Vilde ulves farlighed over for mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vilde ulves farlighed over for mennesker"

Transkript

1 Vilde ulves farlighed over for mennesker Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. maj 2013 Forfatter: Mark Desholm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 15 Faglig kommentering: Peter Sunde, AU Redaktion: Tommy Asferg, AU Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn Kontaktperson: Mark Desholm tlf AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Baggrund 3 2 Hvor ofte angriber ulve mennesker? 3 3 De konkrete spørgsmål fra Naturstyrelsen 5 Spørgsmål a: Kan/hvornår/hvorfor vil ulve betragte mennesker som "bytte"? 5 Spørgsmål b: Hvorvidt specielle grupper af mennesker (børn i forskellig alder, svagelige, voksne mv.) kan være mere udsat for ulveangreb end andre 8 Spørgsmål c: Hvorvidt specielle omstændigheder kan betyde, at man er mere udsat for angreb af ulv 9 Spørgsmål d: Hvordan bør man forholde sig, hvis man møder en ulv? 10 Spørgsmål e: Hvordan forholder man sig, hvis man går tur med hunden og møder en ulv? 11 Spørgsmål f: Kan ulve opsøge bebyggelse for at finde føde, f.eks. i skrald, og dermed komme tæt på mennesker? 12 4 Referencer 14 2

3 1 Baggrund Naturstyrelsen (NST) har i af 16. april 2013 anmodet Aarhus Universitet (AU) om at udarbejde et notat omhandlende ulvens farlighed over for mennesker. NST ønsker ligeledes seks konkrete spørgsmål besvaret (se nedenfor). DCE har den 8. april 2013 udarbejdet et notat omkring ulve og mennesker med det sigte at udrede validiteten af udtalelser fra professor Valerius Geist omkring ulves farlighed over for mennesker (Madsen 2013). Ydermere har Madsen et al. (2013) forfattet et DCE-notat med titlen Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?. Ulven Canis lupus kan interagere med mennesker på mange forskellige måder (Mech & Boitani 2003). Blandt andet kan der opstå konflikter, når ulvene sårer eller dræber menneskenes husdyr (såsom får, geder, hunde, heste og kreaturer) i deres forsøg på at skaffe sig føde. Men den ultimative konflikt med mennesker opstår, hvis ulvene begynder at opfatte mennesket som værende et byttedyr, eller hvis ulve angriber og udøver skade på os. Risikoen for, at ulve angriber mennesker og dermed sårer eller dræber os, er ekstremt lille (se nedenfor), men frygten herfor er til stede i befolkningen. Nærværende DCE-notat sigter mod at klæde Naturstyrelsen på til at kunne videreformidle forskningsbaseret viden omkring: 1) hvor farlige ulve er over for mennesker og 2) hvordan man skal forholde sig ved mødet med ulve i Danmark. 2 Hvor ofte angriber ulve mennesker? Her følger en kort gennemgang af tre af de vigtigste studier og deres konklusioner omkring vilde ulves farlighed for mennesker. Norsk Institut for Naturforskning (NINA) har lavet en 66 sider lang videnskabelig rapport omhandlende en sammenfattende beskrivelse (et review) af ulves angreb på mennesker fra hele verden (Linnell et al. 2002). Forfatterne identificerede fire faktorer, der er associeret med ulveangreb på mennesker: 1) rabies, 2) habituering (tilvænning, hvor ulve mister deres naturlige skyhed over for mennesker), 3) provokation (forsøg på fangst, drab af ulv eller hvis man går i en ulvegrav med hvalpe) og 4) særlige omstændigheder (få eller ingen naturlige byttedyr, ekstremt brug af affald eller husdyr som ulveføde, brug af børn som hyrder, fattig befolkning, begrænset mængde våben blandt befolkningen og dermed ikke-sky ulve). Det konkluderes, at risikoen for ulveangreb på mennesker i dag er meget lav, og det selv om antallet af ulve er steget gennem de sidste årtier. Selv om der nu (2002-tal) er ulve i Europa, ulve i Rusland og ulve i Nordamerika, er det kun lykkes forfatterne til rapporten at finde dokumentation for 4 mennesker, der er ulve-dræbt i Europa, 4 i Rusland og ingen i Nordamerika (der er ét tilfælde efter 2002) af ikke-rabiessmittede ulve gennem de sidste 50 år. Linnell et al. (2002) konkludere at rabies er involveret i hovedparten af ulveangreb på mennesker. Rabies er en infektionssygdom, der rammer centralnervesystemet og skyldes en virus (Mech & Boitani 2003), og ulve reagere ofte kraftigt og bliver ag- 3

4 gressive over for mennesker og andre dyr. Rabiessmittede ulve kan så løbe hyperaktivt rundt en dag eller to og bide (ikke æde) hvad de finder på sin vej (Linnell 2002), og det er netop via bid at virussen overføres (Mech & Boitani 2003). Men der findes effektive behandlingsmetoder, som hvis de initieres hurtigt er yderst effektive, imens ubehandlet er rabies hos mennesker næsten 100% dødelig (WHO 2004). WHO vurderer at 99% af alle rabiesdødsfald blandt mennesker forekommer i udviklingslandene (WHO 2004), hvor det ofte er tamhunde og tamkatte der er smittebære. Rabies er udryddet fra både Danmark og Tyskland (Linnell et al. 2002). Over en periode på ni år i slutningen af halvfemserne var der fem dokumenterede tilfælde af rabiessmittede ulve i Polen, men det har ikke været muligt at finde mere opdaterede data, idet WHO Rabnet-hjemmesiden er midlertidig nedlagt pga. manglende indrapporteringer fra udviklingslandende. I den nuværende situation hvor rabies er udryddet fra både Danmark og Tyskland, vurderer DCE, at risikoen for at en rabiessmittet ulv skulle vandre til Danmark, er meget lille. Dette fordi rabies normalt spredes inden for et ulvekobbel, hvorefter virus forsvinder, når alle flokmedlemmerne er døde (se referencer i Mech & Boitani 2003). Alaska Department of Fish and Game har udarbejdet en videnskabelig rapport dækkende 50 år, hvor 80 dokumenterede og pålidelige episoder fra Nordamerika, hvor ulve og mennesker har haft nærkontakt, er blevet grundigt analyseret (McNay 2002). Da rapporten blev skrevet, var ingen mennesker blevet dræbt af ulve gennem 50 år i Alaska og Canada. Dette til trods for at der her lever ulve. Til sammenligning er der årligt 1 million tilfælde af bid fra tamhunde i USA (60-70 % er børn; Mathews & Lattal 1994), heraf med dødelig udgang. Rapporten konkluderer, at de fleste tilfælde af nærkontakt relaterede sig til situationer, hvor ulvene forsvarede sig selv eller andre ulve, hvor de havde rabies (12 ud af de 80 nærkontakt tilfælde; rabies er p.t. udryddet i Danmark og Tyskland), eller hvor der var en hund involveret (McNay 2002). Af de 13 tilfælde, hvor ulven bed mennesker, involverede de 11 af dem ulve, der var habitueret til mennesker, og dermed ulve, der helt eller delvist havde mistet deres naturlige skyhed over for mennesker. Efter rapporten blev skrevet i 2002, har der efterfølgende været ét tilfælde af angreb af vilde ulve på mennesker i Nordamerika. Det konkrete tilfælde drejede sig om en kvindelig kondiløber, som blevet angrebet og dræbt af en mindre flok ulve i Alaska (Butler et al. 2011). Butler et al. (201) konkluderer, at løberens relativt lille kropsstørrelse, det forhold at hun løb og løb alene, kan måske have bidraget til episodens tragiske udgang. Ydermere var der indikationer af, at hun forsøgte at flygte fra ulvene, hvilket kunne have udløst angrebet (Butler et al. 2011). Linnell et al. (2003) har sammen med seks andre forskere forfattet en videnskabelig artikel omhandlende menneskers frygt for ulve i en fennoskandinavisk kontekst (Norge, Sverige og Finland) og beskrevet, i hvor høj grad denne frygt bunder i reelle fakta (Linnell et al. 2003). Ifølge forfatterne er 94 mennesker blevet dræbt af ulve i Fennoskandinavien i de sidste 300 år, men hvor alle tilfælde er sket før år Hændelserne var ujævnt fordelt i tid og rum, hvilket indikerer, at det ikke var en generel tendens blandt datidens ulve, men at det var enkelte ulve, der havde udviklet denne menneske- 4

5 angribende adfærd. Konklusionen fra dette studie er, som så ofte før, at ulveangreb på mennesker er ekstremt sjældent forekommende i vores del af verden og i den tid, vi lever i nu. Det er DCE s vurdering at den overordnede risiko for, at man som menneske vil blive angrebet af ulve, må betegnes som uhyre lille i dagens Danmark/Europa/Nordamerika. Af samme grund kan man også argumentere for, at udstikning af retningslinjer for, hvordan man bør agere, hvis man møder en ulv (se svar på spørgsmål d), vil øge frygten for ulve unødigt i den danske befolkning. Det anses derfor som værende yderst vigtigt, at denne type information altid gøres tilgængelig sammen med faglig viden om størrelsen af den reelle risiko. Det er vigtigt at få perspektiveret denne risiko. Og selv om risikoen reelt set er næsten lig nul, må vi anerkende, at der eksisterer en frygt for vilde ulve i visse dele af befolkningen. Men her kan gode råd til, hvordan man bør agere, hvis man møder en ulv, måske ligefrem være med til at eliminere dele af denne ubegrundede frygt. DCE vurderer, at selvom børn tilsyneladende er udsat for en relativt større risiko for at blive angrebet af en ulv end voksne mennesker, så er den overordnede risiko for angreb og drab på mennesker (også for børn) ekstrem lille i dagens Danmark. 3 De konkrete spørgsmål fra Naturstyrelsen DCE er blevet bedt af Naturstyrelsen om at svare på følgende spørgsmål omhandlende ulvenes farlighed over for mennesker og hunde. Spørgsmål a: Kan/hvornår/hvorfor vil ulve betragte mennesker som "bytte"? Svar a: Rent fysisk er en ulv i stand til at dræbe et voksent menneske. Af denne grund alene skal man altid udvise respekt over for ulve, herunder bestræbe sig på at undgå nærkontakt. I betragtning af hvor mange steder i verden ulve lever i områder med mennesker, og det deraf følgende meget store antal situationer, hvor mennesker og ulve alligevel mødes, er antallet af ulveangreb på mennesker uhyre lavt, ikke mindst i nyere tid (se ovenstående afsnit; Linnell et al. 2002, McNay 2002, Mech & Boitani 2003, Türkmen et al. 2012). Der foreligger endog meget solid videnskabelig dokumentation for, at ulve ikke opfatter mennesker som byttedyr, selv om et menneskes fysiske størrelse ligger inden for ulvens normale byttedyrsspektrum mht. størrelse (alt fra elg og nedefter; Mech 1967, Mech & Boitani 2003). Deskriptive såvel som eksperimentelle undersøgelser viser entydigt, at ulve i naturen bøjer af og undgår mennesker, hvis de eksponeres for mennesker. Hovedparten af de ulveangreb, der er dokumenteret på mennesker gennem tiderne, ikke mindst i nyere tid, kan da også henføres til andre årsager end klassisk, sultmotiveret prædationsadfærd overfor mennesker (Linnell et al. 2002, McNay 2002, Mech & Boitani 2003, Türkmen et al. 2012), først og fremmes rabies (15% ifølge McNay s undersøgelse fra 2002) og habituering (85% af tilfældene hvor mennesker blev bidt; McNay 2002). Alt tyder derfor på, at helt særlige omstændigheder skal gøre sig gældende, hvis en ulvs jagtinstinkt skal overvinde dens dybe angst for mennesker med et angreb til følge. Ud fra erfaringer med dokumenterede ulveangreb (hvoraf 5

6 de fleste ligger mere end 130 år tilbage i tid) vil følgende omstændigheder i hvert fald teoretisk kunne medføre en forøget risiko for, at balancen mellem frygt for mennesker og jagtmotivation forskubbes i en grad, så et angreb vil blive udløst: 1) En lavere basal frygt for mennesker hos ulve end det, som er normalt i øjeblikket 2) En meget høj motivation for at skaffe sig føde 3) En i situationen frygt-minimerende stimulus fra det pågældende menneske 4) Andre omstændigheder, der suspenderer ulves frygt for mennesker Det er DCE s vurdering, at i betragtning af hvor få gange fødesøgningsmotiverede ulveangreb på mennesker har forekommet i historien, skal der i forhold til den europæiske normal-situation formentlig ske et sammenfald af en række af de ovenstående omstændigheder, før et angreb vil være sandsynligt. Fra forvaltningsmæssig side vil man højst sandsynligt kunne forebygge pkt. 1 og 2 gennem kontrol med særligt problematiske ulveindivider og pkt. 3-4 gennem oplysning til befolkningen om hensigtsmæssig adfærd ved mødet med ulve. I det følgende uddybes de bagvedliggende (pkt. 1-2) og situationsbestemte forhold (pkt. 3-4), der teoretisk vil kunne resultere i et fourageringsmotiveret angreb af ulv på mennesker. Jf. 1. En lavere basal frygt for mennesker Generelt set udviser ulve en naturlig skyhed over for mennesker, og sådan har det været gennem de sidste 100 år i Europa (Mech & Boitani 2003). Dette skyldes givetvis, at der gennem mange generationer har været meget intensiv selektion for skyhed over for mennesker, der vides at have jaget ulve intensivt så langt tilbage i tiden, som der findes historiske optegnelser (Mech & Boitani 2003), i hvert fald i Europa. Denne intensive efterstræben fra menneskets side har dels fungeret som selektion for de mere frygtsomme ulve, så den skyhed vi kender i dag antages til dels at være arvelig, og ydermere vil ulveindividernes tillærte frygt for mennesker givetvis formidles videre til det fremtidige afkom gennem oplæring af hvalpe. I vores nutidige situation, hvor ulve er fredet i store dele af Europa, vil manglen på den skyhedsgenererende jagt teoretisk kunne resultere i mindre sky ulve fremover. DCE vurderer det derfor vigtigt, at fremtidig fjernelse af problemulve fra bestanden udøves som traditionel skyhedsfremmende regulering. Det er DCE s vurdering at Europæiske vilde ulve generelt udviser en naturlig frygt for mennesker, men også at de individuelle ulves skyhedsniveau over for mennesker nøje bør overvåges, så myndighederne kan sætte ind med eventuelle afværgeforanstaltninger i form af regulering af problemulve. Jf. 2. En meget høj sultmotivation for at skaffe sig føde Generelt set overstiger ulves frygt for mennesker deres trang til at udnytte mennesker som bytte, og derfor sker det også ekstremt sjældent, at mennesker bliver angrebet og dræbt af ulve (Linnell et al. 2002, McNay 2002, Mech & Boitani 2003, Türkmen et al. 2012). I tidligere tiders Europa og nutidigt i mere fattige området af verden (f.eks. i Indien og Pakistan; Linnell et 6

7 al. 2002) har mennesket decimeret bestandene af ulvens naturlige byttedyr (primært hjortearter) kraftigt. Dette kan så føre til, at ulvene i højere grad end normalt begynder at opfatte mennesker (Linnell et al. 2002, Mech & Boitani 2003) og menneskers tamdyr som potentiel fødekilde (se spørgsmål e om hunde). Man mener også, at tidligere tiders historier om menneskedræbende ulve ofte var relateret til tider med krig eller pest, hvor mange menneskelig lå frit tilgængelige for områdernes ulve (Mech & Boitani 2003). På den måde har ulvene tillært sig, at mennesker kunne ædes. Det er DCE s vurdering, at vi i nutidens Danmark har en meget stor bestand af hjortevildt, og at ulvenes skyhed over for mennesker derfor ikke vil blive påvirket i negativ retning, da der er rigeligt med naturlige byttedyr. Ligeledes vil en fremtidig forvaltningsplan for ulve i Danmark kunne sikre en monitering og forvaltning af ulve-byttedyrsforholdet, så risikoen for ekstrem sult hos ulvene, som en skyhedsminimerende faktor, ikke bliver aktuel i Danmark. Jf. 3. Frygt-minimerende stimulus fra et menneske Størrelsen af ulvens naturlige byttedyr er afgørende for, hvor nemt ulven har ved at nedlægge det (Mech 1967, Mech & Boitani 2003). I Yellowstone Nationalpark i USA lever en relativ stor bestand af bison, som sjældent er et oplagt bytte for en enkelt ulv. Men når ulvene jager i kobler, kan de sagtens klare så store byttedyr. Så størrelsen af potentielle byttedyr betyder meget for ulvens incitament til angreb. Det er også relativt veldokumenteret, om end med data fra gamle kilder, at børn og dernæst kvinder relativt oftere er udsat for fourageringsmotiveret angreb end f.eks. voksne mænd (Linnell et al. 2002, Linnell et al. 2003). Så små mennesker (f.eks. børn) eller mennesker, der udøver en adfærd, der får dem til at se mindre ud (liggende, sovende, siddende, kravlende), kunne teoretisk set være udsat for en relativt højere risiko for fourageringsmotiverede ulveangreb, idet de nok vil virke mindre skræmmende på ulve. Passiv adfærd, i modsætning til skræmmende adfærd som råb og aggressive bevægelser, kunne teoretisk også resultere i en mindre menneskefrygt fra ulvenes side. Det er DCE s vurdering, at den generelle risiko for ulveangreb på mennesker i dagens Danmark er så lille, at de ovenfor beskrevne frygtminimerende stimuli fra mennesker ikke reelt vil øge risikoen for angreb. Jf. 4. Andre omstændigheder, der suspenderer ulves frygt for mennesker Hvis ulvens jagtinstinkt aktiveres, kunne man forstille sig, at ulvens naturlige frygt for mennesker potentielt ville begrænses i et eller andet omfang. Dette kunne ske hvis ulven/ulvene allerede var i gang med en jagt på et naturligt byttedyr og så tilfældigt kom tæt på og opdagede et menneske. Eller hvis et menneske vælger at løbe væk som reaktion på en ulve-menneske nærkontakt (se afsnittet Hvordan bør man forholde sig, hvis man møder en ulv? ). Ydermere kan det forekomme, at ulve kommer ganske nær (ind på få meters afstand) på mennesker, hvis disse er ude at gå tur med deres hund (Viltskadecenter b,c; se afsnittet Hvordan forholder man sig, hvis man går tur med hunden og møder en ulv? ). Her kunne det tænkes, at ulven fokuserer al dens opmærksomhed på hunden, enten fordi den ser hunden som en konkurrent eller et byttedyr eller måske som potentiel mage. 7

8 Det er DCE s vurdering, at på grund af Danmarks meget beskedne antal ulve og deres naturlige skyhed over for mennesker, vil de ovenfor nævnte omstændigheder ikke reelt kunne bidrage til en øgning af den i forvejen meget lille risiko for ulveangreb på mennesker i Danmark. Spørgsmål b: Hvorvidt specielle grupper af mennesker (børn i forskellig alder, svagelige, voksne mv.) kan være mere udsat for ulveangreb end andre. Svar b: Nedenstående svar relaterer sig til den relative risiko mellem forskellige menneskegrupper, og ikke til den overordnede og absolutte risiko for ulveangreb på mennesker, som vurderes at være meget lille i dagens Danmark. I studiet fra Linnell et al. (2003) konkluderes det, at børn under 12 år udgjorde 86 % af de ulve-dræbte mennesker fra gammel tid (før 1883). På dette tidspunkt i historien var der mange børn, som fungerede som hyrder for familiernes får, geder og kreaturer uden følgeskab af voksne personer. I hvor høj grad det er denne potentielle overeksponering af børn for vilde ulve, eller om den rapporterede overdødelighed hos børn skyldes ulvenes aktive valg af byttedyr, kan være svært at udrede grundet datas historiske karakter. Af undersøgelsen fremgår det, at i 85 % af tilfældene var angrebene rettet mod uledsagede enkeltindivider. I de resterende tilfælde var det næsten udelukkende kvinder, der var ofre. I en pjece Staying safe in wolf country fra Nordamerika er der et lille afsnit omkring børn og ulve (Alaska Department of Fish and Game). I disse områder lever der mange ulve, og til tider passerer de nær huse og rekreative områder herunder teltpladser. Det oplyses, at det ikke er noget, man skal alarmeres over, idet man vurderer, at sådanne møder ikke indebærer nogen reel risiko. Men hvis ulve gentagne gange observeres i nærheden af huse og samtidig udviser unaturlig adfærd, så som at angribe hunde, gå helt op til huse eller udvise mangel på frygt så bør man tage følgende forholdsregler i forhold til børn: I de sjældne tilfælde hvor en ulv gentagne gange udviser unaturlig adfærd i nærheden af huset, bør børn (specielt små børn) være i nærheden af voksne, når de er udendørs. Risikoen for et ulveangreb på børn er meget lille, men risikoen er højst for børn, der er alene og nær vegetation eller terræn, som blokerer for det frie udsyn. Lyd kan være et effektivt middel til at bortskræmme ulve; her kan båthorn (kendt fra fodboldkampe) være et effektivt skræmmemiddel mod ulve og løst-løbende tamhunde. I samme publikation nævnes det også, at tusindvis at børn hver dag går alene til skolebussen og venter ved busstoppesteder, uden at noget er sket, og det til trods for at Alaska huser en meget stor bestand af ulve. DCE vurderer at risikoen for nutidige ulveangreb og drab på mennesker i 8

9 Danmark, er ekstremt lille og var noget, der i vores del af verden foregik for mere end 100 år siden. Når det skete dengang, var ulvenes ofre oftest de mindste og fysisk svageste individer - i første omgang børn og dernæst kvinder. Den overordnede risiko for ulveangreb på mennesker i Danmark vurderes pt. at være så ekstrem lille, at den relativt højere risiko for børn og kvinder anses for at være ubetydelig og af hypotetisk karakter. Spørgsmål c: Hvorvidt specielle omstændigheder kan betyde, at man er mere udsat for angreb af ulv Svar c: Der er ingen tvivl om, at ulve generelt har en naturlig frygt for mennesker. Et menneske, der går oprejst og bærer tøj, er ikke lig noget andet i ulvens verden, og selv ulve holdt i fangenskab udviser stærk frygt for opretstående mennesker (Joachim 2000, Mech & Boitani 2003). Der findes enkelte beretninger om eskimoer fra Nordamerika, der er blevet angrebet af ulve mens de, iklædt tøj af rensdyrskind, har stået bøjet over noget arbejde (McNay 2002). Hvis man vil minimere den allerede ekstreme lille risiko for at blive angrebet af ulv, skal man derfor agere som et menneske ved at bevæge sig oprejst, bærer tøj og give lyd fra sig, f.eks. ved at man taler eller synger, hvis man vil undgå nærkontakt med ulve under ture i skoven. Hvis man går tur med sin hund i områder med ulve, er der mulighed for, at ulve opfanger færten af hunden og derefter opsøger hunden og dens menneskeledsager (se svar på spørgsmål e). Hvis en ulv føler sig trængt op i en krog, er blevet såret eller på anden måde er stresset og presset af mennesker, er der en overhængende fare for, at den vil forsøge at angribe mennesket i selvforsvar. Men denne adfærd relaterer sig udelukkende til situationer, hvor det er mennesket, der fremprovokerer konflikten/faren, og hvor ulven vurderer, at den ikke kan flygte. Det bør derfor være selvindlysende, at syge eller sårede (f.eks. påkørte) ulve IKKE skal håndteres af folk uden særlige forudsætninger for at håndtere større, vilde dyr. Fra Nordamerika kendes der et par eksempler på angreb, hvor ulve har vænnet sig til at søge føde i menneskeligt affald på teltpladser, især i nationalparker (Linnell 2002). Her er der eksempler på folk, der har valgt at sove uden for teltet, og hvor de så brat er vågnet, fordi en ulv undersøgende har nappet og trukket i soveposen, og hvor den pludselige råben og tumult har resulteret i ret kraftige bid, hvorefter ulven er stukket af. Intet tyder dog på, at ulve i disse situationer har opsøgt de sovende mennesker, men derimod har været fokuseret på de mulige fødekilder, de har forbundet med menneskelige efterladenskaber, og er blevet overrasket af det pludseligt opdukkende/opvågnende menneske. Bevidst eller ubevidst fodring af ulve i forbindelse med beboede eller rekreative områder må derfor på det kraftigste frarådes. I naturområder med faste bestande af ulve og andre rovdyr i Nordamerika tilrådes campister at holde teltpladsen fri for madrester og tilberede sin mad et stykke væk fra teltet (Alaska Department of Fish and Game), især hvis ulve er set holde til i nærheden af teltpladsen. 9

10 DCE vurderer at chancen for at støde på en ulv i Danmark er ekstremt lille. Så længe vi i Danmark undlader at fodre ulve, undlader at efterlade madrester i naturen og undlader at true ulve, så kan vi trygt bevæge os rundt i den danske natur, uden at skulle frygte mødet med en ulv. Det vurderes derfor uden reel risiko at overnatte ude i den danske natur (f.eks. i telt eller shelters) endsige at gå tur i skoven også med pelsfrakke. Spørgsmål d: Hvordan bør man forholde sig, hvis man møder en ulv? Svar d: Nedenstående retningslinjer er udarbejdede efter inspiration fra den internationale ulvelitteratur og fra tre udenlandske pjecer om emnet (Länsstyrelsen Dalarna & Naturvårdsverket, Viltskadecenter a, Alaska Department of Fish & Game). På denne baggrund vurderer DCE følgende, hvis man møder en ulv i den danske natur. Hvis du møder en ulv: Selv i områder med tætte ulvebestande vil det være temmelig ualmindeligt at se en ulv. Hvis du møder en ulv og giver dig til kende via høj snak eller bevægelse, stikker ulven næsten altid af - oftest i en gevaldig fart. Nogle ulve, især unge individer, kan optræde nysgerrigt. Selv i disse tilfælde er det vigtigt, at du giver dig til kende og optræder bestemt. Hvis ulven ikke trækker sig, og du oplever situationen som ubehagelig, skal du huske på følgende: Hvis ulven imod forventning ikke stikker af - gå stille og roligt derfra. Optræd bestemt og hold øjenkontakt med ulven - vend ikke ryggen til den. Syng, snak eller råb højt og vredt. Skrig ikke, som om du er bange. Hvis ulven imod forventning ikke stikker af - løb ikke, idet det dels kan udløse en forfølgelse, dels vil øge risikoen for, at du falder, hvilket også kan udløse et angreb. I de sjældne tilfælde hvor ulven følger efter - stop op og gør dig stor ved at holde arme og tasker over hovedet. Råb og klap i hænderne. Tag hellere et par skidt imod ulven end væk fra den. Brug eventuelt båthorn (kendt fra fodboldkampe) eller anden form for høj larm. Hvis ulven imod alle odds angriber - spil ikke død, men slå og spark, så meget du kan. Kravl eventuelt op i et træ - ulve kan ikke klatre i træer. DCE vurderer, at den overordnede risiko for et ulveangreb på mennesker i dagens Danmark er ekstremt lille. Men på trods af dette er det altid rart, at vide hvordan man bør forholde sig, hvis man imod alle odds oplever en ubehagelig nærkontakt med en ulv. Ovenstående anbefalinger til menneskelig adfærd i mødet med ulve i naturen kan ligeledes bruges i ubehagelige møder med løse tamhunde. Som nævnt tidligere har man i USA dokumenteret at tamhunde generelt set er langt farligere for mennesker end ulve (gælder både for angreb og drab; Mathews & Lattal 1994), og DCE vurderer, at alt taler for, at det samme gør sig gældende her i Danmark. 10

11 Spørgsmål e: Hvordan forholder man sig, hvis man går tur med hunden og møder en ulv? Svar e: Man kender meget lidt til, hvad der egentlig sker under et ulveangreb på hund, da ulven/ulvene kun i 2 % af tilfældene er blevet observeret af hundeejeren inden angrebet (Viltskadecenter c). Risikoen for ulveangreb på hunde er relativt lille, og når hunde angrebes, er det typisk i situationer, hvor de ikke er i følge med mennesker (Viltskadecenter b,c). I 2008 blev 41 hunde angrebet i Sverige, hvoraf 27 døde. Otte ud af ti angrebne hunde var jagthunde under jagt. Dette svarer til, at der i Sverige i gennemsnit dræbes 0,26 hunde per ulv per år (data fra 2005). Jens Karlsson fra det svenske Viltskadecenter har estimeret, at sådanne angreb i gennemsnit sker ca. en gang for hver 9000 jagtdage i områder med revirhævdende ulve og ca. en gang for hver 5000 jagtdage i områder, hvor det lokale ulvepar har hvalpe (rovdjur.se, Ekman 2010, Viltskadecenter c). I Tyskland, hvor brug af hunde til jagt minder meget mere om dansk praksis, er der til dato kun registreret ét tilfælde, hvor en hund er blevet dræbt af ulv (pers. comm., Mogens Trolle via skriftlig kontakt med den tyske ulveekspert Ilka Reinhardt). DCE vurderer, at vi ikke skal forvente de høje svenske tal i Danmark, da den traditionelle elgjagt i Sverige udøves med hunde, der løber løst i skoven og færdes over store områder i flere timer og op til flere kilometer fra deres ejere. Risikoen for ulveangreb på hunde i Danmark, hvor hunde under jagten ofte befinder sig i nærheden af jægeren, vurderes derfor til at være mindre end i Sverige og nok mere sammenlignelig med erfaringerne fra Tyskland. Flere faktorer kan være medvirkende til, at ulve og hunde kommer tæt på hinanden: a) enten har hunden opsøgt ulven via dens duftspor, b) ulven har opsøgt hunden via dens duftspor, c) hunden har fundet et ulvedræbt dyr, d) eller de er stødt tilfældigt på hinanden (Viltskadecenter b). I forhold til konflikten mellem hunde og f.eks. bjørne og los, hvor hunden opleves som en fysisk trussel og som en konkurrent til byttedyr, så oplever ulven også hunden som en ekstra konfliktskabende faktor i forholdet til konkurrencen om partnere (Viltskadecenter c). Dette grunder i hunde og ulves nære slægtskab, som jo også ind imellem resulterer i hybrider mellem de to. På basis af ovenstående må man betegne risikoen for ulveangreb på hunde i snor i selskab med mennesker som værende langt mindre end for hunde, der af den ene eller anden grund færdes på egen hånd. Tilstedeværelsen af en hund kan dog i visse tilfælde få ulve til at overvinde deres naturlige skyhed over for mennesker, hvilket kan medføre, at de kommer ind på få meters afstand af mennesker. Hvis din hund bliver angrebet af en ulv: Opfør dig, som var det en stor hund, der angreb. Forsøg ikke at gå imellem dem, men slip hunden løs. 11

12 Kast noget efter ulven og råb vredt efter den. Hvis man vil minimere den allerede meget lille risiko for ulveangreb på sin hund, kan følgende nemme og billige tiltag anvendes: Hunde kan holdes i snor frem for at bruge fritløbende eller drivende hund. Hunde kan udstyres med en lille klokke i halsbåndet denne udsender en lyd, som ulvene ikke kender, og som de ikke forbinder med et byttedyr. Effekten af denne relativt billige afværgeforanstaltning er ikke veldokumenteret, men mange jagthunde er udstyret med dem under jagt i Sverige. Mulige risiko-minimerende tiltage for ulveangreb på hunde, som kan iværksættes en gang i fremtiden hvis problematikken, imod forventning, intensiveres i Danmark: Hunde kan udstyres med veste med pigge eller el-veste, der giver elektriske stød, hvis de gennembores af f.eks. ulvehjørnetænder (Karlsson 2009). Når/hvis vi får en egentlig bestand af ulve i Danmark, kan et eller flere individer i en ulvefamilie udstyres med radio- eller GPS-sender, så vildtforskerne kender til ulvenes bevægelser fra dag til dag. Denne viden kan så bruges til at iværksætte en ulve-hot-line som i Sverige (Viltskadecenter c), så f.eks. jægere kan vælge at aflyse eller udsætte jagten hvis ulveaktiviteten i den seneste tid har været stor i deres jagtområde. Eller jagtens hundefører kan vælge at holde deres hunde inden for kortere afstand end normalt under jagten. DCE vurderer, at risikoen for ulveangreb på hunde i dagens Danmark er meget mindre end i Sverige, og nok mere på niveau med situationen i Tyskland, hvor den nærmest er ikke-eksisterende. Spørgsmål f: Kan ulve opsøge bebyggelse for at finde føde, f.eks. i skrald, og dermed komme tæt på mennesker? Svar f: Ulven er i besiddelse af en ekstremt god lugtesans og kan på meget lange afstande snuse sig frem til potentiel føde (Mech 1967). Ulve kan - ud over at nedlægge sit eget bytte (primært hjortevildt) - også gøre brug af andre føderesurser som ådsler eller køkkenaffald. Ulve kan som andre rovdyr tiltrækkes af skraldespande på raste- eller teltpladser, nedgravet køkkenaffald på teltpladser eller dumpninger af døde tamdyr eller rester fra nedlagt jagtbytte i naturen. Hvis føde/skrald er til stede i ulvetilgængelig tilstand nær bebyggelse, så kan ulvens naturlige skyhed undertrykkes med potentielt øget risiko for nærkontakt med mennesker til følge. Det er derfor vigtigt at få formidlet ud til offentligheden, at ulve ikke må fodres bevidst (heller ikke af fotografer, der gerne vil tæt på ulve), men også at utilsigtet fodring fremover bør undgås. Ud over at begrænse mængden af ulvespiseligt affald i naturen, så er det også afgørende, at der er en stor bestand af ulvens naturlige byttedyr i de om- 12

13 råder, hvor der er ulve. For så længe der er rigeligt af hjortevildt til stede, vil ulvehvalpene lære en naturlig jagtadfærd af deres forældre. Fødesøgningsadfærden læres generelt videre fra generation til generation, og det kan derfor anbefales, at ulve, der mere eller mindre permanent har slået sig på affald fra mennesker eller på hunde og andre tamdyr, tages ud af bestanden. Det pointeres her, at ulve der opsøger eller passerer tæt forbi bebyggelse pga. let tilgængelig føde ikke udviser unormal ulveadfærd. Fjernes føderessourcerne, vil ulve højst sandsynligt holde sig væk. Hvis en ulv derimod udelukkende og systematisk søger føde nær bebyggede områder, har den en unaturlig mangel på skyhed over for mennesker. DCE vurderer, at tilgængeligt madaffald i naturen vil kunne tiltrække ulve - også meget tæt til menneskelig bebyggelse. Skulle det ske, bør skraldet fjernes med det samme, og det forventes at ulven hurtigt vil ophøre med at forbinde stedet med føde. Det bør her pointeres, at en ulv der opsøger spiseligt skrald nær menneskelig bebyggelse, ikke har en unaturlig adfærd. Den bør derfor ikke bortreguleres, medmindre den forsætter sin ikke-sky adfærd længe efter at skraldet er fjernet. 13

14 4 Referencer Alaska Department of Fish and Game. Pjecen Staying safe in wolf country. Butler, L., Dale, B., Beckmen, K. and Farley S Findings related to the March 2010 fatal wolf attack near Chignik Lake, Alaska. Wildlive Special Publication, ADF&G/DWC/WSP Alaska Department of Fish and Game. 40 sider. Ekman, H Vargen den jagade jägaren. Norstedts, Stockholm. 317 sider. Joachim, A An observation of the influence of posture of humans on the flight distance of captive wolves, Canis lycaon. Poster. American Society of Mammalogists, Durham, NH. Karlsson, J Förste test av användbarheten hos Protectors väst för att skydda jakthundar mot varg. Viltskadecenter. Linnell, J.D.C., Andersen, R., Andersone, Z., Balciauskas, L., Blanco. J.C., Boitani, L., Brainerd, S., Beitenmoser, U., Kojola, I., Liberg, O., Løe, J., Okarma, H., Pedersen, H.C., Promberger, C., Sand, H., Solberg, E.J., Valdmann, H. and Wabakken, P The fear of wolfs: A review of wolf attacks on humans. NINA report. 65 sider. Linnell, J.D.C., Solberg, E.J., brainerd, S., Liberg, O., Sand, H., Wabakken, P. and Kojola, I Is the fear of wolves justified? A Fennoscandian perspective. Acta Zoologica Lituanica 13: Länsstyrelsen Dalarna & Naturvårdsverket. Pjecen Varg. Madsen, A.B Bidrag til 20 spørgsmål vedr. ulve og mennesker. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Madsen, A.B., Andersen, L.W. and Sunde, P Ulve I Danmark hvad kan vi forvente? Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 19 sider. Mathews, J.R. & Lattal, K.A A behavioral analysis of dog bites to children. Developmental and Behavioral Pediatrics 15: McNay, M.E A case history of wolf-human encounters in Alaska and Canada. Report from Alaska Department of Fish and Game. 44 sider. Mech, L.D The wolf. The Natural History Press, New York. 384 sider. Mech, L.D. & Boitani, L Wolves. Behavior, ecology, and conservation. The University of Chicago Press, Chicago. 448 sider. 14

15 Türkmen, S. et al A wild wolf attack and its unfortunate outcome: Rabies and death. Wilderness & Environmental Medicine 23: Viltskadecenter a. Pjecen Om du möter en varg!. Grimsö Forskningsstation, Sverige. Viltskadecenter b. Söker vargar upp drivande hundar? Grimsö Forskningsstation, Sverige. Viltskadecenter c. Rovdjür och hundar. Grimsö Forskningsstation, Sverige. WHO WHO expert consultation on rabies. WHO Technical Report Series 931, 121 sider. 15

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd

UTIKA mellem dyr og mennesker Undervisning og Træning i Individuel Kommunikation og Adfærd mellem dyr og mennesker At bide er en naturlig og sund hundeadfærd At bide er mange ting og ganske misforstået! Bid: Dybe sår, knuste knogler, blod Markering: Overfladiske skrammer forårsaget af at man

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor

Ulveudstilling. Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Ulveudstilling Ulveudstillingen indholder: 5 roll-up plancher á 85 x200 cm 1 plyfakasse med ulvelyd 1 plyfakasse med ulvespor Sammenpakket fylder udstillingen 105 x 38 x 26 cm og vejer 32 kg Plancherne

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?

Ulve i Danmark hvad kan vi forvente? Ulve i Danmark hvad kan vi forvente? Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2013 Aksel Bo Madsen Liselotte Wesley Andersen Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg - Med mulighed for Bjørn Dette er jagt i en fantastisk og uberørt vildmark Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri) er den stærkeste elg i Euroasien. Den har et stort leveområde

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Sidste nyt fra den kommende formand

Sidste nyt fra den kommende formand Nyhedsbrev 16.11.2013 Sidste nyt fra den kommende formand På vores generalforsamling valgte vores gode formand Jens Østergård at gå af og der skal lyde en stor tak fra os alle for hans store arbejde for

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad

Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad Mentalbeskrivelse Hvad er det og hvad kan det bruges til? Af Helle Mulvad Når man første gang hører om mentalbeskrivelser, kan man godt blive noget forvirret. Ikke så mange har endnu prøvet at overvære

Læs mere

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005

TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET TV Danmark A/S V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 24. februar 2005 Reklameafbrydelser i Drømmekvinden sendt på TV Danmark A/S den 6. januar

Læs mere

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV

HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV HVIS HUNDEN ER AGGRESSIV Mange hunde bliver aflivet, fordi de har snappet efter eller bidt personer i familien, fremmede mennesker eller andre hunde. Nedenfor vil vi fortælle dig lidt om aggressiv adfærd,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

FUCK YOU ERRARAREA NR1

FUCK YOU ERRARAREA NR1 FUCK YOU ERRARAREA NR1 FUCK YOU ESSAY FREDERIK S NIELSEN ERRARAREA NR1 Der findes et væld af indikationer på det enkelte menneske(det enkelte menneske er narkoman, det enkelte menneske står magtesløs og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo

Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse af 3. november 2014 om 3 strakspåbud på botilbuddet Ringbo 06-11-2014

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT

KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT KEDER HUNDEN SIG? KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KEDER HUNDEN SIG? KEDER HUNDEN SIG? Kærlighed til hunde samt grundig viden om den tid, det ansvar og de udgifter, der følger med at holde hund skulle

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Nogle hunde har brug for plads

Nogle hunde har brug for plads Nogle hunde har brug for plads Hvis du møder en hund med et gult bånd i hundesnoren eller på hunden, er dette en hund der har brug for plads. Du skal ikke gå hen til hunden eller dens ejer. De har tilkendegivet,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk

Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Simon Bendfeldt sb@brainaware.dk www.brainaware.dk Er din kaffe varm? Om automatreaktioner og følelsesmæssig regulering Det er de færreste af os, som tager en stor slurk af den kaffe, vi lige har hældt

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Kommunikation mellem dig og din hest

Kommunikation mellem dig og din hest Kommunikation mellem dig og din hest Heste og mennesker er to meget forskellige arter. Heste er flugtdyr, går på fire ben, har sidestillede øjne, er planteædere og kommunikerer primært ved hjælp af kropssprog.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

Hvis hunden tigger om opmærksomhed

Hvis hunden tigger om opmærksomhed Hvis hunden tigger om opmærksomhed 1 Daglig kontakt og samvær med din hund er nødvendigt, for at hunden trives, men hvis hunden fi nder ud af, at den kan få din opmærksomhed ved at opføre sig på en bestemt

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere