- fakta om emballage, samfund, forbrug og miljø. Udgivet i 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- fakta om emballage, samfund, forbrug og miljø. Udgivet i 2009"

Transkript

1 EMballage i relief - fakta om emballage, samfund, forbrug og miljø Udgivet i 2009

2 Udgiver: EmballageIndustrien Arbejdsgiver- og brancheforening Nørre Voldgade 48, København K Tlf.: Fax.: Tilrettelæggelse: Communique+ Design og redaktion: EmballageIndustrien: Peter Huntley Lone Alstrup Communique+: Lars Liebst Pedersen Ambition.dk: Elisabeth Falkenberg Oplag: 1000 Emballage i orkanens øje Emballage er det første, vi ser eller er i berøring med ved langt de fleste ting, vi køber. Vi skal læse om varen, vi skal pakke den ud, og vi skal af med emballagen igen. Emballagen er en meget synlig del af et varekredsløb. Derfor har mange en mening om emballage, og de stiller forskellige krav til den. Emballagen befinder sig så at sige midt i en orkans øje, hvor kunder, forbrugere, politikere, myndigheder og medier alle gør krav på særlige egenskaber ved emballagens form, funktion, brugervenlighed, miljøaftryk og meget mere. Emballagen skal balancere mellem utroligt mange hensyn og forventninger på én gang. 2 3

3 Emballagen og de mange krav i omverdenen Vareproducenten vil have emballage der: - Beskytter varen - Har et flot design til markedsføring - Er innovativ - Er billig Speditøren vil have emballage der: - Er let at stable og pakke - Er nemt og sikkert at transportere Emballage på dagsordenen Emballage optræder med jævne mellemrum i den offentlige debat. Det kan for eksempel være, når nyhedsmedierne omtaler mængden af emballage, som danskerne bruger, de bjerge af affald, som emballagen giver anledning, til eller når de laver en test af forskellige typer emballager. Det kan også være, når en interesseorganisation laver en kampagne for mere brugervenlig emballage eller mindre affald i naturen. Emballagen kommer også på dagsordenen i forbindelse med, at der bliver vedtaget nye regler og krav til emballagens fremstilling eller miljøpåvirkning. Emballager er direkte eller indirekte på dagsordenen i en lang række sammenhænge. Med pjecen her er det formålet at give en præsentation af emballageforbruget og emballagens egenskaber og funktioner som en afgørende forudsætning for den vareomsætning, der skaber grundlag for det moderne velfærdssamfund. For meget eller for lidt emballage? Et af de temaer, der går igen når det handler om emballage, er at undgå overemballering, hvor en vare pakkes unødigt meget ind. Men hvornår er der brugt for meget emballage? Emballagen skal jo både beskytte varen, gøre varen interessant, sørge for at vi undgår spild og meget mere. Derfor er en vis mængde emballage påkrævet, Butikkerne vil have emballage der: - Er let at åbne, håndtere og sætte på hylder - Let at bortskaffe - Giver lang holdbarhed - Er billig Forbrugeren vil have emballage der: - Er let at aflæse - Er let at åbne, lukke og tømme - Er let at bortskaffe Interesseorganisationer sætter fokus på: - Emballagens brugervenlighed - Emballagens miljøaftryk - Mængderne og håndteringen af affald Pressen skriver historier om: - Emballageforbrug og affald - Overemballering - Nye emballagetyper - Miljøvenlig emballage EU har indført: - Emballagedirektivet - Kemikalielovgivningen REACH - En prioritering af bortskaffelsesmetoder Folketinget har fokus på: - Emballageafgifter - Genanvendelse/genbrug - Nyttiggørelse og af samme årsag kan der faktisk også forekomme underemballering. For lidt eller mangelfuld emballage kan føre til, at en vare beskadiges, eller at fødevarer går til spilde, fordi de ikke er beskyttet ordentligt eller ikke kan holde sig. Det handler med andre ord om at finde den rette balance, hvor emballagemængden så vidt muligt minimeres, men samtidig beskytter varen Miljøpåvirkning Minimum påvirkning af miljøet ordentligt og lever op til alle de andre krav, som kunder, forbrugere og resten af omverdenen stiller. Både over- og underemballering er skidt: Miljøpåvirkning fra produktsvind Minimum nødvendig materialemængde Figuren viser, at der er negative miljømæssige konsekvenser forbundet med både over- og underemballering. Overemballering fordi det giver ekstra emballageaffald. Underemballering fordi det giver en risiko for varespild, for eksempler hvis madvarer smides ud på grund af manglende holdbarhed. Balancepunktet er der, hvor en vare kan pakkes ind med lige præcis den mængde emballage, der er nødvendig i forhold til de funktioner, den skal opfylde. Her vil miljøpåvirkningen være den mindst mulige, der kan opnås uden at gå på kompromis med for eksempel beskyttelsen af varen. Miljøpåvirkning fra overemballering Mængde af emballagemateriale 4 5 (Packforsk)

4 Emballage på det danske marked Mange forskellige typer af virksomheder indgår i fremstillingen af emballage. Der er leverandører af råmaterialer, hjælpestoffer og maskiner til fremstillingsprocessen, og så er der selve de virksomheder, hvor emballagen bliver lavet. I denne brede forstand består den danske emballagebranche af over 500 virksomheder, der bidrager til emballageforsyningen. Dertil kommer dem, der samler emballagen og fylder varer i den. Ser man mere specifikt på de danske emballageproducenter, der konkret fremstiller emballage af pap/papir, plast, metal, glas og træ, begrænser branchen sig til omkring 100 virksomheder. De produkter der laves er æsker, kasser, poser, konvolutter, dåser, flasker, dunke m.v. Antallet af medarbejdere beskæftiget med emballage i Danmark er omkring Emballage på det danske marked Der er sket en forskydning mod brug af lettere emballagematerialer: 1999 Glas 15,90% Tekstiler 0,40% Emballageforbrug og økonomisk vækst går ikke hånd i hånd Det danske emballageforbrug svarer til, at hver dansker bruger ca. 180 kg emballage om året. Det samlede emballageforbrug har kun været svagt stigende i en lang årrække samtidig med, at den økonomiske vækst er steget betragteligt. Fra 1998 til 2007 er det danske emballageforbrug steget med 8 procentpoint, mens bruttonationalproduktet er steget 22 procentpoint. Det 140 er altså ikke automatisk sådan, at fordi velstanden og forbruget af emballerede varer stiger, så stiger mængden af emballage tilsvarende. Der er tværti mod sket en såkaldt afkobling mellem den økonomiske udvikling og udviklingen i emballageforbruget. Kurven Indeks for kg/kr viser, at der kræves en mindre mængde emballage for hver krones økonomisk aktivitet. Emballageforbruget for hver krones økonomisk aktivitet er faldet til 0,7 gram. Det indikerer, at varer bliver emballeret mere og mere effektivt, hvilket igen hænger sammen med blandt andet et skift i retning af mere lette materialer som papir, pap og plast. Vidste du at: Emballage kun udgør 2 % af den danske industris samlede indkøb af varer og tjenester (Danmarks statistik 2009) Økonomiudviklingsindeks, kr. Emballageforsyningsindeks, kg. Indeks: kg/kr. x 100 Træ 15,10% Pap og papir 46,90% 80 Plast 17,30% (Miljøstyrelsen 2009) Metal 4,50% (Miljøstyrelsen 2009) Samlet emballageforsyning i Danmark 2007 Tekstiler 0% Træ 11% 2007 Plast 20% Glas 11% Metal 4% Papir og pap 54% Materiale Papir og pap Glas Plast Metal Tekstiler Træ Salgsemballager, tons Transportemballager, tons I alt, tons (Miljøstyrelsen 2001 I alt %-fordelt ,5 40,5 100,0 (Miljøstyrelsen 2009) 6 7

5 Emballage på verdensscenen Emballagemarkedet, globalt Emballerede varer bliver transporteret rundt i verden i en lind strøm. Emballageproducenter og deres kunder bliver mere og mere multinationale og logistikmønstrene mere og mere komplekse og verdensomspændende. Mia. US $ (faste priser) Vidste du at: 70 % af den samlede transport er persontransport, mens godstransport udgør 30 % (Pira Int. Ltd) Varebeskyttelse jorden rundt Emballagemarkedet, globalt 2003 Emballagens allermest grundlæggende funktion er at beskytte en vare. Kravet til beskyttelse er kun blevet mere relevant i takt med, at varetransporten er blevet globaliseret. Varerne skal kunne klare lange rejser både til lands, til vands og i luften, og samtidig kræver transportørerne, at emballagen gør det nemt at læsse og stable varerne. Varerne skal frem hurtigst muligt og uden varespild eller skader. Globale emballagefakta: Den globale emballageindustri har i 2009 en anslået værdi på 560 milliarder dollars og beskæftiger mere end 5 millioner mennesker (Se figur øverst på højre side) Nordamerika (inkl. USA, Canada, Mexico) har den største andel af det globale emballageforbrug (32 %) efterfulgt af Vesteuropa (26 %) og Asien (26 %) (Se figur nederst på højre side) Vesteuropa Østeuropa Mellemøsten Afrika Nord Amerika Syd og centra Amerika Asien 2004 Papir og pap er på verdensplan det mest udbredte emballagemateriale (39%) efterfulgt af plast (30%) Mia. US $ (Pira Int. Ltd) (World packaging organization) 8 9

6 Emballage i indkøbskurven De indpakkede varer skal finde vej fra producenten til butikkerne og derfra videre til forbrugernes indkøbskurve og i sidste ende deres hjem. Man skelner mellem transportemballage og salgsemballage. Transportemballagen sørger for, at varen kommer helskindet igen- nem en lang transport, hvad enten det er med fly, skib eller lastbil. Salgsemballagen er den, man ser i butikkerne både selve varens indpakning og den kasse, gaveæske eller stander, varen eventuelt også befinder sig i. Vidste du at: Emballeret frugt og grønt kun giver halvt så meget spild som uemballeret frisk frugt og grønt Emballage direkte på hylden Supermarkederne efterspørger i stigende grad såkaldt Shelf ready packaging emballage, der er forberedt til at blive sat direkte på hylden. Fordelene er ifølge detailhandelen selv, at det bliver lettere at identificere, åbne og håndtere emballagen og at komme af med den igen. Detailhandel: Fordelene ved Shelf Ready Packaging : (Multiple svarmuligheder i %) En agurk, der ikke er emballeret, mister væske og bliver kedelig og usælgelig i løbet af tre dage. 1,5 gram indpakning holder den frisk i 14 dage 100 i % Supermarkeder har 20 % mindre svind på druer, når de bliver solgt i poser eller bakker 80 Indkøbskurven bliver lettere (ECR Europe & Europen 2009) 60 Meget af den emballage vi ser i supermarkedet vejer mindre og mindre, fordi emballagen løbende bliver optimeret, og fordi hele værdikæden har en interesse i en så effektiv emballering som muligt: 40 Eksempler på emballageminimering % 20 Flaske med opvaskemiddel 1 liter Yoghurtbæger 165g Ølflaske af glas 275g 120g 67g 50g 43g 64% 12g 7g 5g 4g 67% 450g 325g 176g 61% (INCPEN. Bemærk: Engelske eksempler) Let at sætte på hylden Let at bortskaffe Let at åbne Let at identificere 0 Effektiv håndtering (EHI retail institute 2008) 10 11

7 Danskernes holdning til emballage Uddrag af rundspørge fra Forbrugerrådets analyseinstitut FBR-Analyse: Er du stødt på indpakning af dagligvarer, som er vanskelig at åbne, eksempelvis fordi varen let beskadiges, eller det kræver for mange kræfter at åbne emballagen? Ja Nej Har dagligvarers indpakning, deres emballage, konkret betydet, at du har fravalgt varer af miljømæssige årsager? Nej, aldrig Nej, ikke ofte Ja, af og til Ja meget tit 81 % 14 % 26 % 30 % 37 % 3 % Hvis du skal vurdere, om en dagligvare er miljøvenlig, hvilken af følgende faktorer vil du så normalt vurdere? Dagligvarer er varer, som man normalt kan få i et supermarked. Om varen er miljømærket Om varen er pakket i genbrugsemballage Om varen er økologisk Om varen ikke har overflødig emballage Om varen er i en økonomipakning Om emballagen kan genbruges til andre formål Om der på varen oplyses om miljøhensyn 62 % 11% 45% 33% 8% 7% 25% Post med eller uden emballage? Man kan modtage post med eller uden emballage: s eller brevpost i en konvolut. På en række områder foretrækker danskerne faktisk en lille Besked fra læge Forsikringspapirer Regninger Information fra det offentlige Lønsedler Pensionspapirer Medlemsinformation fra forening/organisation Kontoudtog fra bank smule ekstra emballage, når de skal modtage deres post. Det ser ud til, at information, der er særlig vigtig eller af formel karakter, helst skal komme i en I % Brev konvolut og ind ad brevsprækken. Det er for eksempel en besked fra lægen, papirer fra forsikringsselskabet eller en regning, der skal betales (Post Danmark 2007) Kender du til varer, som efter din mening er overflødigt emballerede - for eksempel flere lag emballage, hvor det ville være tilstrækkeligt med et enkelt? Om varen er pakket i biologisk nedbrydelig emballage Om varen har et navn eller billeder på pakningen, der antyder, at den er miljøskånsom Andet 16% 21% 1 % Ja 59 % Ved ikke 7% Nej 17 % (Forbrugerrådet 2007) Gigtforeningen har tidligere med et testpanel undersøgt, hvad forbrugerne ønsker sig af emballagen. Den skal i bund og grund bare været let at have med at gøre! Forbrugernes ønsker er meget konkrete og brugerorienterede. Flertallet ønsker emballage der: Kan åbnes uden brug af stor styrke Har store snipper Har tydelige afrivningstråde (Gigtforeningen 2005) 12 13

8 Vidste du at: Emballagen skal fange vores opmærksomhed Udvalget i et moderne supermarked er enormt. Tusindvis af varer kæmper om forbrugernes opmærksomhed. Her spiller emballagen en vigtig rolle, for på få sekunder beslutter forbrugeren, hvilken vare, der skal i indkøbskurven. Nogle varer er besluttet på forhånd, andre bliver besluttet på stedet som rene impulskøb, mens andre igen er besluttet på forhånd som en varekategori, men hvor valget af det konkrete varemærke, der ryger i kurven, Emballageændringer er positivt til en vis grænse foretages ved hylden eller køledisken. Emballagen har en central rolle i markedsføringen af et produkt og på, hvad forbrugeren tænker og synes om produkterne. 7 ud af 10 forbrugere træffer deres valg af dagligvarer, når de er i butikken 8 ud af 10 forbrugere køber den første vare, de har fat i, uden at kigge på alternativer 9 ud af 10 forbrugere beslutter et køb efter kun at have set emballagens front og uden at have haft varen i hånden (OPAI og Journal of Marketing) Et nyt emballagedesign kan være med til at øge et produkts salg: Ved ændringer i et emballagedesign påvirkes både forbrugernes opmærksomhed på produktet og deres holdning til produktet. Figuren herunder viser resultatet af en designtest på amerikanske forbrugere. En kaffeemballage blev i flere omgange designet om, mens man samtidig fulgte forbrugernes reaktioner herpå. Index for opmærksomhed og subjektiv opfattelse Den rent visuelle opmærksomhed, forbrugerne tildelte produktet - hvor meget de kiggede på det - steg i takt med, at emballagen fik nyt design. Emballagen blev simpelthen mere tydelig og fik derfor mere opmærksomhed. I starten evaluerede forbrugerne også det nye design positivt, men efterhånden begyndte evalueringen at blive mere negativ. Så selv om opmærksomheden fortsatte med at stige, begyndte holdningen til emballagen at blive mere negativ. Det nye design nåede altså en grænse, hvor det blev for voldsomt. Det betyder, at vareproducenter og emballagedesignere skal balancere mellem at skabe opmærksomhed og at fastholde en positiv opfattelse af produktet. Visuel opmærksomhed Subjektiv opfattelse (Positiv/negativ) - Da Castus ændrede emballagen til deres frugtstænger og frugtpålæg, steg omsætningen på et år med 69%. (Kilde: Dansk Design Center) - Da den norske fødevarevirksomhed Norrek i samarbejde med den danske emballageproducent Schur udviklede en ny emballage til Norreks grønsagsblanding til wok, steg salget % i det første halve år. (Schur)...men det kan også ødelægge det: - Da producenten af appelsinjuicen Tropicana introducerede en fundamentalt nydesignet karton på det amerikanske marked i januar 2009, faldt salget med 20 % på bare to måneder. Tropicana trak den nye emballage tilbage. (brandpackaging.com) -2 (Journal of Economic Psychology) 14 15

9 Singleliv giver mere emballage Selvom danskernes samlede emballageforbrug overordnet er stabilt, er der nogle der bruger mere emballage end andre. Vidste du at: Singler har et forbrug af emballage, der er 32 % højere end et medlem af en husstand på fire personer Singler efterlader samlet set 50 % mere affald end et medlem af en husstand på fire personer (Energi, september 2008) Emballage i skraldespanden Når kasserne er tømt, tuberne presset i bund og lågene skruet af for sidste gang, skal vi af med emballagen igen. Det meste emballageaffald kommer vi i skaldepanden til dagrenovation, hvorefter det hovedsageligt enten bliver genanvendt eller nyttiggjort ved forbrænding. Noget sørger vi selv for at returnere, nemlig pantflasker i returautomaterne. Desværre finder ikke alt affald sin vej til genanvendelse eller nyttiggørelse. Noget bliver henkastet i naturen. Emballagen bruges igen EU har sat nogle mål for, hvor meget af emballagen der skal genanvendes og nyttiggøres. Danmark lever op til kra- Danske affaldsmængder: - Den samlede affaldsproduktion i Danmark var i 2006 på 15,5 millioner tons. Heraf udgjorde emballageaffald 8 %. - Husholdningerne stod for 20 % af den samlede affaldsmængde, eller tæt på 3,3 millioner tons. - Det svarer til, at hver dansker producerede 613 kg affald, heraf 179 kg emballage. (Miljøstyrelsen 2008) vene på alle andre områder end plastemballage, hvor vi dog er godt på vej med bl.a. en stor fremgang i Ordbog: [Genbrug] enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til [Genanvendelse] enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål [Nyttiggørelse] enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer [Deponi] Affaldsbortskaffelse ved at deponere affaldet på landjorden uden udnyttelse af affaldets ressourcer Flere og flere voksne bor alene. I forhold til for ti år siden bor 11 pct. flere i dag alene. På samme tid er befolkningen som hedhed vokset med 4 pct. Antallet af aleneboende årige er vokset med , og hver femte bor for sig selv. Aleneboende Mænd og kvinder I alt i 1999 I alt i år år år 19,5 21,5 13,1 21,1 24,4 15,5 Emballage materiale Forsyning Genanvendelse Genanvendelse i % DK (2007) (tons) (tons) EU (2008) Glas Plast Papir pg Pap 1 Metal Træ Andre * ,2 21,8 60,5 86,8 32,9 80,0 22,5 60,0 50,0 15, år 12,5 14,4 I alt , år år år 16,5 25,0 42,3 19,5 24,3 38,6 (Danmarks statestik 2009) 1) Kun papir- og papemballage. (Miljøstyrelsen 2009) * Hvis forsyningen og dermed potentialet for genanvendelse af glasemballage opgøres alene ud fra Affaldsbekendtgørelsen, er den beregnet til tons. Vurderes potentialet i forhold til kravene for EU-indberetningen, hvor effekten af det danske pant- og retursystem indgår, fås de nævnte tons. Det er disse forskelle, der giver en genanvendelsesgrad på over 100 %

10 Hvordan behandler Danmark sit affald Danskernes madspild I Danmark genanvender vi ca. 65 % af vores samlede affald, mens omkring en fjerdel nyttiggøres til energi ved forbrænding. 16 Hver dansker står for 125 kg madaffald, hvoraf 63 kg er mad, der kunne være spist. (Landbrug og fødevarer 2009) Uddrag af analyse fra landbrug og fødevarer: Hvilket af følgende tre udsagn beskriver bedst din holdning til madspild? Der skal gøres en indsats 61 % Mill. tons Særlig behandling Oplagring Deponering Forbrænding Genanvendelse Det vil de fleste danskere gerne være med til at gøre noget ved. 61 % mener i en undersøgelse, at der skal gøres en indsats for at reducere madspildet. Forbrugerne erkender, at det er dem, der har hovedansvaret, men peger også på, at den mad, man køber, og den måde den er pakket ind på, kan afhjælpe spildet, for eksempel ved hjælp af mindre portionspakker. Personligt valg Ikke tænkt over 23 % 16 % Hvad ville kunne få dig til at smide mindre mad ud? Intet - smider næsten intet ud Mindre portionspakker i butikkerne Større bevidsthed om problemet Stigende fødevarepriser Færre storkøbstilbud Andet Ved ikke 48 % 19 % 8 % 6 % 5 % 19 % 2 % Hvem har efter din mening det meste af ansvaret for madspild i Danmark? Ser man specifikt på behandlingen af emballageaffald i Danmark og nogle af landene omkring os, ser det sådan ud: Emballageforbrug pr. indbygger Indsamlingsgrad Genanvendelse Nyttiggørelse v. forbrænding (Miljøministeriet 2008) Forbrugerne Detailhandelen/butikkerne Fødevareproducenterne Politikere Andre Ved ikke 59 % 8 % 8 % 1 % 14 % 20 % Danmark Sverige Norge Tyskland England 179 kg 157 kg 105 kg 196 kg 173 kg 94 % 81 % 89 % 88 % 62 % 56 % 58 % 70 % 66 % 58 % 38 % 23 % 19 % 23 % 5 % (Europen 2009) Har du tænkt over at: (Foodculture 18:09) Tallene viser, at der er forskelle på, hvordan landendes systemer til indsamling og behandling af emballageaffald er bygget op. F.eks. er Norge i top med genanvendelse, men satser ikke nær så meget på nyttiggørelse af affaldet til energi ved forbrænding, hvor Danmark ligger højt pga. vores system med forbrændingsanlæg, der skaber fjernvarme. Et land som England har en genanvendelsesgrad omtrent som Danmarks, men de indsamler ikke nær så meget af det samlede emballageaffald og satser stort set ikke på nyttiggørelse. Meget mere affald bliver derfor deponeret. Emballage kan være med til at reducere madspild. Det kan kræve lidt mere emballage, hvis der eksemplvis er brug for flere mindre portionspakker. Til gengæld er miljøbelastningen fra madspild ofte værre end belastningen fra emballage, der i høj grad genanvendes eller nyttiggøres Mens der i Vesteuropa højest er et spild på 3 % af fødevarer, er spildet i udviklingslande på op til 50 %. En af de væsentligste årsager til det store spild er mangelfuld emballering (ECR Europe) 18 19

11 Affald i naturen Der bliver smidt og efterladt en del affald i byer, skove, parker, på strande og langs veje. De præcise tal over det samlede omfang af henkastet affald findes ikke, men forskellige indsamlinger viser, at der er en problematik, der skal tages fat på. Danmarks Naturfred- Uacceptabelt Plastpose Pizzabakke Fastfoodemballage Organisk/småt affald Aviser ningsforenings årlige affaldsindsamling resulterede i 2009 i kg affald og dåser. En indsamling på udvalgte gader i København i 2007 giver et indtryk af, hvilke typer affald der typisk smides i Cigaretskod Småt papir Tyggegummi Æbleskrog Acceptabelt større danske byer. Blandt andet emballage til drikkevarer og fast food er noget af det, der henkastes i større omfang: Affaldstype Cigaretskodder Papiraffald Kapsler Drikkekrus Glas Frugt Dåser Hundeekskrementer Fastfood-emballage Bygningsaffald Pizzabakker Andet Total Antal (Rostra research 2007) Emballage i miljøregnskabet Bæredygtighed, CO2-udledninger, klimaforandringer. Det er noget af det, der diskuteres allermest i disse år. Det gælder også for emballagebranchen. Emballage anskues ofte som et miljøproblem, og der er da også en miljøpåvirkning ved fremstillingen, brugen og bortskaffelsen af emballage. Emballageaffald er samtidig meget synligt. Kartonnerne og pålægspakkerne fylder godt i skraldespanden, og efterladte pizzabakker og øldåser kan hurtigt få en park til at ligne noget helt andet end et grønt åndehul. Fokus på emballagemængder og affald er nødvendigt, men emballagens synlighed risikerer samtidig at føre til overdrivelser af emballagen som selvstændigt miljøproblem. Emballage står ikke alene, men er sat i verden for at indeholde en vare. Det er ikke meningsfuldt at vurdere miljøeffekten af en mælkekarton eller en kaffepose, uden at tage mælken og kaffen med i betragtningen. Derfor er man begyndt i højere grad at se på en vares samlede livsforløb, når dens miljøeffekter skal vurderes. I en livscyklusanalyse (LCA) ser man på et produkts vej fra vugge til grav, og hvordan produktets miljøaftryk fordeler sig i dette livsforløb. For en liter mælk betyder det, at man er nødt til at se på alt fra fremstillingen af mælk, produktionen af kartonen, transporten til supermarkedet og forbrugerne og bortskaffelsen af den brugte karton for at kunne vurdere en liter mælks aftryk på miljøet. Dåser Glas og flasker Kondomer og kanyler Tømt askebæger Farligt/ulækkert affald Hundeekskrementer (Operate 2007) Langt de fleste danskere synes, at det er forkert at henkaste affald og at det udgør et stort problem. Men der er stor forskel på, hvordan forskellige typer af affald opfattes: Nedbrydningstider for affald henkastet i naturen: Affaldstype Antal Madrester Mælkekartoner 2 uger 2 år Emballageregulering i EU EU s emballagedirektiv skal blandt andet minimere brugen af emballage og sikre en så høj grad af genanvendelse af emballageaffald som muligt. Kommissionen har opgjort nogle af de effekter, direktivet har haft: - Nyttiggørelse og forbrænding med energiudnyttelse øget med 9 % - Genanvendelse af emballage øget med 8 % - Alle mål for nyttiggørelse og genanvendelse er nået - Reduktion af drivhusgasser (svarende til ca. 25 mio. ton CO2) - Reduktion af ressourceforbrug (svarende til ca. 10 mio. ton olie) Ispapir 2 år Cigaretskodder Tøj 4 år 5 år Vidste du at: Kapsler Plastikposer Dåser ca. 100 år > 100 år > 100 år Fødevareproduktion står for 22 % af forureningen i Europa (2.0-LCA Consultants) Flasker og glas Mobiltelefoner og batterier > år > år Emballage står for ca. 10 % af miljøpåvirkningen i et samlet produktemballagesystem (Packnews.no) (Affald.dk) 20 21

12 Miljøregnskabet på morgenbordet 100 Index for energiforbrug i % Mælk 50 Varmt vand (kogning) Kaffe: Emballagen udgør kun en lille del af miljøpåvirkningen i forbindelse med fremstilling og forbrug af kaffe. Det gør en lille forskel, hvordan man foretrækker sin kaffe, men generelt er det dyrkningen og produktionen af kaffe samt kogning af vand til en kop kaffe, der tegner sig for de største poster. (ESU services 2008) Espresso Sort kaffe Kaffe med mælk Sort instant kaffe Instant kaffe med mælk Transport (fra risteri til husholdning) Emballage til detailhandel Kaffeproduktion på plantage Juice: Producenten af Tropicana Pure Premium juice har opgjort de CO2-udledninger, der er forbundet med juicen i forskellige livsfaser. Samlet set går der 1,7 kg CO2 til en karton indeholdende små to liter appelsinjuice. CO2-udledningen fordeler sig således i procent af den samlede udledning: Mælk: Ved fremstilling og forbrug af mælk kommer % af energiforbruget fra landbrugsproduktionen, og miljøpåvirkningen fra emballagefremstilling er relativ lille. (Journal of Cleaner Production 2008) Arla har udskiftet kartonerne til Harmonie mælk, så de nu er lavet af tyndere pap og udleder mindre CO2. Arla vurderer, at det kan reducere CO2 udslippet med 4000 tons om året. Havregryn: Et svensk forskningsprojekt har udregnet klimabelastningen for et kilo havregryn. Det samlede udslip af drivhusgasser forbundet med fremstilling, emballering og transport af 1 kg havregryn er 0,87 kg CO2-ækvivalenter. Dyrkningen af havre i marken står for langt den største del af udslippet. Fordelingen er: - Havre: 0,74 kg - Fremstillingsproces: 0,034 kg - Emballering: 0,027 kg - Opbevaring i butik: 0,014 kg - Transport: 0,053 kg (Lantmännen 2008) - Dyrkning af appelsiner: 60 % - Transport/distribution: 22 % - Emballage: 15 % - Andet 3 % (Pepsico.com) Ost: Hvis man sparer 5 % ost i EU, sparer man 4 mio. ton CO2. Tilsvarende reduktion i emballagemængde giver kun besparelse på ton. (Packnews) 22 23

13 Emballage har mange former og funktioner. Er emballage et miljøproblem eller noget, der kan bidrage miljømæssigt positivt? Er det en irriterende forhindring eller en kilde til gode forbrugeroplevelser? Er det et nødvendigt onde eller noget, der giver merværdi? Pjecen her sætter emballage i relief og præsenterer dens rolle i et moderne forbruger- og velfærdssamfund.

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer.

Tal om skrald. . Ved at genanvende metaldåser reducerer man altså mængden af affald og brugen af energi og ressourcer. 1. Opgavesæt om metal Familien Falk bor her på Frederiksberg og består af mor og far (Camilla og Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014

Returlogistik i Dansk Retursystem A/S. Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Returlogistik i Dansk Retursystem A/S Den Danske Logistikkonference - 28 oktober 2014 Dansk Retursystem A/S en miljøvirksomhed Dansk Retursystem A/S skaber råstoffer og en renere natur Vi gør brugte flasker

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

Tilbudsaviser forbrugere og klima

Tilbudsaviser forbrugere og klima Tilbudsaviser forbrugere og klima RESUME Tilbudsaviser modtages af størstedelen af de danske husstande, og de bruges af modtagerne til at orientere sig om aktuelle tilbud. Tilbudsaviserne bliver for tiden

Læs mere

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler?

Hvorfor skal jeg bekymre mig om jorden, når jeg handler? POST 1 Køb økologisk. Økologisk landbrug er bedre for miljøet, og der gennemføres hele tiden forsøg for at se, om det også er sundere at spise. På noget kaffe, te, chokolade og bananer er der mærket fairtrade.

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv

KR? MINIGUIDE. NULskrald mindre affald mere liv KR? MINIGUIDE NULskrald mindre affald mere liv Guiden omhandler ikke alt affald, men de mest almindelige typer. På de sidste sider kan du selv notere gode råd, og så kan du til enhver tid få hurtige svar

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

* affald * thùng rác * waste

* affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Undervisningsmateriale fra Skolernes EnergiForum august 2011 * affald * thùng rác * waste Affald og ressourcer i Danmark og Vietnam Baggrund Vi har store udfordringer

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter

Vi værner om vores planet. Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet. Information Miljøaktiviteter Vi værner om vores planet Teknologier og koncepter til at tage vare på miljøet Information Miljøaktiviteter Konica Minolta virksomheden som en ansvarlig global borger Som førende producent af kontor- og

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer Affaldsguide Bendz og Skelgården Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne folder kan du finde

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Affaldsguide. 1-71 irmelinen

Affaldsguide. 1-71 irmelinen Affaldsguide 1-71 irmelinen PAP Pap er emballage fra fx legetøj, havregryn eller fjernsyn, bølgepap og røret i en køkkenrulle. Pap og karton kan kun genbruges, hvis det er rent (nul pizzabakker!). Plastikfilm,

Læs mere

om Emballagedirektivet - krav til optimering af emballagesystemer

om Emballagedirektivet - krav til optimering af emballagesystemer om Emballagedirektivet - krav til optimering af emballagesystemer 1 Pjecen er resultatet af et projektsamarbejde mellem Dansk Industri, Plastindustrien og EmballageIndustrien. Projektet er finansieret

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

GØR DET FOR MILJØET GENBRUG AF VINFLASKER DET MILJØRIGTIGE VALG

GØR DET FOR MILJØET GENBRUG AF VINFLASKER DET MILJØRIGTIGE VALG GØR DET FOR MILJØET GENBRUG AF VINFLASKER DET MILJØRIGTIGE VALG Har I taget stilling? Vil I være med til at videreføre det danske flaskegenbrugssystem til gavn for miljøet og hele Danmark. Så er det nu

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar?

Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Besvarede I spørgeskemaet, der blev udsendt i januar? 8% % Hvor mange gange om ugen tømmer I skraldespanden i køkkenet? - % -4 8% -7 9% 4 Mere

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

SPØRGEKORT ENIG / UENIG

SPØRGEKORT ENIG / UENIG I min familie afleverer vi tomme flasker og dåser i returautomaten i supermarkedet. Hvorfor er det en god idé? Så kan de blive brugt igen og igen, og det er godt for miljøet. Man kalder det closed loop

Læs mere

Velkommen til Tom Dåses Returskole

Velkommen til Tom Dåses Returskole Velkommen til Tom Dåses Returskole Hej, jeg hedder Glas-Mads. Velkommen til vores opgavebog. Mit navn er Petra Plast. Vi skal både regne og tegne og gætte. Jeg hedder Tom Dåse. Har du lyst til at blive

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Familiens affalds - og Genbrugshæfte

Familiens affalds - og Genbrugshæfte Familiens affalds - og Genbrugshæfte august 2012 til beboerne i tranemosegård afd. 12 Dette hæfte skal hjælpe dig med at sortere og fordele dit genbrug sam komme af med dit affald på den rigtige måde.

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Emballageforsyningen i Danmark 2007

Emballageforsyningen i Danmark 2007 Emballageforsyningen i Danmark 2007 Jan Jakobsen, LOGISYS A/S Miljøprojekt Nr. 1299 2009 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk.

Affald til genbrug. Plastaffald. 21 Dæk med og uden fælge Ikke cykel- og knallertdæk. Affald til genbrug 1 Papir Fx bøger, reklamer og telefonbøger. Plastomslag og ringbind. 5 Jern og metal Fx cykler, dåser, gaskomfurer, gryder og radiatorer. Elektronikaffald. 6 Pap og karton Fx rent og

Læs mere

Nu skal du også sortére dit husholdningsaffald

Nu skal du også sortére dit husholdningsaffald Nu skal du også sortére dit husholdningsaffald (gældende fra 29/4-2013) Rødovre Kommune har indført ny affaldssortering der bl.a betyder, at det vi normalt smed i dagrenovationen nu skal sortéres. Derfor

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Toget et godt miljøvalg

Toget et godt miljøvalg Toget et godt miljøvalg En rejse mod et bedre miljø At kunne rejse er en selvfølgelighed i dag. Det omfattende transportsystem, vi har skabt omkring os, er faktisk forudsætningen for et velfungerende samfund.

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT

Facility Service med Remmer Depot. Hvordan du sparer. over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Facility Service med Remmer Depot Hvordan du sparer over 100.000 kroner på en kuglepen DEN BEDSTE LØSNING DEPOT Det er ikke virksomhedens kontorartikler, der koster pengene. Det er arbejdet med at styre

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt. Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 471 Offentligt Hovedkonklusioner af fokusgrupper om Dansk Retursystem Rapport for Miljøstyrelsen af Epinion April 2006 Indholdsfortegnelse 1 Om dette

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Affaldshåndtering i Vestsjællandscenteret

Affaldshåndtering i Vestsjællandscenteret Affaldshåndtering i Vestsjællandscenteret pet lægges sammen og afleveres i pet sendes Flamingo Flamingo skal afleveres i plastposer ved affaldssorteringen i varegården. Flamingo anvendes til produktion

Læs mere

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune

Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007. Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Kolding Kommune Miljøkrav i udbudsmateriale Aalborg 6. Marts 2007 Ved Karsten Andrup Pedersen Indkøbs og Udbudschef Organisation Indkøbsafd. Miljøafdelingen Erfa-gruppe Brugergrupper 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indkøbsansvarlige

Læs mere

POST 1: UDVINDING DILEMMA:

POST 1: UDVINDING DILEMMA: POST 1: UDVINDING DILEMMA: Din mobiltelefon er blevet stjålet, og du skal have ny. Hvad vælger du? 1. Jeg køber en model, der er lavet af 50 % genanvendte materialer. 2. Jeg vælger den nyeste model, som

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund

PV VMS. Videnskab Mennesker Samfund PV VMS Videnskab Mennesker Samfund Indhold af dagens kursus Miljøproblemer i dag Miljøbeskyttelsesloven generelt Godkendelse af særligt forurenende virksomheder Grønt regnskab Forebyggelse og styring Renere

Læs mere