TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 18. maj 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Tilskud til omsorgsklubben - Kastrup Ældreklub Udskrivning fra Hospital visitation "akutpakker" Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S Ældreplan - LUKKET SAG Budgetforslag 2016 og overslagsårene på Sundheds- og Omsorgsudvalgetsmøde - LUKKET SAG Eventuelt...12 Bilagsoversigt

3 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/11235 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/11235 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: 3

5 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/11235 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER a) Almindelig orientering b) Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning den 25. marts 2015 c) Gå-venner, et nyt initiativ fra frivillighedskoordinatoren d) Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Sundhed den 17. april 2015 INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og 76439/15 Specialundervisningen 25. marts Åben Gå-venner, nyt initiativ fra frivillighedskoordinatoren 84143/15 3 Åben Referat fra Embedsmandsudvalg for Sundhed 17. april /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 4

6 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Tilskud til omsorgsklubben - Kastrup Ældreklub Åben sag Sagsnr.: 15/3737 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ I henhold til servicelovens 18 afsættes årligt beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, der er i 2015 afsat kr. Omsorgsklubben Kastrup Ældreklub fremsendte ansøgning til 18 midler rettidigt, men beklageligvis til en anden forvaltning end Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen. Derfor kom ansøgningen ikke med i behandlingen på udvalgsmødet den 20. april 2015 og forelægges særskilt. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Formålet med 18 midlerne er at skabe bedre rammer for det lokale, frivillige og sociale arbejde og styrke samvirket mellem det offentliges sociale indsats der fungerer i frivilligt regi til fordel for brugerne. Princippet for tildeling af midler til foreninger er, at de blandt andet er lokal forankret og der er tale om socialt arbejde, jf. de i januar 2012 godkendte tildelingsprincipper. LOVGRUNDLAG Servicelovens 18. ØKONOMI Udgangspunkt for beregning af tilskud er omsorgsklubbernes budget, og at der ydes tilskud til de obligatoriske udgifter bestående af befordring fratrukket egenbetaling på 20 % samt et fastsat aktivitetsbeløb på 270 kr. pr. aktivt medlem. Herudover ydes der et grundbeløb på kr. pr. klub. Med hensyn til formue nedsættes det beregnede tilskud med 20 % af ultimo beholdningen (formuen). På baggrund af beregningsmetoden ville der skulle bevilliges kr. til Kastrup Ældreklub. Foreningen har ansøgt om kr. og det samlede restbudget til frivilligt socialt arbejde er på kr. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, /MIF 1. at fordele tilskud til Kastrup Ældreklub. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kastrup Ældreklub 89057/15 5

7 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Åben Beregning af tilskud til omsorgsklubben Kastrup Ældreklub i /15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Udvalget bevilgede kr. til Kastrup Ældreklub. Såfremt bevilgede midler ikke anvendes til det angivne i ansøgningen skal de tilbageførers til kommunen. Udvalget ønsker, at alle foreninger og klubber som søger 18 midler redegør for foreningens virke, aktiviteter og regnskab for anvendelse af midlerne. 6

8 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Udskrivning fra Hospital visitation "akutpakker". Åben sag Sagsnr.: 13/6056 Sagsansvarlig: mha.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ På KKR Hovedstadens møde den 4. februar 2013 blev de fælles strategiske politiske målsætninger og rammer for udviklingen af det nære sundhedsvæsen drøftet og godkendt. Disse målsætninger blev godkendt på Kommunalbestyrelsesmøde d. 30. april Som en del af denne beslutning indgår Tårnby Kommune kommunikationsaftalen med Region Hovedstaden. Udgangspunktet for aftalen er, at hvis borgeren skal have hjælp inden de første 24 timer efter udskrivelsen, sendes udskrivningsrapporten senest kl på udskrivningsdagen også lørdage, søndage og helligdage. For at håndtere dette besluttede kommunen at indføre en række akutpakker, som vil skulle bruges i de tilfælde, at der skal træffes afgørelse om hjælp til en borger uden for normal arbejdstid. Samtidig blev det besluttet at anmode ministeriet om en vejledende udtalelse om denne ordning. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Kommunikationsaftalen bevirker en omstilling rent administrativt fra kommunens side, idet kommunen skal være i stand til at træffe afgørelse om hjælp udenfor den normale arbejdstid, dvs. efter kl. 15 samt i weekender og på helligdage. For at håndtere dette indførte kommunen en række akutpakker, som vil skulle bruges i de tilfælde, at der skal træffes afgørelse om hjælp til en borger uden for normal arbejdstid. Det betyder imidlertid, at visiteringen af ydelser der sker akut, sker på baggrund af en vurdering i kommunens døgnhjemmepleje. Den Kommunale Hjemmepleje foretager endvidere visitationen såfremt borger ønsker at gøre brug af sit frie valg og vælger den private leverandør i akutte situationer. På den førstkommende såkaldte normale arbejdsdag, vil kommunens visitationsteam foretage en revisitering af afgørelsen om hjemmehjælp herunder vurdere om behovet i den tildelte akutpakke er tilstrækkelig. Ministeriet den 10. april 2015 vejledende udtalt at denne praksis umiddelbart opfylder kravene i serviceloven. 7

9 Sundheds- og Omsorgsudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler over for Sundheds- og Omsorgsudvalget at /kam 1. Ministeriets svar tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Åben Ministeriets svar på henvendelse vedrørende "akutpakker" 72977/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. 8

10 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S Åben sag Sagsnr.: 15/4174 Sagsansvarlig: alu.tploj.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning om årsregnskabet 2014 for Tandreguleringen I/S. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I Tandreguleringen I/S indgår Tårnby Kommune sammen med Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Hvidovre Kommune samt Vallensbæk Kommune. Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Forvaltningen har ingen bemærkninger til regnskabet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at sagen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Årsregnskab årsregnskab 2014 underskrevet.pdf 66244/15 2 Åben Årsregnskab revisionsprotokollat 2014 underskrevet af bestyrelsen.pdf 66245/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 9

11 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Ældreplan - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/12478 Sagsansvarlig: mif.sf Fraværende: Afbud: 10

12 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Budgetforslag 2016 og overslagsårene på Sundheds- og Omsorgsudvalgetsmøde - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/31944 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: 11

13 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/11235 Sagsansvarlig: mas.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 12

14 Sundheds- og Omsorgsudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen 25. marts 2015 (76439/15) 2. Gå-venner, nyt initiativ fra frivillighedskoordinatoren (84143/15) 3. Referat fra Embedsmandsudvalg for Sundhed 17. april 2015 (85006/15) 4. Tilskud til omsorgsklubben - Kastrup Ældreklub 1. Kastrup Ældreklub (89057/15) 2. Beregning af tilskud til omsorgsklubben Kastrup Ældreklub i 2015 (89074/15) 5. Udskrivning fra Hospital visitation "akutpakker". 1. (Lukket bilag) 2. Ministeriets svar på henvendelse vedrørende "akutpakker" (72977/15) 6. Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S 1. Årsregnskab årsregnskab 2014 underskrevet.pdf (66244/15) 2. Årsregnskab revisionsprotokollat 2014 underskrevet af bestyrelsen.pdf (66245/15) 13

15 Bilag: 3.1. Referat fra møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen 25. marts 2015 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 18. maj Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76439/15

16 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af møde i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og specialundervisning d. 25. marts 2015 Den 26. marts 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Deltagere Vibeke Abel, Hillerød (formand) Mette V. Mortensen, Ballerup Gundhild Kirkman, Egedal Jan Milandt, Frederikssund Ulla Agerskov, Lyngby-Taarbæk Henning Daugaard, Frederiksberg (afbud) Birgitte Nystrup Lundgren, Rudersdal (afbud) Ole Pass, Rødovre Kim Madsen, Tårnby Jane Torpegaard, Gladsaxe Sven Bjerre, København Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR sekretariatet Marie Olund, Det fælleskommunale rammeaftalesekretariat Søren Kvistgaard Rasmussen, Det fælleskommunale rammeaftalesekretariat 1) Godkendelse af dagsorden Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte dagsordenen. AFP@kl.dk Direkte Mobil Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund Side 1/19 2) Godkendelse af referat fra møde i Embedsmandsudvalget den 6. februar 2015 Embedsmandsudvalget for Social og Undervisning holdt møde den 6. februar Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat fra mødet den 6. februar 2015.

17 Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte referatet. 3) Anbefalinger vedrørende kommunikationscentre En af anbefalingerne fra KKR Hovedstadens undersøgelse af senhjerneskadeområdet i var, at der i 2014 skulle igangsættes et udviklingsprojekt vedrørende kommunikationscentrene. Udviklingsprojektet er resulteret i følgende anbefalinger fra den faglige arbejdsgruppe: Anbefalinger til en revideret fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre i hovedstadsregionen, herunder anbefalinger til arbejdsgange og hensigtserklæringer om arbejdsgange (jf. afrapporteringens side 7-11 samt bilag 1 og 2). Anbefalinger til organisering af området for kommunikationscentre, herunder anbefalinger til finansieringsmodel (jf. afrapporteringens side 13-16). Anbefalinger vedrørende brug af privatpraktiserende leverandører (afrapporteringens side 18). Såfremt Embedsmandsudvalget godkender arbejdsgruppens anbefalinger til den reviderede visitationsaftale vedrørende kommunikationscentre, herunder anbefalinger til arbejdsgange og hensigtserklæringer om arbejdsgange, vil denne blive indarbejdet i Rammeaftale 2016 med henblik på behandling i KKR Hovedstaden den 19. juni 2015 og efterfølgende behandling i de enkelte kommuners kommunalbestyrelser. Såfremt Embedsmandsudvalget godkender arbejdsgruppens anbefalinger til organisering af området for kommunikationscentre vil anbefalingen skulle konkretiseres af driftsherrerne af de tre eksisterende kommunikationscentre henholdsvis Hillerød Kommune, Københavns Kommune og Region Hovedstaden med henblik på en beslutning om, hvem der skal varetage driftsherrefunktionen for de to fremtidige kommunikationscentre. Beslutningen om, hvem der skal fungere som driftsherre(r) for de to fremtidige kommunikationscentre, træffes i politisk regi internt blandt de tre driftsherrer, med inddragelse af bopælskommunerne. Beslutning om driftsherre skal, grundet lovgivningen på området, træffes således at dette kan indskrives i Rammeaftale Den videre proces og nærmere tilrettelæggelse af fusionsprocessen kan godt vente. Såfremt Embedsmandsudvalget godkender arbejdsgruppens anbefalinger til finansieringsmodel vil dette indgå i den videre fusionsproces omkring harmonisering af takstmodel m.v. Såfremt Embedsmandsudvalget godkender arbejdsgruppens 2

18 anbefalinger vedrørende brug af privatpraktiserende leverandører vil Fælleskommunalt sekretariat effektuere anbefalingerne. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: Godkender arbejdsgruppens afrapportering på udviklingsprojekt vedrørende kommunikationscentre. Godkender arbejdsgruppens anbefalinger vedr. en revideret fælles visitationsaftale, og indstiller til KKR, at den reviderede aftale erstatte den eksisterende aftale ved i kraftstrædelsen af rammeafftale 2016 pr. 1. januar Godkender arbejdsgruppens anbefalinger vedr. organiseringen af området for kommunikationscentre, og indstiller at driftsherrerne går videre med konkret anbefaling til en fusion. Godkender arbejdsgruppens anbefalinger om finansieringsmodel for kommunikationscentre. Godkender arbejdsgruppens anbefalinger vedr. privatpraktiserende leverandører. Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte arbejdsgruppens afrapportering på udviklingsprojekt vedrørende kommunikationscentre og arbejdsgruppens anbefalinger vedr. en revideret fælles visitationsaftale. Embedsmandsudvalget besluttede at arbejde videre med anbefalingerne vedr. organiseringen af området for kommunikationscentre. Fokus for arbejdet og overvejelserne om en evt. sammenlægning af kommunikationscentrene er at skabe grundlag for en langtidssikring af området. De mange nye krav fra national side med at levere ydelser til meget små højt specialiserede målgrupper og den generelle udvikling med øget kommunal hjemtagning peger på, at der over en årrække skal ske en tilpasning i tilbuddene. Embedsmandsudvalget ønskede til næste møde en fremlæggelse af konkrete forslag til hvordan de modeller der har været drøftet i arbejdsgruppen kan konstrueres, herunder modeller hvor der arbejdes med 1, 2 eller 3 driftsherre, brugen af satellitter, borgertilfredshed, geografi, faglighed, økonomi. Desuden ønsker udvalget et udbygget beslutningsgrundlag i form af data omkring udviklingen inden for aktiviteter, borgerflow, økonomi m.v. for de tre centre. Det er endvidere aftalt at der afholdes møde med Gentofte forud for næste møde i embedsmandsudvalget, da Gentofte er beliggenhedskommune for det regionsdrevne tilbud. I tilfælde af, at processen resulterer i en overtagelse frem for en sammenlægning af centrene, vil det være Gentofte, som beliggenhedskommune, der skal overtage centret, jf. lovgivningen på området. I tilfælde af en overtagelse skal det indgå i Rammeaftalen for 2016, det kan dog formuleres som en hensigtserklæring. Embedsmandsudvalget godkenter arbejdsgruppens anbefalinger om finansieringsmodel for kommunikationscentre. 3

19 Embedsmandsudvalget tog arbejdsgruppens anbefalinger vedr. privatpraktiserende leverandører til efterretning med bemærkning om, at det må forventes, at kommunerne i dag overholder reglerne på området. 4) Aftale om takstudvikling 2016 og analyse af takstudvikling KKR Hovedstaden har i perioden indgået aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. I Styringsaftale 2015 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden indgået følgende flerårige strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde og specialundervisning: At priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning til og med 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i Desuden blev det besluttet, at takstudviklingen skal måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år, hvilket benævnes som udvikling i udgifter pr. dag. I forbindelse med Styringsaftale 2016 skal KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden indgå en aftale om takstudviklingen for Da den flerårige strategi fastsætter et mål for takstudviklingen i 2016, skal det besluttes, om den flerårige strategi skal fastholdes i Til brug for beslutningen har takstanalysegruppen udarbejdet en analyse af udviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analysen viser, hvor langt kommunerne og Region Hovedstaden er i forhold til at efterleve den flerårige strategi om at reducere taksterne med 1 procent i Analyserne viser, at samlet set for hele regionen er driftsherrerne godt halvvejs i forhold til at realisere målet om reduktion med 1 procent i 2016 i forhold til Således er udgifterne pr. dag er fra 2014 til 2015 i gennemsnit for hele hovedstadsregionen faldet med 0,6 procent efter p/l-fremskrivning. 22 kommuner og Region Hovedstaden har i gennemsnit reduceret udgifterne pr. dag, mens fem kommuner i gennemsnit har hævet udgifterne pr. dag fra 2014 til En hovedårsag til reduktionen i udgifter pr. dag er stigning i belægningsprocenterne fra 2014 til Den gennemsnitlige overheadprocent for de 27 kommuner er 7,1 procent i Den gennemsnitlige overheadprocent for Region Hovedstaden, der beregner de indirekte omkostninger konkret, er 5,1 procent i

20 Bortset fra enkelte tekniske afvigelser i opgørelsen af overheadprocenten anvender kommunerne en overhead på 7 procent. Resultaterne af analysen præsenteres i to notater (vedhæftet): Et kort notat, der viser den gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. dag fra 2014 til 2015 samt den gennemsnitlige overheadprocent i 2015 fordelt på driftsherrer. Notatet er udarbejdet med henblik på behandling af aftalen om takstudvikling i K29, KKR Hovedstaden og regionen. Et mere dybdegående analysenotat, der beskriver den generelle udvikling på forskellige elementer i takstberegningen på tværs af driftsherrer. Notater er udarbejdet med henblik på behandling i Embedsmandsudvalget og den midlertidige implementeringsgruppe og vil i udgangspunktet ikke blive forelagt K29 og KKR Hovedstaden. På baggrund af resultaterne af analysen anbefales det, at Embedsmandsudvalget indstiller til K29, at den flerårige strategi for takstudvikling fastholdes i Styringsaftale Henvendelse fra Rødovre Kommune Rødovre Kommune har i takstberegningen for 2015 indregnet udgifter til barselsfond, hvilket kommunen fejlagtigt ikke har haft indregnet i tidligere år. Dette medfører en stigning i taksterne fra 2014 til Rødovre Kommune har ønsket at korrigere i indberetningen af takstoplysninger, så denne stigning ikke fremgår af analysen af udviklingen i udgifter pr. dag. Begrundelserne herfor fremgår af vedhæftede brev fra Kommunaldirektør Per Ullerichs. Takstanalysegruppen har vurderet, at fejl i takstberegningerne mellem åre r- ne ikke er tilstrækkelig grund for at korrigere i indberetningerne eller friho l- de tilbud fra analysen af takstudviklingen, og har derfor valgt ikke at imødekomme Rødovre Kommunes ønske. Det er vigtigt at understrege, at takstanalysegruppen ikke har blandet sig i, hvordan Rødovre Kommune beregner taksterne, men alene tager stilling til, hvordan udviklingen i taksterne skal opgøres. Det skal desuden nævnes, at det ikke er unormalt, at driftsherrer foretager rettelser i takstberegningerne, som medfører stigning eller fald i taksterne. Den hidtidige praksis i forbindelse hermed har været, at takste r- ne for disse tilbud indgår i analysen, og at driftsherrer forklarer årsagerne til stigningerne. Når de ønskede korrektioner ikke medtages har Rødovre Kommune en gennemsnitlig udvikling i udgifter pr. dag på -0,4 procent. Medtages korrektionerne er den gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. dag på -1,0 procent. I udkastet til afrapporteringen er de ønskede korrektioner ikke medtaget i analysen. 5

21 Henvendelse fra Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune ønsker at friholde botilbuddet Ebberød fra analysen af udviklingen i udgifter pr. dag. Kommunens begrundelse herfor er som følger: Botilbud Ebberød er etableret 1. januar 2014 ved samling af Botilbud Bøgelunden og Botilbud Piberødhus. Begge disse botilbud har siden 2009 oplevet vigende belægning, hvilket primært skyldes, at der er vigende efterspørgsel efter botilbud til ældre borgere med udviklingshæmning samt borgere med multiple handicap, som indgår i rammeaftalen. For at undgå underskud og deraf stigende takster har kommunen bestræbt sig på at reducere antal pladser, budget og at samle boliger på færre afdelinger og adresser. Antallet af pladser er siden 2009 reduceret fra 101 til 83, dvs. ca. 20 %. I kraft af den overvågning og tilpasning, som er sket over årene, er det lykkes at holde et stabilt driftsbudget pr. borger og rimelig stabile takster. Der har et enkelt år i 2014 været behov for at indregne underskud ved drift af botilbud Piberødhus pga. ekstraordinær høj afgang. Da der fortsat er vigende belægning forventes antallet af pladser nedsat med yderligere 8 pladser i I 2016 planlægges nybyggeri. De nye boliger skal erstatte de utidssvarende boliger i det nuværende Botilbud Ebberød, og de opføres som almennyttige boliger. Dette vil medføre flere ændringer i de driftsmæssige forudsætninger. Botilbud Ebberød, tidl. Bøgelunden og Piberødhus, har derfor over årene været særligt udfordret af vigende belægning, og der er taget rettidig aktion på udfordringerne ved bu d- getreduktion og fysisk samling. I den givne situation finder kommunen det derfor ikke forsvarligt at reducerer driftsbudgettet yderligere med 1 %. Det er takstanalysegruppens vurdering, at friholdelse af botilbuddet Ebberød ligger i en gråzone i forhold til de kriterier for friholdelse, der er opstillet i vejledningen til indberetningsskemaet. Ifølge vejledningen til indbere t- ningsskemaerne kan et tilbuds takst ekstraordinært friholdes fra analysen af takstudviklingen, såfremt der er væsentlige ændringer i tilbuddet, der betyder, at taksten for det nye år ikke er sammenlignelig med taksten for det/de tidligere år. Som væsentlige ændringer betragtes følgende: Væsentlig ændring i tilbuddets målgruppe (herunder ændring i plejebehov, målgruppens kompleksitet, udvidelse af målgruppen, skifte af målgruppe) Væsentlige ændringer af tilbuddets ydelser. Der er ikke tale om konkrete ændringer i målgruppen, som gør taksterne usammenlignelige mellem årene. Dog påpeger kommunen, at borgerne i tilbuddet er blevet tungere og mere komplekse. Her er der imidlertid tale om en generel udviklingstendens på tværs af de tværkommunale tilbud, 6

22 hvorfor det i princippet vil udelukke flere tilbud fra analysen, hvis dette kriterium blev gjort gældende. Man kan argumentere for, at så væsentlige, nødvendige ændringer i tilbuddet i forhold til antal pladser og omlægninger medfører en så særlig situation, at tilbuddet bør friholdes. På den anden side er det forventeligt at flere tilbud står i og vil komme i lignende situationer fremover. Friholdelse af sådanne tilbud kan medvirke til at skævvride analysen i forhold til den faktiske udvikling og kan betyde, at årsager til takststigninger ikke belyses fyldestgørende. Friholdes tilbuddet fra analysen opnår Rudersdal Kommune en gennemsnitlig reduktion i udviklingen i udgifter pr. dag på 1,3 procent. Medtages tilbuddet i analysen vil kommunen, vurderes det at medføre en stigning i den gennemsnitlige udvikling i udgifter pr. dag på 0,5 procent. Altså har tilbuddet på grund af dets størrelse stor indflydelse på den samlede udvikling i Rudersdal Kommune. I udkast til afrapporteringen er botilbuddet Ebberød ikke medtaget i analysen, da medtagelse af tilbuddet kræver en nærmere kvalificering af de indberettede takstoplysninger. Takstanalysegruppen vurderer, at beslutningen om at friholde botilbuddet Ebberød er af principiel karakter, da det er sandsynligt at andre tilbud vil komme i lignende situationer fremover, hvorfor beslutningen bør tages i Embedsmandsudvalget. Såfremt det besluttes at friholde tilbuddet fra analysen, vil det fremgå tydeligt i afrapporteringen med begrundelse og betydning for analysen. Behandling af analysen i den midlertidige implementeringsgruppe Den midlertidige implementeringsgruppe skal på møde den 27. marts drøfte, hvordan man ønsker, at analysen af udviklingen på de takstbelagte tilbud skal behandles i K29 på møde den 8. april og på mødet i KKR den 24. april. Embedsmandsudvalget bedes drøfte behandlingen i K29/KKR og eventuelt komme med input hertil, som viderebringes mundtligt til implementeringsgruppen. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: Godkender takstanalysegruppens afrapportering af udviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Indstiller til K29, at den flerårige strategi for takstudviklingen fastholdes i Styringsaftale

23 Godkender takstanalysegruppens anbefaling om, at der ikke korrigeres for manglende indregning af barselsfond i analysen for Rødovre Kommune. Godkender takstanalysegruppens anbefaling om, at botilbuddet Ebberød i Rudersdal Kommune ikke friholdes fra analysen. Drøfter og giver input til den midlertidige implementeringsgruppe vedrørende K29 s behandling af analysen Beslutning Embedsmandsudvalget tiltrådte indstillingerne. Herudover anbefaler Embedsmandsudvalget er, at der igangsættes et arbejde med at afsøge alternative måder at følge udviklingen på det specialiserede socialområde, eksempelvis at have fokus på at følge udgiftsudviklingen frem for takstudviklingen, når der skal indgås en ny af tale om taksudvikling for Formålet er at skabe et bedre grundlag for at vurdere den samlede udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde inden for forskellige paragrafområder og dermed understøtte styring af området. Et snævert fokus på udvikling i taksterne tager ikke højde for, at de samlede udgifter på området kan stige som følge af en øget tilgang af borgere. Samtidig tager det nuværende fokus på budgettakster ikke højde for eventuelle tillægstakster m.v. Endelig er det embedsmandsudvalgets opfattelse, at taksterne til dels afspejler en faglig udvikling som er velbegrundet ift. den udvikling der ses generelt på det specialiserede område, hvor borgerne i de tværkommunale tilbud som følge af kommunernes hjemtagningsstrategier bliver tungere og mere komplekse og dermed mere omkostningstunge. Det er aftalt at der gives en skriftlig tilbagemelding til Rødovre og Rudersdal på deres henvendelser om, hvorfor deres ønsker til analysen af takstudviklingen for 2015 ikke bliver imødekommet. Det skal ift. fremlæggelsen i K29 understreges, at det er en midtvejsstatus for en flerårig takststrategi. Kommunerne skal således først leve op til målet i aftalen om takstudvikling på 1 procent reduktion i ) Takstbekendtgørelsens betydning for styringsaftalen Embedsmandsudvalget besluttede på sidste møde, at der udarbejdedes forslag til justering af Styringsaftale 2016 ift. den nye takstbekendtgørelse. Således skal Styringsaftalen 2016 tilrettes ift. de elementer i takstaftalen som er påbudt. Herudover ønskede udvalget et oplæg om mulighederne for at anvende alternative finansieringsformer med henblik på en ændring af styringsaftalen i 2017 samt en status på arbejdet med en ny procedure for beregning og opkrævning af egenbetaling for ophold i botilbud. Påbudte justeringer i Styringsaftale

24 Takstanalysegruppens forslag til indarbejdelse af de påbudte justeringer i Styringsaftale 2016 som følge af den nye takstbekendtgørelse fremgår af vedlagte bilag: Hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2016 NY BEK udkast. Justeringerne er indarbejdet direkte i udkast til Styringsaftale 2016 og er fremhævet med rød skrift. Af kommentarerne i højre side af dokumentet fremgår, hvilke paragraffer i den nye bekendtgørelse de konkrete justeringer er udledt af. Takstanalysegruppen har i enkelte tilfælde vurderet, at det er hensigtsmæssigt at foretage justeringer i styringsaftalen, der afviger fra takstbekendtgørelsen. Begrundelserne for afvigelserne fremgår ligeledes af kommentarerne. En central afvigelse angår bekendtgørelsens 10, der som noget nyt indfører, at taksten danner udgangspunkt for den konkrete aftale mellem kommunalbestyrelsen og driftsherren om ydelse og pris. Paragraffen præciserer således, at de beregnede takster er vejledende og genstand for mulig forhandling. Dette harmonerer imidlertid ikke med KKR Hovedstadens styringsaftale, som hidtil har haft det princip, at taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og ikke siden kan ændres. Takstanalysegruppen vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at gøre taksterne for de kommunale og regionale tilbud til genstand for forhandling, da det kan skabe uigennemsigtighed og potentielt ulige vilkår for brugerkommunerne samt mindske budgetsikkerheden for driftsherrerne. Desuden er det gruppens opfattelse, at princippet om, at taksterne er til forhandling ikke harmonerer med bekendtgørelsens 3 om, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet. Taksanalysegruppen foreslår derfor, at det eksisterende princip i styringsaftalen, om at taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og ikke siden kan ændres, fastholdes. Som en yderligere præcisering foreslår takstanalysegruppen, at der indføres i Styringsaftale 2016, at det er aftalt mellem kommunerne og Region Hovedstaden, at takster beregnet efter principperne i styringsaftalen i udgangspunktet ikke er til forhandling. I de tilbud, hvor der anvendes takstdifferentiering, er det muligt at aftale borgerens indplacering på takstniveau, ligesom det undtagelsesvist og i særlige tilfælde er muligt at aftale eventuelle tillægsydelser, eksempelvis i forbindelse med enkeltmandsforanstaltninger. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender takstanalysegruppens forslag til påbudte justeringer i Styringsaftale

25 Alternative finansieringsformer Den nye takstbekendtgørelse gør det muligt for driftsherrerne at indgå aftaler med de enkelte kommunalbestyrelser om alternative finansieringsformer for tilbud. Det drejer sig om følgende alternative former: a) Abonnementsordninger jf. BEK 11 b) Forpligtende købsaftaler jf. BEK 12 c) Delt finansieringsansvar jf. BEK 12. Takstanalysegruppen har gennemgået de eksisterende principper i Styringsaftale 2015 med henblik på at opstille forslag til, om og hvordan de nye muligheder kan indarbejdes i styringsaftalen. Det bærende princip for prisstrukturen i styringsaftalen er takstfinansiering. Dog giver Styringsaftalen mulighed for i særlige tilfælde at afvige fra princippet om takstfinansiering, for eksempel i forbindelse med etablering af tilbud eller for de mest specialiserede tilbud. Ad a) Abonnementsordninger I afsnittet vedrørende Aftale om prisstruktur i Styringsaftale 2015 fremgår det, at der i udgangspunktet ikke må anvendes abonnementsordninger. Indførsel af abonnementsordninger vil således ikke være i overensstemmelse med den gældende aftale i styringsaftalen. Der er behov for et forarbejde der belyser fordele og ulemper ved abonnementsordninger, hvorfor takstanalysegruppen foreslår, at det eksisterende princip for abonnementsordninger fastholdes i Styringsaftale 2016, og at der til Styringsaftale 2017 udarbejdes oplæg til, hvorvidt princippet for abonnementsordninger skal justeres i forhold til den nye bekendtgørelse. Herunder i hvilke situationer abonnementsordninger med fordel kan anvendes, og hvilke særlige spilleregler der skal være gældende herfor. Ad b-c) Forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar Muligheden for at anvende forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar er især møntet på at sikre finansiering af nye tilbud samt sikre finansiering af tilbud målrettet målgrupper med helt særlige og komplekse behov. I Styringsaftale 2015 indgår et princip for etablering af tilbud, der gør det muligt for driftsherre at anvende en lavere belægningsprocent i en opstartsperiode for på denne måde at mindske den økonomiske usikkerhed i opstarten. Dette princip blev indført i Styringsaftale 2014 på baggrund af en grundig analyse af forskellige modeller for etablering af tilbud foretaget i Analysen vurderede blandt andet, at anvendelsen af forpligtende købsaftaler ikke var hen- 10

26 sigtsmæssigt, da de binder aftalekommunerne til pladser, som de måske ikke har behov for. Samtidig kan antallet af pladser blive holdt kunstigt oppe i opstartsperioden i forhold til den reelle efterspørgsel, hvorfor tilbuddet efter opstartsperioden kan få belægningsproblemer. Takstanalysegruppen foreslår, at det eksisterende princip for etablering af tilbud fastholdes, og at det i udgangspunktet ikke gøres muligt at anvende forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar i forbindelse med etablering af tilbud. I helt særlige tilfælde, for eksempel hvis Socialstyrelsen som led i en Central Udmelding giver en kommune et driftspålæg, kan det dog med fordel opstilles som en mulighed i styringsaftalen at anvende enten forpligtende købsaftaler eller delt finansieringsansvar. Tilbud med driftspålæg må forventes at være målrettet meget små målgrupper med helt særlige behov med et deraf følgende usikkert borgergrundlag, hvorfor særlige finansieringsformer kan være hensigtsmæssige at anvende. I forhold til sikring af tilbud målrettet målgrupper med helt særlige og komplekse behov er der i Rammeaftalen indført et særligt fokus på de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. For de mest specialiserede tilbud er indført en nødbremse-model, som skal sikre, at særlig viden og kompetencer i disse tilbud ikke går tabt, såfremt et tilbud er lukningstruet. I nødbremse-modellen indgår en værktøjskasse med forskellige forslag til, hvordan viden og kompetencer kan sikres fremadrettet. Forslagene går fra videreførelse af viden og kompetencer i andre eksisterende tilbud til indførsel af delvis objektiv finansiering. Takstanalysegruppen foreslår, at mulighederne for forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar indgår i denne værkstøjskasse som mulige forslag til handlinger. Såfremt Embedsmandsudvalget kan tilslutte sig takstanalysegruppens forslag vedrørende forpligtende købsaftaler og delt finansieringsansvar, vil de kunne indarbejdes i Styringsaftale Opkrævning af egenbetaling for ophold i botilbud Takstanalysegruppen har behandlet Embedsmandsudvalgets ønske om et bud på, hvordan ændringerne vedrørende beregning og opkrævning af egenbetaling for ophold i botilbud bedst muligt håndteres i forhold til hovedstadens praksis omkring egenbetaling. 11

27 Det er takstanalysegruppens vurdering, at den nye takstbekendtgørelse, betyder, at den anvendte praksis i hovedstadsregionen, hvor tilbud opkræver egenbetaling for ophold i tilbud og modregner denne i taksterne, skal ændres. Kommunalbestyrelsen skal derfor fremadrettet, som det fremgår af lovgivningen, selv beregne og opkræve betaling for ophold og andre visiterede ydelser med egenbetaling direkte hos borgeren. I forlængelse heraf er det en forudsætning, at tilbud/driftsherrer kan levere de nødvendige oplysninger for, at kommunen kan foretage beregningerne. Der er tale om en praksisændring på nationalt plan. Fælleskommunalt sekretariat har indgået et samarbejde med rammeaftalesekretariatet i Midtjylland om at udarbejde fælles retningslinjer for en ny praksis for hele landet, der kan indarbejdes i Styringsaftale Ved at udarbejde fælles retningslinjer undgår man eksempelvis, at der er forskellige krav til tilbuddenes levering af oplysninger til handlekommune afhængigt af, hvilken del af landet beboerne kommer fra. Arbejdet med retningslinjerne vil fra hovedstadsregionens side blive varetaget af en særlig gruppe af ressourcepersoner med blandt andet juridiske og økonomiske kompetencer, som takstanalysegruppen har meldt ind. Det er hensigten, at de fælles retningslinjer skal omfatte følgende: Principper for Servicelovens 107, 108, 109, 110, 192 og 66 samt almenboligloven med 85 støtte. Lovgivningen på de enkelte paragraffer er forskellig, og retningslinjerne vil tage højde for dette. Principper for beregning af takster inklusiv udgifter forbundet med ophold. Principper for tilbuds/driftsherres levering af oplysninger til brug for beregning af egenbetalingen. En ændring af takstberegningen, således der ikke længere indgår indtægter fra beboerbetaling, vil isoleret set medføre en takststigning i Takstanalysegruppen vil derfor udarbejde forholdsregler, der sikrer, at takstudviklingen i 2016 måles eksklusiv stigningen som følge af ændringen i takstberegningen. Forslag til nationale retningslinjer forventes at blive fremlagt til godkendelse på næste møde i Embedsmandsudvalget den 21. maj Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: godkender forslag til de påbudte justeringer i Styringsaftale 2016 som fremgår af forslag til rammeaftale 2016 (bilag). Herunder forslag om at taksterne ikke er til forhandling. 12

28 godkender forslag til håndtering af mulighederne for anvendelse af alternative finansieringsformer, herunder: o at der udarbejdes oplæg til, hvorvidt princippet for abonnementsordninger skal justeres til brug for Styringsaftale o At det eksisterende princip for etablering af tilbud fastholdes og at det i udgangspunktet ikke gøres muligt at anvende forpligtigende købsaftaler og delt finansieringsansvar ifb. med etablering af tilbud. Indarbejdes i Styringsaftale 2016 o At forpligtigende købsaftaler og delt finansieringsansvar indgår i nødbremse-modellens værktøjskasse. Indarbejdes i Styringsaftale 2016 Tager status på arbejdet med udarbejdelse af retningslinjer for beregning og opkrævning af egenbetaling til efterretning. Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte indstillingen med følgende bemærkninger: Vedr. princippet i styringsaftalen om, at taksten ikke er til forhandling, skal det understreges, at denne aftale alene er mellem kommuner og regioner, hvorfor det ikke forhindrer en forhandling med private leverandører. Endvidere ønskede Embedsmandsudvalget, at det skal være muligt at gøre brug af forpligtigende købsaftaler og delt finansieringsansvar, det skal dog fremgå klart i styringsaftalen, at der er tale om aftaler mellem konkrete kommuner, som ikke forpligtiger andre kommuner. Embedsmandsudvalget tog status for arbejdet med retningslinjer for egenbetaling til efterretning med den bemærkning at ændring af den eksisterende praksis er administrativt tungt. Det er klart at loven skal overholdes, men sagen bør rejses i KL, således at der arbejdes for en anden løsning ift. ministeriet. Sekretariatet afsøger om der kan blive tale om en fælles henvendelse fra alle KKR. Sideløbende arbejder takstanalysegruppen med forslag til, hvordan de nye regler om egenbetaling kan indarbejdes i styringsaftalen. 6) Særlige temaer og fokusområder til Udviklingsstrategi 2016 Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og -perspektiver kommunerne og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v., og således også hvilke særlige temaer og områder KKR Hovedstaden ønsker skal være i fokus i det pågældende år. I tidligere år har KKR Hovedstaden udpeget følgende områder som særlige temaer i Udviklingsstrategien, hvor der er foretaget en tværkommunal behandling i form af en kortlægning og lignende: Senhjerneskadeområdet (2012) Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område (2013) Ny specialisering (2013) Ungeområdet (2014) 13

29 Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (2015). Udover de særlige temaer har nogle af de identificerede udviklingstendenser i Udviklingsstrategi 2014 og 2015 været udvalgt som fokusområder for de pågældende år. som KKR opfordrer til at være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde. I 2015 besluttede Embedsmandsudvalget, at to af fokusområderne, nemlig hjemløse og økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder, skulle være genstand for vidensdelingsaktiviteter blandt hovedstadsregionens kommuner. Forslag til særligt tema og fokusområder for 2016 På baggrund af Fælleskommunalt sekretariats indledende analyser af kommunerne indberetninger til Udviklingsstrategi 2016, er det muligt at identificere nogle udviklingstendenser, der går på tværs af regionen, som vurderes relevante og aktuelle som særligt tema og fokusområder for Særligt tema 2016 Både med afsæt i efterspørgsel fra Embedsmandsudvalgets side, bevægelser nationalt, i øvrige regioner og ressortområder som eksempelvis sundhedsområdet, foreslås det, at det særlige tema for 2016 bliver: Udarbejdelse af en tværgående strategi for det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen, herunder fastsættelse af målsætninger for området. Politiske mål forventes at blive et centralt styringsredskab på det sociale område i de kommende år. Både i en national sammenhæng, hvad regeringens 2020-mål vidner om, og i en lokal sammenhæng, hvor kommunalpolitikere kan bruge målene til at tydeliggøre, hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe i løbet af en valgperiode. KL anbefalede i deres socialpolitiske udspil Invester før det sker, at kommunalbestyrelserne tager et stærkt politisk ejerskab i forhold til udvikling af socialpolitikken, bl.a. ved at opstille politiske mål for udviklingen, der kan fungere som et styringsværktøj for politikere og administration i den enkelte kommune. Ligesom KKR på sundhedsområdet har formuleret fælles sundhedspolitiske målsætninger, vil der være en stor værdi i at formulere fælles socialpolitiske målsætninger for det tværsektorielle arbejde på tværs af kommunerne og regionen. Det kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres i det tværkommunale og tværsektorielle samarbejde, og muliggør benchmarking og læring på tværs af hovedstadsregionen. Som særligt tema for 2016 foreslås derfor, at der igangsættes et udviklingsprojekt på tværs af kommunerne i regionen og Region Hovedstaden med henblik på at udarbejde en strategi og målsætninger for det tværgående samarbejde om det specialiserede socialområde. 14

30 Formålet med strategien er at udvikle en fælles ramme, der kan understøtte den tværgående koordination, samarbejde og ejerskab for det specialiserede socialområde mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen. Dette skal desuden bidrage til at skabe øget forståelse og fokus på, inden for hvilke målgrupper der er behov for tværkommunale tilbud, behovet for at nogle kommuner løfter opgaven for fællesskabet, udviklingen inden for målgrupperne og dennes betydning for tilbuddenes sammensætning m.v. Det foreslås, at strategiprocessen omfatter følgende: Formulering af strategi, herunder mission, vision, målsætninger. Overvejelser i forbindelse med kommunikation og implementering af en strategi. Udarbejdelse af strategi og målsætninger skal foregå i en tæt proces med kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Processen vil blandt andet omfatte afholdelse af flere workshops med kommunale og regionale nøglepersoner på området samt nedsættelse af en faglig arbejdsgruppe, der skal drive strategien i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat. Såfremt Embedsmandsudvalget beslutter at igangsætte udarbejdelsen af en tværgående strategi, vil Fælleskommunalt sekretariat udarbejde et kommissorium herfor til næste møde i Embedsmandsudvalget den 21. maj Fokusområder 2016 Med afsæt i de kommunale indberetninger om tendenser og bevægelser samt de landsdækkende bevægelser på området, foreslås det, at fokusområderne for 2016 bliver: Når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre Mennesker med handicap har i dag længere levealder end tidligere. Det betyder, at der kommer flere ældre mennesker med medfødt eller tidligt erhvervet handicap, herunder flere ældre med udviklingshæmning. Det er en udvikling som i de kommende år vil sætte sig mere og mere igennem 1 og som fremhæves af flere kommuner i hovedstadsregionen som en udfordring. Eksempelvis er ældre udviklingshæmmede stærkt plejekrævende samtidig med, at de fortsat vil have behov for tilbud målrettet deres udviklingshæmning. Flere kommuner oplever, at tilbuddene har svært ved at tilpasse kompetencer og organisatoriske rammer, når borgere med svære og komplekse handicaps bliver ældre, og som følge heraf har et større plejebehov eller får demens mv. Den manglende organisatoriske tilpasning til beboernes behov,. opleves i mange tilfælde at afføde ekstra bevillinger.debatten i offentligheden er bl.a. centreret om fordele og risici ved at lade ældre udviklingshæmmede indgå under den 1 Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde, Steen Bengtsson, SFI (2011) 15

31 almindelige ældrepleje, herunder hvordan den almindelig ældrepleje kan blive gearet til at modtage denne målgruppe. Nogle kommuner efterspørger og igangsætter tværkommunale løsninger, mens andre kommuner vælger at skabe rammerne hertil i den almindelige ældrepleje. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autisme spektrum forstyrrelser og ADHD Antallet af personer med diagnoserne autisme og ADHD har været kraftigt stigende igennem de sidste 15 år. Der er stor fokus på personer med autisme og ADHD, herunder de store forskelle på landsplan på kriterierne for, hvornår en person kan diagnosticeres samt på at fremkomme med de mest hensigstmæssige indsatser for målgrupperne. Flere kommuner oplever i 2015/2016, at antallet er eskaleret, og at diagnosticeringen sker tidligere og tidligere, men samtidig også at de diagnosticerede er dårligere end førhen. Denne tendens øger kommunernes behov for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner peger på, at de forventer at udvikle nye og alternative tilbud til målgrupperne. Det foreslås, at disse fokusområder udvælges som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender det særlige tema og fokusområderne for Udviklingsstrategi Beslutning Ift. det særlige tema besluttede Embedsmandsudvalget, at temaet til næste møde foldes yderligere ud bl.a. omkring bevæggrunden for valget af temaet.. Formålet er at få sat fokus på en langsigtet strategi og udviklingen i kvalitet og faglighed på det specialiserede område. Effekt og metode kan være et element i strategien. Embedsmandsudvalget godkendte de to fokusområder, med den bemærkning at det indledningsvis fremhæves, at fokusområderne bliver behandlet via vidensdelingsaktiviteter. Embedsmandsudvalget besluttede endvidere, at indsatsmål for borgere, der er anbragt/har ophold i botilbud, der er et af Socialtilsynets fokusområder i den kommende årsrapport, beskrives i udviklingsstrategien, herunder hvilken positiv effekt implementeringen af VUM har i forhold til at få sat udviklingsmål for borgerne og kunne følge effekt af indsatserne. 7) Huslejetilskud i visiterede boliger Gentofte, Gladsaxe, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk Kommuner har gennem længere tid søgt efter lovhjemmel til at betale huslejetilskud til borgere i visiterede boliger eller botilbud i situationer, hvor borgeren ikke har råd til at betale huslejen. Der er tale om typer af boliger eller botilbud, der er kendetegnet ved at være omfattet af Socialtilsynet, dvs. boliger med serviceare a- ler. 16

32 Ovenstående giver en række udfordringer og det ønskes drøftet i Embedsmandsudvalget, hvordan der kan arbejdes videre med denne problemstilling for at finde en permanent løsning. Der vedlægges notat om problemstillingen, status for hidtidigt arbejde på området. Udfordringerne kan helt kort beskrives som bl.a.: I et rehabiliteringsperspektiv vil vi gerne boplacere borgere med særlige behov så normalt som muligt. Det vil f.eks. sige i lejeboliger, opgangsfællesskaber eller bofællesskaber. Unge uden førtidspension vil ikke have råd til at flytte ind. Det kan betyde, at vi kan blive nødt til at placere dem i servicelovsbotilbud efter 107 eller 108, selv om de kan klare sig med mindre. Kommunerne har forsyningsforpligtelsen mht. visiterede boliger. Vi har boligerne, men borgerne har ikke råd til at bo der. Vi har derfor tomme boliger. De borgere, der vil kunne bo i et opgangsfællesskab eller bofællesskab vil næppe være omfattet af målgruppen til at kunne modtage merudgiftsydelser efter 100. Vi vil gerne betale et huslejetilskud, men savner lovhjemmel. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget drøfter henvendelse fra de 4 kommuner mhp. på at finde en permanet løsning. Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede henvendelsen. Sagen er sendt til ministeret og der afventes reaktion herfra nu. Embedsmandsudvalget tager sagen op igen i forlængelse heraf. Sagen fremsendes endvidere til KL igen. 8) Orientering om Region Syddanmark nye takststruktur Region Syddanmark har pr. 1. januar 2015 indført en ny takststruktur på det regionale socialområde, dvs. alene på de tilbud som regionen er driftsherre for. Takstmodellens grundelementer består af en basistakst og et antal mulige ydelsespakketakster. Basistaksten er gældende for alle borgere på henholdsvis dagtilbud og døgntilbud. Den samlede pris for borgeren afhænger here f- ter af, hvilken ydelsespakke borgeren har behov for. Taksten på ydelsespakkerne dækker omkostninger til støttetimer og er afhængig af borgerens funktionsniveau, og det deraf afledte behov for støtte. Ydelsespakkerne tager afsæt i kategorierne i Voksenudredningsmetoden (VUM). Formålet med den nye takststruktur er at skabe en mere præcis og gennemsigtig sammenhæng mellem pris og ydelse for den enkelte borger. Herunder at skabe bedre vilkår for, at udviklingen i den enkelte borgers støttebehov 17