for HD 2. del i Finansiel Rådgivning ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for HD 2. del i Finansiel Rådgivning ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (Finansial Planning) for HD 2. del i Finansiel Rådgivning ved Aalborg Universitet 5. semester 6. semester 7. semester 8. semester Start Start Start Start Investeringsrådgivning Styring af finansielle virksomheder Ledelses- og organisationsudvikling i finansielle virksomheder Afgangsprojekt Finansielle virksomheders produkter og services Skatteret og Juridisk Metode Projektledelse eller alternativt valgfrit 5 ECTS modul gældende fra og med studiestart på 2. del 1. september 2010 Version 3.0 1

2 HD-studiets faglige forankring er Erhvervsøkonomisk studienævn samt det videnskabelige personale ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) - Uddannelsesbekendtgørelsen og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Eksamensbekendtgørelsen samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Karakterbekendtgørelsen. Det erhvervsøkonomiske studienævn kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i denne studieordning, der alene er fastlagt af Aalborg Universitet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder HD 2.del fra og med 1. september Studieordningen er jf. uddannelsesbekendtgørelsen udarbejdet på baggrund af koordinering i HD-fællesudvalget og de der vedtagne bestemmelser for studieordningens indhold. Efter at Undervisningsministeriet har godkendt fagmodulernes mål og indhold og studieordningsforslaget er behandlet hos censorformandskabet er studieordningen af Det erhvervsøkonomiske studienævn d. 9. juni 2010 indstillet til godkendelse og herefter godkendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 2

3 Indhold 1 Uddannelsens formål og struktur 1.1 uddannelsens formål HD 2. del i Finansiel rådgivning er en uddannelse, der kombinerer teoretiske, metodemæssige og anvendelsesorienterede tilgange til de opgaver som kræves i kundevendte arbejdsfunktioner i finansielle virksomheder. HD-uddannelsen i Finansiel Rådgivning bygger på den forudsætning, at den studerende - ved starten af uddannelsen - på det metodiske og teoretiske plan har viden, færdigheder og kompetencer inden for det erhvervsøkonomiske områdes teori, metode og praktik på et niveau svarende til eller højere end det, der kan opnås ved en gennemført HD 1. dels uddannelse. Formålet med HD 2. del er at give den uddannede viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer den uddannede til selvstændigt at kunne identificere, reflektere over, analysere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger, løse praksisnære og komplekse opgaver samt kunne varetage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område. Endvidere skal den studerende opnå en sådan viden om og forståelse af det erhvervsøkonomiske fagområdes praksis, teori og metode, at han selvstændigt kan identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for sin egen faglige udvikling, For HD linien i Finansiel Rådgivning gælder specifikt, at linien yderligere skal sikre, at den studerende opnår en sådan branche- og forretningsforståelse, at han eller hun som medarbejder i en finansiel virksomhed bliver i stand til bedst muligt at planlægge, organisere, igangsætte og udføre kunderelaterede opgaver under hensyntagen til kunde-, virksomheds- og samfundsinteresser. Slutmålet er, at den studerende skal opnå viden, færdigheder og faglige og personlige kompetencer til bevidst og reflekterende at kunne arbejde dels individuelt dels i samspil med andre med de problemstillinger, som han eller hun kan møde i forbindelse med sit professionelle virke. 1.2 Kvalifikationsbeskrivelse Den studerende skal ved afslutningen af uddannelsen have følgende kvalifikationer: Viden: Den studerende skal opnå en teoretisk og metodemæssig viden om de mest centrale og væsentligste begreber og modeller til brug ved den kundevendte finansielle rådgivning på et sådan niveau, at den studerende kan forstå, reflektere over og vurdere teorier, metoder og praksis i forbindelse med rådgivningen. Færdigheder: Den studerende skal ud fra aktuelle problemstillinger i den finansielle sektor i kombination med rådgivningsmæssige problemstillinger kunne kombinere en anvendelsesorienteret fokusering med relevante teorier og metoder. Den studerende skal selvstændigt kunne identificere relevante finansielle problemstillinger primært for privatkunder og sekundært for mindre virksomheder. Efterfølgende skal den studerende kunne vurdere og foreslå relevante løsningsmodeller til konkrete rådgivningsmæssige problemstillinger. Kompetencer: Den studerende skal skabe sig et sådan overblik over finansielle produkter samt funktionerne i en finansiel virksomhed, at den studerende bliver i stand til gennem en konstruktiv dialog med virksomhedens linje- og Back Office funktioner at sikre en optimal rådgivning. Den studerende skal kvalificeres til at kunne tilvejebringe et professionelt rådgivningsgrundlag inden for finansiering og formueallokering herunder fx investering, pension, boligfinansiering og forsikring. Der lægges vægt på, at den studerende, som medarbejder i en kundevendt funktion, er i stand til at skabe sig et overblik over, hvordan institutionelle, finansieringsmæssige og investe- 3

4 ringsmæssige muligheder og begrænsninger spiller sammen, således at den studerende til brug for sine kundevendte aktiviteter og sin rådgivning kan fremlægge og implementere konkrete finansielle løsningsmodeller og velunderbyggede handlingsforslag. Den studerende skal ved afsluttet uddannelse kunne udvikle sine personlige kompetencer, således at den studerende på filialniveau kan spille en rolle dels for udviklingen af filialens tilbud til kunderne, dels for udviklingen af filialens markedsføring og endelig for filialens organisations- og medarbejderudvikling. Der fokuseres endvidere på den studerendes evne til at identificere egne læringsbehov, at tilegne sig viden, at forstå andres sprog og virkelighedsopfattelse, at forstå virksomheden som forretningsmodel, systematisk at organisere og vurdere mindre projektforløb samt at overskue en virksomheds funktioner og systemer. 1.3 Uddannelsens struktur HD udbydes som åben uddannelse. HD 2. del er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) HD 2. del udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, svarer til bachelorniveau. HD tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler Tilrettelæggelse af uddannelsens fagmoduler Uddannelsen omfatter obligatoriske moduler og valgfrie moduler og et Afgangsprojekt (specialeforløb). Modulerne studeres i den angivne semesterorden. Specialeforløbet forudsætter, at de obligatoriske moduler og yderligere mindst 2 valgfrie moduler på i alt 15 ECTS er bestået. 4

5 Skematisk ser opbygningen således ud: 5. semester 6. semester 7. semester 8. semester Investeringsrådgivning Skatteret og Juridisk Metode Styring af finansielle virksomheder Finansielle virksomheders produkter og services Ledelses- og organisationsudvikling i finansielle virksomheder Projektledelse eller alternativt valgfrit 5 ECTS modul Afgangsprojekt Obligatoriske moduler fastlagt på landsplan. Obligatoriske moduler fastlagt af AAU. Valgfag Uddannelsens danske og engelske titel Den, der har gennemført HD 2. del i finansiel rådgivning, har ret til at anvende betegnelsen HD efterfulgt af specialiseringens betegnelse i en parentes: HD (Finansiel rådgivning) Betegnelsen på engelsk er Graduate Diploma in Business Administration. Specialiseringen angives også her i parentes efter betegnelsen: Graduate Diploma in Business Administration (Finansial Planning). 2 Adgang Følgende uddannelser giver adgang til HD 2. del: 1) HD 1. del. 2) Relevant erhvervsakademiuddannelse (KVU). 3) Relevant videregående voksenuddannelse (VVU). 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr AAU kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ud over at opfylde kravene ovenfor skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende forløb/uddannelse, jf. dog at: Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med adgangsgivende forløb/uddannelser, medregnes ved optagelse i HD 2. del. jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 6. 5

6 3 Indhold og pædagogik m.v. Uddannelsen omfatter: 2 obligatoriske fagmoduler fastlagt på landsplan, svarende til 15 ECTS-point. De obligatoriske moduler konstituerer uddannelsens specialisering og kompetenceområde. 2 obligatoriske fagmoduler fastlagt af Aalborg Universitet, svarende til 15 ECTS-point. 2 Valgfri fagmoduler svarende til 15 ECTS-point inden for uddannelsens kompetenceområde. Afgangsprojekt (specialeforløb), svarende til 15 ECTS-point, der afslutter specialiseringen. Formål for, sammensætning af og forudsætninger i de enkelte fagmoduler fremgår af fagbeskrivelserne i appendix. Undervisningen er tilrettelagt som blended learning, dvs. fjernundervisning via et itkonferencesystem i kombination med tilstedeværelsesundervisning. Opgaver og cases løses dels individuelt og dels i grupper. De fremmødebaserede aktiviteter har form af workshops, studiekredse, gruppearbejde, cases, plenumforelæsninger og øvelser. De virtuelle aktiviteter vil foregå interaktivt med studenterdialog og coaching ved underviserne. Studiet udgør et progressivt forløb, hvor der i undervisningen bygges på det faglige indhold i forudgående moduler. Derfor forudsætter deltagelse i de enkelte moduler, at man har forudsætninger svarende til de forudgående afsluttede aktiviteter. Afgangsprojektet indgår som en del af den afsluttende tværfaglige prøve, som skal sikre, at den studerende har en ajourført og anvendelsesorienteret indsigt i specialets teorier og metoder og i det hele lever op til uddannelsens formål. 3.1 Oversigt over fagtitler, ECTS-point samt semesterplacering og rækkefølge Titel ECTSpoint Rækkefølge (Semesterplacering) Obligatoriske moduler ved AAU Investeringsrådgivning semester Skatteret & juridisk metode 5 5. semester. Obligatoriske moduler på landsplan Styring af finansielle virksomheder 5 6. semester Finansielle virksomheders produkter semester og services Afgangsprojektet semester Valgfrie moduler 1 Ledelses- og organisationsudvikling semester i finansielle virksomheder Projektledelse 5 7. semester Alternativt modul 5 7. semester 1 Valgfrie moduler udbydes efter forudgående undersøgelser og vurdering af efterspørgslen og udbudsmulighederne. Hvilke moduler, der udbydes, bekendtgøres senest ved afslutningen af 6. semester. 6

7 3. 2 Fagbeskrivelser I denne studieordning er fagbeskrivelserne placeret i Appendix. 4 Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. 5 Deltagerbetaling I henhold til reglerne i bekendtgørelsen om åben uddannelse opkræves der betaling. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen i fagene samt højst 2 indstillinger til prøve i de enkelte fag (prøven, der følger efter fagets gennemførelse samt den tilhørende reeksamen). For evt. yderligere eksamensforsøg betales igen for hver eksamensdeltagelse i forbindelse med eksamenstilmeldingen. Refundering af deltagerbetalingen kan ikke finde sted efter starten af undervisningen på det fagmodul man har tilmeldt sig. 6 Enkeltfag Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis adgangskravene er opfyldt. På grund af den faglige progression forventes enkeltfagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de almindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag. 7 Prøver, eksamen og bedømmelse m.v. For prøver, eksamen og bedømmelse m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). 7

8 Obligatoriske moduler 1. Investeringsrådgivning 1) Skriftlig Intern 7-skala 2. Skatteret & juridisk metode Skriftlig Intern 7-skala 7.1 Oversigt Modul Prøveform Censurform Eksamensvægte 10 ECTS 5 ECTS 3. Styring af finansielle virksomheder Mundtlig 2), 3) pba. skriftligt arbejde Ekstern 7-skala 5 ECTS 4. Finansielle virksom-heders Mundtlig 2), 3) produkter og services pba. skriftligt arbejde Ekstern 7-skala 10 ECTS 8. Afgangsprojektet 5) Tværfaglig, mundtlig pba. skriftligt arbejde Valgfrie moduler: 5. Ledelses-og organisationsudvikling i finansielle virksomheder 4) Skriftlig Ekstern 7-skala Ekstern 7-skala 15 ECTS 10 ECTS 6. Projektledelse 4) Skriftlig Intern 7-skala 5 ECTS 7. Valgfrit modul inden for uddannelsens kompetenceområde 4) Som fastlagt i det eller de valgte fag Som fastlagt i det eller de valgte fag 5 eller 10 ECTS 1) For at kunne indstille sig til prøven i modulet Investeringsrådgivning skal to afleveringsopgaver være godkendt (godkendelsesopgaver). 2) For at kunne indstille sig til 6. semester prøverne skal der to afleveringsopgaver være godkendt (godkendelsesopgaver). 3) Prøverne på 6. semester gennemføres i et forløb, hvor der eksamineres på baggrund af et skriftligt arbejde, der omfatter alle semesterets aktiviteter. Der gives en karakter for modulet Finansielle virksomheders produkter og services og modulet Styring af finansielle virksomheder. 4) For at kunne indstille sig til 7. semester prøverne skal der afleveres to godkendelsesopgaver. 5) For at kunne indstille sig til specialeeksaminationen skal studiekredsarbejdet på specialemodulet være godkendt. 7.2 Adgang til prøve Eksamenstilmelding og afmelding Når en studerende er tilmeldt studiet og har betalt for et fagmodul, er den studerende samtidig tilmeldt til den første prøve i modulet. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom. 8

9 Institutionen kan dispensere fra de fastsatte til- og afmeldingsfrister, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Fristen for rettidig afmelding er 3 hverdage før eksamens afholdelse Antal eksamensforsøg Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve eller anden form for bedømmelse. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade indstilling op til 2 gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold Syge og omprøver Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes, eventuelt som sygeprøve. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. En syge- eller omprøve kan ved få tilmeldte konverteres til en 20 minutters mundtlig eksamination Prøveformer For prøver, eksamen og bedømmelse m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve Vurderingskriterier for målopfyldelse Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagmodulets mål således som det fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fagmodul i appendix med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige (acceptable) opfyldelse af fagmodulets mål Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel Fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 9

10 Interne eller eksterne prøver Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af institutionen (eksaminator(er)). Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet Formulerings- og staveevne Ved bedømmelse af afgangsprojektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver Beståede prøver kan ikke tages om Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i reglerne om uddannelsen. På HD skal alle prøver bestås Klager Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til det Samfundsvidenskabelige Fakultet jf. reglerne i kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Aalborg Universitet kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. I henhold til reglerne i kapitel 11 i eksamensbekendtgørelsen kan institutionens afgørelser indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren Beståelseskriterier Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover henholdsvis bedømmelsen bestået eller godkendt. 8 Overgangsregel Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. august

11 Appendix Fagbeskrivelser 11

12 Fagmodulets navn Modul 1: Investeringsrådgivning - 10 ects Er fagmodulet obligatorisk? Ja, institutionsspecifikt. Forudsætninger Formål Indhold (de respektive fag) Viden Færdigheder Kompetencer At adgangsforudsætningerne til HD 2. del er opfyldt. Modulets formål er at sikre en grundig viden om en lang række finansielle aktiver, som baggrund for rådgivning af forskellige kundegrupper. Der tilstræbes en forståelse af risikobegrebet og afkastbegrebet og disses sammenhænge og kobling til prisfastsættelse på finansielle aktiver. Udenlandske finansielle aktiver og valutakursproblemstillinger indgår. I modulet inddrages strategiske overvejelser vedrørende finansiel virksomhed, samt overordnede metodiske/faglige overvejelser. Den studerende skal kunne redegøre for risikobegrebet ved finansielle investeringer. Den studerende skal kunne redegøre for varighedsbegrebet Den studerende skal kunne redegøre for de mest almindelige finansielle aktiver, eksempelvis aktier, obligationer, investeringsbeviser, forsikringsporteføljer Den studerende skal kunne redegøre for de mest udbredte finansielle instrumenter, eksempelvis swaps, futures, optioner og forsikringer Den studerende skal kunne redegøre for forskellige porteføljeteorier for både åbne og båndlagte porteføljer. Den studerende skal ud fra forskellige kriterier kunne perspektivere finansielle institutioners produkt- og kundeunivers. Den studerende skal demonstrere forståelse af låneprocessen. Den studerende skal demonstrere forståelse af de nævnte teorier og metoder og skal kunne reflektere over og vurdere disse teorier og metoders relevans i forbindelse med rådgivningsopgaver. Den studerende skal kunne likviditetsstyre kundeporteføljer. Den studerende skal kunne formidle viden og sammenhænge indenfor modulets fagområde, således at perspektiverne ved et givet valg fremstår klare. Den studerende skal demonstrere overblik over og forståelse af kundevurderingsprocessen og evne til kundevurdering ud fra finansielle kriterier. Den studerende skal kunne vurdere validiteten af udsagn om finansielle aktivers risiko og afkast i forbindelse med rådgivning af forskellige kundegrupper om aktivsammensætning og finansiering. Den studerende skal i kunne deltage i et fagligt samarbejde med fagfæller og specialister i forbindelse med identifikation, analyse og vurdering af investe- 12

13 ringsalternativer. Den studerende skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med at skabe sig et overblik over, hvordan finansielle risici påvirker finansielle beslutninger samt balance- og resultatopgørelse. Pædagogisk form Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver. Eksamensform Skriftlig, intern eksamen med anvendelse af 7-trins skalaen. 13

14 Fagmodulets navn Modul 2: Skatteret og juridisk metode - 5 ects Er fagmodulet obligatorisk? Ja, institutionsspecifikt. Forudsætninger At adgangsforudsætningerne til HD 2. del er opfyldt. Formål Formålet med faget er, at give den studerende en grundlæggende viden om dele af det danske skattesystem. Denne viden kan opdeles i emner, der er helt centrale for forståelsen af det danske skattesystem og emner, der har særlig relevans for ansatte i finansielle virksomheder. De centrale emner er det skatteretlige indkomstbegreb og driftsomkostningsbegreb, mens emnerne med særlig relevans vil være koncentreret om de skatteretlige konsekvenser af forskellige finansielle dispositioner inden for investering og låneoptagelse. Den studerende skal kunne anvende juridisk metode ved vurderingen af de skatteretlige konsekvenser, der knytter sig til forskellige finansielle dispositioner inden for investering og låneoptagelse. Den studerende skal kunne anvende denne viden i forbindelse med sin kunderådgivning i en finansiel virksomhed. Indhold (de respektive fag) Efter en introduktion til fagets metode herunder en beskrivelse af den skatteretlige retskildelære vil undervisningen være koncentreret om udvalgte dele af skatteretten. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på emner, der dels giver den studerende en grundlæggende forståelse for det danske skattesystem, dels giver den viden og de færdigheder og kompetencer, der er af særlig relevans for rådgivning i finansielle virksomheder. Emnerne er: Juridisk metode, herunder den skatteretlige retskildelære Det skatteretlige indkomstbegreb Det skatteretlige driftsomkostningsbegreb Aktieavancebeskatning Ejendomsavancebeskatning Kursgevinstbeskatning Beskatning af renter Beskatning af gaver Selskabsbeskatning, herunder udbyttebeskatning Emnerne, der vedrører, hvad der er skattepligtigt/fradragsberettiget, og hvordan gevinst/tab opgøres, suppleres af en beskrivelse af selve beskatningen for såvel juridiske som fysiske personer. Viden Færdigheder Den studerende skal have viden om juridisk metode og dennes anvendelse i forhold til skatteretlige problemstillinger. det skatteretlige indkomstbegreb og det skatteretlige driftsomkostningsbegreb kapitalgevinstbeskatning og andre emner, der er særligt relevante for rådgivere i den finansielle sektor. Den studerende skal kunne: Identificere skatteretlige problemstillinger inden for de emner, der er undervist i, og redegøre for de regler, der knytter sig hertil. Hermed de- 14

15 monstrerer den studerende sin evne til at identificere fakta og de dertilhørende skatteretlige problemstillinger. Vurdere og løse de stillede opgaver for herigennem at demonstrere: sin forståelse af de emner, der er undervist i, og disses interne sammenhænge sin evne til at anvende bestemmelserne i praksis sin evne til at anvende den erhvervede viden i forhold til konkrete skatteretlige problemstillinger. Anvende juridisk metode ved løsningen af de stillede opgaver. Hermed demonstrerer den studerende sin evne til at udarbejde et svar på en konkret problemstilling ved henvisning til relevante lovbestemmelser, praksis og/eller andre retskilder på området. Kompetencer Den studerende kan identificere og vurdere de skatteretlige problemstillinger, som vedkommende vil møde i forbindelse med sin kunderådgivning i en finansiel virksomhed. Hermed vil den studerende i samarbejde med andre skatteretseksperter kunne yde rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af de dispositioner inden for investering og låneoptagelse, som kunden gennemfører. Pædagogisk form Undervisningen foregår dels som fremmødeundervisning, dels virtuelt. Fremmødeundervisningen udgør i alt 24 timer fordelt over perioden fra medio november til primo januar. I fremmødeundervisningen vil der blive forelæst over de emner, der udgør fagets indhold. Den virtuelle undervisning består i, at de studerende i grupper skal diskutere, vurdere og udarbejde løsningsforslag til en række opgaver, der stilles via internettet. Opgaverne vedrører problemstillinger, der er relevante og aktuelle i forhold til fagets formål og indhold. Sammenhængen mellem fremmødeundervisningen og den virtuelle undervisning sikres ved, at de studerende skal fremlægge resultatet af deres arbejde med de stillede opgaver i undervisningen. Det vil danne udgangspunkt for en dialog i fremmødeundervisningen om de skatteretlige problemstillinger, som opgaverne indeholder. Der undervises på dansk. Eksamensform (Husk at tydeliggøre at det er en individuel eksamination) 4 timers skriftlig intern eksamen 15

16 Fagmodulets navn Modul 3: Styring af finansielle virksomheder - 5 ects Er fagmodulet obligatorisk? Ja Forudsætninger At modul 1 er gennemført.. Formål Indhold Viden og færdigheder Modulets formål er at give den studerende indblik i de regler og bestemmelser, der regulerer de finansielle virksomheder, således at der dels opnås viden om de finansielle virksomheders regnskabsaflæggelse, og dermed også hvorledes de finansielle virksomheders præstationer opgøres, og hvilke risici de har påtaget sig, dels opnås et overblik over og en forståelse af tiltag der kan gøres for at øge præstationerne henholdsvis reducere risici. Reguleringen af den finansielle sektor og mulige styringstiltag gennemgås og problematiseres. Den studerende skal kunne redegøre for lovgivningens krav til pengeinstitutter og skal have kendskab til lovgivningens krav til pensionskasser og forsikringsselskaber. Den studerende skal kunne redegøre for formålet med lovgivningens krav til de finansielle institutioner. Den studerende skal kunne redegøre for solvens- og kapitaldækningsreglerne. Den studerende skal kunne reflektere over de praktiske konsekvenser af lovgivningens krav til de finansielle institutioner samt kapitaldækningsreglernes betydning for de finansielle institutioners handlingsrum. Den studerende skal kunne redegøre for opbygningen af et pengeinstituts balance samt hvilke poster, der indeholder en operationel risiko. Den studerende skal kunne redegøre for sikringsakter ved kaution, pant, håndpant og ejendomsforbehold i relation til forskellige produkttyper og kundegrupper. Den studerende skal endvidere kunne redegøre for den hermed forbundne hensættelsesproblematik. Den studerende skal kunne vurdere en finansiel virksomheds præstationer og risici og skal kunne formidle viden herom til fagfæller og brugere af finansielle ydelser. Kompetencer Den studerende skal kunne indgå i faglig og tværfaglig dialog om styringstiltag i forbindelse med styringen af markeds- og kreditrisici på forskellige organisatoriske niveauer. Den studerende skal kunne vurdere generelle regelændringers betydning for 16

17 Pædagogisk form Eksamensform virksomhedens balance, operationelle risiko samt forretningsmæssige muligheder i forhold til egen kundeportefølje. Den studerende skal ikke blot opnå en forståelse af betydningen af at have opdateret viden og forståelse af det regelværk, som omgiver finansielle virksomheder, men skal også selvstændigt kunne tilegne sig en opdateret branche- og forretningsforståelse. Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver. Mundtlig individuel prøve pba. skriftligt arbejde, ekstern censur med anvendelse af 7-trins skalaen. 17

18 Fagmodulets navn Modul 4: Finansielle virksomheders produkter og services 10 ects Er fagmodulet obligatorisk? Ja. Forudsætninger At modul 1, 2 og 3 er gennemført. Formål Indhold Viden Færdigheder Kompetencer Modulet har til formål at sikre et overblik og en forståelse af den finansielle institutions samspil med små og mellemstore kunder. Det er primært de mere komplekse privatkunder, men også håndværksvirksomheder og mindre virksomheder, der gøres til genstand for overvejelserne. Modulet bygger videre på de foregående moduler, især med hensyn til beskatningsforhold, risikovurderinger og virksomheds- og regnskabsanalyser. I modulet inddrages konsekvenser af den makroøkonomiske og internationale udvikling. I modulet analyseres de forskellige engagementstyper ud fra relevante kriterier, fx ud fra en kundes livscyklus. Der inddrages forskellige opsparingsmodeller især med henblik på pensionsovervejelser. Engagementer omfatter også finansiering af forskellige aktiver, og her kommer især bolig/ejendomsfinansiering og dermed boligøkonomiske problemstillinger i fokus. Den studerende skal kunne redegøre for funktionerne i forskellige funktionsområder i en finansiel virksomhed og disse områders interaktion og placering i en finansiel virksomheds organisation. Den studerende skal kunne redegøre for forskellige forretningsmodeller for finansielle virksomheder, deres omkostningsstruktur, deres risiko samt deres styrings- og ledelsesbehov. Den studerende skal have kendskab til handlemuligheder, når sikringsakter skal bringes i anvendelse. Den studerende skal kunne reflektere over funktionernes, modellernes og handlemulighedernes forudsætninger og praktiske relevans. Den studerende skal kunne analysere behovet for en diversificeret produktportefølje samt kunne relatere dette behov til risikostyringen. Den studerende skal kunne vurdere samt kunne vejlede fagfæller om konsekvenser for pengeinstituttets balance af kundens valg af investeringsalternativer. Den studerende skal kunne vurdere forskellige forretningsmodellers forudsætninger og relevans i forskellige finansielle virksomheder. Den studerende skal kunne vurdere samspillet mellem virksomheden og kunderne ud fra kriterier som fx: Kundetyper - livscyklus Lånekategorier Forskellige aktivtypers finansiering (f.eks. bolig/ejendom) Opsparingsformer (med særlig henblik på pensionsøkonomi). 18

19 Garantier/forpligtelser Pengeinstitutters produktrisici Produktrentabilitet og indtjening i pengeinstitutvirksomhed Operationelle risici ved pengeinstitutvirksomhed Sammenhænge i det danske finansielle system (f.eks. mellem bolig, renter, arbejdsløshed og landets økonomi). Den studerende skal kunne vurdere behovet for forandringsberedskab for forskellige forretningsmodeller. Den studerende skal kunne vurdere et forretningskoncept og dettes alternativer. Den studerende skal i en konkret virksomhed kunne vurdere koordineringsbehovet ud fra behovene for forandring og tilpasning. Den studerende skal selvstændigt kunne indgå i dialog med fagfæller og kunder om konsekvenser og muligheder i forbindelse med valg af investerings- og finansieringsalternativer. Den studerende skal selvstændigt kunne identificere egne læringsbehov og beskrive foranstaltninger til at udfylde disse. Pædagogisk form Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver. Eksamensform Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i et skriftligt arbejde, prøven er med ekstern censur og med anvendelse af 7-trins skalaen. 19

20 Fagmodulets navn Modul 5: Ledelses- og Organisationsudvikling i finansielle virksomheder - 10 ects Er fagmodulet obligatorisk? Nej, valgfrit modul. Forudsætninger Formål Indhold Viden Færdigheder Kompetencer At modul 1, 2, 3 og 4 er gennemført. Med særlig henblik på finansielle virksomheder er modulets formål at præsentere relevante dele af organisations- og ledelsesteorierne på baggrund af de i modulerne investeringsteori, skatteret & juridisk metode, styring af finansielle virksomheder og finansielle virksomheders produkter og services erkendte sammenhænge og udfordringer. Temaer omkring forandringsledelse, beslutningsprocesser, etiske overvejelser og virksomhedskultur inddrages i sammenhæng med relevante dele af organisations- og ledelsesteorierne. Den studerende skal kunne gengive og beskrive de mest almindelige organisations- og ledelsesteorier. Den studerende skal kunne reflektere over teoriernes budskaber og disses relevans for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i de kundeorienterede arbejdsfunktion, Den studerende skal kunne beskrive og analysere en organisations opgaver i forbindelse med beslutningsprocesser, organisationsudvikling og forandringsledelse. Den studerende skal kunne redegøre for strategisk ledelse og HRM som styringsværktøjer samt - ud fra ledelses- og organisationsteori, motivationsteori og HRM - kunne redegøre for de udfordringer, der stilles til en ledelse. Den studerende skal kunne redegøre for behovene for at forankre beslutningsprocesser på forskellige organisatoriske niveauer samt kunne redegøre for operationaliseringsbehovene på forskellige organisatoriske niveauer. Den studerende skal kunne redegøre for og vurdere beslutningsgange ved produktvalg. Den studerende skal kunne redegøre for, analysere og vurdere forskellige organisationsovervejelser ud fra organisationers strukturer, processer og kultur. Herunder skal den studerende kunne redegøre for emner såsom: Kompetenceudvikling og motivationsteori. Strategisk ledelse og HRM som et understøttende strategisk styringsværktøj. Beslutningsopgaver og beslutningsgange ved produktvalg, produktimplementering og medarbejderudvikling. Den studerende skal kunne fungere som medspiller i forbindelse med overvejelser om organisations- og medarbejderudvikling. Den studerende skal kunne formulere og beskrive et nyt produkt i en finansiel 20

21 virksomhed. Den studerende skal kunne reflektere over og vurdere anvendeligheden af forskellige ledelsesredskaber inden for forskellige virksomheds kulturer. Den studerende skal kunne identificere egne læringsbehov og deres afhjælpning i forbindelse med opbygning af et forandringsberedskab og en kompetenceudvikling på decentralt niveau. Pædagogisk form Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver. Eksamensform Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i et skriftligt arbejde, prøven er med ekstern censur og med anvendelse af 7-trins skalaen. 21

22 Fagmodulets navn Modul 6: Projektledelse - 5 ects Er fagmodulet obligatorisk? Nej, valgfrit modul. Forudsætninger Formål Indhold Viden Færdigheder Kompetencer At modul 3, 4 og 5 er gennemført. Da meget arbejde organiseres i projektform er viden om projektarbejdsformen og evne til at organisere et projektarbejde af betydning. Formålet med projektmodulet er at skabe overblik over projektorganiseringsmuligheder samt forståelse af hensigtsmæssigheden af at lægge bestemte opgaver/processer over i en projektramme. Forelæsninger med udgangspunkt i forskellige projektledelsesværktøjer og projektorganiseringsmetoder kombineret med gruppearbejde med udgangspunkt i cases samt arbejde med projektledelsestemaer. Ved fagets afslutning skal den studerende udarbejde et oplæg til en projektlederplan, der kan dokumentere en anvendelsesorienteret forståelse af et konkret projekt. Den studerende skal kunne redegøre for de overordnede principper for projektarbejde. Den studerende skal kunne redegøre dels for forskellige modeller til styring af projekter, dels for forskellige måder at organisere projektgrupper, og endelig for hvilke mål et arbejdsdirektiv til projektledelsen skal fremme. Den studerende skal kunne skelne mellem projektmål og projektprincipper samt kunne redegøre for og reflektere over projektprioriteringsopgaver samt principper for og indhold i projektstyring og projektledelse. Den studerende skal kunne identificere et projekts risici og kunne redegøre for muligheder for at minimere disse. Den studerende skal kunne identificere et implementeringsprojekt fra egen organisation samt kunne redegøre for projektets mål, midler og arbejdsform. Den studerende skal kunne opstille en projektplan for implementering af et nyt eller ændret produkt (i egen virksomhed). Den studerende skal herunder kunne vurdere projektets opbygning og prioritering, fremkomme med vurderinger af redskaber til efterkontrol og opfølgning, redegøre for hvilke dele af virksomheden, der skal inddrages ved implementeringen, samt hvilke medarbejderkompetencer der skal forstærkes eller udvikles. Den studerende skal demonstrere evne til at fungere som projektleder på et mindre projekt. Pædagogisk form Forelæsninger, øvelser, cases og casediskussioner. Eksamensform Skriftlig intern eksamen med anvendelse af 7-trins skalaen. 22

23 Fagmodulets navn Alternativ til modul 6: Fag fra tilgrænsende fagområde 5 ects. Er fagmodulet obligatorisk? Nej, valgfag. Forudsætninger At studielederen godkender faget fra det tilgrænsende fagområde til erstatning for et 5 ects valgfag i et samlet HD-forløb og vurderer, at den studerende har forudsætninger for at kunne følge fagmodulet. Udover fag i umiddelbart tilgrænsende fagområder kan AAU ifølge bekendtgørelsens 8, stk. 3 godkende, at studiets 2. del kan omfatte et valgfrit fagmodul uden for bekendtgørelsens faglige område, når uddannelsens overordnede formål er opfyldt. Formål Perspektivering og/eller fordybelse. Indhold Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde. Viden Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde. Færdigheder Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde. Kompetencer Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde. Pædagogisk form Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde. Eksamensform Som fastlagt i det valgte fag. 23

24 Fagmodulets navn Modul 8: Afgangsprojekt - 15 ects Er fagmodulet obligatorisk? Ja. Forudsætninger Formål Indhold Viden Færdigheder Kompetencer At den studerende har bestået studiets obligatoriske moduler og mindst 15 ects valgfrie moduler. Formålet er at sikre, at den studerende får en anvendelsesorienteret tilgang til udarbejdelse af sit Afgangsprojekt. Endvidere at den studerende skærper evnen til at opstille en projektplan, evnen til kritisk at vurdere projektets opbygning og prioritering samt evnen til nøgternt at efterkontrollere og følge op på det udarbejdede. Afgangsprojektet omfatter et specialemodul og det efterfølgende projekt På specialemodulet arbejdes der i studiekredse. Projektet udarbejdes som hovedregel individuelt. Til udarbejdelse af projektet gives ca. 10 uger. Den studerende skal demonstrere viden om regler, begreber, modeller og metoder, således at disse kan gengives på opfordring. Den studerende skal kunne anvende regler, begreber, modeller og metoder på relevante problemer og opgaver, således at evnen til at analysere, udlede, afveje og bedømme handlingsalternativer fremgår. Ved opponering skal den studerende demonstrere evne til kritisk at analysere og reflektere over et andet projektarbejde og fremkomme med overvejelser om mulige forbedringer samt alternativ metode- og teorianvendelse. Den studerende skal demonstrere evne til at lede en meningsdannende dialog. Den studerende skal demonstrere at reglers, begrebers, modellers og metoders indhold, mening, forudsætning og tilblivelsesproces er opfattet. Herunder skal den studerende kunne forholde sig kritisk til redskabers og metoders relevans og udsagnskraft. Ved forsvar skal den studerende kunne argumentere for den anvendte metodik, empiri og teori. Den studerende skal demonstrere evner til problemidentifikation, analyse og problemløsning gennem anvendelse af det gennem studiet tillærte begrebs-, teori- og modelapparat ved eksemplifikationer, fortolkninger og konstruktion af forretningsmæssige løsningsforslag. I Afgangsprojektet skal den studerende vise evne til selvstændigt at beskrive, analysere og bearbejde en kompleks forretningsmæssig problemstilling for en finansiel virksomhed samt kunne drage selvstændige konklusioner på baggrund heraf. Ved den tværfaglige eksamination skal den studerende demonstrere, at han/hun selvstændigt kan kombinere uddannelsens teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og formidle sammenhænge på et sikkert metodisk grundlag. 24

25 Pædagogisk form Deltagelse i studiekredsarbejde, personlig vejledning og udarbejdelse af projektet. Eksamensform Tværfaglig, individuel, mundtlig eksamination med udgangspunkt i projektet, ekstern censur med anvendelse af 7-trins skalaen. 25

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning 2010 Kolding og Slagelse 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management)

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse Graduate Diploma in Business Administration (organization and management) HD 2. del Organisation og ledelse - HD(O) ved Aalborg Universitet 5. semester

Læs mere

Supplerende studieordning for HD 2. del Finansiel Rådgivning Faglinjen Ledelse og Projektledelse. (6-7-8 semester 2009-10)

Supplerende studieordning for HD 2. del Finansiel Rådgivning Faglinjen Ledelse og Projektledelse. (6-7-8 semester 2009-10) Supplerende studieordning for HD 2. del Finansiel Rådgivning Faglinjen Ledelse og Projektledelse 2008 (6-7-8 semester 2009-10) Graduate Diploma in Business Administration (Financial Planning) Copenhagen

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse 2010 Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2010 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskabsvæsen og Økonomistyring Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse (HD) Graduate Diploma in Business Administration (Regnskab & økonomistyring)

Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse (HD) Graduate Diploma in Business Administration (Regnskab & økonomistyring) Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse (HD) Graduate Diploma in Business Administration (Regnskab & økonomistyring) HD 2. del Regnskab & økonomistyring - HD(R) ved Aalborg Universitet

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION. med justeringer 2006

STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION. med justeringer 2006 1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 med justeringer 2006 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog.

Ledelse, kommunikation og organisation. Nej, det er et valgfag. Undervisningssprog Dele af litteraturen kan være på engelsk eller nordiske sprog. AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Udbydende udd.retning samt kursuskode Ledelse, kommunikation og organisation Diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen er en 2-årig

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og Sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.

Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Bek. 620 af 22/06/2005 Bekendtgørelse om

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier BEK nr 1231 af 21/11/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2014/000549 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse

Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse Studieordning 2011 HD 2. del i Organisation og Ledelse I henhold til 11 stk. 2 4 og 17, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse og 4, stk. 1 3,

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier

Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Masteruddannelse ved Center for Afrikastudier Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet 2009- retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 15. december 2000 om fleksible forløb inden for videregående

Læs mere

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn 2011 maskinmester Studieordning STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser.

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for diplomuddannelsen i designledelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2015 Indhold Indledning Kapitel 1 Adgangskrav

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen

Bekendtgørelse om socialrådgiveruddannelsen Page 1 of 5 BEK nr 536 af 28/06/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 09-07-2002 Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Uddannelsens formål

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring 2014 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil

Eksamensvejledning. for. Brødbager, brødbager m/profil Eksamensvejledning for Brødbager, brødbager m/profil Denne vejledning er til brug ved afsluttende eksamen for elever der har valgt uddannelsen som brødbager eller brødbager med profil. 12. februar 2009

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Lovtidende A. Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner Lovtidende A Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner I medfør af 1, stk. 1 og 4, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser,

Læs mere

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere