tlf Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:"

Caroline Sørensen
8 år siden
Visninger:

1 Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til alle 2) Spild af mad er spild af ressourcer Ad 1) Mad er essentielt for alle mennesker. Alligevel er der en milliard af verdens befolkning der sulter (Miljøstyrelsen, 2011). Udover at sikre, at vi får tilstrækkelig med næring, betyder mad meget, når vi definerer os selv som personer, familie og land med forskellige madkulturer og madtraditioner. Ad 2) Når mad, der kunne have været spist, går til spilde, betyder det både, at nogle af verdens begrænsede ressourcer (f.eks. drikkevand) anvendes forgæves, og at der udledes drivhusgasser til ingen verdens nytte. Derudover er det indlysende nok - dårlig økonomi at smide mad ud, som kunne have været solgt. Hvordan defineres madspild? Flere forskellige aktører 1 har gennem de seneste år givet hvert deres bud på, hvordan man definerer madspild. Alligevel finder findes der p.t. ikke nogen internationalt accepteret definition herpå. Alligevel kan man overordnet sige, at madspild betyder mad der kunne have været spist, men som ender som affald (Barilla center, 2012; FAO, 2011). Når man taler om madspild, er det vigtigt at tage højde for, hvor stor en del der er madsvind. Madsvind ses primært ved de første processer som f.eks. ved høstning i fødevareforsyningskæden. Størrelsen på dette svind er bl.a. afhængig af klimatiske og miljømæssige faktorer, men i nogle dele af verden også begrænsninger af landbrugsteknologi og infrastruktur, der anvendes i området. Ydermere kan dette svind påvirkes af f.eks. kvalitet og æstetiske standarder, der pålægges af markedet og lovgivning (Barilla center, 2012). Madspild er det spild, der primært finder sted i løbet af industriel forarbejdning, distribution og endelig forbrug. Herunder er f.eks. inkluderet det forsætlige valg baseret på, at ikke perfekt spiselige fødevarer kasseres og "smides væk." 1 UN Food and Agricultural Organization (FAO), Swedish Institute for Food and Biotechnology (SIK), Stockholm International Water Institute (SIWI), Enviromental Protection Agency (EPA) m.fl.

2 Verdens madspild Madsvind og madspild tilsammen har stor betydning for, hvor meget mad der er tilgængelig i verden. På verdensplan anslås madsvind og madspildet tilsammen at udgøre 1,3 milliarder tons (FAO, 2011) I Europa anslås madspildet til 89 millioner ton (undersøgelse i 2006, citeret i Barilla center, 2012) I Danmark anslås madspildet til tons (FVM, 2011) I den fattigste del af verden I de fattigste lande sker madspildet hovedsageligt i forbindelse med produktion og transport. Dette er bl.a. forårsaget af begrænsede muligheder for optimal oplagring og nedkøling under transport. Den mad, der når frem til husholdningerne, bliver derimod spist (Miljøstyrelsen, 2011) I de rigere lande Udenlandske undersøgelser viser, at alle led af produktionen, fremstilling og distribution, tilberedning og servering af mad sker et spild af mad, som kunne være spist (Miljøstyrelsen, 2010).

3 Madspild i Danmark Nedenfor ses et procesdiagram, der illustrerer, i hvilke led i fødevareforsyningskæden madspildet sker i Danmark. Primærproduktion Engros/ transport Producenter Detailhandel Storkøkkener Husholdninger MADSPILD Figur 1: Illustration af, hvor i fødevareforsyningskæden, der skal madspild i Danmark. Madspildet i tal i de enkelte led i fødevareforsyningskæden i Danmark Der er udarbejdet flere forskellige undersøgelser/kortlægninger, der forsøger at anskue madspildet i de forskellige led i fødevareforsyningskæden. Flere af de angivne mængder er skønsmæssige tal eller antagelser, hvorimod andre er faktuelle opgørelser. Men fælles for dem alle i figur 2 er, at tallet er det seneste, fundne offentliggjorte. Hvor svind er oplyst, er dette trukket fra. Derfor skal de konkrete mængder og % -tal tages med et vist forbehold. Figur 2: Madspildet i tal i de enkelte led i fødevareforsyningskæden i Danmark (1) Der er tale om et skønsmæssigt tal, da vi ikke har konkrete (offentliggjorte) tal for dette i Danmark. Den primære kilde til spild er oplyst at stamme fra frugt og grønt (FVM, 2011), (2) Det er skønsmæssige tal (FVM, 2011), (3) FVM, 2011, (4) Nordic Council of Ministers, 2012, (5) Husholdninger (FVM, 2011). Senere undersøgelser viser, at hver anden dansker har mindsket madspild på et år. 50 % af danskerne har mindsket deres madspild meget eller en smule i løbet af det seneste år (L&F, 2013), hvorfor tallet formentlig er faldet. Obs! Der er ingen tilgængelige data for engroshandlen, hvorfor det ikke ses i opgørelsen.

4 Dagligvarehandlens arbejde med madspild Rammerne skal være i orden DSK varetager interesserne for alle medlemmer - uanset omsætning, butiksstørrelse eller kædetilhørsforhold. En af DSK s meget vigtige arbejdsopgaver er at følge og påvirke lovgivningen, herunder at have fokus på ændre den lovgivning, der forhindrer mindre madspild. Dvs. DSK arbejder for at skabe nogle rammevilkår, der kan lette medlemmernes arbejde med at reducere madspild. Konkrete eksempler fra butikkerne om arbejdet med madspild I figur 2 blev det estimeret, at madspildet i detailhandlen (2011) udgjorde omkring 7 %. Gennem de seneste år har dagligvarehandlen haft øget fokus på madspild, dels for at mindske madspildet i handlen, men også helt ude hos forbrugeren. Helt overordnet kan man sige, at ingen dagligvarebutikker er interesseret i at smide mad ud, da det er et økonomisk tab. Derfor er butikkernes fokus selvfølgelig hele tiden at være bedre til at disponere. Nedenfor ses eksempler på dagligvarehandlens arbejde med madspild: - Rema1000 kæden har (som den første kæde i Danmark) siden 2008 droppet mængderabat i kædens butikker. Dette reducerer madspild hjemme hos forbrugeren (understøttes af Institution of Mechanical Engineers, 2013). - I mange supermarkeder er det efterhånden blevet en tradition, at sælge varen til en lavere pris kort før end holdbarhedstidens udløb. - Salg af dagligvarer efter vægt. I mange dagligvarebutikker kan man købe grøntsager efter vægt, og i butikker med egen delikatesse, slagter, fisk og bagerafdelingen, kan f.eks. kød, pålæg og ost købes efter vægt. - Dagligvarebutikker med egen produktion, har faguddannet personale (f.eks. kok, slagter, fiskehandler) ansat som sørger for at udnytte råvarerne så godt som overhovedet muligt. Under produktionen arbejder personalet under en streng fødevarelovgivning, der sikrer, at produktionen foregår under fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold. Debatten om skralderne Det er i lovgivningen et krav om, at en fødevare skal tilbagetrækkes, når den er 1) til fare for fødevaresikkerheden eller 2) uegnet til menneskeføde eller 2. Når en fødevare er til fare for fødevaresikkerheden, er der risiko for, at forbrugere kan blive syge af at spise varen. Eksempler herpå er: tilstedeværelse af fremmedlegemer som f.eks. glasskår og metalsplinter og tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier som f.eks. Listeria monocytogenes. Når en vare er uegnet til menneskeføde, kan man som tommelfingerregel sige, at man ikke bliver akut/direkte syg af at spise varen, et eksempel kan være 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet.

5 utilsigtet tilstedeværelse af ikke sygdomsfremkaldende organismer som f.eks. mug på rugbrød eller ris-snudebiller i grødris. Varer, der tilbagetrækkes, ender for det meste i detailhandlens containere, hvorfor der kan være fødevarer i containeren, som kan gøre mennesker syge, hvis de spises. De såkaldte skraldere skal derfor huske, at det ikke kun er datoen for sidste anvendelse eller mindst holdbar til, som er afgørende for, om varen er farlig. Når butikkerne låser deres containere inde, så er det ikke for at snyde nogen for godt affald, men faktisk for at beskytte intetanende forbipasserende, som ellers kunne fristes af varer, der umiddelbart ser OK ud. Det er derfor ikke uden risiko at være skralder i supermarkedernes affald!

6 Kildeliste Miljøstyrelsen, 2010: Forundersøgelse af madspild i Danmark, miljøprojekt nr Miljøstyrelsen, 2011: Verdens madspild, juni FAO, 2011: Food and agricultural organization of the united nations, Rome Barilla Center, 2012: Food waste: causes, impacts and proposals, Barilla center for food & nutrition, june Institution of Mechanical Engineers, 2013: Global Food - Waste Not, Want Not rapport fra Institution of Mechanical Engineers. Nordic Council of Ministers, 2012: Prevention of food waste in restaurants, hotels, canteens and catering, ISBN FVM, 2011: Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i L&F, 2013: kilde: Markedsanalyse om udviklingen i madspild af TNS Gallup for Landbrug & Fødevarer.

Relaterede dokumenter

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører