Er fagbøger en del af børnelitteraturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er fagbøger en del af børnelitteraturen?"

Transkript

1 Anna Karlskov Skyggebjerg Er fagbøger en del af børnelitteraturen? Citation: Nordic Journal of ChildLit Aesthetics, Vol. 2, 2011 DOI: / blft.v2i Abstract: Is non-fiction also a part of children s literature? In recent decades, children s literature researchers have only considered fiction children s literature (Maria Nikolajeva 1998 and Torben Weinreich 2004), and certain younger researchers have shown a tendency to write about experimental books by prize-winning authors (Bodil Kampp 2002). Very few researchers have shown an interest in non-fiction for children, and the consequence is that a great many publications for children have been overlooked. In the Nordic countries, Nina Goga s doctoral thesis from 2008 is the only exception from this exclusive definition of children s literature. In this article, I present a definition of children s literature that includes non-fiction. In this definition, literature means something written after litera (Latin: letter). The purposes of the article are, on the one hand, to discuss different definitions and characteristics of non-fiction for children, and on the other hand to identify ways to analyze these books as literature for children. The article includes a discussion of a series of books about zoology by the Danish author Bent Jørgensen and the illustrator Birde Poulsen. One book in particular is discussed as an example of contemporary non-fiction and that is Om natten (In the Night, 2005). This book is subjected to analytical tools from literature studies, and one of the points is that non-fiction should be interpreted and described through a textanalytical approach. Keywords: definitions of children s literature, children s literature research, non-fiction for children, analysis of children s literature. Begrebet børnelitteratur er de seneste årtier blevet opfattet synonymt med skønlitteratur for børn. Toneangivende forskere som Maria Nikolajeva (Barnbokens byggklossar, 1998) og Torben Weinreich (Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik, 2004) har defineret børnelitteratur som værende lig med skønlitteratur skrevet og/eller udgivet 101

2 for børn, og inden for det børnelitterære uddannelsessystem, hvor disse forskeres bøger er blevet læst, har fokus ligeledes været rettet mod skønlitteratur. Selvom internationale oversigtsværker som Peter Hunts International companion encyclopedia of children s literature (2004) og Jack Zipes The Oxford encyclopedia of children s literature (2006) også har inkluderet artikler om faglitteratur, er den primære forskningsinteresse for børnelitteratur rettet mod skønlitteratur. Der publiceres forholdsvis flere bøger og artikler om skønlitterære genrer, forfatterskaber og værker end om faglitterære ditto, også selvom man tager hensyn til, at der (i Danmark) udgives tre skønlitterære børnebøger for hver én faglitterær udgivelse (Rasmussen 2005, 17). Den forskningsmæssige negligering af fagbøgerne hænger sandsynligvis sammen med, at børnelitteraturforskningen traditionelt har lånt sine metoder af den almene litteraturforskning, og at den almene litteraturforsknings metoder netop er udviklet til analyse og forståelse af skønlitteratur. Inden for den almene litteraturforskning ligger den interessemæssige fokus i øvrigt også på skønlitteratur, men man har dog både i Norge og Sverige (men ikke i Danmark) haft store nationale forskningsprojekter om faglitteratur. I Danmark har en bestemt opfattelse af børnelitteratur som ordkunst de seneste år præget forskningen. En af de mest betydningsfulde og læste børnelitteraturforskere inden for det danske uddannelsessystem er Bodil Kampp, der med inspiration fra litteraturvidenskaben har fremført, at børnelitteratur i lighed med anden litteratur er eksistentielle problemstillinger udtrykt i et fiktivt univers og i et kunstnerisk udarbejdet sprog (Kampp 2002, 26) 1. Kampp er bevidst om, at hendes definition så langt fra gælder al børnelitteratur, og at hun ud fra sin eksklusive bestemmelse står tilbage med et relativt snævert børnelitterært materiale, som bl.a. er kendetegnet ved sproglige og fortælletekniske eksperimenter. En af Kampps pointer er, at netop denne formelt og indholdsmæssigt komplekse børnelitteratur taler i øjenhøjde til det nutidige barn, der anses for at være kompetent i forhold til at agere i komplekse litterære og samfundsmæssige sammenhænge. Bodil Kampps karakteristik af det fænomen, hun selv kalder den nyere komplekse børnelitteratur kan ses som et led i en legitimeringsproces, og hendes hævdelse af denne børnelitteraturs kunstneriske kvaliteter har vundet genklang i formidlingen af børnelitteratur, særligt i det danske skolesystem. Der er ingen tvivl om, at Bodil Kampp og andres forskning i den såkaldt komplekse børnebog har været med til at rykke ved formidlernes begreb om børnelitteratur i retning af anerkendelse af denne litteraturs slægtskab med den øvrige skønlitteratur. Ulempen ved den eksklusive og kunstnerisk orienterede børnelitteraturdefinition 102

3 er imidlertid, at det nemt overses, at en meget stor del af bogudgivelserne for børn i et historisk og nutidigt perspektiv har som erklæret formål at formidle viden om verden i en saglig og let tilgængelig form. Den viden, der formidles, hentes fra forskellige fagområder, ikke mindst fra zoologi, human biologi og tekniske videnskaber. Denne type af børnelitteratur har rødder tilbage til den tidligste børnelitteratur, fx Johan Amos Comenius Orbis sensualium pictus (1658), og kan siges at indeholde en opfattelse af barnet som videbegærligt og informationssøgende. Denne artikel bygger på en børnelitteraturdefinition, hvor ordet litteratur anvendes i dets brede og inkluderende betydning. Litteratur henviser her til noget, der er skrevet (litteratur kommer af det latinske littera, bogstav). Formålet er at synliggøre, definere og undersøge fagbøger for børn. I videnskabelig sammenhæng er dette felt så godt som ubeskrevet på nordisk grund (med undtagelse af Nina Gogas afhandling Kunnskap og kuriosa fra 2008), mens der i Tyskland og Storbritannien findes en større forskningstradition (se fx Mallett 1992, 2003, 2004 og Gruben 2006). Meget af forskningen i faglitteratur er knyttet til formidling og læseforskning, dvs. at perspektivet i højere grad er rettet mod litteraturvalg og læsestrategier end mod fagbøgerne som en særlig børnelitterær genre med tilhørende undergenrer. I nærværende artikel vil jeg diskutere definitioner og karakteristika ved fagbøger for børn ud fra den hidtidige forskning. Derudover vil jeg gennemgå zoologiske bøger af Bent Jørgensen og Birde Poulsen, særligt titlen Om natten (2005). Det er formålet at undersøge den vidensformidling, som finder sted i netop denne bog, men også i et bredere perspektiv at finde måder, hvorpå man kan analysere, diskutere og vurdere sådanne bøger. Genredefi nition og karakteristika Fagbøger for børn kan henføres til kategorien faglitteratur, som bl.a. også omfatter videnskabelig litteratur og journalistisk formidlede værker for voksne læsere. Faglitteratur defineres ofte i et modsætningsforhold til skønlitteratur, hvilket sprogligt kommer til udtryk i den angelsaksiske sekundærlitteratur, som opererer med begreberne fiktion over for non-fiktion. I Linnea Hendricksons artikel i The Oxford encyclopedia of children s literature bliver fiktionen bl.a. karakteriseret ved brugen af narrative teknikker og ved sin henvisning til en sprogligt konstrueret virkelighed, mens non-fiktionen anses for at have et mindre elaboreret sprog, en enklere form og et mere forpligtende forhold til den empiriske virkelighed. I det danske Leksikon for børnelitteratur er opslaget om faglitteratur ganske kort, og 103

4 den indholdsmæssige definition lyder: ikke opdigtede tekster, som skildrer et sagsforhold (Sønsthagen og Weinreich 2003, 130). Ingen af de to bestemmelser af non-fiktion/faglitteratur er videre tilfredsstillende, for selvom faglitteratur vægter faktuelle oplysninger og er mere målrettet i sin kommunikation end skønlitteratur, er det værd at bemærke, at faglitteratur ligesom skønlitteratur er afhængig af en sproglig formidling og dermed bliver en konstruktion. Som det påpeges af den britiske forsker i faglitteratur for børn, Helen Arnold, er også fagbøger et udtryk for nogens fortolkning af et område (Arnold 1992, 127). Linnea Hendrickson medgiver dog også i sin artikel, at en del nyere nonfiktion netop bruger narrative teknikker, hvilket udfordrer modstillingen mellem nonfiktion og fiktion (Hendrickson 2006, 160). At anse forholdet mellem faglitteratur og skønlitteratur som værende et simpelt kontrastforhold indebærer en risiko for en (alt for) stereotyp opfattelse af de to kategorier. I forhold til fagbogen for børn kan en sådan tænkning betyde, at man negligerer mere eksperimenterende bøger, idet flertydighed, mangfoldighed i udtrykket og sproglig variation anses for udelukkende at være skønlitteraturens gebet. I fagbøger for børn anvendes der ofte fiktive personer, rammefortællinger og indlagte dokumenter/personlige beretninger. Dermed nærmer nogle af fagbøgerne sig de skønlitterære bøger, og således bliver den bibliotekariske kategorisering af disse fagbøger ofte lidt tilfældig (altså om en bog havner i Dewey-decimalklassesystemet under børnefagbøger eller placeres under skønlitteratur for børn). Genrekategorier er ikke nagelfaste kasser, som eksisterer afsondret fra hinanden, og det er derfor kun naturligt, at der findes en række blandingsformer, der er svære at indplacere i de systemer, som er tænkt som en hjælp i den praktiske formidling af børnelitteratur. Fagbøger for børn adskiller sig fra den videnskabelige faglitteratur og fra traditionelle lærebøger ved sin popularisering af stoffet. Mange fagbøger for børn betjener sig som nævnt af fortælletekniske elementer, som kendes fra skønlitteraturen, og man kan derfor diskutere, om termen fagbøger for børn er den mest præcise. I den tyske forskningstradition taler man om kinder- und jugendsachbücher (Gruben 2006), og på engelsk bruges bl.a. termen children s information books (Mallett 2004). På begge sprog adskiller man herved børnefagbøgerne fra anden faglitteratur og markerer samtidig to væsentlige fællestræk ved genren: 1) at bøgerne formidler en sag eller et emne og 2) at bøgerne først og fremmest har til formål at informere/oplyse læseren om dette emne. På dansk ville ordet sagbøger (efter det tyske Sachbücher ) imidlertid give associationer 104

5 til sagprosa, som ofte anvendes om journalistiske genrer, og ordet informationsbøger ville let give associationer til teknisk litteratur og brugervejledninger. Det svenske faktaböcker (Furuland og Örvig 1990, Gómez 2008) ville være muligt at oversætte til dansk, og ordet fakta bliver da også brugt af forlagene som genreangivelse på nogle af fagbøgerne (fx Gyldendal Fakta ). Ordet fakta sender dog det uhensigtsmæssige signal, at bøgerne fortæller en absolut sandhed, og det er der meget sjældent tale om. Derfor vurderer jeg, at det er mest hensigtsmæssigt at vedblive at tale om fagbøger for børn. Gruppen af fagbøger for børn indeholder en bred vifte af bøger for børn om historiske forhold, teknologi, abstrakte begreber, kulturfænomener og natur samt forskellige typer af opslagsværker. Min definition af fagbøger for børn omfatter ikke deciderede undervisningsmaterialer eller bøger udgivet med et bestemt skolefag for øje. Ikke alene adskiller fagbogen for børn sig fra undervisningsmaterialer ved læsekonteksten; undervisningsmaterialer er tillige skrevet med henblik på at efterleve målbeskrivelser for skolefagene, hvilket påvirker deres formidling og inviterer til en analyse, som tager hensyn til disse mål. Det lader sig naturligvis ikke altid gøre at fastslå en bestemt bogs anvendelsespraksis, og fagbøger for børn vil ofte kunne bruges i en undervisningssituation. Min afgrænsning af genren er bestemt af, om bøgerne er udgivet direkte med henblik på klasseundervisning i et skolefag (og da tales der om undervisningsmaterialer), eller om bøgerne er udgivet med henblik på individuel eller kollektiv fordybelse uden for en bestemt institutionel sammenhæng. Fagbøger for børn dækker en målgruppe fra de yngste læsere, hvortil der udgives pegebøger, til de ældste læsere, som kan fordybe sig i emner som filosofi, seksualitet og historie. En fagbog for børn formidler en tilgængelig viden om et vilkårligt emne tilpasset målgruppen, dvs. der reduceres meget ofte i emnets kompleksitet. En meget stor andel af fagbøgerne er henvendt til børn i førskolealderen eller i den tidlige skolealder. Det er de såkaldte billedfagbøger, som kendetegnes ved en omfattende illustrationsside. Siden 1950 erne har de fotografiske bøger udgjort en væsentlig del af fagbøgerne, hvilket ser ud til at gælde i alle nordiske lande (Gómez 2008), men fagbøger kan indeholde mange forskellige illustrationsteknikker på linje med skønlitterære bøger. På baggrund af ovenstående diskussion vil jeg påpege, at det er nødvendigt med en bred forståelse af begrebet faglitteratur, når man taler om fagbøger for børn. Bøgerne udgør en højst uensartet masse, både når det gælder emne og målgruppe. I denne artikel tales der specifikt om faglitteratur i bogform, men faglitteratur for børn 105

6 findes naturligvis også i andre både trykte og elektroniske medier, fx i aviser, tidsskrifter og på internettet. Faglitterære tekster er for mig fælles om at skildre et emne eller et sagsforhold, og fremstillingen har et oplysende formål. Dette formål kan dog være fulgt af andre formål, fx underholdning og nydelse. En faglitterær tekst er ligeså lidt som en skønlitterær tekst bygget på neutral grund. Nogen har på et tidspunkt udvalgt og tilrettelagt stoffet, valgt synsvinkel og fremstillingsform, og det er ikke mindst disse valg og fravalg, som vil være interessante at fremhæve i en analyse. Tekstanalyse af fagbøger for børn Der eksisterer ingen analysepraksis specifikt udformet til fagbøger for børn. Når man ser på analyse af skønlitteratur for børn inden for forsknings- og uddannelsesverdenen, har denne i hvert fald i Danmark især været præget af nykritik, receptionsæstetik og narratologi (Christensen 2006), men ingen af disse retninger har været anvendt i forståelsen af fagbøger. Dette skyldes sandsynligvis, at fagbøger for børn oftest betragtes som enkle tekster, hvis kommunikation også lader sig beskrive ud fra ganske simple forståelsesrammer. I Barnbokens byggklossar indleder Maria Nikolajeva med at ekskludere fagbøger fra sit analysemateriale, fordi fagbøgerne har egne forudsætninger og egen æstetik (Nikolajeva 1998, 8). Alligevel kan Nikolajevas narratologiske perspektiv ifølge Elsa Gómez med fordel anvendes på fagbøger (Gómez 2008, 61). Gómez finder de narratologiske kernebegreber som fortællerperspektiv, fokalisering og implicit læser lige så relevante i forhold til fagbøger som skønlitterære bøger, og Gómez efterlyser hermed også en øget fokus på fagbøgernes æstetiske sider. Dette synspunkt er overordentlig interessant, og det er på den baggrund ærgerligt, at Gómez ikke selv viser, hvorledes dette kan gøres, men alene henviser til et svensk universitetsspeciale, som ikke er fuldt tilgængeligt. I sin afhandling Kunnskap og kuriosa (2008) har Nina Goga analyseret tre børnelitterære tekstsamlinger, som spænder over et bredt og kuriøst emneregister og over en rekke ulike (fag)litterære kortformer som encyklopediske leksikonartikler, anekdoter, aforismer, epistler og biografiske essay (Goga 2008, 14). Som det fremgår af citatet har Goga et varieret tekstvalg, og skellet mellem fag- og skønlitteratur er parentetisk, dvs. underordnet afhandlingens videnskabelige spørgsmål om vidensorganisering og kundskabssyn samt eksempelvis betydningen af kropslige erfaringer, rummets betydning og valget af metaforer i de analyserede bøger. Med hjælp fra filosofi og almen litteraturteori stiller Goga en række tekstanalytiske spørgsmål, 106

7 der traditionelt stilles til æstetiske produkter for voksne, og dermed er hun med til at bryde med en snæver opfattelse af børnelitteratur i almindelighed og børne(fag)litterære kortformer i særdeleshed. Goga argumenterer for synliggørelsen af de ikke-narrative tekster inden for børnelitteraturen. Det er hendes pointe, at den tidligere børnelitteraturforskning har udviklet analysestrategier i forhold til fortællinger, men har forsømt at udvikle redskaber til forstå andre teksttyper. Gómez og Goga argumenterer på hver deres måde for relevansen af disciplinen tekstanalyse i forhold til fagbøger for børn. Ligesom Goga betragter jeg det som en nødvendighed at bruge en pragmatisk næranalytisk metode for at nå tættere på en forståelse af, hvad fagbøger for børn er og kan bruges til. Min læsning af fagbøger er bl.a. inspireret af nykritikkens interesse for værket som en enhed af indhold og form og af receptionsæstetikkens interesse for de fortæller- og læserpositioner, teksten indeholder. Jeg finder det ikke relevant at underlægge fagbøgerne en fast, skematisk analysemodel, men søger at forme hver tekstanalyse efter de spørgsmål, som den enkelte tekst rejser. Samtidig vil det oftest være interessant at sammenholde formidlingen i den enkelte tekst med de uskrevne konventioner inden for genren. Generelt må det tekstanalytiske arbejde med fagbøger efter min overbevisning angå både tekstens formål, læserhenvendelse, indhold og æstetik. Hvilken viden præsenteres og hvorfor? Hvordan er den præsenterede viden organiseret? Hvem henvender teksten sig til? Hvordan viser fortællerstemmen sig? Hvilket sprog og hvilken metaforik bruges i fremstillingen af emnet? Hvilken type af illustrationer præsenteres, og hvordan virker de i sammenhæng med teksten? Hvordan virker denne fagbog i forhold til andre eksempler (og normer) inden for samme subgenre? Dyreliv ifølge Bent Jørgensen og Birde Poulsen Bøger om zoologi udgør en væsentlig del af de faglitterære udgivelser for børn. Dette er ikke noget ensidigt dansk fænomen. Ifølge Elsa Gómez udgør bøger om natur og dyr procent af de svenske udgivelser. Denne procentdel har været nogenlunde fast siden 1950 erne (Gómez 2008, 35). Dette tal er sandsynligvis også gældende i Danmark. Her er det især bøger om landbrugets dyr og vilde dyr, der udgør en uofficiel emnekanon inden for fagbogsområdet. Bent Jørgensen, der er tidligere direktør for Københavns Zoo, har siden 1980 erne skrevet adskillige fagbøger for børn om forskellige emner inden for zoologien. Han har bl.a. udgivet en række bøger sammen med illustratoren Birde Poulsen: Dyrenes kæmper (1997), 107

8 Mærkelige dyr (1998), Dyrenes jægere (1998), Dyrenes familieliv (1999), Krible-krable-dyr (2001), Dyrenes sprog (2002) og Om natten (2005). Jørgensen og Poulsens bøger er valgt, fordi de er betydningsfulde eksponenter for en tradition, hvor vidensformidling kombineres med en gennemtænkt æstetisk komposition i sprog og illustrationer. Bøgerne har (sandsynligvis ikke mindst i kraft af illustrationerne) opnået en overordentlig stor udbredelse. De er trykt i adskillige oplag (inklusiv bogklubudgaver) og er oversat til flere sprog. Jørgensen og Poulsens bøger henvender sig generelt til en bred målgruppe: Læserne eller lytterne indbydes til fordybelse, og de forudsættes at have en vis tålmodighed og en evne til at abstrahere. Samtidig er bøgerne organiseret på en måde, så det lader sig gøre at læse om hvert dyr for sig selv. Man kan forestille sig separate tekststykker læst højt for en gruppe børnehavebørn, som interesserer sig for et enkelt dyr, og man kan forestille sig skolebørn, som selv læser uddrag eller hele bøger. Bøgerne er ikke decideret læsepædagogisk tilrettelagt, men syntaksen er enkel, og teksten er inddelt i korte afsnit. Tekstrækkefølgen er logisk, og illustrationerne understøtter teksten med et varieret udtryk. Generelt gælder det for Birde Poulsens akvareller, at de er naturalistiske, samtidig med at de er ekspressive og fortolkende i forhold til stoffet. Størrelsesforhold og proportioner er ikke givet på forhånd, og der fokuseres på særlige detaljer ved hvert enkelt dyr. Såvel store som små dyr vises i karakteristiske situationer og positurer, og der indgår ofte en bevægelse. Farvekontraster er dyrket, hvor det er muligt, og Birde Poulsen har valgt at arbejde i hele opslag, således at tekstafsnittene er placeret i forhold til illustrationerne og ikke i faste blokke. Herved ligner bøgerne andre nyere billedbøger, såvel fag- som skønlitterære. Bogen Om natten (2005) er særligt interessant, fordi der heri anlægges et usædvanligt tværfagligt perspektiv. I bogen blandes astronomiske, psykologiske, folkloristiske, medicinske, botaniske og zoologiske perspektiver på natten. Emfasen ligger på zoologien, men denne forsøges altså indsat i en bred kontekst, hvor emnet nat belyses fra mange forskellige faglige vinkler. Indledningen hedder Verden om natten og her stilles en række spørgsmål, som bogen vil svare på. Disse omhandler natlige fænomener som månen, stjerner, søvn, drømme, overtro, planter og særligt altså dyr, som er vågne om natten. Alt i alt kommer bogen rundt om mange forskellige emner, og der gives utroligt mange informationer på relativt få sider (bogens omfang er 48 sider inkl. omslag). Ser man udelukkende på det zoologiske stof, er dette i sig selv omfattende. De dyr, der fokuseres særligt på, er kat, mus, ugle, pindsvin, natsværmer 108

9 og sankthansorm, flagermus og forskellige fugle. Disse dyr har hver fået tildelt et dobbeltopslag, mens andre dyr er kortere omtalt i et afsnit om dyrs søvn. Umiddelbart kan man altså konstatere, at bogen formidler en bred (og overfladisk) viden om et stort (tvær) fagligt område, men samtidig anvendes den emnemæssige vinkel til at afgrænse og sortere stoffet. Det, som er omdrejningspunktet, er en undren over natten som fysisk og psykisk fænomen. Bogen præsenterer en utraditionel vidensorganisering qua sin tværfaglighed og sit brud med traditionelle opdelinger inden for bestemte vidensområder. Dyrene er fx ikke valgt og inddelt efter dyreart, men alene efter deres ageren i natten. Bogen adskiller sig desuden fra andre zoologiske fagbøger ved at lægge mindre vægt på mekaniske oplysninger om størrelse, vægt, føde, alder, bosted, drægtighedstid og yngelpleje og i stedet fokusere på livet om natten, herunder fx syn, hørelse, lyde, karakteristiske bevægelser, jagtvaner og søvn. De oplysninger, der gives, varierer fra dyr til dyr, og formidlingen sker i form af fortløbende prosatekst (og fx ikke i skemaer eller bokse). En varieret sproglig formidling er således prioriteret højere end en systematisk gennemgang med vægt på sammenlignelige oplysninger for hvert enkelt dyr, hvilket ellers er en konvention i mange fagbøger for børn. Det erklærede formål med bogen er at oplyse om emnet (nat), men oplysningsbegrebet omfatter ikke udelukkende faktuel og verificeret information, og således adskiller bogen sig fra mange andre, især naturvidenskabelige fagbøger. Formuleringer, som markerer en vidensmæssig usikkerhed (fx man regner med..., man tror, man ved ikke, men og måske ) er hyppigt forekommende og understreger oplysningsprojektets suggestive karakter. Bogens fortæller er fascineret af nattens fænomener og ønsker at undre sig sammen med læseren. Bogens uskrevne formål synes at være gennem oplysning yderligere at stimulere den potentielle læsers fantasi om mørket og natten. Snarere end at forklare og afmystificere natten udtrykker bogen en ambition om at kvalificere den forestilling, som læseren har om emnet. Fortælleren indtager dermed en dobbeltposition: På den ene side stiller han sig tøvende og spørgende i forhold til stoffet (og viser dermed solidaritet med den formodede barnelæser). På den anden side markerer han autoritet over stoffet ved at formidle en højt specialiseret viden om livet om natten. Det gælder især i de zoologiske afsnit, men selv i disse afsnit søges hele tiden en forbindelse til den formodede læsers erfaringsverden. Dyr sammenlignes med mennesker, og menneskelige forhold markeres med stedord i 1. person 109

10 Ill 1 Birde Poulsen, ill., Bent Jørgensen, text. Om natten. Gyldendal, pluralis, altså vi og os. De fleste andre steder i bogen anvendes 3. person, men 1. person pluralis bruges altså undtagelsesvist til at skabe et kollektiv mellem fortæller og læser. Dette ses fx i afsnittet om uglen: Det vigtigste for en ugle er den del af øret, der ligger inde i hovedet. Det er det indre øre det vi andre kan få ørepine i. Hos de fleste dyr (og også hos os) er de to ører fuldstændig ens. Men det er de ikke hos uglerne. Der er meget stor forskel på dem. Det sætter uglen i stand til at adskille det, den hører med højre øre, fra det, den hører med venstre øre, Og derfor kan den hurtigt finde ud af, om en lyd kommer fra højre eller venstre eller midtfor. [ ] Man regner med, at en ugle hører 1000 gange så godt som os. Så selv om det er mørkt, kan en mus ikke skjule sig for en sulten ugle (Jørgensen 2005, 24). 110

11 Sprogligt er stoffet forsøgt bearbejdet, således at de faglige oplysninger fremstår relevante og forståelige (via sammenligningen med menneskelige forhold). Den sidste sætning i afsnittet ovenfor bidrager yderligere med en dramatisk dimension, idet der fokuseres på forholdet mellem ugle og mus. I denne sætning er perspektivet flyttet fra uglen til den magtesløse mus, og der appelleres til læserens medfølelse (senere står der: Musen har ikke en chance over for uglen ). Ved siden af det citerede afsnit findes en illustration af en sneugle, som hænger i luften med en mus i næbbet (Ill. 1). Birde Poulsens akvarel indeholder sin egen dramatik. Sneuglen balancerer foroverbøjet med udslåede vinger, og dens skarpe kløer har let fæste på et træ. I næbbet holder den en forvredet mus i nakkeskindet. Angiveligt arbejder uglen hårdt for føden, mens musen kæmper for sit liv. Billedets baggrund er frønnet træstamme og en blåsort nattehimmel, som danner kontrast til en imposante hvide ugle. Den natlige skov fremstilles på dette opslag (24 25) som et sted for jagt, kulde og brutalitet (mod den uskyldige mus). Opslaget fungerer som et konkret, visuelt eksempel på den suggestive formidling, og fagbogen viser sig at være alt andet end en neutral og anonym tekst. Den bærer tydeligt præg af såvel indholdsmæssige som sproglige prioriteringer og bevidste visuelle valg. Afsluttende bemærkninger I forsøget på at hæve børnelitteraturens status har børnelitteraturforskningen i Danmark og det øvrige Norden i de seneste årtier haft blikket rettet mod den kunstnerisk orienterede skønlitteratur, og mange bibliotekarer, skolebibliotekarer, lærere, pædagoger og forlæggere har delt forskernes begejstring over den nyere børnelitteraturs sproglige og fortælletekniske eksperimenter. Begrebet litteratur er i denne optik blevet et kvalitetsstempel, som udelukkende gælder for en lille del af børnebogsproduktionen. Formålet med forskningen i børnelitteraturens svar på avantgarden har været horisontudvidelse både inden for og uden for de børnelitterære kredse, og at dømme efter antallet af bøger og artikler om ny eksperimenterende børnelitteratur er projektet lykkedes (blot for et enkelt eksempel, se Mørch-Hansen og Pohl, 2006). Utilsigtet har dette forsknings- og formidlingsmæssige fokus dog medført en blind plet i fagbøgerne. Ovenstående analyse viser, at områder som faglig prioritering og dybde, formidlingsstrategi og populariseringsgrad generelt er værd at se nærmere på i forhold til fagbøger. At fagbøger for børn er en overset genre er ærgerligt af flere grunde: For det første ville en større 111

12 opmærksomhed omkring emnet kunne give både forskere og formidlere af børnelitteratur flere redskaber til at analysere og vurdere fagbøger for børn. For det andet ville en kritisk beskæftigelse med fagbøger for børn kunne give forfattere og forlag et modspil eller blot en øget bevidsthed, så der i sidste instans ville blive produceret flere bøger med både faglige og formidlingsmæssige kvaliteter. For det tredje ville anerkendelse af fagbøger som en del af børnelitteraturen give børnelæserne de samme muligheder for faglig fordybelse og erkendelse som de voksne læsere. Biografi sk information: Anna Karlskov Skyggebjerg fil dr är lektor vid Center for Børnelitteratur i Danmark. Just nu arbetar hon på projektet Faktaböcker för barn där hon undersöker utbudet av faktaböcker utifrån ett historiskt och samtida perspektiv. Kontakt: 1 Bodil Kampp har hentet sin litteraturdefinition fra professor Pil Dahlerup, der har brugt den citerede formulering i indledningen til sin litteraturhistorie, Dansk litteratur. Middelalder. 1: Religiøs litteratur. Gyldendal, 1998, s. 21 Bibliografi Arnold, Helen. Do the blackbirds sing all day? literature and information texts. In Morag Styles, Eve Bearne & Victor Watson. After Alice: exploring children s literature. London: Cassell, 1992, Christensen, Nina. En stor familie: tekstanalysen som udgangspunkt for studier af børnelitteratur. In Mørch-Hansen, Anne og Jana Pohl. Børnelitteratur i tiden: om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne. København: Høst & Søn, Furuland, Lars og Mary Ørvig. Faktaböcker. I Barnlitteraturen: historik, kommentarer. Texturval. Stockholm: Rabén & Sjögren, 1990, Goga, Nina. Kunnskap og kuriosa: merkverdige lesninger av tre norske tekstmontasjer for barn og unge. Diss., Bergen: Universitetet i Bergen, Goga, Nina. Barnelitteraturens sakprosa: forvaltning av form eller faglitterær forskning? Prosa 4 (2009). Gómez, Elsa. Faktaboken som pedagogisk resurs. Lund: Studentlitteratur, Gruben, Frauke. Kinder- und Jugendsachbücher: fachliche wissensbestände und darstellungsstrategien in Kinder- und Jugendbüchern. Attikon Verlag, Hendrickson, Linnea. Non-fiction. I The Oxford encyclopedia of children s literature. Ed. Jack Zipes. Oxford UP, Vol Peter Hunt (ed.) International companion encyclopedia of children s literature. New York: Routledge, Vol

13 Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes kæmper. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Mærkelige dyr. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes jægere. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes familieliv. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Krible-krable-dyr. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes sprog. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Om natten. København: Gyldendal, Kampp, Bodil. Barnet og den voksne i det børnelitterære rum: en undersøgelse på narratologisk grundlag af relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser i nyere, kompleks børnelitteratur efter 1985 med inddragelse af litteraturdidaktiske refleksioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitet, Mallett, Margaret. Children s information texts. I Ed. Peter Hunt International companion encyclopedia of children s literature. New York: Routledge, Vol Mallett, Margaret. Early years non-fiction: a guide to helping young reseachers use information texts. London: Routledge Falmer, Mallett, Margaret. Making facts matter: reading non-fiction London: Paul Chapman Publishing, Meek, Margaret. Information & book learning. Stroud: Thimble Press, Mjør, Ingeborg, Tone Birkeland og Gunvor Risa. Barnelitteratur: sjangrar og teksttypar. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, Mørch-Hansen, Anne og Jana Pohl. Børnelitteratur i tiden: om danske børneog ungdomsbøger i 2000 erne. København: Høst & Søn, Nikolajeva, Maria: Barnbokens byggklossar. Lund: Studentlitteratur, Rasmussen, Line Beck: Tal om børnebogen i Danmark. Fredriksberg: Roskilde Universitetsforlag, Steitz-Kallenbach, Jörg. Bildersachbücher und sachgeschichten. I Jens Thiele / Jörg Steitz-Kallenbach: Handbuch Kinderliteratur: grundwissen für ausbildung. Freiburg im Breisgau: Herder, 2003, Note: This article is being published simultaneously in Barnboken tidskrift för barnlitteraturforskning/journal of Children s Literature Research and Nordic ChildLit Aesthetics/Barnelitterært forskningstidsskrift 113

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Anna Skyggebjerg, Niels Dalgaard, Anette Steffensen, Helene Høyrup, Torben Weinreich, Bodil Kampp og Hans-Heino Ewers Nedslag i børnelitteraturforskningen 2 Roskilde

Læs mere

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster

Dansk børnelitteraturhistorieskrivning. anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning anette øster Dansk børnelitteraturhistorieskrivning En undersøgelse af danske børnelitteraturhistorier 1942 til 2006 Anette Øster Roskilde Universitetsforlag Anette

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4

Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Nedslag i børnelitteraturforskningen 4 Torben Weinreich, Tom Jørgensen, Helene Høyrup, Kimberley Reynolds, David Rudd, Maria Lassén-Seger og Anette Øster Steffensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor, Aarhus Universitet Forskningsprojekter vedrørende genreformationer i tekster for børn Refleksioner over det udvidede tekstbegreb i børnelitteratur- og literacyforskning

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest HTX Engelsk A Johnny Reyes

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Anglo-American culture and literature + Mythbusters (grundforløb)

Anglo-American culture and literature + Mythbusters (grundforløb) Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) EUC Vest HTX Engelsk B Else Simonsen (fælles grundforløb)

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere