Er fagbøger en del af børnelitteraturen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er fagbøger en del af børnelitteraturen?"

Transkript

1 Anna Karlskov Skyggebjerg Er fagbøger en del af børnelitteraturen? Citation: Nordic Journal of ChildLit Aesthetics, Vol. 2, 2011 DOI: / blft.v2i Abstract: Is non-fiction also a part of children s literature? In recent decades, children s literature researchers have only considered fiction children s literature (Maria Nikolajeva 1998 and Torben Weinreich 2004), and certain younger researchers have shown a tendency to write about experimental books by prize-winning authors (Bodil Kampp 2002). Very few researchers have shown an interest in non-fiction for children, and the consequence is that a great many publications for children have been overlooked. In the Nordic countries, Nina Goga s doctoral thesis from 2008 is the only exception from this exclusive definition of children s literature. In this article, I present a definition of children s literature that includes non-fiction. In this definition, literature means something written after litera (Latin: letter). The purposes of the article are, on the one hand, to discuss different definitions and characteristics of non-fiction for children, and on the other hand to identify ways to analyze these books as literature for children. The article includes a discussion of a series of books about zoology by the Danish author Bent Jørgensen and the illustrator Birde Poulsen. One book in particular is discussed as an example of contemporary non-fiction and that is Om natten (In the Night, 2005). This book is subjected to analytical tools from literature studies, and one of the points is that non-fiction should be interpreted and described through a textanalytical approach. Keywords: definitions of children s literature, children s literature research, non-fiction for children, analysis of children s literature. Begrebet børnelitteratur er de seneste årtier blevet opfattet synonymt med skønlitteratur for børn. Toneangivende forskere som Maria Nikolajeva (Barnbokens byggklossar, 1998) og Torben Weinreich (Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik, 2004) har defineret børnelitteratur som værende lig med skønlitteratur skrevet og/eller udgivet 101

2 for børn, og inden for det børnelitterære uddannelsessystem, hvor disse forskeres bøger er blevet læst, har fokus ligeledes været rettet mod skønlitteratur. Selvom internationale oversigtsværker som Peter Hunts International companion encyclopedia of children s literature (2004) og Jack Zipes The Oxford encyclopedia of children s literature (2006) også har inkluderet artikler om faglitteratur, er den primære forskningsinteresse for børnelitteratur rettet mod skønlitteratur. Der publiceres forholdsvis flere bøger og artikler om skønlitterære genrer, forfatterskaber og værker end om faglitterære ditto, også selvom man tager hensyn til, at der (i Danmark) udgives tre skønlitterære børnebøger for hver én faglitterær udgivelse (Rasmussen 2005, 17). Den forskningsmæssige negligering af fagbøgerne hænger sandsynligvis sammen med, at børnelitteraturforskningen traditionelt har lånt sine metoder af den almene litteraturforskning, og at den almene litteraturforsknings metoder netop er udviklet til analyse og forståelse af skønlitteratur. Inden for den almene litteraturforskning ligger den interessemæssige fokus i øvrigt også på skønlitteratur, men man har dog både i Norge og Sverige (men ikke i Danmark) haft store nationale forskningsprojekter om faglitteratur. I Danmark har en bestemt opfattelse af børnelitteratur som ordkunst de seneste år præget forskningen. En af de mest betydningsfulde og læste børnelitteraturforskere inden for det danske uddannelsessystem er Bodil Kampp, der med inspiration fra litteraturvidenskaben har fremført, at børnelitteratur i lighed med anden litteratur er eksistentielle problemstillinger udtrykt i et fiktivt univers og i et kunstnerisk udarbejdet sprog (Kampp 2002, 26) 1. Kampp er bevidst om, at hendes definition så langt fra gælder al børnelitteratur, og at hun ud fra sin eksklusive bestemmelse står tilbage med et relativt snævert børnelitterært materiale, som bl.a. er kendetegnet ved sproglige og fortælletekniske eksperimenter. En af Kampps pointer er, at netop denne formelt og indholdsmæssigt komplekse børnelitteratur taler i øjenhøjde til det nutidige barn, der anses for at være kompetent i forhold til at agere i komplekse litterære og samfundsmæssige sammenhænge. Bodil Kampps karakteristik af det fænomen, hun selv kalder den nyere komplekse børnelitteratur kan ses som et led i en legitimeringsproces, og hendes hævdelse af denne børnelitteraturs kunstneriske kvaliteter har vundet genklang i formidlingen af børnelitteratur, særligt i det danske skolesystem. Der er ingen tvivl om, at Bodil Kampp og andres forskning i den såkaldt komplekse børnebog har været med til at rykke ved formidlernes begreb om børnelitteratur i retning af anerkendelse af denne litteraturs slægtskab med den øvrige skønlitteratur. Ulempen ved den eksklusive og kunstnerisk orienterede børnelitteraturdefinition 102

3 er imidlertid, at det nemt overses, at en meget stor del af bogudgivelserne for børn i et historisk og nutidigt perspektiv har som erklæret formål at formidle viden om verden i en saglig og let tilgængelig form. Den viden, der formidles, hentes fra forskellige fagområder, ikke mindst fra zoologi, human biologi og tekniske videnskaber. Denne type af børnelitteratur har rødder tilbage til den tidligste børnelitteratur, fx Johan Amos Comenius Orbis sensualium pictus (1658), og kan siges at indeholde en opfattelse af barnet som videbegærligt og informationssøgende. Denne artikel bygger på en børnelitteraturdefinition, hvor ordet litteratur anvendes i dets brede og inkluderende betydning. Litteratur henviser her til noget, der er skrevet (litteratur kommer af det latinske littera, bogstav). Formålet er at synliggøre, definere og undersøge fagbøger for børn. I videnskabelig sammenhæng er dette felt så godt som ubeskrevet på nordisk grund (med undtagelse af Nina Gogas afhandling Kunnskap og kuriosa fra 2008), mens der i Tyskland og Storbritannien findes en større forskningstradition (se fx Mallett 1992, 2003, 2004 og Gruben 2006). Meget af forskningen i faglitteratur er knyttet til formidling og læseforskning, dvs. at perspektivet i højere grad er rettet mod litteraturvalg og læsestrategier end mod fagbøgerne som en særlig børnelitterær genre med tilhørende undergenrer. I nærværende artikel vil jeg diskutere definitioner og karakteristika ved fagbøger for børn ud fra den hidtidige forskning. Derudover vil jeg gennemgå zoologiske bøger af Bent Jørgensen og Birde Poulsen, særligt titlen Om natten (2005). Det er formålet at undersøge den vidensformidling, som finder sted i netop denne bog, men også i et bredere perspektiv at finde måder, hvorpå man kan analysere, diskutere og vurdere sådanne bøger. Genredefi nition og karakteristika Fagbøger for børn kan henføres til kategorien faglitteratur, som bl.a. også omfatter videnskabelig litteratur og journalistisk formidlede værker for voksne læsere. Faglitteratur defineres ofte i et modsætningsforhold til skønlitteratur, hvilket sprogligt kommer til udtryk i den angelsaksiske sekundærlitteratur, som opererer med begreberne fiktion over for non-fiktion. I Linnea Hendricksons artikel i The Oxford encyclopedia of children s literature bliver fiktionen bl.a. karakteriseret ved brugen af narrative teknikker og ved sin henvisning til en sprogligt konstrueret virkelighed, mens non-fiktionen anses for at have et mindre elaboreret sprog, en enklere form og et mere forpligtende forhold til den empiriske virkelighed. I det danske Leksikon for børnelitteratur er opslaget om faglitteratur ganske kort, og 103

4 den indholdsmæssige definition lyder: ikke opdigtede tekster, som skildrer et sagsforhold (Sønsthagen og Weinreich 2003, 130). Ingen af de to bestemmelser af non-fiktion/faglitteratur er videre tilfredsstillende, for selvom faglitteratur vægter faktuelle oplysninger og er mere målrettet i sin kommunikation end skønlitteratur, er det værd at bemærke, at faglitteratur ligesom skønlitteratur er afhængig af en sproglig formidling og dermed bliver en konstruktion. Som det påpeges af den britiske forsker i faglitteratur for børn, Helen Arnold, er også fagbøger et udtryk for nogens fortolkning af et område (Arnold 1992, 127). Linnea Hendrickson medgiver dog også i sin artikel, at en del nyere nonfiktion netop bruger narrative teknikker, hvilket udfordrer modstillingen mellem nonfiktion og fiktion (Hendrickson 2006, 160). At anse forholdet mellem faglitteratur og skønlitteratur som værende et simpelt kontrastforhold indebærer en risiko for en (alt for) stereotyp opfattelse af de to kategorier. I forhold til fagbogen for børn kan en sådan tænkning betyde, at man negligerer mere eksperimenterende bøger, idet flertydighed, mangfoldighed i udtrykket og sproglig variation anses for udelukkende at være skønlitteraturens gebet. I fagbøger for børn anvendes der ofte fiktive personer, rammefortællinger og indlagte dokumenter/personlige beretninger. Dermed nærmer nogle af fagbøgerne sig de skønlitterære bøger, og således bliver den bibliotekariske kategorisering af disse fagbøger ofte lidt tilfældig (altså om en bog havner i Dewey-decimalklassesystemet under børnefagbøger eller placeres under skønlitteratur for børn). Genrekategorier er ikke nagelfaste kasser, som eksisterer afsondret fra hinanden, og det er derfor kun naturligt, at der findes en række blandingsformer, der er svære at indplacere i de systemer, som er tænkt som en hjælp i den praktiske formidling af børnelitteratur. Fagbøger for børn adskiller sig fra den videnskabelige faglitteratur og fra traditionelle lærebøger ved sin popularisering af stoffet. Mange fagbøger for børn betjener sig som nævnt af fortælletekniske elementer, som kendes fra skønlitteraturen, og man kan derfor diskutere, om termen fagbøger for børn er den mest præcise. I den tyske forskningstradition taler man om kinder- und jugendsachbücher (Gruben 2006), og på engelsk bruges bl.a. termen children s information books (Mallett 2004). På begge sprog adskiller man herved børnefagbøgerne fra anden faglitteratur og markerer samtidig to væsentlige fællestræk ved genren: 1) at bøgerne formidler en sag eller et emne og 2) at bøgerne først og fremmest har til formål at informere/oplyse læseren om dette emne. På dansk ville ordet sagbøger (efter det tyske Sachbücher ) imidlertid give associationer 104

5 til sagprosa, som ofte anvendes om journalistiske genrer, og ordet informationsbøger ville let give associationer til teknisk litteratur og brugervejledninger. Det svenske faktaböcker (Furuland og Örvig 1990, Gómez 2008) ville være muligt at oversætte til dansk, og ordet fakta bliver da også brugt af forlagene som genreangivelse på nogle af fagbøgerne (fx Gyldendal Fakta ). Ordet fakta sender dog det uhensigtsmæssige signal, at bøgerne fortæller en absolut sandhed, og det er der meget sjældent tale om. Derfor vurderer jeg, at det er mest hensigtsmæssigt at vedblive at tale om fagbøger for børn. Gruppen af fagbøger for børn indeholder en bred vifte af bøger for børn om historiske forhold, teknologi, abstrakte begreber, kulturfænomener og natur samt forskellige typer af opslagsværker. Min definition af fagbøger for børn omfatter ikke deciderede undervisningsmaterialer eller bøger udgivet med et bestemt skolefag for øje. Ikke alene adskiller fagbogen for børn sig fra undervisningsmaterialer ved læsekonteksten; undervisningsmaterialer er tillige skrevet med henblik på at efterleve målbeskrivelser for skolefagene, hvilket påvirker deres formidling og inviterer til en analyse, som tager hensyn til disse mål. Det lader sig naturligvis ikke altid gøre at fastslå en bestemt bogs anvendelsespraksis, og fagbøger for børn vil ofte kunne bruges i en undervisningssituation. Min afgrænsning af genren er bestemt af, om bøgerne er udgivet direkte med henblik på klasseundervisning i et skolefag (og da tales der om undervisningsmaterialer), eller om bøgerne er udgivet med henblik på individuel eller kollektiv fordybelse uden for en bestemt institutionel sammenhæng. Fagbøger for børn dækker en målgruppe fra de yngste læsere, hvortil der udgives pegebøger, til de ældste læsere, som kan fordybe sig i emner som filosofi, seksualitet og historie. En fagbog for børn formidler en tilgængelig viden om et vilkårligt emne tilpasset målgruppen, dvs. der reduceres meget ofte i emnets kompleksitet. En meget stor andel af fagbøgerne er henvendt til børn i førskolealderen eller i den tidlige skolealder. Det er de såkaldte billedfagbøger, som kendetegnes ved en omfattende illustrationsside. Siden 1950 erne har de fotografiske bøger udgjort en væsentlig del af fagbøgerne, hvilket ser ud til at gælde i alle nordiske lande (Gómez 2008), men fagbøger kan indeholde mange forskellige illustrationsteknikker på linje med skønlitterære bøger. På baggrund af ovenstående diskussion vil jeg påpege, at det er nødvendigt med en bred forståelse af begrebet faglitteratur, når man taler om fagbøger for børn. Bøgerne udgør en højst uensartet masse, både når det gælder emne og målgruppe. I denne artikel tales der specifikt om faglitteratur i bogform, men faglitteratur for børn 105

6 findes naturligvis også i andre både trykte og elektroniske medier, fx i aviser, tidsskrifter og på internettet. Faglitterære tekster er for mig fælles om at skildre et emne eller et sagsforhold, og fremstillingen har et oplysende formål. Dette formål kan dog være fulgt af andre formål, fx underholdning og nydelse. En faglitterær tekst er ligeså lidt som en skønlitterær tekst bygget på neutral grund. Nogen har på et tidspunkt udvalgt og tilrettelagt stoffet, valgt synsvinkel og fremstillingsform, og det er ikke mindst disse valg og fravalg, som vil være interessante at fremhæve i en analyse. Tekstanalyse af fagbøger for børn Der eksisterer ingen analysepraksis specifikt udformet til fagbøger for børn. Når man ser på analyse af skønlitteratur for børn inden for forsknings- og uddannelsesverdenen, har denne i hvert fald i Danmark især været præget af nykritik, receptionsæstetik og narratologi (Christensen 2006), men ingen af disse retninger har været anvendt i forståelsen af fagbøger. Dette skyldes sandsynligvis, at fagbøger for børn oftest betragtes som enkle tekster, hvis kommunikation også lader sig beskrive ud fra ganske simple forståelsesrammer. I Barnbokens byggklossar indleder Maria Nikolajeva med at ekskludere fagbøger fra sit analysemateriale, fordi fagbøgerne har egne forudsætninger og egen æstetik (Nikolajeva 1998, 8). Alligevel kan Nikolajevas narratologiske perspektiv ifølge Elsa Gómez med fordel anvendes på fagbøger (Gómez 2008, 61). Gómez finder de narratologiske kernebegreber som fortællerperspektiv, fokalisering og implicit læser lige så relevante i forhold til fagbøger som skønlitterære bøger, og Gómez efterlyser hermed også en øget fokus på fagbøgernes æstetiske sider. Dette synspunkt er overordentlig interessant, og det er på den baggrund ærgerligt, at Gómez ikke selv viser, hvorledes dette kan gøres, men alene henviser til et svensk universitetsspeciale, som ikke er fuldt tilgængeligt. I sin afhandling Kunnskap og kuriosa (2008) har Nina Goga analyseret tre børnelitterære tekstsamlinger, som spænder over et bredt og kuriøst emneregister og over en rekke ulike (fag)litterære kortformer som encyklopediske leksikonartikler, anekdoter, aforismer, epistler og biografiske essay (Goga 2008, 14). Som det fremgår af citatet har Goga et varieret tekstvalg, og skellet mellem fag- og skønlitteratur er parentetisk, dvs. underordnet afhandlingens videnskabelige spørgsmål om vidensorganisering og kundskabssyn samt eksempelvis betydningen af kropslige erfaringer, rummets betydning og valget af metaforer i de analyserede bøger. Med hjælp fra filosofi og almen litteraturteori stiller Goga en række tekstanalytiske spørgsmål, 106

7 der traditionelt stilles til æstetiske produkter for voksne, og dermed er hun med til at bryde med en snæver opfattelse af børnelitteratur i almindelighed og børne(fag)litterære kortformer i særdeleshed. Goga argumenterer for synliggørelsen af de ikke-narrative tekster inden for børnelitteraturen. Det er hendes pointe, at den tidligere børnelitteraturforskning har udviklet analysestrategier i forhold til fortællinger, men har forsømt at udvikle redskaber til forstå andre teksttyper. Gómez og Goga argumenterer på hver deres måde for relevansen af disciplinen tekstanalyse i forhold til fagbøger for børn. Ligesom Goga betragter jeg det som en nødvendighed at bruge en pragmatisk næranalytisk metode for at nå tættere på en forståelse af, hvad fagbøger for børn er og kan bruges til. Min læsning af fagbøger er bl.a. inspireret af nykritikkens interesse for værket som en enhed af indhold og form og af receptionsæstetikkens interesse for de fortæller- og læserpositioner, teksten indeholder. Jeg finder det ikke relevant at underlægge fagbøgerne en fast, skematisk analysemodel, men søger at forme hver tekstanalyse efter de spørgsmål, som den enkelte tekst rejser. Samtidig vil det oftest være interessant at sammenholde formidlingen i den enkelte tekst med de uskrevne konventioner inden for genren. Generelt må det tekstanalytiske arbejde med fagbøger efter min overbevisning angå både tekstens formål, læserhenvendelse, indhold og æstetik. Hvilken viden præsenteres og hvorfor? Hvordan er den præsenterede viden organiseret? Hvem henvender teksten sig til? Hvordan viser fortællerstemmen sig? Hvilket sprog og hvilken metaforik bruges i fremstillingen af emnet? Hvilken type af illustrationer præsenteres, og hvordan virker de i sammenhæng med teksten? Hvordan virker denne fagbog i forhold til andre eksempler (og normer) inden for samme subgenre? Dyreliv ifølge Bent Jørgensen og Birde Poulsen Bøger om zoologi udgør en væsentlig del af de faglitterære udgivelser for børn. Dette er ikke noget ensidigt dansk fænomen. Ifølge Elsa Gómez udgør bøger om natur og dyr procent af de svenske udgivelser. Denne procentdel har været nogenlunde fast siden 1950 erne (Gómez 2008, 35). Dette tal er sandsynligvis også gældende i Danmark. Her er det især bøger om landbrugets dyr og vilde dyr, der udgør en uofficiel emnekanon inden for fagbogsområdet. Bent Jørgensen, der er tidligere direktør for Københavns Zoo, har siden 1980 erne skrevet adskillige fagbøger for børn om forskellige emner inden for zoologien. Han har bl.a. udgivet en række bøger sammen med illustratoren Birde Poulsen: Dyrenes kæmper (1997), 107

8 Mærkelige dyr (1998), Dyrenes jægere (1998), Dyrenes familieliv (1999), Krible-krable-dyr (2001), Dyrenes sprog (2002) og Om natten (2005). Jørgensen og Poulsens bøger er valgt, fordi de er betydningsfulde eksponenter for en tradition, hvor vidensformidling kombineres med en gennemtænkt æstetisk komposition i sprog og illustrationer. Bøgerne har (sandsynligvis ikke mindst i kraft af illustrationerne) opnået en overordentlig stor udbredelse. De er trykt i adskillige oplag (inklusiv bogklubudgaver) og er oversat til flere sprog. Jørgensen og Poulsens bøger henvender sig generelt til en bred målgruppe: Læserne eller lytterne indbydes til fordybelse, og de forudsættes at have en vis tålmodighed og en evne til at abstrahere. Samtidig er bøgerne organiseret på en måde, så det lader sig gøre at læse om hvert dyr for sig selv. Man kan forestille sig separate tekststykker læst højt for en gruppe børnehavebørn, som interesserer sig for et enkelt dyr, og man kan forestille sig skolebørn, som selv læser uddrag eller hele bøger. Bøgerne er ikke decideret læsepædagogisk tilrettelagt, men syntaksen er enkel, og teksten er inddelt i korte afsnit. Tekstrækkefølgen er logisk, og illustrationerne understøtter teksten med et varieret udtryk. Generelt gælder det for Birde Poulsens akvareller, at de er naturalistiske, samtidig med at de er ekspressive og fortolkende i forhold til stoffet. Størrelsesforhold og proportioner er ikke givet på forhånd, og der fokuseres på særlige detaljer ved hvert enkelt dyr. Såvel store som små dyr vises i karakteristiske situationer og positurer, og der indgår ofte en bevægelse. Farvekontraster er dyrket, hvor det er muligt, og Birde Poulsen har valgt at arbejde i hele opslag, således at tekstafsnittene er placeret i forhold til illustrationerne og ikke i faste blokke. Herved ligner bøgerne andre nyere billedbøger, såvel fag- som skønlitterære. Bogen Om natten (2005) er særligt interessant, fordi der heri anlægges et usædvanligt tværfagligt perspektiv. I bogen blandes astronomiske, psykologiske, folkloristiske, medicinske, botaniske og zoologiske perspektiver på natten. Emfasen ligger på zoologien, men denne forsøges altså indsat i en bred kontekst, hvor emnet nat belyses fra mange forskellige faglige vinkler. Indledningen hedder Verden om natten og her stilles en række spørgsmål, som bogen vil svare på. Disse omhandler natlige fænomener som månen, stjerner, søvn, drømme, overtro, planter og særligt altså dyr, som er vågne om natten. Alt i alt kommer bogen rundt om mange forskellige emner, og der gives utroligt mange informationer på relativt få sider (bogens omfang er 48 sider inkl. omslag). Ser man udelukkende på det zoologiske stof, er dette i sig selv omfattende. De dyr, der fokuseres særligt på, er kat, mus, ugle, pindsvin, natsværmer 108

9 og sankthansorm, flagermus og forskellige fugle. Disse dyr har hver fået tildelt et dobbeltopslag, mens andre dyr er kortere omtalt i et afsnit om dyrs søvn. Umiddelbart kan man altså konstatere, at bogen formidler en bred (og overfladisk) viden om et stort (tvær) fagligt område, men samtidig anvendes den emnemæssige vinkel til at afgrænse og sortere stoffet. Det, som er omdrejningspunktet, er en undren over natten som fysisk og psykisk fænomen. Bogen præsenterer en utraditionel vidensorganisering qua sin tværfaglighed og sit brud med traditionelle opdelinger inden for bestemte vidensområder. Dyrene er fx ikke valgt og inddelt efter dyreart, men alene efter deres ageren i natten. Bogen adskiller sig desuden fra andre zoologiske fagbøger ved at lægge mindre vægt på mekaniske oplysninger om størrelse, vægt, føde, alder, bosted, drægtighedstid og yngelpleje og i stedet fokusere på livet om natten, herunder fx syn, hørelse, lyde, karakteristiske bevægelser, jagtvaner og søvn. De oplysninger, der gives, varierer fra dyr til dyr, og formidlingen sker i form af fortløbende prosatekst (og fx ikke i skemaer eller bokse). En varieret sproglig formidling er således prioriteret højere end en systematisk gennemgang med vægt på sammenlignelige oplysninger for hvert enkelt dyr, hvilket ellers er en konvention i mange fagbøger for børn. Det erklærede formål med bogen er at oplyse om emnet (nat), men oplysningsbegrebet omfatter ikke udelukkende faktuel og verificeret information, og således adskiller bogen sig fra mange andre, især naturvidenskabelige fagbøger. Formuleringer, som markerer en vidensmæssig usikkerhed (fx man regner med..., man tror, man ved ikke, men og måske ) er hyppigt forekommende og understreger oplysningsprojektets suggestive karakter. Bogens fortæller er fascineret af nattens fænomener og ønsker at undre sig sammen med læseren. Bogens uskrevne formål synes at være gennem oplysning yderligere at stimulere den potentielle læsers fantasi om mørket og natten. Snarere end at forklare og afmystificere natten udtrykker bogen en ambition om at kvalificere den forestilling, som læseren har om emnet. Fortælleren indtager dermed en dobbeltposition: På den ene side stiller han sig tøvende og spørgende i forhold til stoffet (og viser dermed solidaritet med den formodede barnelæser). På den anden side markerer han autoritet over stoffet ved at formidle en højt specialiseret viden om livet om natten. Det gælder især i de zoologiske afsnit, men selv i disse afsnit søges hele tiden en forbindelse til den formodede læsers erfaringsverden. Dyr sammenlignes med mennesker, og menneskelige forhold markeres med stedord i 1. person 109

10 Ill 1 Birde Poulsen, ill., Bent Jørgensen, text. Om natten. Gyldendal, pluralis, altså vi og os. De fleste andre steder i bogen anvendes 3. person, men 1. person pluralis bruges altså undtagelsesvist til at skabe et kollektiv mellem fortæller og læser. Dette ses fx i afsnittet om uglen: Det vigtigste for en ugle er den del af øret, der ligger inde i hovedet. Det er det indre øre det vi andre kan få ørepine i. Hos de fleste dyr (og også hos os) er de to ører fuldstændig ens. Men det er de ikke hos uglerne. Der er meget stor forskel på dem. Det sætter uglen i stand til at adskille det, den hører med højre øre, fra det, den hører med venstre øre, Og derfor kan den hurtigt finde ud af, om en lyd kommer fra højre eller venstre eller midtfor. [ ] Man regner med, at en ugle hører 1000 gange så godt som os. Så selv om det er mørkt, kan en mus ikke skjule sig for en sulten ugle (Jørgensen 2005, 24). 110

11 Sprogligt er stoffet forsøgt bearbejdet, således at de faglige oplysninger fremstår relevante og forståelige (via sammenligningen med menneskelige forhold). Den sidste sætning i afsnittet ovenfor bidrager yderligere med en dramatisk dimension, idet der fokuseres på forholdet mellem ugle og mus. I denne sætning er perspektivet flyttet fra uglen til den magtesløse mus, og der appelleres til læserens medfølelse (senere står der: Musen har ikke en chance over for uglen ). Ved siden af det citerede afsnit findes en illustration af en sneugle, som hænger i luften med en mus i næbbet (Ill. 1). Birde Poulsens akvarel indeholder sin egen dramatik. Sneuglen balancerer foroverbøjet med udslåede vinger, og dens skarpe kløer har let fæste på et træ. I næbbet holder den en forvredet mus i nakkeskindet. Angiveligt arbejder uglen hårdt for føden, mens musen kæmper for sit liv. Billedets baggrund er frønnet træstamme og en blåsort nattehimmel, som danner kontrast til en imposante hvide ugle. Den natlige skov fremstilles på dette opslag (24 25) som et sted for jagt, kulde og brutalitet (mod den uskyldige mus). Opslaget fungerer som et konkret, visuelt eksempel på den suggestive formidling, og fagbogen viser sig at være alt andet end en neutral og anonym tekst. Den bærer tydeligt præg af såvel indholdsmæssige som sproglige prioriteringer og bevidste visuelle valg. Afsluttende bemærkninger I forsøget på at hæve børnelitteraturens status har børnelitteraturforskningen i Danmark og det øvrige Norden i de seneste årtier haft blikket rettet mod den kunstnerisk orienterede skønlitteratur, og mange bibliotekarer, skolebibliotekarer, lærere, pædagoger og forlæggere har delt forskernes begejstring over den nyere børnelitteraturs sproglige og fortælletekniske eksperimenter. Begrebet litteratur er i denne optik blevet et kvalitetsstempel, som udelukkende gælder for en lille del af børnebogsproduktionen. Formålet med forskningen i børnelitteraturens svar på avantgarden har været horisontudvidelse både inden for og uden for de børnelitterære kredse, og at dømme efter antallet af bøger og artikler om ny eksperimenterende børnelitteratur er projektet lykkedes (blot for et enkelt eksempel, se Mørch-Hansen og Pohl, 2006). Utilsigtet har dette forsknings- og formidlingsmæssige fokus dog medført en blind plet i fagbøgerne. Ovenstående analyse viser, at områder som faglig prioritering og dybde, formidlingsstrategi og populariseringsgrad generelt er værd at se nærmere på i forhold til fagbøger. At fagbøger for børn er en overset genre er ærgerligt af flere grunde: For det første ville en større 111

12 opmærksomhed omkring emnet kunne give både forskere og formidlere af børnelitteratur flere redskaber til at analysere og vurdere fagbøger for børn. For det andet ville en kritisk beskæftigelse med fagbøger for børn kunne give forfattere og forlag et modspil eller blot en øget bevidsthed, så der i sidste instans ville blive produceret flere bøger med både faglige og formidlingsmæssige kvaliteter. For det tredje ville anerkendelse af fagbøger som en del af børnelitteraturen give børnelæserne de samme muligheder for faglig fordybelse og erkendelse som de voksne læsere. Biografi sk information: Anna Karlskov Skyggebjerg fil dr är lektor vid Center for Børnelitteratur i Danmark. Just nu arbetar hon på projektet Faktaböcker för barn där hon undersöker utbudet av faktaböcker utifrån ett historiskt och samtida perspektiv. Kontakt: 1 Bodil Kampp har hentet sin litteraturdefinition fra professor Pil Dahlerup, der har brugt den citerede formulering i indledningen til sin litteraturhistorie, Dansk litteratur. Middelalder. 1: Religiøs litteratur. Gyldendal, 1998, s. 21 Bibliografi Arnold, Helen. Do the blackbirds sing all day? literature and information texts. In Morag Styles, Eve Bearne & Victor Watson. After Alice: exploring children s literature. London: Cassell, 1992, Christensen, Nina. En stor familie: tekstanalysen som udgangspunkt for studier af børnelitteratur. In Mørch-Hansen, Anne og Jana Pohl. Børnelitteratur i tiden: om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne. København: Høst & Søn, Furuland, Lars og Mary Ørvig. Faktaböcker. I Barnlitteraturen: historik, kommentarer. Texturval. Stockholm: Rabén & Sjögren, 1990, Goga, Nina. Kunnskap og kuriosa: merkverdige lesninger av tre norske tekstmontasjer for barn og unge. Diss., Bergen: Universitetet i Bergen, Goga, Nina. Barnelitteraturens sakprosa: forvaltning av form eller faglitterær forskning? Prosa 4 (2009). Gómez, Elsa. Faktaboken som pedagogisk resurs. Lund: Studentlitteratur, Gruben, Frauke. Kinder- und Jugendsachbücher: fachliche wissensbestände und darstellungsstrategien in Kinder- und Jugendbüchern. Attikon Verlag, Hendrickson, Linnea. Non-fiction. I The Oxford encyclopedia of children s literature. Ed. Jack Zipes. Oxford UP, Vol Peter Hunt (ed.) International companion encyclopedia of children s literature. New York: Routledge, Vol

13 Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes kæmper. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Mærkelige dyr. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes jægere. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes familieliv. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Krible-krable-dyr. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Dyrenes sprog. København: Gyldendal, Jørgensen, Bent og Birde Poulsen. Om natten. København: Gyldendal, Kampp, Bodil. Barnet og den voksne i det børnelitterære rum: en undersøgelse på narratologisk grundlag af relationen mellem den implicitte fortæller og den implicitte læser i nyere, kompleks børnelitteratur efter 1985 med inddragelse af litteraturdidaktiske refleksioner. København: Danmarks Pædagogiske Universitet, Mallett, Margaret. Children s information texts. I Ed. Peter Hunt International companion encyclopedia of children s literature. New York: Routledge, Vol Mallett, Margaret. Early years non-fiction: a guide to helping young reseachers use information texts. London: Routledge Falmer, Mallett, Margaret. Making facts matter: reading non-fiction London: Paul Chapman Publishing, Meek, Margaret. Information & book learning. Stroud: Thimble Press, Mjør, Ingeborg, Tone Birkeland og Gunvor Risa. Barnelitteratur: sjangrar og teksttypar. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag, Mørch-Hansen, Anne og Jana Pohl. Børnelitteratur i tiden: om danske børneog ungdomsbøger i 2000 erne. København: Høst & Søn, Nikolajeva, Maria: Barnbokens byggklossar. Lund: Studentlitteratur, Rasmussen, Line Beck: Tal om børnebogen i Danmark. Fredriksberg: Roskilde Universitetsforlag, Steitz-Kallenbach, Jörg. Bildersachbücher und sachgeschichten. I Jens Thiele / Jörg Steitz-Kallenbach: Handbuch Kinderliteratur: grundwissen für ausbildung. Freiburg im Breisgau: Herder, 2003, Note: This article is being published simultaneously in Barnboken tidskrift för barnlitteraturforskning/journal of Children s Literature Research and Nordic ChildLit Aesthetics/Barnelitterært forskningstidsskrift 113

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Der skal være detaljer, vi ikke forstår

Der skal være detaljer, vi ikke forstår Der skal være detaljer, vi ikke forstår Hvorfor skal tosprogede læsere på forhånd frarøves muligheden for at møde den komplekse børnelitteratur på grund af indgroede forestillinger om, hvad der er passende

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

88 Nummer 14 september 2013

88 Nummer 14 september 2013 Dialogen og nysgerrigheden om det lille barns udvikling til læser Caroline ehested, cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur, master i børnelitteratur og lektor i dansk, UCC. Børn kommunikerer

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:

Systematisk oversigt. Sprogbeskrivelse: Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST

SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST En grundbog SOCIALT ARBEJDE I TEORI OG KONTEKST er oversat fra engelsk efter Social Work Theories in Context Creating Frameworks for Practice af Joachim Wrang Palgrave

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere

Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere Den nye billedbog er oftest til børn, men det kan være svært at vurdere - En undersøgelse af henvendelsen i 44 nyere, danske billedbøger I billedbogen IDIOT! (2009) af Oscar K. og Dorte Karrebæk følger

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere