Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Transkript

1 Serviceinformation Information til borgere og pårørende August 2016 Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem Serviceloven Indhold Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem... 1 Serviceloven Forord Formål og lovgivning Ansøgning, ansættelse og ophør samt økonomi Anden hjælp i forbindelse med etableret plejeordning... 4 Kontaktinformation Forord Denne serviceinformation beskriver reglerne omkring hjælp i forbindelse med pasning af døende i eget hjem, efter kapitel 23 i Serviceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 26. september Hjælpen omfatter plejevederlag 119, 120 og 121 samt hjælp til dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lignende efter 122. Den enkelte ansøgning om at modtage plejevederlag skal behandles efter en konkret, individuel vurdering, og serviceinformationen må derfor kun betragtes som vejledende. Det karakteristiske for pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et kortere tidsrum. Serviceinformationen bliver løbende opdateret. Den aktuelle udgave kan findes på Herning Kommunes hjemmeside ( 1

2 2. Formål og lovgivning Hvad er betingelserne for at få hjælp efter ? For borgere, der ønsker at dø i eget hjem, kan der bevilges plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign. Etablering af en plejeordning kan ske på følgende betingelser: den uhelbredeligt syges behandling skal være indstillet, og den fremtidige behandling skal være af lindrende karakter. prognosen er kort levetid. Vejledende varighed er 2-6 måneder. tilstanden må ikke nødvendiggøre sygehusophold, ophold på plejehjem, i plejebolig, på hospice eller lign. den uhelbredeligt syge skal have behov for personlig pleje og omsorg. den uhelbredeligt syge og dennes nærtstående - er indforstået med, at der etableres en plejeordning. Visitationsenheden vurderer, at den nærtstående kan løfte opgaven. den nærtstående kan bevilges orlov af sin arbejdsgiver. Såfremt ovenstående betingelser er opfyldt, kan der etableres en plejeordning og ydes hjælp i form af plejevederlag og hjælp til dækning af udgifter til sygeplejeartikler og lign. Plejeordningen kan etableres i den døendes hjem eller i plejerens hjem. 3. Ansøgning, ansættelse og ophør samt økonomi Hvem kan få plejevederlag? Nærtstående, som plejer en døende i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til at få plejevederlag. Som nærtstående anses fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er så nært knyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen. Der er ikke krav om slægtskab. Plejevederlagsmodtageren forventes at klare de omsorgsrelaterede og praktiske opgaver i hjemmet samt at opholde sig i hjemmet de fleste af døgnets timer. Ansøgning om plejevederlag Ansøgning om plejevederlag skal indgives til Visitations-enheden i den kommune, hvor pasningen af den døende skal foregå. Kommunen vurderer herefter, om der er grundlag for at etablere en plejeordning. Aftale om orlov Lønmodtagere har en lovmæssig ret til fravær i forbindelse med pasning af døende, såfremt lønmodtageren modtager plejevederlag. En lønmodtager, der ønsker at udnytte den lovmæssige ret til fravær, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens opstart og om den forventede varighed af plejeorloven. Plejeren har ret til at få udbetalt plejevederlag indtil 14 dage efter dødsfaldet. Plejeren har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren. Plejeren skal senest 2 hverdage efter den nærtståendes død underrette arbejdsgiveren og visitationskontoret om, hvornår arbejdet genoptages. Hvis plejeren begynder at arbejde før udløbet af 14 dages perioden, ophører udbetalingen af plejevederlag. 2

3 I tilfælde af at plejeforholdet afbrydes af andre årsager end den plejekrævendes død, skal lønmodtageren underrette Visitationsenheden og arbejdsgiveren hurtigst muligt. Samtidig skal arbejdsgiveren underrettes om, hvornår arbejdet genoptages. I sådanne tilfælde ophører plejevederlaget, når plejeforholdet afsluttes. Inden der kan bevilges plejevederlag, anmodes arbejdsgiver om skriftlig bevilling af orloven og skal give lønmodtageren en garanti for tilbagevenden til hidtidigt job, når plejeorloven ophører. Såfremt den nærtstående er arbejdsløs, aftales orloven med Jobcenter og evt. A-kasse. Refusion til arbejdsgiver En arbejdsgiver, der yder fuld løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til refusion svarende til det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag. Plejevederlagets størrelse Plejevederlagets størrelse er uafhængigt af plejerens eller den døendes økonomiske forhold. En ansøger om plejevederlag har pligt til at oplyse kommunen om, hvorvidt vedkommende modtager andre forsørgelses-ydelser. Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at overskue, om det er mere fordelagtigt at modtage plejevederlag end en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis du er i tvivl, kan du rådføre dig i forbindelse med ansøgningen om plejevederlag. For personer der mister en arbejdsindtægt Plejevederlaget kan beregnes på to måder: Enten kan beløbet beregnes med udgangspunkt i det dagpengebeløb ganget med 1½, som plejeren ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom. Eller det kan udgøre et i loven fastsat beløb på kr. pr. måned (2016). Plejevederlaget kan dog ikke overstige plejerens hidtidige indtægt. Personer, der er berettiget til at få beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet, hvis dette skønnes mere fordelagtigt. I visse overenskomster gives der mulighed for, at lønmodtageren, fra arbejdsstedet, kan få plejevederlaget suppleret op til hidtidigt lønniveau. Dette skal lønmodtageren selv undersøge ved pågældendes fagforening/arbejdsgiver. For personer der ikke mister en arbejdsindtægt: Arbejdsløse vil modtage et plejevederlag, der svarer til det beløb, som de hidtil har modtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Da der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlag, men ikke af arbejdsløshedsdagpenge, vil det udbetalte beløb dog være mindre. Hvis det skønnes fordelagtigt, kan den arbejdsledige vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet. Personer, der ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom, får udbetalt basisbeløbet. Hvis der forud modtages en anden forsørgelsesydelse fx SU, forudsættes denne at ophøre i den periode, hvor der modtages plejevederlag. Deltidspleje Hvis en nærtstående, uanset årsagen, kun påtager sig en vis andel af plejeopgaven, nedsættes plejevederlaget tilsvarende. Flere deler plejeopgaven Hvis der er flere om at dele plejeopgaven, kan der maksimalt tildeles 1 x plejevederlag. 3

4 Feriepenge og pension Plejeren optjener ikke feriepenge eller pension i af plejevederlaget i plejeperioden, da der ikke er tale om et ansættelsesforhold. Dækning af plejerens udgifter Plejeren kan ikke få dækket udgifter, som pågældende måtte have i tilknytning til plejeopgaven, fx udgifter til kørsel. Midlertidig indlæggelse Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der blive behov for, at den døende indlægges kortvarigt på hospital eller sygehus. Plejevederlagsmodtageren skal første hverdag efter indlæggelse informere Visitationsenheden om, at den døende er midlertidigt indlagt, da dette kan have betydning for retten til at modtage plejevederlag. Ophør ved dødsfald Plejevederlaget ophører ved den plejekrævendes død. Plejevederlaget udbetales op til 14 dage efter dødsfaldet. Ophør af andre grunde Plejeren og den plejekrævende kan, til hver en tid og uden varsel, bringe plejeforholdet til ophør. Udbetaling af plejevederlag kan bringes til ophør, når betingelserne for ydelse af plejevederlag ikke længere er til stede. Kommunen kan desuden undtagelsesvis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis det viser sig, at pleje i hjemmet ikke længere kan anses for hensigtsmæssigt; fx fordi det skønnes for uforsvarligt. Det forhold, at den døendes situation tilsyneladende er stabiliseret (pågældende bliver ikke dårligere), eller at tilstanden har strakt sig væsentligt ud over det oprindeligt forventede tidsrum, kan ikke i sig selv begrunde, at plejevederlaget bringes til ophør. Det afgørende, i den forbindelse, er vurderingen af, hvorvidt betingelserne for etablering af en plejeordning fortsat er opfyldt. 4. Anden hjælp i forbindelse med etableret plejeordning Sygeplejeartikler o.l. Der kan gives hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter Servicelovens 122 til døende, der plejes i hjemmet; af nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold efter lovens 119. Det er uden betydning, om plejeren modtager plejevederlag. når kommunalbestyrelsen helt eller delvist varetager plejeopgaven eller når kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 i Serviceloven til hjælp, som familien selv antager. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at døende, som ønsker at blive plejet i hjemmet, ikke påføres udgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus. Hjælpen skal ydes ud fra, om hjælpen er sagligt begrundet sammenholdt med bestemmelsens formål. 4

5 Hjælp til egenudgiften Der kan kun ydes hjælp efter Servicelovens 122 til udgifter, som ikke dækkes efter anden lovgivning. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter denne bestemmelse til den pågældendes egen andel af udgiften til sygeplejeartikler o.l. og altså ikke den del, der kan dækkes efter fx Sundhedsloven eller fra Sygeforsikringen Danmark. Hjælp til egenudgiften til sygeplejeartikler og lignende (fx sondeernæring, ernæringspræparater, ekstra vask af tøj og sengelinned, fysioterapeut og psykolog) ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. Hjælp til sygeplejeartikler o.l. ydes uden hensyn til den døendes og familiens økonomiske forhold. Hjælp til medicin efter Sundhedsloven I medfør af Sundhedslovens 148 kan personer, der vælger at dø i eget hjem, herunder på plejehjem eller plejebolig, få bevilliget hjælp til køb af lægeordineret medicin (terminal-tilskud). Det er i den forbindelse en forudsætning, at lægen har udfærdiget en terminalerklæring og ansøgt Lægemiddelstyrelsen om terminaltilskud. Såfremt en person er tildelt terminaltilskud af Lægemiddelstyrelsen, modtager vedkommende 100 pct. tilskud til køb af lægeordinerede lægemidler (både håndkøbs- og receptpligtige lægemidler). Baggrunden for denne hjælp til lægeordineret medicin er, at alvorligt syge og døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke skal påføres medicinudgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus. Hjælpemidler Hvis den døende får behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, kan denne hjælp ydes efter reglerne i Servicelovens 112 og 116. Kontaktinformation Visitationsenheden i Sundhed og Ældre Bethaniagade 3B 7400 Herning Tlf Telefontid: Mandag torsdag: Fredag: Sikker mail: Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger. Firmaer, der har en sikker postkasse, kan sende til visitator.sec@herning.dk Borgere kan sende en sikker mail eller besked til Herning Kommune via deres digitale postkasse. 5