Vilde ulves farlighed over for mennesker

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vilde ulves farlighed over for mennesker"

Transkript

1 Vilde ulves farlighed over for mennesker Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. maj 2013 Forfatter: Mark Desholm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 15 Faglig kommentering: Peter Sunde, AU Redaktion: Tommy Asferg, AU Kvalitetssikring, centret: Jesper Fredshavn Kontaktperson: Mark Desholm tlf AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold 1 Baggrund 3 2 Hvor ofte angriber ulve mennesker? 3 3 De konkrete spørgsmål fra Naturstyrelsen 5 Spørgsmål a: Kan/hvornår/hvorfor vil ulve betragte mennesker som "bytte"? 5 Spørgsmål b: Hvorvidt specielle grupper af mennesker (børn i forskellig alder, svagelige, voksne mv.) kan være mere udsat for ulveangreb end andre 8 Spørgsmål c: Hvorvidt specielle omstændigheder kan betyde, at man er mere udsat for angreb af ulv 9 Spørgsmål d: Hvordan bør man forholde sig, hvis man møder en ulv? 10 Spørgsmål e: Hvordan forholder man sig, hvis man går tur med hunden og møder en ulv? 11 Spørgsmål f: Kan ulve opsøge bebyggelse for at finde føde, f.eks. i skrald, og dermed komme tæt på mennesker? 12 4 Referencer 14 2

3 1 Baggrund Naturstyrelsen (NST) har i af 16. april 2013 anmodet Aarhus Universitet (AU) om at udarbejde et notat omhandlende ulvens farlighed over for mennesker. NST ønsker ligeledes seks konkrete spørgsmål besvaret (se nedenfor). DCE har den 8. april 2013 udarbejdet et notat omkring ulve og mennesker med det sigte at udrede validiteten af udtalelser fra professor Valerius Geist omkring ulves farlighed over for mennesker (Madsen 2013). Ydermere har Madsen et al. (2013) forfattet et DCE-notat med titlen Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?. Ulven Canis lupus kan interagere med mennesker på mange forskellige måder (Mech & Boitani 2003). Blandt andet kan der opstå konflikter, når ulvene sårer eller dræber menneskenes husdyr (såsom får, geder, hunde, heste og kreaturer) i deres forsøg på at skaffe sig føde. Men den ultimative konflikt med mennesker opstår, hvis ulvene begynder at opfatte mennesket som værende et byttedyr, eller hvis ulve angriber og udøver skade på os. Risikoen for, at ulve angriber mennesker og dermed sårer eller dræber os, er ekstremt lille (se nedenfor), men frygten herfor er til stede i befolkningen. Nærværende DCE-notat sigter mod at klæde Naturstyrelsen på til at kunne videreformidle forskningsbaseret viden omkring: 1) hvor farlige ulve er over for mennesker og 2) hvordan man skal forholde sig ved mødet med ulve i Danmark. 2 Hvor ofte angriber ulve mennesker? Her følger en kort gennemgang af tre af de vigtigste studier og deres konklusioner omkring vilde ulves farlighed for mennesker. Norsk Institut for Naturforskning (NINA) har lavet en 66 sider lang videnskabelig rapport omhandlende en sammenfattende beskrivelse (et review) af ulves angreb på mennesker fra hele verden (Linnell et al. 2002). Forfatterne identificerede fire faktorer, der er associeret med ulveangreb på mennesker: 1) rabies, 2) habituering (tilvænning, hvor ulve mister deres naturlige skyhed over for mennesker), 3) provokation (forsøg på fangst, drab af ulv eller hvis man går i en ulvegrav med hvalpe) og 4) særlige omstændigheder (få eller ingen naturlige byttedyr, ekstremt brug af affald eller husdyr som ulveføde, brug af børn som hyrder, fattig befolkning, begrænset mængde våben blandt befolkningen og dermed ikke-sky ulve). Det konkluderes, at risikoen for ulveangreb på mennesker i dag er meget lav, og det selv om antallet af ulve er steget gennem de sidste årtier. Selv om der nu (2002-tal) er ulve i Europa, ulve i Rusland og ulve i Nordamerika, er det kun lykkes forfatterne til rapporten at finde dokumentation for 4 mennesker, der er ulve-dræbt i Europa, 4 i Rusland og ingen i Nordamerika (der er ét tilfælde efter 2002) af ikke-rabiessmittede ulve gennem de sidste 50 år. Linnell et al. (2002) konkludere at rabies er involveret i hovedparten af ulveangreb på mennesker. Rabies er en infektionssygdom, der rammer centralnervesystemet og skyldes en virus (Mech & Boitani 2003), og ulve reagere ofte kraftigt og bliver ag- 3

4 gressive over for mennesker og andre dyr. Rabiessmittede ulve kan så løbe hyperaktivt rundt en dag eller to og bide (ikke æde) hvad de finder på sin vej (Linnell 2002), og det er netop via bid at virussen overføres (Mech & Boitani 2003). Men der findes effektive behandlingsmetoder, som hvis de initieres hurtigt er yderst effektive, imens ubehandlet er rabies hos mennesker næsten 100% dødelig (WHO 2004). WHO vurderer at 99% af alle rabiesdødsfald blandt mennesker forekommer i udviklingslandene (WHO 2004), hvor det ofte er tamhunde og tamkatte der er smittebære. Rabies er udryddet fra både Danmark og Tyskland (Linnell et al. 2002). Over en periode på ni år i slutningen af halvfemserne var der fem dokumenterede tilfælde af rabiessmittede ulve i Polen, men det har ikke været muligt at finde mere opdaterede data, idet WHO Rabnet-hjemmesiden er midlertidig nedlagt pga. manglende indrapporteringer fra udviklingslandende. I den nuværende situation hvor rabies er udryddet fra både Danmark og Tyskland, vurderer DCE, at risikoen for at en rabiessmittet ulv skulle vandre til Danmark, er meget lille. Dette fordi rabies normalt spredes inden for et ulvekobbel, hvorefter virus forsvinder, når alle flokmedlemmerne er døde (se referencer i Mech & Boitani 2003). Alaska Department of Fish and Game har udarbejdet en videnskabelig rapport dækkende 50 år, hvor 80 dokumenterede og pålidelige episoder fra Nordamerika, hvor ulve og mennesker har haft nærkontakt, er blevet grundigt analyseret (McNay 2002). Da rapporten blev skrevet, var ingen mennesker blevet dræbt af ulve gennem 50 år i Alaska og Canada. Dette til trods for at der her lever ulve. Til sammenligning er der årligt 1 million tilfælde af bid fra tamhunde i USA (60-70 % er børn; Mathews & Lattal 1994), heraf med dødelig udgang. Rapporten konkluderer, at de fleste tilfælde af nærkontakt relaterede sig til situationer, hvor ulvene forsvarede sig selv eller andre ulve, hvor de havde rabies (12 ud af de 80 nærkontakt tilfælde; rabies er p.t. udryddet i Danmark og Tyskland), eller hvor der var en hund involveret (McNay 2002). Af de 13 tilfælde, hvor ulven bed mennesker, involverede de 11 af dem ulve, der var habitueret til mennesker, og dermed ulve, der helt eller delvist havde mistet deres naturlige skyhed over for mennesker. Efter rapporten blev skrevet i 2002, har der efterfølgende været ét tilfælde af angreb af vilde ulve på mennesker i Nordamerika. Det konkrete tilfælde drejede sig om en kvindelig kondiløber, som blevet angrebet og dræbt af en mindre flok ulve i Alaska (Butler et al. 2011). Butler et al. (201) konkluderer, at løberens relativt lille kropsstørrelse, det forhold at hun løb og løb alene, kan måske have bidraget til episodens tragiske udgang. Ydermere var der indikationer af, at hun forsøgte at flygte fra ulvene, hvilket kunne have udløst angrebet (Butler et al. 2011). Linnell et al. (2003) har sammen med seks andre forskere forfattet en videnskabelig artikel omhandlende menneskers frygt for ulve i en fennoskandinavisk kontekst (Norge, Sverige og Finland) og beskrevet, i hvor høj grad denne frygt bunder i reelle fakta (Linnell et al. 2003). Ifølge forfatterne er 94 mennesker blevet dræbt af ulve i Fennoskandinavien i de sidste 300 år, men hvor alle tilfælde er sket før år Hændelserne var ujævnt fordelt i tid og rum, hvilket indikerer, at det ikke var en generel tendens blandt datidens ulve, men at det var enkelte ulve, der havde udviklet denne menneske- 4

5 angribende adfærd. Konklusionen fra dette studie er, som så ofte før, at ulveangreb på mennesker er ekstremt sjældent forekommende i vores del af verden og i den tid, vi lever i nu. Det er DCE s vurdering at den overordnede risiko for, at man som menneske vil blive angrebet af ulve, må betegnes som uhyre lille i dagens Danmark/Europa/Nordamerika. Af samme grund kan man også argumentere for, at udstikning af retningslinjer for, hvordan man bør agere, hvis man møder en ulv (se svar på spørgsmål d), vil øge frygten for ulve unødigt i den danske befolkning. Det anses derfor som værende yderst vigtigt, at denne type information altid gøres tilgængelig sammen med faglig viden om størrelsen af den reelle risiko. Det er vigtigt at få perspektiveret denne risiko. Og selv om risikoen reelt set er næsten lig nul, må vi anerkende, at der eksisterer en frygt for vilde ulve i visse dele af befolkningen. Men her kan gode råd til, hvordan man bør agere, hvis man møder en ulv, måske ligefrem være med til at eliminere dele af denne ubegrundede frygt. DCE vurderer, at selvom børn tilsyneladende er udsat for en relativt større risiko for at blive angrebet af en ulv end voksne mennesker, så er den overordnede risiko for angreb og drab på mennesker (også for børn) ekstrem lille i dagens Danmark. 3 De konkrete spørgsmål fra Naturstyrelsen DCE er blevet bedt af Naturstyrelsen om at svare på følgende spørgsmål omhandlende ulvenes farlighed over for mennesker og hunde. Spørgsmål a: Kan/hvornår/hvorfor vil ulve betragte mennesker som "bytte"? Svar a: Rent fysisk er en ulv i stand til at dræbe et voksent menneske. Af denne grund alene skal man altid udvise respekt over for ulve, herunder bestræbe sig på at undgå nærkontakt. I betragtning af hvor mange steder i verden ulve lever i områder med mennesker, og det deraf følgende meget store antal situationer, hvor mennesker og ulve alligevel mødes, er antallet af ulveangreb på mennesker uhyre lavt, ikke mindst i nyere tid (se ovenstående afsnit; Linnell et al. 2002, McNay 2002, Mech & Boitani 2003, Türkmen et al. 2012). Der foreligger endog meget solid videnskabelig dokumentation for, at ulve ikke opfatter mennesker som byttedyr, selv om et menneskes fysiske størrelse ligger inden for ulvens normale byttedyrsspektrum mht. størrelse (alt fra elg og nedefter; Mech 1967, Mech & Boitani 2003). Deskriptive såvel som eksperimentelle undersøgelser viser entydigt, at ulve i naturen bøjer af og undgår mennesker, hvis de eksponeres for mennesker. Hovedparten af de ulveangreb, der er dokumenteret på mennesker gennem tiderne, ikke mindst i nyere tid, kan da også henføres til andre årsager end klassisk, sultmotiveret prædationsadfærd overfor mennesker (Linnell et al. 2002, McNay 2002, Mech & Boitani 2003, Türkmen et al. 2012), først og fremmes rabies (15% ifølge McNay s undersøgelse fra 2002) og habituering (85% af tilfældene hvor mennesker blev bidt; McNay 2002). Alt tyder derfor på, at helt særlige omstændigheder skal gøre sig gældende, hvis en ulvs jagtinstinkt skal overvinde dens dybe angst for mennesker med et angreb til følge. Ud fra erfaringer med dokumenterede ulveangreb (hvoraf 5

6 de fleste ligger mere end 130 år tilbage i tid) vil følgende omstændigheder i hvert fald teoretisk kunne medføre en forøget risiko for, at balancen mellem frygt for mennesker og jagtmotivation forskubbes i en grad, så et angreb vil blive udløst: 1) En lavere basal frygt for mennesker hos ulve end det, som er normalt i øjeblikket 2) En meget høj motivation for at skaffe sig føde 3) En i situationen frygt-minimerende stimulus fra det pågældende menneske 4) Andre omstændigheder, der suspenderer ulves frygt for mennesker Det er DCE s vurdering, at i betragtning af hvor få gange fødesøgningsmotiverede ulveangreb på mennesker har forekommet i historien, skal der i forhold til den europæiske normal-situation formentlig ske et sammenfald af en række af de ovenstående omstændigheder, før et angreb vil være sandsynligt. Fra forvaltningsmæssig side vil man højst sandsynligt kunne forebygge pkt. 1 og 2 gennem kontrol med særligt problematiske ulveindivider og pkt. 3-4 gennem oplysning til befolkningen om hensigtsmæssig adfærd ved mødet med ulve. I det følgende uddybes de bagvedliggende (pkt. 1-2) og situationsbestemte forhold (pkt. 3-4), der teoretisk vil kunne resultere i et fourageringsmotiveret angreb af ulv på mennesker. Jf. 1. En lavere basal frygt for mennesker Generelt set udviser ulve en naturlig skyhed over for mennesker, og sådan har det været gennem de sidste 100 år i Europa (Mech & Boitani 2003). Dette skyldes givetvis, at der gennem mange generationer har været meget intensiv selektion for skyhed over for mennesker, der vides at have jaget ulve intensivt så langt tilbage i tiden, som der findes historiske optegnelser (Mech & Boitani 2003), i hvert fald i Europa. Denne intensive efterstræben fra menneskets side har dels fungeret som selektion for de mere frygtsomme ulve, så den skyhed vi kender i dag antages til dels at være arvelig, og ydermere vil ulveindividernes tillærte frygt for mennesker givetvis formidles videre til det fremtidige afkom gennem oplæring af hvalpe. I vores nutidige situation, hvor ulve er fredet i store dele af Europa, vil manglen på den skyhedsgenererende jagt teoretisk kunne resultere i mindre sky ulve fremover. DCE vurderer det derfor vigtigt, at fremtidig fjernelse af problemulve fra bestanden udøves som traditionel skyhedsfremmende regulering. Det er DCE s vurdering at Europæiske vilde ulve generelt udviser en naturlig frygt for mennesker, men også at de individuelle ulves skyhedsniveau over for mennesker nøje bør overvåges, så myndighederne kan sætte ind med eventuelle afværgeforanstaltninger i form af regulering af problemulve. Jf. 2. En meget høj sultmotivation for at skaffe sig føde Generelt set overstiger ulves frygt for mennesker deres trang til at udnytte mennesker som bytte, og derfor sker det også ekstremt sjældent, at mennesker bliver angrebet og dræbt af ulve (Linnell et al. 2002, McNay 2002, Mech & Boitani 2003, Türkmen et al. 2012). I tidligere tiders Europa og nutidigt i mere fattige området af verden (f.eks. i Indien og Pakistan; Linnell et 6

7 al. 2002) har mennesket decimeret bestandene af ulvens naturlige byttedyr (primært hjortearter) kraftigt. Dette kan så føre til, at ulvene i højere grad end normalt begynder at opfatte mennesker (Linnell et al. 2002, Mech & Boitani 2003) og menneskers tamdyr som potentiel fødekilde (se spørgsmål e om hunde). Man mener også, at tidligere tiders historier om menneskedræbende ulve ofte var relateret til tider med krig eller pest, hvor mange menneskelig lå frit tilgængelige for områdernes ulve (Mech & Boitani 2003). På den måde har ulvene tillært sig, at mennesker kunne ædes. Det er DCE s vurdering, at vi i nutidens Danmark har en meget stor bestand af hjortevildt, og at ulvenes skyhed over for mennesker derfor ikke vil blive påvirket i negativ retning, da der er rigeligt med naturlige byttedyr. Ligeledes vil en fremtidig forvaltningsplan for ulve i Danmark kunne sikre en monitering og forvaltning af ulve-byttedyrsforholdet, så risikoen for ekstrem sult hos ulvene, som en skyhedsminimerende faktor, ikke bliver aktuel i Danmark. Jf. 3. Frygt-minimerende stimulus fra et menneske Størrelsen af ulvens naturlige byttedyr er afgørende for, hvor nemt ulven har ved at nedlægge det (Mech 1967, Mech & Boitani 2003). I Yellowstone Nationalpark i USA lever en relativ stor bestand af bison, som sjældent er et oplagt bytte for en enkelt ulv. Men når ulvene jager i kobler, kan de sagtens klare så store byttedyr. Så størrelsen af potentielle byttedyr betyder meget for ulvens incitament til angreb. Det er også relativt veldokumenteret, om end med data fra gamle kilder, at børn og dernæst kvinder relativt oftere er udsat for fourageringsmotiveret angreb end f.eks. voksne mænd (Linnell et al. 2002, Linnell et al. 2003). Så små mennesker (f.eks. børn) eller mennesker, der udøver en adfærd, der får dem til at se mindre ud (liggende, sovende, siddende, kravlende), kunne teoretisk set være udsat for en relativt højere risiko for fourageringsmotiverede ulveangreb, idet de nok vil virke mindre skræmmende på ulve. Passiv adfærd, i modsætning til skræmmende adfærd som råb og aggressive bevægelser, kunne teoretisk også resultere i en mindre menneskefrygt fra ulvenes side. Det er DCE s vurdering, at den generelle risiko for ulveangreb på mennesker i dagens Danmark er så lille, at de ovenfor beskrevne frygtminimerende stimuli fra mennesker ikke reelt vil øge risikoen for angreb. Jf. 4. Andre omstændigheder, der suspenderer ulves frygt for mennesker Hvis ulvens jagtinstinkt aktiveres, kunne man forstille sig, at ulvens naturlige frygt for mennesker potentielt ville begrænses i et eller andet omfang. Dette kunne ske hvis ulven/ulvene allerede var i gang med en jagt på et naturligt byttedyr og så tilfældigt kom tæt på og opdagede et menneske. Eller hvis et menneske vælger at løbe væk som reaktion på en ulve-menneske nærkontakt (se afsnittet Hvordan bør man forholde sig, hvis man møder en ulv? ). Ydermere kan det forekomme, at ulve kommer ganske nær (ind på få meters afstand) på mennesker, hvis disse er ude at gå tur med deres hund (Viltskadecenter b,c; se afsnittet Hvordan forholder man sig, hvis man går tur med hunden og møder en ulv? ). Her kunne det tænkes, at ulven fokuserer al dens opmærksomhed på hunden, enten fordi den ser hunden som en konkurrent eller et byttedyr eller måske som potentiel mage. 7

8 Det er DCE s vurdering, at på grund af Danmarks meget beskedne antal ulve og deres naturlige skyhed over for mennesker, vil de ovenfor nævnte omstændigheder ikke reelt kunne bidrage til en øgning af den i forvejen meget lille risiko for ulveangreb på mennesker i Danmark. Spørgsmål b: Hvorvidt specielle grupper af mennesker (børn i forskellig alder, svagelige, voksne mv.) kan være mere udsat for ulveangreb end andre. Svar b: Nedenstående svar relaterer sig til den relative risiko mellem forskellige menneskegrupper, og ikke til den overordnede og absolutte risiko for ulveangreb på mennesker, som vurderes at være meget lille i dagens Danmark. I studiet fra Linnell et al. (2003) konkluderes det, at børn under 12 år udgjorde 86 % af de ulve-dræbte mennesker fra gammel tid (før 1883). På dette tidspunkt i historien var der mange børn, som fungerede som hyrder for familiernes får, geder og kreaturer uden følgeskab af voksne personer. I hvor høj grad det er denne potentielle overeksponering af børn for vilde ulve, eller om den rapporterede overdødelighed hos børn skyldes ulvenes aktive valg af byttedyr, kan være svært at udrede grundet datas historiske karakter. Af undersøgelsen fremgår det, at i 85 % af tilfældene var angrebene rettet mod uledsagede enkeltindivider. I de resterende tilfælde var det næsten udelukkende kvinder, der var ofre. I en pjece Staying safe in wolf country fra Nordamerika er der et lille afsnit omkring børn og ulve (Alaska Department of Fish and Game). I disse områder lever der mange ulve, og til tider passerer de nær huse og rekreative områder herunder teltpladser. Det oplyses, at det ikke er noget, man skal alarmeres over, idet man vurderer, at sådanne møder ikke indebærer nogen reel risiko. Men hvis ulve gentagne gange observeres i nærheden af huse og samtidig udviser unaturlig adfærd, så som at angribe hunde, gå helt op til huse eller udvise mangel på frygt så bør man tage følgende forholdsregler i forhold til børn: I de sjældne tilfælde hvor en ulv gentagne gange udviser unaturlig adfærd i nærheden af huset, bør børn (specielt små børn) være i nærheden af voksne, når de er udendørs. Risikoen for et ulveangreb på børn er meget lille, men risikoen er højst for børn, der er alene og nær vegetation eller terræn, som blokerer for det frie udsyn. Lyd kan være et effektivt middel til at bortskræmme ulve; her kan båthorn (kendt fra fodboldkampe) være et effektivt skræmmemiddel mod ulve og løst-løbende tamhunde. I samme publikation nævnes det også, at tusindvis at børn hver dag går alene til skolebussen og venter ved busstoppesteder, uden at noget er sket, og det til trods for at Alaska huser en meget stor bestand af ulve. DCE vurderer at risikoen for nutidige ulveangreb og drab på mennesker i 8

9 Danmark, er ekstremt lille og var noget, der i vores del af verden foregik for mere end 100 år siden. Når det skete dengang, var ulvenes ofre oftest de mindste og fysisk svageste individer - i første omgang børn og dernæst kvinder. Den overordnede risiko for ulveangreb på mennesker i Danmark vurderes pt. at være så ekstrem lille, at den relativt højere risiko for børn og kvinder anses for at være ubetydelig og af hypotetisk karakter. Spørgsmål c: Hvorvidt specielle omstændigheder kan betyde, at man er mere udsat for angreb af ulv Svar c: Der er ingen tvivl om, at ulve generelt har en naturlig frygt for mennesker. Et menneske, der går oprejst og bærer tøj, er ikke lig noget andet i ulvens verden, og selv ulve holdt i fangenskab udviser stærk frygt for opretstående mennesker (Joachim 2000, Mech & Boitani 2003). Der findes enkelte beretninger om eskimoer fra Nordamerika, der er blevet angrebet af ulve mens de, iklædt tøj af rensdyrskind, har stået bøjet over noget arbejde (McNay 2002). Hvis man vil minimere den allerede ekstreme lille risiko for at blive angrebet af ulv, skal man derfor agere som et menneske ved at bevæge sig oprejst, bærer tøj og give lyd fra sig, f.eks. ved at man taler eller synger, hvis man vil undgå nærkontakt med ulve under ture i skoven. Hvis man går tur med sin hund i områder med ulve, er der mulighed for, at ulve opfanger færten af hunden og derefter opsøger hunden og dens menneskeledsager (se svar på spørgsmål e). Hvis en ulv føler sig trængt op i en krog, er blevet såret eller på anden måde er stresset og presset af mennesker, er der en overhængende fare for, at den vil forsøge at angribe mennesket i selvforsvar. Men denne adfærd relaterer sig udelukkende til situationer, hvor det er mennesket, der fremprovokerer konflikten/faren, og hvor ulven vurderer, at den ikke kan flygte. Det bør derfor være selvindlysende, at syge eller sårede (f.eks. påkørte) ulve IKKE skal håndteres af folk uden særlige forudsætninger for at håndtere større, vilde dyr. Fra Nordamerika kendes der et par eksempler på angreb, hvor ulve har vænnet sig til at søge føde i menneskeligt affald på teltpladser, især i nationalparker (Linnell 2002). Her er der eksempler på folk, der har valgt at sove uden for teltet, og hvor de så brat er vågnet, fordi en ulv undersøgende har nappet og trukket i soveposen, og hvor den pludselige råben og tumult har resulteret i ret kraftige bid, hvorefter ulven er stukket af. Intet tyder dog på, at ulve i disse situationer har opsøgt de sovende mennesker, men derimod har været fokuseret på de mulige fødekilder, de har forbundet med menneskelige efterladenskaber, og er blevet overrasket af det pludseligt opdukkende/opvågnende menneske. Bevidst eller ubevidst fodring af ulve i forbindelse med beboede eller rekreative områder må derfor på det kraftigste frarådes. I naturområder med faste bestande af ulve og andre rovdyr i Nordamerika tilrådes campister at holde teltpladsen fri for madrester og tilberede sin mad et stykke væk fra teltet (Alaska Department of Fish and Game), især hvis ulve er set holde til i nærheden af teltpladsen. 9

10 DCE vurderer at chancen for at støde på en ulv i Danmark er ekstremt lille. Så længe vi i Danmark undlader at fodre ulve, undlader at efterlade madrester i naturen og undlader at true ulve, så kan vi trygt bevæge os rundt i den danske natur, uden at skulle frygte mødet med en ulv. Det vurderes derfor uden reel risiko at overnatte ude i den danske natur (f.eks. i telt eller shelters) endsige at gå tur i skoven også med pelsfrakke. Spørgsmål d: Hvordan bør man forholde sig, hvis man møder en ulv? Svar d: Nedenstående retningslinjer er udarbejdede efter inspiration fra den internationale ulvelitteratur og fra tre udenlandske pjecer om emnet (Länsstyrelsen Dalarna & Naturvårdsverket, Viltskadecenter a, Alaska Department of Fish & Game). På denne baggrund vurderer DCE følgende, hvis man møder en ulv i den danske natur. Hvis du møder en ulv: Selv i områder med tætte ulvebestande vil det være temmelig ualmindeligt at se en ulv. Hvis du møder en ulv og giver dig til kende via høj snak eller bevægelse, stikker ulven næsten altid af - oftest i en gevaldig fart. Nogle ulve, især unge individer, kan optræde nysgerrigt. Selv i disse tilfælde er det vigtigt, at du giver dig til kende og optræder bestemt. Hvis ulven ikke trækker sig, og du oplever situationen som ubehagelig, skal du huske på følgende: Hvis ulven imod forventning ikke stikker af - gå stille og roligt derfra. Optræd bestemt og hold øjenkontakt med ulven - vend ikke ryggen til den. Syng, snak eller råb højt og vredt. Skrig ikke, som om du er bange. Hvis ulven imod forventning ikke stikker af - løb ikke, idet det dels kan udløse en forfølgelse, dels vil øge risikoen for, at du falder, hvilket også kan udløse et angreb. I de sjældne tilfælde hvor ulven følger efter - stop op og gør dig stor ved at holde arme og tasker over hovedet. Råb og klap i hænderne. Tag hellere et par skidt imod ulven end væk fra den. Brug eventuelt båthorn (kendt fra fodboldkampe) eller anden form for høj larm. Hvis ulven imod alle odds angriber - spil ikke død, men slå og spark, så meget du kan. Kravl eventuelt op i et træ - ulve kan ikke klatre i træer. DCE vurderer, at den overordnede risiko for et ulveangreb på mennesker i dagens Danmark er ekstremt lille. Men på trods af dette er det altid rart, at vide hvordan man bør forholde sig, hvis man imod alle odds oplever en ubehagelig nærkontakt med en ulv. Ovenstående anbefalinger til menneskelig adfærd i mødet med ulve i naturen kan ligeledes bruges i ubehagelige møder med løse tamhunde. Som nævnt tidligere har man i USA dokumenteret at tamhunde generelt set er langt farligere for mennesker end ulve (gælder både for angreb og drab; Mathews & Lattal 1994), og DCE vurderer, at alt taler for, at det samme gør sig gældende her i Danmark. 10

11 Spørgsmål e: Hvordan forholder man sig, hvis man går tur med hunden og møder en ulv? Svar e: Man kender meget lidt til, hvad der egentlig sker under et ulveangreb på hund, da ulven/ulvene kun i 2 % af tilfældene er blevet observeret af hundeejeren inden angrebet (Viltskadecenter c). Risikoen for ulveangreb på hunde er relativt lille, og når hunde angrebes, er det typisk i situationer, hvor de ikke er i følge med mennesker (Viltskadecenter b,c). I 2008 blev 41 hunde angrebet i Sverige, hvoraf 27 døde. Otte ud af ti angrebne hunde var jagthunde under jagt. Dette svarer til, at der i Sverige i gennemsnit dræbes 0,26 hunde per ulv per år (data fra 2005). Jens Karlsson fra det svenske Viltskadecenter har estimeret, at sådanne angreb i gennemsnit sker ca. en gang for hver 9000 jagtdage i områder med revirhævdende ulve og ca. en gang for hver 5000 jagtdage i områder, hvor det lokale ulvepar har hvalpe (rovdjur.se, Ekman 2010, Viltskadecenter c). I Tyskland, hvor brug af hunde til jagt minder meget mere om dansk praksis, er der til dato kun registreret ét tilfælde, hvor en hund er blevet dræbt af ulv (pers. comm., Mogens Trolle via skriftlig kontakt med den tyske ulveekspert Ilka Reinhardt). DCE vurderer, at vi ikke skal forvente de høje svenske tal i Danmark, da den traditionelle elgjagt i Sverige udøves med hunde, der løber løst i skoven og færdes over store områder i flere timer og op til flere kilometer fra deres ejere. Risikoen for ulveangreb på hunde i Danmark, hvor hunde under jagten ofte befinder sig i nærheden af jægeren, vurderes derfor til at være mindre end i Sverige og nok mere sammenlignelig med erfaringerne fra Tyskland. Flere faktorer kan være medvirkende til, at ulve og hunde kommer tæt på hinanden: a) enten har hunden opsøgt ulven via dens duftspor, b) ulven har opsøgt hunden via dens duftspor, c) hunden har fundet et ulvedræbt dyr, d) eller de er stødt tilfældigt på hinanden (Viltskadecenter b). I forhold til konflikten mellem hunde og f.eks. bjørne og los, hvor hunden opleves som en fysisk trussel og som en konkurrent til byttedyr, så oplever ulven også hunden som en ekstra konfliktskabende faktor i forholdet til konkurrencen om partnere (Viltskadecenter c). Dette grunder i hunde og ulves nære slægtskab, som jo også ind imellem resulterer i hybrider mellem de to. På basis af ovenstående må man betegne risikoen for ulveangreb på hunde i snor i selskab med mennesker som værende langt mindre end for hunde, der af den ene eller anden grund færdes på egen hånd. Tilstedeværelsen af en hund kan dog i visse tilfælde få ulve til at overvinde deres naturlige skyhed over for mennesker, hvilket kan medføre, at de kommer ind på få meters afstand af mennesker. Hvis din hund bliver angrebet af en ulv: Opfør dig, som var det en stor hund, der angreb. Forsøg ikke at gå imellem dem, men slip hunden løs. 11

12 Kast noget efter ulven og råb vredt efter den. Hvis man vil minimere den allerede meget lille risiko for ulveangreb på sin hund, kan følgende nemme og billige tiltag anvendes: Hunde kan holdes i snor frem for at bruge fritløbende eller drivende hund. Hunde kan udstyres med en lille klokke i halsbåndet denne udsender en lyd, som ulvene ikke kender, og som de ikke forbinder med et byttedyr. Effekten af denne relativt billige afværgeforanstaltning er ikke veldokumenteret, men mange jagthunde er udstyret med dem under jagt i Sverige. Mulige risiko-minimerende tiltage for ulveangreb på hunde, som kan iværksættes en gang i fremtiden hvis problematikken, imod forventning, intensiveres i Danmark: Hunde kan udstyres med veste med pigge eller el-veste, der giver elektriske stød, hvis de gennembores af f.eks. ulvehjørnetænder (Karlsson 2009). Når/hvis vi får en egentlig bestand af ulve i Danmark, kan et eller flere individer i en ulvefamilie udstyres med radio- eller GPS-sender, så vildtforskerne kender til ulvenes bevægelser fra dag til dag. Denne viden kan så bruges til at iværksætte en ulve-hot-line som i Sverige (Viltskadecenter c), så f.eks. jægere kan vælge at aflyse eller udsætte jagten hvis ulveaktiviteten i den seneste tid har været stor i deres jagtområde. Eller jagtens hundefører kan vælge at holde deres hunde inden for kortere afstand end normalt under jagten. DCE vurderer, at risikoen for ulveangreb på hunde i dagens Danmark er meget mindre end i Sverige, og nok mere på niveau med situationen i Tyskland, hvor den nærmest er ikke-eksisterende. Spørgsmål f: Kan ulve opsøge bebyggelse for at finde føde, f.eks. i skrald, og dermed komme tæt på mennesker? Svar f: Ulven er i besiddelse af en ekstremt god lugtesans og kan på meget lange afstande snuse sig frem til potentiel føde (Mech 1967). Ulve kan - ud over at nedlægge sit eget bytte (primært hjortevildt) - også gøre brug af andre føderesurser som ådsler eller køkkenaffald. Ulve kan som andre rovdyr tiltrækkes af skraldespande på raste- eller teltpladser, nedgravet køkkenaffald på teltpladser eller dumpninger af døde tamdyr eller rester fra nedlagt jagtbytte i naturen. Hvis føde/skrald er til stede i ulvetilgængelig tilstand nær bebyggelse, så kan ulvens naturlige skyhed undertrykkes med potentielt øget risiko for nærkontakt med mennesker til følge. Det er derfor vigtigt at få formidlet ud til offentligheden, at ulve ikke må fodres bevidst (heller ikke af fotografer, der gerne vil tæt på ulve), men også at utilsigtet fodring fremover bør undgås. Ud over at begrænse mængden af ulvespiseligt affald i naturen, så er det også afgørende, at der er en stor bestand af ulvens naturlige byttedyr i de om- 12

13 råder, hvor der er ulve. For så længe der er rigeligt af hjortevildt til stede, vil ulvehvalpene lære en naturlig jagtadfærd af deres forældre. Fødesøgningsadfærden læres generelt videre fra generation til generation, og det kan derfor anbefales, at ulve, der mere eller mindre permanent har slået sig på affald fra mennesker eller på hunde og andre tamdyr, tages ud af bestanden. Det pointeres her, at ulve der opsøger eller passerer tæt forbi bebyggelse pga. let tilgængelig føde ikke udviser unormal ulveadfærd. Fjernes føderessourcerne, vil ulve højst sandsynligt holde sig væk. Hvis en ulv derimod udelukkende og systematisk søger føde nær bebyggede områder, har den en unaturlig mangel på skyhed over for mennesker. DCE vurderer, at tilgængeligt madaffald i naturen vil kunne tiltrække ulve - også meget tæt til menneskelig bebyggelse. Skulle det ske, bør skraldet fjernes med det samme, og det forventes at ulven hurtigt vil ophøre med at forbinde stedet med føde. Det bør her pointeres, at en ulv der opsøger spiseligt skrald nær menneskelig bebyggelse, ikke har en unaturlig adfærd. Den bør derfor ikke bortreguleres, medmindre den forsætter sin ikke-sky adfærd længe efter at skraldet er fjernet. 13

14 4 Referencer Alaska Department of Fish and Game. Pjecen Staying safe in wolf country. Butler, L., Dale, B., Beckmen, K. and Farley S Findings related to the March 2010 fatal wolf attack near Chignik Lake, Alaska. Wildlive Special Publication, ADF&G/DWC/WSP Alaska Department of Fish and Game. 40 sider. Ekman, H Vargen den jagade jägaren. Norstedts, Stockholm. 317 sider. Joachim, A An observation of the influence of posture of humans on the flight distance of captive wolves, Canis lycaon. Poster. American Society of Mammalogists, Durham, NH. Karlsson, J Förste test av användbarheten hos Protectors väst för att skydda jakthundar mot varg. Viltskadecenter. Linnell, J.D.C., Andersen, R., Andersone, Z., Balciauskas, L., Blanco. J.C., Boitani, L., Brainerd, S., Beitenmoser, U., Kojola, I., Liberg, O., Løe, J., Okarma, H., Pedersen, H.C., Promberger, C., Sand, H., Solberg, E.J., Valdmann, H. and Wabakken, P The fear of wolfs: A review of wolf attacks on humans. NINA report. 65 sider. Linnell, J.D.C., Solberg, E.J., brainerd, S., Liberg, O., Sand, H., Wabakken, P. and Kojola, I Is the fear of wolves justified? A Fennoscandian perspective. Acta Zoologica Lituanica 13: Länsstyrelsen Dalarna & Naturvårdsverket. Pjecen Varg. Madsen, A.B Bidrag til 20 spørgsmål vedr. ulve og mennesker. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Madsen, A.B., Andersen, L.W. and Sunde, P Ulve I Danmark hvad kan vi forvente? Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 19 sider. Mathews, J.R. & Lattal, K.A A behavioral analysis of dog bites to children. Developmental and Behavioral Pediatrics 15: McNay, M.E A case history of wolf-human encounters in Alaska and Canada. Report from Alaska Department of Fish and Game. 44 sider. Mech, L.D The wolf. The Natural History Press, New York. 384 sider. Mech, L.D. & Boitani, L Wolves. Behavior, ecology, and conservation. The University of Chicago Press, Chicago. 448 sider. 14

15 Türkmen, S. et al A wild wolf attack and its unfortunate outcome: Rabies and death. Wilderness & Environmental Medicine 23: Viltskadecenter a. Pjecen Om du möter en varg!. Grimsö Forskningsstation, Sverige. Viltskadecenter b. Söker vargar upp drivande hundar? Grimsö Forskningsstation, Sverige. Viltskadecenter c. Rovdjür och hundar. Grimsö Forskningsstation, Sverige. WHO WHO expert consultation on rabies. WHO Technical Report Series 931, 121 sider. 15

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed

Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Ulves naturlige skyhed i områder med høj befolkningstæthed Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 22. juni 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark

Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark Forventet synlighed og adfærd af ynglende ulve i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Peter Sunde Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23.

Peter Sunde (Seniorforsker) Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET SKOVDYRKERFORENINGEN 23. til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA til Passata Light Peter Sunde (Seniorforsker) Aarhus Universitet Institut for Bioscience Faunaøkologi - Kalø til Passata Light ULVETIMEN - FÅ STYR PÅ FAKTA

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt i ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Liselotte Wesley

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. september 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm.

Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm. Ikke-teknisk redegørelse der besvarer forskellige spørgsmål i relation til DNAanalyser fra nedlagte husdyr mm. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Liselotte Wesley Andersen

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013

Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Fagligt svar på spørgsmål om forekomst af ulve i Danmark i 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. august 2014 Liselotte Wesley Andersen & Aksel Bo Madsen Institut for Bioscience

Læs mere

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement

DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement DNA analyse af spyt-prøver fra et får, et rådyr samt et formodet ulve-ekskrement Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Liselotte Wesley Andersen Institut for Bioscience

Læs mere

Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Forvaltningsplan for Ulv i Danmark Forvaltningsplan for Ulv i Danmark 2 1. Sammenfatning I december 2012 blev der fundet en død hanulv, i Thy Nationalpark. Efterfølgende undersøgelser har vist at der var tale om en ulv fra Østtyskland.

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014.

Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark offentlig høring med frist for bemærkninger den 26. maj 2014. Dato 25. maj 2014 Side 1 af 5 Naturstyrelsen Biodiversitet og arter nst@nst.dk Kopi til soera@nst.dk Høring af Forvaltningsplan for ulv Naturstyrelsen har sendt udkast til Forvaltningsplan for Ulv i Danmark

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

FRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART

FRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ULV Peter Sunde Institut for Bioscience FRA PROBLEMART TIL KONFLIKTART jagten på ulven fra Ansbach, Tyskland (Anonym 1685) 1 HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? Ulv versus

Læs mere

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer

Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Identifikation af DNA-sekvenser fra ulv og hund i spytprøver fra bidsår på husdyr og ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. oktober 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning Tak fordi du valgte PetSafe. Når du bruger vores produkter konsekvent, får du en artigere hund på kortere tid end med andet træningsværktøj. Hvis du har spørgsmål,

Læs mere

Konfliktadfærd hos heste

Konfliktadfærd hos heste Konfliktadfærd hos heste Pjecen fortæller, hvad man som hesteejer skal være opmærksom på, når hesten udviser konfliktadfærd, hvad det betyder, at hesten viser konfliktadfærd, og hvordan man løser situationen.

Læs mere

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1

Dansk Ruhår Klub's. Jagtegnethedstest JET1 Regler for Dansk Ruhår Klub's Jagtegnethedstest JET1 Nærværende regler for Dansk Ruhår Klub's jagtegnethedstest træder i kraft den 01.01.2016 REGLER FORDANSK RUHÅR KLUB's Jagtegnethedstest JET1 DANSK RUHÅR

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12 juni 2014 Liselotte Wesley Andersen Institut

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

til rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne.

til rådighed for spørgsmål, drøftelser og vejledning for specialklubberne. DKKs MENTALBESKRIVELSE Specialklubben opfordres til at arbejde med og evaluere de indkomne resultater. Flere specialklubber arbejder målrettet med avlsstrategier for racens mentalitet og følger udviklingen

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Socialisering af kattekillinger

Socialisering af kattekillinger Socialisering af kattekillinger 1 Nogle dyrearter fødes næsten»færdige«. De kan bevæge sig omkring og tage føde til sig kort tid efter fødslen, og de har mest brug for deres mor til beskyttelse mod farer.

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme. ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning.

VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning. Dansk Retriever Klub. VEJLEDNING I BEDØMMELSER PÅ MARKPRØVE B. Revideret 2004 i overensstemmelse med ændret markprøvereglement og vejledning. Indledning. B-prøver afholdes normalt uden for den egentlige

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt.

I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Mentalbeskrivelsens momenter (1-8) 1. Kontakt håndtering I dette moment beskrives hundens evne til at tage kontakt med fremmede mennesker og bevare denne kontakt. Hundeføreren er instrueret på forhånd

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget.

Protection Training Academy. Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Protection Training Academy SAFE INSTINCT Selvforsvar for Kvinder Kvinder, hverken spørger efter, inviterer til eller fortjener, at blive overfaldet og voldtaget. Langt de fleste kvinder er sjældent bevidste

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Forvaltningsplan for ulv i Danmark

Forvaltningsplan for ulv i Danmark Forvaltningsplan for ulv i Danmark 1. Sammenfatning I december 2012 kunne det ved en obduktion af en død ulv, fundet i Thy Nationalpark, konstateres, at en ulv havde strejfet fra Tyskland til Danmark.

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Forvaltningsplan for ulv i Danmark

Forvaltningsplan for ulv i Danmark Forvaltningsplan for ulv i Danmark 2 Forsidefoto: En 6 måneder gammel hvalp fra Munster kobbelet ved Lüneburger Heide (mindre end 200 km fra den danske grænse), udforsker i december 2012 nysgerrigt og

Læs mere

Den fjerde og sidste del af skemaet indeholder en liste over særlige symptomer og adfærdsmøstrer, der kan karakteriseres som stressindikatorer.

Den fjerde og sidste del af skemaet indeholder en liste over særlige symptomer og adfærdsmøstrer, der kan karakteriseres som stressindikatorer. Undersøgelse af hundes livsbetingelser og symptomer på stress. Oversættelse af afsnit fra bogen Stress bei Hunden af Martin Nagel og Clarissa v. Reinhardt, Animal Learn Verlag, 3. Indledning til undersøgelsen.

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1) Hvalpetræning del 1 Samling i rundkreds om træningsleder på eget medbragt tæppe. Tæppet er et sted hvor hunden, skal forholde sig i ro, og være glad for at være. Starter med at hvalpen skal sidde stille

Læs mere

DKKs MENTALBESKRIVELSE

DKKs MENTALBESKRIVELSE DKKs MENTALBESKRIVELSE Afbalanceret og velfungerende En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er afbalanceret og som fungerer godt sammen med

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 1 af 4 www.flatcoat.dk TILLYKKE MED DIN/JERES NYE FLATCOAT! Raceledelsen for Flatcoated retriever, vil hermed ønske tillykke med den nye hvalp. I daglig tale kaldet: en "Flat". Vi håber ikke det kommer som en overraskelse, men

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Isbjørne udenfor bebyggede områder

Isbjørne udenfor bebyggede områder Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Isbjørne kan udgøre en potentiel fare for mennesker, husdyr, effekter, ejendomme m.v. Man

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT

NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT HAPPINESS NOTAT: LIVSKVALITET ER SOCIALT Publiceret: 29. september 2014 Den 16. september afholdt tænketanken, Institut for, deres workshop om fællesskaber og sociale relationer. Her diskuterede deltagerne

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Hvorfor bider min papegøje?

Hvorfor bider min papegøje? Hvorfor bider min papegøje? Alle fugle er udstyret med et næb, som kan bide! Næbbet er et af fuglenes vigtigste kommunikationsmidler, det vigtigste værktøj og det vigtigste våben. Har man tamfugle, vil

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere