BEBOERBLAD FOR HØJBJERG ANDELSBOLIGFORENING

Transkript

1 BEBOERBLAD FOR HØJBJERG ANDELSBOLIGFORENING NR. 1 JULI

2 INDHOLD Nye udlejningsregler 3 M.P. Hansensvej runder 50 år 4-5 Urtehaver udlejes, m.v. 6 Rumlepotten 25 år + Ny bank 7 Nye tage i Gartnervænget 8 Vagtudkald kan blive dyrt 9 Nye svende + Leif Holst død 14 Efterlysning - kunsten borte! 15 Formandsmøde juni Afd.42 - svar på læserbrev 20 Vi har modtaget 21 Hvad gik galt i almene boliger? på den side Rundt i afdelingerne Afd. 20 Renovering får ros og dog! + Byttebolig 13 Dead-line skal overholdes. Vi kan ikke garantere svar i samme nr. Beboerblad for Højbjerg Andelsboligforening REDAKTION: Inge L. Nielsen, Saralystparken II Leif Thøgersen, (ansv.), Saralystparken I Jan Rasmussen Infochef - ALBOA - tlf årgang - juli 2010 Oplag 3000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med kildeangivelse Personalenyt i ALBOA 25 Afdelingsmøderne Repræsentantskabsmøde Stof til bladet sendes til: Højbjerg Andelsboligforening Vestergårdsvej Viby J. Eller: habbladet@alboa.dk Stof til næste blad skal være redaktionen i hænde senest: Mandag d. 13. september Synspunkter, der forekommer i bladet, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for redaktionens eller foreningens standpunkt. Lay-out: ALBOA info - Jan Rasmussen Tryk: UNI TRYK Aps Åbyhøj Forsidefoto: Naturen i vores boligområder. Her er det Fiskehejren der fouragerer i søen ved Håndværkerparken. Foto: Henning Nielsen Fælles opnotering i Århus Man påbegyndte drøftelser i 2009 om samarbejde boligorganisationerne imellem om en fælles venteliste. Man arbejder nu om en fælles opnotering for alle boliger i de århusianske boligorganisationer. Der har været nedsat et udvalg af forretningsførere og bestyrelsesmedlemmer, som er kommet med et oplæg, men også udvalgte medarbejdere har deltaget i planlægningen. For at styre projektet er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de nuværende tre opnoteringssystemer samt BL 5. kreds. Vi forventer, at der som følge af den nye lov om udlejning, vil være opnoterede. Der skal betales 100 kr. om året for at stå på opnoteringssystemet. Man ska,l for de penge man får ind, sikre at IT-løsningen er optimal hele tiden. Dertil kommer, at der skal tilknyttes en række medarbejdere. I den fælles opnotering er der boliger Startdatoen bliver 1. marts Hvad systemet kommer til at hedde er ikke besluttet endnu. KR. 2

3 VIGTIGT NYT FRA UDLEJNINGSAFDELINGEN Af Marianne K. Rasmussen - udlejningschef Nyt ventelistesystem En ny udlejningsbekendtgørelse fra Indenrigs- og Socialministeriet betyder, at udlejningsreglerne er ændret pr. 1. januar Det betyder, at alle medlemmer fra 1. januar 2011 skal betale et ajourføringsgebyr for at bevare sin anciennitet på ventelisten. Hvis et bolighavende medlem ikke betaler gebyret, bliver ancienniteten slettet - og ved ny boligsøgning skal man begynde forfra på ventelisten. Beboerfortrinsretten vil dog være bevaret. Nye udlejningsregler gældende fra Ifølge udlejningsbekendtgørelsens 4, kan kommunen og boligorganisationen indgå aftale om at husstande med et eller flere børn har fortrinsret til boliger med 3 eller flere beboelsesrum. I HAB gælder følgende... Højbjerg Andelsboligforening har aftalt følgende med Århus kommune: XX5 rums boliger udlejes med fortrinsret til børnefamilier XX4 rums boliger på 90 m 2 - og derover - udlejes med fortrinsret til børnefamilier XX4 rums boliger - mindre end 90 m 2 - sidestilles med 3 rums boliger XX3 rums boliger kan nu også udlejes til én person, her er det udelukkende ancienniteten på ventelisten, som er afgørende. De gamle regler om beboerfortrinsret er fortsat gældende. Det kræver, at man har haft nuværende bolig i ét år eller mere. 3

4 Vi har modtaget... Afdeling 26 - M. P. Hansensvej runder 50 år i 2010 Tekst: En beboer - der har boet i afdelingen i 50 år. (den ) - foto: Ingolf Romlund I det Herrens år 1960 stod der i august 12 små rækkehuse klar til indflytning de første 6 pr. 15. august, de sidste pr. 15. september. Der var dog nogle problemer med at få de sidste 6 udlejet huslejen var jo enorm høj: 235 kr. om måneden + 50 kr. i varme, indskud kr. Vi vovede det og flyttede ind fredag den 7. august Der var ingen problemer med at komme ind med flyttelæsset, da der hverken var anlagt græsplæne, hæk, fliser e. lign., så det var bare at køre om til terrassedøren og læsse af. Selve vejen herop var bare en grusvej, ingen asfalt eller fortov aldeles ikke sjovt i vådt vejr. Der er jo som bekendt altid mange, der er nysgerrige efter at se folks nye boliger, og jeg husker tydeligt en episode med nogle af vore gæster, der havde taget en taxa herud inde fra byen busser var der jo heller ikke så mange af dengang - men taxamanden nægtede at køre længere end til hjørne ved grill-baren (hvor der dengang var en god slagter), så da vore gæster ankom, måtte der være vask af sko, strømper og fødder, inden vi kunne nyde vores kaffe. Der var forskellige småproblemer i begyndelsen, bl. a. med kloakker, der manglede bund og også andre småting, men alt i alt husker jeg det som om vi alle var glade for de nye boliger. Det var oprindeligt meningen, at der skulle have været badekar og en vaskemaskine i de store badeværelser, men det viste sig, at det ville blive for dyrt, så vi fik fællesvaskeri i meget lang tid kun med udendørs tørreplads ikke smart om vinteren men vi fik så en tørretumbler. Vi havde kun boet i huset i kort tid, da vores datter blev legekammerat med naboens piger, de havde så fortalt deres mor, at vi havde en lille øl- eller kartoffelkælder under et køkkenskab. - Det troede naboen dog ikke på, men det viste sig så, at de manglede kælderen, og ved en henvendelse til håndværkerne måtte de tilstå, at de havde glemt den, havde eventuelt været lidt tørstige den dag. Vores blev dog senere lukket af, da vi anbragte et køleskab ovenpå. I Foto: JR 4

5 Vi har modtaget... Der arbejdes hårdt på Grøn dag i afdelingen årenes løb er der jo sket mange udskiftninger af beboere, i begyndelsen var det et børnerigt område med legeplads, sandkasse m. m., hvor vi alle hyggede os. Blandt andet havde vi også hvert år til Sankt Hans fælles bål med sang, musik, grill-mad, kaffe, hjemmebag, flødeboller (i massevis), alle kom gerne med et bidrag. Med hensyn til selve boligerne er der jo også sket en masse forbedringer og forandringer. Vi har fået nye køkkener, nye badeværelser, nye vinduer (vist flere gange), nye døre, så det bliver holdt godt, og man kan da også træffe folk, der slet ikke vil tro på, at husene er 50 år gamle. Der har i alle årene været et godt fællesskab, ingen nabostrid, det går fint, også når der kommer nye til. - De må jo vænne sig til os gamle. Nu holder vi en grøn dag hvert år. Den består i, at alle møder op og gør en indsats - lille eller stor - som vi har kræfter til, så bliver der kørt en masse læs haveaffald væk, evt. malet et plankeværk, lagt fliser, eller andet, der trænger. Så slutter vi med fælles hygge (de senere år i telt) på fællesgræsplænen, hvor nogle flinke naboer griller sild, pølser, stege med lækkert salat og andet tilbehør, drikkevarer, senere kaffe, gerne med hjemmebag, og stemningen bliver altid høj hen på aftenen. Det skal også lige nævnes, at vi gennem alle årene altid har haft en god og aktiv afdelingsbestyrelse, der sammen med de øvrige beboere altid har forstået at få vore ønsker igennem. Til vores årlige generalforsamling hygger vi os også altid. Denne er dog de seneste år skrumpet meget ind. 50 Hjertelig Tillykke Hyggeligt afdelingsmøde... 5

6 Angående HABbladet Der er gået lang tid, siden sidste blad udkom, men det har en naturlig forklaring. Vi er kun tre medlemmer til at skrive bladet, og om det så har været den lange trælse vinter vides ikke, men alle tre medlemmer af bladudvalget har i den forgangne vinter gennemgået større eller mindre operationer og har været sygemeldte et stykke tid. Formentlig en rimelig undskyldning. L. Thøgersen Saralystparken afd. 53 Skraldespande Det er ganske uforstående, at beboerne ikke kan finde ud af, at vi har fået en glimrende affaldsplads til alt muligt affald. Hvorfor benytter man den så ikke i stedet for at proppe alt muligt i skraldespandene, såsom store papkasser og andet affald, som ikke hører hjemme i skraldespandene. Hvilket på et eller andet tidspunkt resulterer i, at vi får vrøvl med renovationsfirmaet. Tænk jer om, ellers risikerer vi at få en ekstra regning. L. Thøgersen Tørring af tøj Der er vist ikke mange, der læser instruktionen om, hvordan man opfører sig i en boligforening. Bl.a. med hensyn til tørring af vasketøj, som jo i mange tilfælde hænger og blafrer udover altanen døgnet rundt. Ligeledes på tørrepladsen hvor der er nogle, der hænger tøj op om lørdagen og så tager det ned engang i løbet af søndagen. Det er jo ikke noget, der pynter. L. Thøgersen Afd Hjulbjergvej Urtehaver udlejes! Trænger du til at komme ud ad døren og få jord under neglene? Så er løsningen måske en urtehave på Hjulbjergvej. I tilknytning til afdeling 22, Hjulbjergvej, findes 23 urtehaver, som udlejes til beboere i HAB. Vi har i år både hele og halve haver til udlejning (se kort). En hel have koster 250 kr. pr. år + vandforbrug. En halv have koster 125 kr. pr. år + vandforbrug. Er du interesseret, så kontakt Mette Stenshøj på tlf Ledige haver 6

7 HAB afd.35 i Håndværkerparken RUMLEPOTTEN fylder 25 år Jubilæet fejres lørdag d.21 august 2010 og i den anledning vil vi gerne se tidligere beboere samt venner af huset til en reception. kl reception med en let anretning, taler, sange og musik kl underholdning med bl.a. klovneforestilling samt kagekonkurrence Tilmelding: Senest d. 9 august 2010 på rumlepottenjubi@hotmail.com eller i postkassen: Pottemagertoften 181, 8270 Holme Læs evt. yderligere på VIGTIGT NYT FRA ADMINISTRATIONEN Højbjerg Andelsboligforening skifter bank! Fra og med den 1. september 2010 skifter boligforeningen over til Sydbank. Hvis du overfører penge direkte til foreningen, f.eks. husleje, flytteafregning, restance o.l. skal du huske at ændre kontonummeret. Hvis du betaler via PBS skal du IKKE foretage dig noget, her sker overflytningen automatisk. Reg.nr: 7110 Konto nr.:

8 Afd Gartnervænget - Tranbjerg Nye tage på vej Gartnervænget har besluttet at udskifte de ca. 45 år gamle eternittage med tagpap. Samtidig skiftes tagrender og nedløb - og tagrummene bliver efterisoleret. Arbejdet udføres af tømrerfirmaet Egil Rasmussen til en samlet pris på 7,2 mill. kroner. Samme firma er netop i gang med den store vinduesudskiftning i Tranbjergparken. Arkitekt på tagprojektet er arkitektfirmaet Johansen & Rasmussen, det er også dem der har lavet denne visualisering af Gartnervænget. Arbejdet forventes udført i perioden august til december I foråret 1994 blev afdelingens eternittage afrenset og derefter malet røde, et arbejde der dengang kostede kr Nogle syntes, at det var lidt vovet at male dem røde, men farven er tilsyneladende faldet i beboernes smag, man har nemlig valgt, at de nye paptage også skal være røde. I øvrigt må man vel sige, at afrensningen og malerarbejdet har vist sig at være ganske fornuftigt - det har trods alt forlænget levetiden på taget med 16 år. I 2005 fik Gartnervænget udført en gennemgribende facaderenovering og vinduesudskiftning, så de nye tage fuldender billedet af 53 veltrimmede boliger. Gartnervænget under opførelse i august Foto: Tranbjerg lokalhistoriske samling. Fotograf Ove Hansen. Jan Rasmussen Nyrensede tage inden de blev malet røde. Foto: HAB-luftfoto

9 Vrøvl med teknikken uden for arbejdstid??? Bare rolig, du kán få hjælp Af Ole Pedersen - inspektør Svigter afløb, vand, varme eller strøm i lejligheden - uden for varmemesterens normale arbejdstid, kan du ringe til Alboa på Uden for kontortiden hører du en telefonsvarer. Du får vejledning og telefonnumre, så du kan få hjælp, hvis det er nødvendigt. Men tænk dig godt om inden du ringer til håndværkerne. Hvis det er dine egne installationer, det er galt med, får du selv regningen. Og det koster let 3000 kroner, når en håndværker i servicevogn skal køre ud om aftenen eller i weekenden. Så det, der kán vente til det bliver hverdag, skál vente til det bliver hverdag. Du kommer selv til at betale // hvis du ikke selv kunne skifte en sikring // hvis det er din egen opvaske-/kaffe-/ vaskemaskine/akvarielampe osv, der slår HPFI-relæet // hvis bare nogen af kogepladerne virker // hvis du ikke kan finde dine nøgler Det er i orden at ringe -- hvis der løber vand ud på gulvet fra afløbsrør, varmerør, vandrør -- hvis ingen kogeplader virker -- hvis der kommer vand gennem loftet, (men ring også på hos overboen) -- hvis vinduer eller døre er ødelagt De håndværkere, der holder vagt, spørger dig naturligvis, hvad der er galt og de vil forsøge at løse problemet, uden at de skal køre ud. Har du på denne måde haft håndværkere i lejligheden uden for normal arbejdstid, skal du give besked til ejendomsfunktionæren. Ring, send mail eller læg en besked i brevkassen. Eksempel fra hverdagen... Sikringerne springer, søndag aften. Man rekvirerer vagtudkald og det viser sig at være fatningen i beboerens egen standerlampe. Vagtudkald...: 1250,00 El-montør incl. servicevogn...: 666,00 El-overtidssats...: 504,52 Subtotal...: 2420,52 Moms...: 605,13 At betale på næste måneds husleje...: 3025,65 9

10 Siden sidst - rundt i afdelingerne Foto: Henning Nielsen Sommerfest afd. 39 og 41 Lørdag den 19. juni holdt afdelingerne 39 og 41 i Håndværkerparken fælles sommerfest. Tidligere borgmester og rådmand, Flemming Knudsen holdt åbningstalen, og der var lagt op til et spændende underholdningsprogram. Der var sang og musik, tryllekunstner, besøg af Harley Davidson motorckler fra Caps, Århus Brandvæsen og meget mere. Flemming Knudsen Jette Skovsager fra beboerhuset som årets heks. Sankt Hans aften Håndværkerparkens fælles Sankt Hansaften, på bålpladsen i Urmagertoften, var i den grad begunstiget af det dejlige sommervejr. Rigtig mange var mødt op i god tid - og der var mulighed for at nyde en grillpølse, måske en øl eller vand. Udflugt - Djurs Sommerland Lørdag den 26. juni havde Håndværkerparken sin årlige udflugt til Djurs Sommerland. Turen startede fra Biksen kl og der var afgang igen fra sommelandet kl De ca. 150 deltagere havde en ualmindelig dejlig dag i det pragtfulde sommervejr. 10

11 Siden sidst - rundt i afdelingerne Håndværkerparken 50+ En dejlig tur til Mandø fra Beboerhuset Af Inge L. Nielsen / Foto: Henning Nielsen Håndværkerparken. Vi tog af sted i silende regn, men humøret fejlede ikke noget. Efter lidt bøvl med liftbussen kom vi endelig af sted. I bussen blev der serveret kaffe og rundstykker. Da vi nåede frem til Mandø, var regnen holdt op. Vi fik dejlig oksesteg og senere kaffe med kringle. En rundvisning på øen foregik med traktor, vi så og hørte meget interessant. En dejlig dag, en god tur som godt kan tåle en gentagelse. Turen hjem gik fint og bankospillerne nåede det. Tak for en god tur. Fakta om Mandø: 37 husstande bor fast på øen, så nye familier gerne med børn er meget velkomne. Husene er vist ikke så dyre dèr, men man skal også have penge nok for et arbejde er umuligt at passe pga. tidevandet. SARALYSTPARKEN, FASTELAVN FRITIDSFONDEN Ansøgninger til fritidsfonden For mange ansøgninger er ikke korrekt udfyldt og bliver derfor sendt retur til afdelingen. Ansøgninger SKAL være underskrevet af afdelingsformanden, da afdelingen jo selv skal betale 50%. Der skal også stå, hvad prisen på det ønskede er. Vi skal også vide, hvor tingene skal købes. Når alt er i orden kan fonden behandle ansøgningen. Der blev slået katten af tønden. Selvom det var koldt og nyfalden sne på pladsen - var der rigtig mange deltagere, der gik til den. (i alle aldre). Tekst og foto: Orla Andersen Send jeres ansøgning til: ALBOA Vestergårdsvej 15 Postboks Viby J Mrk. kuverten: FRITIDSFONDEN Venlig hilsen Fritidsfonden 11

12 Vi har modtaget... Afd. 20 Tranbjergparken Renoveringer Tekst og foto: Hanne og Poul Olsen - Torvevænget 74 Mange andelshavere er efterhånden ret trætte af store og/eller mindre renoveringer af Afd. 20 og det kan selvfølgelig også for nogle beboere være en belastning, men generelt set må det være til at komme over, specielt når man ser resultatet. Jeg har også hørt vandrehistorier med grufuldt indhold, håndværkerne forlod huset efter at have fjernet vinduet og vi måtte leve med en presenning week-enden over i snestorm! - den er der vist ingen som tror på, eller hva?. Derfor er det os magtpåliggende at fortælle vores positive oplevelse. Mandag 12. april mødte en midaldrende herre op og forklarede, at han var sendt i forvejen for at gøre klar til snedkere, fugefolk og VVS ere. Som han sagde, mens han rev den gamle beklædning omkring vinduer og terrassedøre ned, jeg er den moderne udgave af Demolition Man og i øvrigt oplyste os om, hvad der skulle ske de kommende dage. En rar begyndelse på en, for os, ukendt seance. Næste morgen kl. 07:20 rullede første hold ind i gården. Vi havde selvfølgelig flyttet vores ting væk, så de kunne gå direkte i gang. Det blev nogle fantastisk spændende dage, hvor moderne gennemtænkt teknik og planlægning gik op i en højere enhed. At skifte sådan nogle vinduespartier må være meget vanskeligt, tænkte vi, men se selv hvordan det kan gøres med moderne teknik, i øvrigt opfundet til lejligheden, så man ku komme ud og ind ad Havelågerne. Efter at det gamle parti er kørt ud, bliver det nye parti isat med det samme. Før partiet skrues fast i rammen, ifyldes isolering og indvendig beklædning påmonteres, herunder påsætning af beslag til radiator. Jeg glemte vist at sige, at det også var nogle meget dygtige, venlige og hyggelige folk. Således nåede de to mand på billedet at isætte 3 vinduespartier, samt et terrassedørs parti den første dag. Fantastisk! På anden dagen skiftede de værelses- samt soveværelses partierne. Da vi skulle have dør i soveværelset, måtte gulvet brækkes op, radiatoren skiftes og gulvet lægges igen, med involvering af smeden. Altså, på 2 dage var vores facade skiftet ud og - nåh ja, vi havde også fået ny hoveddør, små vinduer i bad og entre, samt postkasse monteret. Torsdag mødte 2 nye snedkere, som gik i gang med at færdiggøre indvendigt. Herunder beklædning omkring vinduerne, gardinkasse, kabelførings lister, vindueskarme, m.m.. Også her var tale om et par kapable og venlige håndværkere, som vi varmt kan anbefale. Fredag ankom fugefolkene og lagde fuger overalt, selv små fine fuger, bl.a. langs loftslister blev omhyggeligt færdiglavet, så det endelige resultat står meget flot og vi glæder os over det hver dag. Med alt hvad der er blevet renoveret, fremstår afd. 20 som et meget flot boligområde. I skrivende stund er vores udendørs afdækning omkring vinduerne endnu ikke opsat. Det skyldes vist nok leveringsproblemer har vi hørt, men det løser sig sikkert snart, så lad os endnu engang sige tak til håndværkerne for veludført arbejde og deres måde at være på. 12

13 Siden sidst - rundt i afdelingerne Ja, ja - men... Træerne vokser jo ikke ind i himmelen - se bare her... For nogen tid siden sendte jeg et indlæg til bladet, hvori vi roste håndværkerne for vel udført arbejde. Alligevel kunne vi ikke stå for denne seddel, som formodentlig blev smidt i vores brevkasse torsdag, eller måske var det onsdag 5. maj. De pågældende håndværkere kom dagen efter kl. 7:15 og overraskede os - vi havde nemlig endnu ikke set sedlen. Som forhenværende teknisk koordinator, forbavses man over en så flydende planlægning - man fristes næsten til at udbryde Hvilket år taler vi om?. Hanne og Poul - Torvevænget 74 BYTTEBOLIGER HAVES: 4 værelses række bolig m / have for og bag. Gartnervænget Tranbjerg J. ØNSKES: 4 værelses lejlighed på Ingerslevs Boulevard nr Aarhus C. DYT DYT SKA VI BYT KONTAKT: Ib Kristoffersen - tlf ØNSKER DU AT BYTTE BOLIG... Send en mail til habbladet@alboa.dk - eller et brev til ALBOA, Vestergårdsvej 15, Postboks 2373, 8260 Viby J. Fortæl hvad du har af bolig nu, hvad du ønsker - og hvordan du kan kontaktes. Skriv om du vil have annoncen med i både HAB-bladet og VA-bladet. Det er selvfølgelig gratis at få annoncen med. 13

14 Skattelettelser på vej til to nye ejendomsserviceassistenter Tekst og foto: Ole Pedersen - inspektør Tillykke med uddannelsen og med lønforhøjelsen. Nu tjener I snart så godt, at I kan begynde at få skattelettelser. Det er jo kun de mest vellønnede, der får gavn af dem. Dette omtrent var kernen i folketingsmedlem Rene Skau Bjørnsons ord til de nye svende. Karl Hansen fra afdeling 22, Hjulbjergvej, og Ole Leiböll, der er afløser i hele foreningen, var blandt de nye svende. Den 20. februar 2010 fik de deres eksamensbevis og kan nu kalde sig ejendomsserviceteknikere. Mange fortsætter nok med at kalde dem varmemestre. De har begge gennemgået et forløb på ¾ til et helt år, hvor de er blevet opdateret og efteruddannet til den nye status. Og hvis de lykkeligt havde glemt, hvordan det er at gå i skole, så er det også blevet genopfrisket nu. Det har været en tid med masser af indlæring, både teoretisk og praktisk. Kan det bruges? Når man har arbejdet som varmemester i mange år, er det meste blevet god rutine i dagligdagen. Og det kan efteruddannelse nok ikke forbedre. Men efteruddannelsen er et redskab til at se en sammenhæng mellem love, regler, beboerdemokrati, teknik og praktiske muligheder. Og det giver en forståelse for hvorfor man gør, som man gør. Ole Leiböll får svendebrevet Endnu en gang TILLYKKE til de 2 svende Karl Hansen - afd. 22 Dødsfald Leif R. Holst Onsdag den 9. juni 2010 døde tidligere varmemester i afd.30 Rundhøj II - Leif R. Holst, 74 år. Han tabte kampen mod den sygdom der havde plaget ham de senere år - og fik fred. Leif blev ansat i boligselskabet HOTRAs afdeling på Rundhøj den 1. feb og han passede og plejede denne afdeling frem til sin afsked den 1.feb han gik på efterløn og fejrede sit 25 års jubilæum samme dag. I 1991 fik Leif Holst Århus kommunes Skarnbassepris - en hæder der tildeles viceværter, der yder en særlig god service - og det er netop, hvad man kan sige om Leif. Leif og Jytte Holst gjorde rent og var vicevært i kontorhuset på Saralyst Allé, og de fortsatte med dette, også efter administrationen var flyttet til Viby - det stoppede dog da Leif blev syg. Jeg har både prøvet at være beboer ved Leif, kollega med ham og god ven - i alle rollerne var han et rigtigt godt menneske, altid parat til at hjælpe andre, altid god for en politisk diskussion. Vi skrev i HABbladet, ved hans afsked - at han var den sidste rigtige vicevært - det er desværre slut nu. Æret være Leifs minde. Jan Rasmussen 14

15 HABs kunstudvalg efterlyser disse kunstværker Højbjerg Andelsboligforening råder over en større samling af kunstværker, indkøbt igennem en lang årrække. Samlingen administreres af Kunstudvalget og langt den største del af værkerne er udlånt til boligforeningens afdelinger. Udvalget har registreret hele samlingen - og i forbindelse med en større gennemgang og status, ude i afdelingerne, har man registreret, at tre kunstværker er forsvundet. De tre værker har været udlånt til beboerhuset P4 i Håndværkerparken og hvis nogen ved hvor tingene befinder sig vil udvalget gerne have besked. Marken m/blå himmel Vandfarve - 58 x 72 cm. Billedtæppe 98 x 189 cm. Kunstner: Jonna Axelsen Ved du hvad der er blevet af disse tre kunstværker? Kontakt: Dora Uldall Tlf josdam@webspeed.dk Paris - profil II 40 x 50 cm. Alternativt: Kontakt ALBOA tlf

16 Formandsmøde 14. juni 2010 Redigeret af Inge L. Nielsen To gange om året mødes alle afdelingsformænd til et orienteringsmøde - hvor der er plads til at drøfte aktuelle problemer og ideer. Seneste møde var mandag den 14. juni 2010 og her er en gennemgang af, hvad der rører sig lige nu. Referatet er opdelt således, at hovedbestyrelsens oplæg kommer først, herefter referantens kommentarer. Hovedbestyrelsen oplæg Dagsorden: 1. Byggerier og renoveringer 2. Afdelingerne 3. Fusionsdrøftelse 4. ALBOA 5. Bankudbud 6. Nye udlejningsbekendtgørelse 7. Nyt fra afdelingerne 8. Eventuelt Knud Rasmussen bød velkommen og Inge L. Nielsen blev valgt til referent, herefter præsenterede alle sig. 24 afdelinger + hovedbestyrelsen deltog i mødet, selvom der var fodbold. Det var et flot fremmøde. Pkt. 1 Byggerier og renoveringer Byggerier er der ikke meget af. To steder venter vi på svar. Der er den gamle sag Storbylandsbyen i den nordlige bydel af Århus. Her arbejdes der stadig med sagen. Vi forventer, at byggeriet bliver til noget. Byggeriet i Solbjerg sammen med en privat bygherre og Århus Omegn arbejdes der stadig med. Ansøgningen ligger hos Århus Kommune, 16 skal på et tidspunkt fremsendes til Socialministeriet for kommunen tør ikke selv tage ansvaret, da der er en privat bygherre med i projektet. Af renoveringer, eller kan man sige genopretning, er der flere sager: Afd. 1 Højbjergparken: Her er problemet en meget høj grundvandsstand som følger af en lukket grundvandsboring i Lyseng. Der skal derfor ske en grundvandssænkning ved hjælp af dræn omkring og under bygningerne. Den samlede udgift udgør kr Der skal være afdelingsmøde den 17. juni Afd. 20 Tranbjergparken: Her besluttede afdelingen i juni 2009 at gennemføre en udskiftning af vinduer og døre tillige med en udskiftning af radiatortermostater samt en ændring fra varmtvandsbeholdere til gennemstrømningsvandvarmere. Et projekt til 39 millioner kroner. Arbejdet forløber planmæssigt og udføres i perioden december 2009 december Afd. 22 Hjulbjergvej: Her blev der i 2008 udarbejdet en teknisk rapport til Landsbyggefonden om afdelingens problemer med tegltage, teglydermure og facadepartier. I april 2009 blev afdelingen besigtiget af fonden, men projektet kan først komme i betragtning i Afd. 28 Gartnervænget: Der ønskes nye tage til erstatning af de gamle eternittage. Der har været afholdt licitation i april, som foruden nye paptage også inkluderer tagrender og nedløb samt efterisolering af lofterne. Der skal være afdelingsmøde den 16. juni Udgifterne udgør kroner. Afd. 30 Rundhøj II: Her har der været arbejdet med et projekt for udskiftning af vand- og afløbsinstallationer. Der har været afholdt licitation den 10. juni Afd. 33 og 34 Håndværkerparken: Her har man fornyet tegltagene, og murværket istandsættes, heri er også en fornyelse af murbinderne. Desuden udskiftes facadepartierne. I juni 2009 besluttede beboerne, at projekterne til i alt kr. skulle gennemføres. Arbejdet forventes færdig i juni i år. Kommentarer fra referenten: I Tranbjergparken går det, som det skal, måske bliver der en lille forsinkelse. Formanden for Hvidmosegård oplyste, at ved tagrenovering er det et krav og ikke en beboerbeslutning, at der efterisoleres. I afd. 33 går det godt. Afd. 36 spurgte til golfbanen, det vides ikke, om det bliver til noget. Det blev oplyst, at der kommer bedre busforbindelser til Håndværkerparken. Pkt. 2 Afdelingerne Det gælder kun en afdeling, Kalkærparken. Kalkærparken bestod oprindeligt af 110 store boliger, 60 gårdhavehuse og 50 rækkehuse. I årene 1991/1992 var bebyggelsen en kapitaltilførelsessag og en byggeskadesag. Der har igennem årene

17 været problemer med indeklimaet. Når man har modtaget klager, har man besigtiget boligerne og forsøgt at få afdækket årsagen til problemerne. Herefter har man forsøgt at løse problemerne bedst muligt. Hovedbestyrelsen har besluttet, at der skal ske en afdækning af, hvor voldsomme problemerne er, og på afdelingsmødet i februar 2010 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en rapport, som beskriver problemerne, og som skal komme med et udbedringsforslag. Som nævnt under punktet AL- BOA, er der ansat en medarbejder hvis hovedopgave er at tage sig af indeklimasagen i Kalkærparken. Vi har omdelt et spørgeskema til beboerne. Teknikkerne er nu i gang med at bearbejde skematilbagemeldingerne. Herefter aflægger teknikkerne besøg i alle boligerne for uddybende spørgsmål. Når bygningsrapporten foreligger, skal den sendes til Landsbyggefonden/Byggeskadefonden. Der skal også besluttes, hvorledes skadeudbedringen skal finde sted. Foto: JR Der er tale om en langstrakt proces, som blev sat i gang længe før medieinteressen dukkede op Hovedbestyrelsen har besluttet, at de udamortiserede låneydelser skal tilgå egen Dispositionsfond, så de bliver i afdelingen. Kommentarer fra referenten Formanden for afd. 36 fortæller om en beboer med et lille barn, som har fået astma af fugten. De har søgt en anden lejlighed men har ikke hørt fra ALBOA. Afd. 29 mener, at det er for dårligt, at der ikke er sket noget før og vil vide, om man er obs. på det for eftertiden. Hovedbestyrelsen skal jo først vide det. Vi synes også, at det er en kedelig sag, dog er det af og til beboernes egen skyld. Der er tidligere istandsat lejligheder helt fra bunden. En klar handlingsplan er der på nuværende tidspunkt, der bliver gjort alt, hvad der kan gøres. Ole Østergård fra hovedbestyrelsen mener, det kan være nødvendigt, at der af og til bliver tørret tøj i lejligheden. Højbjergparken har skimmelsvamp i kælderen. Den må ikke bruges i ½ år, så hvor der skal vaskes i den tid, vides ikke. Pkt. 3 Fusionsdrøftelser På repræsentantskabsmødet lørdag den 27. marts 2010 oplyste hovedbestyrelsen, at man ville undersøge mulighederne for en fusion med Tag- og facaderenovering afd. 33 og 34 Viby Andelsboligforening og måske Boligforeningen BO&LIV. Siden marts repræsentantskabsmødet har hovedbestyrelsen afholdt 2 emnemøder, hvor man har arbejdet med de positive og de negative ting ved en fusion. På nuværende tidspunkt er man kommet så langt, at man inden for en ikke nærmere fastsat tidsperiode vil spørge repræsentantskabet, om man kan arbejde videre med tanken om en fusion. Den nye lov om moms på administration træder i kraft 1. januar 2011, hvor alle beboere skal betale moms af den administration, man køber ved ALBOA. Det er i øjeblikket kr. om året. Derforuden vil der komme moms på byggesager og renoveringer, hvor der skal udarbejdes skema. På el, vand og varme hvor ALBOA udregner forbruget, vil der også komme moms. Der hvor man udskifter køkkener og betaler kr., vil der komme moms på. Der kan opstå flere ting, som skal momses, så det vil man tage fat på. Hvis administrations betalingen til ALBOA stiger, vil momsbeløbet også blive større. Vi er villige til at svare på spørgsmål, hvis der er nogle. På Viby Andelsboligforenings repræsentantskabsmøde den 2. juni 2010 var der stillet et forslag, som lyder: Det pålægges Viby Andelsboligforenings hovedbestyrelse at arbejde for en sammenlægning med Højbjerg Andelsboligforening, samt evt. Boligforeningen BO&LIV. Sammenlægningen bør ske hurtigst muligt og senest 1. januar Begrundelsen herfor er, at såfremt der ikke sker en sammenlægning, pålægges samtlige lejere at betale moms af administrationsbidraget, hvilket vil betyde en huslejestigning på ikke under 300 kr. pr. lejemål. Forslaget blev ændret lidt, så der nu ikke står 1. januar 2011 men hurtigst muligt. På repræsentantskabsmødet var der 54 delegerede resultatet af afstemningen blev, at alle 54 gik ind for forslaget. Kommentarer fra referenten Afd. 39 vil vide, om Århus Omegn er med. Det er de ikke, de er kun med i sydsamarbejdet ikke i administrationsfællesskabet. Afd. 28 mener at ideen måske er god nok, HVIS der kan spares penge, og ALBOA kan begynde at køre fornuftigt. Afd. 20 tror, at regeringen vil kræve 17

18 penge alligevel, og de tror dog også, at det vil blive lettere for personalet. Afd. 29 spørger : Hvad med et tredje forslag?: Kan administrationen trækkes hjem igen?. Bestyrelsen har ikke beskæftiget sig med den tanke. Der er dog ingen tvivl om, at det vil blive meget dyrt. Afd. 49: Er der svar på, hvad der er positivt og negativt ved en fusion? Bestyrelsen sender materialet ud, så kan I se, hvad I synes. Et ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan komme på tale. En positiv stemning på mødet. Pkt. 4 ALBOA I øjeblikket er der ingen ledige stillinger som ejendomsservicetekniker i hverken Viby Andelsboligforening eller Højbjerg Andelsboligforening. Man modtager mellem 5 og 10 ansøgninger hver uge. Det viser situationen på arbejdsmarkedet. Pr. 1 marts 2010 overtog Bravida elvagten på uopsættelige reparationer udenfor normal arbejdstid. Det gælder både Viby Andelsboligforening og Højbjerg Andelsboligforening. Man har konstateret, at nogle beboere har modtaget store regninger, når det var deres egne installationer, der var årsagen til strømsvigtet. Man har bedt Bravida oplyse prisen på, hvad udkaldet koster, inden man kører ud. Nogle gange kan det være en lille sag, som koster kroner for udkaldet. Vi har bedt ALBOA s administration om at undersøge, om prisen er rigtig. Frank Brunhøj er ansat som projektleder i en tidsbegrænset stilling primært til deltagelse i den nuværende sag i Kalkærparken. Frank Brunhøj er tømrer og bygningskonstruktør og kommer fra en stilling i en boligorganisation i Randers. ALBOA s administrative personale i udlejningsafdelingen har i den senere tid haft meget travlt, og man er 18 bange for, at det ikke bliver bedre, når medlemmer opdager, at de har glemt at melde sig til og er blevet slettet. Der er ved at blive udarbejdet et bilag, som vil blive udleveret til dem, som senere finder ud af, at de har mistet deres bolignummer/ anciennitet. I bilaget oplyses, at man kan klage til Beboerklagenævnet. ALBOA s regnskab for 2009 viste et underskud på kroner. Der er repræsentantskabsmøde i ALBOA mandag den 21. juni Kommentarer fra referenten Kan den nye mand bruges i andre afdelinger? I det omfang tiden tillader det. Han har været i Højbjergparken, men det meste af tiden bliver nok Kalkærparken. Afdeling 2 vil vide, hvor mange breve der er kommet retur. Svaret er stk. Afd. 20 mener, at postvæsenet ikke har været helt pålidelig. Spørgsmål fra afd. 37 angående elektriker, har det været i udbud? Svaret var, at administrationen skal gå det hele igennem. Beboere skal selv betale for unødige henvendelser, prisen skal dog oplyses, det er understreget fra bestyrelsens side. Pkt. 5 Bankudbud ALBOA, Viby Andelsboligforening, Boligforeningen BO&LIV samt Højbjerg Andelsboligforenings bestyrelser besluttede, at få udarbejdet et bankudbud til at løse de forskellige daglige bankforretninger. Man indbød seks banker til at give tilbud. De seks var Arbejdernes Landsbank, Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Sparbank. Fire af bankerne sagde ja tak til at afgive tilbud, en bank ønskede ikke at være med og en bank svarede ikke inden tidsfristen. Efter nøje gennemgang af tilbuddene valgte man SYDBANK. Man vil indgå en treårig aftale. Styring af obligationsbeholdningen i Højbjerg Andelsboligforening foretages stadig af Danske Bank, Nordea og Henton. Senere på året vil hovedbestyrelsen gennemgå de tre bankers formåen angående renteafkast. Det kan jo ske, at man skal have flyttet om på obligationsbeholdningen. Pkt. 6 Nye udlejningsregler Højbjerg Andelsboligforening har rettet henvendelse til kommunen i henhold til den nye bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Boligorganisationen og kommunen indgår aftale om, at husstande med et eller flere børn har fortrinsret til boliger med 3 eller 4 beboelsesrum. Vi har ønsket at give børnefamilier fortrinsret til leje af 5 rums boliger, 4 rums boliger på 90m 2 og derover udlejes med fortrinsret til børnefamilier, og 4 rums boliger mindre end 90 m 2 sidestilles med 3 rums boliger. Kommunen har godkendt denne fortrinsret. Godkendelsen træder i kraft den 1 juni 2010, og gælder foreløbig resten af I Aarhus Stiftstidende fra den 2. juni 2010 kunne man læse, at et klik giver adgang til boliger i Storårhus. Artiklen indeholder flere skæverter - man kan læse, at Århusbolig indlemmer flere boligforeninger i et fælles opnoteringssystem. Dette er ikke korrekt. Vi er godt nok langt i planlægningen af det kommende samarbejde. For at man kan køre projektet igennem er der nedsat en styregruppe med repræsentanter for de tre nuværende opnoteringssystemer Århusbolig, Århusbo og Sydsam og den enlige udenfor Beder-Malling Boligforening. I artiklen står der også, at man vil få opnoterede, men tallet bliver ikke så højt kun omkring

19 opnoteringer. Det bliver ikke en pengemaskine, som det lyder. Man skal regne med ca. 100 kr. om året. Der skal ansættes personale, og IT-systemet skal drives og vedligeholdes. Der nævnes også i artiklen, at startdatoen er 1. april. Den korrekte dato er 1 marts Der står også i artiklen, at navnet er Århusbolig men der er på nuværende tidspunkt ikke fundet et navn til den fællesopnotering, arbejdstitlen er Fællesbolig. Den 1. juni 2010 røg tusinder af århusianere med et boligbrev ud af boligkøen. Det sker på grund af en ny lov, der har ændret på lejernes rettigheder. Vi har i Sydsam fået ca breve retur fra postvæsenet. Vi har forsøgt alt med hensyn til medlemmerne fx avisannoncer og reklamer i TV - hvad mere skulle vi have gjort? Alle, som bor ved os, vil til nytår modtage et girokort med indbetaling af de 100 kr. Hvis man vælger at lade være med at betale, så bliver man slettet. Pkt. 7 Nyt fra afdelingerne Kommentarer fra referenten Afd. 29 mener, at mangelgennemgangen er en drøj proces. Man håber, at alt snart er på plads, så byggesagen kan lukkes. Det kniber dog med samarbejdet med visse medarbejdere. Hovedbestyrelsen har netop i dag behandlet to sager fra afdelingen. Kim S. Jensen fra hovedbestyrelsen har samme opfattelse angående samarbejde med visse medarbejdere. Opfordring til afd. 29 om at klage og blive ved, få evt. andre afdelinger med. Afd. 19 udskiftning af døre og vinduer gik fint, men der er mange sociale problemer i afdelingen. Biler bliver ødelagt, kamphunde, skyderi osv. Folk tør næsten ikke være i haven mere, hvad gør vi?. Det er ungdomsboligerne, det er galt med. Flere unge tør ikke bo der mere. Videoovervågning er måske en mulighed. Man kan også prøve at kontakte kommunen angående det boligsociale samarbejde, måske kan der gøres noget dèr. Det er nyt for hovedbestyrelsen, at der er den slags problemer, så bestyrelsen vil se på, om der kan gøres noget mere effektivt. Afd. 20 vil vide, hvad hovedbestyrelsen mener om videoovervågning - det har vi ikke talt om i bestyrelsen. Pkt. 8 Eventuelt Den 14. april 2010 var formand Knud Rasmussen og direktør John Jensen til møde i Skanderborg sammen med de andre boligorganisationer, som bygger i kommunen. Mødet gik ud på, at man skulle finde et samlet udspil over for Skanderborg Kommune. Der er 3 boligorganisationer fra Århus Kommune, som er interesseret i et tættere samarbejde. Vi håber, at et sådan møde vil give os mulighed for, hvis der skal bygges i Galten, at det er os, der kan det. Medlemmer fra bestyrelsen og John Jensen fra ALBOA har været til boligkonference i Skanderborg Kommune den 10. juni Det er jo sådan, at den gamle Galten Kommune nu hører under Skanderborg Kommune. På konferencen blev der forelagt en skitse til samarbejdet imellem Skanderborg Kommune og boligorganisationerne i Skanderborg Nye Kommune, herunder Galten. HAB har afholdt kursus for nye repræsentantskabsmedlemmer og suppleanter 3. juni 2010, hvor vi gennemgik de forskellige emner som nyvalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer kan komme ud for. I kurset deltog 24 personer. Jeg vil gerne ønske jer alle en god sommer og håber, at vejret vil vise sig fra den varme side med sol og sommer. Lokalerne udlejes til fest, foredrag, reception, konferencer, kursusvirksomhed m.v. til private og firmaer. For yderligere information... Beboerhuset Pottemagertoften Højbjerg Tlf

20 Svar på indlæg... Svar på Ursula Pedersens indlæg i HABbladet nr. 2 dec Af Freddy N. Poulsen - afdelingsformand afd. 42, Holme Parkvej Nu da både Knud Rasmussen, Grethe Dam og jeg selv var til stede, vil jeg gerne komme med nogle kommentarer til Ursula Petersens indlæg i HAB bladet. Først kritikken af referenten Grethe Dam. Grethe Dam er så velbevandret i boligbevægelsen, så hun er ganske med på, hvad et referat skál indeholde. Det vigtigste er - for det første godkendelse af forretningsordenen, for det andet godkendelse af beretningen, for det tredje godkendelse af regnskab (i de afdelinger der har vedtaget dette), for det fjerde godkendelse af budget for det kommende regnskabsår, for det femte resultaterne af forslag (hvis der er nogen) og for det sjette resultaterne af hvem der bliver valgt. Derudover kan referanten tilføje enkelte kommentarer til de forskellige punkter. Det gør Grethe Dam ganske udmærket. Knud Rasmussen Dine kommentarer til Knud Rasmussens måde at styre et beboerdemokrati på undrer mig. Knud Rasmussen har mange års erfaring i dette, han har siddet rigtig mange år i hovedbestyrelsen og siden i Boligselskabernes Landsforening. For øvrigt er det ikke dirigenten (Knud Rasmussen), der skal holde mandtal på de beboere, der kommer til mødet. Det er varmemesteren, han har en liste over samtlige beboerne - dem der deltager krydses af og han giver dirigenten besked om, hvor mange stemmeberettige der er tilstede. Afstemninger Du skriver også om manglen på urafstemning. Hvis du har sat dig ind i Højbjerg Andelsboligforenings vedtægter vil du vide, at i 17 stk. 2 står følgende: Fremsætter mindst 25% af de fremmødte stemmeberettigede deltagere krav herom, skal godkendelse af afdelingens driftsbudget ske ved urafstemning blandt afdelingens andelshavere. Hvilket iøvrigt blev oplæst på afdelingsmødetmødet. Afdelingsformandens rolle Hvad mig selv angår, så er jeg kun bydreng for dirigenten og referenten. Da Grethe Dam ikke har mulighed for at træffe Knud Rasmussen, lovede jeg at være sendebud. Jeg har overhovedet ingen indflydelse på, hvad der skrives i et referat. Jeg kan gøre indsigelser på lige fod med de øvrige beboere i afdelingen. Det er rigtigt, at jeg vil orientere på det kommende Molevitmøde, hvad resultatet vil være, når dirigenten og referenten er blevet enige om evt. indsigelser. Til sidst skriver du, at det vil være en god idé at invitere Hans Henrik Edlund til at besvare nogle spørgsmål. Bl.a. hvad der sker, hvis budgetter og regnskab ikke godkendes af afdelingsmødet? - reglerne omkring dette er ganske klare. Problemet bliver forelagt hovedbestyrelsen, som kan gå videre til Tilsynet ved Århus Kommune, der herefter vil afgøre tvistighederne. Alt i alt et indlæg med mange misforståelser eller manglende viden om, hvordan en boligforeningen fungerer. Jeg håber med dette at have bevaret de mange spørgsmål. Og håber desuden, at næste gang du sætter indlæg i bladet, sætter dig ind i foreningens vedtægter, som ikke stiller beboerne ringere end normalvedtægter, i enkelte tilfælde endda bedre. Gæsterum udlejes Frederiksparken Vi har et gæsterum i Frederiksparken, og det deler vi gerne med andre afdelinger. Gæsterummet har tre sovepladser (du skal selv medbringe sengetøj) - der er adgang til toilet. Leje pr. overnatning kr. 75,- Henvendelse til: Birthe Due Rasmussen Tlf

21 Vi har modtaget... Orientering om et foreningsforløb i afdelingsbestyrelsen for afdeling 42 Af Jytte Jakobsen, afdeling 42 Afdeling 42 stod færdig til indflytning i foråret 2003, og vi havde det første afdelingsmøde i august samme år. De følgende afdelingsmøder virkede kritisable; især afstemningerne, syntes jeg, var utilfredsstillende. Jeg stillede derfor et forslag om at overholde vedtægterne (hver husstand har to stemmer) til afdelingsmødet Desværre lod jeg mig overtale til at trække forslaget tilbage. Så blev jeg medlem af afdelingsbestyrelsen i Her følger en beskrivelse af et forløb fra afdelingsmødet i 2007 frem til afdelingsmødet i En beboer stillede forslag om referatet af afdelingsmødet. Hun ville gerne, at alle beboere kunne godkende/ kommentere det. Dirigenten, Knud Rasmussen, som er formand for hovedbestyrelsen, sagde, at det kunne ikke lade sig gøre, fordi det er i repræsentantskabets regi at ændre forretningsordenen. Denne forretningsorden er fra september 2001, hævdede han. Efter nogen snak blev beboerens forslag alligevel sat til afstemning. Så vi stemte om noget, som vi ikke kunne stemme om! Vi skal også til alle afdelingsmøder godkende forretningsordenen, som vi altså ikke har indflydelse på! Jeg undrede mig og besluttede at undersøge sagen. Først ville jeg se en kopi af referatet fra repræsentantskabsmødet fra september Formanden for afdelingsbestyrelsen, Freddy Poulsen, er medlem af hovedbestyrelsen, så det var enkelt at bede ham skaffe mig en kopi. Det lovede han velvilligt, men det var forgæves i tre måneder. Ved det fjerde møde blev jeg informeret om, at kopien ikke var tilgængelig! Ved endnu et bestyrelsesmøde fik jeg at vide, at jeg selv kunne henvende mig i ALBOA, Vestergårdsvej. - Det gjorde jeg, og en venlig ung dame noterede, hvad jeg ville se. Alligevel havde man i ALBOA ikke forstået, hvad det drejede sig om, for lidt senere blev jeg ringet op. Forretningsføreren ville gerne have min forespørgsel skriftligt. Det fik han, og endelig skete der noget. Repræsentantskabet havde ikke vedtaget denne forretningsorden september 2001! Og forretningsordenen for afdelingsmøder kan tilpasses før godkendelsen. Alt er i orden, og på afdelingsbestyrelsesmødet i januar 2008 aftales det, at de fremmødte træffer beslutning om tilpasning af forretningsordenen. Der er bare det problem, at formanden for afdeling 42 pludselig få dage før afdelingsmødet synes noget andet: Alt skal være, som det plejer! Jeg synes, at ovennævnte beskrivelse viser tydelige tegn på udemokratisk adfærd både hos formanden for hovedbestyrelsen og hos formanden for afdeling 42. Derfor ønskede jeg at trække mig ud af afdelingsbestyrelsen. P.S. Ovennævnte indlæg blev afleveret første gang til redaktionen juli HUSK BANKOSPIL HVER ONSDAG KL (dørene åbnes kl ) BEBOERHUSET Pottemagertoften Højbjerg Tlf

22 Hvad gik galt i de almennyttige boliger? Jeg ville gerne være optimist efter 40 års indsats i udsatte boligområder. Beklager - det er jeg ikke, skriver BL s direktør Gert Nielsen i en kronik i Politiken. Kilde BL.dk - foto: Stefan Kai Nielsen Af Gert Nielsen Gert Nielsen, nu tidligere direktør i BL. 1966: Som ung studerende flyttede jeg til et nybygget almennyttigt gårdhus i Albertslund. Det var trendy dengang, og jeg var så langtfra alene om at flytte alment. Der var mange veluddannede og ressourcestærke, der gjorde det samme. 2009: Jeg bor stadig i en almen bolig i Albertslund. Men nu er det så som så med det trendy. Samfundet har ændret sig radikalt. De veluddannede søger andre steder hen, mens den almene sektor overalt i landet har fået en overvægt af socialt svagere grupper, og i nogle områder er denne overvægt meget markant. Hvad er der sket? Og hvor gik det galt? Jeg burde måske selv være en af de nærmeste til at svare på spørgsmålet, for jeg har været tæt på udviklingen siden. Ikke kun som almindelig beboer, men også professionelt. Jeg var kommunalpolitisk aktiv i tolv år og var medansvarlig for vigtige dele af Albertslund Kommunens udbygning, og jeg skal være den første til at indrømme, at man i dag ikke ville bygge, som man planlagde dengang. Ydermere har jeg i næsten 35 år været ansat i Boligselskabernes Landsforening, hvor jeg har fulgt 22 udviklingen i den almene sektor på nærmeste hold. Vi - og med vi mener jeg ikke bare os i den almene boligsektor, men alle med indsigt i samfundsudviklingen - har vidst, at det gik den gale vej på en lang række områder efter den optimistiske tid. Selv har jeg i årtier beskæftiget mig intensivt med den negative udvikling i retning af en stadig stærkere social og etnisk udskillelse på boligmarkedet. I den sammenhæng har jeg været involveret i utallige udvalg, reformer og initiativer. Jeg har bl.a. deltaget i arbejdet i relation til regeringens byudvalg i 90 erne, i regeringens programbestyrelse imod såkaldt ghettoisering fra 2004, og aktuelt deltager jeg i det nye Center for Boligsocial Udvikling. Siden de første alvorlige tegn på problemer i slutningen af 70 erne og begyndelsen af 80 erne har det ikke skortet på advarsler om, hvad der var i vente, hvis der ikke for alvor blev grebet ind. Men advarslerne blev ikke taget tilstrækkeligt alvorligt, og de indsatser, som trods alt blev lavet, var for svage, for halvhjertede, for spredte og ofte med alt for kort en tidshorisont. Min konklusion efter alle disse år er derfor dyster: Trods alle hidtidige indsatser går det den gale vej. Det betyder ikke, at jeg er opgivende, men jeg er overbevist om, at vi står ved et afgørende punkt, hvor al ideologi samt vane- og kassetænkning bør pakkes langt væk. Og det gælder os alle sammen: regering og Folketing, kommuner, politi og andre offentlige myndigheder, de almene boligorganisationer og foreningslivet. Den negative udvikling er sket med en foruroligende stabilitet, men når vi igennem det seneste år har oplevet en hel ekstraordinær massiv medieomtale af belastede boligområder, skyldes det især den opblussede bandekonflikt. Man kan ikke helt sige sig fri for følelsen af et vist medieselvsving understøttet af politiske kræfter, som har haft fokus på kommunalvalget, men begivenhederne er nok så virkelige endda. Jeg opremser i flæng: hærværk og chikane imod præsten i Tingbjerg, alvorlige problemer med skyderi og kriminalitet i Tåstrup, skud mellem rivaliserende bander i Greve, afbrænding af biler og rudeknusninger i Kalundborg, stenkastning imod brandfolk i Slagelse, chikane

23 af hjemmehjælpere på Nørrebro. Listen kunne desværre gøres meget lang, og jeg må med stor bekymring konstatere, at de fleste af urolighederne har udgangspunkt i nogle af de udsatte almene boligområder med mange svage beboere. Et samfund i krise For de fleste er det uforståeligt, hvad der driver unge mennesker til at chikanere hjemmehjælpere, når de udøver deres meget vigtige arbejde for ældre og syge. Og hvorfor kaste sten imod brandfolk, som også i den grad udfører samfundsnyttigt arbejde? De har også gjort det i forstæderne til Paris, og de gør det i Rosengården i Malmø. Indimellem udarter det sig endog til meget farlig kriminalitet med skyderi og vold. Det findes der ikke undskyldninger for. Og ja, det er svært at fatte en sådan adfærd. Her er ikke bare tale om et modelune blandt unge mennesker, der breder sig som en ny tøjstil eller en ny musikform. Det er et tegn på et samfund i meget alvorlig krise. Den erkendelse savnede jeg, da den voldsomme opblussen af begivenhederne her i efteråret blev ledsaget af mange og kraftige politiske markeringer med mere eller mindre fantasifulde forslag om fodlænker, tvangshjemsendelse og inddragelse af militæret i bekæmpelsen af banderne. Markeringstrangen blev ikke mindre af det nu overståede kommunalvalg. Statsministeren og et stort antal velkendte politikere deltog i gudstjenesten i Tingbjerg kirke under stor mediebevågenhed. Og kort efter så vi et hastigt sammenflikket forlig om den såkaldte satspulje. [citat-2} Der blev pludselig afsat 140 millioner kroner til indsatsen i de udsatte områder uden ret megen anvisning på, hvad man egentlig forestiller sig midlerne anvendt til. Så er det, at man tager sig selv i at sukke dybt. Det er naturligvis godt med midler fra satspuljen, og det er godt, at mange gode viljer vil gøre noget ved problemerne. Men det ville unægtelig være bedre, hvis de samme gode viljer også var med, når fjernsynskameraerne er slukket efter kommunalvalget, og det handler om den slidsomme hverdag. Men der er håb at hente i det faktum, at vi ved meget om, hvad der skaber problemerne, og hvad der skal til for at løse dem. En analyse af et kerneproblem kunne lyde sådan her: Hvis man som ung i en familie f.eks. fra Mellemøsten vokser op i et boligområde med en overvægt af beskedne lejligheder på tre værelser i familier med fire eller fem børn med en far og mor, som aldrig har været på arbejdsmarkedet i Danmark, og som kun dårligt taler det danske sprog, så er man bagud på point. Der er ikke megen støtte hjemmefra, og gaden bliver det naturlige opholdssted i stedet for den overbefolkede lejlighed. Hvis den unge tillige går i en dansk folkeskole med en meget ensidig elevsammensætning, og hvis skolen ikke har formået at kompensere for den sociale og etniske skævhed, så bliver resultatet unge, der forlader skolen uden de mest elementære skolekundskaber. Så taber den unge endnu flere point. Hvis den unge derefter forgæves forsøger at få en erhvervsuddannelse og oplever et system med et meget stort frafald og en ulykkelige mangel på praktikpladser - især hvis man hedder Hassan - må det føles ligesom at blive slået hjem i ludo. Ser man sådan på det, så er det ikke så mærkeligt, at en stærk koncentration af sådanne unge Hassan er skaber store problemer. Det ville være mere mærkeligt, hvis de ikke skabte problemer. Ordentlige sprogkundskaber Nøglen til løsningen ligger i vid udstrækning i skolen. En ordentlig skolegang og uddannelse er ikke nogen garanti for, at vi undgår problemer. Men uden ordentlig skolegang og uddannelse er der ikke meget håb. Det er en vigtig pointe at holde sig for øje i den almindelige politiske iver for at komme først med de fleste stramninger. Den danske folkeskole har ikke formået at tackle problemet med skoler med stor koncentration af socialt svage elever med indvandrerbaggrund. I stedet har vi oplevet, at debatten for og imod spredning har bølget frem og tilbage, mens problemerne bare er taget til i styrke. Derfor er det første budskab, at der skal styr på folkeskolen - også for børnene i de udsatte områder. Jeg har selv i Albertslund set, at en bevidst kommunalpolitik, som sigter på at undgå de helt etnisk og kulturelt ensidige skoler, trods alt har haft positive virkninger. En for stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk får de danske forældre til at stemme med fødderne, uanset hvad man måtte mene om det. Dernæst handler det om erhvervsuddannelserne og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Her er især forholdene på erhvervsskolerne dybt problematiske, og frafaldet fra gruppen af unge med indvandrerbaggrund er katastrofalt højt, ligesom manglen på praktikpladser især rammer denne gruppe. Der er en stor portion personlig og samfundsmæssig dobbeltmoral i, at vi først fravælger alle Hassan erne i forhold til arbejdsmarkedet for derefter at rulle forarget med øjnene, når de hænger ud med omvendt kasket og negativ attitude. Det er ulige mere væsentligt at få løst dette problem end at diskutere forbud imod brug af burka i det offentlige rum. Forudsætningen for en ordentlig folkeskole er ordentlige sprogkundskaber. Derfor er sprogstimulering via vuggestuer og børnehaver også en helt afgørende del af de instrumenter, som er vigtige. Der skal en kombination af økonomiske og pædagogiske incitamenter til forat få brudt 23