestrømme er estimeret på baggrund af opstillede proformaregnskaber, tilbagediskonteres værdien af disse på baggrund af den langsigtede kapitalstruktur med de vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger, i praksis benævnt "WACC" (Weighted Average Cost of Capital). WACC'en er udtryk for selskabets gennemsnitlige vægtede finansieringsomkostninger og baseres på ejernes afkastkrav samt den gennemsnitlige gældrente for fremmedkapitalen forholdsmæssigt fordelt. WACC kan udtrykkes således: MV (E) WACC = R e x + R V d MV(D) x (1 t) V hvor R e = ejernes afkastkrav; MV (E) = markedsværdien af egenkapitalen; R d = den gennemsnitlige gældsrente for året; MV(D) er markedsværdien for gælden (som oftest blot bogført værdi idet denne ofte anvendes analogt som dagsværdi), V = markedsværdien på egenkapitalen + markedsværdien af gælden og t = skattesatsen. 80 SKAT.dk Side 62 af 88

63 Det ses desuden, at afkastkravet for fremmedkapitalen reduceres med skattesatsen som følge af, at der i modsætning til ejernes afkastkrav som udgangspunkt er fradrag for renteomkostninger. Dette benævnes populært "skatteskjoldet". Når først den tilbagediskonterede pengestrøm fra driftsaktiviteten er fundet (Enterprice Value), tillægges markedsværdien af eventuelle ikke-driftsmæssige aktiver, hvorved virksomhedsværdien fremkommer. For efterfølgende at nå frem til aktionærværdien af virksomheden fratrækkes slutteligt markedsværdien af netto finansielle forpligtelser. Værdiansættelse efter DFCF-modellen kan samlet udtrykkes således: Aktionærværdi = t 1 FCF(t) (1 + WACC) t FCF t + (WACC g) (1 + WACC) (T 1) + Ikke driftsmæssige aktiver Netto inansielle forpligelser. t=1 Anvendelse af DFCF-modellen indeholder dog problemstillinger ved anvendelse i forbindelse med værdiansættelse af pengeinstitutter. En af de mest udtalte problemstillinger består i, at DFCF-modellen baseres på en relativ klar og identificerbar adskillelse mellem virksomhedens værdiskabende drift, arbejdskapital og dens finansiering. Hvis vi benyttede DFCF-modellen til brug for værdiansættelse, ville vi være nødt til at definere, hvad der kunne betragtes som nettoarbejdskapital. Dette ville som følge af sammensætningen i et pengeinstitut være meget svært at identificere og definere. Såfremt vi ikke definerede hele den kortfristede gæld, herunder indlån, som arbejdskapital, ville vi få en uforholdsmæssig stor gæld, hvilket gives vis ville medføre, at vi ville beregne en urealistisk lav WACC, idet banker bl.a. skaber deres værdi på evnen til at kunne tiltrække relativ meget finansiering til en forholdsvis lav rente. Anvendelsen af en urealistisk lav WACC medfører en risiko for en overvurdering af værdien af banken. Et andet centralt problem ved anvendelse af DFCF-modellen ville være at estimere de frie pengestrømme fra driften. I og med at bankens finansieringsaktivitet er uadskillelig fra den værdiskabende driftsaktivitet, ville en værdiansættelse på baggrund af bankens driftsmæssige pengestrøm indeholde risiko for en høj volativitet og som udgangspunkt ikke være repræsentativ for bankens faktiske pengestrøm fra den værdiskabende aktivitet. Et sidste og meget centralt forhold som medfører, at DFCF-modellen er mindre egnet til værdiansættelse af pengeinstitutter, er de særlige lovgivningsmæssige krav som en bank er underlagt. Der er i forhold til "almindelige" virksomheder blandt andet krav til solvensgraden i banker, hvilket betyder at en del af eventuelle frie pengestrømme alligevel ikke vil være frie, idet der som følge af ændringer i banken balance kan være krav om at en del af disse bindes i basiskapitalen for at opretholde solvenskravet. Jean Dermines fundamentale værdiansættelsesmodel (JD-modellen) 81 Jean Dermines fundamentale værdiansættelsesmodel er en model udviklet af Jean Dermines specifikt til værdiansættelse af banker. Baggrunden for modellen var at søge en metode til at værdiansætte banker mere nøjagtigt under hensyntagen til bankernes særlige balancesammensætning (ekstrem høj gearing og store monetære poster), samt samtidig at inddrage det forhold, at en bank kan være værdiskabende både på passivsiden af regnskabet og på aktivsiden. JD-modellen tager udgangspunkt i at vurdere en bank ud fra to forskellige aspekter: En likvidationsværdi og en franchise-værdi, hvilket kortfattet kan beskrives således: 81 Afsnittet bygger på artiklen af Jean Dermine "Bank Valuation" Side 63 af 88

64 Market value of Equity = Liqudation Value + Franchise Value Liquidation value er dagsværdien af bankens nuværende aktiver - dagsværdien af den nuværende gæld. Med andre ord, den værdi en investor ville være villig til at indfri en gæld/tilgodehavende til her og nu. Eksempelvis ville en investor kræve mere end den pålydende værdi for en udstedt obligation målt til amortiseret kostpris, såfremt denne på nuværende tidspunkt gav et overnormalt afkast. I praksis er en del af en banks aktiver i regnskabet allerede optaget til dagsværdi, idet der findes effektive markeder for fx mange obligationer, derivater mv. og lovgivningen foreskriver, at disse skal dagsværdireguleres. En af de mest centrale poster i regnskabet for en bank, udlån, er dog som oftest optaget til amortiseret kostpris, hvilket medfører, at en af de væsentligste øvelser i forbindelse med fastsættelse af likvidationsværdien består i at estimere dagsværdien af disse. Franchise value er den mere komplekse del af værdien og udtrykker den estimerede værdi, en bank har ved at fortsætte sin drift. I praksis opgøres franchiseværdien, ligesom likvidationsværdien, separat for de forskellige værdidrivende poster. Franchiseværdier for indlån og udlån opgøres ved at estimere udviklingen i størrelsen og renten på disse fremadrettet. Dette gøres under den antagelse, at en stor del af lånene i fremtiden kan substitueres ved indfrielse og optagelse af et nyt lån til en mere fordelagtig rente. Herved inddrages det forhold, at en bank i høj grad skaber værdi på baggrund af at modtage finansiering til en lavere rente, end den udlåner til. Udover opgørelse af franchiseværdien for udlån og indlån opgøres en negativ værdi af fremtidige driftsomkostninger. Jean Dermines' værdiansættelsesmodel er relativ teknisk og omfattende at beskrive fuldt ud, hvorfor dette er undladt i opgaven, men modellen er umiddelbart udarbejdet med henblik på at værdiansætte banker, der i det væsentligste driver aktivitet ved udlån og indlån. Modellen inddrager nemlig ikke som udgangspunkt gebyr -eller konsulentsbaserede indtægter eller andre indtægter som ikke direkte hidrører fra renter. Derudover inddrager modellen heller ikke direkte de lovgivningsmæssige krav som stilles til solvens og likviditet for banker, idet der ikke som udgangspunkt indgår en reel udbetaling til ejerne i selve modellen, hvorfor solvenskrav mv. ikke behøves behandlet, og det således er op til analytikeren selv at foretage de fornødne analyser for, hvorvidt disse krav forventes overholdt fremadrettet. Dividende-modellen I dividende-modellen værdiansættes egenkapitalen direkte (i modsætning til f.eks. DFCF-modellen som først opgør virksomhedsværdien), med udgangspunkt i nutidsværdien af fremtidige forventede udbytter til ejerne. Dividende-modellen kan beskrives således: Aktionærværdi = D t (1 + R e ) t t=1 hvor D t udtrykker dividende og R e er udtryk for ejernes afkastkrav. Som det bemærkes, anvender dividende-modellen ikke WACC'en som tilbagediskonteringsfaktor men i stedet ejernes afkastkrav, hvilket skyldes at dividende-modellen ikke tager udgangspunkt i de frie pengestrømme til alle fordringshavere men derimod de faktiske pengestrømme til aktionærerne, altså efter at øvrige gældsinvestorer har modtaget deres andel. Ejernes afkastkrav vil blive gennemgået mere dybdegående senere i opgaven, hvorfor dette undlades her. Ved anvendelse af en dividende-model indgår således to variable input, som skal estimeres. Det ene er den forventede fremtidige dividende og den anden er ejernes afkastkrav. Den forventede fremtidige dividende udledes som oftest ved at se på selskabets historik for udbetaling af dividender, estimere selskabets Side 64 af 88

65 fremtidige resultat efter skat og herefter estimere det fremtidige forventede udbytte. Dette gøres for en budgetperiode og en estimeret terminalperiode, hvilket medfører at aktionærværdien kan beskrives således: Aktionærværdi = T d t (1 + R e ) t + d T+1 (1 + R e )(R e g) T t=1 hvor g er terminalvæksten for dividendeudbetalingen i terminalperioden. Leddene i formlen opdeler værdien i budgetteringsfasen og terminalværdien. Denne metodik til værdiansættelse af virksomheder inkluderer dog som nævnt ovenfor en vurdering af, hvor stor en andel af den pengestrøm der er skabt i virksomheden, der udbetales til ejerne som udbytte, og hvor stor en andel, der holdes i virksomheden. Hvis estimeringen af den udbetalte dividende f.eks. i budgetperioden overstiger den pengestrøm, som generes i virksomheden, vil man ved anvendelse af dividende-modellen risikere, at virksomheden værdiansættes for højt og alternativt vice-versa, hvis selskabet historisk har udbetalt en mindre dividende end det faktisk mulige. Et alternativ til den klassiske dividendemodel kan være en version, hvor analytikeren forudsætter at en virksomhed løbende vil udbetale hele den frie pengestrøm til ejerne som udbytte. Altså den pengestrøm, som tilfalder egenkapitalen, og således er efter alle nødvendige reinvesteringer til opretholdelse af driften såvel som nettobetalinger til långivere. En sådan tilgang er dog bedst anvendelig under forudsætning af, at en eventuel investering vil medføre kontrol over selskabets mulighed for at udbetale dividender. Dividende-modellen vurderes som udgangspunkt som værende mere anvendelig til værdiansættelse af banker end den førnævnte DFCF-model. Den klassiske dividende-model, med udgangspunkt i maksimalt udbetalt udbytte, inddrager dog som udgangspunkt heller ikke de regulativer, som kræves overholdt af pengeinstitutter, herunder særligt de solvensmæssige krav, hvorfor denne heller ikke vurderes som værende direkte anvendelig i forbindelse med værdiansættelse af pengeinstitutter. Free Cash Flow for Equity (FCFE-modellen) Slutteligt vil vi nævne FCFE-modellen, der ligesom dividende-modellen tager udgangspunkt i at finde aktionærværdien direkte. Forskellen mellem FCFE-modellen og dividendemodellen er primært i antagelsen om, hvor stor en andel udbytterne udgør. FCFE-modellen værdiansætter ud fra forestillingen om, at alle pengestrømme, som tilfalder egenkapitalen, ultimativt tilfalder ejerne, hvorfor den tilbagediskonterede værdi af disse pengestrømme bliver lig med aktionærværdien. Dette kan også beskrives således: Aktionærværdi = t 1 FCFE t (1 + R e ) t + FCFE T+1 (1 + R e )(R e g) T t=1 Hvor FCFE = pengestrømmen til egenkapitalen. Pengestrømme til egenkapitalen kan defineres som årets resultat efter skat - investeringer + ikke likvide driftsposter - ændringer i nettoarbejdskapitalen. Ligesom for dividende-modellen medtager denne betragtning dog ikke forudsætningen om, at en del af kapitalen (under forudsætning om vækst) skal bindes i basiskapitalen. Dette kan dog inkorporeres i værdiansættelsesmetodikken, hvilket vi beskriver i det følgende afsnit. Side 65 af 88

66 FCFE-model tilpasset til pengesinstitutter Med udgangspunkt i den netop beskrevne FCFE-model kan vi inkludere kravet om binding af dele af overskuddet i egenkapitalen ved at opstille følgende model for hvert år samt i terminalperioden og efterfølgende tilbagediskontere det maksimale mulige udbytte til ejerne 82 : Equity cash flow = Net income in or decrease in equity requirement + other comprehensive income Kilde: Koller, Goedhart & Wessels (Equity Cash-flow Model), side 747 Hvilket sammensat for alle år og terminalperioden kan beskrives således: Aktionærværdi = t 1 NI t ECR t + OCI t (1 + R e ) t + NI T+1 ECR T+1 + OCI T+1 (1 + R e )(R e g) T t=1 hvor NI = Net income (årets resultat efter skat), ECR (Eqiuty capital requirement) er kravet om binding i basiskapitalen, der indgår i bankernes beregning af solvensen for at sikre, at banken overholder eventuelle egne eller lovbestemte målsætninger og OCI = other comprehensive income, som er øvrige værdireguleringer i egenkapitalen (OCI er ikke relevant for SH, da de hverken historisk eller fremadrettet forventes at have reguleringer direkte i egenkapitalen, hvorfor dette ikke behandles yderligere). De øvrige input er omtalt tidligere. På denne måde fremkommer til sidst nutidsværdien af alle fremtidige mulige udbetalinger til ejerne. For at kunne opgøre hvor stor en andel af pengestrømmen til egenkapitalen, der skal bindes i basiskapitalen, bliver investor dog nødt til at træffe beslutning om den ønskede solvensgrad samt estimere de fremtidige risikovægtede aktiver via detaljeret budgettering af balanceposterne i regnskabet. Det er bemærkelsesværdigt at såfremt der sker et fald i de risikovægtede aktiver vil det altså være muligt at udbetale et større udbytte, da ECR kan blive negativ. Det er således en forudsætning ved anvendelse af modellen at der er tilstrækkelig likviditet til dette. Alternativt der i budgettet indarbejdes yderligere gældsoptagelse for at kunne finansiere dette. Dette gør som udgangspunkt metoden mere omfattende end de øvrige metoder, idet en så detaljeret budgettering kræver indgående analyse og forståelse for virksomheden samt for de forskellige balanceposter og indholdet i de risikovægtede aktiver. Udover at anvendelse af modellen bliver lidt mere omfattende som følge af ovenstående, bliver den også mere kompleks af, at den værdiskabende aktivitet i pengeinstitutter ikke i lige så høj grad kan tilskrives en samlet driftsvurdering. Ved værdiansættelsen af traditionelle produktions- og servicevirksomheder anvendes ofte nøgletal som overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed som styrende element i forbindelse med budgetteringen af driften. I pengeinstitutter har de forskellige værdiskabende aktiver forskellige værdidrivere der, som oftest hidrører fra såvel passiverne som aktiverne. Dette betyder, at analytiker i højere grad er nødt til at analysere disse enkeltvis og budgettere eksempelvis rentemarginaler på ud- og indlån og obligationer, nettogebyr og provisionsindtægter, nedskrivningsprocenter på udlån mv., idet enkelte nøgletal ikke i tilstrækkelig grad kan kapere den værdiskabelse, som skabes fra de forskellige elementer. Særlige forhold i terminalperioden ved anvendelse af den tilpassende FCFE-model Det skal nævnes, at det som i forbindelse med anvendelse af en traditionel DFCF-model bør sikres at reinvesteringer som minimum er = afskrivninger i terminalperioden, idet essensen i terminalperioden jo 82 Det må desuden forudsættes i ovenstående model, at eventuelle negative pengestrømme i budgetperioden kan absorberes i pengeinstituttets likviditetsberedskab (alternativt vil analytiker være nødt til at budgettere med yderligere optagelse af fremmedfinansiering). Side 66 af 88

67 netop er, at denne skal kunne opretholdes på lang sigt. Hvis afskrivninger i terminalperioden overstiger investeringerne (og det i øvrigt antages at afskrivninger er udtryk for "forbrug af investeringerne"), vil virksomheden på lang sigt ikke have nogen aktiver at understøtte driften med. I forbindelse med værdiansættelse af en bank bør denne betragtning endvidere udvides, således at den samlede pengestrøm (efter udbetaling til aktionærerne) ligeledes er 0. For at løse dette må følgende sikres i budgetteringen af terminalperioden: Årets resultat efter skat skal være = reguleringer for ikke-likvide poster fra driften + pengestrømme fra drifts- investerings- og finansieringsaktivitet + maksimalt udbytte til aktionærer under forudsætning af opretholdelse af solvensgrad. Dette kan i praksis gøres ved at foretage antagelsen om at investeringer = afskrivninger, samt at stigninger i udlån finansieres via tilsvarende stigninger i indlån, og at investeringer i obligationer samt bevægelser i andre nettoaktiver kan finansieres via residualen mellem årets resultat efter skat og udbyttet til aktionærerne. Disse overvejelser bør ligeledes inddrages i forbindelse med fastsættelsen af den forventede terminalvækst (idet der ikke bør fastsættes en terminalvækst, som ikke kan antages opretholdt under ovenstående forudsætninger). I nærværende værdiansættelse har vi i terminalperioden foretaget en mindre regulering til udviklingen i regnskabsposten "andre passiver" således at pengestrømmen bliver 0. Denne regulering har ikke direkte betydning for værdiansættelsen, da reguleringen udelukkende vedrører størrelsen på "andre passiver" i terminalperioden. Sammenfatning og valg af værdiansættelsesmodel Vi har ovenfor gennemgået de mest gængse og mest relevante værdiansættelsesmodeller for værdiansættelse af pengeinstitutter. Der er, som anført, store udfordringer ved anvendelse af de traditionelle fundamentalværdibaserede metoder, navnlig som følge af tidligere nævnte udfordringer med at definere og adskille gæld og resultatposter fra driftsaktivitet samt identificere nettoarbejdskapitalen i disse virksomheder. Dette, sammen med risikoen for fejlvurdering som følge af tilbagediskonteringen med WACC'en frem for ejernes afkastkrav, må lede til, at vi må konkludere, at DFCF-modellen ikke er direkte egnet til brug for værdiansættelse af pengeinstitutter. JD-modellen er bedst anvendelig for banker, der i overvejende grad skaber deres værdi ved ud- og indlånsforretningen og således ikke, som SH, i væsentlig grad skaber indtægter fra gebyrer og rådgivning mv. Udover dette inddrager modellen ikke direkte de særlige lovgivningsmæssige bestemmelser for overholdelse af likviditet og solvens, men baseres i stedet på forudsætning af, at banken overholder disse i levetiden. Dividende-modellen og FCFE-modellerne værdiansætter virksomhedernes aktionærværdi (egenkapitalværdi) direkte i de tilbagediskonterede pengestrømme til ejerne eller egenkapitalen, hvorfor finansieringsaktiviteten og driftsaktiviteten begge er indeholdt inden tilbagediskonteringen. Det må på baggrund af ovenstående gennemgang konkluderes, at disse modeller gør sig bedst anvendelige i pengeinstitutter, idet de ikke fordrer en opsplitning mellem drifts- og finansieringsaktiviteten, hvilket jo som tidligere omtalt er ret vanskeligt i et pengeinstitut. Den modificerede FCFE-model, som vi har kaldet for "ETE-modellen" (Earnings to Eqiuty), tager ligeledes højde for solvenskravet i pengeinstitutterne og er af Koller, Goedhart og Wessel 83 anset som et bedre alternativ til de øvrige metoder. Vi har i nærværende værdiansættelse anvendt den modificerede FCFEmodel til brug for værdiansættelse af SH. 83 Koller, Goedhart og Wessels, side 690 Side 67 af 88

68 Værdiansættelse af SH I dette afsnit vil vi beskrive de øvrige komponenter (udover budgetteringen) i værdiansættelsen af SH, som indgår i vores model. Vi vil beskrive, hvorledes vi når frem til de valgte input samt afslutningsvis implementere de beskrevne input med det opstillede budget i modellen og på baggrund heraf finde frem til en estimeret værdi af SH. Vi har, som tidligere nævnt, valgt at anvende en modificeret DCFE-model til brug for værdiansættelsen af SH. Den modificerede DCFE-model kan som tidligere nævnt beskrives således: t 1 NI t ECR t NI T+1 ECR T+1 (1 + R e ) t + (1 + R e )(R e g) T t=1 De to forskellige input som ikke er udledt direkte af budgetteringen, består altså af ejernes afkastkrav, samt væksten i terminalperioden. Disse input estimeres i de efterfølgende delafsnit. Ejernes afkastkrav Ejernes afkastkrav er udtryk for det afkast ejerne, dvs. aktionærerne i virksomheden, som minimum kræver deres investering forrentet med under hensyntagen til alternativinvesteringen, risikoen forbundet med investeringen samt en eventuel kompensation for illikviditet i investeringen. Ejernes afkastkrav kan defineres ud fra formlen for CAPM - Capital Asset Pricing Method, som beskrives således: E(R i ) = R f + β (E(R m ) R f ) hvor E(R i ) er det forventede afkast fra investeringen; R f er den risikofrie alternative investering; β er udtryk for volatiliteten i investeringen i forhold til markedet som helhed og (R m ) R f udtryk for markedsrisikopræmien. Der kan desuden argumenteres for, at ovenstående CAPM-model bør udvides yderligere med en α -faktor, som repræsenterer selskabsspecifikke forhold, illikviditet i aktien, landespecifikke risici mv. Implementeres α i modellen, fremkommer beskrivelsen af ejernes afkastkrav, som vi vil anvende i nærværende opgave: E(R i ) = R f + β E(R m ) R f + α Fastsættelse af den risikofrie rente Til brug for fastsættelse af den risikofrie rente anvendes den effektive rente for en 10-årig dansk statsobligation, som pr. 31. marts 2013 udgør 1,40 %. 84 Fastsættelse af Beta Beta kan fastsættes på baggrund af volatiliteten i en aktie set i relation til det samlede marked. Med andre ord er denne således den faktor, som aktien udvikler sig med, når det samlede marked bevæger sig med en enhed. For at kunne opnå en effektiv beta kræves det, at der er tilstrækkelig med handler af den pågældende aktie i markedet, så korrelationen kan måles. Desto flere handler desto større datagrundlag, hvormed præcisionen i beta-værdien forbedres. Det skal nævnes, at beta-værdierne som udgangspunkt baseres på historik og derved ikke nødvendigvis er anvendelige til brug for forecast. Ifølge Ole Sørensen 85 er dette også en af årsagerne til, at flere analytikere vælger at estimere beta ud fra en "common sense"- betragtning i stedet for en historisk baseret beregning. Vi har i nærværende værdiansættelse ligeledes estimeret en beta-værdi på baggrund af "common sence"- betragtning, som er foretaget med udgangspunkt i nedenstående to opgørelser: 84 Nasdaq OMX 85 Ole Sørensen - "Regnskabs analyse og værdiansættelse" Side 68 af 88

69 I 2009 opgjorde Damodaran beta-værdierne for de forskellige pengeinstitutter i USA, Europa og EMAmarkeder således: Category US Europe EMA Large Money Center Banks 0,71 0,80 0,90 Small/Regional Banks 0,91 0,98 1,05 Brokerage Houses 1,37 1,25 1,50 Investment Banks 1,50 1,55 1,90 Kilde: Damodaran, side 17 Opgørelsen fra Damodaran tager dog udgangspunkt i beta-værdierne, som de så ud i februar 2009, og altså inden konsekvensen af finanskrisen for alvor havde fået effekt i form af de store nedskrivninger og efterfølgende konkurser. Derudover er segmentet small/regional banks ikke defineret klart i opgørelsen, men det er nok ikke en urimelig antagelse at tro, at "small/regional banks" i Damodarans opgørelse alligevel som hovedregel er banker, som er større end SH. Udover opgørelsen fra Damodaran har vi også oplistet en opgørelse fra Ole Sørensen, som viser sammenhængen mellem Beta-værdierne for en given aktie og den tilhørende risiko. Beta Risikovurdering β = 0 Risikofri investering 0< β < 1 Investering med mindre risiko end markedsporteføljen β = 1 Risiko som markedsporteføljen β > 1 Investering med større risiko end markedsporteføljen Kilde: Ole Sørensen, side 53 Som det fremgår af ovenstående tabel, bør aktier tilknyttet en højere risiko end markedet som helhed have en Beta-værdi, som overstiger 1. Banksektoren har i de seneste par år lidt under flere større konkurser og som nævnt tidligere i opgaven, står mange små og mellemstore banker netop overfor udfordringer, særligt mht. risikoen for fremtidige nedskrivninger på udlån. På baggrund heraf er det vores vurdering at SH bør have en beta-værdi, som overstiger 1. Det fremgår dog også af Damodarans opgørelse, at små og regionale banker som udgangspunkt ikke er de mest risikofyldte pengeinstitutter, der udgøres af investeringsbankerne. Vi har på baggrund af ovenstående benchmarks vurderet en passende beta-værdi for aktien for SH svarende til 1,25, som vi vil anvende i den efterfølgende værdiansættelse. Fastsættelse af markedsrisikopræmie Markedsrisikopræmien er ofte en mere subjektiv vurdering end de to foregående faktorer, som i høj grad godt kan uddrages fra historiske og faktiske forhold. En metodik til fastsættelse af markedsrisikopræmie er at indsamle data fra mange investorer i markedet og udarbejde et gennemsnit for disse samt en standardafvigelse heraf. I en offentliggjort publikation fra har Deloitte foretaget en undersøgelse af markedsrisikopræmietillægget, og nået frem til et generelt markedsrisikotillæg på ca. 7 % set i kølvandet af den økonomiske krise. KPMG har ligeledes i 2012 udstedt en intern vejledning (PPL) omhandlende værdiansættelse og nedskrivningstests, hvor der argumenteres for et markedsrisikotillæg på 8-10 %. Med udgangspunkt i de to anbefalinger samt den generelt høje påvirkelighed vi har set i den finansielle branche overfor makroøkonomiske udsving, har vi valgt at fastsætte markedsrisikotillægget til 8,5 %. Vi har anvendt en markedsrisikopræmie der er 0,5 %-point højere på baggrund af finanskrisen, pengeinstitutternes stærke påvirkelighed på makroøkonomiske forhold samt usikkerheden på de europæiske markeder. 86 "Deloitte - Årsnyt 2012" Side 69 af 88

70 Fastsættelse af Alpha Som tidligere nævnt har vi udvidet CAPM-modellen, til ligeledes at indeholde en Alpha-værdi, som opfanger eventuelle lande- og selskabsspecifikke risici samt eventuelle illikviditetstillæg. Det vores vurdering, at vi i forbindelse med fastsættelsen af markedsrisikopræmien har taget højde for eventuelle lande- og selskabsspecifikke forhold, hvorfor vi i den resterende del af Alpha blot vil tage stilling til behovet for et eventuelt illikviditetstillæg. Aktien for SH er over de seneste fem år, handlet som det fremgår af nedenstående tabel: Aktiehandler pr. dag seneste 5 år Handler Gennemsnitlige handler pr. dag Figur 41 - Kilde: OMX Nasdaq - historik over handler med SH samt egen tilvirkning. Som det fremgår af ovenstående tabel, er aktien for SH historisk set over de seneste fem år blot blevet handlet ca. 4,5 gange dagligt. Det må på baggrund heraf konstateres, at aktien i gennemsnit er langt mere illikvid end markedets øvrige aktier, og at der som udgangspunkt ikke er et effektivt marked for SH-aktien. Ifølge FSR kan der for virksomheder med en markedsværdi på mio. kr. argumenteres for et illikvidetstillæg på 1-2 %-point. 87 Vi har baggrund heraf valgt at tillægge et illikviditetstillæg i aktien svarende til et 1 %-point. Ejernes afkastkrav Ejernes afkastkrav kan på baggrund af ovenstående faktorer opgøres til 13,025 % jf. nedenstående formel: E(R i ) = 1,4 % + 1,25 (8,5 %) + 1 % = 13,025 % Forventet vækst i terminalperioden Den forventede vækst i terminalperioden er udtryk for langsigtet forventet økonomiske vækst i markedet inklusive inflationsudviklingen. Vi har til brug for estimering af væksten i terminalperioden taget udgangspunkt i de seneste 20 års historiske økonomiske væksttal samt den danske inflation. På baggrund heraf har vi opgjort den forventede vækst i terminalperioden til 3,81 %. Gennemsnitlig økonomisk vækst i DK 1993 til ,69 % 89 Gennemsnitlig inflation i DK på 20 år oversigt 2,12 % Terminalvækst: 3,81 % 87 FSR - "Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse at virksomheder og virksomhedsandele." af Afsnit Øvrige overvejelser ved fastlæggelse af afkastkravet (likviditetstillæg)" 88 Danmarks Statisk 89 Danmarks Statisk Side 70 af 88

71 Værdiansættelse af SH Værdiansættelse af SH Himmerland kan med udgangspunkt i budgettet og den valgte afkastkrav opstilles således: Egenkapital og dividende (tkr.) Budgetperiode Terminalperiode Primo egenkapital Årets resultat Nødvendig egenkapital for at opretholde solvens Eventuelt kapitalindskud Maksimal dividende til ejerne Beregning af solvensprocent Egenkapital øvrige beløb i basiskapital = Basiskapital Risikovægtede poster Faktisk solvensprocent 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % 17,30 % Værdiansættelse: (tkr.) Maksimal dividende til ejerne Ejernes afkastkrav 13,03 % 13,03 % 13,03 % 13,0 3% 13,03 % 13,03 % 13,03 % 13,03 % 13,03 % 13,03 % 13,03 % Nutidsværdi af dividender Terminal værdi = Total teoretisk nutidsværdi tkr. Markedsværdi af aktier ultimo 2012 jf. regnskab ( aktier a 112,50 kr.) = tkr. Beregnet værdi per aktie 158,2 kr. Faktisk værdi per aktie (regnskabet for SH ultimo 2012) 112,5 kr. Forskel mellem teoretisk værdi og markedsværdi 45,7 + 40,6 % Det fremgår af ovenstående værdiansættelse, at den estimerede værdi af SH pr. 1. januar 2013 er opgjort til kr. svarende til en aktiekurs på 158,2 kr. Sammenholdt med aktiekursen pr. 1. januar 2013 viser vores værdiansættelse altså, at aktien er undervurderet med 45,7 kr. svarende til 40,6 % af den nuværende værdi. Vi vil i efterfølgende afsnit sammenholde den beregnede teoretiske værdi af SH, med prismultiple fra sammenlignelige virksomheder samt behandle mulige årsager til forskellen mellem den teoretiske værdi og den nuværende markedsværdi. Derudover vil vi vurdere de forskellige risici, som vores model og budgettering er underlagt og herunder se på effekten af ændringer af væsentlige input i modellen. Side 71 af 88

72 Risiko En værdiansættelse, som vi netop har foretaget, kan betragtes som en mulighed i et udfaldsrum. I dette udfaldsrum er der en lang række andre muligheder, som afhængig af interne og eksterne begivenheder og valg/ikke-valg, kan ændre værdien. Vi er nødt til at anerkende, at det meget usandsynligt, at de antagelser og afgrænsninger vi har fortaget i vores værdiansættelse vil være 100 % nøjagtige, hvorfor der er en overhængende sandsynlighed for at vores teoretiske værdi ikke er 100 % korrekt. Derfor er det vigtigt at se på de risici, som er væsentlige i opgaven. I vores risikokapitel vil vi indledningsvist definere risiko for investor og udvælge en række risici i værdiansættelsen, som anses for væsentlige. Herefter vil beskrive, hvordan vi har kvantificeret risiciene samt gennemgå de risici, som vi ikke kan kvantificere meningsfuldt. Dette giver os en samlet liste over de væsentlige risici i værdiansættelsen. Risikokapitlet skal give investor et overblik over de kvantificerede og ikke-kvantificerede risici i værdiansættelsen af SH. Risikokapitlet er samtidig med til at danne grundlag for konklusionen på den samlede værdiansættelse. Definition af risiko Risiko er ikke et entydigt begreb at definere. Derimod findes der er en lang række definitioner af risiko afhængig af anvendelse, teori og ekspert 90. Til brug for vores værdiansættelse har vi valgt at definere risiko således: Risiko er effekten af usikkerhed på værdier 91 Denne definition indebærer, at risiko ikke alene er en negativ hændelse, men kan være positiv såvel som negativ. Desuden indebærer definitionen, at ethvert valg og ikke-valg har en indflydelse på værdien, eftersom valg og ikke-valg har indflydelse på usikkerheden. Årsagen til at vi anvender en definition med positiv såvel som negativ effekt er, at det ikke alene er negative påvirkninger, som er relevante for investor, men ligeledes sandsynligheden for de positive. Ikke-kvantificerbare risici Der er en lang række risici, som vi grundet data ikke har mulighed for at kvantificere og sætte en værdi på. Disse risici har vi valgt at beskrive for at sikre, at investor er informeret herom og har mulighed for at foretage sin egen vurdering af dette. De identificerede risici er: Effekt af Basel III-likviditetsregler Markedsprisen på SH-aktien Likvidationsværdien Kollaps i Euro-zonen og/eller politisk ustabilitet i Europa Vi har behandlet de ovenfor anførte risici enkeltvis nedenfor. Effekt af Basel III likviditet 92 Vi har i vores værdiansættelse medtaget de nye kapitalkrav fra Basel III som beskrevet i solvensafsnittet. Vi har dog afgrænset os fra Basel III-likviditetsreglerne grundet datamængde. Disse regler omfatter kortfattet 90 Wikipedia 91 Wikipedia 92 Info om Basel III Likviditetsregler bygger hovedsagligt på information fra Nationalbanken.dk Side 72 af 88

73 to kvantitative likviditetskrav. Et krav, der skal sikre tilstrækkeligt store likviditetsstødpuder og et krav om stabil finansiering. Disse krav vil medføre ændringer i mængden og arten af likvider for SH. Reglerne kan betyde, at SH skal refinansiere sig selv og/eller indhente ny likviditet på markedet. Konsekvensen af dette er øgede administrations- og renteudgifter, som alt andet lige vil sænke værdien af SH. Effekten af denne værdiændring har vi ikke mulighed for at estimere grundet datamangel, men den vil komme og være en negativ begivenhed, dog vurderer vi ikke effekten som værende af væsentlig karakter. Markedsprisen på Sparekassen Himmerlands aktie Vi har en formodning om, at størstedelen af aktiemassen i SH ejes af lokale privatpersoner og erhvervslivet i Himmerland og omegn. Denne formodning bygger blandt andet på, at ingen aktionærer ejer mere end 5 % 93 samt den lave omsætningshastighed i aktien. En konsekvens af dette kan være, at aktiekursen er over- eller undervurderet, fordi aktionærerne ikke 94 nødvendigvis tænker rationelt og dermed sætter markedets prismekanisme ud af spil. Såfremt dette er tilfældet, vil vores sammenholdelse med aktieværdien i vurdering af købsbeslutningen umiddelbart være fejlbehæftet. En væsentlig anderledes markedspris, kunne under forudsætning af at værdiansættelsen er uændret, medføre en anden konklusion, om end markedsprisen ikke umiddelbart kan anfægtes ud fra investors synspunkt hvis alle aktierne kan købes til den nuværende aktiekurs. Likvidationsværdien Denne risiko relaterer sig til, at SH har en P/B på 0,44 beregnet med aktiekursen per ultimo Dermed er markedsværdien af SH væsentlige lavere end den indre værdi i sparekassen. Hvis de bogførte værdier var et udtryk for den reelle dagsværdi, ville der netop være en likvidationsgevinst, fordi værdien af den likviderede bank vil overstige den teoretisk beregnede værdi. Det er dog ikke alle regnskabsposter, der er opgjort til dagsværdi. Specielt kan det nævnes at den bogførte værdi af udlånene (som står til amortiseret kostpris) som følge af det tidligere nævnte neutralitetsprincip højst sandsynligt ikke ville kunne realiseres til den bogførte værdi. Det store spænd mellem markedsværdi og bogført værdi betyder dog, at investor alligevel burde overveje muligheden. Kollaps i Euro-zonen og politisk ustabilitet i Europa Den finansielle og efterfølgende økonomiske krise har svækket euroen væsentligt, og har tydeliggjort den interne forskel mellem landene. Der hersker forsat modsatrettede holdninger til euroens overlevelse som valuta 95. Et kollaps vil have uoverskuelige konsekvenser 96 for økonomien i Euro-zonen og dermed Danmark og kan forværre den eksisterende krise og skabe nye kreditklemmer på den finansielle sektor. Den sociale uro og nationalisme er på fremmarch i Europa som følge af den finansielle, økonomiske- og eurorelaterede krise 97. Som eksempler herpå kan nævnes "Gyldent Daggrys" fremmarch i Grækenland 98, 93 Punkt 5 med ejerloft i selskabets vedtægter om ingen må eje mere end 5%. 94 Med rationelt forstås at aktionæren ikke tænker på afkast, men på den "følelsesmæssige værdi" af at eje en andel af den lokale bank. 95 Businessweek.com (Argumentation for kollaps) New York Times (argumentation mod kollaps) 96 Financial times 97 Galbraith i "Inequality and Instability: A Study of the World Economy Just Before the Great Crisis 98 Wikipedia Side 73 af 88

74 Italiens øgede brug af væbnede styrker til at sikre strategiske områder i landet 99 og arbejdsløshed på mere end 50 % blandt unge i Spanien og Grækenland 100. Situationen i Europa er åbenlyst uholdbar og en forværring eller status quo kan skabe en politisk ustabil situation, som kan resultere i store økonomiske problemer. Sandsynligheden for en væbnet konflikt i Europa må stadig betegnes som meget lav, men den er voksende, senest symboliseret ved den schweiziske 101 hærs gennemførsel af øvelser med fokus på konflikt i nabostater. Et kollaps eller en voldsom eskalering af situationen i Euro-zonen vil åbenlyst ligeledes have effekt en på situationen for SH. Delkonklusion på ikke-kvantificerede risici På baggrund af ovenstående er det kun Basel III-reglerne om likviditet, vi positivt ved vil materialisere sig. Vi vurderer dog at effekten af dette for SH vil kunne kaperes indenfor det gældende budget, uden at medføre væsentlige ændringer til den beregnede værdi. Vores vurdering er, at det udelukkende er politisk ustabilitet i Europa, som kan være en "gone concern" begivenhed. Sandsynligheden for at denne begivenhed uafhængigt eller samlet indtræder, må betegnes som meget lav. 99 Businessweek 100 Eurostat 101 Businessweek Side 74 af 88

75 Kvantificerede risici Ovenfor er beskrevet de risici, som vi ikke kan kvantificere. I dette afsnit vil vi beskrive de risici, der indgår i vores proformabudget, og som vi kan beregne en risiko for. Vi vil først opstille en række risici, som herefter bliver kort beskrevet og får tillagt en sandsynlighed, som er udtrykt i procent. Vi har valgt denne metodik som alternativ til den traditionelle risikomatrix idet vi vurderer at sandsynligheden for, at en begivenhed indtræffer i ligeså høj grad er vigtig for investor som effekten af begivenheden er. De anførte sandsynligheder er selvfølgelig udelukkende baseret på vores eget skøn, men kan anvendes som benchmarks for en potentiel investor, når han vurderer disse selv. Sandsynlighederne præsenterer vi i en graf, hvor vi viser fordelingen af sandsynlighederne for hvert scenarie på en kurve. Af Y-aksen kan aflæses sandsynligheden for et givent punkt på kurven udtrykt som procent. Af X-aksen kan den beregnede effekt og det givne scenarie aflæses. Effekten er udtrykt ved ændringen i virksomhedsværdien. Beregningerne som ligger til grund for ændringer er relativt omfattende idet en ændring i en parameter typisk også ændrer ved basiskapitalen og de risikovægtede poster. Beregningerne er derfor udelukkende lagt ved som elektroniske bilag, hvortil vi henviser. Graferne præsenterer således kun resultaterne heraf. Der er syv inddelinger på X-aksen som hver repræsenterer et scenarie. Fra venstre mod højre er det: Scenarie A, B, C, Status qou, D, E, F. En ændringen i et parameter er desuden i beregningerne forudsat som værende en ændring i hele budget- og terminalperioden. Eksempel på graf Vurderet sandsynlighed 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Scenarie A: Scenarie B: Scenarie C: Status quo Scenarie D: Scenarie E: Scenarie F: Figur 42 - Kilde: Egen tilvirkning Vi har identificeret følgende risici i vores værdiansættelse, som vi ønsker at belyse: Rentemarginal på ind- og udlån Udlånsvækst Nedskrivninger på udlån Solvenskrav Ejernes afkastkrav Status quo Status quo er et udtryk for vores bedste estimat. Vi vurderer, at der er 50 % sandsynlighed i alle scenarier for, at vi ender i et status quo scenarie, hvilket er scenariet som er anvendt i værdiansættelsen. Side 75 af 88

76 Rentemarginal på ind- og udlån 60% Risikoberegning på indsnævring af rentemarginal på udlån og indlån 50% 40% 30% 20% 10% Vurderet sandsynlighed 0% Figur 43 - Kilde: Egen tilvirkning En ændring i rentemarginalen på ind- og udlån påvirker vores værdiansættelsesmodel væsentligt. Ændringer i rentemarginalen påvirker nemlig direkte årets resultat og dermed i sidste ende pengestrømmen til ejerne. Vores rentemarginal er på ca. 6 %-point i budgetperioden. Vores vurdering er, at sandsynligheden for scenarie A og F med en 1 %-points ændring i rentemarginalen er lav. En 1 %-points ændring i hele perioden vil kræve en markant ændring i renteniveauet. Jf. vores regnskabsanalyse har rentemarginalen tidligere været på et niveau på ca. 4 % under opsvinget i 2006 og 2007, men vi har dog ikke, jf. OECDs rapport, en forventning om, at situationen vil vende tilbage til tilstanden fra 2006/07. Vi har derfor vurderet scenarie A og F til 5 %'s sandsynlighed. Det ses dog også, at en sådan indsnævring i rentemarginalen vil medføre en ændring i værdien på tkr. Vi vurderer ligeledes at scenarie B og E har en lav sandsynlighed, hvorfor disse i grafen er præsenteret med hhv. 5 % og 10 %'s sandsynlighed. Grundet det kunstigt lave renteniveau som følge af den finansielle krise 102, vurderer vi dog, at der kan forekomme ændringer i renteniveauet. Vi vurderer, at det mest sandsynlige scenarie, foruden det som vi har anvendt i budgetteringen, er en indsnævring af rentemarginalen på ca. 0,25 %-point som er vurderet til 15% sandsynlighed. En sådan ændring vil i givet fald medføre et fald i værdien på tkr. 102 Jf. fremlæggelse hos Formueplejedag den 9. april 2013 hos Scandic. Side 76 af 88

77 Udlånsvækst 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Risikoberegning på ændring i udlånsvækst Vurderet sandsynlighed Figur 44 - Kilde: Egen tilvirkning Vores udlånsvækst før nedskrivninger i budgetperioden er på 2,6 % i perioden og 4,91 % i perioden fra Ændringer i udlånsvækst har begrænset effekt på dividende udbetalingerne, fordi en nedgang i udlån påvirker renteindtægterne negativt og nedskrivningerne positivt. Ligeledes reduceres de risikovægtede aktiver, hvilket frigør kapital til ejerne, og vice versa. Vi vurderer, at scenarie A og F har en lav sandsynlighed. En ændring i udlånsvækst på 10 % forudsætter helt ekstraordinære omstændigheder i markedet, hvorfor de begge vurderes til 2,5 % sandsynlighed. Udlånsvæksten er som nævnt under budgetforudsætningerne linket til udviklingen i BNP. Vi vurderer derfor, at sandsynligheden for en forværring eller længerevarende stilstand i økonomien er større end sandsynligheden for en hurtig voksende økonomi. Scenarierne B og C er derfor vurderet til 15 % og 20 %'s sandsynlighed. Det fremgår dog også af grafen, at hvis et af scenarierne indtræder, vil effekten være begrænset. Det illustrerer således, at det er kvaliteten i udlånene frem for kvantiteten som har betydningen for værdien. Vi omtalte tidligere Danske Banks nye gebyrsatser der første til en større kundeafgang. Det er muligt at Danske Bank har anlagt samme perspektiv, da de vurderede hvorvidt man burde indføre de nye gebyrer eller ej. Side 77 af 88

78 Nedskrivninger på udlån 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Risikoberegning på ændring i nedskrivnings% på udlån Vurderet sandsynlighed Figur 45 - Kilde: Egen tilvirkning Nedskrivningerne på udlån er opstillet i scenarierne med ændring i den effektive nedskrivningsprocent, således at scenarie A afspejler en forøgelse af den effektive nedskrivningsprocent med 1,5 %-point. Det ses at nedskrivninger på udlån har en stor effekt ved ændringer, fordi den har direkte indflydelse på årets resultat. En ændring af nedskrivninger i negativ retning ændrer således vores udlån og indlån og afledt deraf vores renteindtægter og -udgifter. Effekten på værdien modsvares dog lidt af ændringen i de risikovægtede aktiver og dermed basiskapitalkravet. Vi vurderer, at en ændring på 1,5 %-point i positiv eller negativ retning har en meget lav sandsynlighed. En ændring med + 1,5 %-point vil bringe nedskrivningsprocenten op på 3,61 % i hele budgetperioden. Dette skal sammenholdes med, at den højeste nedskrivningsprocent, jf. regnskabsanalysen, er på 4,03 %, hvilket var exceptionelt højt og det derfor vurderes som værende meget usandsynligt, at skulle værende gældende gennem alle årene. Scenarie A tillægges en sandsynlighed på 1,5 %, mens scenarie F tillægges en værdi på 2 % som følge af et fald i nedskrivningsprocenten vil bringe procenten ned på 0,61 % i hele budgetperioden. Det vurderes altså marginalt mere sandsynligt at SH løfter kvaliteten markant nok til dette. En ændring på + 1,0 %-point vurderes ligeledes som værende lav. Ændringen vil give en gennemsnitlig nedskrivningsprocent på 3,11 % i hele budgetperioden, hvilket igen skal sammenholdes med et maksimalt niveau på 4,03 % jf. regnskabsanalysen. Vi vurdere scenarie B har en sandsynlighed på 5 %. En ændring på -0,5 %-point vurderes at have en sandsynlighed på 15 %. Denne sandsynlighed baseres på at den gennemsnitlige nedskrivningsprocent på 2,61 % i hele budgetperioden, hvilket er markant under finanskriseniveauet, jf. regnskabsanalysen. Altså skal der en markant begivenhed til at udløse et fald dertil. Sandsynligheden for scenarie D med en ændring på +0,5 %-point i hele budgetperioden vurderes som mellem og er tildelt en sandsynlighed på 20 %. En ændring af denne størrelse kræver en tilpasning af kvaliteten i udlånsmassen som er større end den, vi allerede forventer SH vil foretage. Det giver en gennemsnitlig nedskrivningsprocent på 1,61 % hvilket er under det historiske niveau, men forsat muligt med øget fokus på kreditstyring. Samlet set kan vi se, at ændringer i forudsætningen om nedskrivninger på udlån, ligesom ved ændringer i rentemarginalen uanset hvad, har stor effekt på værdien af sparekassen, hvorfor investor nøje bør vurdere, om vedkommende er enig i de forudsætninger, som er lagt til grund i værdiansættelsen. Side 78 af 88

79 Solvenskrav 60,0% Risikoberegning på ændring i solvenskrav 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% Vurderet sandsynlighed 0,0% Figur 46 - Kilde: Egen tilvirkning Vi har opstillet ændringerne for solvenskravet med hhv. 1, 2 og 3 %-points ændringer. Det nuværende solvenskrav er på 17,3 % i hele budgetperioden, jf. solvensafsnittet. Vi vurderer, at scenarie A og F er usandsynlige. Begge tiltag vil kræve markante ændringer af Basel IIIreglerne. Dette kan enten ske igennem nye Basel-regler, hvilket er usandsynligt, siden Basel III først er vedtaget nu. Alternativt kan en dansk regering vælge at ændre reglerne nationalt. Vi vurderer sandsynligheden for lav. Scenarie A og F er sat til 0,5 %. Vi vurderer, at scenarie B og C med en negativ ændring af solvensprocenten er lav. Det vil bringe solvensprocenten op på 19,3 / 18,3 %. Det vil kræve en markant forværring af solvensen i SH, hvilket vi vurderer lav. Det er tillagt en sandsynlighed på 5 % for scenarie B og 10 % for scenarie C. Vores vurdering er, at scenarie D med en sænkning af solvensprocenten med et 1 %-point er det scenarie fra status quo, som er mest sandsynligt. En ændring på 1 %-point vil give en ny solvensprocent på 16,3 % og kan reelt gøres ved hjælp af den buffer på mellem 0,5 % til 2,5 %, som Basel III-reglerne har medført. Altså uden at der ændres på det individuelle tillæg. Scenarie D er tillagt 22 %'s sandsynlighed og vil som det fremgår forøge værdien med 76 mio. kr. Scenarie E kan ligeledes opnås med en ændring i bufferen på 2 % til 0,5 %, men det vil give en buffer, der kun er minimumssatsen på 0,5 %, så et mindre udsving ville medfører at de overskred grænsen. Da dette er uholdbart ville de alternativt skulle ændre deres individuelle tillæg eller målsætning, hvilket anses for værende mere usandsynligt end en ændring i bufferen som i scenarie D. Scenarie E tillægges derfor kun 12 %'s sandsynlighed. Side 79 af 88

80 Ejernes afkastkrav 60% Risikoberegning på ændring i ejernes afkastkrav 50% 40% 30% 20% Vurderet sandsynlighed 10% 0% Figur 47 - Kilde: Egen tilvirkning Ejernes afkastkrav er beregnet med hhv. 1, 2 og 3 %-points ændringer. Afkastkravet er en subjektiv vurdering fra investors side. Derfor kan en potentiel investor anlægge en anden risikovurdering end os på baggrund af informationerne i vores værdiansættelse eller anden information, som investor er i besiddelse af. Vores vurdering er, at der er større sandsynlighed for, at investor er uenig med 1 %-point end med 3 %- point, men effekten af en anden risikovurdering fremgår ovenfor og ligger således mellem -150 mio. kr. og op til mio. kr. Sammenfatning af risikoafsnittet Vores analyse viser, at der er mange væsentlige risici i vores værdiansættelse. Af de ikke-kvantificerbare risici ved vi, at reglerne om likviditet i Basel III vil materialisere sig, men effekten på værdien vurderes begrænset. Af gone-koncern begivenheder er den altovervejende risiko politisk ustabilitet i Europa, som dog ikke vurderes særligt sandsynligt. De kvantificerbare risici viser at særligt nedskrivninger og rentemarginaler har stor effekt på værdien og derfor er særligt væsentlige, mens ændringer i ejernes afkastkrav og solvensbehovet har en mellemstor effekt. Udlånsvæksten har ikke større indflydelse på værdien, hvilket viser, at kvalitet frem for kvantitet er at foretrække i udlånsmassen, og at det er langt vigtigere at arbejde med kreditstyring end med udvidelse af udlånsmassen. En effektiv kreditstyring og høj kvalitet i udlånsmassen vil samtidig give mulighed for at sænke solvensprocenten, hvilket, jf. analysen kan skabe et noget større udbytte. Disse to scenarier kan give en stor synergieffekt. Vores sandsynligheder viser også, at vi vurderer, at sandsynligheden for en nedsættelse af solvensprocenten med 1 %-point er dobbelt så stor som sandsynligheden for en forøgelse. Samlet set vurderer vi, at risikoen i værdiansættelsen er relativt høj. Sandsynlighederne for negative påvirkninger i vores scenarier er f.eks. vurderet op til 30 % ved rentemarginalen og selve værdien er særlig følsom overfor udsving i nedskrivninger på udlån og rentemarginalen. Side 80 af 88

81 Peer-gruppeanalyse Som supplement til ovenstående værdiansættelse har vi foretaget en peer-gruppeanalyse, hvori vi har valgt at sammenligne udvalgte faktorer for SH og de tidligere nævnte sammenlignelige virksomheder. Vi har udelukkende anvendt sammenlignelige virksomheder, som er børsnoterede. I forbindelse med regnskabsanalysen blev en række data sammenholdt med de sammenlignelige virksomheder, hvor tendenser, niveauer og udviklinger blev kommenteret. Vores peer-gruppeanalyse vil derfor udelukkende fokusere på en sammenligning med udgangspunkt i markedsprisen for selskaberne. Vi har valgt at analysere og sammenholde resultatet af værdiansættelsen via prismultiplerne "P/B" som er markedsprisen / egenkapitalen; "P/NRI" som er markedsprisen / nettorenteindtægter og "P/NGI" som er markedsprisen / nettogebyrindtægter. Vi har således i multipelanalysen fokuseret på nettoindtægterne, og med vilje undladt at inddrage den mere traditionelle "P/E", idet der meget stor volativitet i årets resultat efter skat for de sammenlignelige virksomheder, samt da SH har realiseret et negativt resultat i både 2010 og For underliggende data af nedenstående beregninger henvises endvidere til bilag 4. Vi har desuden valgt at foretage analysen for de seneste 3 år med henblik på yderligere at kunne vurdere markedets nuværende vurdering af børskursen. Relative benchmarks Pris / indre værdi (P/B) Pris / nettorenteindtægter (P/NRI) Pris / nettogebyrindtægter (P/NGI) Selskab Danske Andelskassers Bank (fra 2011) 0,40 0,80 N/A 0,90 2,02 N/A 2,22 5,13 N/A Lån & Spar Bank 0,80 0,90 0,90 1,81 1,99 2,17 4,82 5,31 5,99 Nordjyske Bank 0,49 0,41 0,75 1,89 1,48 2,67 5,90 5,18 9,69 Nørresundby Bank 0,50 0,52 0,65 2,36 2,22 2,74 5,45 5,99 7,49 Sparbank (fusioneret i 2012) N/A 0,22 0,36 N/A 0,66 1,08 N/A 1,88 4,19 Østjydsk Bank 0,39 0,23 0,41 0,97 0,69 1,16 3,18 3,01 4,65 Samlet gennemsnit for sammenlignelige virksomheder 0,52 0,51 0,61 1,59 1,51 1,96 4,31 4,42 6,40 Multipelanalyse SH værdi ved P/B gennemsnit SH værdi ved P/NRI gennemsnit SH værdi ved P/NGI gennemsnit Gennemsnitlig relativ markedsværdi SH Faktisk markedsværdi SH ultimo Forskel Som det ses af ovenstående multipelanalyse giver alle 3 benchmarks en estimeret værdi, som faktisk er under markedsværdien for de respektive tidspunkter. Det er særligt bemærkelsesværdigt at forskellen mellem den relative værdi og den faktiske markedspris er faldet fra en forskel på ca. 565 mio. kr. i 2010 til ca. 14 i 2012 mio. kr. Dette skyldes i væsentlig grad et fald i prisen pr. aktie, der er faldet fra 245 kr., i 2010 til 113 kr. i Dette kunne indikere at markedet tidligere har overestimeret værdien af SH væsentligt, men det særlig interessante er at den nuværende kurspris måske er mere passende end den har været tidligere ud fra SH's fremtidsaspekter. Sammenholder man den relative værdi som beregnet via multipelanalysen for 2012 med den teoretiske værdi som beregnet tidligere (869 mio. kr.) udgør forskellen 265 mio. kr. Dette indikerer umiddelbart, at markedets vurdering af fremtidsaspekterne for SH er mindre positiv end de forudsætninger, som er lagt til grund i værdiansættelsen. Side 81 af 88

82 Ser man samlet på både udviklingen i resultatet af multipelanalysen, det nuværende niveau af markedsprisen samt markedsværdien som beregnet i værdiansættelsen, er det dog vores vurdering, at den beregnede markedsværdi fortsat kan forsvares. Blandt andet som følge af at vi vurderer, at markedsprisen muligvis ikke i tilstrækkelig grad afspejler den positive tendens, der er set i 2012 og ligeledes forventes at fortsætte fremadrettet. De sidste års store kursfald kan nemlig medføre en hvis afventende tendens i markedet (på en allerede relativ illikvid aktie). Det kan derfor tænkes at markedsprisens nuværende niveau muligvis ikke er tilstrækkeligt repræsentativt for markedets faktiske fremadrettede forventninger til SH. Side 82 af 88

83 Konklusion Vi har i nærværende værdiansættelse opgjort den teoretiske stand-alone værdi af SH pr. 31. december 2012 til 869 mio. kr. for en investor som opnår fuld kontrol. Sammenholdt med markedsværdien repræsenteret via børskursen pr. 31. december 2012, viser værdiansættelsen altså, at markedsprisen er undervurderet med 265 mio. kr., svarende til 41 % af den nuværende markedspris. For at nå frem til den teoretiske værdi på 869 mio. kr. har vi foretaget en række analyser og beskrivelser. Analyserne er efterfølgende inddraget og anvendt til at opstille de proformaregnskaber som slutteligt er lagt til grund for beregningen ved den valgte værdiansættelsesmetodik. I virksomhedsbeskrivelsen beskrev vi kortfattet SH's nuværende situation, herunder den regionale forankring i og omkring region Nordjylland, samt den historiske udvikling, som har førte til den nuværende position, hvor sparekassen har ca. 280 ansatte og en balancesum i omegnen af 10 mia. kr. Vi så hvordan SH ligeledes har valgt at basere deres visioner, værdier og forretningsstrategi med afsæt i det nærværende og lokalmiljøet. Den strategiske analyse tog udgangspunkt i en omverdensanalyse samt en analyse af SH's interne strategiske position og valg. Vi søgte at besvare undersøgelsesspørgsmålet vedrørende SH's nuværende relative strategiske position samt undersøgte hvordan de valgte strategiske elementer ville påvirke fremtidsudsigterne i sparekassen. For at kunne give et kvalificeret bud på dette, valgte vi at inddrage "PESTmodellen" og "Porters Five Forces" i omverdensanalysen. "PEST-analysen" viste flere relevante forhold, som var nødvendige at indarbejde i vurderingen af fremtidsaspekterne, herunder særligt den forestående implementering af de nye BASEL III-regler samt den økonomiske og demografiske udvikling i lokalområdet, såvel som tendenserne i sektoren generelt. "Porters Five Forces"-analysen viste, at industrien for pengeinstitutter umiddelbart er en relativ gunstig industri at befinde sig i, hvilket blandt andet også ses af de historisk set relativt høje afkast og resultater som sektoren har realiseret før finanskrisen. Vi inddrog en analyse fra Forbruger og Konkurrencestyrelsen, som blandt andet viste at attraktiviteten i industrien i høj grad var præget af et mindre effektivt konkurrencemiljø og en stor loyalitet i kundebasen. I den interne strategiske analyse anvendte vi "VRIN-modellen" og fandt via denne frem til særligt 2 kernekompentencer Sparekassen besidder: Et veletableret og solidt image samt et højt lokalkendskab. Begge disse kompetencer er med til at understøtte loyaliteten i kundebasen og således en afgørende faktor for SH's fremtidsaspekter. Udover kernekompetencerne belyste den interne strategiske analyse desuden, ved hjælp af "Blue Ocean Thinking"-analysen, det strategiske gab som SH anvender i deres markedsstrategi. Nemlig den vægt kunderne lagde på lokalt kendskab og tilstedeværelse, og som SH ligeledes har indarbejdet i deres værdisæt. Vi så i analysen, at kun ca. halvdelen af bankerne egentlig vurderer "lokalt kendskab og beliggenhed" som et væsentligt konkurrenceparameter, men det forhold, at 9 ud af 10 kunder er kunder i en lokal bank vidner som nævnt om et strategisk gab, der består i perceptionen af vigtigheden af at beliggenhed og lokalkendskab er forskellig hos kunderne og bankerne. Vi fandt frem til at det blandt andet er dette gab som SH udnytter nu, og ligeledes bør udnytte i fremadrettet. I regnskabsanalysen gennemgik vi de historiske regnskaber for såvel SH som for de sammenlignelige virksomheder. Vi inddrog desuden risikorapporter, sektorielle data og kommentarer fra Finanstilsynets redegørelse af deres gennemgang af banken og anvendte disse til analyse af sparekassens nuværende finansielle position og fremtidsudsigterne i relation hertil. Analysen viste, hvordan sparekassen siden finanskrisen har været præget af omfattende nedskrivninger på udlån med negative resultater til følge. Dog viste analysen også, at der i 2012 har været en positiv tendens samt at risikoen behæftet med udlånene er reduceret. Solvensen og likviditeten er forbedret og kapacitetsomkostningerne er tilpasset. Herudover så vi tendenser til stigende nettogebyrindtægter igen samt faldende nedskrivninger på udlån. Rentemarginalen som tidligere lå på et lidt højere niveau end den for de sammenlignelige virksomheder, er nu nede på samme niveau og forventes også at holde dette niveau fremadrettet. Side 83 af 88

84 Med udgangspunkt i den strategiske analyse og regnskabsanalysen udarbejdede vi et proformaregnskab for de efterfølgende 10 år. Proformaregnskabet blev udarbejdet på relativt detaljeret niveau, hvilket var en forudsætning for at kunne anvende den valgte værdiansættelsesmetode. Værdiansættelsen blev baseret på en tilpasset FCFE-model, som vi døbte "ETE"-modellen, hvori de fremtidige maksimale udbytter til ejerne blev tilbagediskonteret med det fastlagte afkastkrav. For at opgøre de maksimale udbytter tog vi udgangspunkt i det opstillede budget, hvori fastholdelse af et givent solvenskrav på 17,3 % var indarbejdet. Solvenskravet var baseret på forudsætninger angående basiskapitalen og de risikovægtede aktiver, med udgangspunkt i tallene fra proformaregnskabet. Vi drøftede alternative værdiansættelsesmetoder, men vurderede at den anvendte metode som beskrevet af Goedhart, Koller and Wessels, var det bedste alternativ til brug for værdiansættelse af en bank som Sparekassen Himmerland. Den udførte værdiansættelse viste en teoretisk markedsværdi på 869 mio. kr. Da den teoretisk beregnede værdi er noget højere end markedsværdien supplerede vi vores værdiansættelse i risikoafsnittet med en beskrivelse af de risici som anvendelsen af forskellige væsentlige antagelser indebar. Vi forsøgte at kvantificere effekterne af eventuelle fejlagtige antagelser og vurderede sandsynligheden for at afvigelserne blev realiseret. Det var ikke været muligt nøjagtigt at identificere hvilke forhold som medførte at vores teoretisk beregnede værdi var noget højere end markedsværdien. Vi drøftede det forhold at markedsprisen grundet illikviditeten i aktien ikke nødvendigvis er fuldt repræsentativ for værdien. Derudover har afgrænsningen fra de yderligere administrative og likviditetsmæssige krav som BASEL III-reglerne medfører også betydning for forskellen. Slutteligt viste risikoberegningerne at særligt fejlantagelser vedrørende de fremtidige nedskrivninger og den fremtidige rentemarginal vil have stor effekt på markedsværdien. En ændring på 0,5 % i en af de 2 parametre igennem hele budgetperioden vil således medføre at bankens teoretiske værdi ændres med ca. 260 mio kr. for hver dem. Dette svarer ca. til den nuværende forskel til markedsprisen. Afslutningsvist foretog vi en peer-gruppeanalyse, hvor vi særligt fokuserede på markedsprissammenligninger. I Peer-gruppeanalysen anvendte vi prismultipler for de sammenlignelige virksomheder til at værdiansatte SH. Denne værdiansættelse viste en værdi i 2012, som var relativt tæt på den nuværende markedspris, men idet vi også foretog analysen med et historisk perspektiv kunne vi dog se, at markedsprisen for SH tidligere havde været væsentligt overvurderet i forhold til, hvad multipelanalysen viste. Vi vurderede at dette kunne være udtryk for 2 forskellige forhold: Enten at antagelserne i vores værdiansættelse var mere positive end markedets forventninger eller alternativt at markedet tidligere har haft for høje forventninger til SH og derfor er lidt tilbageholdende med hensyn til vurderingen af fremtidsaspekterne nu. Samlet set er det vores opfattelse, at den teoretiske værdi på 869 mio. kr. er understøttet af sparekassens nuværende finansielle og strategiske position, samt de fremtidsudsigter som forventes. Vi mener derfor, at der foreligger gode indikationer på, at markedsprisen på nuværende tidspunkt er undervurderet, om end der er forudsætninger som selv ved mindre ændringer kan ændre denne opfattelse. Vi vil derfor anbefale en potentiel investor grundigt at forholde sig til de antagelser, vi har gjort os, samt eventuelt selv foretage yderligere due-diligence analyser af banken med henblik på et potentielt opkøb. Side 84 af 88

85 Litteraturliste Specificerede notehenvisninger og hjemmesider fremgår af bilag 7 Bøger Cato Baldvinsson, Torben Bender, Kim Busck-Nielsen & Flemming Nytoft Rasmussen - "Dansk Bankvæsen", 6. udgave, Karnov Group Ole Sørensen - "Regnskabsanalyse og værdiansættelse - En praktisk tilgang", 3. udgave, Gjellerup Tim Koller, Marc Goedhart & David Wessels - "Valuation - Measuring and managing the value of companies", 5. udgave, Willey Finance Gerry Johnson, Richard Whittington & Kevan Scholes - "Exploring Strategy", 9. udgave, Prentice Hall Hjemmesider og databaser (Udtræk fra databaser kun vedlagt elektronisk) Sparekassen Himmerland - Danmarks Statistik - Danmarks Nationalbank - Garantifonden for Indskydere og Investorer - Finanstilsynet - OMX Nasdaq Nordic - Finansrådet - Bankinfo - Wikipedia - PWC - Dr.dk - EU - Skandinavisk Data Center - Business.dk - BT - Cevea - Børsen - Politiken - Tutorsindia - Retsinformation.dk - SKAT - Businessweek - Financial Times - New York Times - Eurostat - Artikler og publikationer Jean Dermine - "Bank Valuation: With an application to implicit Duration of non-maturing Deposits", INSEAD udgivelse "2009/64/FIN" Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen "Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder - Konkurrence og Forbrugeranalyse 01, 2013" Aswath Damodaran - "Valuing Financial Service Firms", April Deloitte - "Årsnyt 2012" PWC - "Lempelser af likviditetskrav i BASEL III" KPMG - PPL "Nedskrivning hot topics" & "Status CRD IV BASEL III" OECD -"Medium and Long-term scenarios for global growth and imbalances", Volume 2012, 1. Side 85 af 88

86 Årsrapporter og anden rapportering (Der henvises til de respektive bankers hjemmesider) Sparekassen Himmerland A/S - Årsrapporter Sparekassen Himmerland A/S - Risikorapporter Sparekassen Himmerland A/S - Udlånsredegørelser Finanstilsynet - Redegørelse om inspektion af Sparekassen Himmerland A/S 2011 Årsregnskaber for for følgende banker: Danske Andelskassers Bank, Den Jyske Sparekasse, Lån og Spar Bank, Nordjyske Bank, Nørresundby Bank, SparBank, Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Vendsyssel & Østjydsk Bank. Side 86 af 88

87 Figuroversigt Figur 1 - Opgaveopbygning Figur 2 - Teorimodeller Figur 3 - Illustration af forskel mellem BASEL II & BASEL III Figur 4 - Kort over SH afdelinger Figur 5 - Historisk udvikling i befolkningstal Figur 6 - Historisk udvikling i BNP, regional og på landsplan Figur 7 - Historisk udvikling i antal filialer af danske pengeinstitutter Figur 8 - Historisk udvikling i solvensprocent Figur 9 - Historisk udvikling i nedskrivningsprocent Figur 10 - Historisk udvikling i antal heltidsansatte Figur 11 - Porters five forces Figur 12 - Indtjening i bankbranchen Figur 13 - Bankernes vurdering af vigtige konkurrenceparametre Figur 14 - Bowman's Strategy Clock Figur 15 - Historisk Udvikling i resultat før skat SH Figur 16 - Historisk udvikling i nettorenteindtægter SH Figur 17 - Historisk udvikling i rente på ud- og indlån SH og sammenlignelige virksomheder Figur 18 - Historisk udvikling i rente på tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker SH og sammenlignelige virksomheder Figur 19 - Historisk udvikling i obligationsrenter SH og sammenligelige virksomheder Figur 20 - Historisk udvikling i rente på efterstillet kapitalindskud og for sammenlignelige virksomheder Figur 21 - Historisk udvikling i gebyrindtægter Figur 22 - Historisk udvikling i garantiprovision Figur 23 - Historisk udvikling i mængden af udstedte garantier Figur 24 - Historisk udvikling i udgifter til personale, ledelse og administration Figur 25 - Historisk udvikling i antal medarbejdere SH Figur 26 - Historisk udvikling i nedskrivninger på ud SH Figur 27 - Historisk udvikling i egenkapitalforrentning SH Figur 28 - Historisk udvikling i solvens SH Figur 29 - Historisk udvikling i sammensætning af udlånsportefølje SH Figur 30 - Historisk udvikling i nedskrivninger fordelt på brancher SH Figur 31 - Historisk udvikling i indlån og udlån SH Figur 32 - Historisk udvikling i likviditet SH Figur 33 - Oversigt over medarbejderfordeling på funktioner 2012 SH Figur 34 - Budgetteret udvikling i personale- og administrationsomkostninger SH Figur 35 - Budgetteret udvikling i nedskrivninger SH Figur 36 - Historisk udvikling i BNP og udlån SH og Branche Figur 37 - Historisk udvikling i BNP og udlån SH og Branche Figur 38 - Budgetteret udvikling i udlån SH Figur 39 - Budgetteret udvikling i indlån SH Figur 40 - Oversigt over de forskellige værdiansættelsesmodeller Figur 41 - Oversigt over historiske aktiehandler SH Figur 42 - Eksempel på risikoberegning Figur 43 - Risikoberegning på rentemarginal Figur 44 - Risikoberegning på udlånsvækst Figur 45 - Risikoberegning på nedskrivninger på udlån Figur 46 - Risikoberegninger på solvenskrav Figur 47 - Risikoberegninger på ejernes afkastkrav Side 87 af 88

88 Bilagsoversigt Bilag 1 - Proformaregnskab Bilag 2 - Pengestrømsopgørelse til proformaregnskab Bilag 3 - Beregning af basiskapital, risikovægtede aktiver og solvensbehov i budget og terminalperioden Bilag 4 - Multipelanalyse Bilag 5 - Regnskabsanalyse - underliggende data for analyser SH Bilag 6 - Regnskabsanalyse - underliggende data for sammenlignelige virksomheder Bilag 7 - Specificerede fodnotehenvisninger Herudover har vi udelukkende vedlagt følgende bilag i elektronisk form da de ikke kan udskrives i hensigtsmæssigt format og desuden ikke anses som direkte nødvendige for opgavens forståelse. Bilag 8 - BASEL udviklinger Bilag 9 - Antal medarbejdere pr. funktion Bilag 10 - Aktieindeks fra Nationalbanken Bilag 11 - BNP i hele økonomien i 2005 priser Bilag 12 - Budgettering af nedskrivninger Bilag 13 - Budgettering af udlån og indlån Bilag 14 - Demografi og økonomisk udvikling Bilag 15 - Historiske sammenhænge i solvens og udlån Bilag 16 - Inflation over 20 år fra Danmarks Statistik Bilag 17 - Aktiehandler over de seneste 10 år Bilag 18 - Udlån til private og erhverv fra nationalbanken Bilag 19 - Risikoberegninger Side 88 af 88

89 Side 89 af 88

90 Bilag til Værdiansættelse af Sparekassen Himmerland A/S

91 BILAG 1 - Proformaregnskab Realiseret Budgetperiode E Regnskabspost Note Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Renteindtægter Renteudgifter Nettorenteindtægter Afkast på aktier (udbytte) Gebyrerindtægter Garantiprovision Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Nettorente- og gebyrindtægter Kursreguleringer (Obligationer, aktier, valuta og finansielle instrumenter mv.) Andre driftsindtægter Udgifter til personale og ledelse Udgifter til administration Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver (netto) Af- og nedskrivninger på materielle aktiver mv Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Tab på garanti vedrørende Bankpakke I Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder Resultat før skat Skat Årets resultat Terminal

92 E Regnskabspost Note Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Beløb (t.kr.) Aktiver 2012 Realiseret Budgetperiode Terminal Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og kreditinstitutter (lagt sammen til en post og nettet med gæld) Udlån (efter nedskrivninger) Obligationer til dagsværdi Aktiver mv Kapitalandele i tilknyttede virksomheder (målt til indre værdi) Aktiver tilknyttet puljeordning Immaterielle aktiver Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver Periodeafgræsningsposter Aktiver i alt Passiver 2012 Indlån og anden gæld Indlån i puljeordninger Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld Hensættelse til pension og lignende forpligtelser Hensættelse til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt: Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud i alt Aktiekapital Opskrivningshenlæggelser Lovligtige reserver Overført overskud Egenkapital Passiver Garantier off-balance sheet

93 Realiseret Budgetperiode Terminal Nøgletal: 2023E Egenkapitalforrentning 0,54% 2,65% 3,71% 7,34% 8,70% 9,44% 11,91% 13,27% 12,89% 10,81% 8,68% 8,16% Operating margin 2,22% 11% 14% 26% 30% 31% 41% 46% 45% 39% 32% 30% Omkostninger i pct. af indtægter 106,81% 92,4% 89,7% 80,2% 76,7% 75,1% 69,1% 66,1% 67,0% 72,2% 77,7% 79,0% Årets nedskrivninger i % af udlån og eventuelt også garantier 2,79% 2,7% 2,7% 2,1% 2,0% 1,9% 1,1% 0,8% 0,8% 1,1% 1,5% 1,5% Renteindtægter / udlån 7,44% 7,4% 7,5% 7,6% 7,7% 7,8% 8,0% 8,1% 8,1% 8,1% 8,1% 8,1% Renteindtægter / obligationsbeholdning 1,44% 1,4% 1,7% 1,9% 2,2% 2,4% 2,7% 3,0% 3,0% 3,0% 3,0% 3,0% Renteudgifter / indlån og gæld til kreditinstitutter + efterstillet kapitalindskud -1,73% -1,4% -1,5% -1,3% -1,2% -1,1% -1,4% -1,6% -1,7% -1,9% -2,0% -2,2% Renteudgifter / udstedte obligationer -2,83% -5,0% -2,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Rentemarginal på indlån/udlån 5,71% 6,0% 6,0% 6,3% 6,5% 6,7% 6,6% 6,5% 6,4% 6,2% 6,1% 5,9% Rentemarginal på obligationer -1,39% -3,5% -1,2% 1,9% 2,2% 2,4% 2,7% 3,0% 3,0% 3,0% 3,0% 3,0% Nettogebyrindtægter / Nettorenteindtægter 18,62% 18,6% 18,3% 17,8% 17,5% 17,1% 16,8% 16,4% 16,4% 16,4% 16,4% 16,4% Adminstrationsomkostninger / renteindtægter 58,60% 59,3% 58,7% 57,6% 56,4% 56,8% 55,6% 54,2% 53,8% 53,7% 53,9% 54,1% Nedskrivninger i % af udlån Likviditetskrav Likviditet Overdækning 186,05% 138,93% 140,44% 132,87% 133,20% 133,78% 131,02% 128,47% 125,85% 123,39% 121,12% 120,02%

94 ABCD Internt arbejdspapir BILAG 2 - Pengestrømsopgørelse: Realiseret Budgetperiode Terminalperiode Pengestrøm fra dritfsaktivitet Resultat før skat Regulering for ikke-kontante driftsposter - Regulering af associerede virksomheder Af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver Af og nedskrivninger på materielle aktiver Nedskrivninger på udlån (regulers i ændringer i driftskapital) Betalt skat (antaget årets skat) Betalt skat der modregnes i fremførbare underskud Andre ikke-kontante poster Afstemningsposter* Pengestrømme fra driftsaktivtet i alt Forskydninger i driftskapital - Udlån Indlån Obligationer Andre aktiver/forpligtelser Aktuelle skatteaktiver Pengestrømmne fra driftsaktivtet Pengestrømme fra investeringsaktivtet Køb af egne aktier Salg af egne aktier Køb af immaterielle aktiver Køb af materielle aktiver Salg af materielle aktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Kapitlaindskud for at overholde solvenskrav Indfrielse af efterstillende kapitalindskud og hybrid kernekapital Udbytte Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Pengestrømme i alt Kassebeholdning og anfordingstilgodehavender hos centralbanker, primo Årets pengestrømme Kassebeholdning og anfordingstilgodehavender hos centralbanker, ultimo Jf. regnskab Samlet likviditet Samlet likviditetskrav Likviditetsoverdækning 133% 186% 139% 140% 133% 133% 134% 131% 128% 126% 123% 121% 120% Likvider ultimo: * Sparekassen Himmerland udarbejder ikke pengestrømsopgørelser i deres eksterne årsrapporter, hvorfor vi har været nød til at udarbejde denne selv. Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet på baggrund af regnskabet og tilhørende noter. Vi har ved udarbejdelsen været nødsaget til at foretage mindre reguleringer til årene 2011 samt 2012 for at få pengestrømmen til at gå op. Reguleringerne er foretaget i "Andre ikke-kontante poster", og har som udgangspunkt ingen betydning for værdiansættelsen af Sparekassen Himmerland, idet reguleringerne blot af lavet for at få de allerede realiserede år til at gå op. Udskrevet :35 #/BILAG 2 - Pengestrømsopgørelse 1

95 ABCD Internt arbejdspapir BILAG 3 - Beregning af basiskapital, solvensbehov og risikovægtede poster Historiske data - Basiskapital og solvens Egenkapital Statslig hybrid kernekapital Fradrag i kernekapital - Opskrivningshenlæggelser Immaterielle aktiver Udskudte skatteaktiver Halvdelen af sum af kapitalandele mv. > 10% Kernekapital Opskrivningshenlæggelser Supplerende kapital Fradrag i basiskapital - Halvdelen af sum af kapitalandele mv. >10% Basiskapital Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko mv Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster med operationel risiko Risikovægtede poster i alt Kernekapitalprocent 14,29% 19,11% 17,80% 17,54% 18,63% Solvensprocent 16,22% 21,39% 18,73% 18,11% 17,32% Historiske data - Risikovægtede poster Balancesum Udlån Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko mv Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster med operationel risiko Risikovægtede poster i alt Andel % af balancesum Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko mv. 77% 64% 59% 68% 61% Vægtede poster med markedsrisiko 6% 8% 11% 6% 5% Vægtede poster med operationel risiko 6% 6% 6% 9% 9% Risikovægtede poster i alt af balancesum 89% 78% 76% 82% 75% Andel % af udlån Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko mv. 143% 117% 115% 106% 110% Vægtede poster med markedsrisiko 11% 14% 21% 9% 8% Vægtede poster med operationel risiko 11% 10% 13% 13% 16% Risikovægtede poster i alt af udlån 165% 141% 149% 129% 133% 2012 Kapitalandele over 10% som andel af samlede aktier -41% Udskrevet :43 #/BILAG 2 - Pengestrømsopgørelse 1

96 ABCD Internt arbejdspapir Budgettering af vægtede poster ift. udlån Vækst i udlån -1,51% -1,48% -0,79% -0,60% -0,59% 2,12% 2,66% 2,70% 2,25% 1,80% 1,84% Vækst i handelsbeholdninger (obl. Og aktier) -1,51% -1,48% -0,79% -0,60% -0,59% 2,12% 2,66% 2,70% 2,25% 1,80% 1,84% Vækst i netto rente- og gebyrindtægter 4,50% 2,76% 4,01% 1,82% 3,36% -1,11% 1,55% 1,12% 0,45% -0,01% 0,02% Budgettering af solvensopgørelse Egenkapital Statslig hybrid kernekapital Fradrag i kernekapital Opskrivningshenlæggelser Immaterielle aktiver Udskudte skatteaktiver Halvdelen af sum af kapitalandele mv. > 10% Kernekapital Opskrivningshenlæggelser Supplerende kapital Fradrag i basiskapital - Halvdelen af sum af kapitalandele mv. >10% Basiskapital Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko mv Vægtede poster med markedsrisiko Vægtede poster med operationel risiko Risikovægtede poster i alt Kernekapitalprocent 18,60% 18,59% 18,58% 18,58% 18,57% 18,58% 18,58% 18,59% 18,60% 18,61% 18,61% Solvensprocent 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% 17,30% Udskrevet :43 #/BILAG 2 - Pengestrømsopgørelse 3

97 Regnskabsdata Multipelanalyser (kun relevante) Markeds- og aktiedata BILAG 4 - Multipelanalyse: Børskurs pr. aktie Markedspris (1.000 kr.) Antal aktier Pålydende aktieværdi Selskab Danske Andelskassers Bank 8,70 19,50 N/A N/A N/A 10,00 10,00 N/A Lån & Spar Bank 275,00 270,00 275, ,00 100,00 100,00 Nordjyske Bank 83,00 66,00 117, ,00 10,00 10,00 Nørresundby Bank 151,00 148,00 182, ,00 10,00 10,00 Sparbank Fusioneret ,54 76,53 Fusioneret Fusioneret ,00 20,00 20,00 Sparekassen Himmerland 112,50 150,00 244, ,00 10,00 10,00 Østjydsk Bank 228,00 175,00 378, ,00 100,00 100,00 Pris / årets resulat (P/E) Pris / indre værdi (P/B) Pris/nettorenteindtægter (P/NRI) Pris/nettogebyrindtægter (P/NGI) Selskab Danske Andelskassers Bank (fra 2011) -3,00-2,60 N/A 0,40 0,80 N/A 0,90 2,02 N/A 2,22 5,13 N/A Lån & Spar Bank 8,70 16,90 15,70 0,80 0,90 0,90 1,81 1,99 2,17 4,82 5,31 5,99 Nordjyske Bank 10,93 10,51 10,12 0,49 0,41 0,75 1,89 1,48 2,67 5,90 5,18 9,69 Nørresundby Bank 9,50 16,70 14,20 0,50 0,52 0,65 2,36 2,22 2,74 5,45 5,99 7,49 Sparbank (fusioneret i 2012) N/A -1,00 31,80 N/A 0,22 0,36 N/A 0,66 1,08 N/A 1,88 4,19 Østjydsk Bank -1,40 19,60 30,50 0,39 0,23 0,41 0,97 0,69 1,16 3,18 3,01 4,65 Samlet gns. for konkurrenter 4,95 10,02 20,46 0,52 0,51 0,61 1,59 1,51 1,96 4,31 4,42 6,40 Årets resultat Egenkapital Nettorenteindtægter Nettogebyrindtægter Selskab Danske Andelskassers Bank (10 kr.) Lån & Spar Bank (100 kr.) Nordjyske Bank (100 kr.) Nørresundby Bank (10 kr.) Sparbank (100 kr.) Sparekassen Himmerland (10 kr.) Østjydsk Bank (100 kr.) Pris / indre værdi (P/B) Pris/nettorenteindtægter (P/NRI) Pris/nettogebyrindtægter (P/NGI) Selskab Danske Andelskassers Bank (fra 2011) 0,40 0,80 N/A 0,90 2,02 N/A 2,22 5,13 N/A Lån & Spar Bank 0,80 0,90 0,90 1,81 1,99 2,17 4,82 5,31 5,99 Nordjyske Bank 0,49 0,41 0,75 1,89 1,48 2,67 5,90 5,18 9,69 Nørresundby Bank 0,50 0,52 0,65 2,36 2,22 2,74 5,45 5,99 7,49 Sparbank (fusioneret i 2012) N/A 0,22 0,36 N/A 0,66 1,08 N/A 1,88 4,19 Østjydsk Bank 0,39 0,23 0,41 0,97 0,69 1,16 3,18 3,01 4,65 Samlet gns. for konkurrenter 0,52 0,51 0,61 1,59 1,51 1,96 4,31 4,42 6,40 Multipel analyse SH værdi ved P/B gennemsnit SH værdi ved P/NRI gennemsnit SH værdi ved P/NGI gennemsnit Gennemsnitlig værdi Markedsværdi Forskel Tabel

98 BILAG 5 - Regnskabsanalyse Regnskabsposter Renteindtægter Heraf renter fra tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Heraf renter på udlån og andre tilgodehavende Heraf renter fra obligationer Heraf øvrige renter Renteomkostninger Heraf renter fra kreditinstitutter og centralbanker Heraf renter fra indlån og anden gæld Heraf renter fra udstedt obligationer Heraf renter fra efterstillede kapitalindskud Heraf øvrige renter Netto renteindtægter Afkast på aktier Gebyrerindtægter Garantiprovision Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Nettorente og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftsindtægter Udgifter til personale og ledelse Udgifter til administration Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver Andre driftsudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender Tab på garanti vedrørende Bankpakke I Resultat af kapitalandele Resultat før skat Skat Årets resultat

99 Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker og kreditinstitutter (lagt sammen til en post) Udlån (efter nedskrivninger) Heraf nedskrivninger på lån akk Obligationer til dagsværdi Aktiver mv Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Aktiver tilknyttet puljeordning Immaterielle aktiver Investeringsejendomme Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Aktiver i midlertidig besiddelse Andre aktiver Periodeafgræsningsposter Aktiver i alt Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker Indlån og anden gæld Indlån i puljeordninger Udstedte obligationer til amortiseret kostpris Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Gæld Hensættelse til pension og lignende forpligtelser Hensættelse til tab på garantier Hensatte forpligtelser i alt: Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud i alt Aktiekapital Overkurs ved emission Opskrivningshenlæggelser Lovligtige reserver Overført overskud Foreslået udbytte Egenkapital Passiver Garantier off-balance sheet

100 Nøgletal Nøgletal oplyst i 5-årsoversigt mv Egenkapitalforretning 13,5% 14,0% 2,4% 1,4% -2,6% -6,9% 0,5% Udgifter til personale og administration i % af nettorente -og gebyrindtægter* 54,5% 44,8% 49,5% 50,5% 57,7% 65,8% 60,0% Nedskrivninger i % af udlån og garantier 0,2% -0,5% 2,6% 3,0% 3,2% 2,9% 1,7% Solvensprocent 13,9% 13,4% 16,2% 21,4% 18,7% 18,1% 17,3% Udlån ift. indlån 112% 121% 109% 95% 91% 97% 87% Udlånsvækst 30% 26% 7% 8% -2% 4% -10% Summen af store engagmenter i % af udlån 51,8% 35,8% 49,6% 10,2% 10,4% 13,2% 14,5% Overdækning ift. lovkrav om livkviditet 57,9% 123,9% 231,1% 290,3% 374,7% 148,2% 196,8% Udlån ift. egenkapital 3,6 3,8 4,2 4,6 4,2 4,2 4,0 Renter* Gennemsnitlig renteindtægt fra tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 3,0% 3,4% 2,0% 0,6% 0,7% 0,4% Gennemsnitlig renteindtægt på udlån 7,4% 8,5% 7,2% 6,5% 6,8% 7,0% Gennemsnitlig renteindtægt på obligationer 4,8% 4,4% 5,4% 4,1% 2,5% 1,5% Gennemsnitlig renteudgift fra tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker -3,8% -4,7% -2,9% -2,1% -1,1% -0,3% Gennemsnitlig renteudgift på indlån og anden gæld -3,4% -4,0% -2,3% -1,6% -1,5% -1,4% Gennemsnitlig renteudgift på udstedte obligationer 4,6% 2,3% 3,7% 3,1% 2,8% 2,6% Gennemsnitlig renteudgift på efterstillet kapitalindskud -4,0% -6,3% -6,6% -7,2% -7,7% -8,8% *Egen tilvirkning Udlånsredegørelse: Offentlige myndigheder 1,3% 1,1% 0,1% 1,3% 0,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri 10,3% 8,8% 12,6% 13,0% 15,0% Råstofsudvinding og Industri 1,9% 2,7% 1,9% 1,8% 2,2% Bygge- og anlægsvirksomhed 8,3% 7,2% 9,7% 7,9% 5,1% Handel mv. 4,8% 4,6% 4,6% 3,5% 3,0% Finansiering og forsikring 8,4% 7,8% 7,2% 6,4% 5,6% Ejendomshandel og -udlejning 12,1% 13,8% 11,2% 11,5% 14,7% Øvrige erhverv 14,1% 9,5% 14,1% 10,2% 9,2% Private 38,8% 44,5% 38,6% 44,4% 44,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

101 Analyse af obligationsrenter: - Heraf renter fra obligationer Heraf renter fra udstedt obligationer Obligationer til dagsværdi Udstedte obligationer til amortiseret kostpris ,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Obligationsrenter Gennemsnitlig renteindtægt på obligationer Gennemsnitlig renteudgift på udstedte obligationer

102 Analyse af kursreguleringer Kursreguleringer Kursreguleringer Kursreguleringer øvrige Obligationer til dagsværdi Aktier Kursregulering i % aktier 35,10% 12,18% 18,62% 17,73% 5,72% -5,55% 5,15% 6,68% -1,60% 5,23% Kursregulering i % obligationer -0,03% 0,15% -0,17% -0,88% -2,65% -0,36% 1,75% 1,16% -0,96% 0,94% Gns. obligationer og aktier i % 8,16% 3,30% 5,27% 5,07% -0,78% -1,83% 2,53% 1,81% -1,25% 2,13%

103 Udvikling i gebyrindtægter - Sparekassen Himmerland Gebyrindtægter Garantiprovision Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Nettogebyrindtægter Udvikling i gebyrindtægter Gebyrindtægter Garantiprovision Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Nettogebyrindtægter

104 Udgifter i tkr. Udvikling i administration og personaleomkostninger Udgifter til peronale, ledelse og administration Nettorente -og gebyrindtægter Udgifter til personale, ledelse og administration ift. nettogebyrindtægter 54,48% 44,82% 49,49% 50,51% 57,71% 65,80% 60,00% Udvikling i udgifter til personale, ledelse og administration (tkr. og %) ,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Udgifter til peronale, ledelse og administration Udgifter til personale, ledelse og administration ift. nettogebyrindtægter

105 Udvikling i solvensprocent Solvensprocent 13,9% 13,4% 16,2% 21,4% 18,7% 18,1% 17,3% Individuelt opgjort solvensbehov 9,4% 10,2% 11,2% 11,3% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Solvens Solvensprocent Individuelt opgjort solvensbehov

106 Opgørelse af nettorenteindtægter i Sparekassen Himmerland Netto renteindtægter Nettorenteindtægter

107 Udvikling i udlån Udvikling i udlånsportefølje: Offentlige myndigheder 1,3% 1,1% 0,1% 1,3% 0,5% Landbrug, skovbrug og fiskeri 10,3% 8,8% 12,6% 13,0% 15,0% Råstofsudvinding og Industri 1,9% 2,7% 1,9% 1,8% 2,2% Bygge- og anlægsvirksomhed 8,3% 7,2% 9,7% 7,9% 5,1% Handel mv. 4,8% 4,6% 4,6% 3,5% 3,0% Finansiering og forsikring 8,4% 7,8% 7,2% 6,4% 5,6% Fast ejendom 12,1% 13,8% 11,2% 11,5% 14,7% Øvrige erhverv 14,1% 9,5% 14,1% 10,2% 9,2% Private 38,8% 44,5% 38,6% 44,4% 44,7% Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Udvikling i udlånsportefølje 16,0% 14,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Udvikling i udlån Udvikling i de samlede udlån: Udlån Indlån Udvikling i indlån og udlån Udlån Indlån

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret 29. februar 2012 Indhold Kære aktionær Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod

Alm Brand. Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod Alm Brand Fra 7 til 31 på tre år Økonomidirektør Anne Mette Barfod København, 17. september 2014 Fra 7 til 31 på tre år 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 sep 11 jan 12 maj 12 sep 12 jan 13

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion

Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Fondsbørsmeddelelse nr. 13/2013 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K 28. oktober 2013 Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro planlægger fusion Bestyrelserne i Sparekassen Himmerland

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Alm. Brand. På vej mod bedre tider? InvestorDagen Aarhus, 18. juni 2013

Alm. Brand. På vej mod bedre tider? InvestorDagen Aarhus, 18. juni 2013 Alm. Brand På vej mod bedre tider? InvestorDagen Aarhus, 18. juni 2013 1 Alm. Brand-aktien - Finanskrisen har trukket tydelige spor! 180 160 140 120 100 80 22 20 18 16 14 12 10 8 6 dec 11 mar 12 jun 12

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed?

af mellemstore virksomheder Hvad er værdien af din virksomhed? Hvad tilbyder vi? Processen Hvilke informationer får du? Eksempel på værdiansættelse Værdiansættelse af mellemstore virksomheder SWOT-analyse Indtjeningsmultipler Kontantværdi Følsomhedsananlyse Fortrolighed

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009.

Jensen & Møller Invest A/S periodemeddelelse for 1. januar - 31. marts 2009. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. halvår 2011 Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport

Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport Bestyrelsen og direktionen for Danske Bank A/S 19. januar 2015 Regnskabskontrol af Danske Bank A/S årsrapport for 2013 Finanstilsynet har foretaget en delvis 1 regnskabskontrol af Danske Bank A/S (Danske

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12 Afgjort den 22. marts 2012 60 Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Du skal træffe en vigtig beslutning for din bank Nordjyske Bank

Du skal træffe en vigtig beslutning for din bank Nordjyske Bank Til Dato: 07.01.2015 Aktionærerne Du skal træffe en vigtig beslutning for din bank Nordjyske Banks bestyrelse og repræsentantskab opfordrer dig til at stemme ja til vedtægtsændringerne på den ekstraordinære

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Fusion mellem Posten og Post Danmark

Fusion mellem Posten og Post Danmark Pressemeddelse Fusion mellem Posten og Post Danmark Näringsdepartementet i Sverige, Transportministeriet i Danmark og CVC Capital Partners ( CVC ) har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en fusion

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands

1) Forretningsmodel Overordnet vurdering 1 2 3 Kompetencekrav knyttet til Sparekassen Djurslands Skema 1 Evalueringsskema for bestyrelsen i Sparekassen Djursland - til brug for gennemførelse af evaluering af hvert enkelt bestyrelsesmedlems relevante viden og erfaring. Spørgsmålene i dette evalueringsskema

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk:

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2011. Perioden i hovedtræk: Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby

FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015. Adm. direktør, Lasse Nyby FINANSIERING AF DANSK LANDBRUG I FREMTIDEN? 29. oktober 2015 Adm. direktør, Lasse Nyby Lasse Nyby Adm. direktør Bestyrelsesformand: JSNA Holding A/S Aktieselskabet Skelagervej 15 Beskæftigelse Ansat i

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014

Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014 HD Finansiel Rådgivning 10. januar 2014 Semesterplan/AAU 2 (Aarhus) HD Finansiel Rådgivning 6. semester 2014 Underviser: Jens Thøgersen () tlf. 61 63 86 03 mail: jet@sparthy.dk Fagansvarlig: Seniorrådgiver

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Postboks

Læs mere

Novo Nordisk A/S forhøjer det indikative udbudskursinterval for børsnoteringen af NNIT A/S

Novo Nordisk A/S forhøjer det indikative udbudskursinterval for børsnoteringen af NNIT A/S MÅ IKKE UDLEVERES, DISTRIBUERES ELLER OFFENTLIGGØRES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DISTRIBUTION ELLER OFFENTLIGGØRELSE ER ULOVLIG

Læs mere