Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Transkript

1 Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl til på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske lege - vokset stærkt. Skoler anvender legepatruljer i skolegården, kommuner sætter legen på dagsordenen og investerer i nye legepladser, og virksomheder udvikler nye virtuelle lege og redskaber. Baggrunden for denne interesse er en blanding af en erkendelse af legens betydning og en opfattelse af, at der leges mindre, især mindre fysisk, end tidligere. Konferencen fremlægger de første analyser og resultater af flere forskningsprojekter i leg, der er en del af forskningsprogrammet Bevægelse, Leg og Idræt, som gennemføres på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Syddansk Universitet. Endvidere vil Gerlev Legepark fortælle om, hvordan legeparken i praksis arbejder med en udvikling af leg i projekt Byens Leg. Både forskningen i leg og Byens Leg er støttet af Nordea-fonden. Se program på næste side. Konferencen finder sted på Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse. Elektronisk tilmelding kan ske på Sidste frist for tilmelding er 1. november. Henvendelse om konferencen rettes til Signe Højbjerre Larsen: shojbjerre@health.sdu.dk, Det er gratis at deltage, men udebliver man uden afbud, fremsendes en faktura på kr. 300.

2 PROGRAM kl Kl kl Ankomst og kaffe Velkomst Fra A til B igennem byen eller? Om parkourfaciliteter, levende beton og betydningsfulde steder. Signe Højbjerre Larsen, ph.d. stipendiat, CISC. kl Spilificering: Hvad gør teknologen ved vores lege, og hvilken betydning har det? Christian Engell, ph.d. stipendiat, CISC kl Hvorfor ser legepladser ud, som de gør? Lise Specht Petersen, ph.d. stipendiat, CISC kl kl Frokost Gerlev Legepark fortæller om Byens Leg og Leg med sindslidende Arthur Stryjak og Lars Hazelton fra Gerlev Legepark Kl Fare og den gode legestemning Helle Skovbjerg Karoff, adjunkt på Aalborg Universitet / København. Kl Move n Learn: Læring som leg Lars Elbæk, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU kl kl Kaffe og kage Leg og spil, en dansk dobbelthed Henning Eichberg, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, SDU kl Afslutning Se uddybning af hvert indlæg på de næste to sider.

3 Fra A til B igennem byen, eller? Om parkourfaciliteter, levende beton og betydningsfulde steder. Signe Højbjerre Larsen Parkour er opstået i 1980erne som en fransk subkultur, men har siden årtusindestiftet spredt sig ud til resten af verden. Parkour beskrives som et alternativ til idrættens og sportens regelbaseret praksis. Parkour dyrkes som særlige tværgående og flydende bevægelse, der ikke afgrænser sig til idrættens rum eller til bestemte tider. Til trods for denne opfattelse af, hvad parkour er, ser vi i Danmark et boom i antallet af specialdesignede faciliteter til parkour. Oplægget stiller skarpt på skabelsen af rum til parkour: Hvad gør vi ved parkourudøvernes praksis, når vi tilbyder dem rum og særlige faciliteter derrtil? Hvilke rum foretrækker parkourudøverne selv, og har vi overhovedet forstået, hvordan det er, de dyrker deres praksis? Spilificering: Hvad gør teknologien ved vores lege, og hvilken betydning har det? Christian Engell Fænomenet teknologisering og digitalisering af lege skal sættes til debat. Sker der herved en større bevægelse mod spillignende og underholdende aktivitetsformer (spilificering) frem for leg? Og hvordan kan nuanceringen af forståelsen mellem begreberne leg og spil give grobund for mere hensigtsmæssige tiltag, når fysiske aktivitetsformer ønskes sat i bevægelse vedvarende. Eksempler på digitale og intelligente legeteknologier skal problematisere og nuancere forståelsen af, hvad der er på i spil i fremvæksten af de nye fænomener. Hvorfor ser legepladser ud som de gør? Lise Specht Petersen Hvilke forestillinger gør arkitekter og planlæggere sig om den gode legeplads? Hvordan ser den ud og hvilken leg forestiller planlæggere sig, at der kan eller skal udspille sig her? Oplægget perspektiverer arkitekters legesyn samt hvilke ideologiske forestillinger og bevægegrunde, der ligger til grund for den måde, legemiljøer udformes på i disse år i en dansk kontekst. Oplægget diskuterer endvidere, på hvilken måde disse forskellige forestillinger udmønter sig konkret i praksis i den arkitektoniske udformning af legemiljøet på f.eks. redskabslegepladsen, naturlegepladsen samt i nye urbane rum med en skæv arkitektur.

4 Legeparken Gerlev. Artur Stryjak og Lars Hazelton Gerlev Legepark fortæller om sine projekter: Når Legen tematiseres at arbejde med publikum i Gerlev Legepark Artur Stryjak Vi vil have Legen tilbage at skabe legekultur i Haraldsgade-kvarteret KBH Ø Britt Reymann Blum HandiLeg og Leg i Socialpsykiatrien at lege med mennesker med særlige behov Lars Hazelton Byens Leg at fremme en legende tilgang til fysisk aktivitet for børn og deres voksne 25 steder i Danmark Lars Hazelton Fare og den gode legestemning. Helle Skovbjerg Karoff En række konkret legesituationer viser, hvordan børn i alderen år håndtere det farlige i den fysiske leg og i samværet med hinanden. De har stop-strategier på trampolinen, de har klatrestrategier, når de klatrer, de har vidensdeling-strategier, når de hopper af gynger, kravler på stakitter, løber på løbehjul osv. Sikkerhed er ganske vist et vigtigt spørgsmål. Men en central del af sikkerhedsstrategien for de institutioner, planlæggere og voksne, der har med børn at gøre, burde være at understøtte børnenes i forvejen kompetente sikkerheds- og farehåndtering. Sikkerhed kan ødelægge legen; faren derimod fungerer ofte som benzin for den gode legestemning. Move n Learn: Læring som leg? Lars Elbæk Pædagogisk forskning har i de senere år fokuseret på, at børn lærer bedre gennem kroppen, og er de jævnligt fysik aktive, vil det kunne skærpe koncentrationsevnen. Det stiller nye krav til de fysiske rammer og lærermidlernes interaktion med disse. Der er derfor udviklet en interaktiv bevægelig skammel, hvor fokus er læringsøvelser, der kobler fysisk aktivitet med en kropslig forankring af eksempelvis at træne grammatik. Fokus har været, at skamlen er noget til læring og ikke til leg. Ikke desto mindre er der en risiko for, at skamlen af brugerne, både lærer og elever, vil blive opfattet som leg. Hvilken konsekvens kan det have for brugen og udbredelsen?

5 Leg og spil, en dansk dobbelthed Henning Eichberg En ejendommelig sproglig dobbelthed går gennem den danske forståelse af leg: dobbeltheden mellem leg og spil. Vi kan sammenligne forholdet med play og game i det engelske. Dobbeltyheden har betydning for vore konkrete forskningsprojekter. Parkour analyseres med blik på leg og læring ikke spil og læring. Taler man om leg og teknologi, mener man imidlertid i første omgang computerspil ikke computerleg. Vi taler om legeplads, ikke spilleplads, skønt der godt kan spilles fodbold. Legestemning er ikke spillestemning. Hvis vi med H.C. Andersen siger: At lege er at leve, mener vi ikke: At spille er at leve. Og Odense, Legens by, vil næppe reklamere med at være Spillets by. Alt dette har betydning ikke bare for legepraksis, men også for legefilosofien. Kan vi præcisere den filosofiske pointe?