TIB 9 NYT MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 6 AUGUST 2008

Transkript

1 TIB 9 NYT MEDLEMSBLAD FOR TRÆ-INDUSTRI-BYG AFDELING 9 KØBENHAVN NR. 6 AUGUST 2008 STÆRKT SOM STÅL LET SOM FJER OG LIGE TIL AT SKILLE AD L Æ S O M A R B E J D E T I S N E D K E R S A L E N P Å D E T K O N G E L I G E T E A T E R S i d e 6-7

2 2 TIB 9 NYT NR. 6 AUGUST 2008 De skal med til kongres! I afstemningen om hvem, der skal repræsentere TIB afd. 9 på forbundets kongres, har medlemmerne talt Velkommen Den 13. august starter Anne Mette Dinesen som socialrådgiver i fagforeningen. Hun kommer fra en stilling i et forsikringsselskab, hvor hun bl.a. har arbejdet med erstatning for tab af arbejdsevne. Anne Mette Dinesen har desuden 25 års erfaring fra socialforvaltninger i fire forskellige kommuner. Debat og læserbreve Hvem skal nu betale? Stor var min undren, da jeg en dag i min postkasse fik en ny stemmeseddel til valg af kongresdelegerede. Jeg stemte igen i demokratiets ånd. Dernæst meldte spørgsmålet: hvem skal nu betale de ca kr. en sådan afstemning koster? Det kan umuligt være os medlemmer, der skal betale, da der sammen med stemmesedlen nr. to var en skrivelse, hvori Jan Juul erkender forsøg på snyd. Jan Juul er ikke nogen grønskolling i fagbevægelsen (industrigruppeformand og hovedbestyrelsesmedlem), så han må dække de kr. Her forslår en kvajebajer ikke. Tømrersvend Ole Truelsen Fra redaktionen: På grund af ferie har det ikke været muligt i dette nummer at bringe et svar fra Jan Juul eller en anden fra daglig ledelse. Læserbreve kan sendes til TIB-Nyt, Mølle Allé 26, 2500 Valby. Gerne på mail til: lot@tib.dk Læserbreve må fylde 300 ord To gange fik medlemmerne lov at sætte krydser ved de personer, de mener skal repræsentere afdeligen ved Forbundets kongres i efteråre. Men det er kun krydserne på den sidste (orange) stemmeseddel, der gælder. Optælling viser, at der blev afgivet 579 stemmer, hvoraf 18 var ugyldige. Følgende er valgt : 1. Palle Bisgaard Valgt med 280 stemmer 2. Frank Andersen Valgt med 266 stemmer 3. Jens Borking Valgt med 250 stemmer 4. Per Persson Valgt med 238 stemmer 5. Jette Gottlieb Valgt med 238 stemmer 6. Bjarne Petersen Valgt med 231 stemmer 7. Viggo Toften-Jørgensen Valgt med 228 stemmer 8. Kirstine Green Valgt med 228 stemmer 9. Leo Harms Valgt med 200 stemmer Colombiansk besøg 10. Jesper Palmelund Valgt med 163 stemmer 11. Karin P. Pryn Valgt med 157 stemmer 12. Lars Kølle Valgt med 157 stemmer 13. Bo Jørgensen Valgt med 153 stemmer 14. Brian Westermann Hansen Valgt med 148 stemmer 15. Anders Lange Valgt med 145 stemmer 16. Keld Mansa Kristensen Valgt med 145 stemmer 17. Svend H. Petersen Valgt med 139 stemmer 18. Steen Pagh Valgt med 132 stemmer 19. René Green Valgt med 130 stemmer Derudover deltager to fødte delegerede, nemlig afdelingens to medlemmer af hovedbestyrelsen: Anders Olesen formand for TIB afd. 9 og Jan Juul formand for industrigruppen i TIB afd. 9 -lott TIB afd. 9 vil stille forslag på kongressen, om at forbundet etablerer kontakt til bygningsarbejdere i Colombia for at støtte deres kamp for faglige rettigheder. For at få mere viden om forholdene for fagbevægelsen i Colombia, har TIB afd. 9 inviteret to repræsentanter fra Colombia til Danmark en fra hver af de to Internationaler, som findes på bygningsområdet og de har begge sagt ja tak til invitationen. De vil deltage på medlemsmødet den 20. august, (se ovenfor), hvor der bliver mulighed for at høre oplæg og stille spørgsmål. Den sidste dag før folketinget gik på sommerferie, den 17. juni, blev der hastet en lovændring igennem om G-dage. G-dage godtgørelsesdage er de dage, som din arbejdsgiver skal betale efter at du er blevet fyret. Først derefter kan du begynde at få understøttelse. Reglen har hidtil været at arbejdsgiverne skal betale de to første ledighedsdage, men nu er det altså blevet til tre dage. Tilsyneladende har der ikke været høringer og arbejdsmarkedets parter er ikke rigtig blevet spurgt. I a-kassen fik vi hverken lang tid til at indstille os på de nye regler, eller til at informere om ændringen, idet loven trådte i kraft allerede 14 dage efter, den 1. juli. Og én ting er helt sikkert: Rigtig, rigtig mange arbejdsgivere arbejdsgivere kender ikke de nye regler. Det er altså op til svendene selv at sikre, at de får pengene. Og det er vigtigt at sikre sig, fordi a-kassen ikke må udbetale dagpenge før der er gået tre dage efter opsigelsen. Arbejdsløse skal stadig melde sig ledige fra første dag, og komme i a- kassen med opsigelse og lønsedler (for 14. måneder eller tilbage fra sidste ledighedsperiode.) Jette Gottlieb A-kassen Læs mere: Ændringen findes i arbejdsdirektoratet 29/08 og lov nr 482 af 17. juni 2008) Mød de to kandidater til formandsposten i TIB samt de delegerede fra afdelingen Onsdag den 20. august, kl Når TIB til efteråret afholder kongres opstiller Anders Olesen, TIB afd. 9 og Johnny Skovengaard, Forbundet som de eneste to til posten som formand for forbundet Hør hvorfor de stiller op og hvad de vil, hvis de bliver valgt. Fagforeningen giver en sandwich og en øl/vand. To afstemninger Hele to gange fik medlemmer mulighed for at afgive deres stemme til valg af delegerede til kongressen. Omafstemningen skyldtes at nogle brancheklubber på initiativ af en af de daglige ledere udsendte en liste over, hvem man ville anbefale at stemme på. Dette var et brud på de aftaler, som bestyrelse og generalforsamling havde vedtaget. Dette førte til beslutningen om at foretage omvalg og alle medlemmer modtog derfor en ny Reglerne Du kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge fra din a-kasse de første 3 dage efter, at du er stoppet med arbejde hos en arbejdsgiver. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse (G-dage) de første 3 dage, hvor du er helt eller delvis ledig. Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager. Du skal også sammenlagt have haft et antal faktiske arbejdstimer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (normalt 2 x 37 timer) hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret. Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du bliver afskediget, Tilmelding ikke nødvendig. stemmeseddel, samt et forklarende brev, netop som den første afstemning skulle være afsluttet. Det var en uheldig episode, der udløste omafstemningen, siger Anders Olesen, formand for TIB afd. 9. Det var efter bestyrelsens vurdering nødvendigt at foretage omafstemning for at give et fair valg, siger han og tilføjer at ledelsen oven på kontroversen har genetableret tilliden og fortsætter sit arbejde i såvel bestyrelse som daglig ledelse i enighed og fællesskab. -lott Mester skal betale de tre første ledighedsdage bliver hjemsendt, ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende, sættes på arbejdsfordeling eller får nedsat din arbejdstid. Hvor meget får man? En G-dag svarer til den maksimale dagpengesats. Hvis du har ret til G-dage for en halv dag, får du halvdelen af den maksimale dagpengesats. Satserne i 2008 er 703 kr. for en hel G-dag og 352 kr. for en halv G-dag. Betaling for en G-dag beskattes som A- indkomst. Der bliver ikke beregnet feriegodtgørelse, trukket arbejdsmarkedsbidrag, ATP eller beløb til Den Særlige Pensionsopsparing af betalingen for en G-dag. (Kilde: Arbejdsdirektoratet)

3 NR. 6 AUGUST 2008 TIB 9 NYT 3 Polsk/dansk plat igen og igen Det polske firma Rochnia skylder TIB over tre mio. kroner. Nu er polske advokater sat på sagen Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt Et polsk firma, der har arbejdet i Danmark, er to gange af Arbejdsretten blevet dømt for ikke at overholde overenskomsterne, og skylder TIB tre millioner kroner. Ejeren hedder Joachim Rochnia og har igennem nogle år haft aktiviteter i Danmark i samarbejde med danske firmaer først i Jylland og siden i København. Rochnia, der har tiltrædelsesoverenskomst med TIB, har systematisk brudt alle gældende regler i overenskomsten. Skiftende firmaer samme plat Rochnia har optrådt med forskellige selskabskonstruktioner: Som F.H.U. Rochnia, der var underentreprenør for det jyske firma Shopsolution. Senere med anpartsselskabet Rochnia Construction SP. Z.O.O., der arbejdede som underentreprenør for arkitekt Mark Weinerts firma Kærhuse Byg, og senere igen optræder han som byggeleder for en gruppe polske håndværkere, ansat direkte af Mark Weinerts firma, der ombygger hoteller i både Århus og København. Hotelkæden, der hedder Guldsmeden, er i øvrigt ejet af hans kone Sandra Weinert. firmaet, Marc Weinert, en ny renovering i Helgolandsgade. Men igen forsøger man at omgå aftalerne. Her starter nemlig 40 polske enkeltmandsfirmaer. Det anmelder jeg til politi og skat, og kontakter Marc Weinert for at gøre ham opmærksom på, at det er ulovligt, og at det er en omgåelse af både Østaftalen og de aftaler, vi havde indgået, fortæller Claus von Elling. Jeg får efterfølgende at vide af Marc Weinert, at han er blevet præsenteret for en skrivelse fra politiet med en sigtelse og et bøde krav.. Politiet ender dog med at frafalde kravet på grund af, at firmaet går konkurs. Ifølge Claus von Elling bliver alle de polske svende derefter ansat i Kærhuse Byg, hvor Joakim Rochnia også bliver hyret som konsulent. Han står for den daglige kontakt til folkene, og for inddrivelse af husleje, bla. i et nedlagt erhvervslejemål i Njalsgade, hvor de 80 svende betaler 1300 kr. om måneden. Hvad med pengene? Men nu har Rochnia tilsyneladende forladt byggebranchen eller også er TIB bare ikke stødt ind i ham på det seneste. Han skylder tre mio kroner, men har ikke ladet høre fra sig efter de to arbejdsretsdomme. TIB har nu kontaktet polske advokater, der skal forsøge at inddrive pengene. Oktober Frustrerede polske håndværkere på vej i fagforeningen, efter at Kærhuse Byg satte dem på gaden. Fagforeningen hjalp dem med at få kontakt med en anden boligudlejer. Omkring Rochnia 2004 Et jysk firma, der kalder sig Shopsolution, tegner overenskomst med TIB. Firmaet indretter butikker. St. Kongensgade TIB afd. 9 er flere gange stødt på Rochnia i forbindelse med renoveringer bl.a. på Vesterbrogade 107, og i St. Kongensgade. I St. kongensgade startede det med en sag om skur- og velfærdsforanstaltninger. Nogle af de polske svende kontaktede senere fagforeningen pga. manglende løn. Vi mødte op næste morgen med pressen, hvor vi satte alle svende på røven og indsamlede al dokumentation for de, der turde deltage, hvilket var ca. 13 ud af de godt 25 mand. Om denne sag, der ender i en blokade, samt senere i Arbejdsretten, fortæller Claus von Elling, faglig sekretær i TIB afd. 9. Mens vi forhandler med Kærhuse Byg, starter ejeren af Faglig sekretær i TIB afd. 9, Claus von Elling har kørt sagerne mod det polsk/danske plat. Sagen fra Njalsgade I oktober sidste år kom det frem, at de polske ansatte i Kærhuse Byg boede ulovligt i en kontorbygning på Islandsbrygge. Joachim Rochnia, der fungeredere som konsulent for firmaet, havde til opgave bl.a. at inddrive husleje. Sagen nåede frem til Ekstrabladets spalter og skabte en del røre. Ejeren af Kærhuse Byg smed med øjeblikkelig varsel alle polakkerne ud, så de pludselig stod uden tag over hovedet. Vrede og frustrerede opsøgte de fagforeningen, fordi de mente, at det var fagforeningens skyld. TIB afd. 9 slog fast overfor svendene, at det ikke var her ansvaret for deres usle forhold skulle placeres. I øvrigt hjalp fagforeningen de boligløse polakker med at få kontakt med en anden boligudlejer. (Læs hele historien i BS-nyhedsbrev november : Shopsolution har ingen ansatte, men indleder et samarbejde med det polske firma F.H.U. Rochnia, der har polske ansatte. Med hjælp fra Shopsolution får F.H.U. Rochnia tegnet overenskomst med TIB marts: TIB afd. 9 støder første gang på Rochnia i 2005 på en plads på Vesterbrogade 107, hvor et hotel er under ombygning. Rochnia arbejder som underentreprenør for Kærhuse Byg. TIB forlanger at se dokumentation for at de polske ansatte arbejder efter overenskomsten. Da det ikke lykkes, indkalder TIB firmaet til mæglingsmøde, og kræver at se lønsedler og dokumentation for bankoverførelser, samt oplysninger om de ansattes fødselsdatoer. Rochnia møder frem uden papirer og dokumentation, og fremsender ikke efterfølgende papirerne, og bliver derfor idømt en bod på kr oktober: TIB afd. 9 støder igen ind i Rochnia, denne gang i St. Kongensgade. Igen er der problemer med at få dokumentation for de ansattes løn- og arbejdsforhold. På denne plads tilkalder de polske svende TIB, fordi de ikke har fået deres løn, og sagen ender i en blokade. Marc Weinert får ophævet blokaden ved at betale kr., som afdelingen fordeler mellem de svende, der har turdet stille kravet. Samtidig med frikøbet, indgår Kærhuse Byg overenskomst og aftale med TIB om, at de polske svende fremover er ansat i Kærhuse Byg. F.H.U Rochnia indkaldes til mægling, med baggrund i manglende løn, sh/ff, feriepenge og pension, samt på skur og velfærdsforhold. Men møder atter op uden den nødvendige dokumentation, og med en påstand om at Joakim Rochnia ikke havde prokura til at underskrive aftaler med TIB. Det koster endnu en bod, denne gang på kr. Sagerne går videre i arbejdsretten. 2007: Sagen fra Vesterbrogade kommer for Arbejdsretten og drejer sig om skyldig løn, pensionsbidrag, SH-penge, feriefridag og feriepenge, samt manglende ansættelsesbeviser for 13 ansatte. Arbejdsretten slår fast at Rochnia skal overholder overenskomsten og inden 14 dage betale TIB en bod på to mio. kr april: Sagen fra St. Kongensgade kommer for Arbejdsretten og drejer sig om brud på overenskomsten. Rochnia skal betale en million kroner, hvoraf en mindre del er bod, mens kr. er til betaling af skyldig løn mv. til de polske ansatte.

4 4 TIB 9 NYT NR. 6 AUGUST 2008 Nu gælder det konfliktretten Alle kræfter må samles om at afvise discount-overenskomster Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt Portrætserie om TIB-medlemmer, der laver andet end at gå på arbejde eller som i historien denne gang, der handler om at vælge et anderledes arbejde. Med det irske nej til den nyeste EU-traktat har den europæiske fagbevægelse øjnet en chance for at få indføjet nogle bestemmelser, der kan sikre arbejderrettigheder. Det er EF-domstolen seneste afgørelser i bl.a. Vaxholm og Rüffertsagerne, der har sat øget fokus på spørgsmålet. EF-domstolens afgørelser og konklusionerne fra regeringens ekspertudvalg, om at vi bliver nødt til at acceptere lovlig lønapartheid på det danske arbejdsmarked, for os til at trække i nødbremsen, siger Anders Olesen, formand for TIB afd. 9 og Byggefagenes Samvirke, samt medlem af sekretariatet i det faglige netværk Fagligt Ansvar. Regering og Folketing må reagere Der er brug for, at den danske regering og partierne, ikke mindst arbejderpartierne, forstår konsekvenserne. Regeringen skal forstå, at det er nødvendigt med en juridisk bindende protokol til Lissabon-traktaten, siger han og peger på det forslag, som det europæiske LO har stillet. (Se her på siden.) Det danske ekspertudvalg, der har gransket dommen, konkluderer, at der ikke er et modsætningsforhold mellem danske model og EF-retten. Men det er Finn Sørensen fra Fagligt Ansvars sekretariat ikke enig i. Nej til A og B overenskomster Konskevensen af udvalgets indstilling er en begræsning af konfliktretten i forhold til virksomheder fra andre EU-lande. Her må vi ikke konflikte for at få den fulde Februar 2006: Europæiske fagforeninger til demonstration i Strassbourg. Nu er der igen indkaldt til aktionsdag den 7. oktober, hvor et af kravene er at få indskrevet arbejderrettighederne i Lissabon-traktaten. Rettigheder før konkurrence EFSs forslag til en juridisk bindende social clause (social klausul) vedtaget på EFSs eksekutivmøde den 4. marts 2008: overenskomst, men kun på minimumskravene. Dermed legaliserer vi et A og B hold på den danske arbejdsmarked, siger han. Der er kun én vej, og det er at støtte Euro-LOs forslag om en social protokol, siger Finn Sørensen. Han er tilfreds med at både SF og Enhedslisten fastholder at rejse dette krav til på EU-topmødet i december i?. Samtidig er det positivt at Socialdemokraterne er åbne for at diskuterer det, mener han. Fælles aktionsdag i Europa For at markerer sine krav, har det europæisk LO indkaldt til fælles europæisk aktionsdag den 7. oktober. Af Lotte Ott Foto: privat Det ligner ikke noget han kender fra danske byggepladser. Her bliver de gamle søm rettet ud og byggematerialerne båret på hovedet fra den nærmeste landsby. Han har været der i tre måneder og vil gerne tilbage. Martin Kjær Andersen er 25 år og tømrer. Nærmest ved en tilfældighed blev han frivillig på det lille isoleret beliggende hospital Masanga i Sierra Leone. Opgaven var at renovere en af bygningerne og indrette den til børnehospital. Historien om Masanga Hospital er, som historien om hele Sierra Leone, dramatisk og sørgelig. I mange år blev hospitalet drevet af Syvendedagsadventisterne. Men på grund af borgerkrigen i landet lukkede hospitalet i Det havde indtil da været et velfungerende sygehus. Fra 2002 har der været fred i landet, men såvel sygehuset som hele landets sundhedsvæsen har ligget i ruiner siden, og der har været - og er stadig - brug for international hjælp og støtte. I Danmark er en gruppe mennesker omkring kirurgen Peter Bo Jørgensen, gået sammen om at stifte foreningen Masangas Venner. Foreningens formål er at støtte genopbygningen af hospitalet, støtte den lokale befolkning, så de selv kan drive hospitalet, samt informere om hospitalet. Det var det sidste, der ved en tilfældighed nåede frem til Martin Kjær Andersen. Min svigermor havde som ung været på hospitalet. Hun mødte ved en tilfældighed formanden for Masangas Venner, Peter Bo Jørgensen en dag på et kræmmermarked, hvor han havde en bod for Masanga Hospitalet. Hun fandt frem til at det var det samme hospital, som hun for 20 år siden havde besøgt. Herefter tog vi til et informationsmøde om hospitalet og projektet, og blev helt bidt af det, fortæller Martin. Bøjede søm rettes ud Store dele af hospitalets bygninger står som ruiner. I løbet af borgerkrigen er husene blevet ribbet for inventar og har været udsat for hærværk. Så der er både mange renoveringsopgaver og en del vedligeholdelse. Hospitalet har en tømrer-snedkerafdeling, der består af fire mand, og et lille værksted. Alt det lyder helt almindeligt for en dansk håndværker, men så hører det almindelige op: Alt værktøjet er håndværktøj og der er konstant materialemangel. Martin havde taget noget af sit elværktøj med, bl.a. en stiksav og sin skruemaskine. Skruemaskinen var temmelig populær, men der er næsten ingen strøm og de få skruer der er, har lige kærv! Der er en diseldrevet generator, der kører fra klokken Men den er dyr i drift. Og de skruer de bruger, er brugte og fundet rundt omkring i de forladte hospitalsbygninger. Alt bliver genbrugt, og søm er det mest anvendte. Altså gamle søm, der bliver rettet ud, fortæller Martin. Han havde udover sit private værktøj også sponsoreret værktøj for over kr. med som gave. Han er fascineret af hvor meget, der egentlig kan laves med genbrugsmaterialer og håndkraft. Hvis de står og mangler noget, Intet i Traktaten, og især ikke retten til fri bevægelighed eller konkurrenceregler skal have forrang for grundlæggende sociale rettigheder og social fremgang. I tilfælde af konflikt har de grundlæggende sociale rettigheder forrang. De økonomiske friheder skal ikke udlægges som en ret for virksomhederne til at omgå eller undgå nationale regler på arbejdsmarkedet eller til social dumping. Traktatens økonomiske friheder skal forstås sådan, at de ikke krænker retten til at udøve de grundlæggende sociale rettigheder. Herunder retten til at forhandle overenskomster, indgå og håndhæve kollektive aftaler og vedtage kollektive kampskridt. Arbejderbeskyttelse skal fortolkes, så den anerkender fagforeningernes og arbejdernes ret til at kæmpe for at fastholde eksisterende standarder og for at forberede leve- og arbejdsvilkårene i Unionen udover de eksisterende (minimums) standarder, og især at bekæmpe unfair konkurrence på løn- og arbejdsvilkår og kræve lige vilkår for arbejdere uanset nationalitet. Snedkerværstedet med håndkraft. Der er ansat fire, som står for renoveringen af det strækt forfaldne hospital.

5 NR. 6 AUGUST 2008 TIB 9 NYT 5 Martin og hospitalet i Masanga Tømrer i junglen Martin Kjær Andersen, tømrer, på håndarbejde i Sierra Leone. Tømrerarbejde på Masanga Hospitalet i Sierra Leone foregår under helt andre forhold end i Danmark - bl.a. unden sikkerhedssko og faldsikring. Rent drikkevand er det største problem i junglen. Her de to vandreservoirer. så går de en tur rundt på hospitalsområdet og ser om de f.eks. lige så forsigtig kan fiske en gammel dør eller et vindue ud af de faldefærdige bygninger. Den måde at arbejde sætter også sit præg på tempoet. Det træ, vi ikke kunne finde og genbruge, skulle vi hente i nabobyen, 20 minutters gang væk. Her ligger et lille savværk, der kun skærer træ ud i planker. Plankerne bliver båret på hovedet tilbage til snedkeriet og der skåret til og høvlet. Der findes ikke rawlplugs, så i stedet bliver der banket en pind i væggen og så et søm ind. Støbe sten Martin skulle være med til at etablere en børneafdeling. Bygningen var helt ødelagt. Det betød at vinduerne skulle skiftes, nogle vægge ned og andre op, nye spær og lægter, tag og loft. Sten til væggene støber de selv. Sandet bliver hentet ved floden og senere lagt til tørre i solen. Sten fundamenterne bliver hentet fra de gamle faldefærdige bygninger. Ifølge Martin fungerer det jo meget godt med genbrugsmaterialerne, men de skubber problemet foran sig. Planen er jo at få istandsat det hele og på et tidspunkt er der bare ikke mere materiale at finde. Ved alles hjælp og hårdt arbejde lykkedes det på 17 dage at få børneafdelingen gjort færdig. Næste projekt var at lave køkken, affaldsforbrænder, medicinrum og toiletbygning til gæster. Afsted igen? Det er nu et år siden Martin kom hjem. Og han vil gerne afsted igen. Der er planer om at udbygge det lille snedkerværksted, der står for al renovering af hospitalet. Ideen er at starte en møbelproduktion, der kan forsyne omegnen med møbler. Projektet kræver imidlertid udover folk sponsoreret materialer og maskiner, så lige nu må Martin klare sig med gå på tømrerarbejde i København og omegn. Læs mere om Masanga hospitalet og projektet på www. masanga.dk Borgerkrigen har efterladt flere ødelagte bygninger, som langsomt er ved at blive genopbygget. Termitter er et stort problem. Her er tagspæret gnavet over. Der støbes fundament med bl.a. sand fra den nærliggende flod. Flodsandet bliver også brugt til at støbe byggesten, som tørrer i solen.

6 6 TIB 9 NYT NR. 6 AUGUST 2008 Stærkt som stål let som fjer og lige til at skille ad Det er udfordringen for håndværkerne på Det Kongelige Teaters snedkersal Af Lotte Ott Foto: TIB-Nyt På Kongens Nytorv, ligger Det Kongelige Teater og indtil for to år siden lå også snedkersalen og de øvrige produktionsværksteder her. Håndværkerne sad side om side med balletbørn og skuespillere i kantinen når de spiste frokost, og musikken fra orkesterprøverne fulgte dem rundt i huset. I dag er det anderledes. Hele produktionen er flyttet ud i B&Ws gamle svejsehal for enden af Refshalevej mellem lærkereder, vindmøller og skvalderkål. Lys, luft og højt til loftet Her lå engang en af Københavns største og mest markante arbejdspladser. Nu står de enorme forladte bygninger ligesom helt forlegne og ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv. Men indenfor i den gamle svejsehal er det anderledes: Her er brugt store summer på at indrette bygningen til moderne værksteder med masser af lys, plads og tekniske hjælpemidler. Der er udover snedkersalen, en malersal, et tapetserværksted (møbelpolstring), plastisk værksted, værksted for special effects, og der er gjort plads til indretning af et smedeværksted. Derudover rummer bygningen et møbellager, og et lager for scenetæpperne, foruden kantine og mødelokaler og kontorer. I en mindre hal ved siden af står rækker af containere i flere etager. De rummer dekorationer til de enkelte forestillinger og er opbevaret her til enten genopsætning på Kongens Nytorv, eller til landsturnerer og udlån til udenlandske teatre. Bamse og Kylling går til balleten Snedkersalen har 13 ansatte, der kommer fra forskellige træfag. Udover snedkerfaget er der skibstømrer, tømrer, maskinsnedker og modelsnedker foruden en snedkerlærling. Stephan Matthiesen, der selv er møbelsnedker og fællestillidsmand for de ca. 80 håndværkere på teatret, tager imod TIB-nyt og viser rundt. Værkstedet er 1700 m2 stort Snedkere mm. fra snedkerværkstedet på Det Kongelige Teater, siddende på en trappe, der er en del af dekorationen til Askepot.. Bageste række: Johannes, Søren, Mikkel. Anden række: Stephan, Lotte, Mie og Mogens. Forreste række: Piet, Lasse og Anders. med meget højt til loftet. Det er også nødvendigt, når dekorationerne til Operaen skal sætte op. De kan nemlig være op til 10 meter høje. Her er også masser af dagslys, fra de store ovenlysvinduer i begge sider af bygningen. På Kongens Nytorv var der trangt og besværligt. Værkstedet lå på 4. sal, der var ingens dagslys og salen var kun på 600 m2. Dekorationerne blev i små dele transporteret med elevator og prøvesamlet direkte på scenen. Lige nu er det dekorationer til en stor opsætning af Askepot, samt en Bamse og Kylling ballet, der fylder i snedkersalen. Ole-opfindere Vi skal tit være Ole-opfindere og finde på løsninger, når scenografen er kommet med sine ideer. Men det er også dét, der gør det spændende at arbejde her. Vi laver prototyper, udvikler nye ting og skal tænke utraditionelt, siger Stephan Matthiesen, der har været på Det Kongelige Teater i 12 år. Når der skal laves en ny forestilling, kommer scenografen med et oplæg, som regel en model i 1:25. Det er ofte den vi bygger efter. Vi kigger på modellen sammen en konstruktør, der kan lave evt. ingeniørberegninger. Udfordringen er, at dekorationen ikke må veje noget, at den skal være sindssyg stærk for den skal kunne holde til at der bliver hoppet, danset og sprunget på den, den skal kunne tåle en hårdhændet medfart under transport og den skal som regel holde i ti år, og så skal den kunne skilles ad i mindre dele. Der er et tæt samarbejde mellem faggrupperne. F.eks. er det vigtigt for snedkerne at vide, hvad der videre skal ske med dekorationen med hensyn til overfladen: Skal skruehullerne f. eks dækkes, eller skal der slibes? Osv. Lige nu arbejder Stephan med dekorationerne til Askepot som er en stor opsætning og i følge ham kanonflot med mange skæve vinkler. Han er lige blevet færdig med en halvrund trappe, der er skæv på bagsiden, fordi den skal passe ind i en anden dekoration. Den er lavet, så den på den ene side kan holde til, at fire til fem dansere hopper og springer på den, og på den anden side skilles ad i tre dele. Vand på scenen er trendy Der er ingen speciel uddannelse i faget at lave dekorationer. Det er erfaring og viden fra alle fagene og alle på værkstederne, der udgør en enorm viden, der ikke kan hentes ud af bøger. Og det sammen med opfindsomhed er der brug for. Forestillingerne har forandret sig. De er blevet mere komplekse med flere ting på scenen, andre muligheder i kraft af tekniske hjælpemidler til f. eks. ting der kan køre eller hænge i loftet og håndtering af væsentligt større dele. Scenograferne stiller andre krav og materialerne har ændret sig. Stephan oplever hvordan de scenografiske trends skifter. Der er mode i scenografi. I øjeblikket er det vand, der er sagen. Der er vand i næsten hver anden forestilling. Før det var det ild, siger han. Men det spiller også ind om scenografen kommer fra teatret eller fra filmen. Når det sidste er tilfældet er der vældig fokus på detaljerne. Hvis vi f.eks. skal lave et hus, der skal stå på scenen, så vil filmscenograferne have at det skal bygges i sten. Så er det vi må overbevise dem om at, vi faktisk kan lavet et hus af træ og male det, så det ligner et stenhus. Ét er det øjet ser, noget andet hvad øret hører. Hvis vi har lavet en beton trappe, så skal den også lyde som betontrappe, når nogen går på den. Eller vi f.eks. har lavet en stål dør, så skal den lyde som sådan, når den smækker. Det løser vi med isolering og andre ting. Det er ikke for lønnens skyld Man kunne få den tanke, at arbejdet i produktionshuset er godt lønnet, den enorme viden og erfaring taget i betragtning. Men så-

7 NR. 6 AUGUST 2008 TIB 9 NYT 7 Tekniske hjælpemidler I produktionshuset er der gjort meget ud af de tekniske hjælpemidler. Det har gjort arbejdsgangene mere enkle og skåner de ansattes fysik Efter at vi er flyttet herud har jeg ikke haft problemer med rygger, fortæller Mie, der er nyudlært og har været på Det Kongelige Teater i sin læretid. Stephan Matthiesen demonstrerer her hvordan sug ophængt i skinner i loftet gør det muligt at transportere materialerne vandret selv meget store og tunge plader. Øverst: hånd- og samleværkstedet. Nederst: Montagesalen, hvor dekorationerne blive prøveopstillet. dan er det ikke. De er statsansatte og har i allerøverste lønramme ca kr. om måneden. Overenskomstforhandlingerne er netop overstået og ikke noget at råbe hurra for. Som fællestillidsmand føler Stephan at der er langt fra gulvets krav til de krav toppen får forhandlet igennem. Der bliver forhandlet fælles for alle håndværkerne. Af forskellige årsager er der Metalforbundet, der står for forhandlingen. Jeg synes ikke at vores krav er blevet hørt eller forstået, siger han og peger på, at løsningen ville være at forhandle en større lønsum ud lokalt i stedet for de centrale forhandlinger. Det er ikke vigtigt for mig hvilket forbund, der forhandler eller i sidste ende skriver under, siger han. Vil værkstederne overleve? I dag bliver 25 procent af produktionen lavet eksternt af firmaer ude i byen. Men det er Stephans vurdering, at hovedproduktionen vil fortsætte med at ligge i Det Kongelige Teaters værksteder. Med den politiske udvikling, hvor der det bliver privatiseret alle steder, kunne det selvfølgelig også tænkes at ske her. Alle forudsætninger for det er jo skabt: Vi er rykket væk fra Kongens Nytorv og vi er blevet en selvstændig økonomisk enhed. Men jeg tror ikke, at det har været planen at sælge værkstederne fra. For det første bygger vi mange ting om i processen. Ting man ikke har kunnet forudse på skrivebordet. F.eks. hvis der ikke er mandskab nok på scenen til at udføre skiftene, så må dekorationen laves om, og det er besværligt, hvis der er tale om en ekstern. For det andet er det som regel mindre komplicerede forestillinger eller specielle ting, der bliver lavet ude i byen. For det tredje bliver de eksterne brugt, når vi er kommet i tidsnød, siger han og tilføjer, at det har betydet, at overarbejde kun finder sted i begrænset omfang. Til gengæld kunne de godt bruge tre til fire flere ansatte. Stephan har været med til indrette værkstedet før det blev taget i brug. Det har været et privilegium, siger han. Hjulene under trappen kan ved hjælp af luft sænkes, så dekorationen står fast og omvendt aktiveres igen med luft, så hele den store kontruktion kan køres væk. Det Kongelige Teater er en spændende arbejdsplads ikke på grund af lønnen men fordi man skal tænke utraditionelt og finde på løsninger, siger Stephan Matthisen, der er møbelsnedker og fællestillidsmand for ca. 80 håndværkere på teatret. Teateruddannelse? I produktionshuset bliver der puslet med ideen om at etablere en teaterrelateret uddannelse indenfor træuddannelserne Vores snedkermester er den drivende kraft, siger Stephan Matthisen, og forklarer: Egentlig har vi brug for tømrere, der kan lave de store konstruktioner. En tradtionel møbelsnedkeruddannelse dur ikke her. Almindelige møbler kan slet ikke holde til det at blive hoppet på og kastet rundt med. Det første skridt er taget i og med teatrets snedkerværksted er blevet godtkendt som dele praktikplads. Dvs. at en del af praktikperiode kan foregår her. Det fortæller Bjarne Petersen, der er næstformand i TIB afd. 9 og uddannelsesansvarlig i afdelingen.

