Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder
|
|
- Edith Lorenzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg
2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Delprojektets forskningsspørgsmål Tidsramme Deltagere Metode og design Valg af informanter Projektets tematiske delfund Bevidsthed om sine didaktiske overvejelser Kroppen i centrum Fælles kultur med kolleger Produkter... 8 INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 2
3 1 Baggrund Inklusionsarbejde i et bevægelsesperspektiv er et delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder, som er forankret i forskningsprogrammet Diversitet og Social Innovation ved Professionshøjskolen UCC. Formålet med er at bidrage til satsningens vidensproduktion om ( ) at skabe inkluderende miljø, således at alle børn, unge og voksne (herunder udsatte grupper i udsatte positioner) kan deltage i udviklende og lærende aktiviteter (Forskning og udvikling UCC Politik og strategi). Her særligt med fokus på børn i 5-6 års alderen, men samtidigt med et mere generelt fokus på betydningen af bevægelse som pædagogisk redskab i skabelsen af inkluderende lærings og legemiljøer. 1.1 Delprojektets forskningsspørgsmål Hvilke muligheder og barrierer kan der være ved at anvende bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet med særligt fokus på trivsel og sociale fællesskaber? Hvordan kan dette pædagogiske arbejde tilrettelægges og hvilke didaktiske overvejelser har særligt betydning? 1.2 Tidsramme Medio februar oktober Deltagere Mathilde Sederberg. Videnmedarbejder v. forskningsprogrammet Diversitet og Social Innovation i satsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder og lektor ved pædagoguddannelsen inden for sundhed, krop og bevægelse. INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 3
4 2 Metode og design Projektet omfatter observationer, videofilmning samt interview med pædagog samt bevægelseskonsulent knyttet til en udvalgt daginstitution, hvor der arbejdes særligt med bevægelse som pædagogisk redskab i inklusionsarbejdet med små grupper af børn (5-6 år) på skift som del af støtteordningerne. Fokus er dels på pædagogerne og deres handlinger og efterfølgende refleksioner og dels på børnene under observationerne - hvad udtrykker de verbalt - og særligt kropsligt - i forhold til de igangsatte aktiviteter. Disse observationer af børnene danner udgangspunkt for interviews med pædagogen og bevægelseskonsulenten (der ligeledes er uddannet pædagog). 2.1 Valg af informanter Institutionen og bevægelseskonsulenten blev udvalgt da de særligt er optaget af at arbejde med bevægelse som perspektiv i inklusionsarbejdet. Der blev foretaget interview med en pædagog og en bevægelseskonsulent på baggrund af observationer i tre dage i en bevægelsessal. 1. Bevægelseskonsulent, der er uddannet pædagog og gennem mange år har arbejdet med idræt i pædagogisk arbejde. Dels som almindelig pædagog, men særligt som støttepædagog, hvor hun har arbejdet med bevægelse og motorik som led i de forskellige støttetiltag. Nu er hun bevægelseskonsulent i en forvaltning, hvor hun bl.a. samler små grupper af børn, der har forskellige problemstillinger, hvorfor de har fået en støtteordning. I samarbejdet mellem forvaltning og institution er der således samlet små grupper af børn, der samles og laver motorik og bevægelseslege med pædagogen fra børnehaven samt bevægelseskonsulenten. 2. Pædagogen fra børnehaven, der har været med til at beslutte gruppekonstellationerne i forhold til motorik/bevægelsesholdene og som deltager de dage, hvor de tager til forvaltningen og laver bevægelseslegene. Hun er i gang med at uddanne sig til bevægelsesvejleder. Til brug i forbindelse med de to interviews var udarbejdet en interviewguide. Denne var tematisk orienteret omkring emnerne; Bevægelse hvordan og hvorfor, Bevægelse koblet til inklusion, Pædagogens rolle/didaktik samt Kroppens rolle i et fænomenologisk perspektiv. Der var tale om semistrukturerede interviews af ca. en times varighed. De blev optaget, og efterfølgende lyttet igennem flere gange og udskrevet. Observationerne blev ligeledes optaget, set i gennem og udvalgte dele fungerede som baggrund for de to interviews. Grunden til at aktiviteterne blev optaget på video, er, at det derved bliver tydeligere, hvad der egentlig foregår. Idræt og bevægelse er karakteriseret ved, at det er kroppen, der er central i aktiviteterne, og derfor er kropssproget INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 4
5 vigtigt at få med i den samlede vurdering. Det bliver netop muligt, gennem analyser af videosekvenserne, at få blik for sammenhænge mellem handlinger, bevægelse og udtryk som man ikke umiddelbart fanger i den konkrete situation (Rønholt et al., 2003:15). INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 5
6 3 Projektets tematiske delfund Efter bearbejdningen af mine interviews og observationer, har jeg rubriceret informanternes udtalelser og det sete ud fra forhold, der gentagne gange blev formuleret, eller som er tolket på baggrund af de forskellige udtalelser. Der er altså registreret betydningsfulde begivenheder (jf. Hastrup), og de har således dannet baggrund for nedenstående temaer og analyser. Den fortolkningskontekst, jeg anvender, er de præsenterede teorier, som anvendes til at forklare eller forstå udsagnene. I bearbejdningen af empirien tegnede der sig flere temaer (meningskondensering, jf. Kvale & Brinkmann, 2009), og jeg har valgt at udtrække nedenstående temaer af det empiriske materiale. Særligt tre pointer fremhæves her som væsentlige i pædagogens arbejde med bevægelse som led i inklusionsarbejdet. Disse tre faktorer synes i særdeleshed at have betydning for hvorvidt bevægelse kan bruges som muligt redskab i inklusionsarbejdet, så børnene kan få en oplevelse af at være accepteret i fællesskabet som aktive deltagere med betydning for udvikling af positivt selvbillede. 3.1 Bevidsthed om sine didaktiske overvejelser Bevægelseslege og motorisk fokus er i sig selv ikke vidundermidlet, det er afgørende for udfaldet, hvordan det sættes i gang og hvilke aktiviteter der vælges. At kunne have en systematik omkring bevægelsesarbejdet synes således helt centralt. Bevægelseskonsulenten siger det meget klart, at hun med et knips kan få det hele til at falde til jorden. Ved at organisere det på en anden måde, hvor hun ikke lige har gennemtænkt, hvordan Anton fx kan komme i en udsat position, fordi udfordringer måske vil være for store. Så det handler om hele tiden at være opmærksom på hvilke mål, der skal sættes for hvilket børn koblet til deres forudsætninger, de metoder, der anvendes samt rammerne omkring de enkelte aktiviteter samt en løbende og opfølgende vurdering samt efterfølgende justering (Hiim & Hippe, 2007). 3.2 Kroppen i centrum Jeg har netop skrevet, at bevægelse i sig selv ikke er vidundermidlet, men omvendt tyder det på, at det er særligt, at kroppen er i centrum i aktiviteterne. Der sker noget særligt; børnenes kroppe oplever, de øver sig, de mestrer, de samarbejder, de hopper, ruller, kaster, løber, springer og de udtrykker sig kropsligt og verbalt. Observationerne og de efterfølgende analyser af filmene i samspil med pædagogerne viser, at dét at kroppen er i centrum kan skabe adgang til nye fællesskaber, hvilket også Moser fremhæver i citatet; Krop og bevægelse er således ikke bare fundament for at mestre det fysiske miljø, men også en forudsætning for at forstå og mestre det sociale miljø og kulturen (jf. Moser, 2007). Tænk bare på William, der lige pludselig greb bolden. INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 6
7 3.3 Fælles kultur med kolleger Én af udfordringerne ved den valgte organisering, hvor pædagogen tager ud af institutionen med en lille gruppe børn er, at det nemt kan komme til at ligge på hendes skuldre at få de gode erfaringer fra salen bragt med tilbage i børnehaven. Og ikke mindst at få sine kolleger involveret i arbejdet med bevægelse. Det er jo en helt klassisk problemstilling, at dele af personalet tager på kursus, kommer tilbage, og så falder ind i de gamle rutiner og glemmer alt det, de havde med fra kurset. Pædagogen er opmærksom på udfordringen, og hun arbejder på at få mangfoldiggjort de gode lege. Hun ser det dog som en udfordring, der skal udvikles på. En løsning kunne jo også være, at bevægelseskonsulenten arbejdede med forskellige pædagoger fra institutionen, så det blev mere udbredt, men vil det så få betydning for den særlige relation, det tyder på, at der skabes mellem pædagogen og de udsatte børn samt den røde tråd? Det ved vi ikke, men det er i hvert fald en udfordring, der er blik for. INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 7
8 4 Produkter Udvalgte dele af interviewmateriale og feltstudiet indgår som casemateriale i en artikel i Tidsskrift for specialpædagogik. INKLUSIONSARBEJDET I ET BEVÆGELSESPERSPEKTIV 8
Danish University Colleges. "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde. Publication date: 2015
Danish University Colleges "Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv" Sederberg, Mathilde Publication date: 2015 Document Version Forlagets udgivne version Link to publication Citation for pulished
Læs mereBørn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde
NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereCase: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion
NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereBørn og Bevægelseskultur (BOB) i Københavns Kommune. Birgitte Møs, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen
(BOB) i Københavns Kommune Birgitte Møs, Fagligt Center, Børne- og Ungdomsforvaltningen Bevægelsesteam København og (BOB) BevægelsesTeam København 2012-2015 Efteruddannelse til 105 dagtilbud i alt i alle
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereBørns Perspektiver på Trivsel
Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis inden
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Læringsfestival 2017 1 De pædagogiske læreplaner Successer Mere systematisk tilgang til læring Styrket fokus på dokumentation og evaluering
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereCASE. Børn og bevægelseskultur tværprofessionelt samarbejde. Case fra Børnehaven Sommerfuglen, udarbejdet af lektor Mathilde Sederberg
CASE Børn og bevægelseskultur tværprofessionelt samarbejde Case fra Børnehaven Sommerfuglen, udarbejdet af lektor Mathilde Sederberg 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Præsentation af Københavns
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs mereDGI Nordsjælland og UCC. Diplom modul i bevægelse og dannelse. Efteruddannelse for pædagoger
DGI Nordsjælland og UCC Diplom modul i bevægelse og dannelse Efteruddannelse for pædagoger 2 Bevægelse skaber liv og glæde Bevægelse og dannelse 3 Som noget helt nyt har DGI Nordsjælland indgået et samarbejde
Læs mereNotat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus
Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs merePædagogiske AMU-kurser efterår 2015
Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse. Uanset om du har en kort eller lang uddannelse, kan du deltage. Uddannelserne
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009
Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereArtikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?
Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i et af læreplanstemaerne Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde er
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs merePræsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform
Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs merePædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel
Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...
Læs mereHvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013
De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereTilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012
Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovlyhuset Dato: D. 23. august 2012, kl.10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan
Læs mereRedskab til selvevaluering
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Redskab til selvevaluering GSTYRKET PÆDAGO LÆ R E P L A N ISK Her får I en ramme til systematisk at stille skarpt på og analysere jeres praksis ud fra
Læs mereCASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Lokaler for alle - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Plads til fordybelse...
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mereEvalueringsperspektiver på læreplansarbejdet
www.eva.dk Evalueringsperspektiver på læreplansarbejdet Pædagoguddannelsens årsmøde, Kolding d. 1. marts 2018. Den refleksivt, kritiske stillingtagen til: 1. Viden om kvalitet til den evaluerende pædagogiske
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-07-2016-01-07-2017 EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereCitation for pulished version (APA): Sederberg, M. (2016). Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde case.
Danish University Colleges Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde case Sederberg, Mathilde Publication date: 2016 Link to publication Citation for pulished version (APA): Sederberg, M.
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereBording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed
Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereVelkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan
1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereForældremøde den Bifrost/Spanager
Forældremøde den 22.05.2019 Bifrost/Spanager 22.05.2019 Dagsorden 1. Velkomst ved Rikke, præsentation af aftens program 2. Oplæg ved Lisbeth om KIDS. 3. Oplæg ved Dorte vdr. vores fokuspunkter Modtagelse
Læs mereProblemformulering. Målgruppeovervejelser
Indledning De værdier og det udbytte, der er, i de to lege man har leget i gamle dage, finder vi meget brugbare i dag i den pædagogiske verden. Her tænker vi blandt andet på fællesskabsfølelse, udfordringer,
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereMål og indholdsplan for St. Magleby skole SFO er 2016/2017.
Mål og indholdsplan for St. Magleby skole SFO er 2016/2017. Indledning: St. Magleby skole SFO ér varetager udviklingen af ca. 316 børn i alderen 5-10 år. Vi har særligt fokus på sociale relationer, hvilket
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereVidensmål: Den studerende har viden om. det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Tusindfryd Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne- og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereLange sagsgange. - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde
CASE Lange sagsgange - Systemers organisering og deres betydning for tværprofessionelt samarbejde Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case...
Læs mereSkab lærings - øjeblikke
Skab lærings - øjeblikke i hverdagens små rutiner Skab læringsøjeblikke i hverdagens små rutiner Børnemiljø og læreplaner I dette inspirationsmateriale vælger vi at tildele hverdagens små rutiner øget
Læs mereNetværksledelse i Lemvig Kommune. Dagtilbudsområdet
Netværksledelse i Lemvig Kommune Dagtilbudsområdet Indhold NETVÆRKSLEDELSE OG ORGANISERING I TEAM 2 med de fælleskommunale teams 2 Opgaver for ressourcepersonerne 3 DEN FÆLLESKOMMUNALE TEAMSTRUKTUR FRA
Læs merePENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE
PENSUM TIL LÆRINGSFORLØB FOR DAGPLEJERE Læsevejledning På listen optræder en række publikationer, som Børne og Socialministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udarbejde specifikt til formålet
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig, der drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering skaber vejen
Læs mereNy drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB
Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles
Læs mereTema 2 Ledelse og Metoderne
Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereForeløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole
Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereVurdering af det pædagogiske personales kompetencer
Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs merePraktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet
Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Pædagogstuderende 4. Praktikperiode Bachelorprojektet 1 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Telefonnr.: Adresse: Pinjevejens Børnehus
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere