HISTORIEKORREKTIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HISTORIEKORREKTIONER"

Transkript

1 HISTORIEKORREKTIONER Om skønlitteratur i historieundervisningen Læreruddannelsen i Århus Foråret 2011 Historie Tegn: Anders Schunk Pedersen Studienummer

2 Indledning En roman, der fungerer inden for historien, er samtidig uden for den og korrigerer, opklarer, finder mønstre, balancer og symmetrier. Den slags balancer som vi ikke finder i det virkelige liv. Don DeLillo (Henriksen 2010) Skønlitteraturen er identitetsskabende! Det er hvad formålet for folkeskolens største litteraturfag dansk udlægger i. Det handler om sprogets rolle i litteraturen, som er afgørende for udviklingen af den kulturelle og personlige identitet. Det er svært at have en fælles identitet der centrerer sig omkring matematik og fysik, men man kan have en fælles identitet, der centrer sig omkring historie og sprog. Tanken om at kombinere litteratur og historie er klassisk. Igennem fortællingerne kan vi som mennesker og nation være fælles om en række begivenheder, som vi knytter os til. Vi kan sige, at det her er vores litteratur og det her er vores historie. I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, hvor skønlitteraturen fungerer i en historiefaglig kontekst og historien i en litterær kontekst. Dette uden at danskfaget kvæler historiefaget og uden, at de historiske fakta kvæler den litterære oplevelse. Idéen er, at skønlitteraturen skal bruges kvalitativt i samspil med det historiefaglige for at styrke elevernes historiske bevidsthed. Det er også, hvad ovenstående, indledende citat henviser til. Den amerikanske forfatter Don DeLillo påpeger, hvordan romankunsten kan medvirke til at udfylde huller i virkeligheden, som vi ellers har svært ved at få udfyldt. Altså, det at skabe en forståelse af omverden. Det lægges ud som, at romanen kan bruges til at korrigere vores opfattelse af virkeligheden. Heraf også denne opgaves titel. Og hvad er det så for korrektioner, skønlitteraturen kan foretage? Jeg har i denne opgave valgt at undersøge USA s forhold til egen identitet, ved kort at tage udgangspunkt i tiden efter amerikanernes brud med England og perspektivere det globalt til en generel forståelse af historisk sammenhæng. I den diskussion vil jeg inddrage argumenter for at inddrage skønlitteratur i historieundervisningen. Argumenterne knytter sig til kravet om historiebevidsthed. Min indgangsvinkel lyder: Jeg vil undersøge hvordan tidlig amerikansk litteratur og litteratur generelt portrætterer tiders historieforståelse og hvordan inddragelse af skønlitteratur i historieundervisningen kan styrke elevernes historiske bevidsthed. 2

3 Den første amerikanske nationalisme Da amerikanerne skulle slå sig selv fast som folk i tiden efter uafhængigheden fra England, skete det blandt andet igennem en forandring i sproget. Der fandt en løsrivelse sted, der medførte store brud med den oprindelige grammatik. I Herman Melvilles ( ) roman Moby-Dick fra 1851 er det sprog, der tales på hvalfangerskuden fra New England, præget af denne forandring (Bjøl 2005: 159). Sproget har forandret sig i retning af det amerikanske. Men det var ikke kun igennem forandringer i sproget, at amerikanerne forsøgte at markere en løsrivelse fra England. Også indholdet i litteraturen skiftede voldsomt karakter fra den litteratur, der var kendt fra Europa. Forfatteren Henry David Thoreau ( ) var en af de første amerikanere, der skrev ægte amerikansk litteratur. Thoreaus bog Walden eller livet i skoven fra 1854 handler om forfatterens eksil i en lille selvbygget hytte ved søen Walden i de nordamerikanske skove. Bogen beskriver Amerikas store, vilde natur fortalt af en amerikaner. Det er en tid hvor the great frontier bliver udforsket og beskrevet, og beskrivelsen af de store vidder ligger så langt fra den natur, de engelske og europæiske naturdigtere beskæftiger sig med på samme tid (Henriksen 2010: 45 ff.). Dermed markeres der en afgørende forskel mellem de to lande. Det er den europæiske romantisme, amerikanerne svarer igen på. Hvor den engelske romantisme handlede om kærligheden, lys og skønhed, handler den amerikanske adoption, den amerikanske romantisme, om død, mørke og virilitet (Jensen 1992.: 333 ff.). Walden eller livet i skoven er blevet en klassiker i amerikansk litteratur og det skyldes den nationale selvforståelse, der er blevet bygget op om manden i bjælkehytten, der er selvforsynende med mad og klarer sig selv. Det er en fortælling, der talte til de emigranter, der kom fra Europa for at starte et nyt liv i Amerika (Bjøl 2005: 169 f.). At forstå sig selv igennem litteraturen Historiefaget har som job at skabe sammenhæng i en tid. Det er historiefaget, der kan forklare, hvordan antallet af amerikanske stater voksede i den første halvdel af 1800tallet, mens skønlitteraturen kan videregive nogle af de personlige beretninger emigranterne havde med sig. Samtidig er det også i skønlitteraturen, at vi kan aflæse, hvad der betød noget i en tid. Når en bog som Walden bliver populær, skyldes det et behov for den slags litteratur. En litteratur, der fortæller om helt andre værdier, end dem der var i England. Sådan har samtidslitteraturen altid været afslørende for tiders inderste tanker. 3

4 Samtidsromanen Den danske forfatter Leif Davidsen blev for nyligt spurgt, hvorfor der endnu ikke er skrevet en stor samtidsroman om de danske soldaters strabadser i Afghanistan og Irak. Til det svarede Davidsen, at der for tiden ikke eksisterer en ordentlig dansk forfatter, som også er soldat ii. Den type krigslitteratur som Davidsen bliver spurgt ind til har ellers før vist sig at være afgørende for forståelsen af en krig. Erik Maria Remarque skrev i 1928 bogen: Intet nyt fra Vestfronten, der beskriver tyske soldaters rædselsvækkende liv i skyttegravene under første verdenskrig. Det er et klassisk eksempel på en samtidsroman med stor effekt i samfundet. Her gik det op for mange, hvor forfærdelig krig var. Op til første verdenskrig var krig stadig populær ikke mindst på grund af den nationalisme der opblomstrede i 1800talet (Skovmand 2003: 282). Men da historierne kom frem om industrialiseret krigsførelse hvor kampene foregik med maskingevær og gas frem for på hesteryg og med sabel forsvandt idyllen omkring soldaterlivet. Skønlitteraturen og historien Skønlitteraturen kan være ligeglad med hvorfor 1. verdenskrig startede og hvorfor der var en teknologisk udvikling, der gjorde, at første verdenskrig blev anderledes end foregående krige det er historiefagets opgave at forklare det. Men skønlitteraturen kan skabe stemning og ubehag igennem sin æstetik.. Litteraturen bidrager med en indlevelse og en personalisering fyldt med empati og indføling, og det har historiefaget måske brug for. Uden, kunne man påstå, at historien blot bliver en opremsning af fænomener. I bedste fald en slags naturfag hvor man bare skal huske nogle ligninger. Og det er svært at huske ting udenad hvis man ikke har en følelsesmæssig tilknytning til det. Derfor taler Fælles Mål for historie også om inddragelse af fiktive virkemidler. Der står: Det er en god ide at anvende fiktionsprægede materialer, der kan åbne for indsigt i fortiden.. (Fælles mål 2009: 45). Man må dog være opmærksom på at de fiktionsprægede materialer som skønlitteraturen, kan skygge for bagvedliggende fakta. Det er måske en fare. Ens billede af en tid kan blive farvet af den læseoplevelse man har. Men stadig opfordrer Fælles Mål til brugen af fiktionen, så længe det er med det mål at skabe fokus på en tid og i sidste ende få en større forståelse for sammenhænge (ibid.). 4

5 Historiebevidsthed Fælles Måls opfordring til brug af fiktionsprægede materialer, kan bunde i tanken om historiebevidsthed. Formål for faget historie påpeger i stk. 3 at: undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte (ibid.: 3). Thomas Binderup taler om hvordan inddragelse af romanen i undervisningen kan være med til åbne op for fantasien og styrke engagementet og peger på, at fortællingen kan være med til stimulere elevernes historiebevidsthed (Binderup 2007: 63). Det er også den historiske fortællingen Bernard Eric Jensen påpeger som brugbar, når eleverne skal forstå sammenhænge. Han skriver: Hvis de (eleverne) skal blive gode til at videregive og skabe historiske fortællinger, må de lære at forstå og fremstille menneskers liv som konkrete og specifikke forløb i tid og rum (Jensen 1996: 15. Min parentes). I arbejdet med at forstå sammenhæng i tider kan eleven udvikle scenariekompetence, som er evnen til at forestille sig, hvad der videre vil ske eller med Jensens ord: evnen til at opstille, gennemspille og vurdere sociokulturelle scenarier (ibid.: 8). Den evne har også danskfaglige teoretikere der beskæftiger sig med læsning af skønlitteratur taget til sig. I bogen Kompetencer i dansk fra 2009 pointeres at litteraturen kan være med til at udvikle elevernes scenariekompetence, da eleverne er nødt til at gå i dialog med en tekst for at forstå den (Lorentzen 2009). Der kan eksempelvis spørges: Hvorfor vælger personen i bogen at flytte ud i en skov? Afslutning med et kig på den historiske roman Skønlitteratur har flere funktioner i skolen. Danskfaget bruger blandt andet skønlitteraturen til en undersøgelse af det æstetiske samt en træning af elevernes hermeneutiske kompetence. Det kan handle om sprog, og det kan handle om genre. Men meget sjældent kommer det til at handle om en historiefortolkning. De senere år har der inden for danskfaget været en diskussion om forholdet mellem at undervise i og med litteratur. At undervise i er blevet ensbetydende med at gå ind i litteraturen på dens egne præmisser, mens at undervise med litteratur er blevet et udtryk for at bruge litteraturen som middel til at tale om noget andet end litteraturen selv (Skyggebjerg 2008). Det er det man gør i historie! 5

6 I Jens Aage Poulsens undervisningsmateriale Hit med historien opridses nogle fokuspunkter i en model, man som læser skal holde øje med, når man læser en roman med historiske briller. Modellen fokuserer på handlingens tid, samfundets opbygning, menneskers levevilkår, tanker og bevidsthed samt temaer som kønsroller og magt, og opmærksomheden rettes mod forskelle og ligheder mellem fortid og nutid (Poulsen 2005). Modellen fokuserer ikke meget på, at det er fiktion eleverne læser, men udover det, er modellens punkter med til at sætte fokus på en historiebevidsthed hos eleverne. Historiske romaner er skrevet i en tid, der ligger senere end romanens handling. Der er altså tale om en forfatter, der ser tilbage på en tid eller undersøge en tid ud fra historisk fakta. På den måde kommer den historiske roman til at minde en smule om faglitteratur. Begge dele af litteraturen undersøger fortiden. Med inddragelse af den historiske roman i historieundervisningen kan forskellene på disse forpligtelser med rette diskuteres. Det kan ske med et fokus på fortælleperspektiv og virkemidler. Historiske romaner kan stå tilbage som interessante nedfald i opfattelsen af en given tid. Det er som DeLillo skriver i opgavens indledende citat korrektioner til virkeligheden. Det er igennem romanen vi kan opleve en tolkning af en tid eller en kommentar til et samfund. Det vil være krævende at læse hele romaner med eleverne i historieundervisningen. Men uddrag eller små noveller vil sagtens kunne være udgangspunkt for undervisningen og være med til at gøre historieundervisningen til mere en tørre tal. Ellers kan de historiske romaner anbefales til frilæsning i hjemmet. Noter i I danskfagets Fælles Mål: formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. ii Leif Davidsen bliver interviewet i radioprogrammet Skønlitteratur på P1. Dato Kilder Binderup, Thomas (2007): Historiebevidsthed i det moderne. Fortolkning, oplevelse og forventning. KvaN Bjøl, Erling (2005): USA s historie. Gyldendal Fælles Mål, dansk. Faghæfte. Undervisningsministeriet 6

7 Fælles Mål Historie. Faghæfte 4. Undervisningsministeriet Henriksen, Michael Bach og Tonny Vorm (red.) (2010): Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA s litteratur. Forlaget Bahnhof Jensen, Bo Green (1992): Ind i det amerikanske. En bog om amerikansk kultur. Borgen Jensen, Bernard Eric (1996): Historie bevidsthed og historie hvad er det? i Historieskabte såvel som historieskabende. Lorentzen, Rasmus Fink (2009): Kompetencer i mødet med det fiktive i Jeppe Bundsgaard (red.): Kompetencer i dansk. Gyldendal Poulsen, Jens Aage (2005): Hit med historien! Ressourcebog til 7. klasse. Gyldendal Skovmand, Svend (2003): Politikens verdenshistorie. Politikens forlag Skyggebjerg, Anne Karlskov (2008): Den historiske roman for børn. Teori, udvikling og analyse. Dansklærerforeningens forlag Skønlitteratur på P1. 7

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår

Titel : Fåret som husdyr. Fag : Dansk - Historie. Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser. Årstid : Forår, sommer, efterår Forløb 4 Fåret Dansk - historie Titel : Fåret som husdyr Fag : Dansk - Historie Klassetrin : 3. 4. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid : Forår, sommer, efterår Kort om: Forløbet arbejder med fåret

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Christine Madeleine Léturgie (CL) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Undervisningsbeskrivelse for: 1e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2018 Uddannelse: STX Lærer(e): Jeanette Holst Jakobsen (JHJ) Forløbsoversigt

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Crowning New York - World Trade Center

Crowning New York - World Trade Center Crowning New York - World Trade Center Tema: 11. september 2001, historiekanon, historiske problemstillinger og historiebrug Fag: Historie Målgruppe: 8.-9. klasse og gymnasiale uddannelser Tv-kanal: Discovery

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsskole

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014/15 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Dansk A Gitte Bjørn H1C

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014/2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

WORKSHOP AT med historiefaget

WORKSHOP AT med historiefaget WORKSHOP AT med historiefaget Nationale konferencer om de historiefaglige mål i spil 5.-7. okt. 2015 v. Karen Steller Bjerregaard & Nikolaj Petersen 02-10-2015 WORKSHOP AT med historiefaget NATIONALE KONFERENCER

Læs mere

Årsplan for 0.x i dansk

Årsplan for 0.x i dansk Årsplan for 0.x i dansk Lærer Hold 0.x Katrine Amtkjær Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Forfatterskab Naja Marie Aidt 33-35 2 TEMA: Kærlighed

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent

Historie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Roskilde Handelsskole HHx Engelsk A DIO Merete Skov Bjørnsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-juni 2012 Institution KTS - Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) htx Dansk A Pernille

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold hfe Historie B Nina

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2014/2015 Institution Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium, Esbjerg Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 1.B

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Hvilket indhold, hvilke metoder og hvilken organisering skal iværksættes? Årsplan Klasse: 10.a og 10.b Fag: Dansk År: 2016-2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og faglige områder sigtes der mod? (www.emu.dk) Læringsmål Hvad er de overordnede

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget

Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til. Eksamenstermin Maj-juni 2015. Motivation i historiefaget Professionshøjskolen UCC læreruddannelsen Blaagaard/KDAS Forside til BA Eksamenstermin Maj-juni 2015 Titel: Motivation i historiefaget Navn Jannick Thorøe Studienummer Bk11d422 Linjefag: Historie Linjefagsvejleder:

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Roskilde Handelsgymnasium HHX Samtidshistorie

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

Når børn læser fiktion

Når børn læser fiktion BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Opdagelsesrejsende Mål for 2. visionsperiode 4.-6. klasse Historie: Udviklings- og sammenhængsforståelse: Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Fortælle om

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere