HISTORIEKORREKTIONER
|
|
- Lone Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: Anders Schunk Pedersen Studienummer
2 Indledning En roman, der fungerer inden for historien, er samtidig uden for den og korrigerer, opklarer, finder mønstre, balancer og symmetrier. Den slags balancer som vi ikke finder i det virkelige liv. Don DeLillo (Henriksen 2010) Skønlitteraturen er identitetsskabende! Det er hvad formålet for folkeskolens største litteraturfag dansk udlægger i. Det handler om sprogets rolle i litteraturen, som er afgørende for udviklingen af den kulturelle og personlige identitet. Det er svært at have en fælles identitet der centrerer sig omkring matematik og fysik, men man kan have en fælles identitet, der centrer sig omkring historie og sprog. Tanken om at kombinere litteratur og historie er klassisk. Igennem fortællingerne kan vi som mennesker og nation være fælles om en række begivenheder, som vi knytter os til. Vi kan sige, at det her er vores litteratur og det her er vores historie. I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, hvor skønlitteraturen fungerer i en historiefaglig kontekst og historien i en litterær kontekst. Dette uden at danskfaget kvæler historiefaget og uden, at de historiske fakta kvæler den litterære oplevelse. Idéen er, at skønlitteraturen skal bruges kvalitativt i samspil med det historiefaglige for at styrke elevernes historiske bevidsthed. Det er også, hvad ovenstående, indledende citat henviser til. Den amerikanske forfatter Don DeLillo påpeger, hvordan romankunsten kan medvirke til at udfylde huller i virkeligheden, som vi ellers har svært ved at få udfyldt. Altså, det at skabe en forståelse af omverden. Det lægges ud som, at romanen kan bruges til at korrigere vores opfattelse af virkeligheden. Heraf også denne opgaves titel. Og hvad er det så for korrektioner, skønlitteraturen kan foretage? Jeg har i denne opgave valgt at undersøge USA s forhold til egen identitet, ved kort at tage udgangspunkt i tiden efter amerikanernes brud med England og perspektivere det globalt til en generel forståelse af historisk sammenhæng. I den diskussion vil jeg inddrage argumenter for at inddrage skønlitteratur i historieundervisningen. Argumenterne knytter sig til kravet om historiebevidsthed. Min indgangsvinkel lyder: Jeg vil undersøge hvordan tidlig amerikansk litteratur og litteratur generelt portrætterer tiders historieforståelse og hvordan inddragelse af skønlitteratur i historieundervisningen kan styrke elevernes historiske bevidsthed. 2
3 Den første amerikanske nationalisme Da amerikanerne skulle slå sig selv fast som folk i tiden efter uafhængigheden fra England, skete det blandt andet igennem en forandring i sproget. Der fandt en løsrivelse sted, der medførte store brud med den oprindelige grammatik. I Herman Melvilles ( ) roman Moby-Dick fra 1851 er det sprog, der tales på hvalfangerskuden fra New England, præget af denne forandring (Bjøl 2005: 159). Sproget har forandret sig i retning af det amerikanske. Men det var ikke kun igennem forandringer i sproget, at amerikanerne forsøgte at markere en løsrivelse fra England. Også indholdet i litteraturen skiftede voldsomt karakter fra den litteratur, der var kendt fra Europa. Forfatteren Henry David Thoreau ( ) var en af de første amerikanere, der skrev ægte amerikansk litteratur. Thoreaus bog Walden eller livet i skoven fra 1854 handler om forfatterens eksil i en lille selvbygget hytte ved søen Walden i de nordamerikanske skove. Bogen beskriver Amerikas store, vilde natur fortalt af en amerikaner. Det er en tid hvor the great frontier bliver udforsket og beskrevet, og beskrivelsen af de store vidder ligger så langt fra den natur, de engelske og europæiske naturdigtere beskæftiger sig med på samme tid (Henriksen 2010: 45 ff.). Dermed markeres der en afgørende forskel mellem de to lande. Det er den europæiske romantisme, amerikanerne svarer igen på. Hvor den engelske romantisme handlede om kærligheden, lys og skønhed, handler den amerikanske adoption, den amerikanske romantisme, om død, mørke og virilitet (Jensen 1992.: 333 ff.). Walden eller livet i skoven er blevet en klassiker i amerikansk litteratur og det skyldes den nationale selvforståelse, der er blevet bygget op om manden i bjælkehytten, der er selvforsynende med mad og klarer sig selv. Det er en fortælling, der talte til de emigranter, der kom fra Europa