Indretning af ledningsnettet

Transkript

1 Indretning af ledningsnettet Lektion 9-10 Kapitel 14 side 44

2 Definitioner Ledning/komponent Hovedledning Forsyningsledning Stikledninger Jordledninger Døde ledninger Beskrivelse Ledninger som forsyner forsyningsledninger og evt. brandstandere. Forsyner IKKE stikledninger. Ledninger som forsyner stikledningerne og evt. brandstandere. Ledning fra forsyningsledning til skel (Stikledningsventil/ Målerbrønd). Ledning fra skel (stikledningsventil til hus). Alle ledninger som ligger i jorden der ikke bliver brugt. Råvandsledning Ledning fra boring til værket. Hovedventil/hovedskyder Ventil som lukker på hovedledning/forsyningsledning. Stikledningsventil Ventil som lukker til den enkelte forbruger. Målerbrønd Sektionsbrønd Brandstander Brønd med måler. Er ofte placeret umiddelbart inden for skel. Brønd med måler som måler forbruget i en hel sektion. Ejes og vedligeholdes normalt af det kommunale beredskab.

3 Ansvarsområde Matrikelskellet er en særdeles vigtig grænse, idet det er her ansvaret skiller, med mindre andet er beskrevet i regulativet. Forsyningsnettet er vandforsyningens ansvarsområde, mens jordledninger er grundejerens, og så er det principielt ligegyldigt om der er en stophane på jordledningen. Det eneste vandforsyningen har inde på matriklen er vandmåleren, og den må vandforsyningens ansatte naturligvis udskifte. Husk på, at det er VVS-installatøren der arbejder inden for skel, og ikke vandforsyningen. Det er byggelovgivningen der foreskriver, at der skal være en VVS-autorisation ved arbejde på vandinstallationer. Vandforsyningens egne ansatte arbejder på vandforsyningens anlæg, som altså går frem til matrikelgrænsen.

4 Dimensioner Indvendig dimensionsangivelse Tommer DN Udvendig dimensionsangivelse Millimeter DN Plastrørs dimension er altid den udvendige. Flangestørrelser DN Undgå dimensionerne 75, 125, 140 og 180 da udvalget i fittings er mindre. Vandhastigheden (tommelfingerregel) Vandhastigheden, som har en nøje sammenhæng med drikkevandets opholdstid i installationen bør være mellem 0,5 og 1,6 m/s set ud fra det mest driftstekniske og økonomiske synspunkt..

5 Brandstandere Brandstanderstørrelser A stander, 4, liter/min. (72 m3/t.) B stander, 3, 800 liter/min. (48 m3/t.) (Meste udbredt) C stander, 2, 300 liter/min. (18 m3/t.). Forsyningsledningsdimension A-stander kræver en forsyningsledning på over DN 100 B-stander kræver en forsyningsledning på DN 100. C-stander klarer sig fint på en DN 80 ledning Brandstandere må gerne være ringforbundet. Såfremt beredskabschefen anmoder om brandstandere er dimensioneringen af forsyningsnettet jo enkelt, men det giver jo samtidig risiko for at vandets gennemstrømning ikke bliver optimal. Det er en afvejning der må gøres..

6 Trykklasser PE-rør leveres i 3 trykklasse PN 6, PN 10, PN 16. PN-værdien angiver det højst tilladelige arbejdstryk i bar ved 20 C middeltemperatur dimensioneret ud fra 50 års kontinuerligt drift. SDR (Standard Dimension Ratio) Forholdet mellem diameter og godstykkelse: SDR 11 svarer til PN 10 ved PE 80 og PN 16 ved PE 100. SDR 17 svarer til PN 6,3 ved PE 80 og PN 10 ved PE 100. SDR 26 svarer til PN 6,3 ved PE 100. I forsyningsnettet kan man godt anvende PN 6 rør, mens VVSinstallatøren inde på matriklen til jordledningen mindst skal anvende PN 10.

7 Materiale - Støbejern De tidlige vandledninger blev lavet i støbejern og blev så samlet med muffer med opstemmet pakgarn og forseglet med bly. Gode og uforgængelige ledninger, som med tiden lækker lidt efterhånden som pakgarnet rådner..

8 Materiale - Stålrør I 30 erne til 50 erne blev der brugt stålledninger samlet med muffer og belagt med asfalt. Superstærke ledninger, så længe asfaltbelægningen er intakt. Afgreningerne blev lavet ved at bore et hul i ledningen og så skrue en konisk messingventil med pakgarn ind i hullet. Så opstår galvanisk tæring af stålet..

9 Materiale - Eternit I 50 erne kom eternitrørene med støbte muffer og tætnet først med pakgarn og bly og senere med gummiringe. Lige som støbejernsrør, tåler de ikke bevægelse i jorden. Dette er især et problem lige over kloakudgravninger som typisk ligger dybere..

10 Materiale - PVC (Hvide) I 60 erne kom de første PVC ledninger, som var hvide. Desværre er disse ledninger koldskøre. De blev samlet med limmuffer, hvor omhyggeligheden måske ikke var optimal. Disse rør skal man være særdeles forsigtig med, for de splintrer og er svære at bearbejde. PVC rør samles i dag normalt med en skydemuffe..

11 Materiale - PVC (Grå) Da de grå PVC-rør kom frem var de med pålimede indstiksmuffer. Senere med muffer som en del af røret. De anvendes stadig og er især gode, hvis der til stadighed løber vand, og ved reparationer. PVC er for øvrigt Poly Venyl Chlorid og udvikler saltsyre når det brændes. Så bortskaf det på forsvarlig vis..

12 Materiale - PEL I begyndelse var PEL-ledninger i mystiske dimensioner, da det var den indvendige diameter, der lige som for stålrør, var den afgørende. Senere gik man dog over til at angive plastrør efter den udvendige diameter. Man kan IKKE svejse på PEL-rør, hvorfor der skal ske en mekanisk samling..

13 Materiale PE 80 / 100 I dag bruges primært PE-rør, som både kan svejses og samles mekanisk. Der er to gængse PE rør. PE 80 som er blødere, hvilket betyder de leveres som spolede rør op til 75 mm. PE 100 som leveres i lige rør ned til 32 mm. De danske producenter laver nu PE 100 rør med en kappe af et mere ridsefast materiale under forskellige produktnavne. På nogle af rørene skal kappen fjernes inden stuksvejsning og på andre ikke. Ved el-muffer skal kappen altid fjernes. HUSK at læse monteringsvejledningen..

14 Materiale SLA Er der forurening i området, er det vigtigt, at der installeres rør med barriere, som beskytter drikkevandet mod forurening. SLA-røret har en aluminiums-kappe indstøbt inde i røret, hvilket gør røret diffusionstæt. Røret anvendes ved tankstationer og ved forurenet jord. Hvor rørene samles, skal man være ekstra opmærksom på producentens samlevejledning..

15 Nordic Poly Mark Det anbefales, at anvende rør der er underlagt Nordic Poly Mark-ordningen (ofte forkortet NPM.) På grund af høje anlægsudgifter kalkulerer de fleste ledningsejere i dag med, at deres anlæg skal have en meget lang levetid. Plastrørssystemer af høj kvalitet har typisk en levetid på over 100 år. Da omkostningerne til rør og formstykker kun udgør en lille del af de samlede anlægsomkostninger, er det derfor totaløkonomisk set en fordel at vælge rør og formstykker af høj kvalitet.

16 Lægning - Dybde Normalt skal forsyningsledninger, stikledninger og jordledninger have en jorddækning på 120 cm. (DS 442, afsnit 9.1.1) For ledninger der normalt ikke har et flow, skal jorddækningen være 140 cm. Det er f.eks. sprinklerstik Skulle man blive tvunget højere op end 120 cm. kan der f.eks. lægges en flamingo isolerings-plade over røret, så der holdes jordvarmen der kommer nedefra..

17 Lægning - DS475 - respektafstand Normen gælder for etablering af ledningsanlæg i jord under hensyntagen til omgivelserne, og beskriver respektafstand mellem forskellige ledningstyper. Normen gælder for indretning og udførelse af nye anlæg samt ved fornyelser, udbedringer eller udvidelser af bestående anlæg. Ved indgreb i bestående anlæg gælder normen ikke for de dele af anlægget, som ikke er omfattet af indgrebet..

18 Styrbar underboring Ledningsanlæg Nedgravning Cracking (pipe-bursting) Pløjning Skydning

19 Gæsteprincippet for ledninger langs veje Det er ikke normalt, at en ledningsejer indgår særlig aftale med en vejmyndighed om etablering af ledningsanlæg i vejarealet. Men vejlovene giver mulighed for at det kan gøres. Ledninger i offentlige veje, etableres efter gæsteprincippet. Dette princip udledes af vejlovens 106 og privatvejlovens 52: "Arbejder på ledninger i eller over landeveje og kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet særligt er bestemt ved overenskomst". Gæsteprincippet for veje indebærer, at flytning af anlæg skal ske for ledningsejerens regning, hvis kravet om flytning er begrundet i vejformål. Det bliver derfor vigtigt at kunne afgrænse vejformål fra andre formål.

20 Transport/opbevaring For færrest mulige transportskader, anbefales det at materialerne aflæsses så tæt på anvendelsesstedet som muligt. Aflæsnings- og oplagringsstedet skal være plant og fri for sten og lignende. Rør, rørbundter eller ruller må hverken tippes eller kastes af vognen eller rulles/slæbes hen over jorden. Transport, håndtering og lagring foregår bedst i den originale emballage. Modtagekontrol af leverede produkter bør foretages ved levering, hvor det kontrolleres, at det leverede er i henhold til følgeseddel. Kontroller endvidere, at de modtagne varer ikke er beskadiget ved levering, da ansvaret for materialerne overgår til modtager ved levering.

21 Svejsning Stuksvejsning. Muffesvejsning. Svejsning bør kun udføres af personer med svejsepas. Det er vigtigt, at køletiden jf. producentens anvisning overholdes. Skydemuffer Mekaniske samlinger Træk faste. Ikke trækfaste. Flangesamlinger.. Samlinger

22 Markering af anlæg Der findes flere typer markering af anlæg: Små kort med mål på. Afstandspæle/-sten med mål. Søgekugler som graves ned over ledningen..

23 Sprinkleranlæg Sprinkleranlæg kan være tilsluttet. Her skal man være klar over, at der findes særlige regler med hensyn til ringledningsforbindelse og ventilplacering og afbrydelse af forsyningen i det hele taget. Virksomheden skal kontaktes når vandforsyningen helt afbrydes. Sprinkleranlæg bliver også afprøvet af og til, hvilket fra forsyningens side kan se ud som et ledningsbrud, så sørg for at der i driftsinstruktionen, som skal forefindes står, at vandforsyningen kontaktes inden afprøvningen. Er vandforsyningen i det hele taget i stand til at levere den påkrævede vandmængde? Hvis ikke, må virksomheden selv anlægge tankanlæg/pumper..

24 Der kan være indskudt trykforøgeranlæg til fjerne- eller højere liggende områder. I den forbindelse er det vigtigt, at disse trykforøgerpumper ikke stjæler trykket fra forbrugere før trykforøgeranlægget.. Trykforøgeranlæg

25 Der kan være nødvendigt at indsætte en trykreducerende ventil til lavtliggende områder, for at forbrugerne ikke har et meget højt tryk.. Trykreducerende ventil

26 Sektionsbrønd For nemmere at kunne placere eventuelt vandspild, kan man med fordel etablere sektionsbrønde i ledningsnettet. Man skal dog være opmærksom på, at såfremt det kræver at udvalgte hovedstophaner er lukkede, at der er forbrug på begge sider. Man kan med fordel placere en prøvehane i brønden, så man kan tage prøve på eget ledningsnet..

27 Ventil/stophane På såvel hoved som forsyningsledninger placeres ventiler også kaldet hovedstophaner, hovedskydere eller skydeventiler. Disse er anbragt eller anbringes, hvis det er nyanlæg, så ledningsnettet kan sektioneres ved indgreb i nettet, og der kan lukkes for mindre dele af forsyningsområdet. På stikledninger og på jordledninger kan der også være anbragt ventiler (ofte kaldet stophaner)..

28 Ventil/stophane Dæksel til placering i løse materialer, så som f.eks. jord, grus og sten. Flydedæksel til placering i asfalt.

29 I bed Vandmåler I køreareal I græsplæne I hus

30 På forsyningsnettet må vandværkets ansatte selv arbejde. På forbrugerens vandinstallationer/jordledning, må vandværket som hovedregel ikke udføre arbejder.. Reparation

31 Hygiejne ved installation ledningsarbejde Statistikken viser, at mange af de forureninger der sker i ledningsnettet, sker ifm. ledningsarbejder. Det er derfor vigtigt, at medarbejdere beskæftiget med arbejde på vandledninger har forståelse for vigtigheden af god hygiejne. Lige fra den personlige hygiejne til anvendt værktøj samt til hvilke metoder, der imødekommer behovet for god hygiejne. Derfor er det vigtig at have klart definerede krav til hygiejnen ved arbejde på forsyningsnettet. Dette kunne være en vejledning, som foreskriver, hvordan man ønsker arbejdet udført, og hvilke krav der stilles til hygiejne..

32 Udskylning Brandstandere kan være nyttige, da de kan bruges til udskylning ved urenheder i ledningsnettet og udluftning. I forbindelse med reparationer, er det et god ide at skylle ledningen ud via en brandstander. Ved lægning af nye ledninger bør sendes en kloret rensegris igennem, og herefter skylles rigeligt med vand. I disse år, nedlægger de kommunale beredskaber i stort omfang brandstandere. Det bør derfor overvejes, om vandforsyningen skal overtage udvalgte brandstandere, således muligheden for at gennemskylle ledninger via brandstandere opretholdes..

33 Kloring Hvordan får man klor ind i ledningen? Man kan pumpe det ind gennem en brandstander hvis en sådan findes. Man kan bruge en forbruges tilslutning. Man kan lave en anboring og så fylder en tank med opblandet klorvand og så pumpe det ind i ledningen..

34 Ringforbindelser Ringledningsforbindelser kan være meget nyttige, når det er påkrævet med indgriben og nedlukning af en del af ledningsnettet. De giver dog samtidig et ukendt vandflow, som kan medføre stillestående vand. Ved forureninger i ledningsnettet, kan det besværliggøre lokalisering af årsagen. Luk eventuelt udvalgt hovedventiler, for at styre vandets vej. Kræver dog forbrug umiddelbart på begge sider af den lukkede hovedventil, for at undgå stillestående vand..

35 Information Inden planlagt lukning, skal forbrugere informeres (fremgår af normalregulativet). Vær ekstra opmærksom på sårbare forbrugere. Det kan f.eks. være tandlæger og frisører, slagtere og andre levnedsmiddelproducenter. Varsling af forbrugere I forbindelse med nedlukning og til mange andre formål kan man indgå i en SMS-tjeneste, som kan udsende en SMS til de berørte forbruger, der vel at mærke har en mobiltelefon. Man må ikke skrive noget af økonomisk art, f.eks. at forbrugeren ikke har betalt vandafregningen, men der må godt skrives at de ikke har aflæst vandmåleren..

36 Lækagesøgning Akustisk aflytning Til grov-lokalisering af lækager, kan man med fordel benytte et håndlytteinstrumet, til at lytte på stophaner/ventiler og brandstandere Ud fra støjniveauet vurderes, om der er lækage i nærheden. Der findes instrumenter i forskellige prisklasser, der forstærker støjen med en faktor Der findes også udstyr der forstærker op til gange. Dette er dog så dyrt, så det normalt kun er større vandforsyninger og lækagesøgningsfirmaer der anskaffer det..

37 Sporgas kan anvendes på alle rør-typer, men er mest anvendeligt på de bløde typer. Efter en 0-punkts-måling vil man ofte sætte sporgas på. Sporgasen føres ind i vandbanen via en brandstander eller ved nedtagning af vandmåler. Sporgassen søges med en sporgas-detektor.. Lækagesøgning Sporgasundersøgelse

38 Lækagesøgning Korrelatoranalyse Til finlokalisering på alle typer materialer jern, eternit og plast. Er mest velegnet på hårde materialer (jern, eternit). Man placere 1 sender på hver side af den formodede lækage. Ved at indtaste ledningslængde, materialetype og dimension, kan korrelatoren udregne præcist hvor lækagen er..

39 Lækagesøgning Gennemstrømnings-analyse (0-punkt) 0-punkts måling er især velegnet til grovlokalisering af større lækager i tyndt befolkede områder og på lange landledninger. Forbrug i et givent tidsrum måles, og det beregnede forbrug hos forbrugerne trækkes fra, og man har således et beregnet vandspild..

40 Lækagesøgning Lækageovervågning Den nyeste generation indenfor lækage-støj loggere, måler på både støjniveau og frekvens, hvilket mindsker antallet af falske lækage meldinger. Paceres på ventiler på ledningsnettet, hvor de lytter efter lækagestøj om natten (typisk mellem kl. 2 og 4), og sender data til mobil modtager i dagtimerne. Kan udbygges med permanent radio/ gprs/sms-repeatere for automatisk transmission af data..

41 Spindelsøgning Med en spindel-/dækselsøger kan spindler og dæksler søges. Med de nyeste søgere, er det også muligt at søge spindler og dæksler nær magnetiske hegn og parkerede biler. Hvor dybt man kan søge, afhænger af jordens beskaffenhed (jernpartikler forstærker magnetfeltet). Jernskrot kan være hemsko for søgning. Jo længere tid en spindel har stået i jorden, jo nemmere er den at søge, da magnetfeltet omkring den er større. En metaldetekter er ikke velegnet, da den søger på overfladen, og finder meget andet, og har svære ved at finde spindlen..

42 Ledningssøgning På metalliske ledninger Til søgning af jordlagte, metalliske ledninger og kabler, anvendes en jernledningssøgere. Kan også benyttes sammen med glasfibersonde til søgning af plastledninger. Dybden kan søges på jernledninger, og på den første del af glasfibersonden..

43 Ledningssøgning Pulsgenerator Med en pulsgenerator, kan der søges ledninger i alle materialer, også plast. Monteres på en brandstander eller i stedet for vandmåler i hus eller målerbrønd. Afgiver en karakteristisk bankelyd i vandbanen som kan følges med en jordmikrofon..

44 Ledningssøgning Markører Til at markere anlæg/ledninger, kan man lægge markører udvalgte steder i ledningsnettet. De findes i 3 versioner. Overflademarkør der kan søges ned til 60 cm. under terræn. Kuglemarkør der kan søges ned til 120 cm. under terræn. Plademarkør der kan søges ned til 240 cm under terræn. Markørerne søges med en ledningssøger, som er beregnet til det. Markørerne fås i forskellige farver: Blå = Vand Orange = Telefon Rød = El Gul = Gas Grøn = Spildevand..

45 Registrering af forbrug Lektion Kapitel 15 side 53

46 Måling af udpumpet mængde vand På vandværket skal der være opsat vandmålere til registrering af den indvundne vandmængde, så den årligt kan oplyses over for kommunen, og registrering af den udpumpede vandmængde til beregning af afgiften på ledningsført vand. Der er intet til hindre for at registrere skyllevandsmængden og så beregne den indvundne mængde som en sum af udpumpet vandmængde og skyllevandsforbruget. Der stilles ingen krav om kvaliteten og kontrollen af disse vandmålere, men i vandforsyningens interesse er det rettidig omhu, at have rimeligt styr på den udpumpede vandmængde..

47 Måling af forbrugt mængde vand Vandmålere (hos forbrugerne) skal, jf. Bekendtgørelse nr om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, være EU-godkendte. Jf. Bekendtgørelse nr. 525 om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau skal der senest 1. januar 1999 på alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens 3, stk. 3, være installeret vandmålere på ejendomsniveau. Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne..

48 Normalregulativet Vandmålere beskadigelse 9.9 Ejer er over for vandforsyningen forpligtiget til at erstatte en afregningsmåler, hvis den er bortkommet eller er blevet beskadiget, f.eks. ved vold, brand, frost m.v. Dette gælder ikke ved almindelig slitage Ejer og bruger må ikke foretage indgreb i afregningsmåleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der må ikke gøres forsøg på optøning af en frossen måler. Udgifter til eftersyn og istandsættelse eller udskiftning af en måler som følge af indgreb jf. ovennævnte afholdes af ejeren. Det anbefales, at vandforsyningen fastsætter en takst, som fremgår af takstbladet..

49 Normalregulativet Vandspild 10.1 Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden uforsvarlig adfærd er ikke tilladt. Rindende vand må ikke bruges til køleformål, medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren..

50 Målerplacering Hvis vandforsyningen har det nyeste normal-regulativ ( 9.3.), så kan måleren placeres i målerbrønd. Ellers placeres vandmåleren i helårshuse umiddelbart efter indføringen i ejendommen. I sommerhuse eller andre steder hvor der ikke er frostsikret placeres vandmåler i en målerbrønd. Der skal være særlige forhold der gør sig gældende for at påtvinge et helårshus en målerbrønd, f.eks. at der er afgreninger til flere bygninger i jorden. Vandmåleren skal være let at aflæse og let at udskifte..

51 Målerinstallation I vandnormen DS 439 findes på side 44 en tegning over vandmålers afstand til andre bygningsdele. Før og efter vandmåleren skal der være afspærringshaner og i forbindelse med målerinstallationerne også en kontraventil. Afhængig af vandmålertypen skal visse placeres vandret. Andre målertyper kan sagtens være placeret lodret, men såfremt man tillader dette, skal vandforsyningen være opmærksom på at fremtidige vandmålere også skal kunne placeres lodret..

52 Målerstørrelse Vandmåleren skal kunne måle den vandmængde den pågældende forbruger agter at aftage pr. tidsenhed Til gengæld skal måleren have det lavest mulige start-moment for at kunne måle de små vandstrømme som f.eks. når et toilet småløber eller drypvandingen til drivhuset. Det er vandforsyningen der bestemmer hvilken målerstørrelse der skal sidde hos forbrugeren. Vandmåleren størrelse er angivet som Qn hvilket er den nominelle vandstrøm pr. time, hvor måleren fungerer optimalt. Der regnes med et max. tryktab på 4 mvs (0,4 bar) ved QNnominel. Vand skal aftages så det ikke skaber trykstød..

53 Målerbyggelængde Målere findes i flere indbygningslængder. Historisk set, er 105 mm. til lodrette målere, og 190 mm. til vandrette de meste udbredte: 105 mm med 1 gevind til lodret montering som vingehjulsmåler 110 mm med ¾ gevind størrelse QN 1,5 130 mm med 1 gevind og ligeledes i QN 1,5 190 mm med 1 gevind både som QN 1,5 og QN 2,5 220 mm med 1 gevind en ældre længde for QN 2,5 vingehjulsmålere 260 mm med 5/4 eller 1½ gevind til QN 3,5 til QN mm med 2 gevind til QN 10..

54 IP-koder En vandmålers evne til at være oversvømmet, angives med en IP-kode. IP koden er en international standard (IEC 60529) for klassificering af elektroniske produkters grad af beskyttelse mod skadelig indtrængning af faste partikler (f.eks. støv) og væsker. Koden består af to bogstaver (IP) - en forkortelse for "Ingress Protection" - efterfulgt af to cifre. Det første ciffer angiver graden af beskyttelse imod faste partikler. Det andet ciffer angiver graden af vandtæthed..

55 Første ciffer Beskyttelse imod faste partikler. IP-koder Andet ciffer Beskyttelse imod væsker. 0 Ingen beskyttelse 0 Ingen beskyttelse Beskyttet mod partikler større end 50 mm (f.eks. håndberøring) Beskyttet mod partikler over 12 mm (f.eks. en fingerberøring) Beskyttet mod partikler over 2,5 mm (f.eks. større værktøj og kabler) Beskyttet mod partikler over 1 mm (mindre værktøj og ledninger) Beskyttet mod lodret faldende vanddråber (dryppende vand) Beskyttet mod vandindtrængning fra direkte vanddråber op til 15 o fra lodret (let og stille regn) Beskyttet mod direkte vandstråler op til 60 o fra lodret (moderat regn og sprøjt). Beskyttet mod vandindtrængning ved vandstråler fra alle retninger (normalt regntæt)

56 IP-koder Første ciffer Beskyttelse imod faste partikler. Andet ciffer Beskyttelse imod væsker. 5 Beskyttet mod begrænset indtrængning af støv 5 Beskyttet mod vandindtrængning ved lavtryks-spuling fra alle retninger (helt regntæt) 6 Totalt beskyttet mod indtrængning af støv 6 Beskyttet mod vandindtrængning ved højttryks-spuling og kraftige bølgesprøjt 7 Beskyttet mod vandindtrængning, nedsænket i vand ned til 1m dybde, ved test i 30 minutter (vandtæt) 8 Beskyttet mod vandindtrængning, nedsænket i dybt vand i længere tid (maks. dybde skal angives af producenten).

57 Målemetoder - Vingehjulsmålere Vingehjulsmålere kan være enkeltstråle eller flerstråle. Det betyder der er et vingehjul der, lige som en vandmølle, rammes af en vandstrømmen og dette vingehjul får tælleapparatet til at dreje rundt. En-stråle målere skal undgås, da de har tilbøjelighed til at køre for stærkt når der sætter sig lidt rustskaller eller sten i dysen, og desuden er tryktabet ret stort, men de er billige i indkøb. En-strålemålere er typisk tørløbere, mens flerstrålemålere er vådløbere. Vådløber betyder, at tællerværket er vandfyldt..

58 Målemetoder - Volumenmålere Her er der et lille kammer der kører frem og tilbage lige som et lille målebæger. De klikker lidt når der er vandforbrug, men de er mere pålidelige end vingehjulsmålere. Der er dog et lille problem med urenheder, for selv om der er en si i vandmåleren, kan der sætte sig partikler hvor målerkammeret kører rundt og enten hyler vandmåleren eller også går den helt i stå og så er den tilgængelig vandstrøm ret begrænset, hvilket forbrugeren vil opleve som manglende vandtryk..

59 Målemetoder - Ultralydsmålere Disse har ingen bevægelige dele, og er derfor ikke påvirkelige af urenheder. De er noget dyrere end vingehjuls- og volumenmålere. Da de indeholder et batteri, skal de ofte nedtages efter 16 år. De vil normalt være født til fjernaflæsning, og vil også have en lækageindikation. Dvs. at måleren ikke har stået stille mindst 1 time, i en 24 timers periode..

60 Målemetoder Induktive måler Induktive målerne har ingen bevægelige dele og ingen restriktioner i målerøret. Dog kræves det, at mediet er elektrisk ledende, og derfor kan målerne ikke anvendes til olier og organiske opløsningsmidler. Magnetisk induktive målere er meget nøjagtige, de måler med en nøjagtighed på ned til 0,25% af målt værdi. Forudsat at de er monteret i henhold til producentens anvisninger..

61 Registrering af vandmålere

62 Eftergivelse af vandspild Vilkår for eftergivelse Der skal være tale om uforskyldt brud på skjult vandinstallation. Der er en selvrisiko på 300 m 3 ud over det årlige gennemsnitsforbrug. Selvrisikoen er pr. bolig. Det er kun for beboelse der kan eftergives. Ved eftergivelse skal såvel m 3 -prisen som afgiften for ledningsført vand eftergives. Det er vandforsyningen der afgøre, om der kan eftergives vandspild..

63 Eftergivelse af vandspild Eksempel på ansøgning om eftergivelse Vandforsyningen har i forbindelse med renovering af stikledningen opsat målerbrønd indenfor skel. I den forbindelse blev forbrugeren oplyst om, at jordledningen var af ældre dato, og sandsynligheden for brud i den nærmeste fremtid derfor var stor. Forbrugeren blev opfordret til jævnligt at aflæse måleren, f.eks. 1 gang om måneden. I forbindelse med nytårsaflæsningen konstaterer forbrugeren, at der er brud på ledningen, og søger om eftergivelse af vandspildet. Ansøgning afvises med begrundelsen, at det ikke er uforskyldt, da forsyningen havde informeret om den øgede risiko..

64 Kontrol af vandmålere Måleteknisk vejledning Måleteknisk vejledning, MV , udgave 10 trådte i kraft den 18. oktober 2013, beskriver et kontrolsystem for målere i drift. Der skal være en kontrol- eller udskiftningsprocedure, som skal være offentlig tilgængelig for forbrugerne. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%. Bekendtgørelsen anviser 3 forskellige måder til at varetage dette ansvar på. 1. Periodisk udskiftning. 2. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekontrol. 3. Statistisk stikprøvekontrol. 4. Dobbelt stikprøveplan (Bilag 1)

65 Kontrol af vandmålere 1. Periodisk udskiftning Alle målere udskiftes efter en 6 årig brugsperiode. Dette kan enten gøres ved at opdele målerne i partier med samme opsætningstid eller ved at have en oversigt over hver enkelt målers opsætningstidspunkt..

66 Kontrol af vandmålere 2. Periodisk udskiftning suppleret med statistisk stikprøvekont. Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid nedtages partiet(erne). Ud af et parti udtages en stikprøve, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Alle målere kasseres. Hvis de kontrollerede målere overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %, kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 12 år. Hvis de kontrollerede målere overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan kommende tilsvarende partier forblive opsat i 9 år. Hvis de ikke overholder driftsfejlgrænsen, bør nye partier med tilsvarende målere, have en kortere levertid end 6 år..

67 Kontrol af vandmålere 3. Statistisk stikprøvekontrol Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Målerne kan forblive opsat i yderligere 6 år hvis de overholder verifikationsfejlgrænsen på ±2 %. Såfremt de overholder driftsfejlgrænsen på ±4 % kan partiet forblive opsat i yderligere en ½ periode, altså 3 år. En vandmåler betragtes som retvisende når den ligger inden for ±4%.

68 Kontrol af vandmålere Målerne opdeles systematisk i et eller flere partier med ensartede karakteristika, med ens driftsbetingelser. Efter 6 års brugstid udtages en stikprøve af det enkelte parti, der sendes til kontrolmåling på et akkrediteret laboratorium. Afhængig af, om antallet af afvigende målere er: 4. Dobbelt stiprøveplan Mindre end eller lig med godkendelsestallet Større end godkendelsestallet og mindre end eller lig med forkastelsestallet. Så er hele partiet godkendt eller der skal udtages 2. stikprøve eller hele partiet er forkastet.

69 Kontrol af vandmålere Med ensartede karakteristika menes bl.a.: Ensartede karakteristika at målerne skal have samme måleprincip, fx vingehjulsmålere, magnetisk induktive målere eller ultralydsmålere. at målerne skal have samme størrelse. at målerne skal være opsat indenfor en maks. 2 års periode. at målerne skal være af samme fabrikat og typebetegnelse. placering i målerbrønd eller opvarmede rum kan også indgå. om måleren kun kan monteres lodret eller vandret kan også indgå..

70 Kontrol af vandmålere Væsentligste forskelle mellem udgave 9 og 10 Flere vandleverandører kan IKKE længere gå samme om at danne partier. En stikprøve, kan ikke længere danne præcedens for tilsvarende søster -partier. En opsætningsperiode kan blive forkortet, såfremt der er andet i måleren, der kræver udskiftning før (f.eks. Et batteri eller en kontraventil). Der er indført patronmålere og krav til disse ved stikprøvekontrol. Der er ikke nogen øvre tidsgrænse for, hvor længe et parti kan forblive opsat. Dette afhænger alene af resultat af stikprøvekontrollerne. Dog må antallet af indskiftede målere maksimalt udgør 16% af den samlede partistørrelse..

71 Forbrugerkontrol af vandmålere En forbruger kan forlange måleren kontrolleret. Hvis den overholder driftsfejlgrænsen på ±4 %, måler den korrekt, og det forbrugeren der betaler alle udgifter. Udgiften er typisk mellem 500 og1.000 kr. for det akkrediterede laboratorium, plus ny måler, udskiftning af måler, og forsendelse. Det kan hurtigt blive kr..

72 Myndighedskontrol af vandmålere Det er Sikkerhedsstyrelsen der holder øje med om vandforsyningen overholder reglerne og kontrolproceduren. Sikkerhedsstyrelsen har været ude med spørgeskemaer til kontrol af, om vandforsyningen overholder bekendtgørelsen om kontrol med vandmålere i drift..

73 Udformning og indretning af vandværk Lektion 13 Kapitel 7 side 28

74 2 behandlingslinjer

75 2 behandlingslinjer Sikrer vandværket høj forsyningssikkerhed

76 Vandmejeri i to linjer

77 Risiko områder Iltningstrappe Forfilter E fterfilter B undbeluftning S kyllepum pe og -blæ ser R entvandstank Indvindingsboringer U dpum pning R entvand

78 Risiko områder

79 Hygiejnezoner Indgangspartiet har til formål, at fungere som luftsluse og bidrage til hygiejneforanstaltninger. Zoneinddeling af vandværket, tjener til markering af forskelligartede hygiejnemæssige forholdsregler.

80 Design af åbne filteranlæg med fokus på reaktionsbassin

81 Luftfiltrering/Udluftning

82 Luftfiltrering Luft der tilføres drikkevand skal filtreres for pollen, finere støv, aerosoler typisk > 5 µm. Filterklasse EU7 typisk tilfredsstillende Filter skiftes fx med ca. 1 års mellemrum og/eller måling af tryktab over filter bestemmer renseinterval/udskiftning

83 Luftfiltrering Tilstoppet luftfilter

84 I åbne filtre sker iltning via f.eks. Iltningstrapper eller rislebakker. Ilten tilføres via huller i tårnet, hvor der enten er finmasket net for, eller via et luftfilter, hvor finere støv og pollen filtreres fra. Iltning Rislebakke

85 Åbent Filteranlæg Afdækning Overdækning Formålet med afdækning af åbne filtre ved hjælpe af vinduer er at sikre bedre hygiejne. Overdækning

86 UV-Insektfælde Insektlysfælder tiltrækker insekter ved hjælp af UV-lys. Limplade

87 Rotte fælde Indgang

88 Affugtning holder bygningen tør for at bevare både el- og vandinstallationer. Der findes 2 typer affugtere: Kondens Adsorptions Affugtning

89 Afsendestation Rensegris Modtagestation Rensegris Rensegris

90 Iltning Lektion 14 Kapitel 8 side 30

91 Iltning Inden for vandværksdrift anvendes 4 betegnelserne for vand: Grundvand Råvand Drikkevand Returskyllevand En typisk vandbehandling omfatter iltning, fjernelse af luftarter, jern og mangan samt ammoniumsprocesserne. Det er en forudsætning, at både metan og svovlbrinte fjernes før den egentlige filtrering. Vand kan maksimalt optage 11 mg ilt/liter ved en temperatur på ca. 8 grader med atmosfærisk luft.

92 Fjernelse af luftarter Fjernelse af luftarter i råvandet er nødvendig, for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå Metan vil forårsage vækst af bakterier på filtermaterialet, så dette tilstoppes af en slimet bakteriebelægning, som ikke kan skylles bort ved normal returskylning. Svovlbrinte er en gasart, der lugter som rådne æg. Svovlbrinte gør vandet uegnet som drikkevand. Den tilførte ilt reagere med de opløste stoffer i vandet til uopløselige forbindelse, som efterfølgende fjernes i filtrene.

93 Iltningsmetoder Iltningstrappe Iltningstrappen tilføre ilt til råvandet og reducere methan- og svovlbrinteindholdet.

94 Iltningsmetoder Prel plade ved åbent filteranlæg

95 Iltningsmetoder Inka beluftning

96 Iltningsmetoder Princip for Inkabelufter

97 Iltningsmetoder Kompressor/Trykluft Køletørre (sikre tør luft) Trykluft beholder Fin filter Automatisk drænvands aftapning Skrue kompressor

98 Trykluft fra en kompressor/ asmosfærisk luft indeholder 21 % ilt. Iltningsmetoder Kompressor/Trykluft

99 Iltningsmetoder Iltning med ren ilt

100 Iltregnskab Parameter Mg/l O 2 Rent vands krav 5 Jern mg/l Fe 2+ * 0,14 mg O 2 /mg Fe 2+ Mangan mg/l Mn 2+ * 0,29 mg O 2 /mg Mn 2+ Ammonium mg/l NH + 4 * 2,90 mg O 2 /mg NH + 4 Metan mg/l CH 4 * 4,00 mg O 2 /mg CH 4 Organisk stof mg/l NVOC * 0,25 mg O 2 /mg NVOC Svovlbrinte mg/l H 2 S * 0,79 mg O 2 /mg H 2 S Metan skal reduceres til under 0,1 mg/l Fjernelse af luftarter i råvandet som prioritet 1 er nødvendig, for at den efterfølgende vandbehandling i filtrene kan foregå.

101 Filteranlæg Lektion 15 Kapitel 9 side 31

102 SRO plantegning

103 Filterkonfiguration Enkelt filter Afgang - Skyllevand Afgang - Renset vand Tilgang I åbne og lukkede filtre, anvendes kvartssand til Tilgang - Skyllevand fjernelse af jern. I åbne og lukkede filtre, Mangnodol/Akdoklit/Neutraco anvendes til at fjerne aggressiv kuldioxid. Mængden af kompressorluft, der skal tilføres filtrene bestemmes ved måling af iltindholdet i det behandlede vand. En iltmåler kalibreres, for at sikre at den aktuelle visning ved prøvetagning er korrekt.

104 Parallel filter Tilgang Afgang - Renset vand Tilgang - Skyllevand Iltning og efterfølgende ammoniumsproces betyder, at ammonium omsættes til nitrit som igen omsættes til nitrat.

105 For- og efterfilter To gange filtrering Tilgang Afgang - Renset vand Tilgang - Skyllevand Ved råvand med et højt indhold af jern og mangan, kræves behandling ved både for- og efterfiltrering.

106 Dimensionering En råvandsanalyse er udgangspunkt for dimensionering af et filteranlæg. Der er flere parametre som spiller ind på valget af den rigtige løsning: Råvandssammensætningen Krav til driftsform Ydelse Tryk Filtreringshastighed Rentvandsbeholderen og skyllefrekvens Valg af materialer, overfladebelægning og filtermaterialer

107 Filtrering i trykfilter

108 Filtrering i åbne filter Skyllevandskant Skyllevandsrende

109 Filtrering i åbne filter

110 Luftskyl i åbne filtre

111 Luftharpe til åbne filtre

112 Pumpestamme Belagt med sort mangan

113 Videregående ansøgningsbetinget vandbehandling Lektion 16 Kapitel 10 side 36

114 Vandbehandlingsmetoder Udvalgte parametre Enhed Krav (max) Afblæsning Iltning/filtrering Neutralisering med Nevtraco og Magno-Dol-I Biologisk filtrering (nitrifikation) Adsorption med aktivt kul Adsorption med jernoxidgranulat UV-desinfektion Svovlbrinte, H 2 S mg/l 0,05 Metan, CH 4 mg/l 0,01 Agg. Kuldioxid, CO 2 mg/l 2 Jern, Fe mg/l 0,1 Ammonium,NH 4 mg/l 0,05 Mangan, Mn mg/l 0,02 Pesticider (hvert enkelt) g/l 0,1 Arsen, As g/l 5 Bakterier 37 C antal/ml 5 Bakterier 22 C antal/ml 50

115 UV-behandling vha. solens UV-stråler

116 Lysspektrum

117 UV-anlæg

118 UV-rør

119 Transportabel UV-anlæg UV-behandling af drikkevand dræber kim og bakterier

120 Beluftnings-kolonne til afblæsning af opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler kan ikke fjernes ved simpel vandbehandling.

121 Aktiv kulfilter med politi filter Pesticider og nedbrydningsprodukter fra pesticider kan fjernes med filtrering med aktivt kul. Brug af kulfiltre kræver ansøgning om videregående vandbehandling.

122 Skylleprocesser Lektion 17 (1. del) Kapitel 11 side 37

123 Lufttilførsel under returskyl på åbneog lukkede trykfiltre sikrer at filtermassen skrubbes ren for aflejringer. Ved returskylning af filtre bør der anvendes rent vand. Returskylning af filtre Afgang Renset vand Tilgang - Skyllevand

124 Behandling og genbrug af filterskyllevand

125 Bundfældningsbeholder

126 Ponton-pumpe i bundfældningsbeholder

127 Keramisk filteranlæg Til genindvinding af skyllevand

128 Beholderanlæg Lektion 17 (2. del) Kapitel 12 side 39

129 Rentvandsbeholder For at kan udligne forbrugsvariationen i løbet af døgnet, benyttes rentvandsbeholdere/vandtårne. Dette sikre at filtrene i behandlingsanlægget ikke skal dimensioneres efter det maksimale timeforbrug, men kan nøjes med at dimensioneres efter et gennemsnitligt timeforbrug. Rentvandsbeholderens størrelse bestemmes ud fra et kendskab til forbrugets variation igennem døgnet. Rentvandsbeholdere etableres i stigende omfang over terræn, for at de kan inspiceres udefra. Rentvandsbeholdere bør inspiceres jævnligt, for at sikre at de er i god stand. Gerne hvert år.

130 Rentvandsbeholder Rentvandsbeholdere skal være friholdt for buske og træbeplantning for at undgå, at rødderne over tid finder vej ind i rentvandsbeholderen. Det anbefales, at betondækket i vides muligt omfang ikke er dækket af jord, da støbeskel/samlingen mellem dæk og sider kan være årsag til indsiven af overfladevand. Dæksler til rentvandsbeholdere skal have en opkant, der sikre at der ikke kan løbe overflade vand ned i rentvandstanken, og gummi-pakninger der sikre at dækslet er tæt. Udluftningsrør bør være forsynet med partikelfilter. Der bør i en rentvandsbeholder ikke være anden rørføring, end den der relatere sig til udpumpning og filterskyl.

131 Fordele Billig at etablerer. Hurtig at opsætte. Ulemper NB Kræver løbende vedligehold, pga. gummifugerne mellem elementerne. Kan kun delvis inspiceres udefra hvis nedgravet. Dug på dækket, for at sikre mod indtrængen af vand. Rentvandsbeholder Opbygget af elementer Den viste beholder er under opførelse, og mangler at få fyldt jord op til underkant af dækket.

132 Fordele Minimalt vedligehold. Nem at kundetilpasse. Ulemper NB Dyrere i etablering. Tidskrævende at opsætte. Kan kun delvis inspiceres udefra hvis nedgravet. Store krav til støbeprocessen Rentvandsbeholder Støbt på stedet Beholder med ingeniør-gang.

133 Fordele Minimalt vedligehold. Nem at kundetilpasse. Hurtig igangsætning (Nem at desinficere). Ulemper NB Dyr i etablering. Sårbar overfor vakuum. Skal behandles som rustfri. Rentvandsbeholder Rustfri stål

134 Fordele Minimalt vedligehold. Nem at kundetilpasse. Hurtig igangsætning (Nem at desinficere). Meget korrosions-bestandig. Ulemper Dyrere i etablering. Ved stor volumen er den pladskrævende. NB Store størrelser kan være udfordrende at transportere. Rentvandsbeholder PE

135 Fordele Vand i hanen ved strømsvigt. Kan inspiceres udefra. Optimal pumpedrift. Ulemper NB Dyr at etablere. Tidkrævende at opføre. Dyr at vedligehold. Besværlig at vedligehold. Meget store krav til støbeprocessen. Rentvandsbeholder Vandtårn Indløb Overløb og bundudløb Udløb til forbrug Ind- og udløb til forbrug

136 Afløbsrør Rentvandsbeholdere Skrubtudse Firben Udluftning

137 Rentvandsbeholder med frostskader

138 Forældet rentvandsdæksel

139 Rentvandsdæksel med gummipakning Lufttilførsel til rentvandsbeholderen skal altid foregå gennem udluftningsrør med partikelfilter. Udluftning med filter Gummipakning Aflåselig

140 Udpumpningsanlæg Lektion 18 Kapitel 13 side 41

141 Der findes flere forskellige pumpeprincipper. I vandforsyning er det langt overvejende centrifugalpumper der benyttes. Centrifugalpumper har en rigtig god virkningsgrad. Mængde af vand, som en pumpe kan yde er afhængig af bredden på løbehjulet og hastigheden som pumpen kører med. Pumpeprincip Trykket som pumpe kan yde er afhængig af diameteren på løbehjulet eller antallet af løbehjul der er stablet oven på hinanden.

142 Dimensionering Forbrugsmønsteret er en vigtig parameter i dimensionering af pumper. Sommerhusvandværker med stort forbrug om sommeren og lille forbrug om vinteren, er ekstra udfordret på dimensionering af pumper. I et sådant tilfælde, kan det være relevant med pumper af forskellige størrelser. I vandforsyninger med store kote-forskelle eller stort forsyningsområde, kan etablering af tryk-zoner være et alternativ til større pumper. Er pumperne af ældre dato eller overdimensionerede, bør man få regnet på en udskiftning.

143 Hvordan er en pumpekurve blevet til? Hvilket tryk og flow pumpen kan yde ved en given hastighed, kan læses ud af kurven. Installationsforhold: Tilløbstryk? Pumpe skal suge? Fælles sugeledning kontra individuel sugeledning/rør. Placering af kontraventil før eller efter pumpe?

144 Trykstyring/Udpumpningsanlæg Ved trykstyring forstås at opretholde et tilfredsstillende tryk afgang vand. Forskellige typer udpumpningsanlæg, har hver deres måde at styre trykket på. Der findes 4 udbredte udpumpningsanlæg: Hydrofore Membrantanke Frekvens-/omdrejningsregulerede anlæg Vandtårn/højdebeholder

145 Økonomi Omkostningerne ved at drive en pumpe eller pumpeanlæg vil i gennemsnit fordele sig som nedenstående, set over en 15 års periode. Gældende for mindre vandværker Indkøb 15 % Energiforbrug 75 % Vedligehold 10 % 15 % indkøb 75 % energiforbrug 10 % vedligehold Ventildrosling er spild af energi og dermed penge.

146 Eksempel på effektforbrug pr. m3 Et vandværk oplyser, at der bruges 0,6 kwh/m 3. Er det meget eller lidt? Hvad er et normalt energi forbrug på et vandværk? Den samlede løftehøje er: Højdeforskel fra afsænket vandspejl i boring til filter 30 m. Modstand i lukket filter 8 m. Udpumpningstryk 40 m Samlet løftehøje 78 m. Beregning af energiforbruget efter tommelfingerregel: 78 x 0,0055 = 0,43 kwh/m 3

147 Eksempler på fejl på vandværker Når der er problemer med pumperne kan fejlen oftest findes på sugesiden eller i styringen. Luft, skidt og partikler. Vandværket kører ud med for højt tryk Giver større energiforbrug. Større vandspild. Flere ledningsbrud.

148 Centrifugalpumper er generelt meget lidt servicekrævende. Når der en sjælden gang er behov for service, kan det være: Slid En pakning der skal udskiftes En kontra/bundventil der er utæt Belægninger på løberhjul Service