Godt Landmandskab. Overordnede retningslinjer udarbejdet af Landsudvalgenes Fællesudvalg. De danske Landboforeninger. Dansk Familielandbrug

Transkript

1

2 Godt Landmandskab 2005 Overordnede retningslinjer udarbejdet af Landsudvalgenes Fællesudvalg Beskrivelserne er udarbejdet i tæt samarbejde med Landsudvalget for Planteavl, Landsudvalget for Svin, Landsudvalget for Kvæg, Landsudvalgene for Driftsøkonomi, Landsudvalget for Bygninger og Maskiner, Landsudvalget for Heste, Det Danske Fjerkræraad og Specialudvalget for Økologi. Oktober 2000 De danske Landboforeninger Dansk Familielandbrug

3 Indholdsfortegnelse Formål Gennem Godt Landmandskab 2005 vil vi: Økonomi og driftsledelse Driftsledelse Rådgivning og uddannelse Produktkvalitet Dokumenteret Produktion Foderkvalitet Energi Sædskifte Næringsstofhusholdning Handelsgødning Husdyrgødning Affald Plantebeskyttelse Mekanisk bekæmpelse Vurdering af behov Håndtering af midler Dyresundhed Dyrevelfærd Management Staldforhold Bio- og genteknologi Arbejdsmiljø Gården og landskabet Naboskab

4 Formål Som landmænd skal vi selv formulere de mål, vi vil arbejde mod. Vi skal have vore egne visioner, så vi ikke blot retter ind efter de politiske kastevinde, der rammer os. Den enkelte landmand bestemmer på egen bedrift, men vi må agere i fællesskab, når det drejer sig om at markere erhvervets holdninger og profil. Derfor udgiver vi Godt Landmandskab Det er målsætningen for den faglige udvikling de kommende år, og samtidig er det drejebogen til et forstærket og tydeligt image for et erhverv, der tit er i søgelyset. Målsætningen bygger på principperne for Integreret Produktion og viderefører Godt Landmandskab år 2000" fra Forhold omkring økologisk produktion er nu taget med. Økonomi omtales kun i begrænset omfang i dette hæfte. Men der skal ikke herske tvivl om, at fundamentet for Godt Landmandskab er et tilfredsstillende afkast, så landbruget har kræfterne til udvikling og til at nå de nye mål. Indholdet drejer sig især om, hvordan vi i stigende omfang kan inddrage hensynet til bløde værdier i planlægning og produktion. Med bløde værdier menes etisk betingede hensyn til medarbejdere, naboer, forbrugere samt til husdyrvelfærd, natur, landskab og miljø. Gennem Godt Landmandskab 2005 vil vi: Sikre åbenhed om vores produktion, så vi har en konstruktiv dialog med resten af samfundet om den måde, vi producerer fødevarer på. Benytte os af uvildige rådgivere, som praktiserer god rådgiveretik. Vi vil sikre, at vores rådgivningsapparat er fagligt opdateret og en attraktiv sparringspartner for alle landmænd i Danmark. Sikre en høj produktkvalitet. Det gælder både de målbare og de mere bløde krav om kvalitet, miljø og etik. 5

5 Anvende hjælpestoffer som gødning, plantebeskyttelsesmidler, medicin og energi under hensyntagen til miljø og sundhed. Kun anvende hjælpestoffer, der har en dokumenteret effekt uden uacceptable bivirkninger. Tilrettelægge produktionen, så vi udnytter sædskifte og naturlig resistens og derved minimerer behovet for bekæmpelse af skadevoldere. Optimere brugen af næringsstoffer på ejendomsniveau under hensyntagen til jordens frugtbarhed og det økonomiske afkast. Sætte særlig fokus på dyrevelfærd og fortsat gøre en ekstraordinær indsats over for infektioner, som kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser). Tage hensyn til grund- og overfladevand, når vi tilrettelægger produktionen. Gøre en aktiv indsats for at opretholde en biologisk mangfoldighed i landskabet. Peter Gæmelke Formand for De danske Landboforeninger Peder Thomsen Formand for Dansk Familielandbrug 6

6 Økonomi og driftsledelse Som landmænd er vi også forretningsfolk. Vi skal tjene penge til en tidssvarende aflønning og pension samt til en rimelig selvfinansiering af investeringer i produktionsanlæg. Hensynene til kvalitet i landmandsfamiliens tilværelse skal forenes med kravene om et økonomisk konkurrencedygtigt landbrug. For at opnå dette vil vi bruge den nyeste viden på det tekniske, biologiske og økonomiske område til at lægge en overordnet strategi. Landbrug er økonomisk risikofyldt, og nogle landmænd vil opleve økonomiske problemer. Vi vil yde personlig støtte til de familier, der får økonomiske vanskeligheder, og medvirke til at begrænse de negative virkninger for familien, kollegaer og samarbejdspartnere. Vi vil sikre os tilstrækkelig indsigt og viden, inden vi beslutter os for store investeringer. Dermed kan vi minimere risikoen for økonomiske fejldispositioner. Vi vil samarbejde for bedre og billigere at kunne udnytte maskiner og arbejdskraft. Eksempler på dette er foderforsyningsselskaber og maskinfællesskaber. Driftsledelse Vi lægger en langsigtet strategi for at udvikle vores bedrift og produktion. Strategien kan også omfatte omlægning og eventuel afvikling af produktionen. God driftsledelse er endvidere at etablere gode håndværksmæssige rutiner og systemer. Vi vil som landmænd være driftsledere fra jord-til-bord, det vil sige i hele produktionsforløbet frem til forbrugeren. Vi ønsker fortsat at eje væsentlige dele af forarbejdningsindustrien, så vi har indflydelse på, at forbrugerne får et differentieret udbud af produkter. 7

7 Rådgivning og uddannelse Den landmandsejede, uvildige rådgivningstjeneste skal bevares og udvikles, så driftslederen til enhver tid kan få nødvendig støtte til beslutninger om produktion, miljø og dyrevelfærd. Vi vil løbende forbedre uddannelsesniveauet og -metoderne, så både landbrugsuddannelsen og efteruddannelsen af erfarne landmænd er den bedst mulige. Som driftsledere vil vi tilstræbe at deltage i efteruddannelse for at tilegne os den nyeste viden. Vi vil tilbyde elever i landbruget en alsidig oplæring, som også omfatter indsigt i bedriftens økonomiske og produktionsmæssige nøgletal. Vi vil også sørge for uddannelsestilbud til personer, som ikke har en landbrugsmæssig baggrund. Produktkvalitet Vi vil være kendt for høj kvalitet. Både af fødevarer og produkter til anden anvendelse. Derfor vil vi fortsat udvikle vore produkter og levere gode, sunde kvalitetsråvarer til forarbejdningsvirksomhederne. Det gælder både den målelige kvalitet og de bløde kvalitetskrav til miljø, dyrevelfærd og etisk betingede hensyn. Vi vil føre dialog med forbrugerne og forarbejdningsleddet, så vi kan definere kvalitetskravene ud fra omverdenens og landbrugets egne ønsker og muligheder. Vi vil påvirke forarbejdnings- og detailleddet til at sikre, at danske fødevarer er ernæringsrigtige og har høj spisekvalitet. Som led i disse målsætninger vil erhvervet støtte, at bedrifter lægger om til økologisk landbrug i den udstrækning, der er efterspørgsel og afsætning for økologiske produkter. 8

8 Dokumenteret Produktion Dokumenteret Produktion er f.eks. økologisk jordbrug, produktion af UK-grise, Fødevareministeriets mærkningsordning Kvalitet med omtanke og produktion af slagtekyllinger til England. Vi vil løbende registrere produktionsforløbet og lave tjek på, at produktionen går som planlagt. Det er et led i den daglige driftsledelse og sikrer tillige, at krav til kvalitet og miljøhensyn kan overholdes. Overvågningen kan også dokumentere, at vi opfylder kravene fra aftagerne af vore produkter samt de krav, vi selv har defineret til produktionen. Erhvervet vil samarbejde med offentlige myndigheder om udformningen af sådanne dokumentationer, så der sker størst mulig genbrug af data. Vi vil udarbejde et system, så det er hurtigt at udarbejde grønne regnskaber med oplysninger om næringsstoffer, pesticider og energi. Foderkvalitet Hjemmeproduceret og indkøbt foder skal være fremstillet af sunde råvarer. Foderstoffer skal have en fysisk struktur og et indhold af næringsstoffer, der dækker dyrenes behov. Vi tilstræber, at foderets indhold kan bidrage til ernæringsrigtige produkter. Konservering, lagring og behandling skal gennemføres, så foderkvaliteten bevares, og der ikke sker tab til omgivelserne. Ved dyrkning af foder og indkøb af fodermidler vil vi sikre, at foderet er fri for sundhedsskadelige mængder af uønskede stoffer, der kan påvirke dyrenes velfærd negativt, eller som kan overføres til kød, mælk og æg. 9

9 Vi vil som erhverv indgå aftaler med foderstofindustrien om lavere grænseværdier for uønskede stoffer, hvor vi ikke finder lovgivningen herom tilstrækkelig. Energi Vi vil tilrettelægge landbrugsproduktionen, så energien udnyttes bedst muligt. Det kan bl.a. ske ved at reducere jordbehandlingen, uden at det går ud over udbyttet eller øger ukrudtstrykket. Ved ukrudtsbekæmpelse ser vi på størst mulig nyttevirkning af energi og herbicider. Mekanisk eller kemisk bekæmpelse vælges bl.a. efter, hvad der er mindst belastende for miljøet. Vi vil indrette stalde og andre bygninger, så energien til opvarmning og ventilation udnyttes bedst muligt. Biobrændsler og anden vedvarende energi kan anvendes som varmekilde i stedet for fossilt brændstof, og vi vil fremme nyttiggørelse af energien i husdyrgødningen gennem biogasanlæg. Vi er opmærksomme på at undgå unødvendig transport af foder og dyr. Sædskifte Vi vil bruge et alsidigt sædskifte til at begrænse opformering af jordbårne sygdomme, ukrudt og skadedyr. Som hovedregel vil vi dyrke både en- og tokimbladede afgrøder. Vi vil vælge arter og sorter, som er resistente mod sygdomme og giver et højt nettoudbytte. Sædskiftet tilrettelægges, så vi udnytter tilgængelig plantenæring så godt som muligt. Vi vil således tilstræbe at etablere efterafgrøder til at optage kvælstof om efteråret, specielt hvor der er anvendt husdyrgødning, og hvor der er dyrket grønsager. 10

10 Næringsstofhusholdning Vi tilstræber en høj udnyttelse af næringsstofferne i husdyrproduktionen. Samtidig vil vi sikre, at husdyrog handelsgødning bliver tilført afgrøderne i afpassede mængder og på tidspunkter, hvor nyttevirkningen er størst og tabet til det omgivende miljø mindst. Vi vil udarbejde detaljerede gødningsplaner, der tager hensyn til dyrkningshistorien, jordtypen mv., og som bygger på opdaterede jordbundsanalyser. Kvælstofbehov fastlægges efter jordtype, udbytteniveau samt eftervirkningen af husdyrgødning og afgrøderester. Vi vil minimere dyrenes udskillelse af næringsstoffer, der kan belaste miljøet. Det sker bl.a. ved løbende at afstemme foderets indhold af protein og fosfor efter dyrets behov. Handelsgødning Vi vil kun tilføre handelsgødning, når effekten i marken af udbragt husdyrgødning og slam ikke dækker afgrødernes behov. Husdyrgødning Vi vil indrette stalde og produktionssystemer, så fordampning af ammoniak begrænses så meget som teknisk og økonomisk muligt i praksis. Vi vælger udbringningsteknik og -tidspunkter, som sikrer stor nyttevirkning i planteproduktionen. Det betyder bl.a., at vi tilstræber en høj førsteårs effekt af kvælstof og fortrinsvis udbringer flydende husdyrgødning om foråret. Til forårssåede afgrøder nedfældes eller nedarbejdes gødningen straks i jorden ved pløjning eller harvning. Flydende husdyrgødning i rækkeafgrøder nedfældes eller udlægges med slæbeslanger umiddelbart før radrensning. Affald Vi vil medvirke til at udnytte samfundets biprodukter, f.eks. slam fra rensningsanlæg. 11

11 Vi vil dog kun bruge affaldsprodukter, når det kan ske uden risiko for forurening af afgrøde eller jord. Det er også en forudsætning, at forbrugerne finder det acceptabelt at bruge affald som gødning. Økologisk jordbrug kan ikke bruge slam fra rensningsanlæg. Plantebeskyttelse Vi vil fortsat søge at reducere forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Det skal ske gennem hensigtsmæssig dyrkningsteknik, valg af resistente sorter samt brug af prognose- og rådgivningsværktøjer til at bestemme behovet for bekæmpelse, middel og dosering. Vi er opmærksomme på, at en stor viden om teknik, midler, skadegørere og afgrøder er nødvendig. Mekanisk bekæmpelse Vi vil gøre brug af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, når det kan give en acceptabel effekt uden for store omkostninger eller uønskede bivirkninger. Dermed kan vi begrænse kemisk ukrudtsbekæmpelse til et minimum. Vore marker skal ikke være fuldstændigt rene for ukrudt, men vi skal undgå en alvorlig forøgelse af frøpuljen i jorden. Vurdering af behov Vi vil kun anvende midler til plantebeskyttelse, når skadetærsklen er overskredet, eller når der er varslet et betydende angreb. Landbrugets Rådgivningstjeneste vil udvide og udbygge varslingssystemer med klimadata og forbedre markregistreringerne, så vi hele tiden har størst mulig viden om risikoen for angreb af skadevoldere. Håndtering af midler Vi vil håndtere kemiske midler med omhu, så vi får optimal arbejdssikkerhed og sikkerhed for det omgivende miljø. Vi vil reducere risikoen for tab til omgivelserne via forbedret sprøjteteknik og bl.a. undlade at sprøjte langs naturarealer, vandløb, søer og haver, hvis der er risiko for afdrift. Vi vil undgå forurening ved 12

12 påfyldning af sprøjten, ved rengøring af materiel og i forbindelse med opbevaring af bekæmpelsesmidler. Dyresundhed Vi vil forebygge sygdomme hos husdyr af hensyn til trivsel og dyrevelfærd samt for at begrænse forbruget af medicin. Derfor vil vi indrette stalde og produktionssystemer, der fremmer god hygiejne. Desuden skal staldene give mindst mulig belastning af dyrene samt nedbringe risikoen for overførsel af smitte. Vi vil også forebygge et stort smittepres fra parasitter og sygdomme gennem f.eks. strategisk foldskifte. Vi vil tilgodese dyrenes behov ved at give dem optimal fodring og pasning. Det gælder også slagtedyr på koncentreret foder. Foderrationen skal tilgodese dyrenes fordøjelsessystem. Vi vil fortsat gøre en særlig indsats mod sygdomme, som kan overføres fra dyr til mennesker (zoonoser). Vi vil registrere forbrug af al medicin og andre hjælpestoffer, så vi har et overblik over besætningens sundhedsstatus. Aftaler med dyrlæger og/eller rådgivere om systematisk sundhedsrådgivning er en naturlig del af indsatsen for at højne husdyrenes sundhed. Dyrevelfærd I husdyrproduktionen vil vi fremme dyrevelfærd ved at tage hensyn til de fysiologiske og adfærdsmæssige behov. Vi vil optræde etisk ansvarligt, dvs. handle ud fra en moral om, hvordan husdyrene bør behandles. Disse mål vil vi nå ved at udnytte den nyeste faglige viden om produktionssikre staldsystemer for alle kategorier af husdyr. 13

13 Management Vi vil præge husdyravlen nationalt og internationalt, så fremgang i mælkeydelse, tilvækst mv. ikke opnås på bekostning af dyrenes konstitution. Vi vil fokusere på kvalitet i tilsynet med det enkelte dyr og besætningen. Når dyr rammes af uhelbredelige, smertefulde lidelser, skal de aflives uden ventetid. Vi vil minimere transporttiden for levende dyr. Forholdene for dyrene under ophold og i ventetid ved f.eks. driftsforstyrrelser på slagteriet skal optimeres. Staldforhold Vi vil udvikle staldsystemerne, så de tilgodeser dyrenes adfærd og produktivitet, arbejdsmiljø og bedriftens totaløkonomi. Her tages udgangspunkt i den enkelte dyrearts normale adfærd, f. eks. behov for motion. Vi vil sikre, at flokstørrelsen ikke får negativ indflydelse på dyrenes velfærd. Ligge- og hvilearealer skal udformes med bund- og pladsforhopld, der tilgodeser dyrevelfærd. Luftens temperatur, støvindhold, luftfugtighed og uønskede stoffer skal holdes på et niveau, der ikke generer husdyrene. Vi vil efter behov installere alarmanlæg i staldene og være opmærksomme på, hvor nødgeneratorer kan være nødvendige. Bio- og genteknologi Genteknologien indebærer en række positive udviklingsmuligheder for både plante- og husdyrproduktionen. Dem vil vi udnytte, når det kan ske uden unødig risiko for sundhed, miljø, natur mv. Vi vil næppe holde gensplejsede husdyr de kommende mange år. I økologisk jordbrug anvender vi heller ikke genmodificerede planter og foder. 14

14 Vi ser bio- og genteknologien som et værktøj, der kan give en hurtigere og mere præcis udvikling af sorter og produkter med ønskede egenskaber. Vi er dog klar over, at også dette værktøj kan bruges forkert med uønskede konsekvenser til følge. Derfor vil vi kun bruge GMO, hvis myndighederne har godkendt de enkelte produkter, og anvendelsen sker i takt med, at samfundet og forbrugerne accepterer dem. Desuden skal vurderingen være, at det ud fra en helhedsbetragtning er en fordel. Vi vil deltage i den offentlige debat om bio- og genteknologi i landbruget, og vi vil efterleve de krav til mærkning, som f.eks. detailhandelen stiller. Mærkning af gensplejsede fødevarer bør baseres på fælles EUregler. Arbejdsmiljø Landbruget kan være en farlig arbejdsplads. Som ejere og driftsledere er vi klar over vort ansvar for, at arbejdsmiljø og -sikkerhed altid prioriteres højt. Et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø er et aktiv af stor betydning for, at vi kan tiltrække nye medarbejdere til landbruget. Gården og landskabet Gårdens bygninger og andre anlæg ligger i landskabet som visitkort, der året rundt sender signaler til vore medborgere. Et af de mest synlige elementer i Godt Landmandskab er derfor, at der er harmoni i gårdanlægget, og at der er orden omkring bygningerne. Det signalerer, at vi også har styr på andre ting. 15

15 Dette vil vi fremme ved at planlægge arkitekturen og nøje overveje bygningers og adgangsvejes placering i landskabet. Landmandens natur- og landskabspleje omfatter hensynsfuld drift af f.eks. enge og overdrev, etablering og vedligehold af læhegn, skov og vildtremiser samt udlæg af randzoner langs søer, vandløb og naturarealer mv. Vi vil også udnytte muligheder for at etablere vådområder på lave arealer. Naboskab Vi vil bidrage til godt naboskab, idet vi ønsker gode betingelser for alle, der bor på landet. Vi vil give interesserede et indblik i landbrugsdriften og være imødekommende over for naboers ønsker og synspunkter. Vi vil tage et fælles ansvar for, at alle landmænd er hensynsfulde mod naboerne og omgivelserne og dermed medvirke til, at uheldige eksempler på nabogener ikke forekommer. Hvis vi oplever uacceptable forhold i relation til behandling af dyr eller miljø hos naboer eller kollegaer, vil vi bidrage til at få bragt forholdene i orden. Vi vil som landmænd være parate til at deltage i samtaler og give information om fordele og ulemper ved landbrugsdriften, bl.a. i skoler, børnehaver og andre grupper i lokalområdet. 16