Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafsnit, en børnemodtagelse, et børneambulatorium og et Center for Børn udsat for Overgreb (CBO). Til Børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i denne sammenhæng er at etablere et Børne-Unge Hospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes bl.a. på funktioner i serviceafdelinger såsom billeddiagnostik, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi, m.v. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Rune Næraa og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagsenge. Der er ansat 288 plejepersonaler og 52 læger, 5 psykologer, 4 socialrådgivere, 1 AC-fuldmægtig, 5 pædagoger, 28 sekretærer, 1 kvalitets- og EPJkoordinator, 2 diætister og 1 hospitalsklovn. Der er desuden tilknyttet 4 skolelærere fra Århus Kommune, som har deres daglige arbejde på Børneafdelingen. Afsnittene og ambulatorierne er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af driften i afsnittene varetages af en koordinator. I hvert afsnit er der nøglepersoner indenfor udvalgte strategiske områder. Koordinatoren er en af dem. Nøglepersonerne understøtter de strategiske indsatsområder og fungerer i denne sammenhæng som stab for afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. I A6 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Anette Sejr, overlæge Tine Brink Henriksen samt overlæge Gitte Esberg. Afsnit A6 er et neonatalt afsnit normeret til 18 børn. Afsnittets fagområder er syge nyfødte og for tidligt fødte børn. Afsnittet modtager for tidlig fødte børn/syge børn til observation, pleje og behandling. Samarbejdsrelationer I afsnit A6 er der ansat sygehjælpere, sundhedsassistenter, sygeplejersker og sekretær. Alle indgår i et tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, diætist, tolke, Nidcap-observatører m.fl. A6 samarbejder specifikt med Intensiv afdeling A5, hvor både præmature og mature børn overflyttes fra og til samt med barselsafdelingerne Y1 og Y2. A6samarbejder med fødeafdeling 1-2-3, patienthotellet, røntgenafdeling, øjenlæger, Neo-ambulatorium samt relevante special-læger alt efter det enkelte barns sygdom og situation. A6 samarbejder på tværs af afsnit, afdelinger og sygehuse, hvor børnene er sendt til undersøgelse eller behandling, eller hvor de skal overflyttes til/fra. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10

2 I sommerferien og juleperioden lægges A5 og A6 sammen, hvorved kendskabet og samarbejdet mellem de to afsnit gensidigt styrkes. I særligt pressede perioder og ved behov hjælper A6 og A5 hinanden med personale i de forskellige vagter. I A6 er der sygeplejestuderende i klinisk undervisningsperiode i og 12 samt jordemoderstuderende. I forhold til de studerende i og 12 samarbejder A6 specifikt med afdeling Y2. Patient/borger kategorier Personalet i afsnit A6 plejer og behandler børn med følgende tilstande: - For tidlig fødsel/præmature. Her gælder det for de studerende præmature børn over GA 32. Præmature børn under GA 32 er de studerende udelukkende observerende i forhold til. - Syge mature børn - Børn med medfødte sygdomme og misdannelser - Nyfødte med infektioner - Nyfødte med nefrologiske lidelser - Nyfødte med neurologiske lidelser - Børn af mødre med diabetes - Børn med icterus - Dysmature børn - Asfyktiske børn - Børn af sårbare familier herunder socialt belastede miljøer - Børn til abstinensbehandling af mødre med misbrugsproblemer - Børn til bortadoption - Børn med trivselsproblemer Centrale kliniske problemstillinger Udover de pleje- og behandlingsopgaver, der er en følge af børnenes somatiske sygdom, arbejder plejepersonalet i Børneafdelingen med nedenstående centrale problemstillinger. Familieproblematikker Sygepleje til det syge barn er også pleje af og omsorg til barnets familie, d.v.s. forældre og søskende. Barnets forældre har altid et stående tilbud om at være medindlagt sammen med barnet. Forældrene inddrages i plejen, hvilket bl.a. medfører, at kommunikation og relationsarbejdet i Børneafdelingen foregår på flere niveauer. Der skal etableres tillidsforhold mellem barn, personale og forældre, således at information og konsekvenserne af barnets sygdom forstås af alle. På A6 drejer det sig ofte om lange forløb, hvorfor forældrenes fortløbende behov for vejledning og information er en central problemstilling. Fremmede kulturer Børneafdelingen arbejder med børn og familier fra mange forskellige folkeslag og kulturer. Det er en tilbagevendende problemstilling, hvorledes man bedst muligt tager hensyn til disse familiers forskellige Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10

3 former for forståelse, sprog, adfærd, normer m.v. Krise og mestring Når ens barn bliver sygt, enten forbigående eller kronisk, kommer forældrene/familien i krise. Forældrenes evne til at forholde sig til deres barn bliver påvirket af krisen. Dette må medtænkes i plejen og observationerne af børn og familie. Kriseintervention og støtte til mestring er kliniske problemstillinger, som man ofte møder i A6. Børns udvikling Sygeplejen til syge børn kræver hensyn til "at patienten er et barn på et givet udviklingsniveau", og at det er forældre som er de ansvarlige beslutningstagere. Det fordrer, at sygeplejersken kan arbejde med forskellige former for kommunikation. I forhold til afsnit A6 vil det eksempelvis betyde, at der lægges stor vægt på kendskab til og anvendelse af NIDCAP-principperne. Det gælder for såvel sygeplejersken, lægen og forældrene samt andet relevant personalemedlemmer eksempelvis fysioterapeuten. Dokumentation Dokumentationen er en væsentlig sygeplejefaglig opgave. Det har primært betydning for at sikre kontinuitet og høj faglighed i sygeplejen til det enkelte barn og familien. Det er også vigtigt i forhold til, at forældrene ofte ønsker en kopi af journalen. Forældrene søger på internettet, finder litteratur, m.m. om deres barns sygdom. Etiske overvejelser Afsnit A6 er en afdeling med mange situationer i dagligdagen, hvor man støder på etiske problemstillinger. Det være sig problemstillinger knyttet til barnet med abstinenser til etiske overvejelser i forbindelse med, hvor langt man skal gå i behandlingen af et svært præmaturt barn. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet i A6 består af følgende: 51 sygeplejersker, 3 social- og sundhedsassistenter, 2 sygehjælpere (fortrinsvis i præparationen og mælkekøkkenet), 1 serviceassistent (fast tilknyttet afsnittet), minimum 10 pædiatriske læger (fast tilknyttet specialet Neontologi), pædiatere (fungerer som mellemvagt) og medicinstuderende. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Med udgangspunkt i sygeplejeprocessen, lægger vi i dette modul vægt på velbegrundede sygeplejehandlinger samt udførelsen af disse. Et klassisk eksempel på et patientforløb af kortere varighed: Barn født vaginalt i GA Indlægges til observation og antibiotisk behandling på A6, idet mor har haft langvarig vandafgang og feber. Barnet kommer i kuvøse til observation samt monitoreres på scop for Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10

4 observation af saturation og puls. Der anlægges venflon, tages venyler og først dosis antibiotika gives i.v. Herefter tages infektionstal, og alt efter hvad de viser samt barnets kliniske tilstand, bibeholdes antibiotika-behandlingen som minimum 48 timer. Hvis barnet ikke frembyder noget abnormt, vil han/hun komme på afdeling A eller Y i løbet af et par dage, hvor personalet er uddannet til at observere barnets tilstand generelt og specifikt i forhold til infektion samt til at til give i.v. medicin og observere i forhold til indstiksted. På dette barn går en af neonatallægerne stuegang. Et klassisk eksempel på et patient-forløb af længere varighed: Præmatur pige, som er født i GA FV 1410g, er 39 cm lang og har et hovedomfang på 28,2 cm. Pigen er født ved sectio på grund af underkropsstilling, hvor mor er kommet ind med veer og dilatation. Ved fødslen har pigen fine farver og er livlig. Pigen kommer i kuvøse samt overvåges via scop på præmaturstuen 222, hvor de mindste præmature ligger. Respiratorisk klarer barnet sig ved hjælp af c-pap med ilttilskud på 35 % samt bolus-coffeincitrat i.v. Pigen får anlagt en madsonde og puttes godt i de varme svøb inde i kuvøsen. Sygeplejersken udfører de forskellige ordinationer, som lægen giver. Det kan eksempelvis være at gøre klar til anlæggelse af venflon og blodprøvetagning samt Tina-målinger. Faderen er med ved modtagelsen, og ser noget overvældet ud. For at berolige ham forklarer 2. modtagerperson de forskellige tiltag, vi udfører på stuen. Når barnet er installeret, og der er taget et billede af barnet, som faderen kan få med over til moderen på Y-OP, følger sygeplejersken faderen på vej derover. Når moderen er klar til det, kommer hun med over på A6 for at se barnet. Eventuelt kan hun få barnet ud til sig. Forældrene har en samtale med lægen om barnets aktuelle tilstand og behandlingstiltag. Forældrene er meget bange på grund af forløbet, og de er bange for at miste barnet. Idet barnet er født så tidligt, vil barnet med dets forældre typisk først blive udskrevet til hjemmet omkring terminsdatoen. Det drejer sig således om ca ugers indlæggelse på A6. Perioden vil være præget af mange nye tilstande hos barnet, op- og nedture hos forældrene, angst og uro, prøver, undersøgelser, behandling af forskellig art, samtaler, ventetid og adskillelse fra barnet. Samtidig skal forældrene have "hverdagen" til at fungere på såvel A6 som derhjemme. De skal eventuelt tage sig af søskende derhjemme. Forældrene skal gøres klar til at udskrives med deres barn, hvorfor det er vigtigt at have støttet dem i deres udvikling af forældrekompetence. Sundhedsplejersken vil blive kontaktet inden udskrivelse og evt. komme på A6 på besøg, hvor forældrene og sygeplejersken kan tale med hende. Barnet vil blive fulgt af kontakt-lægen i NEO-ambulatoriet, hvortil det indkaldes efter udskrivelsen. Sygeplejefaglige opgaver I børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at vores patient er et barn og at der er én eller to med-indlagte forældre. Vi arbejder ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder som sundhedsstyrelsen har udstukket og som er inspireret af Virginia Henderson. Samarbejde med forældre Alle børn har én af deres forældre hos sig, som medindlagt. På A6 er begge forældrene der dog også ofte i mere eller mindre grad. Det gælder specielt under de lange og komplekse forløb. I afdelingen arbejder vi ud fra familiecentreret pleje, hvor de sygeplejefaglige opgaver i relation til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10

5 forældrene drejer sig om: - at medinddrage forældrene så vidt det er muligt. Forældrene er myndighedspersoner og barnet er deres - at skabe et trygt miljø for barn og familie. Dette har i høj grad betydning for såvel barn, forældre som personale - at anvende viden om normale sorg- og krisereaktioner - at støtte forældrene i deres bearbejdning af deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af forældrekompetence, hvor det er nødvendigt - at arbejde med forskellige kulturer og holdninger - at arbejde med forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk og med ønske om at forstå forældreperspektivet Information, vejledning og kommunikation I afdelingen søger vi: - at anvende viden om information, vejledning og kommunikation i samarbejdet med forældrene og personale - at være tydelig i vores kommunikation - tydeligt at afklare forældrerolle, sygeplejerskerolle og studerenderolle i samarbejdet - at anvende et tydeligt fagsprog i den mundtlige og skriftlige formidling - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene, som er de vigtigste omsorgspersoner for barnet - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau (NIDCAP) og familiens ressourcer - at bruge forståelseskontrol - at informere, vejlede, undervise forældre og personale Viden om udvikling I afdelingen søger vi: - at anvende viden om barnets kognitive, emotionelle og motoriske udvikling til at støtte barnets udvikling. På A6 tænkes specifikt på NIDCAP - at støtte forældrene i at kunne aflæse sit barn i forhold til NIDCAP og handle derpå Grundlæggende sygeplejeopgaver I forhold til de 11 hovedområder respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, hud/slimhinder, aktivitet, smerter, seksualitet, søvn/hvile, psykosocialt og i forhold til medicin søger vi i afdelingen: - at identificere grundlæggende sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejen i forhold til patientkategorierne. - at identificere, hvor den grundlæggende sygepleje går over til mere komplekse sygeplejeproblemer Specifikke sygeplejeopgaver i forhold til de 11 hovedområder I afdelingen søger vi: - at iværksætte og udføre sygepleje i forhold til det respirationsinsufficiente barn, herunder c-papbehandling, sugning af barnet og ilt-behandling. Vi fortolker og handler på forskellige monitoreringsværdier i forhold til barnets GA Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10

6 - at observere og pleje børn med infektion efter 1.døgn herunder administration af i.v. medicin. - at observere og pleje børn med hypoglykæmi, herunder overbårne, præmature og dysmature børn samt ukomplicerede børn af mødre med diabetes mellitus - at observere og pleje børn med icterus ved fototerapi og specifikke opgaver i forhold til dette - at forestå ernæringsterapi herunder sondeanlæggelse, kontrol, sondeernæring, bæger, amning, udregning af mængde, valg af præparat, overgang fra sondeernæring til amning og proteinberigelse af mors mælk. - at have speciel opmærksomhed på børn med trivsels- og vækstproblematikker - at administrere medicin til udvalgte patientkategorier - at observere og pleje det præmature barn med et umodent mave-tarmsystem og det større barn med abdominale komplikationer herunder vurdere mave-tarmfunktionen ud fra observationer som aspirater, mængde, farve, konsistens, abdomens form, farve, hårdhed, kartegning, tarmrejsning og størrelse - at iværksætte og udføre selvstændige sygeplejehandlinger vedrørende defækation herunder lavement, mavemassage, lejring, m.m. Det er vigtigt at den studerende konfererer med vejlederen i forhold til abdominale problemstillinger (NEC) - at følge afdelingens hygiejniske principper i forhold til vask og hygiejne herunder navlepleje og sårpleje - at assistere ved forskellige undersøgelser og handlinger eksempelvis dropanlæggelse, EKG, ECCO, ultralyd, blodprøver og lumbalpunktur - at tolke og handle på afdelingens mest anvendte blodprøver - at forestå udskrivelse af barn til barselsafsnit, A og Y-afdelinger, patienthotel og til hjemmet. Her er det vigtigt med dokumentationen herunder sygeplejeepikrise til sundhedsplejersken samt at afslutte forældresamarbejdet - at følge afdelingens NIDCAP-principper i forhold til det præmature og det syge større barn samt støtte og vejlede forældrene deri - at klargøre modtageplads samt være 2. person i modtagersituation - at dokumenterer i sygeplejejournal og i andre relevante papirer i forhold til patienten - at argumentere for og diskutere sygeplejefaglige aspekter i mono- og tværfaglige fora - at arbejder problemløsende, sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende og argumenterer for anvendelse af personaleressourcer i forhold til plejeopgaver under hensyntagen til afsnittets strukturelle rammer, miljømæssige faktorer og økonomiske dispositioner - at opøver overblik over dagens opgaver herunder koordinering og prioritering af sygeplejeopgaver, uddelegering af arbejdsopgaver under hensyntagen til samarbejdspartnerens kompetence samt evne til at bevare overblikket i pressede situationer - at indgive infusionsvæsker som plasma, blod m.m. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Der er ansat en post.doc sygeplejerske ph.d., der arbejder med implementering af NIDCAP i afsnit A5 og A6 til de for tidligt fødte børn. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10

7 I A2 har den specialeansvarlige sygeplejerske undersøgt og skrevet om børns reaktioner på akut indlæggelse. I børneafdelingerne er vi i gang med at udarbejde kliniske retningslinier for måling af højde/vægt samt stikprocedure med brug af EMLA. Der er udarbejdet retningslinier i forhold Ernæringsprojekt til anvendelse af ENFAMIL (proteintilskud) til børn. Der er udarbejdet retningslinie i forhold til brug af sukkervand ved blodprøver og lignende. Der er på afsnit A5 udviklet transportordning, hvilket også influerer på A6. En læge er i gang med at indsamle data til Ph.d-projekt:"32-PDA". Persisterende ductus arteriosus hos børn med GA under 32. Formålet er bl.a. at finde risikomarkører i blod og urin. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje. Derudover anvendes tjeklister, standard-plejeplaner, vækstkurver, samt dokumentationen generelt. I A6 er der hver dag morgen-briefing i forhold til, om der er nogle specielle problemstillinger eller hensyn, der skal tages den enkelte dag. Minimum en gang om ugen afholdes sygeplejekonference, hvor forskellige tematikker, patientforløb eller andet med faglig relevans tages op og diskuteres i forhold til at udvikle sygeplejen i afdelingen og på denne måde også medvirke til at højne det sygeplejefaglige niveau. Hver torsdag afholdes tværfaglig konference. Der arbejdes på udvikling af mere undervisning i afdelingen både i forhold til sygeplejersker og læger for også på denne måde at styrke det faglige samarbejde. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I børneafdeling A er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Sine Herholdt, som har det overordnede ansvar for de uddannelsesmæssige forhold for sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende vil man møde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske enkelte gange i perioden f.eks. i forbindelse med seminar. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder, som den studerende er fast tilknyttet. Den kliniske vejleder har det gennemgående ansvar for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder udarbejder i dialog med den studerende en arbejdsplan, samarbejder med den studerende om udarbejdelse og løbende justering af den individuelle kliniske studieplan. De kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud i Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10

8 afsnittet og vejleder i udarbejdelsen af patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Den kliniske vejleder evaluerer med passende mellemrum og i samarbejde med den studerende uddannelsesforløbet, og de planlægger i fællesskab det videre forløb. Undervejs i forløbet afvikles seminarer sammen med afdeling A s øvrige studerende på samt de dertil knyttede kliniske vejledere. I seminaret deltager desuden underviser fra skolen og i nogle tilfælde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den kliniske vejleder uddelegerer efter behov vejledningsopgaver til andre vejledere i afsnittet. Den studerende vil således være fast tilknyttet daglige vejledere, som har ansvar for afgrænsede vejledningsforløb og -opgaver. Den kliniske undervisning er bygget op om eksemplariske patientforløb. Der ydes dagligt vejledning til den studerende i form af før-, under og eftervejledning, ligesom "Model for kliniske færdigheder" er ved at blive implementeret som en vejledningsmetode i afd. A. Læringsmiljø /Studiemiljø I afsnit A6 er alle sygeplejersker indstillede på og oprigtigt interesserede i at vejlede studerende. Vi har som grundlæggende værdi at møde andre mennesker med interesse og anerkendelse. Det gælder også i mødet med den studerende. Vejledningen tager afsæt i den studerendes tidligere erfaringer samt særlige ønsker og behov. Som uddannelsessted er vi opmærksomme på at lave interessante og lærerige studieforløb, som også kan involvere besøg i samarbejdende afsnit eller behandlingsafdelinger. For at kunne tilrettelægge individuelt meningsfulde undervisningsforløb forventer vi, at den studerende deltager aktivt i planlægningen af forløbene. Der vil igennem modulet ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og kompetencer. Dette indebærer at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til at den studerende løser sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med vejlederen som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Også de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Den studerendes stadigt stigende selvstændighed forventes vist både i forhold til refleksionen over de sygeplejefaglige problemstillinger der er i afsnittet, i udførelsen af relevante sygeplejefaglige opgaver og i en fortløbende planlægning af eget studieforløb. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet. Det kan eksempelvis være ved sygeplejekonferencer, ved tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen. I forbindelse med udarbejdelsen af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter forventes det, at den studerende bidrager med sine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10

9 Vejlednings- og evalueringstilbud Forud for den kliniske undervisning modtager den studerende et velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste samt navne på fast tilknyttede vejledere. Den studerende deltager ved begyndelsen af den kliniske undervisning i central introduktion til Skejby Sygehus, ligesom den studerende vises rundt i børneafdelingerne og eget afsnit ved begyndelsen af perioden. Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes i løbet af de første to uger i fællesskab med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige introducerer til den interne kliniske prøve. Studerende vil dagligt modtage før-, under- og eftervejledning samt ved behov mesterlære enten af den kliniske vejleder eller af kompetente sygeplejersker i afsnittet. I perioder arbejdes der med studieunit som en organisering af de studerendes læring i A6. Der arbejdes i øjeblikket med implementeringen af Model for kliniske færdigheder som et vejledningstilbud. Den studerende tilbydes ugentligt vejlednings- og evalueringssamtaler, der har som sigte at gøre status over den studerendes aktuelle faglige ståsted. På denne baggrund planlægges det videre studieforløb. Den studerende modtager mundtlig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling og sygdomsfortælling samt vejledning til forberedelsen af seminar. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder i A6 Jette. K. Jørgensen er uddannet sygeplejerske i Har haft ca. 1 års erfaring indenfor børneområdet på et centralsygehus. Har siden november 1997 været ansat på A6. Er aktuelt i gang med Sundhedsfaglig Diplomuddannelse indenfor sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Denne forventes fuldført januar Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modulet, skal den studerende dokumentere studieaktivitet under hele undervisningsperioden. Studieaktivitet vises ved at den studerende tager selvstændigt og fortløbende initiativ til planlægge sit Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10

10 studieforløb og dokumenterer denne planlægning i sin individuelle kliniske studieplan. Det forventes ligeledes at den studerende i sin studieplan bagudrettet dokumenterer sygeplejefaglige refleksioner knyttet til udvalgte patientforløb. Det forventes, at den studerende møder forberedt til vejledningssamtaler samt planlægnings - og evalueringssamtaler. Det vil sige, at den studerende selv har gjort status over sit faglige niveau, har gjort sig tanker om det videre forløb og formidler dette mundtligt eller skriftligt til den kliniske vejleder. Studieaktivitet indebærer, at den studerende er aktivt opsøgende i forhold til at studere relevante kliniske problemstillinger i praksis. Dette viser sig blandt andet ved, at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Det er et krav, at den studerende deltager i medstuderendes seminar samt forbereder et oplæg til eget seminar. Det er ligeledes et krav, at den studerende udarbejder minimum et patientforløb, en patientfortælling, et sygdomsforløb samt præsenterer mindst én af disse på en sygeplejekonference i afsnittet. Det er et krav, at den studerende løbende dokumenterer selvvalgt pensum i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10