- fakta om emballage, samfund, forbrug og miljø. Udgivet i 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- fakta om emballage, samfund, forbrug og miljø. Udgivet i 2009"

Transkript

1 EMballage i relief - fakta om emballage, samfund, forbrug og miljø Udgivet i 2009

2 Udgiver: EmballageIndustrien Arbejdsgiver- og brancheforening Nørre Voldgade 48, København K Tlf.: Fax.: Tilrettelæggelse: Communique+ Design og redaktion: EmballageIndustrien: Peter Huntley Lone Alstrup Communique+: Lars Liebst Pedersen Ambition.dk: Elisabeth Falkenberg Oplag: 1000 Emballage i orkanens øje Emballage er det første, vi ser eller er i berøring med ved langt de fleste ting, vi køber. Vi skal læse om varen, vi skal pakke den ud, og vi skal af med emballagen igen. Emballagen er en meget synlig del af et varekredsløb. Derfor har mange en mening om emballage, og de stiller forskellige krav til den. Emballagen befinder sig så at sige midt i en orkans øje, hvor kunder, forbrugere, politikere, myndigheder og medier alle gør krav på særlige egenskaber ved emballagens form, funktion, brugervenlighed, miljøaftryk og meget mere. Emballagen skal balancere mellem utroligt mange hensyn og forventninger på én gang. 2 3

3 Emballagen og de mange krav i omverdenen Vareproducenten vil have emballage der: - Beskytter varen - Har et flot design til markedsføring - Er innovativ - Er billig Speditøren vil have emballage der: - Er let at stable og pakke - Er nemt og sikkert at transportere Emballage på dagsordenen Emballage optræder med jævne mellemrum i den offentlige debat. Det kan for eksempel være, når nyhedsmedierne omtaler mængden af emballage, som danskerne bruger, de bjerge af affald, som emballagen giver anledning, til eller når de laver en test af forskellige typer emballager. Det kan også være, når en interesseorganisation laver en kampagne for mere brugervenlig emballage eller mindre affald i naturen. Emballagen kommer også på dagsordenen i forbindelse med, at der bliver vedtaget nye regler og krav til emballagens fremstilling eller miljøpåvirkning. Emballager er direkte eller indirekte på dagsordenen i en lang række sammenhænge. Med pjecen her er det formålet at give en præsentation af emballageforbruget og emballagens egenskaber og funktioner som en afgørende forudsætning for den vareomsætning, der skaber grundlag for det moderne velfærdssamfund. For meget eller for lidt emballage? Et af de temaer, der går igen når det handler om emballage, er at undgå overemballering, hvor en vare pakkes unødigt meget ind. Men hvornår er der brugt for meget emballage? Emballagen skal jo både beskytte varen, gøre varen interessant, sørge for at vi undgår spild og meget mere. Derfor er en vis mængde emballage påkrævet, Butikkerne vil have emballage der: - Er let at åbne, håndtere og sætte på hylder - Let at bortskaffe - Giver lang holdbarhed - Er billig Forbrugeren vil have emballage der: - Er let at aflæse - Er let at åbne, lukke og tømme - Er let at bortskaffe Interesseorganisationer sætter fokus på: - Emballagens brugervenlighed - Emballagens miljøaftryk - Mængderne og håndteringen af affald Pressen skriver historier om: - Emballageforbrug og affald - Overemballering - Nye emballagetyper - Miljøvenlig emballage EU har indført: - Emballagedirektivet - Kemikalielovgivningen REACH - En prioritering af bortskaffelsesmetoder Folketinget har fokus på: - Emballageafgifter - Genanvendelse/genbrug - Nyttiggørelse og af samme årsag kan der faktisk også forekomme underemballering. For lidt eller mangelfuld emballage kan føre til, at en vare beskadiges, eller at fødevarer går til spilde, fordi de ikke er beskyttet ordentligt eller ikke kan holde sig. Det handler med andre ord om at finde den rette balance, hvor emballagemængden så vidt muligt minimeres, men samtidig beskytter varen Miljøpåvirkning Minimum påvirkning af miljøet ordentligt og lever op til alle de andre krav, som kunder, forbrugere og resten af omverdenen stiller. Både over- og underemballering er skidt: Miljøpåvirkning fra produktsvind Minimum nødvendig materialemængde Figuren viser, at der er negative miljømæssige konsekvenser forbundet med både over- og underemballering. Overemballering fordi det giver ekstra emballageaffald. Underemballering fordi det giver en risiko for varespild, for eksempler hvis madvarer smides ud på grund af manglende holdbarhed. Balancepunktet er der, hvor en vare kan pakkes ind med lige præcis den mængde emballage, der er nødvendig i forhold til de funktioner, den skal opfylde. Her vil miljøpåvirkningen være den mindst mulige, der kan opnås uden at gå på kompromis med for eksempel beskyttelsen af varen. Miljøpåvirkning fra overemballering Mængde af emballagemateriale 4 5 (Packforsk)

4 Emballage på det danske marked Mange forskellige typer af virksomheder indgår i fremstillingen af emballage. Der er leverandører af råmaterialer, hjælpestoffer og maskiner til fremstillingsprocessen, og så er der selve de virksomheder, hvor emballagen bliver lavet. I denne brede forstand består den danske emballagebranche af over 500 virksomheder, der bidrager til emballageforsyningen. Dertil kommer dem, der samler emballagen og fylder varer i den. Ser man mere specifikt på de danske emballageproducenter, der konkret fremstiller emballage af pap/papir, plast, metal, glas og træ, begrænser branchen sig til omkring 100 virksomheder. De produkter der laves er æsker, kasser, poser, konvolutter, dåser, flasker, dunke m.v. Antallet af medarbejdere beskæftiget med emballage i Danmark er omkring Emballage på det danske marked Der er sket en forskydning mod brug af lettere emballagematerialer: 1999 Glas 15,90% Tekstiler 0,40% Emballageforbrug og økonomisk vækst går ikke hånd i hånd Det danske emballageforbrug svarer til, at hver dansker bruger ca. 180 kg emballage om året. Det samlede emballageforbrug har kun været svagt stigende i en lang årrække samtidig med, at den økonomiske vækst er steget betragteligt. Fra 1998 til 2007 er det danske emballageforbrug steget med 8 procentpoint, mens bruttonationalproduktet er steget 22 procentpoint. Det 140 er altså ikke automatisk sådan, at fordi velstanden og forbruget af emballerede varer stiger, så stiger mængden af emballage tilsvarende. Der er tværti mod sket en såkaldt afkobling mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i emballageforbruget. Kurven Indeks for kg/kr viser, at der kræves en mindre mængde emballage for hver krones økonomisk aktivitet. Emballageforbruget for hver krones økonomisk aktivitet er faldet til 0,7 gram. Det indikerer, at varer bliver emballeret mere og mere effektivt, hvilket igen hænger sammen med blandt andet et skift i retning af mere lette materialer som papir, pap og plast. Vidste du at: Emballage kun udgør 2 % af den danske industris samlede indkøb af varer og tjenester (Danmarks statistik 2009) Økonomiudviklingsindeks, kr. Emballageforsyningsindeks, kg. Indeks: kg/kr. x 100 Træ 15,10% Pap og papir 46,90% 80 Plast 17,30% (Miljøstyrelsen 2009) Metal 4,50% (Miljøstyrelsen 2009) Samlet emballageforsyning i Danmark 2007 Tekstiler 0% Træ 11% 2007 Plast 20% Glas 11% Metal 4% Papir og pap 54% Materiale Papir og pap Glas Plast Metal Tekstiler Træ Salgsemballager, tons Transportemballager, tons I alt, tons (Miljøstyrelsen 2001 I alt %-fordelt ,5 40,5 100,0 (Miljøstyrelsen 2009) 6 7

5 Emballage på verdensscenen Emballagemarkedet, globalt Emballerede varer bliver transporteret rundt i verden i en lind strøm. Emballageproducenter og deres kunder bliver mere og mere multinationale og logistikmønstrene mere og mere komplekse og verdensomspændende. Mia. US $ (faste priser) Vidste du at: 70 % af den samlede transport er persontransport, mens godstransport udgør 30 % (Pira Int. Ltd) Varebeskyttelse jorden rundt Emballagemarkedet, globalt 2003 Emballagens allermest grundlæggende funktion er at beskytte en vare. Kravet til beskyttelse er kun blevet mere relevant i takt med, at varetransporten er blevet globaliseret. Varerne skal kunne klare lange rejser både til lands, til vands og i luften, og samtidig kræver transportørerne, at emballagen gør det nemt at læsse og stable varerne. Varerne skal frem hurtigst muligt og uden varespild eller skader. Globale emballagefakta: Den globale emballageindustri har i 2009 en anslået værdi på 560 milliarder dollars og beskæftiger mere end 5 millioner mennesker (Se figur øverst på højre side) Nordamerika (inkl. USA, Canada, Mexico) har den største andel af det globale emballageforbrug (32 %) efterfulgt af Vesteuropa (26 %) og Asien (26 %) (Se figur nederst på højre side) Vesteuropa Østeuropa Mellemøsten Afrika Nord Amerika Syd og centra Amerika Asien 2004 Papir og pap er på verdensplan det mest udbredte emballagemateriale (39%) efterfulgt af plast (30%) Mia. US $ (Pira Int. Ltd) (World packaging organization) 8 9

6 Emballage i indkøbskurven De indpakkede varer skal finde vej fra producenten til butikkerne og derfra videre til forbrugernes indkøbskurve og i sidste ende deres hjem. Man skelner mellem transportemballage og salgsemballage. Transportemballagen sørger for, at varen kommer helskindet igen- nem en lang transport, hvad enten det er med fly, skib eller lastbil. Salgsemballagen er den, man ser i butikkerne både selve varens indpakning og den kasse, gaveæske eller stander, varen eventuelt også befinder sig i. Vidste du at: Emballeret frugt og grønt kun giver halvt så meget spild som uemballeret frisk frugt og grønt Emballage direkte på hylden Supermarkederne efterspørger i stigende grad såkaldt Shelf ready packaging emballage, der er forberedt til at blive sat direkte på hylden. Fordelene er ifølge detailhandelen selv, at det bliver lettere at identificere, åbne og håndtere emballagen og at komme af med den igen. Detailhandel: Fordelene ved Shelf Ready Packaging : (Multiple svarmuligheder i %) En agurk, der ikke er emballeret, mister væske og bliver kedelig og usælgelig i løbet af tre dage. 1,5 gram indpakning holder den frisk i 14 dage 100 i % Supermarkeder har 20 % mindre svind på druer, når de bliver solgt i poser eller bakker 80 Indkøbskurven bliver lettere (ECR Europe & Europen 2009) 60 Meget af den emballage vi ser i supermarkedet vejer mindre og mindre, fordi emballagen løbende bliver optimeret, og fordi hele værdikæden har en interesse i en så effektiv emballering som muligt: 40 Eksempler på emballageminimering % 20 Flaske med opvaskemiddel 1 liter Yoghurtbæger 165g Ølflaske af glas 275g 120g 67g 50g 43g 64% 12g 7g 5g 4g 67% 450g 325g 176g 61% (INCPEN. Bemærk: Engelske eksempler) Let at sætte på hylden Let at bortskaffe Let at åbne Let at identificere 0 Effektiv håndtering (EHI retail institute 2008) 10 11

7 Danskernes holdning til emballage Uddrag af rundspørge fra Forbrugerrådets analyseinstitut FBR-Analyse: Er du stødt på indpakning af dagligvarer, som er vanskelig at åbne, eksempelvis fordi varen let beskadiges, eller det kræver for mange kræfter at åbne emballagen? Ja Nej Har dagligvarers indpakning, deres emballage, konkret betydet, at du har fravalgt varer af miljømæssige årsager? Nej, aldrig Nej, ikke ofte Ja, af og til Ja meget tit 81 % 14 % 26 % 30 % 37 % 3 % Hvis du skal vurdere, om en dagligvare er miljøvenlig, hvilken af følgende faktorer vil du så normalt vurdere? Dagligvarer er varer, som man normalt kan få i et supermarked. Om varen er miljømærket Om varen er pakket i genbrugsemballage Om varen er økologisk Om varen ikke har overflødig emballage Om varen er i en økonomipakning Om emballagen kan genbruges til andre formål Om der på varen oplyses om miljøhensyn 62 % 11% 45% 33% 8% 7% 25% Post med eller uden emballage? Man kan modtage post med eller uden emballage: s eller brevpost i en konvolut. På en række områder foretrækker danskerne faktisk en lille Besked fra læge Forsikringspapirer Regninger Information fra det offentlige Lønsedler Pensionspapirer Medlemsinformation fra forening/organisation Kontoudtog fra bank smule ekstra emballage, når de skal modtage deres post. Det ser ud til, at information, der er særlig vigtig eller af formel karakter, helst skal komme i en I % Brev konvolut og ind ad brevsprækken. Det er for eksempel en besked fra lægen, papirer fra forsikringsselskabet eller en regning, der skal betales (Post Danmark 2007) Kender du til varer, som efter din mening er overflødigt emballerede - for eksempel flere lag emballage, hvor det ville være tilstrækkeligt med et enkelt? Om varen er pakket i biologisk nedbrydelig emballage Om varen har et navn eller billeder på pakningen, der antyder, at den er miljøskånsom Andet 16% 21% 1 % Ja 59 % Ved ikke 7% Nej 17 % (Forbrugerrådet 2007) Gigtforeningen har tidligere med et testpanel undersøgt, hvad forbrugerne ønsker sig af emballagen. Den skal i bund og grund bare været let at have med at gøre! Forbrugernes ønsker er meget konkrete og brugerorienterede. Flertallet ønsker emballage der: Kan åbnes uden brug af stor styrke Har store snipper Har tydelige afrivningstråde (Gigtforeningen 2005) 12 13

8 Vidste du at: Emballagen skal fange vores opmærksomhed Udvalget i et moderne supermarked er enormt. Tusindvis af varer kæmper om forbrugernes opmærksomhed. Her spiller emballagen en vigtig rolle, for på få sekunder beslutter forbrugeren, hvilken vare, der skal i indkøbskurven. Nogle varer er besluttet på forhånd, andre bliver besluttet på stedet som rene impulskøb, mens andre igen er besluttet på forhånd som en varekategori, men hvor valget af det konkrete varemærke, der ryger i kurven, Emballageændringer er positivt til en vis grænse foretages ved hylden eller køledisken. Emballagen har en central rolle i markedsføringen af et produkt og på, hvad forbrugeren tænker og synes om produkterne. 7 ud af 10 forbrugere træffer deres valg af dagligvarer, når de er i butikken 8 ud af 10 forbrugere køber den første vare, de har fat i, uden at kigge på alternativer 9 ud af 10 forbrugere beslutter et køb efter kun at have set emballagens front og uden at have haft varen i hånden (OPAI og Journal of Marketing) Et nyt emballagedesign kan være med til at øge et produkts salg: Ved ændringer i et emballagedesign påvirkes både forbrugernes opmærksomhed på produktet og deres holdning til produktet. Figuren herunder viser resultatet af en designtest på amerikanske forbrugere. En kaffeemballage blev i flere omgange designet om, mens man samtidig fulgte forbrugernes reaktioner herpå. Index for opmærksomhed og subjektiv opfattelse Den rent visuelle opmærksomhed, forbrugerne tildelte produktet - hvor meget de kiggede på det - steg i takt med, at emballagen fik nyt design. Emballagen blev simpelthen mere tydelig og fik derfor mere opmærksomhed. I starten evaluerede forbrugerne også det nye design positivt, men efterhånden begyndte evalueringen at blive mere negativ. Så selv om opmærksomheden fortsatte med at stige, begyndte holdningen til emballagen at blive mere negativ. Det nye design nåede altså en grænse, hvor det blev for voldsomt. Det betyder, at vareproducenter og emballagedesignere skal balancere mellem at skabe opmærksomhed og at fastholde en positiv opfattelse af produktet. Visuel opmærksomhed Subjektiv opfattelse (Positiv/negativ) - Da Castus ændrede emballagen til deres frugtstænger og frugtpålæg, steg omsætningen på et år med 69%. (Kilde: Dansk Design Center) - Da den norske fødevarevirksomhed Norrek i samarbejde med den danske emballageproducent Schur udviklede en ny emballage til Norreks grønsagsblanding til wok, steg salget % i det første halve år. (Schur)...men det kan også ødelægge det: - Da producenten af appelsinjuicen Tropicana introducerede en fundamentalt nydesignet karton på det amerikanske marked i januar 2009, faldt salget med 20 % på bare to måneder. Tropicana trak den nye emballage tilbage. (brandpackaging.com) -2 (Journal of Economic Psychology) 14 15

9 Singleliv giver mere emballage Selvom danskernes samlede emballageforbrug overordnet er stabilt, er der nogle der bruger mere emballage end andre. Vidste du at: Singler har et forbrug af emballage, der er 32 % højere end et medlem af en husstand på fire personer Singler efterlader samlet set 50 % mere affald end et medlem af en husstand på fire personer (Energi, september 2008) Emballage i skraldespanden Når kasserne er tømt, tuberne presset i bund og lågene skruet af for sidste gang, skal vi af med emballagen igen. Det meste emballageaffald kommer vi i skaldepanden til dagrenovation, hvorefter det hovedsageligt enten bliver genanvendt eller nyttiggjort ved forbrænding. Noget sørger vi selv for at returnere, nemlig pantflasker i returautomaterne. Desværre finder ikke alt affald sin vej til genanvendelse eller nyttiggørelse. Noget bliver henkastet i naturen. Emballagen bruges igen EU har sat nogle mål for, hvor meget af emballagen der skal genanvendes og nyttiggøres. Danmark lever op til kra- Danske affaldsmængder: - Den samlede affaldsproduktion i Danmark var i 2006 på 15,5 millioner tons. Heraf udgjorde emballageaffald 8 %. - Husholdningerne stod for 20 % af den samlede affaldsmængde, eller tæt på 3,3 millioner tons. - Det svarer til, at hver dansker producerede 613 kg affald, heraf 179 kg emballage. (Miljøstyrelsen 2008) vene på alle andre områder end plastemballage, hvor vi dog er godt på vej med bl.a. en stor fremgang i Ordbog: [Genbrug] enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til [Genanvendelse] enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål [Nyttiggørelse] enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer [Deponi] Affaldsbortskaffelse ved at deponere affaldet på landjorden uden udnyttelse af affaldets ressourcer Flere og flere voksne bor alene. I forhold til for ti år siden bor 11 pct. flere i dag alene. På samme tid er befolkningen som hedhed vokset med 4 pct. Antallet af aleneboende årige er vokset med , og hver femte bor for sig selv. Aleneboende Mænd og kvinder I alt i 1999 I alt i år år år 19,5 21,5 13,1 21,1 24,4 15,5 Emballage materiale Forsyning Genanvendelse Genanvendelse i % DK (2007) (tons) (tons) EU (2008) Glas Plast Papir pg Pap 1 Metal Træ Andre * ,2 21,8 60,5 86,8 32,9 80,0 22,5 60,0 50,0 15, år 12,5 14,4 I alt , år år år 16,5 25,0 42,3 19,5 24,3 38,6 (Danmarks statestik 2009) 1) Kun papir- og papemballage. (Miljøstyrelsen 2009) * Hvis forsyningen og dermed potentialet for genanvendelse af glasemballage opgøres alene ud fra Affaldsbekendtgørelsen, er den beregnet til tons. Vurderes potentialet i forhold til kravene for EU-indberetningen, hvor effekten af det danske pant- og retursystem indgår, fås de nævnte tons. Det er disse forskelle, der giver en genanvendelsesgrad på over 100 %

10 Hvordan behandler Danmark sit affald Danskernes madspild I Danmark genanvender vi ca. 65 % af vores samlede affald, mens omkring en fjerdel nyttiggøres til energi ved forbrænding. 16 Hver dansker står for 125 kg madaffald, hvoraf 63 kg er mad, der kunne være spist. (Landbrug og fødevarer 2009) Uddrag af analyse fra landbrug og fødevarer: Hvilket af følgende tre udsagn beskriver bedst din holdning til madspild? Der skal gøres en indsats 61 % Mill. tons Særlig behandling Oplagring Deponering Forbrænding Genanvendelse Det vil de fleste danskere gerne være med til at gøre noget ved. 61 % mener i en undersøgelse, at der skal gøres en indsats for at reducere madspildet. Forbrugerne erkender, at det er dem, der har hovedansvaret, men peger også på, at den mad, man køber, og den måde den er pakket ind på, kan afhjælpe spildet, for eksempel ved hjælp af mindre portionspakker. Personligt valg Ikke tænkt over 23 % 16 % Hvad ville kunne få dig til at smide mindre mad ud? Intet - smider næsten intet ud Mindre portionspakker i butikkerne Større bevidsthed om problemet Stigende fødevarepriser Færre storkøbstilbud Andet Ved ikke 48 % 19 % 8 % 6 % 5 % 19 % 2 % Hvem har efter din mening det meste af ansvaret for madspild i Danmark? Ser man specifikt på behandlingen af emballageaffald i Danmark og nogle af landene omkring os, ser det sådan ud: Emballageforbrug pr. indbygger Indsamlingsgrad Genanvendelse Nyttiggørelse v. forbrænding (Miljøministeriet 2008) Forbrugerne Detailhandelen/butikkerne Fødevareproducenterne Politikere Andre Ved ikke 59 % 8 % 8 % 1 % 14 % 20 % Danmark Sverige Norge Tyskland England 179 kg 157 kg 105 kg 196 kg 173 kg 94 % 81 % 89 % 88 % 62 % 56 % 58 % 70 % 66 % 58 % 38 % 23 % 19 % 23 % 5 % (Europen 2009) Har du tænkt over at: (Foodculture 18:09) Tallene viser, at der er forskelle på, hvordan landendes systemer til indsamling og behandling af emballageaffald er bygget op. F.eks. er Norge i top med genanvendelse, men satser ikke nær så meget på nyttiggørelse af affaldet til energi ved forbrænding, hvor Danmark ligger højt pga. vores system med forbrændingsanlæg, der skaber fjernvarme. Et land som England har en genanvendelsesgrad omtrent som Danmarks, men de indsamler ikke nær så meget af det samlede emballageaffald og satser stort set ikke på nyttiggørelse. Meget mere affald bliver derfor deponeret. Emballage kan være med til at reducere madspild. Det kan kræve lidt mere emballage, hvis der eksemplvis er brug for flere mindre portionspakker. Til gengæld er miljøbelastningen fra madspild ofte værre end belastningen fra emballage, der i høj grad genanvendes eller nyttiggøres Mens der i Vesteuropa højest er et spild på 3 % af fødevarer, er spildet i udviklingslande på op til 50 %. En af de væsentligste årsager til det store spild er mangelfuld emballering (ECR Europe) 18 19

11 Affald i naturen Der bliver smidt og efterladt en del affald i byer, skove, parker, på strande og langs veje. De præcise tal over det samlede omfang af henkastet affald findes ikke, men forskellige indsamlinger viser, at der er en problematik, der skal tages fat på. Danmarks Naturfred- Uacceptabelt Plastpose Pizzabakke Fastfoodemballage Organisk/småt affald Aviser ningsforenings årlige affaldsindsamling resulterede i 2009 i kg affald og dåser. En indsamling på udvalgte gader i København i 2007 giver et indtryk af, hvilke typer affald der typisk smides i Cigaretskod Småt papir Tyggegummi Æbleskrog Acceptabelt større danske byer. Blandt andet emballage til drikkevarer og fast food er noget af det, der henkastes i større omfang: Affaldstype Cigaretskodder Papiraffald Kapsler Drikkekrus Glas Frugt Dåser Hundeekskrementer Fastfood-emballage Bygningsaffald Pizzabakker Andet Total Antal (Rostra research 2007) Emballage i miljøregnskabet Bæredygtighed, CO2-udledninger, klimaforandringer. Det er noget af det, der diskuteres allermest i disse år. Det gælder også for emballagebranchen. Emballage anskues ofte som et miljøproblem, og der er da også en miljøpåvirkning ved fremstillingen, brugen og bortskaffelsen af emballage. Emballageaffald er samtidig meget synligt. Kartonnerne og pålægspakkerne fylder godt i skraldespanden, og efterladte pizzabakker og øldåser kan hurtigt få en park til at ligne noget helt andet end et grønt åndehul. Fokus på emballagemængder og affald er nødvendigt, men emballagens synlighed risikerer samtidig at føre til overdrivelser af emballagen som selvstændigt miljøproblem. Emballage står ikke alene, men er sat i verden for at indeholde en vare. Det er ikke meningsfuldt at vurdere miljøeffekten af en mælkekarton eller en kaffepose, uden at tage mælken og kaffen med i betragtningen. Derfor er man begyndt i højere grad at se på en vares samlede livsforløb, når dens miljøeffekter skal vurderes. I en livscyklusanalyse (LCA) ser man på et produkts vej fra vugge til grav, og hvordan produktets miljøaftryk fordeler sig i dette livsforløb. For en liter mælk betyder det, at man er nødt til at se på alt fra fremstillingen af mælk, produktionen af kartonen, transporten til supermarkedet og forbrugerne og bortskaffelsen af den brugte karton for at kunne vurdere en liter mælks aftryk på miljøet. Dåser Glas og flasker Kondomer og kanyler Tømt askebæger Farligt/ulækkert affald Hundeekskrementer (Operate 2007) Langt de fleste danskere synes, at det er forkert at henkaste affald og at det udgør et stort problem. Men der er stor forskel på, hvordan forskellige typer af affald opfattes: Nedbrydningstider for affald henkastet i naturen: Affaldstype Antal Madrester Mælkekartoner 2 uger 2 år Emballageregulering i EU EU s emballagedirektiv skal blandt andet minimere brugen af emballage og sikre en så høj grad af genanvendelse af emballageaffald som muligt. Kommissionen har opgjort nogle af de effekter, direktivet har haft: - Nyttiggørelse og forbrænding med energiudnyttelse øget med 9 % - Genanvendelse af emballage øget med 8 % - Alle mål for nyttiggørelse og genanvendelse er nået - Reduktion af drivhusgasser (svarende til ca. 25 mio. ton CO2) - Reduktion af ressourceforbrug (svarende til ca. 10 mio. ton olie) Ispapir 2 år Cigaretskodder Tøj 4 år 5 år Vidste du at: Kapsler Plastikposer Dåser ca. 100 år > 100 år > 100 år Fødevareproduktion står for 22 % af forureningen i Europa (2.0-LCA Consultants) Flasker og glas Mobiltelefoner og batterier > år > år Emballage står for ca. 10 % af miljøpåvirkningen i et samlet produktemballagesystem (Packnews.no) (Affald.dk) 20 21

12 Miljøregnskabet på morgenbordet 100 Index for energiforbrug i % Mælk 50 Varmt vand (kogning) Kaffe: Emballagen udgør kun en lille del af miljøpåvirkningen i forbindelse med fremstilling og forbrug af kaffe. Det gør en lille forskel, hvordan man foretrækker sin kaffe, men generelt er det dyrkningen og produktionen af kaffe samt kogning af vand til en kop kaffe, der tegner sig for de største poster. (ESU services 2008) Espresso Sort kaffe Kaffe med mælk Sort instant kaffe Instant kaffe med mælk Transport (fra risteri til husholdning) Emballage til detailhandel Kaffeproduktion på plantage Juice: Producenten af Tropicana Pure Premium juice har opgjort de CO2-udledninger, der er forbundet med juicen i forskellige livsfaser. Samlet set går der 1,7 kg CO2 til en karton indeholdende små to liter appelsinjuice. CO2-udledningen fordeler sig således i procent af den samlede udledning: Mælk: Ved fremstilling og forbrug af mælk kommer % af energiforbruget fra landbrugsproduktionen, og miljøpåvirkningen fra emballagefremstilling er relativ lille. (Journal of Cleaner Production 2008) Arla har udskiftet kartonerne til Harmonie mælk, så de nu er lavet af tyndere pap og udleder mindre CO2. Arla vurderer, at det kan reducere CO2 udslippet med 4000 tons om året. Havregryn: Et svensk forskningsprojekt har udregnet klimabelastningen for et kilo havregryn. Det samlede udslip af drivhusgasser forbundet med fremstilling, emballering og transport af 1 kg havregryn er 0,87 kg CO2-ækvivalenter. Dyrkningen af havre i marken står for langt den største del af udslippet. Fordelingen er: - Havre: 0,74 kg - Fremstillingsproces: 0,034 kg - Emballering: 0,027 kg - Opbevaring i butik: 0,014 kg - Transport: 0,053 kg (Lantmännen 2008) - Dyrkning af appelsiner: 60 % - Transport/distribution: 22 % - Emballage: 15 % - Andet 3 % (Pepsico.com) Ost: Hvis man sparer 5 % ost i EU, sparer man 4 mio. ton CO2. Tilsvarende reduktion i emballagemængde giver kun besparelse på ton. (Packnews) 22 23

13 Emballage har mange former og funktioner. Er emballage et miljøproblem eller noget, der kan bidrage miljømæssigt positivt? Er det en irriterende forhindring eller en kilde til gode forbrugeroplevelser? Er det et nødvendigt onde eller noget, der giver merværdi? Pjecen her sætter emballage i relief og præsenterer dens rolle i et moderne forbruger- og velfærdssamfund.

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby Dit affald Ny ordning i Viborg midtby Miljøstationer i midtbyen Regeringen har besluttet, at affald skal genanvendes og udnyttes langt bedre i fremtiden, end det er tilfældet i dag. I Viborg Kommune genanvender

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

SORTERINGSVEJLEDNING U D S M I D D E T I G T

SORTERINGSVEJLEDNING U D S M I D D E T I G T SORTERINGSVEJLEDNING GIV DIT AFFALD NYT LIV S M I D D E T R I G T U D I G T DIT AFFALD KAN FÅ NYT LIV Når du smider affaldet rigtigt ud, kan det få nyt liv i stedet for at gå op i røg på forbrændingen.

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Guide til genbrugsbeholderen. for dig som bor i parcelhus

Guide til genbrugsbeholderen. for dig som bor i parcelhus Guide til genbrugsbeholderen for dig som bor i parcelhus Guide til genbrugsbeholderen Med genbrugsguiden har du mulighed for at dykke ned i din genbrugsbeholder. Bliv lidt klogere på, hvad der må komme

Læs mere

Kommunikationsmateriale under forsøg

Kommunikationsmateriale under forsøg Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL HÅRD PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ 2 Hvorfor sortere? RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

SORTERINGSVEJLEDNING D E T S O R T E R E R U N D E R D I G

SORTERINGSVEJLEDNING D E T S O R T E R E R U N D E R D I G SORTERINGSVEJLEDNING GIV DIT AFFALD NYT LIV D E T S O R T E R E R U N D E R D I G DIT AFFALD KAN FÅ NYT LIV Når du sorterer dit affald, kan det få nyt liv i stedet for at gå op i røg på forbrændingen.

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM

Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM Velkommen til møde for grundejerforeninger om den nye affaldsløsning Velkomst og indledning v. Miljøchef Kathleen

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering

Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering Produktudvikling og miljø Livscyklusvurdering Produktet som du undersøger: Analyse af indhold Trin Råmaterialer: Hvert råmateriale i produktet har sin egen livscyklus i form af udvinding over forbrug til

Læs mere

Ren By-kampagnen 2012

Ren By-kampagnen 2012 Ren By-kampagnen 2012 Aarhus Kommune Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2012 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel med bredt repræsenterede medlemmer over 18 år - alle bosat i Aarhus

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut

Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet. Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Idékatalog for design af fødevareemballage som kan mindske madspildet Helle Antvorskov, Teknologisk Institut Baggrund for projekt Forbrugerne har madspild på 100 kg om året pr. husstand (estimeret i 2012)

Læs mere

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs

Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs DAKOFA 9. februar 2016 Øget genanvendelse i bringeordninger Et forsøgsprojekt v. Hardy Mikkelsen, Reno Djurs Projektet Formål: At øge genanvendelsen af plast, metal, glas og pap ved brug af bringeordninger

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Om Dansk Retursystem

Om Dansk Retursystem Om Dansk Retursystem Dansk Retursystem er en non-profit miljøvirksomhed. Vi driver det danske pantsystem, som hører til blandt verdens bedste. Hvert år afleverer danskerne over 1,1 milliard engangsflasker

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I KAVO. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I KAVO Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 580 borgere fra Slagelse og Sorø Kommune har svaret på spørgsmålene 98 % mener, at henkastet

Læs mere

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008

Plastindustrien i Danmark. Miljøpolitik2008 Plastindustrien i Danmark Plastindustriens miljøpolitik Plastindustriens miljøpolitik er vores svar på, hvordan vi tager kampen op med miljø- og klimaudfordringer. Plast sparer energi og skal være med

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20) METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til

Læs mere

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet

Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Kilder og affaldshåndtering ved fjorden Thomas Budde Christensen Lektor, Roskilde Universitet Affaldsforbrænding Kort over affaldsforbrændingsanlæg 29 affaldsforbrændings-anlæg i Danmark. Kapaciteten varier

Læs mere

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål

Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål Ressourcestrategien og planen: Opfølgning og sammenhæng med EU-kommissionens udspil 2. juli om cirkulær økonomi og nye genanvendelsesmål v/ Morten Carlsbæk, DAKOFA Netværket for Affald, energi og klima

Læs mere

KOMMUNI- KATIONS- PLAN

KOMMUNI- KATIONS- PLAN KOMMUNI- KATIONS- PLAN Christian Hede Hagelskjær Kommunikationsplan: Fra skidt til skat 3. juni 2015 2 INDHOLD DEN PERMANENTE KAMPAGNE 4 Et tydeligt sorteringssystem 5 To overordnede designløsninger 6

Læs mere

Ved fælles indsats gør vi en forskel

Ved fælles indsats gør vi en forskel Projekt information om vejen til øget genanvendelse af tekstiler - drikkekartoner - hård plast Ved fælles indsats gør vi en forskel (550 udvalgte husstande i Vejen Kommune) Kære Borger Velkommen som deltager

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Tilbudsaviser forbrugere og klima

Tilbudsaviser forbrugere og klima Tilbudsaviser forbrugere og klima RESUME Tilbudsaviser modtages af størstedelen af de danske husstande, og de bruges af modtagerne til at orientere sig om aktuelle tilbud. Tilbudsaviserne bliver for tiden

Læs mere

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik 3. 6. klasse Henkastet affald Undervisningsforløb Natur/Teknik 3. 6. klasse Side 1 af 30 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvad affald

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

Nye affaldsbeholdere. sådan sorterer du

Nye affaldsbeholdere. sådan sorterer du Nye affaldsbeholdere sådan sorterer du Her er dine nye affaldsbeholdere Du har fået to nye affaldsbeholdere. En til plast og papir og en til metal og glas. I denne folder kan du læse, hvordan du skal sortere.

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser

Henkastet affald. Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser Henkastet affald Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser I dette emne skal du blandt andet: Lære om affald

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

gør et Loppefund på genbrugsstationerne

gør et Loppefund på genbrugsstationerne nyhedsbrev fra københavns kommune juni 2012 AFFALD KBH Sortering starter i hjemmet gør et Loppefund på genbrugsstationerne se hvad dit affald bliver til LÆS MERE PÅ SIDE 2-3 LÆS MERE PÅ SIDE 4-5 riv ud

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002 Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 427 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Optælling af affald. Københavns Kommune. Rostra Research A/S Oktober 2007 (måling 5)

Optælling af affald. Københavns Kommune. Rostra Research A/S Oktober 2007 (måling 5) Optælling af affald Københavns Kommune Rostra Research A/S Oktober 2007 (måling 5) 1 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Metode 4 Tidspunkter for optælling 5 Hovedresultater 6 Rute 1: Østerbrogade 9 Rute 2:

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer - Bilagsrapport Mængde og sammensætning for helårsboliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen og

Læs mere

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed

Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S og DYT Dansk Retursystem A/S - en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber nye råstoffer Vi gør brugte flasker og dåser til råstoffer for nye fødevareemballager Vi sørger for

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Oplæg Rybners 2015 Kontaktoplysninger Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Kontakt til DIN forsyning Tlf.: 74 74 74 74 post@dinforsyning.dk 2 Dagsorden

Læs mere

KOMMENDE TØMNINGER. Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december 8. januar 29. januar 19. februar 12. marts

KOMMENDE TØMNINGER. Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december 8. januar 29. januar 19. februar 12. marts KOMMENDE TØMNINGER Beholder 1 til restaffald og bioaffald tømmes hver 2. uge: 24. december 7. januar 21. januar 4. februar 18. februar 4. marts Beholder 2 til papir og plast tømmes hver 3. uge: 18. december

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN Gårdlauget Kertemindegaarden 2100 København Ø AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN Til beboer & erhverv Indholdsfortegnelse: Side Emne 1 Introduktion. 1 + 2 Dagligt affald & Skraldesug. 3 Erhverv. 3 Sortering

Læs mere

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling

Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

Ren By-kampagnen 2011

Ren By-kampagnen 2011 Ren By-kampagnen 2011 Aarhus Kommune, Natur & Miljø Kendskabsmåling Om kampagnemålingen 2011 Aarhus Kommune råder over et borgerpanel, som er bredt sammensat af personer over 18 år, der er bosat i Aarhus

Læs mere

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse?

Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Effektvurdering hvad opnår vi ved øget genanvendelse? Arbejdsgruppen bag Task Forcens formål er at Arbejde for at de politiske ønsker om 50% genanvendelse af de tørre fraktioner og det organiske affald

Læs mere