Frivillighed Konference d. 23. september i Roskilde

Transkript

1 Frivillighed 2019 Konference d. 23. september i Roskilde

2 Program Ankomst og morgenkaffe Velkomst og rammesætning // Laura Auken Larsen, centerchef, CFSA og Henriette Zeeberg, centerchef, Socialstyrelsen Når frivillige løfter kvaliteten i kommunale velfærdsopgaver Alle borgere lever deres liv i og med frivillige organisationer og foreninger. Men ofte tænkes denne del af borgerens liv ikke med i løsningen af komplekse udfordring, selvom frivillige organisationer og foreninger kan bidrage væsentligt til livskvaliteten og løsninger for mange borgere. For at lykkes kræves en kultur og en stærk praksis, hvor der tænkes og arbejdes tværfagligt mellem kommunale aktører. Relationel Kapacitet er en metode til at få overblik samt systematisk at evaluere indsatser, der rækker på tværs af systemer og organisatoriske tilhørsforhold. Metoden anvendes i store dele af den offentlige sektor og udbredes til flere og flere komplekse velfærdsområder, herunder også kultur og fritidsområdet samt kontakten til frivillige organisationer. Arbejdes der målrettet mod mere samarbejde og øget kendskab til hinanden påvirker det direkte kvaliteten af den kommunale intervention i borgernes liv. // Jacob Storch, Ph.d. partner, JointAction Alle har brug for fællesskab Hos Socialpædagogerne er frivillighed og faglighed ikke hinandens modsætninger. Vi arbejder aktivt for, at alle de borgere, socialpædagoger arbejder med, bliver en del af fællesskaber gennem mødet med frivillige. Det åbner nemlig uanede muligheder for korsang, ture ud i naturen, koncerter ja alt det som skaber glæde hos mennesker. // Benny Andersen, SL Kaffepause Fremtidens samarbejde mellem frivillige og kommuner Velux Fonden har i 2018 bevilget knap 3,3 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt. Her vil forskere fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på AAU sammen med Aalborg Kommune, VIVE, Dansk Flygtningehjælp, Ældresagen og Røde Kors udvikle nye modeller for, hvordan frivillige og kommunale medarbejdere kan samarbejde om socialt arbejde. Ifølge Morten Frederiksen, Leder af projektet, er der en grundlæggende konflikt mellem de normer og den praksis, der kendetegner frivilligt socialt arbejde og offentlige velfærdsorganisationer. I det offentlige er tilgangen fx, at alle har lige rettigheder, men det optager ikke nødvendigvis den frivillige, som ønsker at yde en ekstra indsats for den enkelte, og samtidig er mange netop blevet frivillige for at slippe for den regulering, der er i det offentlige. Selv om offentlige leder og leder i civilsamfundsorganisationer måske kan nærme sig hinanden, betyder det ikke at frivillige og professionelle kan. // Morten Frederiksen, lektor og projektleder, Aalborg Universitet

3 12.00 Frokost Sessioner vælg mellem 7 forskellige Se beskrivelser af de enkelte sessioner sidst i programmet Session 1: Hvordan får vi alle med i de lokale fællesskaber // Lise Poulsen, specialkonsulent, Socialstyrelsen Session 2: Frontløbere for Frivillige // Theis Rud Lausen, konsulent og rådgiver, CFSA Session 3: Kan beskrivelsen af værdien af civilsamfundsindsatser blive mere præcis Lovende praksis som en mulighed // Nicklas Petersen Abild, fuldmægtig, Socialstyrelsen Session 4: Styrk det lokale fællesskab invester i den lokale frivillighed // Casper Bo Danø, sekretariatschef i Frivilligcentre & Selvhjælp Session 5: Klap kæphesten ledelsesdilemmaer // Christina Nüssler, chefkonsulent, og Theis Sørensen, konsulent, COK Session 6: Hvordan samarbejder vi med et mangfoldigt civilsamfund? // Iben Sand Olesen, fuldmægtig, Socialstyrelsen Session 7: Peerstøtte potentialer og dilemmaer // Rune Løgstrup, fuldmægtig, Socialstyrelsen og Cathrin Filip Johansen, uddannelseskoordinator, CFSA Kaffe og kage Sociale skel i foreningsliv og frivilligt engagement Flere nye undersøgelser peger i retning af, at de sociale forskelle i foreningsdeltagelse og frivillig indsats er blevet mindre over de seneste årtier. På baggrund af data fra Værdiundersøgelsen, der undersøger forskellige aspekter af danskernes værdier og medborgerskab over fire årtier, tegner oplægget et billede af langtidstendenserne og giver bud på, hvad der kan forklare ændringerne, og hvad organisationerne eventuelt skal være opmærksomme på i udviklingen. // Lars Skov Henriksen, professor, Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg Universitet Samspil mellem de frivillige og den kommunale sektor // Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet samt to af de deltagende kommuner Afrunding

4 Sessioner Vælg mellem følgende 7 sessioner: Session 1: Hvordan får vi alle med i de lokale fællesskaber Hvordan kan kommuner og civilsamfundsorganisationer indgå partnerskaber om at inkludere sårbare borgere i almene frivillige fællesskaber på lige fod med alle andre præsentation af væsentlige læringspunkter. På denne session præsenterer Socialstyrelsen evalueringsresultater som bl.a. peger på, at flydende grænser mellem professionelle, frivillige og borgere giver sårbare deltagere mulighed for nye roller, der baner vejen for mere inklusion. // Lise Poulsen, specialkonsulent, Socialstyrelsen Session 2: Frontløber for frivilligheden når du skal bygge bro til det lokale civilsamfund Når man som kommunalt ansat skal arbejde sammen med frivillige og foreninger kræver det særlige kompetencer. Du skal som ansat stå med det ene ben plantet i kommunen og et ben plantet ude blandt foreningerne i civilsamfundet. På denne session stiller vi skarpt på den særlige faglighed, hvor du gennem primært brobygning, facilitering og netværksstyring styrker samspillet med civilsamfundet. Med baggrund i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes nye bog: Frontløbere for frivillighed stiller vi skarpt på kommunernes samarbejde med civilsamfundet i gennem spørgsmål som: Hvilke greb gør du brug af for at bygge bro mellem kommunen og civilsamfundet? Hvordan faciliterer du som kommunalt ansat en arena, hvor både kommunens og civilsamfundets behov kan mødes og indfries, så det i sidste ende kommer til gavn for dem det handler om - borgerne? Hvordan sikrer du dig gennem et kendskab til lokale netværk, at foreningerne og de frivillige kan se formålet med at spille sammen med kommunen, og hvordan skaber du de bedste rammer for det sammenspil? // Theis Rud Lauesen, konsulent, CFSA Session 3: Kan beskrivelsen af værdien af civilsamfundsindsatser blive mere præcis Lovende praksis som en mulighed Der er noget særligt ved civilsamfundet i Danmark. Måske er det særlige, at civilsamfundsindsatsen er en mellemmenneskelig indsats, hvor praksis handler om den direkte, ligeværdige kontakt mellem mennesker. Det kan være svært at sige helt præcist, hvorfor sådan en praksis gør en forskel for udsatte personer. Og med det danske civilsamfundsarbejde, som er veludviklet og meget forskelligartet, kan det være svært at sige, hvorfor én indsats virker på en bestemt måde, mens en anden virker anderledes. Lovende Praksis kan ikke svare entydigt på spørgsmålene, men det kan hjælpe med at beskrive og italesætte praksis på civilsamfundsområdet på en ensartet måde.

5 Med Lovende Praksis er det muligt at finde praksis på civilsamfundsområdet, som viser lovende takter, og som andre kan lade sig inspirere af. Det er også muligt at opdage praksis, som har behov for at blive udviklet yderligere, men som har potentiale til at være til gavn for socialt udsatte borgere. // Nicklas Petersen Abild, fuldmægtig, Socialstyrelsen Session 4: Session 4: Styrk det lokale fællesskab - invester i den lokale frivillighed Frivilligheden udspringer lokalt af et lokalt behov, en engageret ildsjæl eller et lokalt fællesskab, der vil gøre en forskel for deres lokalsamfund. Derfor giver det mening at støtte frivilligheden, hvor den opstår, vokser og trives ud fra lokale behov, interesser og engagement. Landets 65 frivilligcentre arbejder dagligt for at sikre de bedste betingelser og de største udfoldelsesmuligheder for den lokale frivillighed. Og det virker! En evaluering foretaget af Rambøll og Socialstyrelsen viser, at at et lokalt frivilligcenter styrker det lokale frivillige engagement og giver de lokale foreninger bedre forudsætninger for at levere indsatser, der kommer socialt udsatte borgere til gavn. Med et unikt overblik over det lokale foreningsliv og forankring i den frivillige verden kan frivilligcentrene skabe rammer for dialog, netværk og nye partnerskaber, der kan løse lokale sociale problemer. Men hvad med de kommuner, der ikke har et frivilligcenter til at understøtte lokale netværk og kapacitetsopbygge de lokale frivillige foreninger? Med udgangspunkt i evalueringen er Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark som landsorganisation i et tæt samarbejde med Socialstyrelsen og de lokale bestyrelser i frivilligcentrene godt i gang med at implementere en kvalitetsmodel, der skal styrke de lokale fællesskaber. // Casper Bo Danø, sekretariatschef i Frivilligcentre & Selvhjælp Session 5: Klap kæphesten ledelsesdilemmaer Inddragelse af frivillige i velfærdsproduktionen stiller en række nye krav til dig som offentlig leder. Du skal nemlig i stigende grad lede inddragelsen af og samarbejdet med frivillige, hvis primære drivkraft er deres personlige lyst og engagement. Dilemmaspillet Klap Kæphesten sætter fokus på nogle af de dilemmaer der opstår når du som offentlig leder skal indtænke og give plads til de frivilliges indsats i den offentlige opgaveløsning. Hvordan ansporer man frivillige organisationer til at indgå forpligtende aftaler? Hvordan leder man frivillige, der på den ene side styres af lyst og engagement, og på den anden side skal medvirke til skabelsen af sikker drift? Klap Kæphesten er et dilemmaspil om udvikling, roller og ståsteder, som bidrager til at skabe en klar og struktureret samtale, hvor alle hensyn bringes i spil, testes og udvikles. Spillet giver mulighed for at skabe mere konstruktive og frugtbare diskussioner, som i sidste ende kan føre til bedre og mere holdbare beslutninger. // Christina Nüssler, chefkonsulent, og Theis Sørensen, konsulent, COK

6 Session 6: Hvordan samarbejder vi med et mangfoldigt civilsamfund? Socialstyrelsen har udviklet en model, der kan bruges til analyse, dialog og refleksion over civilsamfundsaktører og civilsamfundsinitiativer. Modellen har til formål at skabe refleksion og dialog om forskelle på civilsamfundsaktørers virke, ved at analysere civilsamfundsinitiativer i forhold til hhv. deres relation med den offentlige sektor og outputtet af deres indsatser og aktiviteter. Modellen skal på den baggrund bidrage til, at samarbejder med civilsamfundet sker på et reflekteret grundlag, hvor det f.eks. overvejes, hvornår det er meningsfuldt at samarbejde med hvem. Modellen kan således bidrage til, at der skabes en dialog om: Hvilke opgaver og hvilke resultater de konkrete organisationer kan og bør bidrage til Hvilke krav det giver mening at stille til leverancer, dokumentation mv. af de forskellige civilsamfundsaktører og i forbindelse med forskellige initiativer Hvilken bredde af tilbud der findes, og hvilke initiativer der kan være til gavn for deltagerne // Iben Sand Olesen, fuldmægtig, Socialstyrelsen Session 7: Peerstøtte potentialer og dilemmaer En session for dig, som har kendskab til eller allerede arbejder med peerstøtte. Flere og flere kommuner arbejder aktivt med peerstøtte for at supplere den behandling og støtte de traditionelle faggrupper giver. Brugen af peerstøtter giver typisk den enkelte borger et øget håb og troen på et bedre liv tilbage. Den unikke rolle, som peerstøtten kan spille i kommunale indsatser, er forbundet med store udviklingspotentialer for både modtagerne, giverne af peerstøtten og de organisationer, som støtten er forankret i. De store gevinster ved at arbejde med peerstøtte hænger dog også sammen med en række dilemmaer, som udspiller sig på tværs af arbejdet med peerstøtten. Skal peerstøttegiverne have løn, hvordan bliver peerstøttegiveren en del af organisationen og hvordan bliver man som organisation klar til at arbejde med peerstøtte? Mange spørgsmål melder sig i arbejde med peerstøtte og på sessionen vil vi samarbejde med deltagerne blive klogere på området igennem delte erfaringer. Kom og hør nærmere om nyeste viden på området og de forholdsregler og hensyn, som naturligt følger med arbejdet med peerstøtte. // Rune Løgstrup, fuldmægtig, Socialstyrelsen