for at starte et nyt liv i Amerika (Bjøl 2005: 169 f.). At forstå sig selv igennem litteraturen Historiefaget har som job at skabe sammenhæng i en tid. Det er historiefaget, der kan forklare, hvordan antallet af amerikanske stater voksede i den første halvdel af 1800tallet, mens skønlitteraturen kan videregive nogle af de personlige beretninger emigranterne havde med sig. Samtidig er det også i skønlitteraturen, at vi kan aflæse, hvad der betød noget i en tid. Når en bog som Walden bliver populær, skyldes det et behov for den slags litteratur. En litteratur, der fortæller om helt andre værdier, end dem der var i England. Sådan har samtidslitteraturen altid været afslørende for tiders inderste tanker. 3
4 Samtidsromanen Den danske forfatter Leif Davidsen blev for nyligt spurgt, hvorfor der endnu ikke er skrevet en stor samtidsroman om de danske soldaters strabadser i Afghanistan og Irak. Til det svarede Davidsen, at der for tiden ikke eksisterer en ordentlig dansk forfatter, som også er soldat ii. Den type krigslitteratur som Davidsen bliver spurgt ind til har ellers før vist sig at være afgørende for forståelsen af en krig. Erik Maria Remarque skrev i 1928 bogen: Intet nyt fra Vestfronten, der beskriver tyske soldaters rædselsvækkende liv i skyttegravene under første verdenskrig. Det er et klassisk eksempel på en samtidsroman med stor effekt i samfundet. Her gik det op for mange, hvor forfærdelig krig var. Op til første verdenskrig var krig stadig populær ikke mindst på grund af den nationalisme der opblomstrede i 1800talet (Skovmand 2003: 282). Men da historierne kom frem om industrialiseret krigsførelse hvor kampene foregik med maskingevær og gas frem for på hesteryg og med sabel forsvandt idyllen omkring soldaterlivet. Skønlitteraturen og historien Skønlitteraturen kan være ligeglad med hvorfor 1. verdenskrig startede og hvorfor der var en teknologisk udvikling, der gjorde, at første verdenskrig blev anderledes end foregående krige det er historiefagets opgave at forklare det. Men skønlitteraturen kan skabe stemning og ubehag igennem sin æstetik.. Litteraturen bidrager med en indlevelse og en personalisering fyldt med empati og indføling, og det har historiefaget måske brug for. Uden, kunne man påstå, at historien blot bliver en opremsning af fænomener. I bedste fald en slags naturfag hvor man bare skal huske nogle ligninger. Og det er svært at huske ting udenad hvis man ikke har en følelsesmæssig tilknytning til det. Derfor taler Fælles Mål for historie også om inddragelse af fiktive virkemidler. Der står: Det er en god ide at anvende fiktionsprægede materialer, der kan åbne for indsigt i fortiden.. (Fælles mål 2009: 45). Man må dog være opmærksom på at de fiktionsprægede materialer som skønlitteraturen, kan skygge for bagvedliggende fakta. Det er måske en fare. Ens billede af en tid kan blive farvet af den læseoplevelse man har. Men stadig opfordrer Fælles Mål til brugen af fiktionen, så længe det er med det mål at skabe fokus på en tid og i sidste ende få en større forståelse for sammenhænge (ibid.). 4
5 Historiebevidsthed Fælles Måls opfordring til brug af fiktionsprægede materialer, kan bunde i tanken om historiebevidsthed. Formål for faget historie påpeger i stk. 3 at: undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte (ibid.: 3). Thomas Binderup taler om hvordan inddragelse af romanen i undervisningen kan være med til åbne op for fantasien og styrke engagementet og peger på, at fortællingen kan være med til stimulere elevernes historiebevidsthed (Binderup 2007: 63). Det er også den historiske fortællingen Bernard Eric Jensen påpeger som brugbar, når eleverne skal forstå sammenhænge. Han skriver: Hvis de (eleverne) skal blive gode til at videregive og skabe historiske fortællinger, må de lære at forstå og fremstille menneskers liv som konkrete og specifikke forløb i tid og rum (Jensen 1996: 15. Min parentes). I arbejdet med at forstå sammenhæng i tider kan eleven udvikle scenariekompetence, som er evnen til at forestille sig, hvad der videre vil ske eller med Jensens ord: evnen til at opstille, gennemspille og vurdere sociokulturelle scenarier (ibid.: 8). Den evne har også danskfaglige teoretikere der beskæftiger sig med læsning af skønlitteratur taget til sig. I bogen Kompetencer i dansk fra 2009 pointeres at litteraturen kan være med til at udvikle elevernes scenariekompetence, da eleverne er nødt til at gå i dialog med en tekst for at forstå den (Lorentzen 2009). Der kan eksempelvis spørges: Hvorfor vælger personen i bogen at flytte ud i en skov? Afslutning med et kig på den historiske roman Skønlitteratur har flere funktioner i skolen. Danskfaget bruger blandt andet skønlitteraturen til en undersøgelse af det æstetiske samt en træning af elevernes hermeneutiske kompetence. Det kan handle om sprog, og det kan handle om genre. Men meget sjældent kommer det til at handle om en historiefortolkning. De senere år har der inden for danskfaget været en diskussion om forholdet mellem at undervise i og med litteratur. At undervise i er blevet ensbetydende med at gå ind i litteraturen på dens egne præmisser, mens at undervise med litteratur er blevet et udtryk for at bruge litteraturen som middel til at tale om noget andet end litteraturen selv (Skyggebjerg 2008). Det er det man gør i historie! 5
6 I Jens Aage Poulsens undervisningsmateriale Hit med historien opridses nogle fokuspunkter i en model, man som læser skal holde øje med, når man læser en roman med historiske briller. Modellen fokuserer på handlingens tid, samfundets opbygning, menneskers levevilkår, tanker og bevidsthed samt temaer som kønsroller og magt, og opmærksomheden rettes mod forskelle og ligheder mellem fortid og nutid (Poulsen 2005). Modellen fokuserer ikke meget på, at det er fiktion eleverne læser, men udover det, er modellens punkter med til at sætte fokus på en historiebevidsthed hos eleverne. Historiske romaner er skrevet i en tid, der ligger senere end romanens handling. Der er altså tale om en forfatter, der ser tilbage på en tid eller undersøge en tid ud fra historisk fakta. På den måde kommer den historiske roman til at minde en smule om faglitteratur. Begge dele af litteraturen undersøger fortiden. Med inddragelse af den historiske roman i historieundervisningen kan forskellene på disse forpligtelser med rette diskuteres. Det kan ske med et fokus på fortælleperspektiv og virkemidler. Historiske romaner kan stå tilbage som interessante nedfald i opfattelsen af en given tid. Det er som DeLillo skriver i opgavens indledende citat korrektioner til virkeligheden. Det er igennem romanen vi kan opleve en tolkning af en tid eller en kommentar til et samfund. Det vil være krævende at læse hele romaner med eleverne i historieundervisningen. Men uddrag eller små noveller vil sagtens kunne være udgangspunkt for undervisningen og være med til at gøre historieundervisningen til mere en tørre tal. Ellers kan de historiske romaner anbefales til frilæsning i hjemmet. Noter i I danskfagets Fælles Mål: formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. ii Leif Davidsen bliver interviewet i radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Dato Kilder Binderup, Thomas (2007): Historiebevidsthed i det moderne. Fortolkning, oplevelse og forventning. KvaN Bjøl, Erling (2005): USA s historie. Gyldendal Fælles Mål, dansk. Faghæfte. Undervisningsministeriet 6
7 Fælles Mål Historie. Faghæfte 4. Undervisningsministeriet Henriksen, Michael Bach og Tonny Vorm (red.) (2010): Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA s litteratur. Forlaget Bahnhof Jensen, Bo Green (1992): Ind i det amerikanske. En bog om amerikansk kultur. Borgen Jensen, Bernard Eric (1996): Historie bevidsthed og historie hvad er det? i Historieskabte såvel som historieskabende. Lorentzen, Rasmus Fink (2009): Kompetencer i mødet med det fiktive i Jeppe Bundsgaard (red.): Kompetencer i dansk. Gyldendal Poulsen, Jens Aage (2005): Hit med historien! Ressourcebog til 7. klasse. Gyldendal Skovmand, Svend (2003): Politikens verdenshistorie. Politikens forlag Skyggebjerg, Anne Karlskov (2008): Den historiske roman for børn. Teori, udvikling og analyse. Dansklærerforeningens forlag Skønlitteratur på P1. 7
Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mereTitel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår
Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret
Læs mereUndervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet
Undervisningsmateriale til Hver morgen kryber jeg op fra havet Introduktion til bogen Hver morgen kryber jeg op fra havet af Frøydis Sollid Simonsen (født 1986) er en poetisk og fængende kærlighedshistorie
Læs mereKompetenceudvikling i mødet med det fiktive. Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip.
Kompetenceudvikling i mødet med det fiktive Rasmus Fink Lorentzen lektor, ph.d.-stip. ralo@via.dk Program Teori Baggrund for kompetencetilgangen De seks kompetencer Synet på litteratur Didaktik Eksempler
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereTræningsprojekt + træningsplanlægning, motivation ing og fysisk træning/ crossfit. Fysiologi. Markedsudvælgelse / Kabongo analyse
Studieretningsfag Idræt B Fodbold + Aerob og anaerob træning Fodbold + Aerob og anaerob træning Træningsprojekt + træningsplanlægning, motivation ing og fysisk træning/ crossfit. Fysiologi Træningsprojekt
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereÅrsplan for 3.klasse i dansk
Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereÅrsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold
Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd
Læs mereEmne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret)
STUDIEPLAN ENGELSK: 10. klasse (2 ugentlige timer = 51,75 timer) Emne og omfang: Steiner-HF Kompetencer og læringsmål: Grammatik og tale øves (løbende igennem hele skoleåret) Løbende og efter behov dykkes
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereDer var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort
Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereÅRSPLAN FOR 8. KLASSE
Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereCrowning New York - World Trade Center
Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery
Læs mereÅRSPLAN FOR 6. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod
Læs mereDansk årsplan 5. klasse
Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt
Læs mereÅrsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMål for forløb Skovhugger for en dag
Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereÅrsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ
Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereDansk 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Tekstens 33 byggesten 34 Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 20 Fortolkning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Læringsmål Noter til forløb Opgavesæt
Læs mereÅrsplan for 8. A klasse i Dansk 2018/2019
Årsplan for 8. A klasse i Dansk 2018/2019 Overordnet er formålet med danskundervisningen at styrke elevernes bevidsthed og indsigt i sproget, og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Undervisningen
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereÅrsplan for dansk i 6.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e hi
Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereÅrsplaner i historie i 5. klasse
Årsplaner i historie i 5. klasse Årsplan for historie i 5. klasse 2014/2015 Formål Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og
Læs merePeriode Emne Beskrivelse Mål
Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde
Læs mereDet fælles og det danskfaglige
Ph.d. bodilnsti@gmail.com forene flere hensyn } Det, eleverne skal bruge i livet uden for skolen som privatpersoner, borgere, i job og uddannelse } Det, der passer til prøverne } Det, der passer til det
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereLærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN
Lærerguide til JAGTEN PÅ LYKKEN Kære lærer Temaet for hjemmesiden www.rejsentilamerika.dk er den danske udvandring til Amerika. En særlig periode i dansk historie, hvor mere end 300.000 danskere valgte
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereKig på forsidebilledet og titlen. Hvad tænker du om romanen og hvad tror du fortællingen kan handle om.
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Familierelationer, ensomhed Dansk 4.-5. klasse Data om læremidlet: Forfatter: Bjarne Reuter Forlag: Gyldendal, 2016 Faglig relevans/kompetenceområder Litteraturundervisning
Læs mereFagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten
Fagligt fokus i det nye idéhistorie B (2017) FIP-kursus, 11. maj 2017, IBC Kolding V/Fagkonsulenten Sammenhænge mellem regelgrundlaget for faget: Læreplanen: Lovgrundlag: Det, som man SKAL gøre. Revideres
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs mereFørlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering
Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereBesættelsen Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 218 Meloni Forfatter: Anni List Kjærby Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP: Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni Havnegade 1F 5 Odense C www.meloni.dk
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereÅrsplan for 4. klasse (dansk)
Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad
Læs mereSara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,
Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne
Læs mereDansk 9. klasse årsplan 2019/2020
Måned Uge nr. Forløb August 33 Tekstens 34 byggesten 35 Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 20 Fortolkning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse September 36 Langt hjemmefra 21
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og
Læs mereUndervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereFormidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.
Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereÅrsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA
Årsplan dansk 7. og 8. klasse 2018/19 LHA Kompetencemål: Læsning Fremstilling Efter 7.klasse Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven kan udtrykke
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereDansk 2017/ kl.
Dansk 2017/2018 7.kl. ( med forbehold for ændringer!...) Uge 32-33 Præsentation af dig (Udsmykning i klassen) Stilen om dig 33-36 Soldater græder ikke Arbejde med opgaver på Uge 37-41 Uge 39: Emneuge Uge
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereKompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Læs mereModernisme og realisme i 1900-tallet. Sport i litteraturen
Studieretningsfag Obligatoriske fag Dansk A Det moderne gennembrud Værklæsning Det moderne gennembrud Modernisme og realisme i 1900- tallet Modernisme og realisme i 1900-tallet Sport i litteraturen Sport
Læs mereLærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019)
Undervisningsbeskrivelse Termin August 2017-juni 2020 Institution Uddannelse Fag og niveau Det Blå Gymnasium, Tønder HHX Historie B Lærer(e) Kirsti Dana Jakobsen (2018). Lars Løbner Hansen (2019) Hold
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereStudieplan for 3. b 2010/2011
Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2018 Skive-
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereVIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling
VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem
Læs mereWorkshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb Jens Aage Poulsen
Workshop 5: Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger Konference: Ømtålelig historieundervisning. 8. feb. 2017 Jens Aage Poulsen http://turl.no/17hl Kontroversielle emner skal omgås med omtanke
Læs mere