Indhold sup 7 Folkestrejkerne

Transkript

1 Indhold sup 7 Folkestrejkerne Årsager til Folkestrejkerne Fortolkningerne af hændelserne fra marts til august 1943 er mange og ret så forskellige. Ikke én, men mange faktorer fik som en kædereaktion indflydelse på det stemningsskifte, der på få måneder fandt sted i året 1943 i den danske befolkning. Den stadigt voksende modstand sabotagerne den tiltagende tyske terror er vel de væsentligste faktorer. Senere statsminister Hans, Hedtoft Hansen udtalte omkring nytår 1941 i den socialdemokratiske hovedbestyrelse: «Er der ingen grænse, hvor vi siger stop og nej? Kan vi over for vort parti, over for landets befolkning, over for vore nordiske brødrefolk, over for vor egen samvittighed og historien blive ved med eftergivenhed? Kan vor bevægelse og landets befolkning forstå alt dette uden at tage skade på deres sjæl? Er ikke denne principløse eftergivenhed en håbløs taktik, som blot fremmer den indre opløsning og det indre moralske sammenbrud som er den æresløse selvopgivelses uundgåelige konsekvens.» Udtalelsen faldt ikke i god jord, Hedtoft blev banket på plads og blev den lydige og tro partisoldat men udtalelsen beskriver udmærket de tanker, danskeren gjorde sig og begrunder, hvorfor danskeren gik fra passivitet til aktivt at yde sit mod okkupanterne. Men nu var tyskerne trængt på alle frontafsnit, man kunne se lys forude, og danskerne var dødsens trætte af de tyske overgreb, man ville gerne give igen af et godt hjerte. Danskeren så nu muligheden for at skifte hest i vadestedet. Denne påstand har den slet skjulte nedgøring af danskere, at han er en egocentreret kujon, der kun handler til egen fordel. (Påstanden kan først få gyldighed efter tyskernes knusende nederlag ved Stalingrad, da alle kunne se, at tyskerne ville tabe krigen. Denne vurdering ser bort fra, at man måske havde haft en vis tillid til vore regeringer. Danskeren havde hidtil gjort noget, men været i tvivl om det lidet, han kunne gøre overhovedet havde virkning mod den knusende overmagt. Vi var påvirket af danske regeringers politik før krigen. Folket i al bred almindelighed havde opsparet en harme, et had om man vil, til tyskerne og til samarbejdsfolkenes sniksnak og æresløse underkastelse. Danskeren var kommet til et punkt, en grænseværdi om man vil. Hvis han ville bevare vort demokrati på godt og ondt, sin selvrespekt, måtte han markere sine holdninger, gøre noget og betale prisen. Danskeren var blevet undertrykt og hundset med af de rablende, gale tyskere og deres terrorkorps, de danske håndlangere i Schalburgkorp set, så de var blevet tindrende gale og fulde af had: 1

2 Min personlige opfattelse: Den danske folkesjæl Danskeren er i bund og grund et yderst fredeligt menneske, der vil gå meget langt for at bevare freden og hyggen. Han forsøger i videst mulige omfang at blande sig uden om; han er konfliktsky. Men! Tirres han, tisser man på sukkermaden, jager man med ham, bliver han sur. Så handler han, og så er han ret skide lige glad med prisen. Tyskerne jagede med os, de hundsede med os, de var højrøvede, de truede, de forsøgte at kue os, de handlede ud fra tyske og nazistiske teorier og holdninger. Var volden effektiv nok, ville danskeren falde til patten og bøje nakken. Som så ofte før og siden, tog germanerne fejl. Krigslykken vendte Den danske befolkning sagde: «Hertil og ikke længere. Her stopper vi.» Folkestrejkerne i København og det øvrige Danmark var en følelses mæssig eksplosion, forårsaget af de tyske overgreb, den vilde terror; det var handlinger uden tanke på omkostningerne, man kunne ikke andet, hvis man havde drømmen i sig om en senere fredelig tilværelse i et frit land med et sandt demokrati. Nu skulle der betales tilbage. Subjektiv vurdering af faktorer: Inkluderer materielle og moralske værdier Mørklægning varemangel frygt og angst i hverdagen. Selvværd selvrespekt selverkendelse skam over samarbejdsfolkenes sniksnak og æresløse underkastelse, skam over fortsat at sidde passivt på sidelinjen og nasse på andres ofre. Skulle man kunne se sig selv og sit afkom i øjnene, måtte man gøre noget. Problemet var hvad kunne man gøre? Modstandskampen og tilbagegangen på fronterne havde fået tyskerne til at smide fløjlshandskerne og vise jernnæven. Henrettelser terror nazistisk vold overbeviste alle om, at skulle man have et fredeligt, demokratisk og frit samfund i fremtiden, måtte nazismen bekæmpes. Alle havde ansvar for fremtiden. 1943: 2. februar; Tyskerne kapitulerer i Stalingrad. Trods Faneeden. Trods Førerens ordre om at kæmpe til sidste patron. Vinterens isnende kulde var den Røde Hærs allierede. Under krigens mest nådesløse slag trænger Den Røde Hær tyskerne tilbage mod floden Volga, og den uovervindelige Deutsche Wehrmacht må forskanse sig i byen Stalingrad. Her forsøger de at modstå vinterkulden og russernes forbitrede angreb. Snart mangler de forsyninger, og Luftwaffe flyver i gennemsnit 100 t. forsyninger ind om dagen i ca. 75 dage og bringer sårede ud af helvedet. 495 transportfly går tabt under flyvningerne, og lige så mange bliver smadret på jorden. 2

3 Tabet af transportfly var i alt ca Af det højtuddannede flyvende mandskab bliver mindst dræbt soldater var indesluttet bliver dræbt. 90 til overgiver sig; heraf dør af sult, kulde og tyfus er i live ved kapitulationen officerer overgiver sig, heraf en feltmarskal og 24 generaler. To tyske arméer, heraf den 6. armé, som besejrede Holland, Belgien og Frankrig, blev udslettet. Den rumænske, den ungarske og den italienske hær og en del kroatiske enheder går også tabt. Fra Moskva opfordrede russerne tyskerne til at stoppe dette vanvittige myrderi ved at lade en metronom lyde ved fronterne. Ved hvert syvende sekund blev tørt meddelt, at nu blev en tysk soldat igen dræbt. Den Røde hær udslettede femtende panserkorps og 51. armékorps; dermed var ikke mindre end enogtyve forskellige infanteri-, panser- luftværns- og motoriserede divisioner udslettet. Mængderne af krigsmateriel, som gik tabt, var enorme. 25% af alt tysk krigsmateriel gik tabt; tyskerne blev aldrig i stand til at erstatte disse tab, al den stund de allieredes bombemaskiner hamrede løs på de tyske våbenfabrikker dag og nat. Stalingrad blev krigens afgørende vendepunkt, åbenbart for de fleste 1943; 2. februar Tyskerne kapitulerede i Stalingrad Tysk kapitulation i Tunis. Tyskernes forårs- og sommeroffensiv på Østfronten var endt med knusende nederlag. De russiske offensiver trængte tyskerne tilbage på «sejrrige,» elastiske tilbagetog Allieret landgang på Sicilien; Mussolini tages til fange. Japanerne overfalder Pearl Harbour. Hitler erklærer USA krig. Tyske straffeforanstaltninger Gegenterror 3.02; 12 personer idømmes fra 1-10 års fængsel for hjælp til kaniner (faldskærmsfolk) ; 8 dømmes i Aalborg fra 1½ til 4 års fængsel for sabotage. Næsten dagligt forøves saboter mod fabrikker og jernbaner overalt i landet. Afdeling indrettes i Horsens Statsfængsel til afsoning af straffe afsagt ved tysk krigsret. Samarbejdspolitikerne blev smidt på porten d. 29. august 1943 Efter krigen påstod man frejdigt, at man ikke ville bøje sig for tyskernes krav, hvor et kardinalpunkt var indførelse af dødsstraf for sabotage, men sandheden var og er, at det var en mere end tom undskyldning havde de føjet sig, havde de ikke overlevet krigen. Det kunne også de indse. Politikerne var passive deres uudtalte ordre til vort forsvar var: Gør ikke noget! Mangt og meget indikerer, at den kampløse besættelse den 9. april var aftalt. Mangt og meget indikerer, at vort forsvars overgivelse den 29. august 1943 og frigivelsen af 1000 danske officerer i oktober blev aftalt ved den middag, som generalløjtnant Ebbe Gørtz deltog i hos Reichbevollmächtige dr. Werner Best i juni

4 Der foreligger intet referat af mødet. På dette tidspunkt havde tyskerne operationsplanen Safari, liggende klar i skuffen; en plan for hvorledes de i tilfælde af en invasion kunne afvæbne vor hær og flåde. En detaljeret plan for den afvæbning og internering af det danske for svar, som blev udført den 29. august Tyskerne gik ud fra, at hæren og flåden i tilfælde af en invasion ville falde dem i ryggen. Ved forhørene af krigsforbryderen Best efter krigen «glemte» man at spørge. «Hvad talte I om ved middagen»? August - oprøret 1943 Var strejkerne spontane? Lokale fænomener? Karakteristiske træk for strejkerne. Strejkerne opstod spontant i provinsbyerne, mærkværdigvis nok ikke i hovedstaden, uden nogen form for koordinering og uden et fælles mål, men karakteristisk for dem alle er: Årsagerne er hver gang lokale tyske provokationer, flere steder fremkaldt af de tyske straffe for udførte sabotagehandlinger og af tyske herremænds voldelige optræden, derfor bliver kravene præget af de lokale forhold. Strejkerne fremkaldtes af lokale sabotager, og tysk terror. Spærretid udgangsforbud undtagelsestilstand - standretter og krigsretstilstand. Tyske herreretter, som serveredes for os danske. Når tyskerne brugte definitioner på deres terror, var det først og fremmest for at bringe terroren i en tilsyneladende overensstemmelse med internationale konventioner. De tyske straffe var kollektive. Da straffens begreber og betydning for en befolkning kan være vanskelige at skelne imellem, bruger jeg eksemplets magt. Loyalitet overfor samarbejdspolitikerne målt i % Myte virkelighed i 1943? Diagrammet tager som udgangspunkt begivenheder af særlig betydning. Luftangrebet på B & W. Tyskernes «krigslykke», som vendte med nederlaget ved Stalingrad. Statsminister Buhls stikkertale sep og folketingsvalget, hvor vælgerne fulgte samarbejdspolitikerne og ikke modstandsbevægelsens parole, dette er væsentlige dele for mit vurderingsgrundlag. Holdningerne er målt ved handlinger og ikke ved tomme ord, kolde skuldre alsang algang Royal Airforce-huer eller kongemærker. Man måler ikke en længde med et litermål. Det hjælper ikke, når man til havs skal gøre brug af skibsmotoren, at der i reklamerne kunne læses, at den udviklede 250 hestekræfter, når der ingen effekt er på skruen, når den skal bruges. (Skrueeffekt = virkningsgrad.) Det målte afhænger af, hvad man måler, og hvad man måler med. Dette er en måling foretaget med mine mildeste briller. Hvor grænsen mellem at være holdningsløs og landsforrædder ligger, er hårfin og særdeles vanskelig at afgøre. 4

5 Personligt mener jeg, at den ligger der, hvor man tilbyder sin tjeneste, og der hvor man anstrengte sig mere, end man var nødsaget til. Hvis dette kriterium var brugt ved retsopgøret, ville det have knebet endnu mere med at skaffe plads i de danske fængsler efter krigen. Diagrammerne i % er en inhabil non-eksperts subjektive og uvidenskabelige vurdering baseret på en forvildet, hensynsløs, ungs oplevelser og erfaringer. Men jeg vil alligevel godt vædde ti stegte rødspætter med salt på halen på, at de trods min dybeste beklagelse afspejler de, den virkelighed, størsteparten af den tids politikere så stort held siden har forvansket. Pustede sabotagen liv og mod i danskerne? Samlede folkeoprøret et splittet folk? 5

6 Folkeoprørenes forløb i Danmark: Sabotage fremkalder tysk terror; denne får befolkningen til at demonstrere. 1943: På havnen i Esbjerg sætter sabotører ild til fi skekasser. Bålet oplyste den mørklagte by; tyskerne indfører som straf spærretid udgangsforbud fra kl. 22 til 5 morgen ; Esbjerg; Danmarks første folkestrejke. Lørdag og søndag gadeoptøjer og slagsmål. Mandag formiddag går smede i strejke. Fagforeningsfolk (læs pampere), politi og den tyske kommandant forhandler, om eftermiddagen afblæses strejken. Tirsdag nedlægger arbejdere på befæstningsværkerne arbejdet. Da de vender tilbage til Esbjerg, nedlægges arbejdet på alle byens arbejdspladser. Onsdag lukker forretningerne, alle kontorer, også politiets. Københavnske fagforeningsfolk og politikere har på egen hånd uopfordret forhandlet med tyskerne og fremsætter et forligstilbud. Esbjergensernes krav var: Hæv udgangsforbudet, så går vi i arbejde, dette krav blev opfyldt. Ikke-vold og civil ulydighed sejrer over en krigsmagt Tysk terror i Odenses gader Folkestrejke i Odense; alt arbejde nedlægges også på Odense Banegård; strejkerne breder sig på Fyn til Assens, Nyborg og Ringe; i Jylland til Esbjerg, Aalborg, Århus og Fredericia, i alt generalstrejke i 17 provinsbyer, men ikke i København. En borger stikkes ned med en bajonet af en tysker, og så er demonstrationer, gadeslagsmål og strejker i gang. Kampene i Odense var blodige og forbitrede og bredte sig hurtigt til Svendborg, hvor fulde tyske marinesoldater turede rundt med byens piger og provokerede til de mange slagsmål. I Odense sænker en kommunistisk sabotagegruppe den tyske mineudlægger «Linz»; skibet hæves, og den tyske kommandant udsætter tyske vagter. Arbejderne protesterer, putter næverne i lommerne og ser passivt til. Kommandanten forbyder arbejderne at komme ind på deres arbejdsplads. Tyskerne truer og trygler. Svaret var: «Fjern vagterne». Vagterne blev fjernet og arbejdet genoptaget. Ikkevold og civil ulydighed sejrede over en krigsmagt Det nyttede; odenseanerne fik blod på tanden. Sabotage mod fabrikken Thrige. 6

7 Bemærk: Det er ikke kun SS folk Schalburgfolk eller Frikorps Danmarks SS er, der deltager i terroren. Billedet afslører Wehrmachtssoldat, der skyder og sårer en dansk kvinde. Dansk politis rolle ændres; i begyndelsen forsøger de at opretholde ro og orden men må give op. Demonstrationerne var for massive. Skærpelse af den tyske terror resulterer i, at danske nazisters lejligheder og forretninger ødelægges. 7

8 I 1943 blev det danske politi af folkemængden opfattet som samarbejdspolitikernes tro tjenere dermed opstod et fjendebillede. Dette ændredes dog igennem de følgende folkestrejker. Forsøg på at optræde som den traditionelle ordens magt havde betydet borgerkrig. Slagets gang 1943: 24.06; Standretter indføres i det sjællandske område ; Himmler udnævnes til tysk indenrigsminister ; Dr. Best stiller et ultimatum i to noter til den danske regering. De danske politikere og myndigheder havde fabrikeret et udkast, som skulle udsendes over radio og via plakater. Dette udkast var en betingelsesløs kapitulation til tyskerne og ville være en hån mod de døde og såredes ofre. Fredag aften kl. 19: Udkastet samarbejdsfolkenes kapitulation blev overrakt af direktør Svenningsen, men kasseret af Best. To ord var anstødsstenen beklagelsesvis og besættelsesmagt! Men den rigsbefuldmægtigede, som var på Herrens Mark, troede endnu på, at han med magt og vold kunne kue en våbenløs befolkning. Han var simpelthen desperat, rådløs for at sige det pænt, helt ude af flippen. Han havde, som jeg senere vil vise også problemer med Der Führer. Best rasede og erklærede, at nu ville tysk militær og politi holde orden og de kunne sagtens ordne en by med kun en million indbyggere. Men blev de klogere? Fredag aften; omkring et kvarter før regeringens svar på det tyske ultimatum skal foreligge, forlader regeringsmedlemmene mødet. På vej ud skal Scavenius have opfordret justitsmister Thune Jacobsen med disse ord: «Husk lige at ringe til Horserød». Hvorfor? 8

9 Efter lederen af BOPA, Ejgil Larsens, flugt fra Horserød afsløredes en del uenighed fangerne imellem. Slutresultatet blev en indbyrdes aftale om af hensyn til repressalier over for medfanger og pårørende, at alle vil afholde sig fra flugtforsøg. Med denne indbyrdes aftale i baghånden forhandler man sig derefter til en klar aftale med den mildest talt usympatiske fængselsdirektør Bendtzen og landets justitsminister Thune Jacobsen. Disse lover og garanterer: Ingen danske fanger vil blive udleveret til tyskerne. Justitsminister Thune Jacobsen ringede ikke! De internerede kommunister udleveredes. Flertallet overlevede ikke de tyske dødslejre. Er der overensstemmelse med de nazistiske løftebrud diskriminerende holdninger reaktioner mod religiøse og politiske modstandere og samarbejdspolitikernes diskriminerende holdninger og dermed konsekvenserne af deres reaktioner mod kommunister? Kan den autoriserede DNH historiker Hans Kirchhoff være mere i modstrid med sit udsagn? Der fandtes ikke mange antisemitter i Danmark. «Og myndighederne slog hårdt ned på racistiske udtalelser f. eks. i pressen». Han skylder dig og mig en forklaring og en belæring om, hvor tolerancetærskler går for antisemitisme og forfølgelse af politiske modstandere. Justitsminister Thune Jacobsen flygter nogle måneder senere til Sverige og søger asyl. Et gæt er, at han selv vurderer sine forræderier som så belastende, at modstandsbevægelsen ville likvidere ham 29.08; Undtagelsestilstand. Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gas- og vandværker kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt. Regeringen afleverer sin afskedsansøgning til Kongen. Kongen bevilliger den. Men en statsminister skal kontrasignere. Danmark har ingen statsminister til at skrive under; eller har vi? Har Danmark derfor stadig en «uofficiel regering» efter 29. august 1943 i form af departementchefstyret? Modtog politikere og ministre løn efter d. 29. august 1943? Har de, må man antage, at de, som folkets foregangsmænd og moralske vejvisere, har udført et arbejde af en slags. De burde have gjort nytte. Hvad har de bedrevet efter den 29. august? Scavenius var og blev den mest upopulære samarbejdspolitiker, men hvem begik flest skurkestreger? Scavenius eller Buhl? I folkemunde fik Scavenius skyld for at være tyskvenlig, men Stauning hævdede: «Scavenius er ikke og kan ikke være venlig.» 9

10 Han spillede dog i nogen grad med åbne kort? Christiansborg blev, uden tyske hindringer, brugt af politikerne lige til krigens afslutning. Buhl har eksempelvis således et møde medio april 1945 på Christiansborg med chefen for S.O.E., Lippman, som overrækker en protest fra de allierede mod den skæve våbenfordeling. Buhls breve til den svenske statsminister og henvendelserne til Moskva må også formodes ekspederet fra regeringskontorerne på Christiansborg. Min fornemmelse går på, at man har været ret så aktive, men disse handlinger fortaber sig stadig i det dunkle mørke under de gulvtæpper, hvor de er fejet ind. Kulturens vogter Tysk mangel på psykologisk sans eller viden om, at vold ikke løser problemer, men skaber problemer. Folkeoprøret i 1943 og de følgende folkestrejker viste. at de tog fejl. Tryk avler modtryk. General von Hanneken bekendtgør magtovertagelsen; For at muliggøre en hurtig pådømmelse af forbrydelser af den art, som der flere gange er forøvet af den københavnske underverden, er de tyske domstole på Sjælland blevet bemyndiget til at pådømme de for dem påklagede forbrydelser under anvendelse af Standretsprocedure ; Forbud fra officiel tysk side mod kørsel med lastbiler og varebiler i Storkøbenhavn mellem kl. 16 og kl ; Forordning om spærretid i Storkøbenhavn. Forbud mod ansamlinger og møder. Fra officiel tysk side bekendtgøres: Af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed er der med virkning fra mandag den 26. Juni 1944 truffet følgende Anordninger for det storkøbenhavnske byområde: 1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder. 2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser. 10

11 Generalen henviser til Haager Landkrigslovens paragraffer, det skulle retfærdiggøre lovliggøre de tyske forbrydelser. Ved at bringe de tyske herreretter her, får du en mulighed for at forstå danskeres hverdag under det tyske åg. Samarbejdspolitikernes tro væbnere historikere påstår, at samarbejdspolitikerne samarbejdede med fjenden for at bevare Danmarks suverænitet. Lykkedes det? Var der noget at bevare? 11

12 Når tyskerne brugte definitioner på deres terror, var det først og fremmest for at bringe terroren i en tilsyneladende overensstemmelse med internationale konventioner. 12

13 Et føl (dansk betjent) klæber tysk plakat op. Da tyskerne d. 19 september 1944 anbragte det danske politi i deres KZlejre, måtte de selv gøre arbejdet. Det paradoksale er, at en dansker klistrer skidtet op og en anden river den ned. Risikoen var skydning eller tysk For at undgå misforståelser eller måske for at appellere til danskes nationalfølelse udgav tyskerne også sine guldkorn på dansk. Billedet viser, at de ikke var uden interesse. Undtagelsestilstand Bekanntmachung Fra kompetent tysk side meddeles: Mange danske har endnu ikke gjort sig det klart, at under den militære undtagelsestilstand straffes selv små forseelser mod de udstedte forordninger og mod den tyske Værnemagts interesser strengt. Således er f. eks. i de første 14 dage efter undtagelsestilstandens indførelse forskellige steder i landet et større antal personer blevet stillet for tysk standret for nedrivning af bekendtgørelser fra den øverstbefalende for de tyske tropper, for fornærmelse mod den tyske Værnemagt eller enkelte medlemmer af den og for lignende forseelser. De er blevet idømt fængselsstraffe fra 2 måneder og op til flere år. I denne sammenhæng må det understreges, at enhver, der under undtagelsestilstanden idømmes en længere frihedsstraf for forseelser mod forordninger fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark må regne med, at straffens afsoning vil foregå i tyske straffeanstalter. I en række tilfælde er der allerede anordnet strafafsoning i de tyske straffeanstalter. 13

14 Glimt af den militære magtdemonstration i 43 og 44 Uimponerede afslappede nysgerrige fulgte danskerne den tyske parade. Tyske tanks kørte rundt i de københavnske gader. Tyske kanoners granater slog ned i beboelsesejendomme to blev dræbt ved Nørrebros Runddel af kanonild. Her en kanonstilling på Rådhuspladsen i København. Den nazistiske krigsmagts hensigt med den militære demonstration og hensynsløse folkeretsstridige beskydning af en våbenløs befolkning i 1943 og 1944 var at skabe frygt og få danskerne til at underkaste sig bøje nakken. Det modsatte skete proteststrejke efter proteststrejke skyllede over landet eksempelvis protesteredes mod jødeforfølgelsene interneringen af det danske politi henrettelser overførsel af danske fanger til KZ-lejre osv.. Det modsatte skete ved at danskernes måde at håndtere voldshandlingerne på demoraliserede voldsmændene. I det følgende viser jeg eksempler på dette. Tyskernes bekendtgørelser blev hængt op og læst, men ingen drømte om at rette sig efter dem. Dette var da det rene skære vanvid. Hvem ville sidde indespærret i en mørk lejlighed efter en dags arbejde i en mørk, lummer lejlighed med solen højt på en klar sommerhimmel? Folk strømmede ud i parker, på gader og stræder på trods af, at Schalburgbander og tyske soldater skød vildt, også med kanoner. 14

15 Når en far med sine børn sidder op og ned ad en parkeret tanks med tilhørende skarpt bevæbnede tyske kamptropper og fodrer duerne, er det da godtroendhed naivitet eller en bevidst indsats for at nedbryde soldaters kampmoral? Demonstrerer han? At han er ikke bange for Herrefolket? Civil Ulydighed? Folkeoprøret august 1943 de gentagne Folkestrejker lokalt og generalstrejker på landsplan Danskeres reaktioner Barrikader ofte med bål spærrede de tyske prærievogne. Barrikaderne var bygget op med fortovsfliser og brosten med diverse affald ovenpå. Dette affald var i ret mange tilfælde nazisters bohave, der var smidt på gaden. DRs arkiv. Filmen Flødeskumsfronten har ganske gode optagelser eksempelvis. En scene, der er helt ude af trit med virkeligheden. Man viser nogle få, latterlige, osende papkasser, som skulle gøre det ud for den tids barrikader. 15

16 Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gasog vandværker kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt. Dette gav problemer, som dog blev løst ved et enestående sammenhold og foretagsomhed, Men alle, der kunne krybe og kravle havde på forhånd sikret sig bedst muligt, alt, der kunne rumme bare lidt vand var fyldt til randen. I en vaskekælder var selv grukedlen fyldt. Når en befolkning er trængt som den danske var, sker der det mest utrolige, gamle fjender forbrødres. Nødpumper forsynede Hospitaler med vand direkte fra søerne. Hr og fru Hansen ruster sig til de våbenløses kamp, ved at hente vand til kaffen. Hvis der var vand til overs, kunne det bruges til et skyl på WC et. Her er et nødkomfur indrettet i en gård, men mest brugt var de ovne, smedene havde fabrikeret i fusk på deres arbejdspladser. Man kunne endog se kvinder stå og lave mad på altanerne på disse nødovne. 16

17 Kø foran bagerforretning Danmarks Frihedsråd definerede aktionen som terror Den 27. oktober 1943 rettedes et sprængstofattentat mod værtshuse Mokka på Strøget i København. Afskrift: Uddrag: Oversat: Rüstungsstab Dänemark ZA/Ia Az.66s1/Wi-Bor. Nr.963/43 Kopenhagen den Geheim: «Den, den udøvede sabotageaktion er den hidtil værste. 40 personer blev skadet. Tre tyske soldater blev dræbt og 15 svært eller lettere såret. På dansk side blev en kvinde dræbt og 20 personer såret. Derfor indførte den Rigsbefuldmægtigede spærretid i København fra kl. 20 til 5. Derudover skal byen København betale en bøde på 5 mill. d. kr.». Afskrift slut. Kommentar Tilfældige gæster, tyske soldater, tyskerpiger (feltmadrasser) blev dræbt og lemlæstet. Danmarks Frihedsråd tog afstand fra handlingen, og udstedte en klokkeklar ordre til alle modstandsstyrker lydende på, at lignende aktioner ville blive straffet. Danmarks Frihedsråd definerede aktionen som terror i og med, at den ramte tilfældige sagesløse, et tilfældigt sted, på et tilfældigttidspunkt uden andet mål end ved «hævn» at skabe frygt og angst. Ingen kunne på forhånd vide, om der blandt gæsterne var personer, der var, eller kunne blive modstandere af de bestående forhold. Selv en uniformeret tysker kunne være aktiv antifascist. Når man fordømmer terror, undlader man helt at rose den danskemodstandsbevægelse for ikke at have udøvet terror i nævne værdig grad. Her møder vi således en «glemt» skelnen mellem frihedskamp og terror. Uden en befolknings aktive støtte forsvinder en frihedskamp som dug for solen. I videst mulige omfang brugte BOPAsabotørerne list, bedst i samarbejde med arbejdere på virksomheden. 17

18 Brug af vold, dvs. nedskydning eller sprængning af vagtmandskab anvendtes kun, hvor vagterne var forhærdede nazister, og det fandtes nødvendigt for at begrænse egne tab en krigs beskidte håndværk. Det er blevet mig fortalt, at som begrundelse for terrorsprængningen af Mokka var hensigten at stoppe de tyske mishandlinger af danske modstandsfolk. De to aktører skal i brev havde meddelt de tyske myndigheder, at såfremt tyskerne ikke stoppede med mishandling af danske fanger ville man fortsætte med lignende aktioner. Meddelelse om skærpelse af spærretiden i Storkøbenhavn på grund af sabotagehandlinger Fra kompetent tysk militær side meddeles: Den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark har, som følge af, at der i nætterne fra og september på ny er forefaldet et antal alvorlige sabotager, fastsat, at alle offentlige lokaler, biografer, teatre og andre forlystelsesetablissementer i Storkøbenhavn fra og med tirsdag den 14. september skal lukke kl. 20. Færdsel på gaderne er, ligeledes med øjeblikkelig virkning, forbudt i tiden, hvor færdselsforbudet er gældende. Færdsel på cykler i Storkøbenhavn er fremdeles forbudt i tiden fra kl. 20 kl. 5. Undtagne fra dette forbud er de samme personer som hidtil. Afspærringen af det i bekendtgørelse fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark af 9. september fastsatte kvarter på Vesterbro vedbliver at bestå som hidtil. Byen København har inden den 15. September 1943 kl. 15 at levere erstatning til samme værdi af 6 lastbiler tilhørende den tyske Værnemagt, som er blevet ødelagt ved sabotage. Ved de ovennævnte tilfælde af sabotage er der, udover ødelæggelsen af de 6 Værnemagten tilhørende lastbiler for hvilke Københavns Kommune vil have at stille erstatning, i betydelig udstrækning er sket skade på dansk ejendom. Det viser sig altså endnu en gang, at følgerne af de forbryderiske sabotagehandlinger udelukkende kommer til at bæres af det danske erhvervsliv og den danske befolkning. Så længe sabotørerne viser sig at kunne drive deres forbryderiske spil i nattetimerne, må færdselsforbudet i nattetimerne for den samlede befolkning opretholdes, eventuelt skærpes. Så beklageligt dette end er for befolkningen, må det dog på den anden side fastslås, at de pågældende tyske instanser allerede for at kunne gennemføre en hensynsløs bekæmpelse af sabotagen må holde gaderne frie for enhver færdsel i nattetimerne. Afskrift slut. (Markeringer foretaget af ÅS) Fra officiel tysk side meddeles: Indførelsen af spærretiden i Storkøbenhavn har det formål at muliggøre en hurtig og virksom indskriden af tyske kræfter mod sabotører og voldsforbrydere, der optræder i grupper. Derfor er det ubetinget nødvendigt, at gaderne holdes fuldstændigt frie i spærretiden. 18

19 Fra kompetent tysk militær side meddeles: I flere gader havde der natten mellem den 26. og 27. juni i spærretiden dannet sig grupper af personer, som ikke rettede sig efter de tyske anvisninger, og fra hvilke der endog blev skudt. I sådanne tilfælde har de tyske styrker befaling til ufortøvet at gøre brug af våbnene. Der vil fortsat blive skredet hårdt ind mod ethvert opløb i gaderne. Det tilrådes derfor, at man holder sig borte fra vinduerne i huse i nærheden og holde vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil blive skudt fra dem. Efter at der natten mellem den 26. og 27. juni som følge af opsætsighed er blevet dræbt 5 personer, og mange er blevet såret her i byen, må det håbes, at sådanne episoder ikke gentages. Opmærksomheden henledes på det absolutte forbud mod at bære våben og på, at personer, der er i besiddelse af våben, kan straffes med døden. 1944: 28.06; advarsel mod at opholde sig på gaderne i spærretiden. 1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder. 2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser. 19

20 En nobel herre med blød hat overfaldes af tysk soldat på værste gadedrengemaner og får slået hatten af, han samler den op, børster gadesnavet af og hilser overfaldsmanden med et: «Auf Wiedersehen, Grüss Gott». Meddelelse om skærpelse af spærretiden i Storkøbenhavn på grund af sabotagehandlinger Fra kompetent tysk militær side meddeles: Den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark har, som følge af, at der i nætterne fra og september på ny er forefaldet et antal alvorlige sabotager, fastsat, at alle offentlige lokaler, biografer, teatre og andre forlystelsesetablissementer i Storkøbenhavn fra og med tirsdag den 14. september skal lukke kl. 20. Færdsel på gaderne er, ligeledes med øjeblikkelig virkning, forbudt i tiden, hvor færdselsforbudet er gældende. Færdsel på cykler i Storkøbenhavn er fremdeles forbudt i tiden fra kl. 20 kl. 5. Undtagne fra dette forbud er de samme personer som hidtil. Afspærringen af det i bekendtgørelse fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark af 9. september fastsatte kvarter på Vesterbro vedbliver at bestå som hidtil. Byen København har inden den 15. September 1943 kl. 15 at levere erstatning til samme værdi af 6 lastbiler tilhørende den tyske Værnemagt, som er blevet ødelagt ved sabotage. En tysk motorcykelpatrulje fejer danskere væk fra fortovene ved simpelthen at køre mod dem. 20 Under disse tumulter havner en ældre dame på sidevognen. Hun hager sig fast i sidevognens maskingevær og hamrer sin paraply ned i soldatens stålhjelm, medens hun på uforfalsket dansk skælder dem ud for at være motorbøller? På trods af den elendige paraply, nåede jeg alligevel fire i dag, var damens bemærkning til nysgerrige danskere.

21 B & W arbejderne starter: Gå tidligt hjem strejker I et pænt brev til den rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best gør man opmærksom på, at man trængte til lys og luft, og når man skulle være inden døre kl. 8, var det nødvendigt at ophøre med arbejdet på et så tidligt tidspunkt af dagen, at legemet kunne få, hvad det trængte til, og kolonihaverne kunne blive passet. (Tyskerne afskar byen fra tilførsel af levnedsmidler). Alle danskere kunne læse mellem linjerne og umiddelbart forstå, at man gjorde tyskerne til grin. Men det kunne tyskerne ikke, humoristisk sans har de aldrig haft og får det næppe. Arbejdere i den ganske by fulgte eksemplet. Civil ulydighed i en nøddeskal skyderierne tog til men gå tidligt hjem aktionen tog også til. 29. juni; 1944: Tysk bekendtgørelse (Deres første nederlag?) Spærretiden ændres til kl. 23, nazisternes skyderier fortsatte. Tysk mangel på psykologisk sans de dummer sig igen Hvidsten gruppen i alt 8 danskere henrettes. Familien Fiil nærmest udslettes. Juni i alt 20 henrettelser; 3 dødsdomme. 1 clearingmord. Sporvejsfunktionærer på vej hjem fra arbejde beskydes, hvilket bevirker, at fra fredag morgen bliver alle sporvogne i remiserne. Københavns gader ligger øde. S-tog standsede telefondamerne gik hjem men man holdt dog gang i vand gas og elforsyning. Generalstrejken var blevet en Folkestrejke Snart havde denne generalstrejke bredt sig fra arbejdspladserne til alt undtagen livsnødvendige funktioner som syge- og sundhedsvæsen samt de forskellige former for redningsvæsen. Stilhed før stormen Danske betjente beordredes til at tvinge sporvognene på gaderne. En betjent på hver side af vognstyreren fik godt nok sporvognen ud af remisen, men hurtigt blev de stoppet og køreledningerne klippet over. Dansk politi havde under hele strejken holdt en utrolig lav profil og kun blandet sig, når der skete overgreb på danskes liv eller ejendom. I gaderne udbyggedes og forstærkedes barrikaderne. Ingen drømte om at kæmpe den ædle kamp på barrikaderne som under den franske revolution, men barrikaderne forhindrede simpelthen tyskerne i at komme frem og beskyttede i nogen grad mod det vilde skyderi. Mummespil Danske politikere og myndigheder havde fabrikeret et udkast, som skulle udsendes over radio og via plakater. Dette udkast var en betingelsesløs kapitulation til tyskerne og ville være en hån mod de døde og såredes ofre. Fredag aften kl. 19: Udkastet samarbejdsfolkenes kapitulation blev overrakt af direktør Svenningsen og kasseret af Best. To ord var anstødsstenen beklagelsesvis og besættelsesmagt! Men den rigsbefuldmægtigede, som var på Herrens Mark, troede endnu på, at han med magt og vold kunne kue en våbenløs befolkning. Han var simpelthen desperat, rådløs for at sige det pænt, helt ude af flippen. 21

22 Han havde, som jeg senere vil vise også problemer med Der Führer. Best rasede og erklærede, at nu ville tysk militær og politi holde orden og de kunne sagtens ordne en by med kun en million indbyggere. Men blev de klogere? Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gas- og vandværker kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt. Men alle, der kunne krybe og kravle havde på forhånd sikret sig bedst muligt, alt, der kunne rumme bare lidt vand var fyldt til randen. I en vaskekælder var selv grukedlen fyldt. Når en befolkning er trængt som den danske var, sker der det mest utrolige, gamle fjender forbrødres. Al offentlig kommunikation var afbrudt, men folketelegrafen funkede. Meddelelser af betydning spredtes fra den ene ende af byen til den anden på rekordtid. Nu skulle man tro, at budskaber, der gik fra mund til mund, ville blive «forbedret» ændret, som i fjeren, der blev til fem høns, men saglighed, kampmoralen solidariteten var i højsædet. Fredag nat: Tyske tropper strømmer mod København med svære våben, artilleri, kampvogne og tanks. Lørdag: Belejringstilstand Afskrift i uddrag: Frit Danmarks Hvidbog side 220 «Som kommandant for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør jeg herved: den 1. Juli 1944 kl. 12 har jeg overtaget den udøvende magt for staden Københavns område...al trafik ud af Storkøbenhavn og enhver trafik ind i byen forbudt». I de næste fire sætninger gentages med forskelligt skrål formuleringer om, at man vil hensynsløst skyde osv. Det fik de nu ikke mange danskere til at tisse i bukserne af skræk over. Bemærkelsesværdigt i bekendtgørelsen er to udsagn. 1.) Danske myndigheder og politi har ved deres passivitet samt størstedelen af den københavnske befolkning har fremmet sprængstof- og voldsforbrydelserne... 2.) Da der i dagene mellem 20. og 29. juni ikke har fundet sabotagehandlinger sted besluttede den rigsbefuldmægtigede at lette spærretiden til kl. 23. ad. 2. Her er tyskerne igen helt ude i den grønne skov. Sandheden var, at alle danske modstandsfolk havde fået en klar, entydig ordre om ikke at gribe til våben. også dette vender jeg tilbage til. Frihedsrådet opfattede tyskernes terror som et forsøg på at lokke modstandsbevægelsen op af jorden for bekvemt at kunne udslette den, som ved opstanden i Warzawa. Lørdag formiddag: Mere mummespil Det første kasserede udkast ændres og ny udgave overbringes af Svenningsen til Best kl med ønske om, at elforsyningen åbnes, 22

23 således at budskabet kan udsendes over radio. Dette accepterer Best, men han fremsætter nye krav: Tre ledende danske personer skulle fjernes fra deres poster. Man bøjede nakken og accepterede kravene. Et unødvendigt offer, da Best igen ombestemte sig. Opråb fra Frihedsrådet Afskrift i uddrag: «Folkets vilje til fortsat strejke er ubrudt. Endnu er tidspunktet for aktiv modstand ikke inde, men et stærkere udslag af passiv modstand end det, vi i disse dage har oplevet, kan ikke nås. Frihedsrådet understreger endnu en gang, at strejken må fortsættes med usvækket styrke og enighed, indtil der fra tysk side er stillet betryggende garantier for opfyldelse af følgende krav: 1. Schalburgkorpset må fjernes fra landet. 2. Den faktiske undtagelsestilstand (spærretid m.v.) må ophæves. 3. Byens tilførselsveje må åbnes, og forsyninger med vand gas og elektricitet må genoptages. 4. Der må ikke foretages repressalier af nogen art i anledning af Folkestrejken. København den 1. juli 1944 DANMARKS FRIHEDSRÅD». Mummespillet fortsætter Søndag: Best lover samarbejdsfolkene, (landsforræderne) at hvis de udsender den censurerede udgave om opfordring til at optage arbejdet, vil han åbne for vand, gas og el søndag aften og afspærringerne hæves mandag morgen. Opfordringen udsendtes til alle københavnske fagforeninger søndag og oplæstes i radioen. Kujoners opfordring til kæmpende, våbenløse landsmænd Afskrift: Frit Danmarks Hvidbog side 222 «I forståelse med cheferne for centraladministrationen og repræsentanter for de samarbejdende politiske partier ønsker vi repræsentanter for hovedstadskommunerne samt danske arbejds- og erhvervsorganisationer at rette følgende henvendelse til befolkningen i anledning af den situation, der er opstået som følge af den sidste tids begivenheder. Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt hovedstadens befolkning i en skæbnesvanger situation. Konsekvenserne af en fortsat strejkebevægelse er uoverskuelige. Tilførslerne af levnedsmidler og andre livsfornødenheder til hovedstaden svigter allerede og vil i løbet af korteste tid gå helt i stå. Faren for indgreb med virkninger af uoprettelig karakter er overhængende. Genoprettelse af byens normale liv er en nødvendig forudsætning for, at truende ulykker kan undgås. Alle og enhver opfordres derfor indtrængende til straks at genoptage deres daglige gerning». 23

24 Dette skammens dokument var undertegnet af: Borgmestrene i Frederiksberg Gentofte og Københavns Kommuner formanden for borgerrepræsentationen Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdernes Erhvervsråd Grosserer Societetet Fællesrepræsentationen for Håndværk og Industri Industrirådet Håndværksrådet Landbrugsrådet De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalgs 22 medlemmer. Gradbøj og vurder en fagforeningsrepræsentants solidaritet med sine medlemmer og hans næstekærlighed Karakteristisk for Samarbejdspolitikerne Ingen af dem har underskrevet denne forræderiske udtale, ikke én af dem stod frem, på trods af, at de har deltaget i alle forhandlinger og på trods af, at dette danske «OPROP» bærer deres umiskendelige fingeraftryk. Fagforeningspampere bedrager Formanden for De samvirkende Fagforbund Eiler Jensens tale havde følgende ordlyd: «Det er jo længe siden, jeg har talt i radioen, men under de nuværende forhold, hvor meget står på spil for arbejdere og småkårsfolk, vil jeg på egne og på de Samvirkende Fagforbunds forretningsudvalgs, Fællesorganisationens og Arbejderbevægelsens Erhvervsråds vegne rette nogle indtrængende ord til hovedstadens, ja til landets arbejderbefolkning. Først vil jeg advare mod at lytte til alle de fantastiske rygter, der er i omløb, f.eks. om at adskillige fagforeningsfolk er arresteret. Jeg kan fuldkommen afkræfte et sådant rygte. Ingen fagforeningsfolk er sat fast eller forulempet. Vi har i De Samvirkende Fagforbund med opmærksomhed fulgt situationens udvikling, og vi har den opfattelse, at når forsyningerne med elektricitet, gas, vand, brød, mælk og grønsager, ja alt standses, som sket er, da rammer det hurtigt og hårdest småkårsfolk. En fuldstændig afspærring af byen vil hurtigt bringe hungersnød og elendighed, særlig for de svageste, for småbørnene, for husmødrene, for arbejderne de velhavende klarer sig bedst, særligt når de har kunnet trække sig ud af byen. Der er nu lukket op for lys, vand og gas og for byspærringen. Vi må nu have det normale liv i gang, og derefter flere lempelser i situationen. At gå den modsatte vej med skærpelse vil blive en katastrofe.. Jeg appellerer til fagforeningsformændene og tillidsmændene om at søge forbindelse med medlemmerne, således at alle mand går i gang i morgen tidlig. Mange arbejdere har vedtaget at begynde». Dette var en lodret løgn og endnu et forsøg på bedrag. Politikere og ledende fagforeningsfolk gik stik imod befolkningen og Frihedsrådets paroler. Kan det opfattes som andet end illoyalitet mod sine landsmænd for at tjene fjenden? Landsforræderi? 24

25 Analyse: Hvem var involveret? Hvorfor? Hvordan? 1) Det danske folk på gulvplan 2) Modstandsbevægelsen 3) Samarbejdspolitikere og deres lakajer. I juridiske sammenhænge og i retssale almindeligvis benævnt kollaboratører eller landsforrædere 4) Den nazistiske besættelsesmagt ad. 1 I og med, at man fik indrømmelser fra besættelsesmagten kan de strejkende på kort sigt vel betragte sig som sejrherre? Men på længere sigt var de tabere. Hvorfor? Sagt groft: Var ofrene helt forgæves? Poltikere, fagforeningspampere, arbejdsgivere bedrog sit eget folk. a) Tyskerne fortsatte deres undertrykkelse og deres hensynsløse udplyndring af landet. Der blev ikke tale om mildnende gradsforskelle, tvært imod, kun om ændret taktik. b) Samarbejdspolitikerne fortsatte deres mummespil, et af mange vidnesbyrd er Den Danske Brigades landsætning, Den skæve Våbenfordeling osv. Deres adfærd er kendt fra den bedrageriske kassebedrøver, der for at undgå opdagelse, er tvunget til at fortsætte bedragerierne. Man kæmpede for sine fede ben og frygtede De Lange Knives Nat. c) Danmarks parlamentariske system fortsatte sin haltende gang efter kapitulationen. En af flere årsager hertil var, at netop de personager, der havde deltaget i det bedrageriske mummespil på få undtagelser nær, stadig sad på samfundets mest indflydelsesrige poster og beskyttede hinanden, ved simpelthen at holde mund, smide sand på og køre alle sager ret ned i syltekrukkerne. Hvis man skal tale om et retsopgør efter krigen, blev det foretaget med en karklud så fedtet, at snavset hængte ved, rent blev der ikke. ad. 2. Modstandskampen blev mere udbredt og flere deltog på et eller andet plan. Men de aktive sabotører optrådte dog i et så forsvindende lille antal og af sikkerhedsgrunde på en sådan måde, at folkestrejkerne fik meget lidt indflydelse. Men Danmarks omdømme ændredes Anerkendelse kom nu fra de allierede og andre nationer, der bekæmpede nazismen, ikke mindst fra vort norske broderfolk, som meget klart ved gentagne lejligheder højlydt havde ytret deres foragt. I denne rus af anerkendelse må vi ikke glemme, danskere i allieret tjeneste, primært vore søfolk, som havde ydet deres bidrag under store ofre. ad. 3. Samarbejdspolitikerne og deres tro tjenere slap let og forholdsvis elegant gennem et retsopgør med kun ganske få skrammer. Elegant udnyttede de et demokratis svageste sider, de kendte bureaukratiets stærke og svage sider mekanismerne, udnyttede dem og fik igen anbragt sig på de indflydelsesrige poster. 25

26 Personligt bedømt, blev den Good Will, vi nu fik, ophævet af den tyske terror, her tænker jeg specielt på, at det til tider var mere end vanskeligt at finde et logi et sted at putte sig, fordi tyskerne sprængte huse og henrettede logiværter. Kommentar: På trods af, at fagforeningspamperne dengang blev trodset, på trods af, at deres medlemmer fulgte deres kammerater på arbejdspladserne lykkedes det (med møje ganske vist) for dem at generobre deres ben og magt efter kapitulationen. Med undren har jeg hørt politikere efter krigen tale for at vælgermassen, folket på gulvet, græsrødderne skulle være politisk aktive, det skulle være slut med den udtalte politikerlede i befolkningen. 30 millioner bevilligede de sig selv til sekretærer og andet. Hvad er sket? Tamilsagen og Farumskandalen tyder ikke på de helt store ændringer og forbedringer. Aldrig har jeg hørt politikere tale om den stolteste periode i Danmarkshistorien, hvor et våbenløst folk gik til passiv modstand og sejrede mod en grusom, hensynsløs overmagt. Her ligger antagelig forklaringen på den autoriserede hjemmesides udformning og DNH historikernes forskningsresultater, som har og stadig stiller samarbejdspolitikere med vedhæng i et positivt lys. Best havde nogle problemer Førerhovedkvarteret d. 4. juli. Best anklages af Hitler for at have tilsidesat førerordren af 30. dec Kommissærordren, som blot var en af de krigsforbrydelser, Keitel blev dømt og hængt for. Best og de øvrige SS-ledere hævdede, at anholdelser med efterfølgende forhør (tortur), domme og straffe (henrettelser) af modstandsfolk i stedet for at skyde dem ned på stedet gav de bedste resultater. Umiddelbart kan det være svært at skelne mellem divergenserne i de tyske terrorstrategier, men jeg gør et forsøg: a.) Hitlers strategi var at sætte terror, clearingmord, og ødelæggelse af det besatte lands kulturværdier (schalburgtage) ind straks, når sabotage var udøvet, eller man blot havde mistanke om, at der var en fjende. 26

27 Førerordren fra 1943 lød på at øve terror i forholdet 1 5, og var det ikke nok, kunne Best sætte rationen i vejret. b.) Best og de øverste chefer i Danmark var imod Førerordren, ikke af menneskekærlige, etiske eller moralske grunde, men fordi, de havde mere effektive midler i baghånden og i øvrigt frygtede, at terror kunne forstærke modstanden og nedsætte danskernes produktion og eksport til Tyskland væsentligt. General von Hanneken og Pancke havde netop bekræftet, at der kun havde været tale om en misforståelse, forbudet skulle forstås som et forbud mod at henrette uskyldige gidsler. Det var derimod blevet anbefalet at behandle dødsdømte som en art gidsler, således, at man benådede dem under rolige forhold og lod dem henrette efter nye anslag mod Værnemagten. Von Hanneken og Pancke havde netop bekræftet, at der kun havde været tale om forbud mod at henrette «skyldige» gidsler. De tyske topledere fremførte således uden held tre begrundelser overfor Hitler. Ikke fordi de var blødsødne, men fordi de mente, at deres taktik gavnede den nazistiske krigsførelse bedst. Argumentationen var: Ved at afhøre og torturere fanger, kan vi trevle modstandsgrupperne op. Best beder SS-sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen rejse til Berlin for at anmode Kaltenbrunner om en tredobling af det tyske politis modterrorgruppe på 10 mand, som stammede fra Otto Skorzenys specialbataljon. Der var udført 24 modterroraktioner (Clearingmord) mod personer og 84 kontrasabotager. Bovensiepen nævnte, at der sad 200 personer arresteret mistænkt for sabotage; 5/6 af disse ville aldrig være blevet afsløret, hvis man havde skudt alle sabotagemistænkte straks i stedet for at afhøre (tortere) dem først. Ved at holde dødsdømte som gidsler og lade deres henrettelse udsætte, på betingelse af, at modstandsfolkene opførte sig pænt, kunne de formindske sabotagen, og dermed opretholde den danske produktion til gavn for tysk krigsførelse. Især fødevareforsyninger var Best bange for at miste Denne frygt for at miste de danske fødevareforsyninger understreges af, at Best, da han opdager, at al dansk togtrafik er standset, forlanger en situationsrapport time for time. Man led ikke nød i Roskilde Togvogne med let fordærvelige varer, især kød, strandede på Roskilde Station. Lange rækker af godsvogne stod propfyldte på sporene med lækkert kød, men i sommervarmen var det kun et spørgsmål om timer, før det hele ville gå til. Derfor organiserede man en halvofficiel uddeling, og hurtigt strømmede folk til og slæbte sig nærmest pukkelryggede på halve og hele grise, og hvad der ellers var af lækkerier. Så vidt jeg kan spore, forsøgte ingen at berige sig, men delte gavmildt ud af overfloden. 27

28 Følelser moralske skrupler Den tyske recept var: Dødsdømte skal behandles som gidsler, man kan benåde dem under rolige forhold og lade dem henrette ved nye anslag mod Værnemagten. De dødsdømte danske fanger var således gidsler, en upåagtet detalje, men ikke desto mindre et forhold, der plagede min samvittighed, men det var noget, vi sabotører aldrig snakkede om, endsige diskuterede. Et af flere eksempler på sabotagens pris på sagesløse, der var afskåret fra at gøre noget som helst for at redde deres skind. Det var tabu, det var for følsomt. At lukke en avis op og læse i samme opsætning og på samme side, at en sabotage, eller likvidering af en stikker (massakren ved Osted) havde bevirket, at et passagertog med kvinder og børn var sprængt i luften, en eller flere personer var clearingmyrdet, meget ofte læger. I søvnløse nætter overvejede jeg, om det var prisen værd? Var det ikke bedre at stoppe det nytter jo ikke. Min samvittighed havde det ikke for godt, når kammerater, jeg havde arbejdet snævert sammen med, fik turen ved pælen i Ryvangen. I 1997 spurgte jeg derfor Otto Carlé, kaldet Thomas, som blev arresteret dec og overført til Kz-lejren Neungamme: «Hvordan følte I det, jer, der sad inde? I hørte drønene. I vidste, hvem, der var på spil, flettede I aldrig en lille bøn ind om, at vi holdt en pause eller stoppede?» Thomas svar var: «Aldrig». Bitten og jeg mødes med Lille Svend Aage Staffe kaldet John levede 1½ år under jorden. Januar 1944 flyttede han ind hos den 15 år gamle Bitten. Fornøjelsen blev kort; september dør Bitten pludseligt 16 år gammel. 28

29 Bitten og jeg mødes med Lille Svend Morgenkaffe Det var en herlig morgen, Store Bededag; Bitten har fri, vi hygger os rigtigt, dagen er vores. Bitten har skaffet friske rundstykker; kaffen er klar. Politiken ligger på bordet, men overskriften ødelægger fuldstændigt vort gode humør. Chang henrettet? Jørgen Ejvind Schacht kaldet Chang blev efter sabotagen den 3. maj 1944 udpeget af «dansk» saotagevagt, tortureret på det frygteligste og henrettet om morgenen d. 4. maj. Aviserne udkom d. 4. maj med klippet ovenfor. Jamen, hvordan? Følelserne kører rundt og er næsten ved at tage magten fra mig. Bitten ser overskriften og forstår alt i samme sekund. Pragtfuldt sommervejr. Hyggen er borte, vi er igen to meget unge, der er bange, vrede og fulde af tvivl; vi er som jaget vildt; aldrig sikre; vi er et bytte, man kan gøre, hvad som helst med. Alt og alle er imod os. Nytter det? Har vi en chance mod overmagten? Kan vi ikke bare gøre, som de andre, stikke hovedet i busken og halen mellem benene? Tage på ferie i Sverige? Vort had vokser og vokser, kan det blive større? Vort følelsesmæssige barometer stod på sort, bundløs fortvivlelse. Lille Svend dukker op og melder klart ud, ingen, absolut ingen af os, må blande sig i urolighederne, vi skal blive inde, til han kontakter os igen, vi må ikke færdes ude, og vi må under ingen omstændigheder gribe til våben. Umiddelbart syntes vi, at han dramatiserede noget, men efterhånden som han berettede om sin tur gennem den belejrede by, de vilde skyderier og de store tyske troppestyrker med panservogne og artilleri, som han havde observeret opmarcheret flere steder uden for byen, bl.a. ved Glostrup, og som udgjorde en jernring, fik vi en fornemmelse af, at en katastrofe truede. 29

30 Fredag nat var tyske tropper strømmet mod København med svære våben, artilleri, kampvogne og tanks. Alle danske modstandsstyrker fik defor en klar, entydig ordre om ikke at gribe til våben eller aktionere. Frihedsrådet opfattede tyskernes terror som et forsøg på at provokere modstandsbevægelsen op af jorden, for bekvemt at kunne udslette den i Danmark. Aldrig havde jeg oplevet Lille Svend så bekymret og alvorlig som her, han lagde megen vægt på, at jeg instruerede alle i gruppen om, at denne ordre skulle følges helt og fuldt. Det var hans fornemmelse eller opfattelse, om man vil, at tyskerne ville provokere den væbnede del af modstandsbevægelsen frem for at udslette den, som den gjorde en måned senere i Warszawa i Polen. Opstanden i Warszawa er omtalt detaljeret i Bind 4 kapitel 3 og 4. Men Bitten trak vejret lettet, og unge, som vi var, hyggede vi os, nød det gode vejr, og da hun boede noget afsides, var vi ret uforstyrrede, de tyske patruljer kom ikke i vor nærhed. Søren, Egholm Lauritzsen kaldet Lille Svend blev dræbt under aktionen d. 16. februar 1945 mod Tankstelle. På sight seeing Afskrift fra illegalt blad: «Patriot faldet: En af Danmarks ypperste Frihedskæmpere er faldet Svend kaldtes han af sine Kammerater, for hvem han var det store ideal. I rigt Mål ejede han Egenskaber, som gjorde ham vellidt af alle, han kom i Berøring med, thi altid var han jævn og ligefrem og aldrig imponeret af sine egne Bedrifter. Et Mandfolk var han, og hans Mod, Punktlighed og Organisationsevne forenet med en sjælden Ildhu prægede ham, lige til han faldt på sin sidste Aktion for den Sag, han elskede og satte højest af alt. Et smerteligt Tab er påført hans Kammerater. Æret været hans minde». Da vi ikke, blandt andet på grund af de mange nazister og den tyske officer, der kom hos os, havde kontakt med nogen «gode danskere», besluttede Bitten og jeg, da det gik hårdest til, at opsøge min mor. På vor vej tilbage, hen under aften skulle vi igen passere Amagerbrogade. Gaderne var spærret af barrikader af brosten, fliser, skraldebøtter. Alt brændbart, som man kunne skrabe sammen, var lystige flammende bål på barrikaderne i den lyse sommeraften. Her så vi folk smadre en nazistisk slagterforretning, hvor folk smed alt ud på gaden, stablede det op i en barrikade og satte ild til. Pludselig kom en prærievogn fyldt med tyske soldater ud fra en sidegade. Soldaterne sprang ned og begyndte at skyde vildt. 30

31 Vi sprang ind i en opgang med en ældre gangbesværet mand bag os, sprang op ad trapperne. På tredje sal åbnedes en dør på klem og en hånd vinkede os ind. Næppe var døren gledet sagte i, før vi hørte skud i opgangen. Tyskerne forsvandt, da vi kom ned, fandt vi den gamle mand, stendød, sejlende i blod fra skud i hovedet og hals. Var nøglen til sejr solidaritet? Mor fortalte om købmand Jensen, som delte varer ud, brød, mel, gær, konserves, så folk havde noget at stå i mod med under belejringen. Når kvinderne sagde: «Det er meget godt, Jensen, men jeg har ingen penge». Var hans svar: «Skulle De engang komme til penge, betaler De, problemet her og nu er, om vi overlever». Data for Horserødlejren Fangelejr V. for Helsingør. Oprettet 1917 som lejr for syge russiske krigsfanger; derefter feriekoloni og rekreationshjem. Fra juni 1941 danske myndigheders koncentrationslejr for danske kommunister. De blev indespærret på tysk forlangende og bevogtet af det danske fængselsvæsen august 1943 blev 500 danske kultur-personligheder anbragt som gidsler. På trods af givent løfte overtaget af tyske politisoldater. Herefter gennemgangslejr til Frøslev-lejren.

32 Horserødlejren Efter lederen af KOPA/BOPA, Ejgil Larsens flugt fra Horserød afsløredes en del uenighed fangerne imellem. Slutresultatet blev en indbyrdes aftale om af hensyn til repressalier over for medfanger og pårørende, at alle vil afholde sig fra flugtforsøg. Med denne indbyrdes aftale i baghånden forhandler man sig derefter til en klar aftale med den mildest talt usympatiske fængselsdirektør Bendtzen og landets justitsminister Thune Jacobsen. Disse lover og garanterer, at ingen danske fanger vil blive udleveret til tyskerne. Men denne aftale var som de tyske ikke-angrebspagter intet værd; endnu et bedrag, endnu et forræderi, som aldrig blev straffet, trods det at det kostede lidelser, invaliditet og død for mange danske. Kl. 3 om natten omringer en tysk militærafdeling Horserødlejren. Kun 93 slap væk for næsen af tyskerne, resten blev overført til koncentrationslejrenes Helvede. Thune Jacobsen var ansvarlig for udlevering af fangerne fra Horserød til dødslejrene. Han var skyldig i mord, skyldig i de ufattelige lidelser, som han pådrog sine landsmænd. Skyldig i at have svigtet et afgivent løfte. Noget tyder på dette, da det kan dokumenteres, at Scavenius om aftenen d. 28. august opfordrer/beordrer Thune Jacobsen til pr. telefon at beordre fængselsinspektør Bendtzen til at slippe fangerne løs. Men det gjorde Thune Jacobsen ikke. Jeg forstår godt, at han flygtede til Sverige af frygt for at blive likvideret, men jeg forstår ikke, at modstandsbevægelsen ikke tillod os at aflive ham. Men karakteristisk for den autoriserede hjemmeside og danmarkshistorien er, at man ikke har omtalt hans forbrydelser, ej heller, hvorfor han aldrig blev straffet. Men denne aftale var som de tyske ikkeangrebspagter intet værd; endnu et bedrag, endnu et forræderi, som aldrig blev straffet, trods det, at det kostede lidelser, invaliditet og død for mange danske. 32