Øget risiko For begyndere
|
|
- Henrik Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller Kræftens Bekæmpelse er imod). En øget risiko på 20 % Gisp det lyder slemt For, at forstå værdien af 20 %, er man nødt til, at vide, hvad "de 20 %" er en procent af. Ellers giver det ingen mening! Men mange mennesker opfanger blot de 20 % - og ræsonnerer sig hurtigt (men fejlagtigt) frem til, at der må være tale om hver femte. Procentvis øget risiko er et fortræffeligt propagandistisk værktøj, fordi størsteparten af befolkningen, ikke har tilstrækkelig indsigt i den statistiske begrebsverden til, at forstå betydningen af procentsatsen i den sammenhæng, den er plukket ud af. De fleste lader sig forskrække over procentsatsen og selvfølgelig ikke mindst den ofte meget skræmmende kontekst, som procentsatsen præsenteres i typisk med stærkt intimiderende budskaber om sygdom og for tidlig død fra kendte organisationer, som mange (endnu) har stor tiltro til, som f.eks. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. De angivne procentsatser og farebudskaberne bliver derefter med professionel omhu blæst op som alvorlige og opmærksomhedskrævende politiske sundhedsbudskaber, som der, ikke sjældent også for børnenes skyld, plæderes for at få gjort noget ved, NU! ellers går staten fallit, jorden går under og vi dør alle sammen en langsom men pinefuld død. Uha-Uha. I virkeligheden er den overvejende del af alt der kommer ud i medierne ligegyldig propaganda, som blot skal skræmme og opdrage befolkningen til, at opføre sig som myndighederne og patientforeningerne af uransalige årsager, måtte ønske det. 20 % øget risiko er nemlig det samme som ingenting i statistisk sammenhæng - det er ikke andet end lidt statistisk "støj". (Sjovt nok, så er det tilsyneladende de veluddannede, som er de mest tilbøjelige til, at lade sig hjernevaske og styre af propaganda i hvert fald hvad angår den propaganda, der handler om rygning De veluddannede burde ellers være de dygtigste til, at gennemskue de tal, de manipuleres rundt i manegen med nå men, det var et sidespring )
2 Hvordan når man frem til en øget risiko på 20 %. Nedenstående er et opdigtet eksempel uden hold i virkeligheden det skal blot illustrere regnestykket Lad os sige, at nogle statistikere eller forskere har undersøgt om broccoli kan være årsag til udvikling af tarmkræft. For at sandsynliggøre en sammenhæng mellem indtagelse af broccoli og udvikling af tarmkræft, skal man have to grupper af mennesker, at sammenligne med over en tidsperiode. Vi beslutter at vores undersøgelsesgrundlag skal være på mennesker der regelmæssigt indtager broccoli og så skal kontrolgruppen selvfølgelig også være på mennesker der, i modsætning til den udsatte gruppe, ikke spiser broccoli. Vi følger så begge grupper i et år. Resultatet af denne tænkte undersøgelsen, siger vi, viser, at der i den udsatte gruppe er 12 personer, der har udviklet tarmkræft og i kontrolgruppen er der 10. Det ser således ud: ****** Den udsatte gruppe: der regelmæssigt spiser broccoli. 12 personer har udviklet tarmkræft efter et år. Kontrolgruppen: der aldrig spiser broccoli: 10 personer har udviklet tarmkræft efter et år. ****** Dette tænkte undersøgelsesresultat viser en øget risiko på 20 % for at udvikle tarmkræft, hvis man spiser broccoli regelmæssigt igennem et år. Anvendt psykologi i propaganda Hvis man blev præsenteret for ovenstående: 12 tarmkræfttilfælde i stedet for 10 (altså en forskel på 2) ud af i hver gruppe, så ville det ikke skræmme ret mange fra, at købe broccoli til aftensmaden, - men, hvis man lige har set store spisesedler med avisoverskrifter om, at der var 20 % øget risiko for tarmkræft, hvis man spiser broccoli, så vil rigtig mange sikkert overveje, at købe blomkål i stedet. Den måde undersøgelsesresultater (tal) præsenteres på, har altså stor betydning for, hvordan vi opfatter trusselsbudskabet om budskabet genererer angst hos os som modtagere. Jo mere angst propagandisterne kan generere, jo større sandsynlighed er der for at modtageren af budskaberne ændrer adfærd. Man kan (uden at lyve om resultatet) blæse intetsigende og ligegyldige resultater op og skræmme folk fra at spise broccoli ved at fortælle at der er 20 % øget risiko - og så ævle en masse om kræft i samme åndedrag eller man kan holde sig til sandheden og sagligt formidle, at man har undersøgt om broccoli kan
3 føre til tarmkræft og, at undersøgelsen viser, at der ikke er nogen risiko for at udvikle tarmkræft forbundet med at spise broccoli. Vi taler altså om formidling ud fra den samme undersøgelse men to helt forskellige budskaber man kan fremmane med udgangspunkt i de korrekte og faktuelle tal fra undersøgelsen afhængig af, om det er politisk korrekt at spise broccoli eller ej. Denne metode til at manipulere med tal i statistiske og videnskabelige undersøgelser anvendes mange gange dagligt i medierne. Hver eneste gang man kan læse om noget med forøget risiko på under 100 %, så kan man som læser være temmelig sikker på, at man er i fuld gang med at blive forsøgt hjernevasket og manipuleret. Relativ Risiko (RR) For begyndere Når man laver statistiske undersøgelser, som i broccoli eksemplet ovenfor, så har man et andet statistisk mål et styrketal, - hvis formål er, at sikre, at det resultat, som man når frem til, er tilstrækkeligt overbevisende (i modsætning til om man blot har målt nogle ligegyldige statistiske tilfældigheder). Dette styrketal hedder Relativ Risiko (RR). Blandt statistikere er der ikke enighed om, hvor stor styrke RR skal have før der er tale om "en ægte statistisk association", men det laveste er Hill s styrke kriterium, som er på 2,0 hvilket svarer til 100 % øget risiko hvilket igen svarer til mindst dobbelt så mange ramte i risikogruppen som i kontrolgruppen. Hvis vi vender tilbage til eksemplet ovenfor, så når man frem til den Relative Risiko ved at dividere antallet af ramte fra den udsatte gruppe med antallet af ramte fra kontrolgruppen: 12 /10 = RR 1,2 - Hvilket i statistisk sammenhæng betragtes som neutralt = en statistisk tilfældighed. For at få en Relativ Risiko på minimum 2,0 i det tænkte eksempel, skal der altså være mindst 20 tilfælde af tarmkræft i den udsatte gruppe. Hvad måler man effekten af? Selv om, der havde været 20 ramte i den udsatte broccoli gruppe (forøget risiko på 100 % og RR på 2,0), så er det i sig selv intet bevis for, at broccoli rent faktisk kan føre til tarmkræft. En Relativ Risiko på over 2,0 viser dybest set bare, at man har fundet noget, som det måske kan være interessant, at undersøge nærmere. I broccoli-eksemplet kan man forestille sig, at det i den efterfølgende uddybende forskning viser sig, at i gruppen af broccoli spisende forsøgspersoner var der, hos nogen, en øget tendens til at blive fanatiske og ensporede i fødevarevalg og at dette, for nogen, førte til en højere andel af fejlernæring, som igen førte til det øgede antal tarmkræfttilfælde sammenlignet med kontrolgruppen. Dette er blot et eksempel på, at man kan undersøge for en ting (broccoli), men det man måler i tallene rent faktisk er effekten af noget helt andet (fejlernæring).
4 Der findes et andet og endnu mere illustrativt tal for risikoen, - det er den Absolutte Risiko (AR) Absolut Risiko (AR) For begyndere Når man ser på "den procentvise øgning" og "Relativ Risiko", så forholder disse tal sig altså kun til forskellen mellem "antallet af ramte i de to grupper" men hvad, der er mindst lige så interessant, at se på er, hvor stor en andel "forøgelsen i den udsatte gruppe" udgør i forhold til "den samlede gruppes størrelse". I eksemplet med broccoli, der vil beregningen af den Absolutte Risiko se således ud: Forskellen eller øgningen i den udsatte gruppe er på 2. Det når man frem til således: (12 10 = 2) De 2 skal så ses i forhold til den samlede gruppe på der er altså 2 flere ud af der bliver ramt Regnet om til procent giver det: 2 / x 100 = 0,002 % flere af dem der spiser broccoli regelmæssigt igennem et år risikerer at udvikle tarmkræft sammenlignet med dem der ikke spiser broccoli. Bøh Blev du nu bange for at spise broccoli? Næppe. Den Absolutte Risiko (0,002 %) virker nemlig slet ikke nær så skræmmende som en øget risiko på 20 % Et par eksempler fra dagligdagen Antirygerbevægelsen har håndplukket en undersøgelse fra EPA i USA, der viser, at hvis man, som kvinde, lever sammen med en storrygende mand, så er ens risiko for at udvikle lungekræft forøget med 19 %. Denne ligegyldige statistiske ubetydelighed fremføres regelmæssigt også i danske medier, som en del af standardretorikken imod rygerne. Sidst vi har registreret undersøgelsen refereret, var i en artikel om naborøg, der blev bragt i MetroXpress 11/1-10. Antirygerne bag artiklen, har denne gang valgt, at lade være med, at oplyse læseren om procentsatsen og blot fremført påstanden om, at der var en øget risiko... de havde faktisk gjort påstanden endnu mere urigtigt citeret ved blot at skrive, at manden skulle være ryger og ikke storryger, som undersøgelsen oprindeligt omhandler. Kreativt. Nå - MEN 19 % øget risiko - det vil altså sige en Relativ Risiko på 1,19 = ingen dokumenteret risiko så kære medsøster, lad nu være at blive skilt fra din storrygende mand af den grund. Der er INGEN statistisk eller videnskabelig dokumentation for, at der skulle være øget risiko for at udvikle lungekræft forbundet med at bo sammen med en storrygende mand. Det er blot en propagandistisk påstand og en angst som antirygerbevægelsen bevidst ønsker, at plante i dit hoved for, at kunne
5 gennemtvinge en politisk agenda, der går ud på at stigmatisere rygere og forbyde tobak. Dødsrisiko øget to til fire gange At en risiko er øget et eller andet antal gange er en anden målestok for, hvor farligt noget kan være. Vi fandt nedenstående citat på fpn.dk under overskriften: Vægttab uden motion er livsfarligt : Personer, der ikke er fysisk aktive i forbindelse med vægttab, har to til fire gange så stor risiko for at dø inden for 10 år, efter de har tabt sig," udtalelsen kommer fra Jane Nautrup Østergaard, der er cand.scient.san.publ og ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed (SiF). Lad os pusle lidt med udsagnet: To til fire gange så stor risiko for at dø. En øgning på to gange svarer til det dobbelte altså 100 % øgning Det vil sige, at en øget dødsrisiko på to til fire gange svarer til en øget dødsrisiko på % Hold da helt op! Det svarer til en Relativ Risiko på mellem 2,0 og 4,0 Hvorfor slører SiF alvoren i sådan et budskab ved at få tallene til at syne små og bogstavagtige og dermed med ringe psykologisk og propagandistisk effekt? Forklaringen er måske, at SiF bevidst anvender "junk science" imod rygning og ønsker at sløre det. Det vil givet underminere deres antirygerpropaganda, hvis de blæste så høje procentsatser som % øget risiko for at dø ud i medierne ud i befolkningens synsfelt. Det kunne få alt for mange til at stoppe op og opfange betydningen af procentvis øget risiko og dette vil helt sikkert underminere befolkningens angst og bekymring over ubetydelige statistiske tilfældigheder som f.eks. 19 % øget risiko. Det er tilsyneladende meget vigtigt for SiF, at sikre sig, at deres junk science og propaganda imod rygning bevarer sin manipulerede og virkningsfulde psykologiske effekt, - vigtigere end, at informere de overvægtige om virkelig reelle risici forbundet med vægttab uden motion.
FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereGuide: Sandt og falsk om slankekure
Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mere1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom
29. april 2019 blev en af de største undersøgelser omkring barrierer i behandling af overvægt offentliggjort. Undersøgelsen ses i et perspektiv fra både mennesker der lever med og fra sundhedsprofessionelles
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSkal man lade sit barn vaccinere? Er cannabis
TÆNKETANKEN Stigende usikkerhed om sundhed det mener danskerne Mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at
Læs mereAnalysemodel for gennemgang af sagprosa
Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer
Læs mere12-12-2012 FEDME CELF. Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge
12-12-2012 CELF FEDME Fedme rapport Peter Lærke og Jim Gislinge Indledning Fedmeepidemien er et stort problem i Danmark. Vi har tænkt os til nogle forslag der kan hjælpe overvægtige med at tabe sig og
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereVi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER
GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK
Læs mere- lev livet grønnere, sjovere og smartere...
Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEn gruppe hiv-smittede spøger i mørket
En gruppe hiv-smittede spøger i mørket 1000 mennesker i Danmark anslås at være hiv-smittede uden at være blevet testet. De udgør mørketallet` blandt hiv smittede. Kan man få dem i behandling, kan man bremse
Læs mereForebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion
Læs mereAt skrive en artikel
At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.
Læs mereD O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)
D O M afsagt den 27. juni 2014 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Henrik Twilhøj, Torben Geneser og Torben Sørensen (kst.)) i ankesag V.L. B 1516 13 A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen
Læs mereSPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren
Læs mereKlik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema
VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en
Læs mereLøsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06)
Afdeling for Biostatistik Bo Martin Bibby 23. november 2006 Løsning til eksamensopgaven i Basal Biostatistik (J.nr.: 1050/06) Vi betragter 4699 personer fra Framingham-studiet. Der er oplysninger om follow-up
Læs mereDu er, hvad du spiser
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk
Læs mereGuide: Spis vitaminer og undgå kræft
Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben
Læs mereEffektmålsmodifikation
Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Sundhed og informatik l 25. april 2017 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereHistorien om HS og kræft
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereAnalyse af binære responsvariable
Analyse af binære responsvariable Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet 23. november 2012 Har mænd lettere ved at komme ind på Berkeley? UC Berkeley
Læs mereINDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV?
INDFLYDELSE Side1 1 LÆSETID: 6 MINUTTER INDFLYDELSE HVEM TROR DU STYRER DIT LIV? Dit liv følger lige nu nogle spor, du ikke selv har lagt. Du tror, at det er dig der bestemmer, hvordan dit liv skal udvikle
Læs mereJeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer
Jeg vil gerne tale med dig om Kræftens Bekæmpelses advarsler om kræftfremkaldende stoffer Kræftens Bekæmpelses forsigtighedsprincip. Og om E cigaretter som lægemiddel KRÆFTFREMKALDENDE STOFFER På KBs hjemmeside
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs mereNy forskning: Sovepiller kan forårsage demens
Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller
Læs mereMetode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012
Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereDIGITAL KÆRLIGHED ELLER MASKINITIS?
DIGITAL KÆRLIGHED ELLER MASKINITIS? EN UNDERSØGELSE AF HVORDAN VI OPLEVER DIGITALISERING PÅ VORES ARBEJDSPLADSER 1 Det kan du blive klogere på: DIG OG DIGITALISERING Fortid, fremtidsønske eller skrækscenarie?
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs merePrana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereStil ind på et foto af en afdød
Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereScenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T
Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,
Læs mereTabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereFup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler
Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereBPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Borderline Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Amir Poreh Med hovedforfatteren
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereOm Tanker - Tankebobler
Om Tanker - Tankebobler 1. 2. På en måde kan man godt sige, at der findes to forskellige slags tanker. Tanker, som vi kan bruge til noget. Fx praktiske tanker om hverdagens opgaver. Tanker, som vi kan
Læs mereDen sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.
Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er
Læs mereUlovlig brug af blyhagl i Danmark
Ulovlig brug af blyhagl i Danmark 1. Indledning Der har gennem længere tid været mere eller mindre veldokumenterede rygter om omfanget af brugen af de ulovlige blyhagl til jagt i Danmark. Emnet blev således
Læs mereHver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt
Hver fjerde frygter hiv fra et toiletbræt Selvom de fleste af os godt ved, at det ikke kan lade sig gøre, så er hver fjerde dansker usikker på, om man kan blive smittet med hiv gennem tårer eller ved at
Læs mereSundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010
Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mere-et værktøj du kan bruge
Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.
Læs mereFakta og myter om stx
Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en
Læs mere