DU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN
|
|
- Gunnar Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DU HAR PARKINSON SVEND ANDERSEN
2 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som Parkinson da den måde man reagerer på psykisk er medbestemmende for ens fortsatte livskvalitet. Pjecen er skrevet for folk, der har fået diagnosen Parkinsons sygdom, og deres pårørende. Den fortæller om, hvordan man kan forholde sig til livet med sygdom, så man fortsat kan leve et godt liv. Der er en vej, og hvis man går den, kommer man ud på den anden side mere livsklog end før og på trods af tab og begrænsninger også med en højere livskvalitet end før. Ligesom sygdommen fremtræder individuelt har hver person også sin individuelle måde at reagere på. Alligevel er der nogle generelle temaer, og måden at forholde sig til dem på er ens for alle. Det er nogle af disse, pjecen beskriver. Parkinsonforeningen Illustrationer: Vif Dissing Grafisk design: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Tryk: P.J. Schmidt Grafisk, 2009, ISBN:
3 Du har Parkinson Når lægen siger: Du har Parkinson er det som om gulvtæppet bliver revet væk under en. De fleste kommer i en situation, hvor de måder, de normalt opfatter sig selv på og handler ud fra, ikke passer mere, og man ved ikke, hvordan man skal handle i forhold til det, der sker. Man bliver bange, ens fremtidsdrømme og planer bliver slået i stykker. Man bliver ked af det. Hvor slemt det kan blive. Hvordan det vil gå med ens arbejde og økonomi. Man får skyldfølelser og tænker, om man har handlet forkert på en eller anden måde. Man bliver vred, hvorfor mig, det er uretfærdigt. Ens krop gør noget, uden man kan styre og kontrollere den. Man føler sig mindre værd og unormal i forhold til andre. Alt i ens liv virker usikkert i en periode. Der, hvor livet var fyldt med kæreste, samliv og børn. Med skole, uddannelse og arbejde. Der fylder sygdommen nu det hele. Enhver kropslig reaktion, selv reaktionen fra en forkølelse kan ses som tegn på sygdommen og dens udvikling. Og ens tanker kredser om fremtiden med al den usikkerhed der er.
4 Den svære omstilling Med tiden en periode, der strækker sig fra et halvt år, til nogle år, til resten af livet accepterer de fleste at være blevet anderledes og at være i verden på en ny måde på nogle områder mere begrænset end før og på andre med flere muligheder end før. Ordet accept er svært for nogen, fordi det altid vil være svært at acceptere 100 % det, der er sket. Ordet forsoning kan supplere ordet accept. Man kan forsone sig med det, der er sket, selv om man ikke helt kan acceptere det. Ved at forsone sig med det, siger man ja til, at det er blevet en del af ens liv, som man også må tage sig af. Jo mere man accepterer eller forsoner sig med at have en kronisk sygdom, jo mindre tænker man i dimensionen syg-rask og standser daglige spekulationer om, hvad der kan gøre én rask. Det er en stor indre lettelse at give slip på tanken om, at sygdommen kan helbredes, hvis blot man anstrenger sig nok. Når accepten af tabet og accepten af den nye virkelighed er der, og man har reageret med alle sine følelser, kommer freden. Når det sidste farvel er sagt, kan man begynde at sige de nye goddag er. Når man er nede behøver man en person, som kan være tæt på en. Der er ikke altid behov for ord. Det at være til stede er nok. Man har brug for et vidne til sit liv, en som tør se tabet i øjnene, og en som ikke vil gøre det mindre, end det er, eller omdefinere det til noget andet. Der vil være perioder i livet, hvor man erkender, at sygdommen strammer sit greb i én, og symptomerne forværres. Man er lige kommet igennem en omstillingsproces, arbejdet med sorgen og er inde i en god periode. Så bliver man kastet ud i nye tab og ubalancer. Når man er nået gennem omstillingsprocessen og har tilpasset sig den nye virkelighed og forventer, at livet fortsætter lettere nu, oplever mange mennesker, at en ny meningsløshed og
5 et nyt kaos dukker op igen på et dybere niveau. Hvor tilpasningsprocesserne har gået på at tilpasse sig til livet igen, er det næste tema, hvem man nu er som person. Man begynder at stille spørgsmål om meningen med sit liv. Det kan være det, at man er bange for at se de svære ting ved en kronisk sygdom i øjnene, de daglige opgaver, som er begyndt at tage lang tid at få ordnet. Eller den tilstand hvor man ikke kan være sammen med andre, fordi ens symptomer tager al opmærksomheden. Udfordringen i denne situation er: Tør man være den, man er? Når man tør være den, man er, være tilstede i alle livets situationer, med de begrænsninger sygdommen har sat, så opstår der hen ad vejen en ny måde at være på. Man siger ja til det liv, man nu har, og man tager det på sig og lever det så godt, man kan. Det, der før oplevedes som begrænsninger for en, opleves nu som udfordringer. Man er nået til ikke mere at leve efter normalitetsbegrebet, til at turde være den unikke person, man er, hvor man skaber sit liv ved at følge sit hjerte. At sørge over et tab er en naturlig proces. Formålet er at lukke døren til det, der ikke er mere og at tilpasse sig på ny til en ny virkelighed med nye muligheder. Når sorgprocessen forløber godt, siger mennesker, at de gerne ville være foruden det skete, men nødig ville undvære den livsvisdom, de har erhvervet sig gennem forløbet. På denne måde kan kronisk sygdom også ses som en udfordring til ens liv og blive et vendepunkt, hvor man fremover i livet i højere grad selv skaber sit liv.
6 Det hårde i livet peger tilbage på det gode i livet Mennesker, der har været ramt hårdt i livet, fortæller om, hvordan de har fået en mere ydmyg holdning til livet og om, hvordan selv små ting i hverdagen nu glæder dem på en helt ny måde. Man bliver glad for det liv, der er, fordi man er blevet mindet om, hvor skrøbeligt det er, og hvor hurtigt det kan ændre sig drastisk eller helt forsvinde. Vi er grundlæggende alene, og vi er ikke noget uden fællesskabet. Når man er hårdt ramt og taler med andre om det, kan man mærke, at der er et sted, hvor man er alene, hvor andre ikke kan nå ind. På samme måde kan andre mærke, at hvor gerne de end ville ind og hjælpe en, er der en grænse, hvor de ikke kan komme længere. Når nye store beslutninger, skal tages, kan man snakke med andre om dem, men i sidste ende må man selv tage beslutningerne. Denne oplevelse af at være alene fører til en større værdsættelse og respekt for fællesskabet, og mennesker, der har lært at være mere alene gennem svære livssituationer, bliver bedre til fællesskabet bagefter. Meningsløsheden hvorfor mig det er uretfærdigt er nok det tydeligste tegn på, at man er hårdt ramt. Meningsløsheden peger tilbage på livet med mening. Man må selv skabe sig en ny mening med sit liv, sig selv og sygdommen. Det at være blevet offer for en kronisk sygdom peger tilbage på ens frihed til selv at vælge sit liv. I begyndelsen kan man kun være offer, men på et tidspunkt griber ens livsvilje, livslyst og livsmod en, og man siger, at her vil man selv være med til at bestemme. Man finder ud af, at man vælger sit liv hver dag. Man kan enten hver dag sige av og have ondt af sig selv det har man selvfølgelig i starten. Eller man kan sige, hvad kan jeg få ud af dagen i dag. Man vælger sit liv, og man bliver i den proces mere sig selv. D et er min erfaring, at hvis vi kan favne både det gode og det hårde i livet med accept og kærlighed, så kan det omformes til ressourcer, der kan bruges til fortsat at leve et godt liv.
7 Pårørende og Parkinsons sygdom Når én i en familie bliver ramt af alvorlig kronisk sygdom, bliver hele familien ramt. Også den pårørende kommer i krise og skal tage stilling til et helt nyt liv. Og hvem kan vurdere, hvem der er hårdest ramt. Ofte må den pårørende pakke sin krise væk, fordi der er så meget, der skal tages stilling til ved den sygdomsramte. En pårørendekommentar et år efter, at der er kommet sygdom i familien: Familie og venner ringer og spørger til den ramte, ingen spørger til mig. Det kan være nødvendigt at stoppe op og sammen finde et nyt udgangspunkt. Først med det perspektiv at man er to mennesker, der holder af hinanden og vil leve sammen. Dernæst som patient og pårørende. Udgangspunktet er, at de to sammen ser på de opgaver, der skal løses. Denne løsningsmodel er afhængig af sygdommens sværhedsgrad, idet den stiller krav til såvel patient som pårørende. I ethvert forhold er der et jeg, et du og et vi. Begge parter har brug for at holde fri fra hinanden. Begge parter har brug for at give og få fra hinanden. Begge parter har brug for at være ægtefæller sammen og ikke blande det ægteskabelige med det plejemæssige. Noget, der har gjort mig ydmyg i mødet med mennesker med en svær kronisk sygdom, er at mærke den livskraft, disse mennesker besidder. De fortsætter deres liv, og lader ikke en sygdom begrænse deres livskvalitet. I sådanne møder har jeg ofte tænkt på det sarte bløde græsstrå, der kommer op gennem asfalten, og på det af Vesterhavet skævt formede, men stærke og særprægede træ, der på sin måde tilpasser sig vilkårene og fortsætter med at vokse.
8 Børns reaktioner Når et medlem af familien får Parkinson, sker der ændringer i måden, man forholder sig til hinanden på. Generelt kan man sige, at den måde forældrene forholder sig til det, at kronisk sygdom er blevet en del af familielivet, påvirker, hvordan børn og unge reagerer. Hvis et barn eller en ung ser, at forældrene klarer denne ændring, kan de slappe af. Børns reaktion på, at en i familien bliver syg varierer med alderen. Yngre børn tilpasser sig hurtigere ændringerne. De spørger, om det er noget, man dør af og er glade, når det ikke er tilfældet, så kan de roligt gå ud og lege videre. Det, der betyder noget for dem, er, at man er der. De er åbne og nysgerrige og spørger helt naturligt: Hvorfor ryster du? Unge reagerer anderledes. De kan udtrykke vrede, både mod den, der har sygdommen, og mod sygdommen. Bag denne vrede ligger, at de er kede af det og har et dybtfølt ønske om, at forælderen skal blive rask igen. De unge, især piger prøve at hjælpe for meget. De unge er selvbevidste og kan reagere med flovhed i forhold til kammerater, indtil de opdager, at deres kammerater accepterer de ændringer, der er sket med forælderen. Reaktionen fra voksne børn, der er flyttet hjemmefra kan igen være forskellig. De kan opleve både vrede og en så-tag-dig-dog-sammen holdning og en stor omsorg for den syge. De har ofte en urealistisk oplevelse af sygdommens indflydelse på forælderen, fordi de ikke oplever, at før de kommer på besøg, har den syge hvilet for at få så meget ud af besøget som muligt.
9 Arbejde og Parkinsons sygdom På arbejdspladsen er det godt at være åben omkring det, at man har fået en alvorlig kronisk sygdom. Både overfor ledelse og kolleger. I næsten alle tilfælde reagerer arbejdspladsen positivt på meldingen om kronisk sygdom, forstået sådan, at man er parat til at hjælpe den medarbejder, der har fået en sygdom. Det at have Parkinson vil med tiden, for de fleste, begynde at påvirke ens arbejdsfunktioner, og det er vigtigt at være bevidst om dette, da det ligesom sygdommen kommer snigende. De fleste vil efter en årrække med sygdommen føle arbejdet som noget, der begynder at blive svært. Mange vil bruge mere og mere fritid til at samle energi til at klare arbejdet. Når det sker, skal man til at vurdere, om man kan fortsætte på samme måde, om man skal gå ned i tid, eller man skal have skånejob eller fleksjob. Her er det vigtigt at være åben med, hvor meget man fortsat kan. Det handler om værdighed, måske om at man efter mange år på arbejdsmarkedet skal holde. Det gælder her som på andre områder, at man, hvis man skal slutte, så skal det gøres på en værdig måde. Et godt liv er en balance mellem familieliv, arbejdsliv og fritidsliv, og hvis ens arbejde begynder at tage så megen energi, at det går ud over familie og fritid, skal man lave en ny vurdering. Jeg har hørt patienter sige, at det skal være løgn, her vil de også have noget at skulle have sagt. De overgiver sig ikke til sygdommen, men vil i deres fortsatte liv være medbestemmende til, hvad der skal ske, og hvor stor indflydelse de vil lade sygdommen have på deres liv. D et er ikke sygdommens sværhedsgrad alene, der bestemmer ens livskvalitet, men også måden, hvorpå man forholder sig til sig selv, sit liv og sygdommen, har afgørende betydning for et fortsat godt liv med kronisk sygdom.
10 Det er vigtigt at fortsætte sit arbejde så længe, man overhovedet kan, og man skal ikke låse sig fast i, at en arbejdsrolle skal være på en bestemt måde. Mange kan fortsætte arbejdet ved, at arbejdspladsen bliver skræddersyet til individet. Arbejde kan defineres bredt som det at være aktiv med noget, der er meningsfuldt for en og med noget, der rækker ud over ens næsetip og også kan være til glæde for andre. Ved at definere arbejdsrollen bredt er der også fortsat muligheder for de, der må stoppe en normal arbejdsrolle, at overveje at gå i gang med nogen af de ting, der ikke har været tid til, eller gå ind i humanitært arbejde på frivillig basis, eller andet. En ting kan man være overbevist om. Mennesket vil altid finde nye veje, hvor de kan gøre gavn på en skabende måde. Når man spørger almindelige mennesker om, hvad sundhed er, sætter de det lig med det gode almindelige hverdagsliv, hvor de er glade for livet, har gode forhold til andre mennesker og aktiviteter, hvor de er glade for sig selv, og hvor de oplever en mening med dem selv, livet og sygdom. Jeg tror, at den vigtigste beslutning du kan tage når du bliver hårdt ramt i livet er: Ligegyldigt hvad der sker, så vil jeg klare det og få noget godt ud af det Sådan en beslutning implicerer, at du er forberedt på at livet kan være hårdt, men du har viljen til at svare igen og endda få noget godt ud af det. Vil du blive offer for sygdommen og lade den bestemme dit liv, eller vil du bruge situationen til at lære noget nyt og finde ny mening på et nyt grundlag, hvor sygdommen får den plads, den skal have og ikke mere. 10
11 Seksualitet og Parkinsons sygdom Efterhånden som Parkinsons sygdom skrider frem, provokerer den med problemer, eller skulle man sige udfordringer på stadig flere områder af livet. Også på det seksuelle område kan Parkinsons sygdom virke ind og skabe forstyrrelser i et ellers godt fungerende seksualliv. Gennem seksualiteten viser og giver man kærlighed til hinanden. På nok en af de mest intime måder, det kan gøres. Seksualitet er en måde at give og få kærlighed, glæde, nærhed, berøring, sensualitet på. Parkinsons sygdom (og måske bivirkninger fra medicin) kan på flere måder indvirke på seksuallivet: - Sygdommen kan give manglende lyst til seksualitet. - Lysten er der, men man mangler evnen til tilfredsstillelse. - Stor lyst til sex, hvor partneren bliver jaget vildt hele året. Andre årsager kan være lavt selvværd, depression og ægteskabelige spændinger i forbindelse med sygdom og omstilling Et godt seksualliv er en udfordring, hvad enten man er rask eller har Parkinsons sygdom. Der er visse ting, man skal vide, og udfordringen består i ikke at låse sig fast i én måde at have et seksualliv på. Men være åben for nye måder at være sammen på. 11
12 OM PARKINSONS SYGDOM Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom. Aktuelt kan sygdommen ikke helbredes. Parkinson behandles effektivt med medicin og fysisk træning, især de første år efter, at diagnosen er stillet. Tendensen er, at sygdomssymptomerne bliver sværere efter nogle år. Sygdommens symptomer begynder oftest i års-alderen % rammes dog, før de er fyldt 40 år. I Danmark lever ca parkinsonramte med sygdommen. OM PARKINSONFORENINGEN Parkinsonforeningen er en frivillig patientorganisation, der har til huse i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Foreningen arbejder for at forbedre vilkårene for parkinsonramte og deres familier i Danmark og organiserer hovedparten af Danmarks ca parkinsonramte. Svend Andersen er cand.psyk. og parkinsonpatient. Teksten i pjecen er en sammenskrivning af artikler skrevet gennem årene og bragt i Parkinson Nyt. Bliv medlem: Læs mere på BLEKINGE BOULEVARD TAASTRUP TELEFON INFO@PARKINSON.DK VIL DU VÆRE PÅ FORKANT MED KOMMENDE ARRANGEMENTER, NYE INITIATIVER OG DEN NYESTE, SPÆNDENDE FORSKNING, KAN DU TILMELDE DIG PARKINSONFORENINGENS NYHEDSBREV PÅ
Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31
Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som
Læs mereImpulskontrolforstyrrelser
Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR?
ARV OG TESTAMENTE HVORDAN OG HVORFOR? Arv og testamente Hvordan og hvorfor? Alvorlig sygdom kalder på mange tanker, også om, hvad der skal ske med dine kære. Derfor kan det give ro i sindet, hvis du i
Læs mereStrategi for Parkinsonforeningen i Danmark
Strategi 2016-2018 Strategi for Parkinsonforeningen i Danmark Indledning Parkinsonforeningen er en patientforening, der arbejder aktivt for at sikre parkinsonramte og deres pårørende bedre livsvilkår.
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN
BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereSexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.
Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske
Læs merePersonlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia?
Personlig udvikling: Er du Offer Olga eller Proaktive Pia? Tror du som de fleste andre, at det vil kræve 'helt vildt meget' at få mere overskud i dit liv? Det er ikke tilfældet, det er faktisk enkelt.
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereBOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM
BOOST DIN SELVKÆRLIGHED AF METTE HOLM H vem du elsker er ligegyldigt... Det er lige meget, hvem du er sammen med. Det er ligegyldigt, hvem du sender alle dine følelser over på. Det er lige meget, hvem
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereGØR DET, DER ER VIGTIGT
HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereAt leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår
Læs mereOm metoden Kuren mod Stress
Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end
Læs mereAt tale om det svære
At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereDage med sorg et psykologisk perspektiv
Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs mereNår livet slår en kolbøtte
Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereOmsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg
Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården
Læs mereBehandlings- og udviklingsplanen
bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mere5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /
Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger
Læs merePsykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!
Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereOrientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereBørneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereKommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):
Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til
Læs mereOmsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015
Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE FÅ OPTIMALT UDBYTTE AF DIN BEHANDLING 1 Følger du din behandling punktligt, særligt i perioden lige efter du påbegynder den - de første tre måneder - kan det lettere blive
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereMetode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen
3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereSorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel
Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel Her i organisationen ønsker vi, at have en sorgplan så vi er forberedte hvis det værst tænkelige skulle ske. I det nedenstående er det beskrevet flere for skellige
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereVærdi/leveregel: faglighed
Værdi/leveregel: faglighed Være professionel Have fagkundskaber Anvende pædagogiske teorier i praksis Kunne begrunde sine valg Være opdateret på ny viden Være ansvarlig for eget arbejde Kunne adskille
Læs merePårørende i den værdige ældrepleje
Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereMailene. Dit liv B side 14
Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:
Læs merePeter får hjælp til at styre sin ADHD
Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereDET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD
DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereSEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. (Seksualitet
Læs mereINTRO MINDFULNESS. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og supervisor. Lone Gaarskjær Schultz. Parterapeut og Supervisor
INTRO MINDFULNESS Parterapeut og supervisor Mindfulness: hvad er det? BEVIDST NÆRVÆR At blive nærværende i det nu, hvor du befinder dig lige der hvor livet sker At være, frem for at gøre At være med det
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereAlle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.
Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereMål for personlige og sociale kompetencer
Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereVærdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.
Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi
Læs mereUsikkerhed om fremtiden
Usikkerhed om fremtiden Usikkerhed om fremtiden Jeg er bange for fremtiden, og jeg ligger vågen om natten. Der er jo ingen, der kan fortælle mig, hvad der kommer til at ske. På den ene side vil man gerne
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereAt elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt
At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden Problemer i sex og samliv opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt 9 Kærligheden er en kunst At elske hinanden og leve sammen er en stor kunst.
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mere