8 8 TIB 9 NYT NR. 6 AUGUST 2008 En lille historie fra det virkelige liv: Vores Svend på banen igen Konference for klubberne oktober, 2008 LO-skolen, Helsingør Hvorfor er det vigtigt, at klubberne sætter fokus på organisering og hvordan kan det gøres? Det bliver temaet for klubkonferencen i år. Derudover vil der, ligesom ved tidligere klubkonferencer, blive lejlighed til kultur og gode timer. I år vil der være rundvisning på Teknisk Museum. Der arbejdes også på at få den til den tid nyvalgte formand for forbundet på besøg. Det hele starter onsdag kl på LO-skolen i Helsingør, og slutter fredag kl Yderligere oplysninger: Claus von Elling, cve@tib.dk, tlf.: Tilmelding senest den 20. oktober: Sekretariatet i bygningsgruppen, Jette og Susanne, jen@tib.dk, slm@tib.dk, tlf.: , Billard for alle ikke kun seniorer Kom til billard hver tirsdag og torsdag kl i Grøndals Centeret Det er for alle medlemmer af fagforeningen, og det er gratis. Sæsonen starter den 2. september. Yderligere oplysninger og tilmelding Per Rydén, tlf.: SMS Få nyheder og information hurtigt og nemt. Giv fagforenigen dit mobilnummer og modtag sms er. Af Viggo Toften-Jørgensen Tømrersvend Denne historie handler om en plads, hvor der egentlig ikke skete noget særligt. Sådan er det som regel, og det er godt nok. Men ved nærmere eftertanke er der også historier i ikke noget særligt. Det drejede sig om en større vinduesudskiftning på Østerbro. Vi var fire svende og to lærlinge, der skulle skifte tusinde vinduer. Vinduerne var næsten ens: høje (202 cm) tofagsvinduer. Den eneste undtagelse var vinduerne på fjerde sal, der var samme bredde, men lavere, så opgaven var til at overskue. Både firmaet og os fire svende havde stor erfaring med vinduesudskiftning, så det burde gå som efter en snor. Det gjorde det da også, så der er ingen historie at hente der. Alligevel synes jeg godt, der kan fortælles noget interessant fra pladsen. F.eks. om prisen. Helt overordnet er det interessant, hvordan svendelønningerne forholder sig til andre udgifter ved byggeriet. Vores pris endte på en halv million. Tilfældigvis bor en af svendenes far i en ejendom i nærheden, der er stort set magen til. Her havde de fået et tilbud på vinduesudskiftning fra det samme ingeniørfirma, der var rådgiver på vores projekt. Af tilbuddet fremgik, at de skulle have en million for projektering af og tilsyn med projektet. Projekteringen bestod hovedsagelig i udskrift af standardformularer fra computeren, og tilsynet i at komme en gang om ugen og konstatere, at alt gik planmæssigt. Ganske vist skal der lægges feriepenge mv. oven i vores pris, men der er vist ingen tvivl om, hvem der har tjent deres penge lettest. Mestersalæret kender vi også, takket være Vores Svend. En dag vi sad og hyggesludrede med vores konduktør, sagde Vores Svend nok så uskyldigt til ham: Nå, men I tjener jo også halvanden million på det her. Hvortil konduktøren forarget svarede: Nej, det gør vi i hvert tilfælde ikke vi tjener kun en million!. Altså ser rækkefølgen i indtjening pr. vindue sådan ud: 1) svende og lærlinge: 500 kr. (+ feriepenge, SH mv.), 2) Ingeniøren: 1000 kr., 3) Mester: 1500 kr. Og vi var ikke spor utilfredse med vores pris. Vi endte da også med en fortjeneste i den øverste ende af lønstatistikken. Vores egen pris fremkom ved en opmåling efter prislisten. Opmålingen endte med et gennemsnit på 400 kr. pr. vindue. Når vi alligevel endte med at få 500 kr. pr. vindue beror det på, at vi sammen med fagforeningens opmåler gjorde os den ulejlighed at lave en liste over alle de småting, der ikke er med i prislisten: Udpakning af paller, aftagning af klistermærker osv. Mange af punkterne var kun på ganske få kroner pr. vindue, men mange bække små... Både opmålingen og tillægspriserne blev i al fald godkendt af arbejdsgiverforeningens opmåler. Vores Svend gir kvajebajer I forbindelse med prissætningen af alle småtingene blev Vores Svend i øvrigt ophavsmand til et udtryk, der siden er blevet en slags mundheld os fire svende imellem: Husk, at vi skal feje gården!. Det var ganske vist blevet nævnt som et af de første punkter, men det var åbenbart forbigået Vores Svends opmærksomhed, hvorfor han gentog det ved hver given lejlighed, dvs. lige så snart der var et hul i talestrømmen fra os andre. Men vi huskede det altså også. Vores Svend brillerede ved andre lejligheder. Den ene gang havde han været til koncert med Pink Floyd i Idrætsparken. Det kunne han åbenbart ikke tåle, for han kom ikke til tiden dagen efter. For at gøre målet fuldt, var Vores Svends faste makker på ferie, så ved arbejdstids begyndelse stod en ferieafløser alene med opgaven. De andre svende fortalte, at Vores Svend nogle gange kom lidt senere, men når han ikke havde givet anden besked, kom han da, og ferieafløseren skulle bare gå i gang. Det gjorde han så, og en vinduesudskiftning starter som bekendt med at rive alle de gamle vinduer ud. Vores Svend holder meget af Pink Floyd. Alligevel havde de tilsyneladende gjort et større indtryk på Vores Svend end forventet. I hvert tilfælde kom han ikke lidt op ad dagen, men godt op ad dagen. En ulempe ved vinduesudskiftning er, at når først vinduerne er ude, skal der også nye i, om det regner, sner eller Vores Svend kommer for sent. Så Vores Svend og ferieafløseren fik travlt. Den anden gang var også et tilfælde med hjælpesvende. I stedet for to mand, skulle de være tre, og Vores Svend varslede derfor flere vinduer. Så langt så godt, men om det nu var et udslag af overmod eller momentant svigtende matematiske færdigheder, fik Vores Svend ikke varslet en halv gang så mange vinduer som normalt, men det dobbelte antal. Så de fik rigtigt travlt, og der opstod også visse hængepartier med lister og den slags, men de klarede det da. Det er den slags situationer, man har opfundet kvajebajere til. Vi havde et andet tilfælde af uheldig varsling af beboerne. Når man skifter vinduer i en gård, er det nemt at gå vild i hvilke vinduer, der hører til hvilken side af opgangen eller sågar hvilken opgang, de hører til. Det lykkedes os at varsle rigtigt i alle andre tilfælde end ét. I det tilfælde gik Vores Lærling foran og hev vinduerne ud. Han havde efterhånden lært jargonen, når beboerne ikke havde ryddet foran vinduerne: I har fået en seddel ind, og vi skal videre.... I det her tilfælde havde de bare ikke fået en seddel ind og var altså i deres gode ret til at ligge og slumre i sengen foran vinduet. Da fejlen blev opdaget, fik de naturligvis en undskyldning, men de fik altså også nye vinduer lidt før beregnet. Påståelig ingeniør Dette tilfælde fik den rådgivende ingeniør til at træde i karakter. Andelsforeningens formand var en utroligt irriterende pernittengryn, og episoden med vores forkerte varsling var den største skandale, der var sket i hans regeringstid. Han krævede omgående indgriben. Ingeniøren forlangte derfor, at vi udover at varsle beboerne også skulle varsle ham hvad det nu skulle hjælpe, når han alligevel ikke var på pladsen? Vi undskyldte selvfølgelig igen det passerede, men den eneste praktiske konsekvens af ingeniørens forlangende ville blive et lidt større papirforbrug og lidt mere arbejde til os, så det nægtede vi. Det udviklede sig til en ophedet diskussion, der hurtigt udviklede sig hen imod, at ingeniøren ville have ret, ikke fordi han havde det, (hvad han mere og mere åbenlyst ikke havde, efterhånden som diskussionen skred frem), men fordi han var ingeniør. Vores mester blev tilkaldt, og han gav os ret. Det fik ingeniøren til at fortælle mester, at hos dem havde kunden altid ret, og hvis mester ikke kunne forstå det, kunne det være, de skulle stoppe det fremtidige samarbejde. Da kunne jeg ikke dy mig for at spørge: Hvis kunden altid har ret, hvad fanden skal de så bruge en rådgiver til? Det svarede han ikke på, men drejede om på hælen med et Hrmf * Tilbage stod vi andre, lettere måbende, og spurgte mester, hvad det gik ud på? Nåh, han har nok bare det månedlige, var svaret. En af de af de andre svende havde et mere præcist svar: Det er sådan et drinks-firma, hvor det hele skal være fint på overfladen, men hvor de ikke ved, hvad de skal gøre, når de møder den ufuldkomne virkelighed. Der blev ikke lavet om på varslingssystemet. Bortset altså fra, at varslingerne fremover passede. Genopdragelse af Anden Lærling Vores Anden Lærling havde andre problemer. Han havde tilbragt det meste af sin læretid på firmaets værksted, hvor han blev holdt i stramme tøjler og derfor havde udviklet en kedelig tendens til at se det som sin hovedopgave at snøre førstemanden på værkstedet. Nu var han så pludselig på en vinduesakkord, hvor det betød ekstra arbejde og besvær for hans kolleger, hvis han f.eks. bare blev væk. Der forestod altså os svende en slags opdragelsesprojekt. Han lærte vel ikke helt at opføre sig som en god kollega på den her plads, men jeg ved fra anden side, at han er kommet efter det siden. En del af vores (gen)opdragelsesprojekt var udover at give lærlingene et overskud, der gjorde Vores Anden Lærling i stand til at fortælle førstemanden på værkstedet, at han nu tjente mere end ham at give Vores Lærling og Vores Anden Lærling deres egen afgrænsede akkord, hvor de selv skulle aftale pris, lave regnskab osv. Så var det pludselig alvor, og de udgjorde et sandt Dreamteam. Midt i akkorden var Vores Anden Lærling lige ved at ryge i spjældet. Historien var, at han havde været i byen og på et tidspunkt følte sig truet af en flok andre knægte, hvorfor han trak sin kniv. Den havde han stukket en af de andre i brystet med og stod derfor til en hård straf. Gudskelov overlevede offeret, og dommeren lagde vægt på, at Vores Anden Lærling var midt i en uddannelse, så han slap med en betinget dom og samfundstjeneste efter normal arbejdstids ophør. Vores Anden Lærling slap altså stort set med skrækken, men havde da lært to ting: 1) Man skal ikke gå med kniv man risikerer bare at komme til at bruge den, 2) Han skulle ikke drikke spiritus, når han var i byen. Da han samtidig både så godt ud og var showdanser på et diskotek, kan læseren sikkert selv regne ud, hvad det betød for hans forhold til det modsatte køn. Faktisk gik han hen og blev helt blasert: Det er for nemt.... Misundelse er en grim ting, så jeg har ikke yderligere kommentarer. * Lydudtryk, kendt fra Anders And & Co., m en af de fleste sikkert også fra virkeligheden.

9 NR. 6 AUGUST 2008 TIB 9 NYT 9 Medlem i 50 år Tirsdag den 10. juni fejrede fagforeningen de medlemmer, der har været medlem i 50 år. Det skete ved et frokostarrangement i afdelingen. Her blev de 16, der deltog, stillet op til fotografering inden maden kom på bordet og guldnålene overrakt. I alfabetisk rækkefølge (og ikke efter opstilling på foto): Bent Jensen, Børge Jensen, Edvin Christense, Ernst Nielsen, Flemming Møller, Helge Apitzsch, Helmer Nielsen, Henning Keilholt, Ib Knudsen, Kaj Andersen, Kjeld Hvolby, Olav Jakobsen, Ole Olsen, Parly Lehman Nielsen, Per Bockhoff, og Svend Gasberg Jensen. 14 deltog ikke i festlighederne, og er derfor ikke med på billedet, men skal alligevel nævnes her og ønskes tillykke: Else Sørensen, Helmuth Grenaae, Jørgen Andersen, Jørgen Nielsen, Kjeld Ronnenberg, Knud Førster, Lars Henriksen, Laszlo Patas si, Max Steffensen, Mogens Detlefsen, Ole Hansen, Ole Nielsen, Ove Brodthagen, Svend Hansen. FAGLIGE SAGER Af Palle Bisgaard, fmd. for bygningsgruppen Firma: Scou Gruppen A/S, Hørsholm Organisation: Dansk Byggeri I forbindelse med at to af afdelingens polske svende blev fyret, rejste de en sag om manglende overarbejdstillæg. Svende og firma havde indgået en aftale om 46 timers arbejdsuge i henhold til overenskomsten, men parterne havde også arbejdet ud over denne aftale uden at afregne med overtidsbetaling. Afdelingen indkaldte derfor til mægling den 25. april, men inden mæglingen blev gennemført, blev der afholdt en lokalforhandling, hvor der blev enighed om at virksomheden indbetalte en bod til afdelingen på ,- kr. Herefter blev sagen trukket. Firma: Skou Gruppen A/S, Hørsholm Organisation: Dansk Byggeri I forbindelse med en virksomhedsoverdragelse, hvor Skou Gruppen havde overtaget GRM Trapper, viste det sig, at virksomheden udbetalte løn månedsvis. Endvidere var der usikkerhed om der i overgangen var manglende løn. Der blev derfor indkaldt til mægling den 30. april, hvor der blev enighed om, at det skulle ske i henhold til overenskomstens 23 om lønudbetaling, at der skulle udstedes nye ansættelsesbeviser, samt at man skal overgå til 14 dages løn i henhold til overenskomsten. Firma Rochnia Contruccion, Polen Organisation Tiltrædelse til Dansk Byggeri Arbejdsplads St. Kongensgade 110 Dette er en af de mange sager, der verserer med polske firmaer, og som er meget vanskelig at føre til ende. Denne sag startede i efteråret 2006, hvor 21 polske svende arbejdede og overnattede på pladsen. De 21 svende sov i fire rum under forhold, der ikke tåler sammenligning med overenskomstens krav til forholdene. Der blev afholdt mæglingsmøde den 28. november 2006, hvor firmaets repræsentant skrev under på, at han var til stede, men der kunne ikke opnås enighed om noget som helst. Det kunne heller ikke afklares, om der blev betalt kost og udepenge. Der blev herefter afholdt fællesmøde den 19. december, hvor vi stillede krav om kr. i udepenge samt godt en million i kost og logi. I mellemtiden var overnatningen ophørt på pladsen. Herefter verserede sagen i Arbejdsretten, og den 24. august 2007 blev der afsagt en udeblivelsesdom, hvor firmaet blev dømt til at betale ,- kr. i bod indeholdende de , kr. i udepenge. Sagen forfølges fortsat ved retten i Polen. (Læs mere om Rochnia side 3) Firma Lennart Nielsen, Frederiksberg Organisation DST En svend havde sagt op i firmaet den 8. januar 2007, hvorefter den sidste løn ikke blev udbetalt. Der blev afholdt mægling i sagen den 10. april 2007, hvor mesteren ikke mødte op. Det blev her afgjort at han skulle efterbetale svenden 6.424,- kr. i manglende løn m.v. Der blev afholdt fællesmøde den 15. juni 2007 hvor firmaet blev idømt en bod på 1.500,- kr. og i arbejdsretten blev den forhøjet til 3.500,- ved en udeblivelsesdom den 4. februar. I skrivende stund er sagen overgået til fogedretten med krav om ,88 kr. Han politifremstilles når de finder ham. Velkommen Den 1. august starter tæmrer Rasmus Larsen i fagforeningen. Han skal være primus motor i et syvmåneders projekt, hvor hans hovedopgave bliver at besøge byggepladserne i Storkøbenhavn med henblik på organisering. OVERENSKOMSTER Oprettet den 18. juni 2008 Byens Tømrer v/ Nisse Thorbjørn Haahr Hornekær Amagerbrogade København S CVR: Oprettet den 10. juni 2008 Thor & Spelling ApS Tværvej Hedehusene CVR: KORTE REFERATER SIDEN SIDST

10 10 TIB 9 NYT NR. 6 AUGUST 2008 TIBU har fået nye venner Faglig sommerlejr i Tyskland med oplevelser, fester, debatter og udfordringer Af Leo Harms Foto: TIBU Vi mødtes tirsdag aften klokken friske og med alt for meget bagage, tre mand fra afd. 9 plus vores ungdomskonsulent fra forbundet. Det var tid til at få skubbet gang i det gamle samarbejde i den nu nedlagte kreds 3 (Afd: 8, 9 og 10), samt prøve at etablere noget ungdomsarbejde på tværs af grænser. Vores destination var Thalmässig i Tyskland ca km fra Valby. Planen var at være fremme tidlig onsdag morgen, så der ventede en lang køretur. Ti timer i bil Ved færgen mellem Rødby og Puttgarden (fedt navn puttehaven) mødtes vi med resten af Kreds 3s delegation, som bestod af ungdomskonsulenter fra afd. 8 og 10, samt deres medlemmer i LandsUngdomsUdvalget (LUU), deres samarbejdspartner i LO og en repræsentant fra ungdommen. Sammen begav vi os ud på en 10 timer lang køretur ned gennem Tyskland for at mødes med IG- BAU, som er TIBs tyske søsterorganisation til deres sommertræf (Sunrise Festival). Onsdag morgen ankom vi til Thalmässig, slog vores telte op og hilste på arrangørene af træffet. De viste os rundt på pladsen og satte os ind i programmet. Eftermiddagen og aftenen blev tilbragt med at hvile ud, bade, spille vollyball og lære hinanden at kende, samt med at finde ud af Svenske udfordringer hvordan vi lavede ungdomsarbejde i de forskellige afdelinger. Aftenen sluttede vi af med at sidde rundt om bålet sammen med en stor gruppe tyskere og udveksle erfaringer. Mediestrategi på tysk Torsdag begyndte der at komme gang i tingene: Dagen igennem ankom en let strøm af deltagere, og de forskellige workshops gik i gang. Vi besluttede, at vi som gruppe skulle deltage i et kursus om mediestrategi, og ellers bare få skabt så mange kontakter i løbet af dagen som muligt. Ved middagstid ankom Lars Dieckmann og hans ungdomsgruppe fra Berlin Brandenburg, og slog lejr op ved siden af os. Det udviklede sig til et par timers intens KUBB konkurrence og nogle gode tyske øl. Aftenen blev rundet af med musik og fest i Forsamlingsteltet. Nye venner i IG BAU Fredag stod det igen på workshops, og der blev deltaget i lidt af hvert: Ponpon-lavning, fagbevægelse i Kina, The Cooperation, og Tyskland under og efter krigen. Det var dog lidt synd, at de fleste workshops var på tysk og derfor lidt svære at forstå. Men folk var flinke til at oversætte. Der blev i løbet af dagen opstillet en rodeotyr, en klatrevæg og en bungitrampolin, som blev taget flittigt i brug. Først på aftenen blev der holdt en lille seremoni sammen med Riener Knaller, Lars Dieckmann og repræsentanter fra Berlin Brandenburg, der bød den danske delegation velkommen. Vi aftalte her, at vores samarbejde skulle fortsætte, og at IG BAU vil sende en delegation til Sommerdysten. Der blev udvekslet gaver og vi gav Reiner Knaller en udgave af overenskomsten på tysk, som han blev meget begejstret for. Han fortalte, hvordan de i Tyskland kunne bruge både polske og tyrkiske udgaver af deres overenskomster. Aftenen sluttede med live musik i forsamlingsteltet samt tysk øl i baren. Oplæg, sport og fest Lørdag efter morgenmaden startede fodboldturneringen, og vi var det første hold på banen. Men på trods af et velmotiveret hold og intens hepning fra vores cheerleaders led vi et nederlag på 1-0. Vi kom dog godt igen i KUBB og fik en flot tredje plads til stor jubel og begejstring for vores cheerleaders og tyske venner. Senere på dagen var der oplæg om fagbevægelsen i Europa, og vi modtog en invitation til The European Social Forum i Malmø fra den 17. til 21. september 2008 af oplægsholderen Juri Hälker. Aftnen blev afsluttet med diplomer og gaver til de vindende hold i de forskellige turneringer, og med et brag af en afskeds fest. Jeg tror ikke, at nogle af deltagerne glemmer de glade heppende danskere foreløbig. Søndag morgen tog vi afsked med vores nye tyske venner og vendte snuden mod Danmark, (en lille sviptur på ca. 10+ timer i bil). Alt i alt en fantastisk og givende tur fyldt med nye mennesker, oplevelse, debatter, udfordringer og fest. I maj var 23 TIBUere fra afd. 9 og 10 på en udfordrerende weekend i den svenske natur. Formålet var at ryste folk sammen og give dem nogle oplevelser og det lykkedes i følge en af arrrangørerne, Leo Harms, ungdomskonsulent i TIB afd. 9. Der blev repellet, klatret, roet i kajak og kano, lavet teltlejr og badet i svenske elve, som er meget kolde(!),udover hygge, lejrbål, øl og fællessang. En af de mere afslappende udfordringer på turen. Mod, styrke og smidig prøves af. Telefon og mail Hovednummer: A-KASSE Jette Gottlieb, leder af a-kassen: Mariane Rennick, lønbogholder: Lillian Würtz, bogholder: Frank Andersen: Susanne Mansfeld: Edith Kreutzfeldt: Margit Mørck: Per Persson: Henrik Sten Jensen: Trine A. Andreasen: , taa@tib.dk BYGNINGSGRUPPE Palle Bisgaard, formand for bygningsgruppen: , pab@tib.dk Jette Nordentoft: , jen@tib.dk Susanne L. Mortensen: , slm@tib.dk Ivan Salling Busch: , isb@tib.dk Jesper Palmelund: , jpa@tib.dk Freddy Ridderhaugen: , fri@tib.dk Christian Nielsen: , chn@tib.dk Anders Lange: , ala@tib.dk Claus von Elling: , cve@tib.dk INDUSTRIGRUPPE Jan Juul, formand for industrigruppen: , jaj@tib.dk Dan Christiansen: , dac@tib.dk Vibeke Pedersen: , vip@tib.dk UNGDOM & UDDANNELSESGRUP- PE Keld M. Kristensen: , kmk@tib.dk Leo Harms: , lha@tib.dk FORMANDSGRUPPE Anders Olesen, formand for TIB afd. 9: , ano@tib.dk Bjarne Petersen, næstformand for TIB afd. 9: , bjp@tib.dk Nina Drews: , ndr@tib.dk Lotte Ott, journalist: , lot@tib.dk Kjeld Pedersen: , kep@tib.dk SERVICEGRUPPEN: Houria Idrissi: , hid@tib.dk Eric Erichsen: , ere@tib.dk Janja Tufekovic: , jat@tib.dk POLSK KONTAKT: Robert Olejnik , rol@tib.dk BYGGEFAGENES NYHEDSBREV: Mads Bruun Pedersen, journalist: , mbp@tib.dk FAXNUMRE: A-kassen og stuen: Faglig afdeling og 1. sal:

11 NR. 6 AUGUST 2008 TIB 9 NYT 11 Seniorklubben Kolofon Generalforsamling Møder og arrangementer Seniorklubbens program September Onsdag den 24., kl : Efterårsfest. Pris: 40 kr. Oktober Onsdag den 1., kl : Banko Onsdag den 8., kl : Kammeratdag Onsdag den 15., kl : Sangdag Onsdag den 22., kl : Buffet med lotteri. Kaffe med hjemmebagte småkager. Onsdag den 29., kl. 9.30: Besøg i Det nye Skuespilhus. Max. 30 personer. Pris: 85,00 kr. Mødested: Det nye Skuespilhus, Kvæsthusbroen. November Onsdag den 5., kl : Banko Onsdag den 12., kl : Kammeratdag Tlf.: Kontortid: Mandage ml. kl Seniororkesteret Spillemænd m/k søges Vi har brug for tilgang for at holde liv i de gode gamle melodier fra vores vilde ungdom: Tag dit instrument under armen og besøg os mandage kl i fagforeningshuset, så du kan finde ud af, om det er noget for dig. Klubberne Linoleumspålæggernes pensionister og efterlønsmodtagere Sammenkomst den anden tirsdag i hver måned kl i kælderen på Nattergalevej 22, (beboerlokalet). Venlig hilsen Henning Jørgensen, tlf.: Poul-Erik Næs, tlf.: TIB-9-Nyt er medlemsblad for Træ-Industri-Byg, Afd. 9, København, Mølle Allé 26, 2500 Valby Tilrettelæggelse og produktion: Lotte Ott (DJ). lot@tib.dk, tlf.: Redaktionsudvalg: Anders Olesen, (ansvarshavende), Viggo Toften-Jørgensen og Brian Westermann. Næste nummer: Bladmøde om TIB-9-Nyt nr. 7, 2008 afholdes den 19. august. (Bemærk ændret mødetidspunkt.) Deadline: Samme dato som bladmøde. Blad nr. 7 er hos medlemmerne senest den 12. september Alle medlemmer er velkomne til at deltage på bladmøderne, med forslag, ideer, læserbreve, ris og ros, m.v. Dette nummer: Blad nr. 6 udkommer den 8. august. Afleveret til Citymail den 5. august. Tryk: Trykcentralen. Viby J. Oplag: Ikke længere medlem Tømrere/snedkere: Mikkel Ferm, 3520 Farum, født 1977 Claes Ring Christensen, 2100 Kbh. Ø, født 1984 Benjamin Somers L. Hansen, 2730 Herlev, født 1984 Michael Bech Tangemann, 2730 Herlev, født 1984 Morten Holm, 4600 Køge, født 1982 Hans Christian N. Poulsen, 1719 Kbh. V, født 1980 Christian Petersen, 2750 Ballerup, født 1980 Rune Turell, 2820 Gentofte, født 1976 Peter Arnold Jürgensen, 2200 Kbh. N, født 1978 Daniel Rovind Rasmussen, 2200 Kbh. N, født 1977 Alan Lundin, 2100 Kbh. Ø, født 1970 Per Albech Bak, 2300 Kbh. S, født 1983 Tillært tømrere David Mekonnen Rønn, 2100 Kbh. Ø, født 1980 Kevin Hertzberg, 2400 Kbh. NV, født 1984 Jens Christian D. Sloth, 2000 Frd.berg, født 1982 Tømrere Erik Marius Nielsen, 2730 Herlev, født 1942 Torben Grenz, 2760 Måløv, født 1972 Byggemontagetekniker Dan Vilhelmsen, 2300 Kbh. S, født 1975 Gulvlægger Tobias Dannemann Johansen, 3630 Jægerspris, født 1983 Maskinsnedker Lars Nilsson, 4892 Kettinge, født 1967 Lino-pålægger Steen Guldager Pedersen, 2500 Valby, født 1969 Tegnehold for lærlinge Ordinær generalforsamling i TIB afd. 9 Torsdag den 30. oktober 2008, kl Mølle Allé 26, 2500 Valby Dagsorden i følge vedtægterne: 1. Vedtagelse af forretningsorden 2. Valg af dirigenter 3. Godkendelse af protokol 4. Beretning fra fagforening og a-kasse 5. Arbejdsplan og indkomne forslag, (herunder bevillinger) 6. Regnskab 7. Budget- og kontingentfastsættelse 8. Beretning vedrørende respektive fonde 9. Opstilling af tillidsrepræsentanter 10. Meddelelser Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal iflg. vedtægterne være afdelingen i hænde senest torsdag den 16. oktober med morgenposten. Der vil være spisning fra kl Pr. 10. juli 2008 * Vel mødt, Anders Olesen Medlemmerne i tal Ialt Medlemmer i alt 3984 (4020) Forbundsmedlemmer 3026 (3159) - dertil lærlinge 600 (649) A-kasse-medlemmer 3005 (3133) - dertil selvstændige 121 (100) * Tallene i parantes er til sammenligning fra samme dag sidste år. Hvor ikke andet er nævnt, foregår arrangementerne i fagforeningen August 7. kl : Tegning for lærlinge 12. kl : Bladmøde 14. kl : Tegning for lærlinge 19. kl : Bestyrelsesmøde i ST-Brancheklubben 20. kl : Miljøudvalgsmøde 21. kl : Tegning for lærlinge Alle møder er åbne for alle medlemmer! September 4. kl. 8.00: Bestyrelsesmøde i afd kl : Tegnekursus for lærlinge 10. kl : Bestyrelsesmøde i ST-Brancheklubben 11. kl : Tegnekursus for lærlinge 16. kl : Bestyrelsesmøde i afd kl : Bladmøde 17. kl : Miljøudvalg 18. kl : Møde i Glasbrancheklubben 18. kl : Tegnekursus for lærlinge 25. kl : Tegnekursus for lærlinge Alle møder er åbne for alle medlemmer. Ledige Ledighed uge 26: 4,3% Fag: Antal Ledige Pct. Alutømrere Byggeteknikere ,8 Bygningssnedkere ,8 Glarmestersvende ,4 Linoleum/gulvlæggere Maskinsnedkere Møbel/industrisnedkere ,3 Modelsnedkere ,0 Orgelbyggere ,1 Ortopædister Portefølgemagere Sadelmagere ,8 Skibssnedkere Tækkemænd Tapetserere ,7 Tømrer/snedkere ,3 Tømrere ,6 Træindustriarbejdere ,1 I alt ,3 Ledige fordelt på køn: Mænd ,5 Kvinder ,3 Bygningssnedkernes og glarmestrenes pensionister Nærmere oplysninger: Walter Larsen, tlf: , Birger Olsen, tlf.: Tømrernes pensionistog efterlønsklub Mødedage: Den anden og fjerde torsdag i måneden. P.B.V Arne Hansen, tlf.: Tegning for lærlinge starter igen torsdag den 14. august kl i kælderen på Mølle Allé Tilmelding ikke nødvendig. Vi byder på lidt at spise og drikker. Vi har tegnebrædder og opgaver. Men du skal selv medbringe: Lineal, blyant, viskelæder, passer, og hvad der ellers skal bruges. Hilsen Tegne-Henrik TIBU www. ungi9.dk Hjemmeside for TIB-ungdom i Storkøbenhavn Ledige fordelt på alder Alder antal ledige pct år , år , år , år , år , år , år , år , år , år ,6

12 TIBU har fået nye venner i udlandet TIBU har været på sommertræf i Tyskland med unge og ældre fra bl.a. TIBs søsterorganisation IG-BAU. TIB 9 NYT MEDLEMSBLAD FOR TIB AFD. 9 NR. 6 AUGUST 2008 Side 10 Nu gælder det konfliktretten Alle kræfter må samles om at afvise discountoverenskomster. Kravet er en social klausul i Lissabon-traktaten. Side 4 Polsk/dansk plattenslageri Det polske firma Rochnia skylder TIB over tre mio. kroner. Nu er polske advokater sat på sagen Side 3 Martin og Masanga Tømrerarbejde i junglen i Sierra Leone ligger langt fra danske forhold. Martin Kjær Andersen har arbejdet der i tre måneder og vil gerne af sted igen. Side 5 Al henvendelse vedrørende bladet: TIB afd. 9 Tlf.: Gør som andre! Organiser når du kører gennem byen i firmabil eller på cykel! På en stille villavej i Valby står hver dag til fyraften en firmabil fra et VVS-firma. I bagruden hænger en vimpel med teksten Organisér. Det er byggefagenes fælles logo for kampagnen for organiserede forhold på byggepladserne. Mens TIB-Nyts udsendte står og tager billeder, kommer en mand i arbejdstøj ud af huset for at se, hvad der foregår. Han tror, det er noget med en parkeringsvagt, men da han finder ud af, at det drejer sig om et foto til et fagforeningsblad, åbner han bagsmækken på bilen og viser frem. Mester har set det, men siger ikke noget til det. Han gider ikke have ting hængende fra fodboldklubber, fordi han er bange for hærværk mod bilen, men ellers er han ligeglad, fortæller svenden. Kører du også i firmabil? Eller på cykel? Eller er der på din arbejdsplads/byggeplads en synlig plads til en vimpel, så kom ind i fagforeningen og hent en. Der er både store og små. -lott Diverse Organsier-materialer. Det er den store model, der hænger i VVS-bilen på fotoet. Den lille vimpel har snore, så den kan hænge fra f.eks. bagagebæreren på en cykel. Det lille logo er et klistermærke. Kom og få en vimpel til cyklen eller firmabilen. Tilbuddet gælder kun så længe lager haves.