Titel: Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Nu og i fremtiden. Tema: Landskabet dynamikker og processer. Projektperiode: Forårssemestret 2009

Transkript

1 Gruppe 4 Geografi 4. Semester Aalborg Universitet

2

3 Titel: Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Nu og i fremtiden Tema: Landskabet dynamikker og processer Projektperiode: Forårssemestret 2009 Synopsis Projektgruppe: Gruppe 4 Deltagere: Lise Jensen Maja Busck Rikke Rasmussen Silke Skovsholt Trine Lyngvig Nielsen Vejleder: Morten L. Pedersen Oplagstal: 8 Sideantal: 91 Bilagsantal: 5 + CD Afsluttet den: 4. juni 2009 Projektet beskæftiger sig med hvorvidt Høstemark Mose i Lille Vildmose i dag lever op til Habitatdirektivets kriterier for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser. Derudover undersøges det, om Høstemark Mose i fremtiden kan leve op til disse kriterier, hvis der tages højde for ændrede temperatur- og nedbørsforhold som følge af klimaændringerne. Der er foretaget feltundersøgelser, GIS-analyser, litteraturstudier og interview for at undersøge, om Høstemark Mose lever op til udvalgte kriterier for gunstig bevaringsstatus. Resultaterne af disse undersøgelser er fremskrevet, i forhold til klimascenarierne A2, B2 og EU2C frem til klimaperioden Det kan, ud fra resultaterne af undersøgelserne konkluderes, at Høstemark Mose i dag ikke lever op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Bl.a. de hydrologiske forhold og kvælstoftilførslen vurderes at være kritiske. Fremskrivningen af resultaterne viser, at Høstemark Mose sandsynligvis heller ikke i fremtiden vil kunne leve op til kriterierne. Denne konklusion bygger især på, at de hydrologiske forhold forventes at blive forværret, samt at kvælstofdepositionen forventes at overstige tålegrænsen for aktive højmoser. Rapporten rundes af med en diskussion af kriterierne for gunstig bevaringsstatus, og ud fra denne anbefales en revurdering samt prioritering af kriterierne. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Denne rapport er udarbejdet af geografistuderende på 4. Semester fra Aalborg Universitet. Rapporten tager udgangspunkt i semestrets overordnede tema: Landskabet dynamikker og processer. Projektgruppen var d. 7. maj 2009 i Høstemark Mose, hvor der blev foretaget feltundersøgelser til projektets analyse. Fotos der ikke er angivet med kilde i rapporten, er taget af projektgruppen i forbindelse med disse feltundersøgelser. Bilag med resumé af interview, regneeksempler m.v. og CD med bl.a. optagelse af interview samt GIS-kort vil være at finde bagerst i rapporten. Gruppen vil gerne rette en særlig tak til Jacob Palsgaard Andersen, Driftsleder i Lille Vildmose, for medvirken til interview. Endvidere vil projektgruppen gerne takke Mette Risager for korrespondance via mail. Desuden tak til Skovfoged Søren Hansen, fordi han tillod adgang til Høstemark Mose.

6

7 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Geografisk afgrænsning Problemformulering Rapportens opbygning Højmosedannelse Lille Vildmoses dannelse EF-Habitatdirektivet Lille Vildmose som habitatområde Naturgenopretning Naturgenopretning i Høstemark Mose Trusler mod højmoser Højmoser og klimaændringer Klimascenarier Naturtypers klimaegnethed Nedbør og fordampning Næringsstofbalance Højmosens areal Udvælgelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus til feltundersøgelser Argumentation for valg af analysemetoder Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose Fremgangsmåde for feltundersøgelser Vandstandsmåling Resultater Resultater sammenholdt med Habitatdirektivet Vandprøver og nedbørsprøver Side 2 af 90

8 Introduktion Resultater Resultater sammenholdt med Habitatdirektivet Observationer i felten Resultater sammenholdt med Habitatdirektivet GIS-analyser Dækningsgrad af træer og buske Afstand til landbrug Vildtfodring og areal Afstand til vildtfodring Areal Høstemark Moses tilstand Vurdering af Høstemark Moses tilstand i forhold til Habitatdirektivet Klimaforandringernes påvirkning på Høstemark Mose Hydrologiske faktorer Kvælstofniveau Vegetation og areal Diskussion af gunstig bevaringsstatus Statiske og dynamiske kriterier Mangelfulde kriterier mulige forbedringer Langsom implementeringsproces Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Side 3 af 90

9 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose 1 Introduktion Lille Vildmose er et naturområde i Nordjylland, som indeholder flere unikke naturtyper. Området er omfattet af EF-Habitatdirektivet, hvilket også omtales som EU- Habitatdirektivet. Direktivet forpligter medlemslande i EU til at bevare naturtyper og arter, som er vurderet betydningsfulde og bevaringsværdige. En vigtig del af direktivet består derfor i at udpege habitatområder, der betragtes som bevaringsværdige. Der er en række naturtyper og arter, som er årsag til, at Lille Vildmose er blevet udpeget til habitatområde, disse ses i Bilag 1. I dette projekt fokuseres der på aktive højmoser, der i EF-Habitatdirektivet anses for at være særligt bevaringsværdige. Højmoserne i Lille Vildmose udgør det største højmoseområde i Danmark, og området indeholder den største intakte bevarede højmose i Nordvesteuropa, Tofte Mose (se Figur 1.1) [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 50]. I habitatområder, og dermed også i Lille Vildmose, skal der genoprettes og/eller sikres gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som har været årsag til, at området er blevet udpeget [By- og Landskabsstyrelsen, 2009og Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 5 og s. 20]. En naturtypes gunstige bevaringsstatus er karakteriseret ved, at det naturlige udbredelsesområde er stabilt eller i udbredelse. Desuden skal naturtypen have de nødvendige forudsætninger for opretholdelse i en overskuelig fremtid [DMU, 2005, s. 4]. Side 4 af 90

10 Introduktion I Lille Vildmose er der på nuværende tidspunkt flere handlingsinitiativer i gang for at forbedre højmosernes tilstand. Disse er ikke, som det kunne forventes, igangsat for at opfylde Habitatdirektivets kriterier for gunstig bevaringsstatus, men udelukkende igangsat på initiativ af Aage V. Jensens Fonde, som ejer tre af de fire højmoser [Palsgaard Andersen, 2009]. Det er interessant at undersøge, om Habitatdirektivets kriterier for gunstig bevaringsstatus på nuværende tidspunkt opfyldes (se Tabel 6.1). I de aktuelle genopretningstiltag er der ikke taget højde for klimaforandringernes påvirkning på højmoserne, og det er derfor interessant at inddrage dette aspekt. På nuværende tidspunkt arbejdes der i Danmark primært med tre scenarier for fremtidens klima, hvilke kaldes A2, B2 og EU2C. Alle scenarierne forudser en stigning i årsmiddeltemperaturen, som følge af en stigning i både sommer- og vintertemperatur. Endvidere forudser de præsenterede scenarier, på nær EU2C, en stigning i den årlige nedbør. Dog skyldes denne stigning udelukkende en stigning i vinternedbøren, da mængden af sommernedbør forventes at blive mindre i fremtiden [Regeringen, 2008, s. 15]. En højmoses eksistens er afhængig af de hydrologiske forhold. Hvis fordampningen overstiger mængden af nedbør, vil højmosens sekundære vandspejl falde, hvilket kan bevirke, at der påbegyndes en nedbrydning af højmosens tørvelag pga. større iltindhold, og dette kan resultere i, at højmosen sætter sig, hvilket vil sige, at den synker sammen. Endvidere modtager højmosen næsten udelukkende vand og næring gennem nedbøren, og dermed kan det forventes, at ændrede nedbørsmønstre vil påvirke højmosens næringsstofbalance. Ændres næringsstofbalancen i højmosen kan det bevirke, at andre mere næringselskende planter vil kunne vokse i området og udkonkurrere højmosevegetationen [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 29 og Sand-Jensen et al., 2006, s. 120]. Hvis ovenstående overvejelser er korrekte, kan det umiddelbart forventes, at de fremtidige klimaændringer vil have indflydelse på højmosers udvikling. +,-./+//--- Dette projekt ønskes afgrænset til en enkelt højmose, med det formål at få en grundigere indsigt i problemstillingen gennem feltundersøgelser. Projektgruppen ønsker, at fokusområdet skal repræsentere den mest naturlige højmose i Lille Vildmose. Grunden til, at den mest naturlige højmose udvælges til feltundersøgelser er, at denne forventes at være mest modstandsdygtig overfor de trusler, der i fremtiden vil blive skabt mod højmosernes eksistens som følge af klimaforandringerne. Projektgruppen har på forhånd en for- Side 5 af 90

11 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose ventning om, at klimaforandringerne vil have negativ indflydelse på højmosernes tilstand i fremtiden. På baggrund af denne forventning kan det antages, at hvis den mest naturlige højmose ikke kan opretholdes som en bevaringsværdig naturtype, er det sandsynligt, at de resterende højmoser i området (som er mere nedbrudte) også vil have svært ved at leve op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus i fremtiden. For at opnå et grundlag for udvælgelse af den mest naturlige højmose i Lille Vildmose, inddrages en kort beskrivelse af tilstanden i de fire højmoser i området. Tofte Mose er Nordvesteuropas største og bedst bevarede højmose. Der har været tørvegravning siden Anden Verdenskrig [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 50]. Højmosen er delt i to, da højmosevegetationen ikke er til stede i et bælte på m [Aage V. Jensens Fonde, 2006 s. 18]. For at vandspejlet kan hæves til en kote, hvor højmosen ikke længere vil sætte sig i den nordvestlige del, er der forslag om at indlægge en membran. Portlandmosen er kraftigt præget af grøfteafvandingssystemet, som blev gennemført i slutningen af 1930 erne og den efterfølgende tørvegravning under Anden Verdenskrig. Tørvegravning sluttede i 1963, men i dag ses der stadig tydelige spor i form af flere parallelle tørvegrave, som er ca. 5 km lange og m brede. Disse afvander næsten hele højmosen mod nord [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 43 og Aage V. Jensens Fonde, 2006, s. 18]. Paraplymosen er, ligesom Portlandmosen, præget af kraftig afvanding og tørvegravning, som har delt højmosen i flere dele [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 44]. Arealet af denne højmose er mindre end de to ovenstående højmoser, jf. Figur 1.1. For at hæve vandstanden i højmosen, er der forslag om at etablere en ca. 54 m lang spærredæmning i det østlige hjørne. Denne højmose er den eneste af højmoserne i Lille Vildmose, der ikke ejes af Aage V. Jensens Fonde. Høstemark Mose har været udsat for mindre tørvegravning end de tre andre højmoser i Lille Vildmose. I området er der dog tydelige rester af et system af afvandingsgrøfter, hvor der på nuværende tidspunkt er genvækst af sphagnum [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 43]. Højmosen blev ryddet for birk i 1998 og i 2005 fjernede Aage V. Jensens Fonde nåletræer på højmosefladen [Aage V. Jensens Fonde, 2006, s. 24]. Der er isat træskodder, for at hæve vandspejlet i højmosen [Palsgaard Andersen, 2009]. Side 6 af 90

12 Introduktion Tofte Mose betegnes som den bedst bevarede højmose i Nordvesteuropa. På trods af dette, er højmosen nogle steder ved at blive nedbrudt, og denne udvikling vil fortsætte medmindre der indlægges en membran [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004 s ]. Der er flere steder, hvor højmosen er blevet tør på overfladen, og hvor den er blevet lyngpræget, mens Høstemark Mose har mere tydelige tuer og høljer [Palsgaard Andersen, 2009]. Der er desuden tegn på nedbrydelse i Tofte Mose, hvilket kan problematisere højmosens eksistens i fremtiden, og derfor vurderes det, at denne højmose ikke har den mest naturlige tilstand. Som det fremgår af ovenstående er både Paraplymosen og Portlandmosen kraftigt præget af både afvanding og tørvegravning, hvilket udgør en stor trussel mod en højmose. Høstemark Mose er, ligesom de andre højmoser i området, præget af afvandingsgrøfter, hvor der dog på nuværende tidspunkt er genvækst af sphagnummosser, hvilket under de rette forhold, vil bidrage til opbygning af de tørvelag som højmosen består af. Endvidere er dele af den vegetation, som ikke er karakteristisk for højmoser, blevet fjernet. Det vurderes derfor, at den højmose som på nuværende tidspunkt er i den mest naturlige tilstand er Høstmark Mose, hvilket også er Driftsleder i Lille Vildmose Jacob Palsgaard Andersens opfattelse. Det forventes, på baggrund af ovenstående, at Høstemark Mose har de bedste forudsætninger for leve op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser /- I de ovenstående afsnit er projektets problemstilling blevet ridset op og et fokusområde er blevet udvalgt. I det følgende samles dette i en problemformulering. I henhold til EF-habitatdirektivet findes der en række kriterier for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser (se Tabel 6.1). Lever Høstemark Mose i dag op til disse kriterier? Og hvordan ser mulighederne ud for at højmosen kan leve op til disse i fremtiden, når fordampning og nedbørsmønstre ændres som følge af klimaforandringer? Side 7 af 90

13 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Projektet tager, som beskrevet i indledningen, udgangspunkt i Lille Vildmose som EF- Habitatområde. Begrebet gunstig bevaringsstatus er i fokus, og projektet er afgrænset til kun at fokusere på de i direktivet beskrevne kriterier for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser (når begrebet højmose bruges i rapporten refereres der til naturtypen aktiv højmose). Dyre- og plantearter sættes i baggrunden i dette projekt, da det vurderes, at disse indirekte bliver opretholdt, hvis levevilkårene for arterne er til stede. I projektet undersøges det, hvorvidt Høstemark Mose på nuværende tidspunkt lever op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus i henhold til EF-Habitatdirektivet. Efterfølgende undersøges fremtidige klimaforandringers betydning for Høstemark Moses udvikling, og dermed dennes mulighed for at opretholde gunstig bevaringsstatus. I vurderingen af Høstemark Moses tilstand i fremtiden antages det, at klimaet er den eneste variable parameter. Fremtidsperspektivet i dette projekt strækker sig frem til perioden , da klimascenarierne fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) rækker frem til denne klimaperiode. I problemformuleringen benyttes begrebet fordampning, og ikke temperatur, da det udelukkede ønskes undersøgt, hvilken indflydelse temperaturen har på fordampningen og dermed på højmosens hydrologi. Endvidere benyttes begrebet nedbør, idet det ønskes undersøgt, hvilken indflydelse denne har på hydrologien og hvilken indflydelse nedbøren har på næringsstofbalancen i en højmose. Højmosens optagelse af næringsstoffer direkte fra atmosfæren vil derfor ikke direkte blive behandlet i dette projekt. Projektgruppen vil bidrage med ny viden omkring hvorvidt der leves op til gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose, da dette ikke tidligere er blevet undersøgt. Desuden er der ikke tidligere taget højde for klimaforandringerne i genopretningsplanerne for Lille Vildmose [Palsgaard Andersen, 2009]. På baggrund af ovenstående fokuseres der på, om Høstemark Mose i dag lever op kriterierne for gunstig bevaringsstatus, og hvordan klimaforandringerne vil påvirke Høstemark Moses vandbalance og næringsstofbalance, og dermed højmosens muligheder for at kunne leve op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus i fremtiden. Side 8 af 90

14 Introduktion /+-82://-- Problemformuleringen besvares gennem udførelse af en række teoretiske og praktiske undersøgelser. Først er det nødvendigt at undersøge, hvad der er det unikke ved højmosen som naturtype. Herunder de hydrologiske forhold i en højmose, og hvilken betydning næringsstoffer har for højmosen. Herefter er det relevant at sætte fokus på, hvorfor Lille Vildmose er udvalg som habitatområde, hvad Habitatdirektivet indeholder, og hvilken betydning udvælgelsen har for området. Naturgenopretning er et centralt begreb i forhold til Habitatdirektivets kriterier for gunstig bevaringsstatus, og det er derfor relevant at inddrage dette begreb og bl.a. undersøge, om højmosedannelse er en reversibel proces. Det er ligeledes interessant at berøre genopretningstiltag i Høstemark Mose. Efter en teoretisk undersøgelse af klimaforandringernes påvirkning på højmoser, inddrages projektgruppens egne undersøgelser fra Høstemark Mose. I denne forbindelse, er det nødvendigt at overveje, hvordan det er muligt at måle gunstig bevaringsstatus og at måle om Høstemark Mose i dag lever op til kriterierne i EF-Habitatdirektivet. Senere følger et uddybende metodeafsnit, der omhandler de konkrete undersøgelser projektgruppen har foretaget i Høstemark Mose. På denne måde afklares det, om Høstemark Mose i dag lever op til gunstig bevaringsstatus. Dette danner grundlag for en vurdering af klimaforandringernes påvirkning på Høstemark Mose, og muligheden for at leve op til gunstig bevaringsstatus i fremtiden. Rapporten afrundes med en diskussion af anvendeligheden af kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Side 9 af 90

15 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose 2 Højmosedannelse Moser er beskrevet som åbne naturtyper på fugtig bund, der ikke udnyttes til græsning og/eller høslet [Sand-Jensen et al., 2006, s. 120]. Der findes forskellige typer af moser, og disse kan inddeles på baggrund af flere parametre. Moser kan inddeles efter dannelsesforhold, eller på baggrund af hvordan mosen forsynes med vand. I denne rapport tages udgangspunkt i sidstnævnte inddeling, hvor der skelnes mellem lavmoser og højmoser. Højmoser (ombrogene moser) er specielle, fordi de udelukkende modtager vand og næringsstoffer gennem nedbør, mens lavmoser (minerogene moser) også forsynes med vand og næringsstoffer fra grundvandet. Den følgende tekst vil kun omhandle højmoser. På Figur 2.1 ses en højmoses opbygning. Yderst er der en lagg-zone, hvori der er begyndende forbindelse til grundvandet, og zonen markerer dermed højmosens yderste kant. Indenfor lagg-zonen findes der ofte nogle meter kantskov, og derefter ligger selve højmosefladen. I Høstemark Mose er der en lagg-zone, som hovedsageligt er dækket af birketræer [Palsgaard Andersen, 2009]. Veludviklede højmoser hæver sig 2-5 meter op i terrænet [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 23]. Højmosens overflade består af høljer (våde lavninger) og tørre tuer. Klimaet har betydning for fordelingen af disse, og i vådt klima vil høljerne brede sig, mens tuerne vil være de mest dominerende i tørt klima. Højmosen gror ved, at sphagnumplanterne vokser i høljerne og derved udvikler disse sig efterhånden til tuer [Jensen, 1998, s. 34]. Det fremgår af Figur 2.1, at en højmose primært består af forskellige tørvelag. Højmosetørv er surt med en ph-værdi i vandet på omkring 3,5 til 4,5 [Mossing og Hug, 2005, s. 86]. Den lave ph-værdi skyldes, at sphagnumplanterne optager næringsstoffer fra nedbøren og ved denne proces udskiller sphagnumplanterne brintioner (ionbytning). Side 10 af 90

16 Højmosedannelse Den kemiske proces består i, at brintioner fra sphagnumplanterne substitueres med kvælstof, magnesium, calcium, kalium og natrium fra nedbøren [Naturviden, 2007]. Det sure og iltfattige miljø bevirker, at tørvemosserne kun langsomt nedbrydes, og der vil efterhånden dannes et lag af tørv. Laget bliver med tiden tykt, og de nederste lag bliver så sammenpressede, at de bliver impermeable, så planternes rødder ikke længere har kontakt til grundvandet (det minerogene vand). Dette vil ske, når tørvelaget er ca. 50 cm tykt, og dannelsen af et sådant lag tager et par hundrede år. Dette betyder, at vegetationen kun modtager næringsstoffer fra atmosfæren gennem opløste stoffer i nedbøren samt stoffer direkte fra atmosfæren. Dog modtager højmosen også næringsstoffer i forbindelse med nedbrydning af tørv, men disse næringsstoffer stammer oprindeligt også fra atmosfæren [Sand-Jensen et al., 2006, s. 124]. På grund af det specielle miljø i en højmose er der lav artsdiversitet, da det kun er få plantearter, der kan klare høj fugtighed, meget lidt næring, lav ph og meget lys. Det betyder, at træer ikke indgår i den naturlige højmosevegetation, og at der kun findes ca. 25 naturlige plantearter på højmoserne. Blandt de mest karakteristiske planter kan nævnes sphagnummos og den kødædende plante soldug. [Naturviden, 2007]. Højmosen har sit eget vandspejl (et sekundært grundvandsmagasin), der afhængigt af nedbør og fordampning, svinger op og ned. Det sekundære vandspejl ligger få centimeter under overfladen i store dele af året. Hvis vandstanden falder til under ca. 10 cm under overfladen, vil sphagnumplanterne tørre ud [Sand-Jensen et al., 2006, s. 124 og Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 29]. 0 ;33-<3=4++-=//3+-- Forudsætningerne for at en højmose kan dannes, er et fugtigt og næringsfattigt miljø, hvor tørvemossen har gode betingelser til at etablere sig, og derfor findes højmoser i køligt klima med høj nedbør. Højmoser kan dannes på to måder, enten som tilgroningsmoser (ved tilgroning af næringsfattige søer) eller som forsumpningsmoser. Begge typer findes i Lille Vildmose [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2009]. For 6000 år siden var det nuværende Lille Vildmose dækket af Stenalderhavet med undtagelse af nogle småøer, bl.a. Muldbjergene. På havbunden blev der aflejret sand og ler. Der foregik en isostatisk landhævning, som følge af tidligere istider og gletscheres trykpåvirkninger, og vandet trak sig tilbage, og der blev dannet en brakvandslagune. Efterhånden udviklede denne sig til en ferskvandssump, hvor der voksede tagrør. For om- Side 11 af 90

17 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose kring 2000 år siden var der en periode med meget nedbør, og det betød, at tørvemosserne indvandrede til området. Tørvelagene voksede og dannede et tykt lag, der voksede flere meter op over det omkringliggende landskab og afskar højmosen fra grundvandet. På baggrund af velbevarede planterester antages det, at området blev en egentlig højmose omkring 500 e.kr. Højmosens areal var på daværende tidspunkt ca. 80 km 2, men er i dag reduceret til ca. 20 km 2 [Lille Vildmose, 2009 (a) og Lille Vildmose, 2009 (b)]. Ikke kun arealet, men også tilstanden af de tilbageværende områder er forringet, bl.a. på grund af afvanding. Den østlige del af Lille Vildmose, herunder Høstemark Mose, er dannet som en forsumpningsmose. Den er dannet ved at et næringsfattigt område, er blevet forsumpet ved en grundvandsstigning, som følge af et skift i klimaet med stigende nedbør. Det foregik på den måde, at en næringsfattig lavmose eller sumpskov udviklede sig til et fattigkær 1, som senere blev omdannet til en højmose [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 24]. Dette afspejles også i Figur 2.2, hvor det ses, at en højmose naturligt kan udvikles ud fra både en hængesæk og en lavmose (de sorte pile på figuren). Den vestlige del af Lille Vildmose er dannet som tilgroningsmose. En sådan mose dannes ved, at en sø enten blliver fyldt med sedimenter og dødt plantemateriale eller ved, at tørvemosser vokser direkte ud over den åbne vandoverflade. Der dannes på denne måde en hængesæk, hvor de døde plantedele efterhånden vil fylde søen op, og herefter kan tørvemosserne danne den hvælvede højmoseoverflade uden kontakt til grundvandet (jf. Figur 2.1) [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s ]. Fugtigt næringsfattigt område hvor jordbunden er sur, og hvor vegetation er grundvandsbetinget. Den adskiller sig fra højmoser ved, at der bl.a. kan gro forskellige græsser, som ikke findes på højmoser [Mossing og Hug, 2005, s. 35]. Side 12 af 90

18 Højmosedannelse Ud fra Figur 2.2 ses det, at kulturindgreb (de grå pile) kan påvirke en højmose, så den udvikler sig til enten en skovsump eller en fersk natureng, alt efter de givne vækstbetingelser som kulturindgrebet medfører. I løbet af de sidste par hundrede år har der været foretaget mange destruktive kulturindgreb på de danske højmoser. I de senere år er der dog kommet større fokus på at beskytte og bevare højmoser som naturtype, ved at bruge kulturindgreb til at genoprette områderne. Et internationalt tiltag for at bevare naturtyper og arter er EF-Habitatdirektivet. Side 13 af 90

19 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose 3 EF-Habitatdirektivet Habitatdirektivet er et europæisk direktiv fra Det er et direktiv fra EU (EF), som har til formål at fremme biodiversiteten i medlemslandene. Dette gøres ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der vurderes at være af betydning for EU. Det skal bemærkes, at EU s medlemslande er forpligtiget til at følge direktivet, selvom det ikke stemmer overens med de enkeltes landes lovgivning. Medlemslandene er forpligtede til at udpege habitatområder, og efter denne udpegelse skal områderne godkendes af EU Kommissionen, for til sidst igen at skulle bekræftes af medlemslandet. Når områderne er udpeget, udarbejdes der handlingsplaner for de forskellige områder således, at deres udpegningsgrundlag sikres og en fremtidig bevaring muliggøres. Direktivet er en del af Natura 2000, som er en bekendtgørelse for internationale naturbeskyttelsesområder. Denne bekendtgørelse inkluderer desuden Fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatdirektivet beskytter udvalgte naturtyper, planter og dyr. Fugle er dog undtaget, idet de hører under Fuglebeskyttelsesdirektivet. Denne rapports fokus er naturtypen aktiv højmose, og dyrearters tilstedeværelse i området ikke vil blive behandlet direkte [By- og Landskabsstyrelsen, 2008]. Habitatområder Et habitatområde er et unikt naturområde, og udpegelsen har til formål at bevare og genoprette naturen. I et sådant område skal der sikres eller genoprettes gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som danner grundlaget for udpegningen af det enkelte område. En naturtypes gunstige bevaringsstatus er karakteriseret ved følgende tre punkter: Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, Den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelse på langt sigt, er til stede og sandsynligvis stadig vil være det i en overskuelig fremtid, og Bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig efter litra i. [DMU, 2005, s. 8] Side 14 af 90

20 EF-Habitatdirektivet At bevaringsstatus for den pågældende naturtype er gunstig efter litra i dækker over at arten på langt sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestandsdel af dens naturlige levesteder, og at artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket [DMU, 2005, s. 9]. Desuden skal levestedet på langt sigt være tilstrækkeligt stort for at kunne bevare artens bestand. Habitatområderne udpeges på baggrund af udvalgte naturtyper og arter, som skal beskyttes, da disse er i fare for at forsvinde, er karakteristiske for forskellige dele af Europa eller har et begrænset naturligt udbredelsesområde [By- og Landskabsstyrelsen, 2009 (a)]. 6 ;33-<3=4+-+4->2994?=-- Lille Vildmose blev i 1998 udpeget til habitatområde (i alt 78 km 2 ). Som nævnt danner områdets naturtyper og arter grundlag for udvælgelsesprocessen. Naturtyper og arter der er særligt udsatte eller ved at forsvinde kræver særlig opmærksomhed, og klassificeres som prioriterede. I området ved Lille Vildmose eksisterer der en række prioriterede naturtyper, deriblandt aktiv højmose. Det store antal naturtyper og arter, der ligger til grund for udpegningen af Lille Vildmose som habitatområde, kan ses i Bilag 1 (prioriterede naturtyper og arter er markeret med en stjerne). At Lille Vildmose er blevet udpeget til habitatområde betyder, at staten er forpligtet til at udarbejde planer for området samt at overholde disse [By- og Landskabsstyrelsen, 2008]. Ifølge Driftsleder Jacob Palsgaard Andersen, er arbejdet med Natura 2000 endnu ikke kommet ret langt i Lille Vildmose. Områderne er blevet udpeget, og der er på nuværende tidspunkt ved at blive lagt planer, men disse er endnu ikke offentliggjort. De tiltag der er blevet gennemført i Lille Vildmose er, som beskrevet tidligere, udført på initiativ af Aage V. Jensens Fonde uafhængigt af Habitatdirektivet [Palsgaard Andersen, 2009]. På grund af uoverensstemmelser mellem kravene i EF-Habitatdirektivet og dansk lovgivning er planer i forbindelse med Habitatdirektivet blevet bremset [Madsen et al., 2002, s. 13]. Dette har resulteret i, at Dansk Naturfredningsforening i 2005 klagede til EU Kommissionen, da der stadig udvindes tørv i dele af Lille Vildmose. I slutningen af januar 2009 har EU Kommissionen meddelt den danske regering, at de går ind i sagen. Det betyder, at der indledes en retssag mod regeringen for dårlig forvaltning af naturen i området [DR, 2009]. Side 15 af 90

21 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose 4 Naturgenopretning I henhold til EF-Habitatdirektivet skal højmoserne i Lille Vildmose genoprettes. Et centralt spørgsmål i forbindelse med genopretning er, om dannelse af højmoser er en reversibel proces. Højmosedannelse er en naturlig proces, der ikke involverer menneskelig indgriben, men udviklingsprocessen kan påvirkes af kulturindgreb (jf. Figur 2.2). Da der foregår kulturindgreb i forbindelse med genopretning af højmoser, kan det være svært at skille natur- og kulturpåvirkninger fra hinanden. Umiddelbart er højmosedannelse en reversibel proces, men kun hvis de grundlæggende forudsætninger for højmosedannelse ikke ødelægges. En af de vigtigste forudsætninger for, at der kan ske en gendannelse er, at der efterlades et tilstrækkeligt tørvelag. Ifølge internationale undersøgelser er et tørvelag på cm nødvendigt for, at der kan ske en genopretning af højmosen. Det tidligere Nordjyllands Amt har imidlertid givet tilladelse til, at der kun efterlades et tørvelag på cm. Der findes andre tilladelser, der ligeledes afviger fra anbefalingerne, hvilket kan være problematisk i forbindelse med genopretning af højmoser [Madsen et al., 2002, s. 13]. Er de rette forudsætninger for gendannelse tilstede, er tidsperspektivet interessant for gendannelsesprocessen. Ifølge Driftsleder Jacob Palsgaard Andersen har dannelsen af højmosernes nuværende tørvelag i Lille Vildmose taget ca år [Palsgaard Andersen, 2009]. COWI har i forbindelse med nationalparkprojektet i Lille Vildmose, foretaget en række undersøgelser omkring mulighederne for naturgenopretning i området og har vurderet, at det har betydning, hvor hurtigt der opnås en høj vandstand i området. Hvis de hydrologiske forudsætninger for genopretning er gode, vil der efter år være opstået et åbent fattigkær, og efter omkring 100 år kan det forventes, at sphagnum er indvandret og tørvedannelsen begynder, hvis vandstanden er tilstrækkeligt høj. Gendannelsen kan tage år, hvis forholdene er mindre gunstige, og hvis tørven har været gødet eller merglet, så der er et unaturligt højt næringsindhold, kan der gå mere end 300 år før højmosen kan gendannes [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 30]. Der er dog stadig langt fra det stadie, hvor højmosen igen er tørveproducerende, til det tidspunkt hvor den har opnået sin tidligere udbredelse og højde, hvilket ligeledes kan tage flere hundrede år. Dette tidsperspektiv er interessant i forhold til EF- Habitatdirektivet, som arbejder med en tidshorisont for genopretning af nedbrudt højmose på omkring 30 år [Lille Vildmose, 2009 (c)]. Side 16 af 90

22 A95/89//--BC+94,-D+- For at højmoserne i Lille Vildmose skal kunne leve op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus, er det nødvendigt at forsøge at genoprette og sikre højmoserne ved hjælp af forskellige indgreb. Indtil nu har genopretningstiltagene ikke haft direkte forbindelse til Habitatdirektivets kriterier, men er iværksat af Aage V. Jensens Fonde. Høstemark Mose blev opkøbt af Aage V. Jensens Fonde i 1988 [Palsgaard Andersen, 2009]. I forbindelse med udvikling af genopretningsplaner, har COWI opstillet fire scenarier, der viser udviklingen af højmosernes tilstand ved forskellige indgreb. Disse fire scenarier har til formål at danne grundlag for udvælgelsen af genopretningstiltag, som skal skabe de bedste forhold for en opretholdelse af de nuværende arealer med aktiv højmose [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 34]. Det primære fokus vil ligge på at genoprette de hydrologiske betingelser i området. Når disse er genoprettede og opretholdt, vil der være bedre betingelser for højmosernes videre genopretning. Dette skyldes, at hydrologien er altafgørende for højmosernes eksistens, så hvis de hydrologiske forhold kan genoprettes, vil den efterfølgende genopretning gå hurtigere. Det skal bemærkes, at ingen af disse scenarier umiddelbart tager højde for de fremtidige klimaændringer i udformningen af løsningsforslagene til genopretningen [Palsgaard Andersen, 2009]. Der er i 2008 isat træskodder i Høstemark Mose, for at fjerne effekten af afvandingsgrøfterne og for at holde bedst muligt på vandet (se Figur 4.1). Træskoddernes effekt vil blive vurderet i efteråret 2009, og her skal det desuden overvejes, om det vil være nødvendigt at isætte flere træskodder [Palsgaard Andersen, 2009]. Som tidligere beskrevet blev Høstemark Mose ryddet for birk i 1998, og nåletræer i 2005 (der ligger stadig rester af de fældede træer på højmosefladen). Begge disse tiltag blev udført af Aage V. Jensens Fonde. [Aage V. Jensens Fonde, 2006, s. 24]. Side 17 af 90

23 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Der er således gennemført en række genopretningstiltag i Høstemark Mose, og ifølge Driftsleder Jacob Palsgaard Andersen, er der ingen tiltag i gang på nuværende tidspunkt, og heller ingen planlagte indgreb på selve højmosefladen, da der ifølge ham er blevet gjort, hvad der kan gøres. Han udtaler desuden, at klimaforandringerne ikke er indarbejdet i de udførte tiltag i Høstemark Mose. Begrundelsen er, at klimaforandringer stadig er noget der gisnes om, og at det derfor er svært at indarbejde i de konkrete planer [Palsgaard Andersen, 2009]. På Figur 4.2 ses forskellige genopretningstiltag i Høstemark Mose. Planerne for Høstemark Mose indgår i en større plan for hele Lille Vildmose [Palsgaard Andersen, 2009]. Der er bl.a. forslag om at indhegne et større område, der bl.a. inkluderer Høstemark Mose, Høstemark Skov, Portlandmosen, Tofte Mose, Tofte Skov og Tofte Sø. Dette ønskes gennemført for at skabe et større areal, hvor planteædende dyr, såsom kronvildt og vildsvin, kan færdes [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 34]. Mindre dele af disse områder er i dag indhegnet hver for sig. Side 18 af 90

24 E5+3-4=->CF4+- De største ændringer i højmoserne i Lille Vildmose har indtil nu skyldtes menneskelige aktiviteter som udgravning af tørv, dræning (i forbindelse med tørvegravning eller opdyrkning af moseområder), fragmentering af de tidligere store højmoseområder samt næringsberigelse, som kan forstyrre højmosernes næringsfattige miljø [Skov- og Naturstyrelsen, 2009]. Dette har medført, at den oprindelige højmosevegetation er blevet delvist udskiftet, og at der bl.a. er sket en tilvoksning af træer i nogle af de tidligere højmoseområder. De følgende afsnit vil behandle trusler mod højmoser generelt, og ikke specifikt for Høstemark Mose. En af de største trusler mod højmoserne er tilførsel af ekstra næringsstoffer, da dette vil danne grundlag for, at mere næringselskende arter kan indvandre på højmosen. Nedbøren er højmosernes primære kilde til næringsstoffer, og sker der en ændring i nedbørsmønsteret kan det også forventes, at der vil ske en ændring i mængden af tilførte næringsstoffer til højmosen [Sand-Jensen et al., 2006, s. 126]. Kvælstoftilførsel Den stigende husdyrproduktion i Danmark er medvirkende til, at mængden af kvælstof i atmosfæren stiger. Dette har medført, at den gennemsnitlige kvælstoftilførsel til højmoser de seneste 100 år er steget fra ca. 4-5 kg kvælstof pr. ha pr. år til kg kvælstof pr. ha pr. år, og tallet er ifølge nogle kilder stadigt stigende [Sand-Jensen et al., 2006, s. 127]. Områder der ligger tæt på store husdyrbrug, primært svinebrug, oplever et større kvælstofnedfald end gennemsnittet. I de næringsfattige højmoser er der, ifølge DMU, en tålegrænse på omkring 5-10 kg kvælstof pr. ha pr. år [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 25]. Højmoserne får på grund af kvælstofnedfaldet tilført ekstra næring, og dette kan være med til at reducere muligheden for sphagnumvækst. Grunden til dette er, at det højere kvælstofnedfald kan få den effekt, at de dominerende plantearter (sphagnumplanter) vil blive udskiftet med mere næringselskende planter. Birk er en af de første arter, der kan indvandre på højmosen, hvis næringsstofniveauet stiger. Højmoser der får tilført ekstra næringsstoffer, kan efterhånden blive omdannet til fersk natureng eller skovsump [Naturviden, 2007]. I højmoseområder der, nu eller tidligere, er blevet udnyttet som landbrugsområder kan der også være blevet tilført kvælstof ved gødskning, hvilket kan besværliggøre genopretningen endnu mere end hvis der kun var tilført næringsstoffer fra atmosfæren. Side 19 af 90

25 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Hydrologi De hydrologiske forhold er vigtige, for at en højmose kan eksistere, og disse forhold forstyrres, når højmoserne bliver kulturpåvirkede. I forbindelse med opdyrkning af højmoseområder og tørvegravning udsættes områderne ofte for dræning. Dræningen medfører en vandspejlssænkning, hvilket også kan finde sted ved ændrede nedbørsforhold. Hvis vandspejlet falder dannes en større aerob zone hvilket medfører, at nedbrydningen foregår hurtigere, og dette kan betyde, at tørven nedbrydes hurtigere, end der dannes nyt tørv [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 29]. En større aerob zone kan også betyde, at højmosen kan sætte sig, fordi luft ikke har den samme bærende effekt på tørven som vand. Desuden kan en større aerob zone betyde, at højmosens indhold af næringsstoffer stiger, da der frigives næringsstoffer i forbindelse med nedbrydning af tørv. Dermed kan der komme et overskud af næringsstoffer, der som beskrevet tidligere vil danne grundlag for invasive arter [Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 27]. Indtil nu har kulturpåvirkning været den største trussel for højmosernes eksistens, men denne trussel er blevet mindre i forbindelse med den igangsatte naturgenopretning. Som beskrevet tidligere forventes de fremtidige klimaforandringer at have indvirkning på både hydrologien og næringsstoftilførslen i højmoseområder. Klimaforandringerne kan på nogle måder forventes at skabe bedre vilkår for højmoserne pga. øget nedbør, men de kan også komme til at udgøre en trussel mod højmoserne fordi årstidsvariationerne bliver større. Side 20 af 90

26 Højmoser og klimaændringer 5 Højmoser og klimaændringer Kapitlet behandler højmoser generelt, og senere i rapporten følger en beskrivelse af klimaændringernes påvirkning på Høstemark Mose. G H34+I/- I Danmark arbejdes der med tre klimascenarier A2, B2 og EU2C. Det skal bemærkes, at EU2C ikke er et egentligt scenarie, men en målsætning om, at den menneskeskabte opvarmning ikke må overstige 2 C, i forhold til det førindustrielle niveau. Til udarbejdelsen af disse klimascenarier er der taget udgangspunkt i forskellige bud på fremtidige samfundsudviklinger, hvilket også gør, at der er stor forskel på de estimerede klimaændringer. Samfundsudviklingen som ligger til grund for hvert af de tre scenarier ses i Tabel 5.1, og de forventede klimaændringer ifølge hvert scenarie ses i Tabel 5.2 [Miljøstyrelsen, 2006 (a)]. Klimascenarie A2 B2 EU2C Befolkningstal Fortsat stigning Fortsat stigning (ikke fastlagt) (men mindre end A2) Økonomisk vækst Langsom Mellem (ikke fastlagt) Teknologisk udvikling Langsom Mellem (ikke fastlagt) Løsninger på klimaforandringer Lokale løsninger Lokale og miljømæssigt bæredygtige løsninger Det internationale samfund finder løsninger, der holder temp. stigningen på under 2 C Side 21 af 90

27 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Klimascenarie A2 B2 EU2C Årsmiddeltemperatur ( C) +3,1 +2,2 +1,4 Vintertemperatur ( C) +3,1 +2,1 +2,0 Sommertemperatur ( C) +2,8 +2,0 +1,3 Årsnedbør (%) Vinternedbør (%) Sommernedbør (%) Max døgnnedbør (%) Procentsatserne i Tabel 5.2 tager udgangspunkt i niveauet fra klimaperioden [Regeringen, 2008, s. 15]. Ændringen som scenarierne forudser, forventes at indtræffe i løbet af klimaperioden Senere i rapporten vil formuleringen være, at ændringen sker frem til perioden , da klimaændringerne foregår løbende, og at de forudsete ændringer vil indtræffe på et tidspunkt i denne periode. I Tabel 5.2 ses det, at der forudsiges en stigning i årsmiddeltemperaturen ifølge de tre klimascenarier. Stigningen skyldes, at både sommer- og vintertemperatur forventes at stige med op mod henholdsvis 2,8 C og 3,1 C frem til perioden 2071 til Dette gælder for A2, som forudsiger den største stigning i middeltemperaturen over perioden. Endvidere forudser alle scenarierne, på nær EU2C, en stigning i den årlige nedbørsmængde. Dog skyldes denne stigning udelukkende en stigning i vinternedbøren, da mængden af sommernedbør forventes at blive mindre i fremtiden. De tre scenarier forudser, at sommernedbøren vil blive ændret indenfor intervallet -3 % til -15 % frem til perioden 2071 til Samtidig forudser scenarierne, at vinternedbøren vil stige med mellem 1 % til 43 % i samme periode. Der er et stort spring indenfor intervallerne, og det er derfor svært at forudse præcist, hvordan nedbøren vil ændres. Endvidere forventes det, at en del af nedbørshændelserne vil være kraftigere [Regeringen, 2008, s. 15]. Side 22 af 90

28 Højmoser og klimaændringer G0 A959:8+-,34/9>=- I det følgende præsenteres det hvilken indflydelse klimaforandringerne vil få på naturtypen aktiv højmose. I 2006 udarbejdede Miljøstyrelsen rapporten Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på artsudbredelser og biodiversitet i Danmark, som omhandler forskellige naturtypers klima-egnethed [Miljøstyrelsen, 2006 (b)]. I Tabel 5.3 ses forskellige naturtypers middel klima-egnethed. Middel klima-egnethed er udregnet, som den andel af det samlede areal, som den pågældende naturtype dækker i Danmark, der finder sig godt tilpas i det pågældende klima. Naturtype I dag (%) A2 (%) B2 (%) Alle 65 ± ± ± 32 Hav og strand 65 ± ± ± 35 Klitter 59 ± ± ± 30 Søer og vandløb 65 ± ± ± 40 Overdrev 62 ± ± ± 28 Ferske enge 75 ± ± ± 25 Lav og højmoser 78 ± ± ± 25 Klipper og huler 69 ± ± ± 36 Skove 63 ± ± ± 30 Ud fra Tabel 5.3 ses det, at 78 % af arealet af lav- og højmoser trives i det nuværende klima. Dog skal der korrigeres for en standardafvigelse på +/- 14 %. Det forventes, at lav- og højmosernes middel klima-egnethed vil falde til 28 % ved A2 scenariet og 40 % ved B2 scenariet (hvis der ikke korrigeres for standartafvigelsen), hvilket er et stort fald i forhold til de øvrige naturtyper. Dermed ses det, at lav- og højmoser er de naturtyper, der er mest sårbare overfor klimaændringerne [Miljøstyrelsen, 2006 (b)]. En engelsk undersøgelse udført af P. M. Berry (Deputy Leader of the Terrestrial Ecology and Bio- Side 23 af 90

29 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose diversity Group, Oxford University) m.fl., viser en lignende tendens til, at højmoser er de mest sårbare naturtyper. Det skal bemærkes, at der i Tabel 5.3 er en forholdsvis høj standardafvigelse ved alle naturtyperne. Eksempelvis er der en standartafvigelse på +/- 25 % for lav- og højmoser ifølge B2 scenariet i Det kan derfor ikke give et særligt præcist billede af, hvad der vil ske med de forskellige naturtyper i fremtiden [Miljøstyrelsen, 2006 (b)]. Modellen der ligger til grund for forudsigelserne omkring klima-egnethed kritiseres på en række punkter, bl.a. fordi den ikke tager højde for, at nogle planter vil være i stand til at tilpasse sig de ændrede klimatiske forhold. Desuden er modellen statisk i den forstand, at den ikke medtager at arter og naturtyper kan udbrede sig over tid. Modellen er udarbejdet på europæisk skala og de ændringer som forudses er derfor gældende for det samlede areal af naturtypen eller arten i Danmark. Modellen kan derfor ikke umiddelbart overføres til lokal skala. Selvom modellen har disse svagheder, vurderer Miljøstyrelsen alligevel, at modellen er det mest brugbare redskab til at vurdere klimaforandringernes påvirkning på forskellige naturtyper. Modellens viser, at højmoser er en af de naturtyper, der er mest påvirkelige overfor klimaforandringerne [Miljøstyrelsen, 2006 (b)]. Som det blev præsenteret i Afsnit 1.2, fokuseres der primært på klimaforandringernes indvirkning på højmosers vandbalance og næringsstofbalance. Omdrejningspunktet er de ændrede fordampnings- og nedbørsmønstre, da disse direkte påvirker højmosens hydrologiske forhold og indirekte påvirker næringsstofbalancen, da højmoser primært modtager næring gennem nedbøren. G6 A=2C--=48//-- Nedbør og fordampning er de to vigtigste faktorer, der påvirker højmosens hydrologi. Fordampningen fra danske højmoser er omkring 600 mm pr. år, og dette betyder, at den årlige nedbør skal være mellem 700 og 800 mm, for at højmosens vandbalance kan opretholdes. Dette skyldes afstrømning og nedsivning, som vurderes at være mellem 150 og 200 mm for en højmose med 750 mm årlig nedbør [Mossing og Hug, 2005, s. 36]. Mette Risager og Bent Aaby (biolog og højmoseekspert) vurderer, at en højmoses sekundære vandspejl skal ligge så tæt på overfladen af højmosen som muligt. Det er dog almindeligt, at vandspejlet falder i sommermånederne [Mossing og Hug, 2005, s. 85]. De to klimascenarier A2 og B2 forudser en stigning i nedbøren på årsplan, og dette kunne tyde på, at der ikke bliver problemer med at opretholde højmosernes hydrologi- Side 24 af 90

30 Højmoser og klimaændringer ske forhold, og at de måske endda bliver forbedret. Dog forudser alle tre scenarier, som tidligere beskrevet, at der vil ske en ændring i nedbørsmønstret, så der vil falde mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren (jf. Tabel 5.2). Det kan forventes, at dette vil betyde, at der kommer større variation i højmosernes sekundære vandspejl i løbet af et år, hvilket kan være problematisk. Hvis vandstanden periodevis falder til under ca. 10 cm under overfladen, vil sphagnumplanterne tørre ud, hvilket vil være skadeligt for højmosen [Sand-Jensen et al., 2006, s. 124 og Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 29]. Den lavere sommernedbør kan, som beskrevet ovenfor, give problemer. I modsætning kan øget nedbør om vinteren give muligheder for, at områder omkring højmosen efterhånden kan blive til vådområder [By- og Landskabsstyrelsen, 2008, s. 33]. På langt sigt kan dette potentielt forøge højmosernes areal. Dette forudsætter dog, at der ikke sker en afvanding af området. G@ A./++923/I- I og med, at højmoser primært modtager næringsstoffer fra nedbøren, er denne helt essentiel for højmosers næringsstofbalance. Hvis mængden af nedbør øges, vil våddepositionen af kvælstof øges, hvilket bl.a. kan ses ved, at depositionen afhænger af nedbørsmængden fra år til år. Sammenhængen mellem nedbørsmængden og våddepostionen af kvælstof er lineær [DMU, 2003, s. 32 og Skov og Landskab, 2004, s. 10]. I fremtiden forventes, som tidligere beskrevet, en stigning i årsnedbøren og dermed også i våddepositionen af kvælstof. Højmoserne forventes derfor at modtage mere næring, hvilket bevirker, at der dannes bedre vilkår for næringselskende arter, som derfor vil invadere højmoseområderne. Den omkringliggende arealanvendelse har indflydelse på, hvor stor kvælstofdepositionen er i højmosen. Kvælstofforbindelser kan bl.a. afdampe fra landbruget, hvilket medfører en afsætning af ammoniak og ammonium via luft og nedbør. Afdampningen og depositionen er størst i områder nær intensiv svineavl. Højmosens omgivelser har derfor betydning for hvor stor en mængde kvælstof der bliver tilført. Noget andet der også har indflydelse på den sæsonmæssige variation af kvælstofdepositionen, udover klimavariationer, er mængden af kvælstof der benyttes til gødskning i landbruget. Gødskningen foregår hovedsageligt om foråret og derfor er den atmosfæriske deposition af kvælstof størst i denne periode [Skov og landskab, 2004, s. 29]. Side 25 af 90

31 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose GG BCF4+/+-3- Det er desuden vigtigt at påpege, at højmosernes areal har betydning for, hvor modstandsdygtig højmosevegetationen er overfor klimaændringer. Jo større højmosen er, des mindre påvirkelig er den ifølge Mette Risager [Mossing og Hug, 2005, s. 82]. Dette er særligt interessant i forhold til Høstemark Mose, som dækker et forholdsvist lille areal jf. Figur 1.1. På trods af, at Høstemark Mose tidligere er vurderet til at have den mest naturlige stand i Lille Vildmose, kan højmosens forholdsvis lille areal gøre, at denne vil være mere udsat for klimaets fremtidige påvirkninger end tidligere antaget. I dette kapitel er det blevet klart, at klimaforandringerne vil påvirke højmosernes vandog næringsstofbalance, hvilket vil have betydning for højmosernes fremtid. I det følgende vil feltundersøgelser fra lokaliteten blive inddraget, hvilket har til formål at undersøge Høstemark Moses nuværende tilstand. Efterfølgende vil resultaterne af disse undersøgelser blive fremskrevet i forhold til klimaforandringerne, hvilket vil bygge på viden fra ovenstående afsnit. Side 26 af 90

32 Udvælgelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus til feltundersøgelser 6 Udvælgelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus til feltundersøgelser Som problemformuleringen i dette projekt indikerer, ønskes det undersøgt, om Høstemark Mose i dag lever op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Dette er undersøgt gennem feltarbejde på lokaliteten, litteraturstudier, interview samt GIS-analyser. De udførte feltundersøgelser vurderes i forhold til de konkrete kriterier, der skal være opfyldt, for at en højmoses bevaringsstatus betegnes som gunstig. I Tabel 6.1 ses de kriterier, der gælder specifikt for naturtypen aktive højmoser (7110). Høstemark Mose tilhører denne naturtype [Palsgaard Andersen, 2009]. I tabellen er der endvidere angivet, hvorledes de ønskede kriterier ønskes undersøgt. Type 7110 (1/3) Egenskab Målbar enhed Litteraturstudier, interview og analyse af de øvrige kriterier Måling af nitrat, nitrit og ammonium i nedbør Ikke muligt Struktur og funktion Naturligt lavt næringsstofniveau Naturligt lavt næringsstofniveau Naturligt lavt næringsstofniveau Kvælstofdeposition (kg N/ha/år) Indhold af kvælstof i tørvemosser C/N forhold i det øverste lag Kriterier Bemærkninger Hvordan kan kriterierne undersøges? Den fastsatte tålegrænse må ikke overskrides Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring Tålegrænse 5-10 kg N/ha/år, UNECE 2003 Bør være < 10 mg N/g tørvægt. Foreløbigt kriterium Bør være > 25. Foreløbigt kriterium. Lav C/N øger mineralisering (nitrat) med risiko udvaskning af N og dominans af få arter Areal Areal (ha) Antal (ha) Stabilt eller stigende Ikke muligt Side 27 af 90

33 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Type 7110 (2/3) Egenskab Naturligt lavt næringsstofniveau Naturlige kårfaktorer Uforstyrret hydrologi og næringsstofniveau Uforstyrret hydrologi og tørvedannelse Surhedsgrad Målbar enhed NO N i Vand Afstand (m) til nærmeste areal med pesticidanvendelse og gødskning Frekvens/ dækningsgrad af græsser i høljer Højden (mm) af det sekundære vandspejl Uforstyrret hydrologi og tørvedannelse Dækningsgrad af høljer ph Kriterier Bemærkninger Hvordan kan kriterierne undersøges? Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring. Stabil eller stigende Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring Inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Stabil eller i forbedring ph skal være stabil og ikke væsentlig lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad (< 4,2) Bør være < 0,03 mg N/ L. Nitrat er tegn på mineralisering af tørven og dermed ophør af tørvedannelsen Bør være > 100 m. Typen er meget følsom overfor påvirkninger Højmosefladen er den eneste terrestriske naturtype i Danmark uden græsser Års- og sæsonsvingninger må kun afhænge af nedbør og fordampning En nedgang i høljerne afspejler signifikante ændringer i forholdene Hvor der ikke er historiske oplysninger, vil den naturlige ph kunne modelberegnes I vandprøver Bufferanalyse i GIS Observation Måling af sekundært vandspejl Observation Måles med strips Side 28 af 90

34 Udvælgelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus til feltundersøgelser Type 7110 (3/3) Karakteristiske arter Egenskab Målbar enhed Ledningsevne Tilgroning Mekanisk forstyrrelse Artssammensætning af planter Bestand af karakteristiske arter Ledningsevne Ledningsevnen er en væsentlig parameter til registrering af en eventuel ændret næringsstoftilledning Tilgroning kan ske som følge af dræning og eutrofiering, og kan accelerere udtørring Dækningsgrad af træer og buske på mosen Antal græssende dyr/ha og afstand til nærmeste vildtfodring. Afvigelse fra den pågældende naturtypes artssammensætning i referencetilstanden. Bestandsindeks for hver tilstedeværende karakteristiske art. Kriterier Bemærkninger Hvordan kan kriterierne undersøges? Ledningsevnen må ikke ændre sig i forhold til den naturlige ledningsevne for habitattypen Stabil eller faldende. Der bør ikke være træer eller buske på naturtypens centrale del (fladen) Ingen husdyrgræsning. Afstand til vildtfodring stabil eller stigende. Afvigelsen er indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark. Langsigtet opretholdelse på stabilt eller stigende niveau. Afstand til vildtfodring bør være > 200 meter. Artssammensætningen er et diversitetsmål, hvor ændrede kårfaktorer kan aflæses. Opgøres artsvis. Svingninger er naturlige. I særlige tilfælde kan tilbagegang accepteres/målsættes. Ikke muligt Observationer samt GISanalyse (ortofotos) Litteratur, interview og observationer Ikke muligt. Det vurderes, at dette er opfyldt, hvis de ovenstående faktorer er opfyldt Ikke muligt. Det vurderes, at dette er opfyldt, hvis de ovenstående faktorer er opfyldt Det er ikke muligt for projektgruppen at undersøge alle de gældende kriterier for gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose, og derfor er der foretaget en udvælgelse af de kriterier; der har størst relevans i forhold til problemformuleringen, som projektgruppen har kompetencer til, og som er mulige at udføre indenfor projektets tidsramme. I udvælgelsen er der lagt vægt på, at det har været muligt for projektgruppen selv at udføre Side 29 af 90

35 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose undersøgelserne og den efterfølgende analyse. Desuden er der også lagt vægt på, at de indsamlede resultater til en vis grad er mulige at fremskrive i forhold til ændringer i fordampning og nedbørsmønstre, som følge af klimaforandringer. I fremskrivningen tages der udgangspunkt i de tre klimascenarier A2, B2 og EU2C jf. Afsnit 5.1 Projektgruppen er opmærksom på, at nogle af kriterierne for gunstig bevaringsstatus kan kritiseres for at være statiske, og dermed ikke tager hensyn til naturområders forskellighed. Denne problemstilling vil blive diskuteret senere i rapporten (se Kapitel 9). J K54/99/--L3--/3:+49=- Argumentationen er inddelt efter de tre hovedgrupper i Tabel 6.1 (første kolonne). Areal Kriteriet i forhold til arealet af aktive højmoser er, at dette skal være stabilt eller stigende. Det er ikke muligt at vurdere om arealet forøges eller formindskes over den forholdsvis korte tidsperiode, som dette projekt strækker sig over. Der er i forbindelse med denne vurdering, indhentet viden gennem interview med Driftsleder i Lille Vildmose Jacob Palsgaard Andersen, samt indirekte gennem analysen af de øvrige kriterier. Struktur og funktion Denne gruppering dækker over en række forhold, der har betydning for bl.a. højmosers næringsstofniveau, kårfaktorer, hydrologi, surhedsgrad, tilgroning, mekanisk forstyrrelse og artssammensætning af planter. De fire første kriterier i Tabel 6.1 kan ses sammenhængende, da disse alle har fokus på, at der skal være et naturligt lavt næringsstofniveau i højmosen. Der udvælges to kriterier, kvælstofdeposition i nedbør og nitrat-kvælstof (NO 3 - N) i vandprøver fra højmo- - sens sekundære vandspejl, da disse vurderes at være repræsentative for næringsstofniveauet, og fordi disse er mulige for projektgruppen at måle i Høstemark Mose. Kvælstofdepositionen og NO N i vand må ikke overstige de fastsatte grænser, der ses i Tabel 6.1. Det ønskes desuden vurderet, hvilken betydning ændrede nedbørsmønstre vil have på næringsstofniveauet i Høstemark Mose. Det skal bemærkes, at det kun er våddepositionen af kvælstof der måles, da denne er mest relevant i forhold til projektets fokus, og da det kun er denne projektgruppen har mulighed for at måle. Den totale kvælstofdeposition består desuden også af tørdeposi- Side 30 af 90

36 Udvælgelse af kriterier for gunstig bevaringsstatus til feltundersøgelser tion, og denne findes ved at supplere med data fra andre kilder. Våddepositionen bestemmes gennem målinger af nitrat, nitrit og ammonium i nedbør, da disse er de vigtigste kvælstofforbindelser, der bidrager til næringsstoftilførsel i en højmose (udover de to gasarter ammoniak og salpetersyre, der danner hhv. ammonium og nitrat i reaktion med vand) [DMU, 2003, s. 29]. Kriteriet omkring kårfaktorer omhandler afstanden til nærmeste areal med pesticidanvendelse og gødskning, hvor der bør være over 100 meters afstand fra landbrug til højmosen. Dette vil projektgruppen undersøge gennem en bufferanalyse i GIS. Der er tre kriterier i Tabel 6.1, der på forskellig vis omhandler højmosens hydrologi. Højden af det sekundære vandspejl er meget centralt i forhold til højmosens eksistens. Derfor ønsker projektgruppen at udføre en måling af det sekundære vandspejl i Høstemark Mose. Endvidere ønskes det udregnet, hvordan fremtidens klimaforandringer sæsonmæssigt vil påvirke højden af det sekundære vandspejl. Frekvensen af græsser i højler og dækningsgraden af højler, vil blive observeret i Høstemark Mose. Kravene til ph er, at den skal være stabil og ikke må være væsentligt lavere end lokalitetens naturlige surhedsgrad. Projektgruppen er i tvivl om, hvordan kriteriet skal fortolkes, og der er derfor søgt svar i anden litteratur. Ifølge Risager og Aaby burde kriteriet være formuleret som følger: ph skal være stabil og ikke væsentligt højere end lokalitetens naturlige surhedsgrad (< 4,5) [Mossing og Hug, 2005, s. 86]. Hvis ph bliver højere, kan det betyde, at sphagnumplanterne bliver udkonkurreret af andre arter, men ph kan godt være lavere end 4,5 uden, at højmosen mister sin struktur og funktion [Mossing og Hug, 2005, s. 86]. Kriteriet for ledningsevne vurderes at være mindre betydningsfuldt, da formålet med dette er at give et billede af næringsstofbalancen i højmosen, hvilket opnås gennem undersøgelse af kvælstofdepositionen og NO N. Desuden er der i tabellen ikke noget specifikt krav til niveauet for ledningsevne i højmoser, men kun et relativt krav, og det kan ikke vurderes i dette projekt. Tilgroning (dækning af buske og træer på mosen) er relevant, men vanskeligt at undersøge. Kravet er, at tilgroningen skal være stabil eller faldende og dette undersøges ved hjælp af ortofotos i GIS og observationer i felten. Højmosen må ikke udsættes for mekanisk forstyrrelse i form af vildt, der færdes på højmosen. Det er derfor relevant, om der foregår vildtfodring i eller nær Høstemark Side 31 af 90

37 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Mose. Dette undersøges gennem observationer i Høstemark Mose samt interview med Jacob Palsgaard Andersen. Det sidste kriterium der omhandler højmosens struktur og funktion er artsammensætning af planter, som er et mål om diversitet. Projektgruppen har ikke kompetencer til at undersøge dette kriterium direkte. Desuden vurderes det, at dette er opfyldt, hvis de ovenstående faktorer (og dermed planternes levevilkår) er opfyldt, da et sundt højmosemiljø vil fremme højmosevegetationen. Karakteristiske arter Her gælder det samme som ved kriteriet omkring artsammensætning af planter. Hermed er det udvalgt, hvilke feltundersøgelser projektgruppen vil foretage i Høstemark Mose, for at undersøge om denne i dag lever op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Side 32 af 90

38 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose 7 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose Dette kapitel indeholder først en beskrivelse af fremgangsmåden af feltundersøgelserne i Høstemark Mose, herunder valg af transekt, indsamling af vandprøver samt vandstandsmålinger. Herefter er kapitlet inddelt i afsnittene vandstandsmåling, vandprøver (herunder fremgangsmåde i laboratoriet), observationer i felten, GIS-analyser samt vildtfodring og areal. Under hvert af disse afsnit vil de opnåede resultater blive sammenholdt med kriterierne for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser. Slutteligt vil de forskellige resultater blive sammenholdt, for at give en samlet vurdering af, om Høstemark Mose lever op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Da hydrologien er vigtig for højmosens tilstand, er vejret en betydelig faktor i forbindelse med analysen. På selve undersøgelsesdagen (d. 7. maj 2009) og i dagene op til faldt der nedbør [DMI, 2009 (a)]. April 2009 var generelt en tør måned. Eksempelvis faldt der i Nordjylland ca. 15 mm, hvor det normale landsgennemsnit for måneden er 41 mm [DMI, 2009 (b)]. I et endnu større perspektiv kan det bemærkes, at vejret i Danmark har været varmt i de sidste tre år, hvor temperaturen har ligget 1,8 C over normalen [DMI, 2009 (c)]. Ud fra disse bemærkninger om vejret, kan det vurderes, at der generelt er faldet en lille mængde nedbør i forhold til normalt. At det regnede på undersøgelsesdagen og dagen før kan betyde, at der har ligget overfladevand, der endnu ikke var trængt ned i jorden, og dermed kan højmosen nogle steder have fremstået mere våd end den reelt var. M N4/+4?=--395/=+C3+- Projektgruppen valgte at lave en transektundersøgelse af Høstemark Mose. Ruten blev valgt ud fra, at vi ønskede at lave en profil af vandspejlet og kortlægge hvorledes mængden af næringsstoffer og surhedsgraden ændrer sig gennem Høstemark Mose. Vi begyndte derfor med at foretage målinger i den nordlige del af højmosen, hvorefter målingerne blev foretaget på en tilnærmelsesvis ret linje igennem højmosen, for til sidst at foretage den afsluttende måling i højmosens begyndende lagg-zone mod syd. Transektet er ca. 540 m langt. Det skal bemærkes, at en del af højmosen ikke var tilgængelig pga. rugende kongeørne, og at andre dele af højmosen var meget svært fremkommelige. Der er endvidere indsamlet nedbør d maj og d maj 2009 fra Portlandmosen, for at måle kvælstofdepositionen i området. Målingerne i Høstemark Mose blev udført d. 7. maj Disse målinger blev foretaget med ca. 50 meters afstand, målt med Side 33 af 90

39 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose håndholdt GPS. Afstanden mellem målepunkterne kan variere pga. skift i vegetationen. Ved alle målepunkter blev der foretaget observationer af hhv. vegetationshøjde, dækningsgrad af høljer og dækningsgrad af græsser i høljer. På Figur 7.1 ses placeringen af målepunkterne i Høstemark Mose. Længst mod nord er M1 og det sydligste punkt er M15. Projektgruppen er opmærksom på, at de udførte målinger kun repræsenterer en mindre del af højmosen. Der blev valgt at udføre målinger i det længst mulige transekt, for at opnå det arealmæssigt største overblik over højmosen. Det skal desuden bemærkes, at målingerne kun repræsenterer et øjebliksbillede af tilstanden i Høstemark Mose. Rapportens efterfølgende generaliseringer omkring Høstemark Mose, skal derfor tages med forbehold. M0 </=+9/=+4?3/- Højmosens sekundære vandspejl blev målt, ved at foretage en boring med et jordbor, der kan bore cm ned i jorden. Boringen blev foretaget fra bunden af en hølje (uden frit vand). Efter selve boringen ventede vi et øjeblik indtil vandspejlet trængte frem, hvorefter afstanden fra vandspejl til jordoverflade blev målt. Enkelte steder var det ikke muligt at observere vandspejlet indenfor ca. 5 min, og derfor blev dette målt, da vi passerede målepunktet anden gang (dette var tilfældet ved M3, M4 og M13). Side 34 af 90

40 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose M I Tabel 7.1 ses højden af det sekundære vandspejl langs transektet i Høstemark Mose d. 7. maj Desuden er der i tabellen anført bemærkninger til de enkelte målinger. GPS pkt. Højde (cm) Bemærkninger M1 7 Vandpejlet stiger efter noget tid. M2 4 - M3 16 Virker tørt. Umiddelbart ikke vandspejl indenfor jordspyddets 70 cm. Vandspejlet blev målt på tilbagevejen (ca. to timer efter boringen blev foretaget). M4 2 Meget mudret i boringen. Svært at få et vandspejl frem. Vandspejlet blev målt på tilbagevejen (ca. to timer efter boringen blev foretaget). M5 0 Dræningsgrøft. Fuld vandmættet. M6 35 Tydeligt vand i høljer. Meget mudret. Kort afstand til dræningsgrøften. M M8 24 Kun frit vand i få høljer. M9 1 Vandspejlet steg hurtigere end ved de andre målinger. Virker vådt. M M11 0 Dræningsgrøft. Fuld vandmættet. M M13 33 Virker tørt. Umiddelbart ikke vandspejl indenfor jordspyddets 70 cm. Vandspejlet blev målt på tilbagevejen (ca. en halv time efter boringen blev foretaget). M14 24 Virker vådt. M15 21 Overfladen virker tørt. Vandspejlet blev tydeligt efter ca. 5 min. I forbindelse med Tabel 7.1 skal der gøres opmærksom på, at vandstanden ikke er målt i M5 og M11, hvor høljerne var vanddækkede pga. dræningsgrøfter, og der er derfor ikke foretaget nogen boring. Højden af det sekundære vandspejl er her sat til 0 cm. Side 35 af 90

41 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Ved målingen af det sekundære vandspejl, var det svært at vurdere dybden, da jorden var fugtig og vi ikke kunne undgå at rode op i jorden rundt om boringen, når vi borede. Desuden udgjorde den varierende tid fra boring til måling en fejlkilde. Fejlen kunne have været mindre, hvis vandspejlet blev målt på samme tidspunkt efter boringen var foretaget, da det tager tid før vandspejlet stabiliserer sig. Den optimale tid fra boringstidspunktet til afmåling af vandspejlet kunne være fundet ved hjælp af den hydrauliske ledningsevne. På Figur 7.2 ses afstanden fra højmosens overflade til det sekundære vandspejl. De markerede punkter på figuren er de 15 målepunkter fra M1 til M15. Der skal gøres opmærksom på, at punkterne ikke ligger på en helt ret linje, selvom Figur 7.2 fremstiller det sådan. Desuden skal det bemærkes, at hvis intervallerne i måleserien havde været mindre, kunne det have givet et mere detaljeret billede. Normalt er en højmoses overflade hvælvet, og dermed er det sekundære vandspejl også hvælvet, men dette fremgår ikke umiddelbart af de udførte målinger. Dette skyldes bl.a. at de to dræningsgrøfter, der gennemskærer højmosen, afvander højmosefladen og dermed påvirker højden af det sekundære vandspejl. I de to dræningsgrøfter ligger vandspejlet helt ved overfladen, og disse ses ved punkt M5 og M11 på Figur 7.2. Ud fra de målte værdier er den gennemsnitlige højde af vandspejlet udregnet til 14,9 cm. M />3=9-4=-B299=,9L9- Ifølge kriterierne for aktive højmoser i Habitatdirektivet, skal vandspejlet ligge indenfor den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark [DMU, 2005, s. 100]. Desuden skal vandspejlets højde være stabil eller i forbedring, og års- og sæsonsvingninger må kun afhænge af nedbør og fordampning [DMU, 2005, s. 100]. Dette vil sige, at der ikke må forekomme afstrømning, som fx ved dræning. Der står ikke direkte i Habitatdirektivet hvad den forventede variationsbredde er i Danmark, så for at muliggøre en vurdering af dette kriterium, benyttes tidligere præsenteret viden om højmosens se- Side 36 af 90

42 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose kundære vandspejl. Risager og Aaby vurderer, at en højmoses sekundære vandspejl skal ligge så tæt på overfladen af højmosen som muligt. Dog er årstidsvariation i vandspejlet almindelig, hvilket også er beskrevet i Habitatdirektivet [Mossing og Hug, 2005,s. 85]. Hvis vandstanden i perioder falder til mere end ca. 10 cm under overfladen, vil sphagnumplanterne tørre ud, hvilket vil være skadeligt for højmosens tørveproduktion [Sand- Jensen et al., 2006, s. 124 og Skov- og Naturstyrelsen et al., 2004, s. 29]. Ved ni af de femten målepunkter, blev det sekundære vandspejl målt til at ligge dybere end 10 cm under overfladen af høljerne, hvilket fremgår af Figur 7.3. Gennemsnittet af vandstandsmålingerne er 14,9 cm, hvilket indikerer, at højmosens hydrologiske tilstand ikke er optimal. Dog skal det bemærkes, at dette kun er en øjebliksmåling, og at det derfor ikke behøver betyde, at vandspejlet ikke ligger indenfor naturtypens forventede variationsbredde. April 2009 var meget tør, og dette kan have påvirket de hydrologiske forhold i Høstemark Mose på måletidspunktet, så det sekundære vandspejl stod lavere end forventet. For at placere vores øjebliksmåling af det sekundære vandspejl i et større perspektiv, inddrages den gennemsnitlige vandbalance for Danmark i perioden (se Figur 7.4). Denne inddrages for at give et indblik i hvorledes vandbalancen ændres i løbet af et år. Side 37 af 90

43 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose I løbet af vinteren er der et overskud af vand, da nedbøren er højere end fordampningen. Da projektgruppens målinger er foretaget i begyndelsen maj, kan det forventes, at magasinerne næsten er fyldt op og vandspejlet derfor står højt. Ud fra Figur 7.4 ses det, at maj ligger i starten af den periode på året, hvor fordampning overstiger nedbørsmængden. I denne periode foregår der et forbrug af jordvand, så længe der er tilgængeligt vand i jorden. Ifølge Figur 7.4 kan det dermed forventes, at højmosens vandspejl vil falde indtil juli, og derfor kan vandspejlet i en længere periode ligge under de anbefalede 10 cm. Konklusionen på vandstandsmålingerne er, at højmosens hydrologiske forhold ikke er optimale, fordi vandspejlet ligger lavere end anbefalingerne. Dette er problematisk, idet vandspejlet ifølge Figur 7.4 ligger omkring sit højeste niveau, da magasinerne på dette tidspunkt forventes at være næsten fyldt. 7.3 </=8CL--/=2C+8CL Ved 10 af de 15 målepunkter blev der taget vandprøver fra boringen. Redskabet til at tage disse var en sprøjte med slange. Enkelte vandprøver blev taget i nærliggende høljer i stedet for i boringen, da det tog lang tid før vandspejlet blev synligt. Grunden til dette var, at vi var i tvivl om vandspejlet overhovedet ville blive synligt. Ved de målepunkter hvor vandprøven blev taget fra en hølje, kan der forventes forskelle i bl.a. mængden af Side 38 af 90

44 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose næringsstoffer, da vandet ikke er trængt ned gennem jorden. Tabel 7.2 viser hvor de enkelte vandprøver er blevet udtaget. Ved et enkelt målepunkt (M3) var det hverken muligt at se vandspejlet i boringen efter ca. 5 min, eller tage en vandprøve fra en nærliggende hølje da jorden var tør. Vandprøven blev derfor taget i boringen på tilbagevejen, hvor vandspejlet var blevet mere tydeligt. Der er desuden blevet indsamlet nedbør for at måle våddepositionen af kvælstof. Dette blev gjort i Portlandmosen, og da Høstemark Mose ligger tæt ved denne, kan det antages, at kvælstofindholdet i disse prøver også er gældende for Høstemark Mose. Fremgangsmåde i laboratoriet Vandprøverne blev analyseret i laboratoriet med det formål at finde ph, samt indholdet af nitrat, nitrit og ammonium. Mange af vandprøverne indeholdt meget organisk materiale, og det var derfor nødvendigt at filtrere disse. Dette gjorde vi ved sugefiltrering, hvor vi skiftede filter op til tre gange pr. prøve. Mellem filtreringen af de forskellige vandprøver, blev udstyret skyllet med destilleret vand. Når ph-værdien måles i en jord bestemmes indholdet af brintioner. Værdien af ph blev målt med ph-strips til sure opløsninger. Disse strips blev dyppet i vandprøven i ca. 2 sek. Efter ca. 2 min. blev farvesammensætningen sammenlignet med den tilhørende farveskala, og ph blev dermed bestemt med et måleinterval på 0,5 (se Figur 7.5). Nitrit- og nitratindholdet blev ligeledes bestemt med strips, som blev dyppet i vandprøven i ca. 1 sek. Herefter ventede vi ca. 5 min. før koncentrationen af nitrit og nitrat blev aflæst på den tilhørende farveskala. Måleintervallet var ca. 10 mg/l, men ved enkelte Side 39 af 90

45 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose målinger vurderede vi, at farven lå midt imellem to værdier og satte den derfor til en værdi midt imellem de to tal. Ammoniumindholdet blev ligesom de tidligere forsøg bestemt ud fra en farveskala, og dette blev gjort ved hjælp af forskellige ammoniumreagenser. Først fyldtes 5 ml af den filtrerede vandprøve i et måleglas. Grunden til at der benyttes 5 ml er, at reagenserne er tilpasset denne mængde vand. Herefter blev der tilsat ti dråber af første reagens og der rørtes i glasset og derefter blev der tilsat en afmålt skefuld af anden reagens og rørt i glasset indtil alt pulver var opløst. Da prøven havde hvilet i 5 min. blev der tilsat fire dråber af tredje reagens og glasset henstod i 7 min. Derefter overførtes 5 ml af den oprindelige (filtrerede) vandprøve til et nyt måleglas. Farven på de to prøver blev sammenlignet ved hjælp af farveskalaen, og det sted hvor de to prøver havde sammen farve, aflæstes koncentrationen af ammonium. Måleintervallet ses ud fra Figur 7.6. Ved to af prøverne (M3 og M15) var der kun ca. 7 ml af vandprøverne tilbage efter sugefiltreringen. Det var derfor nødvendigt at gennemføre disse to ammoniumundersøgelser med kun 2,5 ml vandprøve i hvert måleglas, og den halve mængde af reagenserne. De primære fejlkilder er forbundet med nøjagtigheden af målingerne, da alle undersøgelserne er udført ved hjælp af farveskalaer. Med ph-strips opnåede vi en mindre nøjagtighed end vi ville have gjort med ph-meter, men det vurderes stadig at være nøjagtigt nok til at kunne vurdere værdien i forhold til kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Ved målingerne af koncentrationen af nitrat og nitrit fandt vi det svært at aflæse farverne, da stripsene kun slog meget lidt ud i forhold til farveskalaen. Ofte kunne der ikke ses noget udslag ved nitrit. Vi ville sandsynligvis kunne have opnået mere præcise resultater ved brug af en målemetode med lavere intervaller. Da undersøgelsen af ammoniumindholdet indeholdt flere trin end de resterende undersøgelser, er der størst risiko for, at der er opstået fejl i forbindelse med denne. De fleste af vandprøverne lå i den laveste ende af skalaen, og derfor kunne vi sandsynligvis have Side 40 af 90

46 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose opnået mere nøjagtige resultater ved en mere præcis dækning af den lave ende af farveskalaen. M I Tabel 7.3 ses resultaterne fra de udførte forsøg i laboratoriet. Side 41 af 90

47 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose ph værdi Af resultaterne som ses i Tabel 7.3 er det kun ph-værdien, som uden videre beregning kan sammenholdes med kriterierne for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser. Ved feltundersøgelsen blev phværdierne målt til mellem 4,5 og 6. Dette betyder, at alle værdierne viser, at der i Høstemark Mose er et surt miljø. På Figur 7.7 ses de målte ph-værdier for hvert af de 15 målepunkter gennem transektet i Høstemark Mose. Det kan ud fra figuren ses, at den største ph-værdi findes i M8, som ligger mellem de to dræningsgrøfter. Nitrat-kvælstof NO N dækker over mængden af kvælstof målt på baggrund af indholdet af nitrat. Undersøgelserne af nitrat og nitrit i vandprøverne viste, at de indeholdt mellem 0 og 10 mg/l nitrat og mellem 0 og 5 mg/l nitrit. Det skal dog bemærkes, at hovedparten af målingerne hverken viste et indhold af nitrat eller nitrit. Til trods for dette er det muligt, at der forekommer nitrat og nitrit i alle prøverne, da vores undersøgelser var for udetaljerede til at måle små koncentrationer. Værdierne af nitratindholdet i vandprøverne benyttes til at udregne, hvor stort indholdet af kvælstof er i de forskellige vandprøver. Dette resultat kan sammenholdes med den angivne værdi i Tabel 6.1. Først divideres resultaterne med molvægten for nitrat (62 g/mol) og nitrit (46 g/mol), for at finde ud af hvor mange nitrat- og nitritmolekyler prøverne indeholdt. Da der indgår et kvælstofatom i hvert nitrat- eller nitritmolekyle, ganges resultatet med molvægten for kvælstof, N (14 g/mol), for at finde vægten af kvæl- Side 42 af 90

48 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose stof. Resultaterne af udregningerne ses i Tabel 7.4. Hvis resultaterne viste et indhold af nitrat og nitrit i den opsamlede nedbør, skulle disse værdier have været omregnet og lagt til indholdet af ammonium, for at få den samlede våddeposition i nedbøren. Måling NO - 3 -N (mg/l) NO - 2 -N (mg/l) NH + 4 -N (mg/l) M1 1,13 0 0,54 M2 2,26 0 0,16 M M M M6 0 1,52 0 M7 Udgået Udgået Udgået M8 0 1,52 0 M9 2,26 0 0,16 M10 1,13 0 0,16 M11 1, M12 1,13 0 0,16 M13 1, M ,16 M Nedbør maj Nord Midt Syd 0 0 0,16 Nedbør maj Nord 0 0 0,23 Midt 0 0 0,16 Syd Side 43 af 90

49 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Ammonium Indholdet af ammonium er blevet målt i samtlige vandprøver samt nedbørsprøver, men resultaterne bruges kun aktivt i forbindelse med nedbørsprøverne. Jævnfør Tabel 6.1 skal ammoniumindholdet bruges til at beregne den samlede kvælstofdeposition i nedbøren. For at udregne indholdet af kvælstof ud fra indholdet af ammonium divideres resultaterne fra Tabel 7.3 med molvægten for ammonium (18 g/mol). Derefter ganges dette med molvægten for kvælstof (14 g/mol). Resultaterne af omregningerne ses i Tabel 7.4. Ammoniumindholdet i nedbørsmålingerne afspejler ikke det forventede, da prøverne fra d maj kun viste indhold af ammonium i Målepunkt Syd, mens det var ved Målepunkt Midt og Nord der blev registreret et ammoniumindhold i nedbøren fra det efterfølgende døgn. Projektgruppen havde forventet, at målingerne ville afspejle regionale forskelle, eller i det mindste, at værdierne fra de to døgn tilnærmelsesvis ville stemme overens. De uventede resultater kan hænge sammen med, at ammoniumindholdet er lavt og at der er usikkerheder forbundet med målingerne, bl.a. fordi den er foretaget af to forskellige projektgrupper. Dette kan også være årsagen til, at ph i den første måleserie ligger omkring 4 og i den anden ligger omkring 5 (jf. Tabel 7.3). M />3=9-4=-B299=,9L9- ph - værdi For at Høstemark Mose kan leve op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus, skal den ifølge Tabel 6.1 opfylde kriteriet om, at ph-værdien skal være stabil, men dette har ikke været muligt at undersøge, idet der ikke er tilgængeligt data på dette område. I 6.1 er der uklarhed om, hvordan kriteriet for surhedsgrad skal fortolkes. Det fremgår ikke klart, om der menes, at ph-værdien bør være over eller under 4,2, og der er derfor søgt information i anden litteratur. Ifølge de to højmoseeksperter Aaby og Risager bør kriteriet for surhedsgraden i aktive højmoser være under 4,5 [Mossing og Hug, 2005, s. 86] Som beskrevet i kapitel 6, tages der udgangspunkt i sidstnævnte krav, hvilket betyder at, vores resultater fra lokaliteten ikke lever op til kriterierne for gunstig bevaringsstatus på dette punkt, idet hovedparten af målingerne har en ph-værdi over 4,5. Dette betyder, at højmosen er i fare for at blive nedbrudt og at den med tiden vil udvikle sig til enten skovsump eller fersk natureng (jf. Figur 2.2). Side 44 af 90

50 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose Nitrat-kvælstof Ifølge kriterierne for gunstig bevaringsstatus skal indholdet af nitrat-kvælstof i vand, være stabilt eller i forbedring og ligge indenfor naturtypens forventede variationsbredde. Desuden bør indholdet være mindre end 0,03 mg N/L jf. Tabel 6.1. Ud fra de udførte målinger er det ikke muligt at vurdere hvorledes indholdet af nitrat-kvælstof har udviklet sig over tid, men kun give et øjebliksbillede af indholdet. Ved de målinger, hvor der blev registreret et indhold af nitrat-kvælstof, oversteg indholdet den anbefalede værdi. Dette var tilfældet ved syv af målepunkterne, hvilket svarer til ca. 50 %. Disse målinger overskrider kriterierne med enten ca. 1,1 mg N/L eller ca. 2,2 mg N/L, hvilket svarer til en overskridelse på flere tusinde procent. Det kan undre, at kriteriet overskrides markant ved nogle målepunkter, mens der intet indhold registreres ved de resterende målepunkter. Dette kan skyldes, at den anvendte målemetode har været for udetaljeret til at undersøge små koncentrationer. Desuden kan det store spring i måleintervallet være medvirkende til, at de høje værdier er registreret til at være højere end de reelt er. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at Høstemark Mose ifølge projektgruppens undersøgelser, ikke lever op til anbefalingen om, at indholdet af nitrat-kvælstof skal være mindre end 0,03 mg N/L. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved denne konklusion, da målemetoden var udetaljeret. Ammonium Indholdet af ammonium indgår som eneste kvælstofforbindelse i beregningen af den totale våddeposition af kvælstof i nedbøren, da prøverne viste et nitrat- og nitritindhold på 0 mg/l. Det skal bemærkes, at nedbørmålingerne blev foretaget i Portlandmosen. Dette er ikke ideelt, men det kan antages, at våddepositionen af kvælstof i Portlandmosen tilnærmelsesvis er den samme som i Høstemark Mose, da afstanden mellem dem blot er ca. 1,4 km (se Figur 1.1). Det kan ligeledes antages, at Målepunkt Nord bedst vil repræsentere nedbøren i Høstemark Mose, men pga. de svingende resultater benyttes et gennemsnit af de seks målinger i de videre beregninger. Dette gennemsnit er udregnet til ca. 0,1 mg/l. Den totale mængde kvælstof, der vil blive tilført til højmosen i 2009, er ikke muligt at udregne, fordi våddepositionen og tørdepositionen ikke kendes. For at få en idé om, hvad den totale kvælstofdeposition ligger på i Høstemark Mose, er denne beregnet med nedbørsdata fra Årsagen til, at nedbørsdata fra 2007 benyttes er, at dette giver grundlag for sammenligning mellem kvælstofdepositionen i Høstemark Mose og i Side 45 af 90

51 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Nordjylland (se Tabel 7.5). Det skal bemærkes, at nedbørsmængden i 2007 i Nordjylland var høj og på nogenlunde samme niveau, som de forventede nedbørsmængder i fremtiden ifølge A2-scenariet. Den beregnede våddeposition for Høstemark Mose er 0,80 kg N/ha/år og den totale kvælstofdeposition for Høstemark Mose er 6,43 kg N/ha/år, hvis det forudsættes at tørdepositionen er den samme som tørdepositionen for Nordjylland i Udregninger ses i Bilag 3. Region Tørdeposition Våddeposition Total deposition (Kg N/ha/år) (Kg N/ha/år) (Kg N/ha/år) Nordjylland 5,63 6,38 12,01 Den totale kvælstofdeposition for Nordjylland i 2007 var ca. 12 kg N/ha/år, hvilket er ca. det dobbelte af den udregnede kvælstofdeposition fra Høstemark Mose. Den store forskel mellem den udregnede værdi og værdien fra 2007 gør, at der kan sættes spørgsmålstegn ved den udregnede værdi. Projektgruppens målinger er øjebliksmålinger og dette betyder, at det er muligt, at målinger andre dage vil indeholde mere eller mindre ammonium, og at der kan forekomme nitrat og nitrit i nedbøren, hvilket vil kunne påvirke resultatet. At den udregnede værdi er så lav er overraskende, da målingerne blev foretaget i foråret, hvor depositionen burde være højest [Skov- og Landskab, 2004 s. 29]. Desuden er det muligt, at en del af ammoniummet er afdampet som ammoniak og dette vil bevirke, at koncentrationen af kvælstof i nedbøren blev målt til mindre end den reelt var. Habitatdirektivets kriterium for kvælstofdepositionen er, at denne skal ligge mellem 5 og 10 kg N/ha/år. I forhold til den totale deposition, udregnet ud fra kvælstofdepositionen i perioden fra maj 2009, ligger denne indenfor kriteriets krav. Det skal dog bemærkes, at dette ikke vil være tilfældet, hvis den totale kvælstofdeposition for Nordjylland 2007 sammenlignes med kravet. Sandsynligvis vil Høstemark Mose derfor ikke leve op til dette kriterium. Side 46 af 90

52 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose M@ O2+L9/--39/- Observationerne af vegetationshøjde, dækningsgrad af høljer og dækningsgrad af græsser i høljer blev udført i et areal rundt om målepunkterne. Det skal bemærkes, at vegetationshøjde ikke indgår som et direkte kriterium i Habitatdirektivet, men giver en indikation af dækningsgraden af træer og buske. Observationen blev udført ved, at fire personer tog to diagonale skridt ud fra målepunktet, og indenfor denne firkant blev observationen foretaget. Disse observationer og tilhørende bemærkninger ses i Tabel 7.6. GPS måling Dækningsgrad af høljer Dækningsgrad af græsser i høljer Vegetationshøjde Bemærkninger M1 Lav Lav Lav Små grantræer samt et større fældet, tørt grantræ der ligger på mosen. M2 Lav Lav Lav Små grantræer og større fældede tørre grantræer. M3 Mellem Høj Lav Tørt, visent og krøllet græs. Ingen grantræer, men små stammer med mos på fra fældede træer. M4 Mellem Mellem Lav Lidt tørt græs, men ikke så meget som ved M3. Lidt lyng samt et lille grantræ. M5 Høj Kan ikke vurderes Lav Dræningsgrøft. Smal grøft på 1,5-2 m. Kun tuerne ligger over vandspejlet. M6 Mellem Høj Lav Mange små træer. M7 Mellem Høj Lav Nogle små træer og buske. M8 Mellem Høj Lav Enkelte små træer og buske. M9 Lav Lav Lav Lidt lyng. M10 Mellem Høj Lav Meget lyng. Stor forskel i tuernes højde og størrelse. Mange store høljer. M11 Mellem Kan ikke vurderes Lav Dræningsgrøft. Smal grøft på 1,5-2 m. Kun tuerne ligger over vandspejlet. M12 Høj Lav Lav Meget lyng. Små buske. Meget mos i høljerne. M13 Mellem Mellem Lav En stor træstub (ca. 30 cm i diameter, og ca. 25 årringe). Meget lyng. Enkelte høljer helt uden græs. M14 Lav Mellem Lav Meget lyng som er forholdsvis højt. Små buske. Birk indenfor ca. 20 m. M15 Mellem Mellem Lav/høj Birkeskov tæt på målepunktet (ca. 10 m). Små buske. Side 47 af 90

53 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose I forbindelse med observationerne skal der tages hensyn til en række forbehold, som har betydning for resultaternes gyldighed. Det var svært at vurdere dækningsgraderne af høljer og dækningsgrad af græsser i høljer på lokaliteten, og dette skyldes bl.a., at tuernes højde varierede, og at langt tørt græs fra tuerne i nogle tilfælde dækkede mange af høljerne. Desuden var der store variationer over korte afstande. Der skal gøres opmærksom på, at projektgruppen udelukkende har vurderet dækningsgraden af høljer ud fra topografien og ikke ud fra artssammensætning, hvilket Aaby anbefaler, da denne analyse vil være for ressourcekrævende [Mossing og Hug, 2005, s. 84]. Vegetationshøjden havde projektgruppen gode forudsætninger for at vurdere. Bemærkningerne i Tabel 7.6 er varierende, og skiftede karakterer efterhånden som vi udførte målingerne, og opnåede en bedre forståelse for at fokusere på de elementer, der var mest karakteristiske for området omkring de enkelte målepunker. Årsagen til dette er, at projektgruppen ikke har den nødvendige ekspertise til at foretage en grundig bedømmelse af floraen. Endvidere lagde gruppens medlemmer mærke til flere detaljer ved de senere målepunkter end ved de første. Bemærkningerne vil ikke blive sammenlignet direkte med kriterierne for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser, men er blot supplerende oplysninger. På Figur 7.8 ses den vurderede dækningsgrad af høljerne langs transektet i Høstemark Mose. Det kan ses, at dækningsgraden varierer gennem transektet, og at der er høj dækningsgrad af høljer nær dræningsgrøfterne. Side 48 af 90

54 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose På Figur 7.9 ses det, at dækningsgraden af græsser er høj mellem de to dræningsgrøfter i højmosen og at denne bliver mindre længere ud mod laggzonen. På trods af, at oplysningerne om vegetationen i Høstemark Mose ikke er specifikke nok til at vurdere artssammensætning af planter eller bestand af karakteristiske arter (i henhold til Tabel 6.1), var det alligevel muligt at observere skift i vegetationen. Udbyttet i denne forbindelse er dog tilstrækkeligt, da vegetationsundersøgelser ikke var det primære formål med feltundersøgelserne. M@ />3=9-4=-B299=,9L9- Dækningsgrad af høljer Ifølge kriterierne for gunstig bevaringsstatus skal dækningsgraden af høljer være stabil eller i forbedring, dog må andelen af høljer godt variere, så længe det holder sig inden for den forventede variationsbredde for naturtypen i Danmark [DMU, 2005, s. 100]. Da der ikke er udført observationer over en længere tidsperiode, er det ikke muligt at vurdere om dækningsgraden er stabil eller i forbedring. I kriteriet er der ikke angivet en procentsats for hvor stor dækningsgraden af høljer bør være, og derfor er det svært at vurdere højmosens tilstand ud fra observationer omkring dækningsgrad af høljer. De fleste af observationerne viser, at dækningsgraden af høljer er lav eller mellem, hvilket svarer til ca. 25 % og 50 %. Tendensen er derfor, at der are- Side 49 af 90

55 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose almæssigt er en større andel af tuer end af høljer, hvilket som tidligere beskrevet er en indikation på tørt klima. Dækningsgrad af græsser i høljer Dækningsgrad af græsser i høljer skal ifølge Habitatdirektivet være stabil eller i forbedring. Forbedring fortolkes således, at græsmængden i høljerne skal være faldende. Observationerne viste, at det var meget varierende, hvor stor dækningsgraden var ved de forskellige målepunkter. Ved fire af målepunkterne blev der observeret en lav dækningsgrad (ca. 25 %) og ved fire målepunkterne var dækningsgraden mellem (ca. 50 %), mens dækningsgraden ved fem af målepunkterne er vurderet som høj (over 75 %). Da vurderingen af dækningsgraden af græsser i høljer ifølge Tabel 6.1 skal ske over en længere periode, er det ikke muligt at vurdere i dette projekt. Ifølge kriterierne for gunstig bevaringsstatus for højmoser, gælder det, at denne naturtype er den eneste terrestriske naturtype i Danmark, hvor der ikke naturligt forekommer græsser [DMU, 2005, s. 100]. I Høstemark Mose blev der observeret både lave, mellem og høje dækningsgrader af græsser i høljerne, og dette betyder, at højmosen ikke opfylder kravet om, at er ikke må forekomme græsser. Det er ikke muligt for projektgruppen at vurdere, om de observerede dækningsgrader af græsser ligger indenfor den forventede variation for naturtypen, da denne ikke er opgivet i Habitatdirektivet. Vegetation Vegetationshøjden i transektet var lav med undtagelse af det sidste målepunkt (M15) i den begyndende lagg-zone, hvor vegetationen blev vurderet til at være både høj og lav (se Figur 7.10). Vegetationen ved M15 var generelt lav, men der var høje birketræer tæt ved målepunktet. Det mest tydelige skift i vegetationen blev observeret omkring de to dræningsgrøfter, som lå ved målepunkt M5 og M11. På den nordlige side af den nordlige dræningsgrøft (ved M5) blev der observeret tørt og langt græs (se Figur 7.11). Side 50 af 90

56 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose Ud fra de udførte observationer er det kun muligt at få et øjebliksbillede af vegetationen i højmosen. For at undersøge den tidsmæssige udvikling i vegetationssammensætningen, inddrages ortofotos fra forskellige år. Det skal gøres opmærksom på, at dette er en anden skala at undersøge vegetationen på, hvor kun de mest markante vegetationstyper, som træer og buske vil fremgå. 7.5 GIS-analyser MG P.,//+= ,-- Ifølge kriterierne for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser, skal dækningsgraden af træer og buske være stabil eller faldende. Desuden bør der ifølge direktivet ikke være træer og buske på de centrale dele af højmosefladen [DMU, 2005, s. 100]. Dækningsgraden af træer og buske undersøges ved hjælp af ortofotos fra år 1995 og 2004, som ses i Figur Side 51 af 90

57 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose På de to ortofotos ses det, at der i 1995 var flere træer på højmosefladen i Høstemark Mose end i Dette er mest tydeligt ved kanten af højmosefladen (se de røde ringe på Figur 7.12). Dette stemmer overens med oplysningerne om, at Høstemark Mose er blevet ryddet for birk i Ifølge Jacob Palsgaard Andersen kan der ses en tydelig effekt af, at der er blevet fældet birk på højmosefladen. Det antal birk der vokser frem på fladen er mindre end det oprindelige antal, hvilket også skyldes, at højmosen er blevet mere våd på grund af de isatte træskodder [Palsgaard Andersen, 2009]. Desuden bidrager vildt til at holde vegetationen nede. Ud fra ortofotos og viden om fældning af træer på højmosefladen ses det, at dækningsgraden af træer og buske har været faldende fra 1995 til Langs transektet blev der observeret få lave træer og buske på selve højmosefladen. Dog vurderes det, at træerne og buskene var under en halv meter høje, og virkede derfor ikke dominerende i landskabet. Det er ikke direkte muligt at sige om dækningsgraden af træer og buske er stabil eller faldende i dag ud fra det præsenterede data, men da der blev fældet nåletræer i 2005, kan det forventes at dækningsgraden har været faldende frem til dette år. Ud fra dette vurderes kriteriet delvist opfyldt. Side 52 af 90

58 Metode og resultater fra feltundersøgelser i Høstemark Mose MG0 K+9/=-93-3/=25- Ifølge kriterierne for gunstig bevaringsstatus for aktive højmoser, skal afstanden til nærmeste areal med gødskning og pesticidanvendelse være stabil eller stigende. Endvidere bør denne afstand være over 100 meter, da naturtypen er vurderet meget følsom overfor påvirkninger fra landbrug. Ligesom ved vurderingen af flere af de tidligere kriterier er det ikke muligt at vurdere en udvikling over tid. Til gengæld er det muligt at vurdere, om der i dag er landbrug indenfor 100 meters afstand fra Høstemark Mose ved hjælp af GIS-analyse. I Figur 7.13 ses Høstemark Mose med en markeret bufferzone på 100 meter. På Figur 7.13 ses det, at der ligger opdyrkede områder indenfor bufferzonen i den sydlige del af Høstemark Mose. Det har ikke været muligt at skaffe GIS-data, der inddeler landbruget efter hvor der anvendes pesticider og gødskning, og hvor der ikke gør. Det antages derfor, at der på alle landbrugsarealer på kortet potentielt vil kunne anvendes pesticider og gødskning, og at de dermed udgør en trussel for højmosen. Side 53 af 90

59 Gunstig bevaringsstatus i Høstemark Mose Følsomme områder kan udlægges til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), og placeringen af disse nær Høstemark Mose fremgår ligeledes af Figur Desuden fremgår det hvilke landsbrugsområder, der er braklagte. Det kan undre, at landbrugsarealerne der grænser op til Høstemark Mose ikke er udlagt til MVJ-aftaleområder. Der skal gøres opmærksom på, at højmoseområdet på Figur 7.13 kun viser selve højmosefladen, hvor lagg-zonen ikke er medtaget. Det fremgår ikke af Habitatdirektivet om de anbefalede 100 meters afstand fra landbrug skal måles fra selve højmosefladen eller fra kanten af lagg-zonen. Hvis afstanden skal måles fra lagg-zonen, vil der være mere landbrug indenfor bufferzonen end det er tilfældet på Figur Figur 7.14 viser to billeder, der er taget ved den sydlige spids af Høstemark Mose. Her kan det ses, at landbrugsarealerne grænser op til mosen. Der sættes af eksperter spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt at afstanden fra højmose til landbrug kun bør være 100 meter. Wilhjelmudvalget 2 har anbefalet, at bufferzonen omkring højmoser og andre sårbare naturtyper burde være på mindst 300 meter. Begrundelsen er, at afsætningen af kvælstof falder hurtigt, des større afstand til en punktkilde er (eksempelvis en svinefarm). Hvis en punktkilde ligger meter fra den sårbare naturtype, vil den totale kvælstofdeposition i gennemsnit være ca kg N pr. ha pr. år, hvilket overstiger tålegrænsen for højmoser. Hvis afstanden derimod er 300 meter eller derover, vil kvælstofdepositionen kun være nogle få kg N pr. ha pr. år. Dog nævner Wilhjelmsudvalget i deres rapport, at disse tal er præget af en vis usikkerhed, men de viser alligevel en klar tendens [Skov- og Naturstyrelsen, 2001, s. 44]. Afstanden til punktkilder er ikke nævnt direkte i Habitatdirektivet og vil derfor ikke blive kommenteret yderligere, men det er relevant i forbindelse med Høstemark Mose, da der ligger flere svinefarme i nærområdet [Palsgaard Andersen, 2009]. 2 Udvalg nedsat af regeringen med det formål at undersøge, hvordan den biologiske mangfoldighed i Danmark kan sikres [Skov- og Naturstyrelsen, 2001, s. 6]. Side 54 af 90