Plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde Kommune

Transkript

1 i Roskilde Kommune

2 December 2006 J.nr.: P21 Sagsid: Planen er udarbejdet af en projektgruppe i Teknisk forvaltning Køgevej 80 Telefon Kontaktperson: Peter Krarup, Telefon , peterka@roskilde.dk Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Resultater af evaluering af Byøkologisk Plan... 5 Nye fokusområder... 5 Formål... 5 Målsætninger... 6 Projekter til en bæredygtig udvikling... 7 Projektnr. 1 Bæredygtig lokalplan...7 Projektnr. 2 Bæredygtig udbudsmateriale og byggeri...8 Projektnr. 3 Bæredygtig byggevejledning...9 Projektnr. 4 Information om Bæredygtig dagligdag...10 Projektnr. 5 Bæredygtigt kommunalt byggeri...11 Projektnr. 6 Bæredygtig drift og vedligeholdelse af kommunale institutioner...12 Projektnr. 7 Bæredygtig byggemodning...13 Projektnr. 8 Bæredygtigt erhvervsliv...14 Projektnr. 9 Bæredygtigt netværk...15 Side 3

4 Indledning Roskilde kommune har som led i sin Agenda-21 strategi, siden 2001 haft en Byøkologisk Plan, der har været grundlag for byøkologiske initiativer i byudviklingen i Trekroner. Flere af kommunens administrative afdelinger er involveret i realisering af planen i den hidtidige udbygning i den vestlige del af Trekroner, og det er der kommet gode resultater ud af. Udbygningen i Trekroner er gået stærkt og i 2003 blev de første skridt taget til den fortsatte byudvikling i Trekroners østlige del. Samtidig blev indsatserne for byøkologiske initiativer evalueret og de viste, at der er gode muligheder for at tage mange bæredygtige initiativer indenfor rammerne af kommunens arbejdsopgaver og at mål og arbejdsmetoder kan forbedres ved den fremtidige udbygning og drift i hele kommunen. Der forestår i 2007 og fremover en stor udbygning på Roskilde kommunes arealer i Trekroner, Hyrdehøj, Kristiansminde, Svogerslev og Viby, hvor der er plads til mange hundrede boliger. Endvidere skal der byggemodnes og opføres skoler og institutioner, ligesom de eksisterende kommunale bygninger skal vedligeholdes. Denne nye plan for bæredygtig byudvikling i Roskilde kommune beskriver 9 projekter der, indenfor disse arbejdsområder, fastlægger hvordan kommunens indsats for en bæredygtig udvikling kan indarbejdes i det forestående arbejde fra planlægning til realisering og drift af byggemodning og byggeri. Side 4

5 Resultater fra evalueringen af Byøkologisk plan Projekterne, der er gennemført i den vestlige del af Trekroner, spænder over alle faser i byudviklingen fra den indledende lokalplanlægning over byggemodningen til beboerne tager arealer og byggeri i brug. Evalueringen viser, at der er opført byggeri med bedre materialer, mindre energiforbrug og bedre udearealer. Der er sket en øget anvendelse af regnvand lokalt, der er udført byggemodning med genbrugsmaterialer og mere holdbare materialer, der er sat fokus på bæredygtige elementer ved byggeri på storparceller. Endelig har der været kommunikation med nye beboere om bæredygtige initiativer i deres område og kommunen har deltaget i internationale projekter om bæredygtig byudvikling. Evalueringen viser også, at udformningen af projekterne og arbejdsmetoderne både kan forbedres og forenkles. På den baggrund indeholder planen følgende nye fokusområder: Ved byggeri på storparceller, følges der op på gennemførelse af de bæredygtige elementer fra udbudskataloget, der er indgået i købstilbudet Ved udbud af grunde til parcelhuse bør det overvejes at vurdere tilbudenes omfang af bæredygtige elementer, som det i dag bruges ved udbud af grunde til storparceller. Forvaltningens bygningsdrift kan indarbejde bæredygtige initiativer ved ombygninger og drift af kommunens ejendomme. Der kan afholdes møder med de nye beboere, hvor der samles information om de bæredygtige emner, der er relevante indenfor det pågældende boligområde Αrbejdsmetoder og emner, der ikke er relateret specifikt til udviklingen i Trekroner, kan med stor gavn kan benyttes af andre og i hele kommunen Εrfaringer med bæredygtig udvikling kan også udbredes til erhverv, fx på dialogmøder. Kommunens byggemodning skal medvirke til, at der ved byggemodningsarbejder anvendes bæredygtige løsninger. Deltagelse i nationale og internationale (EU-) projekter, kan udbrede kendskab til midler og metoder for at anvende bæredygtige løsninger i planlægning, anlæg, byggeri og drift. Side 5

6 Formål Planens miljømål er videreført fra Byøkologisk plan og er at: 1. Begrænse ressourceforbruget, 2. Begrænse miljøbelastningen, 3. Øge naturindholdet i kommunen, Formålet er at gøre Roskilde: Sundere og sikrere Grønnere og mere miljøvenlig Mindre resurseforbrugende og forurenende Mere levende og smukkere Målsætninger Planens formål indebærer behov for at fastsætte mere detaljerede målsætninger for en bæredygtig udvikling, inden for de arbejdsområder, der er omfattet af byudvikling fra planlægning til færdigt byggeri. I denne plan er valgt de målsætninger, hvor borgere, erhvervsliv, foreninger og kommunens administration, i det daglige kan bidrage til opfylde målene ved at gennemføre eller deltage i planens projekter. Det er planens sigte at: Byområder indeholder muligheder for fællesskab omkring aktiviteter og rekreation. Eksisterende natur og vådområder bevares for at forbedre naturindholdet i byen. Regnvand anvendes til at forbedre vådområder som levesteder for flora og fauna samt skabe rekreative muligheder i boligområderne. Byggemodningen udføres med materialer, der tager hensyn til resurseforbruget, lokal natur og miljø og anvender genbrugsmaterialer Bygningers energiforbrug reduceres ved at opfylde nye krav til byggeriets nettoenergiforbrug til rumvarme. Det kommunale byggeri har høj kvalitet og anvender miljøvenlige løsninger i stil med kravene til privat boligbyggeri. Der er mulighed for energiforsyning baseret på vedvarende energi og selvforsyning i byggeriet Bygningsmaterialer ikke belaster indeklimaet eller omgivelserne ved anvendelse eller bortskaffelse. Affaldsmængderne begrænses ved kildesortering, kompostering og genanvendelse af brugsgenstande. Stationsnærhed udnyttes til at fremme kollektiv transport og cykler. Der skabes sikre trafikløsninger, herunder et velfungerende stinet som alternativ til privatbilisme Kommunen får ny viden om bæredygtige løsninger og arbejdsmetoder ved at deltage i netværk og udviklingsprojekter. Side 6

7 Projekter til en bæredygtig udvikling 1. Bæredygtig lokalplan I lokalplanerne skal de bæredygtige elementer, der er mulige at indarbejde i kraft af planloven indarbejdes i lokalplanen i forhold til de lokale muligheder og den ønskede bebyggelse. I følge loven kan lokalplanen indeholde bestemmelser om arealanvendelsen og -bearbejdningen samt byggeriets udformning og placering samt beplantningen. På den baggrund er der i lokalplanlægningen behov for at være særligt opmærksomhed på at: Fastholde eksisterende landskabstræk Fastholde særlig beplantning, vandløb, grøfter, vådområder etc. Placere byggeri af hensyn til at give velfungerende byrum og udnytte solenergi Udforme byggeri så der er mulighed for lave tage med Sedumvegetation Give mulighed for at anvende regnvand som et aktiv i området Sikre mulighed for fælleshus og nyttehaver til at skabe netværk Reservere plads til genbrug og affaldssortering, samt kompostering Give bymæssig tæthed og velfungerende rekreative rum Sikre arealer til beplantning, der fremmer fauna og spredningskorridorer Give mulighed for at etablere trafiksikre veje og stier Ansvarlig: Plan- og byggesagsafdelingen, Planafsnittet Side 7

8 2. Bæredygtig udbudsmateriale og byggeri Ved udbud af kommunal jord til bebyggelse er der mulighed for at stille krav om bæredygtige elementer i tilbudet. Ved udbud til boliger på tre storparceller har der været anvendt et katalog med en række bæredygtige emner, hvor tilbudsgiveren skulle redegøre for i hvilken omfang tilbudet indeholdt de angivne emner. Det anvendte katalog er revideret udfra de skærpelser der bl.a. er sket på baggrund af EU s nye energirammedirektiv og efterfølgende tillæg til bygningsreglementet, der begrænser nettovarmebehovet i nye boliger. Kataloget kan naturligt anvendes på de kommende udbud af storparceller og udvalgte dele af det også ved salg af parcelhuse. Parcelhuse sælges til højestbydende men kataloget kan ledsage udbudsmaterialet, så tilbudsgiverne på samme måde som ved storparceller kan redegøre for projektets indhold af bæredygtige elementer. Ved udbud af 11 grunde til byggeudstillingen i Trekroner, resulterede udbudet i, at de indkomne tilbud indeholdt Svanemærkede huse. Disse resultater kan bruges ved at krav om Svanemærkning kan indarbejdes i fremtidige udbud af parcelhuse. Ansvar: Udbud: Plan- og byggesagsafdelingen, Planafsnittet Projektvurderinger: Natur- og miljøafdelingen Katalog over bæredygtige elementer ved udbud Omfanget af bæredygtige elementer i byggeriet dokumenteres af uvildig instans Der er projektgranskning, tilsyn og opfølgning på byggeriet, herunder tæthedsprøvning Der udarbejdes driftvejledning på teknik og der følges op på resurseforbrug Regnvand opsamles og anvendes i vaskemaskiner, til havevanding mv. Regnvand anvendes til nedsivning, etablering af vådområder, bevoksning mv. Der etableres fælleshus med vaskeri, grønt areal og naturlegeplads Eksisterende terræn og beplantning bevares og anvendes i bebyggelsen Områdets fremtidige vegetation øges i forhold til de eksisterende muligheder (Biofaktor større end 1) Der anvendes miljømærkede materialer PVC og trykimprægneret træ anvendes ikke Ydermaterialer ydes en konstruktiv beskyttelse Byggeriet er Svanemærket og/eller BEAT-vurderet Der er afsat plads til (fælles-) kompostering af områdets grønne affald Genbrugsplads etableres til genbrug af anvendelige brugsgenstande Til tørring af tøj er der lavet en udendørs overdækket plads Byggeriet opfylder lavenergiklasse 2 Byggeriet opfylder lavenergiklasse 1 Byggeriet opfylder krav til Passiv-hus Elforbrugende apparater er A-mærkede og der er ingen tørretumblere Passiv solvarme udnyttes uden at der opstår overophedning Der etableres balanceret ventilation med 80 % varmegenvinding Ventilationsanlæg har et maksimalt elforbrug på 30 W pr. bolig Solceller i byggeriet leverer min. 10 % af elforbruget Solfangere leverer min. 60 % af varmeforbruget til varmt vand Udendørs belysning anvender lavenergipærer og bevægeaktivieret punktbelysning Side 8

9 3. Bæredygtig byggevejledning Ved igangsættelse af de første parcelhusbyggerier i Trekroner i 1999 blev der udarbejdet en vejledning til de kommende ejere, som med baggrund i lokalplanen beskrev, hvordan byggeriet kunne udføres. Vejledningen havde til formål, at orientere om reglerne på en enkel og overskuelig måde, samt give eksempler på konkrete løsninger. På tilsvarende måde kan der udarbejdes en vejledning til nye grundejere i, hvordan deres byggeri kan gøres mere bæredygtigt. Vejledningen kunne indeholde eksempler på, hvordan byggeri, beplantning og udearealer kan udformes mere bæredygtigt, men også hvordan den efterfølgende drift og vedligeholdelse kan gøres bæredygtig, fx. ved at undgå sprøjtegifte, etablere kompostering mv. Ansvar: Plan- og byggesagsafdelingen, Planafsnittet Den Grønne Bygherrevejledning Den viste vejledning er fra Det Økologiske Råd og findes på: Side 9

10 4. Information om Bæredygtig dagligdag I Trekroner vest har der som forsøg været givet tilbud til beboere om at afholde et eller flere orienteringsmøder om byøkologiske muligheder ved drift og anlæg af byggeriet, haver, fællesarealer og affaldshåndtering. Der har været holdt møder i et parcelhusområde og en andelsforeningen, og der er en positiv interesse, forudsat at emner og tidspunkt tilpasses beboernes særlige ønsker og behov. Det er oplagt at bygge videre på disse erfaringer. I følge Agenda 21-planen er det en aktivitet at inspirere, informere og rådgive i planlægnings-, projekt- og indflytningsfasen om bæredygtighed inden for: Affaldshåndtering Placering og indretning af bygninger Daglige rutiner omkring brug af el, vand og varme i driften af bygninger Grønne regnskaber Indretning og drift af grønne områder Målsætningen er at øge kildesorteringen og begrænse affaldsmængderne, samt øge hjemmekompostering. Desuden er det målsætningen at begrænse ressourceforbruget samt anlægge bæredygtige rekreative arealer.. Inspiration og rådgivning, samt vurdering af mulighederne for bæredygtig udvikling, er vigtige opgaver, som kan indpasses som en del af arbejdet både i lokalplangrupper, i projektgrupper i forbindelse med større byggesager, ved orienteringsmøderne om grundsalg og byggesagsbehandling eller efterfølgende. Ansvar: Natur- og miljøafdelingen Side 10

11 5. Bæredygtigt kommunalt byggeri Ved etablering af nye kommunale byggerier fx. institutioner og skoler er der mulighed for at indarbejde mere bæredygtige løsninger i byggeriet. Der findes forskellige metoder til at projektere byggerierne miljømæssigt optimalt og vurdere økonomien i et totaløkonomisk perspektiv af hele byggeriets levetid. I den hidtidige udbygning er både den nye skole og flere institutioner opbygget med særlige bæredygtige elementer. Det har betydet ekstraudgifter i anlægsfasen men der er også udsigt til besparelse i drift og vedligeholdelsesfasen. Der er taget udgangspunkt i mulighederne i det enkelte byggeri og i de kommende byggerier vil der på samme måde i hver enkelt sag blive vurderet, på hvilke områder der kan gøres en indsats. Ansvar: Bygningsafdelingen Børnehuset Vanddråben i Trekroner Side 11

12 6. Bæredygtig drift og vedligeholdelse af kommunale byggerier Ved driften og vedligeholdelsen af kommunens bygninger er der mange muligheder for at gennemføre mere bæredygtige løsninger, der sikrer at byggerierne kan fungere mere hensigtsmæssigt og resurseøkonomisk. Især ved om- og tilbygninger og større forandringer i bygningerne er det oplagt at anvende de nyeste erfaringer for bæredygtigt byggeri. Ved miljøtjekkene, der udføres på 8-10 kommunale adresser årligt, rådgives om bæredygtig adfærd og energirigtig bygningsdrift. Det er også her der vil kunne konstateres en forbedret omkostning ved bygningens drift og vedligeholdelse samt hyppighed for indgreb. Der er følgende ideer til konkrete initiativer i den fremtidige drift og vedligeholdelse samt ved bygningsforandringer: Friskluft tilførsel: Individuel mulighed for udluftning/gennemskylning via store oplukkelige vinduesarealer (Hybrid vent). Hvor der er krav om mekanisk ventilation skal denne være VAV med zone styring (til/fravalg) evt. kombineret med CO2 måling. Valg af byggematerialer/udformning/placering: Om muligt skal man forsøge at kombinere disse ting således at bygningen om vinteren holder på varmen og om sommeren ikke/er længe om at optage varme, med mulighed for underkøling om natten. Varme: Ønskes høje gulvtemperaturer skal der inden der vælges gulvvarme drøftes om ikke isolering kombineret med gulvkonstruktion og gulvbelægningen kan klare opgaven selvfølgelig i samspil med radiatorer. Dette fordi der herved gives mulighed for øjeblikkelig individuel komfortregulering af temperaturen i rummet. Radiatorer/varmeanlæg skal designes til stor afkøling og der skal være et passende antal varmesløjfer som modsvare bygningens rumopdeling/orientering i.f.t. solindfald. Brugsvand: Solvarme kan med fordel benyttes hvor der er et jævnt forbrug af varmtvand. Varmtvandsbeholder skal dim. efter mindste fællesnævner og udformes så stor afkøling opnåes. Derved sikres også god lagdeling og minimerer risiko for legionella. EL: Lavenergi belysning fordelt på flere lystændinger således at der i f.eks. fællesrum kan slukkes alt efter solindfald. Styring: Tekniske anlæg styres via CTS. Roskilde Forsyning er pt. igang med at etablere fjernaflæsning af deres energimålere. Hvis disse data, på timebasis bliver gjort tilgængelige vil den enkelte energiansvarlige få et fantastisk værktøj til at kunne efterspore energispild. Ansvar: Bygningsafdelingen. Side 12

13 7. Bæredygtig byggemodning Ved planlægning af byggemodningsprojekterne tages der allerede i dag udgangspunkt i dels de eksisterende naturforhold på stedet, dvs. eksisterende terræn, jordbundsforhold og hydrologi samt eksisterende bevoksning, dels i den afledte anlægs- og driftsindsats. Ved projektering kan der yderligere tænkes i bæredygtighed i forhold til følgende parametre: anlæggets disposition, form og funktion, materialevalg, plantevalg, afvanding, jordhåndtering, byggeproces og driftsfase. Endelig skal den fysiske bæredygtighed vurderes i forhold til den afledte anlægs- og driftsøkonomi. For at få endnu mere fokus på projekternes bæredygtighed, bør de vurderes i forhold til biofaktoren, der som måltal beskriver, hvordan et givet anlæg placerer sig i biologisk sammenhæng i forhold til udgangspunktet. Biofaktoren giver mulighed for at sammenligne projektforslag for samme område. Det er målet, at byggemodningsprojekter som helhed kan siges at være miljømæssigt og økonomisk bæredygtige Ansvar: Park- og vejafdelingen, Forsyningsafdelingen Side 13

14 8. Bæredygtigt erhvervsliv I dag gennemføres der i forbindelse med lokalplanens udformning, myndighedsbehandlingen og forespørgsler fra bygherre/rådgivere en rådgivning om affaldshåndtering, kildesortering og affaldsgenbrug. Miljøvejlederen har der udover som arbejdsområde at yde inspiration og rådgivning i planlægnings- og projektfasen om bæredygtighed inden for områderne: - Affaldshåndtering - Placering og indretning af bygninger - Daglige rutiner omkring brug af el, vand og varme i driften af bygninger. Målsætningen er, at fremme af et bæredygtigt erhvervsliv ved blandt andet, at begrænse affaldsmængderne og begrænse ressourceforbruget. Inspiration og rådgivning omfatter præsentation af tjeklister samt vurdering af mulighederne for bæredygtig udvikling. Ansvar: Natur- og miljøafdelingen Side 14

15 9. Bæredygtigt netværk En væsentlig kilde til viden om bæredygtige løsninger er kendskab til de erfaringer, der opbygges både nationalt og internationalt. Flere kommuner er igang med at opføre nye byggerier og boliger, der lever op til lavenergistandarder og Svanemærkning og det breder sig også til Roskilde. Kommunens deltagelse i netværk og flere internationale (EU-) projekter, herunder InSolPlan (se nedenfor) har bidraget til at kvalificere indsatserne i den bæredygtige plan, vurdere realismen i projekterne og sprede viden om metoder og teknikker der fremmer bæredygtigt byggeri. Det er en betingelse for at gennemføre bæredygtige initiativer med succes, at der er sikkerhed for at initiativerne er på forkant med udviklingen og at der er underbyggede erfaringer. Som led i denne udvikling vil kommunen fortsat deltage i netværk og projekter, for at høste og videregive erfaringer indenfor området, herunder drøfte kommunens erfaringer med interesserede og vise rundt i Trekroner. Ansvar: Plan- og byggesagsafdelingen InSolPlan rapporten, der beskriver integration af solenergi i planlægningen Side 15