Desuden laver Plantedirektoratet generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med flere af Plantedirektoratets kontroller som fx:

Transkript

1 Overvågningsprogram 2010 Her kan du se overvågningsprogrammet for Du kan også se resultatet for overvågningen Desuden laver Plantedirektoratet generel kontrol for karantæneskadegørere i forbindelse med flere af Plantedirektoratets kontroller som fx: import- og eksportkontrol kontrol af avlen af planter/planteprodukter på produktionsstedet hos registrerede virksomheder Skadegørere på friland I 2010 bliver der overvåget for følgende skadegørere på friland: Anoplophora chinensis (EU krav) Anoplophora glabripennis (DK valg) Beet necrotic yellow vein virus - Rizomania virus på roe (DK valg) Blommepoxvirus - Sharka på bl.a. blomme (DK valg) Bursaphelencus xylophilus fyrrevednematode på nåletræ (EU krav) - og dens vektor Monochamus sp. (DK valg) Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus ringbakteriose i kartoffel (EU krav) Diabrotica virgifera majsrodbillen (EU krav) Dryocosmus kuriphilus - orientalsk kastanjegalhveps på ægte kastanje (EU krav) Gibberella circinata - fyrreharpikskræft - en svamp på Pinus og Pseudotsuga (EU krav) Globodera pallida og Globodera rostochiensis kartoffelcystenematode i kartoffel (EU krav) Ralstonia solanacearum brunbakteriose i kartoffel (EU krav) Potato spindle tuber viroid - i læggekartofler (DK valg) Phytophthora ramorum og Phytophthora kernoviae svampe der angriber Rhododendron, Camellia og Viburnum mm (EU krav) Skadegørere i væksthus I 2010 bliver der overvåget for følgende skadegørere i væksthus: Side 1 af 15

2 Clavibacter michiganensis pv. michiganensis - tomatgulbakteriose (DK valg) Pepinomosaikvirus på tomat (EU krav) Potato spindle tuber viroid på prydplanter (EU krav) Rhyncophorus ferrugineus - rød palmesnudebille (EU krav) Generel kontrol for skadegørere i træemballage: ISPM 15 - behandlings- og mærkningskrav af importeret træemballage og træ fra Portugal (EU krav). Der overvåges for karantæneskadegørere som fyrrevednematoden og dens vektor Monochamus spp. samt asiatiske træbukke Anoplophora glabripennis. Se også program for Anoplophora chinensis Træbukken Anoplophora chinensis er en karantæneskadegører, som angriber en lang række plantearter, hvoraf mange er populære landskabsplanter i Danmark. Anoplophora chinensis er indenfor EU fundet i Frankrig, Italien og senest NL, hvor de skønnes at være indslæbt med bonsaiplanter og planter af Ahorn (Acer sp) fra Asien. Trods en stor og målrettet overvågningsindsats er det ikke lykkedes at udrydde træbukkene i de angrebne lande. Værst ser det ud i Italien, hvor Anoplohora chinensis sandsynligvis allerede er indført omkring og har nået at sprede sig på et over 100 km2 stort område omkring Milano i den mellemliggende periode. Her kræver det nu årligt store ressourcer at forsøge at udrydde skadegøreren og undgå videre spredning. I 2008 er der også fundet et mindre angreb omkring Rom. I 2009 er træbukken fundet i NL. I et område med mange planteskoler, der afsætter til hele EU. En fortløbende overvågningsindsats i tide er afgørende, hvis man vil undgå at skadegøreren introduceres. Derfor har vi i Danmark overvåget for Anoplophora chinensis siden Overvågningen foregår i vækstperioden april-oktober i forbindelse med avlskontrollen. Fokus ligger på virksomheder, der importerer/handler bonsaiplanter og værtsplanter især ahorn (Acer sp.) fra Asien og de angrebne områder i Italien. Overvågningen er en visuel kontrol for symptomer omkring basis af stammerne og udføres i forbindelse med den avlskontrol, der i forvejen udføres 1-2 gange årligt hos alle producenter og omsættere af planter. Se beskrivelse af Anoplophora chinensis biologi og udbredelse. Genvej til information om Anoplophora chinensis biologi Resultater Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. 2009: Overvågningen fulgte strategien for der var ingen fund. Side 2 af 15

3 2008: Overvågningen blev udført i forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol i ca. 450 planterskoler/havecentre - der var ingen fund. 2007: Ingen fund af Anoplophora spp. Overvågningen blev udført på 12 steder, hovedsageligt i områder omkring importører af granitsten fra Kina, to havneområder og et industrikvarterer. Links til meddelelser som Plantedirektoratet har skrevet om emnet: Nye regler for indførsel, flytning og overvåging for værtsplanter for træbukken anoplophora chinensis: PL-03/09. Asiatisk citrustræbuk er fundet i Booskop-området i Nederlandene: d Tjek dine ahorn for uønskede gæster: Anoplophora glabripennis Den asiatiske træbuk Anoplophora glabripennis er en karantæneskadegører, som angriber mange forskellige løvtræarter, hvoraf mange er populære landskabsplanter i Danmark. Især ahorn er en foretrukken værtplante. Anoplophora glabripennis blev fundet første gang i Europa i Østrig i Senere er den fundet i Tyskland, Frankrig, Polen og Italien. I alle tilfælde formodes den indført med træemballage i forbindelse med import af varer fra Asien (ofte granit fra Kina). Trods en stor og målrettet overvågningsindsats er det ikke lykkedes at udrydde træbukkene helt i de angrebne lande. En fortløbende overvågningsindsats i tide er afgørende, hvis man vil undgå at skadegørerne introduceres og etablerer sig. Derfor har vi i Danmark overvåget for Anoplophora glabripennis siden Overvågningen kan foregå hele året, men i perioden medio juniultimo august kan man finde de voksne og meget iøjnefaldende biller. Fokus ligger på områder, hvor der importeres granit på træemballage fra Kina samt områder omkring byggemarkeder og entreprenører, der opbevarer stenprodukter. Overvågningen er en visuel kontrol for symptomer på træbukkeaktivitet i levende træer samt i importeret træemballage fra især Kina. Plantedirektoratet vil også overvåge områder i Holstebro, hvor asiatisk træbuk blev fundet i 2008, da der er risiko for at træbukkene har etableret sig, og at der fremkommer voksne træbukke i år. Se beskrivelse af Anoplophora glabripennis biologi og udbredelse. Genvej til information om Aoplophara glabripennis biologi Side 3 af 15

4 Resultater Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultatet af overvågningen er tilgængelig ved årsskiftet. Fund i 2009 Anoplophora glabripennis blev fundet en gang i 2009, da et eksemplar blev indleveret til Zoologisk Museum. Fundet blev sporet tilbage til en leverance af byggematerialer, men kunne ikke specificeres nærmere. Desuden blev der en gang fundet sport efter asiatisk træbuk i træemballage fra Kina. Fund i 2008 Anoplophora glabripennis blev fundet i Holstebro i træemballage indført fra Kina med import af granitsten. Plantedirektoratet har modtaget en del henvendelser om fund af træbukke og andre biller efter omtalen af det første fund. I ét tilfælde var det igen den asiatiske træbuk Anoplophora glabripennis, som blev fundet. Dette fund kunne ikke spores tilbage, men det er sandsynligt at billen er indført med træemballage fra Asien. Læs mere om fundet i 2008: Asiatisk træbuk er fundet for første gang i Danmark ( ) Overvågningen for træbukke intensiveres ( ) Status for overvågningen af træbukke ( ) Fund i 2007 Ingen fund af Anoplophora spp. Overvågningen blev udført på 12 steder, hovedsageligt i områder omkring importører af granitsten fra Kina, to havneområder og et industrikvarterer. Beet necrotic yellow vein virus (BNYVV) -virussygdommen Rizomania Indtil 2004, hvor man fandt Rizomania på Lolland, Falster og Sjælland, fandtes sygdommen ikke her i Danmark, som havde status af beskyttet zone for denne sygdom. Overvågningen har siden 2004 foregået på læggekartoffelarealer vest for Storebælt, med det formål fortsat at kunne kalde disse landsdele fri for Rizomania. Sygdommen angriber roer og andre beder, men ikke kartofler, den kan dog spredes ved salg af læggekartofler med jordrester på. Når man fortsat kan erklære området vest for Storebælt fri for Rizomania, kan læggekartofler fra dette område sælges til andre EU-lande, der har status som beskyttet zone for Rizomania. På EPPOs hjemmeside kan du se beskrivelser af Beet necrotic yellow vein virus (BNYVV) biologi og udbredelse, samt billeder. Resultatet af overvågningen for 2009 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Resultater fra tidligere år Der har endnu ikke været fund af Rizomania vest for Storebælt. Blommepoxvirus Sharka Side 4 af 15

5 Blommepoxvirus eller Sharka som den også kaldes, er en karantæneskadegører, som har spredt sig fra Østeuropa til størstedelen af Europa. Blommepoxvirus forvolder stor skade på frugttræer, især på blomme, abrikos og fersken. Der blev i 1986 fundet Blommepoxvirus i Danmark, men den blev derpå udryddet i overensstemmelse med EU's lovgivning. I de senere år er der imidlertid rapporteret om hyppigere fund også i Tyskland, og der er derfor god grund til at lave løbende overvågning for denne karantæneskadegører i Danmark. I 2008 og 2009 blev der igen fundet Blommepoxvirus i forbindelse med den årlige avlskontrol. Se mere under resultater nedenunder. I 2010 vil overvågningen for blommepoxvirus blive yderligere intensiveret. Se beskrivelse af Blommepoxvirus - Sharkas biologi. Resultater: Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. 2009: Der blev fundet Blommepoxvirus i dværgfersken i et havecenter og i blommetræ fra DK i en planteskole. Alle fund blev gjort i forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol hos producenter af planter. Der blev taget i alt 132 prøver (af blade) i havecentre og planteskoler ved mistanke om angreb. 2008: Der blev fundet Blommepoxvirus i en af de 178 udtagne prøver i Fundet blev gjort i et havecenter på et blommetræ med kraftige symptomer. Blommetræet stammer oprindeligt fra Polen. Læs mere her: 2007: Ingen overvågning. 2006: Ingen fund af Blommepoxvirus. Der blev taget i alt 233 prøver fra 54 forskellige lokaliteter hovedsageligt planteskoler (132), frugtplantager (61) og i havecentre (30) i blommer, abrikos, fersken og kirsebær. Bursaphelenchus xylophilus - fyrrevednematoden Overvågningen har til formål at bekræfte, at fyrrevednematoden ikke findes etableret i Danmark og ikke indføres til landet. Overvågningen udføres på baggrund af EU-regler i form af Kommissionens beslutning 2006/133/EC med senere ændringer, med det formål at kunne erklære resten af EU fri for fyrrevednematoden. Skadebillede Fyrrevednematoder er små rundorme der angriber og dræber, særligt fyrretræer. Nematoderne opformerer sig i træernes karstrenge, som efterhånden blokeres så vandoptagelse hindres og træerne visner. Udbredelse I 1999 fandt man det første angreb af fyrrevednematoden indenfor EU på fyrretræer i Lissabon, Portugal og blev dernæst fundet i Setubal området omkring Lissabon. Nematoden var sandsynligvis indslæbt med træemballage fra Kina. Fyrrevednematoden er udbredt i flere store dele af Asien og Nordamerika. Efter det første fund af fyrrevednematoden blev de ovenfor nævnte hasteforanstaltninger vedtaget, som foruden overvågning i alle lande dikterer udryddelsestiltag ved fund af fyrreved-nematoden. Trods dette blev fyrrevednematoden i 2008 også fundet i andre områder i Portugal end Setubal. Side 5 af 15

6 Som konsekvens heraf anses hele det kontinentale Portugal nu som værende angrebet og dermed omfattet af de, nu strengere, krav for udførsel af planter, træ og træemballage m.m., læs mere om kravene her: I slutningen af 2008 blev der desuden gjort et enkelt fund af fyrrevednematoden i Spanien, tæt på grænsen til Portugal og senest er nematoden fundet flere steder på Madeira. Spredning Fyrrevednematoden vil kunne spredes fra angrebne områder via handel med træ og varer der pakkes i træemballage, som ikke har overholdt de gældende varmebehandlingskrav, som skal slå fyrrevednematoderne ihjel. Overvågningen foregår i fyr- og granbevoksninger, hvor det er mest sandsynligt at evt. Monochamus arter evt. vil kunne etablere sig og dermed introducere fyrrevednematoden. Ved tegn på angreb af træbukke, sygt træ eller andre indikationer på et muligt angreb, udtages en prøve af træet til analyse for fyrrevednematoder. Ligeledes udtages stikprøver i træemballage fra 3. lande og fra og med 2008 også i træemballage m.m. fra Portugal, for at kontrollere om de lever op til de gældende regler om behandling og mærkning i henhold til den gældende internationale plantesundhedsstandard ISPM 15. Metode Der udtages boreprøver fra træer, tømmer, træemballage m.m., som efterfølgende analyseres i laboratoriet for forekomst af fyrrevednematoder. Se beskrivelse af fyrrevednematoden, Bursaphelenchus xylophilus biologi og udbredelse, samt billeder på EPPOs hjemmeside. Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi (Pdf) Genvej til EPPPOs hjemmeside med kort over skadegørerens udbredelse Genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Resultater fra tidligere år Der er endnu aldrig konstateret forekomst af fyrrevednematoden i naturen i Danmark. Frem til 2008 er der gjort enkelte fund i træemballage fra 3. lande. Årstal Træer i naturen eller beplantninger Træemballage 3. lande Træemballage, Portugal /30 0/27 3/ /33 0/7 0/14 Tabellen viser antallet af positive prøver ud af det samlede antal prøver Clavibacter michiganensis subsp michiganensis - tomatgulbakteriose Tomatfrø og planter som importeres eller tomatplanter som omsættes i Danmark skal være fri for denne karantæneskadegører. Ved importkontrol af tomatfrø udtages stikprøver til laboratorieundersøgelse for tomatgulbakteriosebakterien. I andre kontrolsituationer udtages prøver ved mistanke om skadegøreren. Se beskrivelse af Clavibacter michiganensis subsp michiganensis Side 6 af 15

7 Resultater 2008: I forbindelse med Plantedirektoratets importkontrol, er der udtaget prøver af 10 partier tomatfrø til undersøgelse for Clavibacter michiganensis subsp. michiganensis. Ingen af prøverne indeholdt bakterien. 2007: Ved laboratorieundersøgelse af tomatfrø der er importeret og tomatplanter fra et formeringsgartneri har Plantedirektoratet ikke fundet bakterien Clavibacter michiganensis subsp michiganensis. I 2007 blev tomatgulbakteriosebakterien fundet i et tomatfrugtproducerende gartneri i Danmark. Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (kartoffelringbakteriose) Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus(cms) er bakterien bag den alvorlige kartoffelsygdom kaldet kartoffelringbakteriose. CMS er en karantæneskadegører og overvågningen for den sker på baggrund af et EU rådsdirektiv, som er gennemført i Bekendtgørelse om kartoffelringbakteriose. Skadebillede Udviklingen af bakterien og symptomer på ringbakteriose på planten er afhængig af bl.a. klimaforholdene. Typisk vil man først se symptomer på kartoffelplanten sidst på sæsonen, hvor den begynder at visne. Ved fremskredne angreb af ringbakteriose vil ledningsvævet i kartoflen være blødråddent og brunfarvet og der kan forekomme synlige revner på overfladen. Imidlertid kan kartoffelknolden være smittet uden at det kan ses, hvorefter sygdommen kan bryde ud på et senere tidspunkt. Sygdommen spredes let fra inficerede moderknolde til døtreknolde, dvs. at sygdommen opformeres kraftigt fra generation til generation, hvis der først er sket smitte. Smittede, men tilsyneladende raske, knolde udgør derfor den egentlige fare for kartoffelavlen. Overvågningen består derfor af udtagning af tilsyneladende raske knolde, læs nærmere under metode. Udbredelse Polen og flere andre østeuropæiske lande eller baltiske lande har den højeste forekomst af CMS fund, primært i avl af konsum/spise-kartofler. I andre EU-lande er CMS mere sporadisk forekommende eller findes slet ikke. Det nøjagtige antal fund pr. land, varierer fra år til år. Der er stor fokus på at nedbringe forekomsten af CMS i EU og det generelle billede, på EU-plan, peger på et fald i forekomsten. Der er i en årrække ikke fundet CMS i Danmark. Det skønnes, at bl.a. efterlevelsen af forebyggende regler har medvirket til dette resultat. Spredning Sygdommen spredes via inficerede moderknolde til døtreknolde og opformeres derfor kraftigt fra en smittet generation til den næste. Desuden spredes den ved at syge knolde eller maskiner, redskaber mm. som har været i kontakt med syge knolde, kommer i kontakt med raske kartoffelknolde. Fund af kartoffelringbakteriose medfører omfattende restriktioner for den bedrift, der er ramt, således at yderligere spredning undgås. Reglerne for avl af både læggekartofler og konsum/spise-kartofler, se gældende bekendtgørelse her, har bl.a. til formål at forebygge indførsel og spredning af CMS. Metode Der udtages prøver bestående af 200 kartoffelknolde hver, som rutinemæssigt led i avl af læggekartofler hos alle autoriserede danske læggekartoffelavlere. Prøveantallet varierer efter det samlede avlsareal, men et groft skøn ligger på prøver årligt. Desuden udtages stikprøver fra et udsnit på 10 % af spise/konsum-kartoffelavlerne. Prøverne analyseres på Plantedirektoratets diagnoselaboratorium og testes samtidigt for kartoffelbrunbakteriose (læs mere om denne karantæneskadegører under Ralstonia solanacearum ) i en nøje kvalitetssikret proces. Analysearbejdet er beskrevet i en folder: Læs folderen Overvågning for ringbakteriose i kartofler. Beskrivelse af skadegørerne Side 7 af 15

8 Se beskrivelse af Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus. Resultater I 2009 blev der ikke fundet ringbakteriose i Danmark Tidligere års resultater: Årstal Antal ejendomme med fund af ringbakteriose (nye tiltag indføres på baggrund af mange fund) Diabrotica virgifera, majsrodbillen Overvågningen udføres på baggrund af EU hasteforanstaltninger, som påbyder overvågning for majsrodbillen og udryddelsestiltag ved fund. I Danmark er hasteforanstaltningerne gennemført i Bekendtgørelse om majsrodbillen Skadebillede De voksne majsrodbiller lægger æg i jorden omkring majsplanter, hvorefter det er larverne, der udretter skaden ved at gnave rødderne på majsplanterne i stykker, så planterne væksthæmmes og vælter. Majsrodbillen kan medføre betydelige udbyttetab. Udbredelse Majsrodbillen var indtil 1992 ikke påvist i Europa, men dukkede da op i det tidligere Jugoslavien. Herefter har den spredt sig betydeligt i og fra Balkanområdet og findes nu i hele Ungarn og i stadig større områder af bl.a. Slovakiet, Tjekkiet, Serbien, Polen, Italien og Østrig. Der er desuden gjort sporadiske fund, formentlig på basis af tilfældig spredning via transportveje, i bl.a. Frankrig og Belgien. Majsrodbillen er altså etableret eller konstateret i adskillige EU lande og i 2004 blev der indført såkaldte hasteforanstaltninger, der påbyder EU-landene, at udføre overvågning for majsrodbillen og sætte en udryddelse i gang, hvis den findes. Spredning Majsrodbillen spredes lokalt via naturlig spredning, men over større afstande via menneskelig transportaktivitet, hvor majsrodbiller flyttes rundt som blinde passagerer med skibe, fly, lastvogne osv. Idet Danmark ikke er nabo til områder, hvor majsrodbillen er etableret, tager overvågningen udgangspunkt i, at en evt. introduktion af billen, sandsynligvis vil ske via transportaktivitet. Metode Overvågningen foregår i Danmark i perioden juli-oktober ved opsætning af såkaldte feromonfælder, som er fangplader med et bestemt duftstof. Dette duftstof tiltrækker de voksne flyvende hanner, som fanges i et tykt limlag på pladerne. Fælderne efterses på påsætningsstedet af Plantedirektoratets kontrollører og Side 8 af 15

9 analyseres yderligere på Plantedirektoratets laboratorium for evt. forekomst af majsrodbiller. Overvågningen foregår i majsmarker i det sydlige Danmark på risikosteder, dvs. tæt på trafikknudepunkter såsom sydlige grænseovergange, havne, store veje og lufthavne. Se billeder af majsrodbillenog læs mere om dens biologi og udbredelse her: Genvej til Grøn Viden nr. 301, 2004 om majsrodbillen Genvej til EPPOs hjemmeside om skadegørerens biologi Genvej til EPPOs hjemmeside med kort over skadegørerens udbredelse genvej til EPPOs hjemmeside med billeder af skadegøreren Resultater af overvågning Der er endnu aldrig konstateret fund af majsrodbillen i Danmark. Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Dryocosmus kuriphilus orientalsk kastanjehveps Den orientalske kastanjehveps har de seneste år bredt sig til Sydeuropa, hvor den især har gjort stor skade i Italien og Slovenien, hvor produktionen af ægte kastanje er stor. Som en følge heraf vedtog EU-landene i 2006 hasteforanstaltninger overfor Dryocosmus kuriphilus, der nu har status af karantæneskadegører og dermed ikke må indføres til og spredes i EU. Samtidig skal medlemsstaterne overvåge for skadegøreren. Produktionen af ægte kastanje er meget lille i Danmark og den dermed begrænsede overvågning har til formål at sikre, at Danmark er fri for skadegøreren og at der er fokus på at hindre introduktion af den. Overvågningen foretages som en visuel kontrol for symptomer, oftest galler på blade og kviste, - de voksne individer og larver er vanskelige at få øje på.. Se beskrivelse af Dryocosmus kuriphilus's biologi og udbredelse. Læs også: PL-02/07 Dryocosmus kuriphilus - en galhveps EU landene ikke vil have på ægte kastanje. Resultater: Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort Der blev ikke fundet Dryocosmus kuriphilus i Danmark under overvågningen i Overvågningen blev udført i 70 virksomheder der omsætter eller producerer ægte kastanje Side 9 af 15

10 Der blev ikke fundet Dryocosmus kuriphilus under overvågning i Læs mere her: 2007 Der dyrkes kun meget lidt ægte kastanje i Danmark. Ved de ca. 600 inspektioner, der blev udført på i alt 450 planteskoler i 2007 blev der ikke fundet Dryocosmus kuriphilus. Globodera pallida og Globodera rostochiensis Globodera pallida, hvid kartoffelcystenematod og Globodera rostochiensis, gul kartoffelcystenematod, er på listen over EU-karantæneskadegørere, men forekommer i mange EU-lande. Formålet med overvågningen er derfor primært at hindre spredning, frem for at hindre indførsel. Kartoffelcystenematoderne er reguleret ved et direktiv, som i Danmark er gennemført i Bekendtgørelse om bekæmpelse af kartoffelcystenematoder. D træder et nye direktiv i kraft med bl.a. fælles retningslinjer for prøvetagning. Det er hensigten på EU plan at opnå mere ensartet prøvetagning og større kendskab til udbredelsen af de to nematodarter. Skadebillede Kartoffelcystenematoder er milimetersmå rundorme, som angriber og opformerer sig i kartoflens rødder og derved hæmmer vandoptagelsen, så planterne mistrives. Kartoffelcystenematoderne kan overleve meget længe i jorden, selv uden dyrkning af kartofler. På et givent tidspunkt med kartoffelavl, kan de så opformere sig kraftigt og forårsage udbyttetab. Bekæmpelse foregår i Danmark ved dyrkning af resistente sorter efter bestemte retningslinjer. Ved fund pålægges restriktioner og krav for den bedrift marken hører til, med det formål at bekæmpe angrebet og/eller forhindre spredning af nematoder fra det angrebne areal. Udbredelse i EU I Danmark har vi hidtil kun set den gule kartoffelcystenematod, som også er den hyppigst forekommende og mest udbredte art i fht. den hvide kartoffelcystenematod, som dog også findes mange steder i EU i varierende grad. Spredning Kartoffelcystenematoder danner små robuste cyster, der kan indeholde hundredvis af nematoder. Cysterne eller nematoderne spredes via jord, der flyttes fra angrebne områder. De kan således hænge ved kartofler eller planter, der tages op med rod, eller uforvarende flyttes rundt via maskiner m.m., der færdes ind og ud af angrebne marker. Metode Kartoffelcystenematoder forekommer primært i forbindelse med dyrkning af kartofler og der er krav om, at marker til læggekartoffelavl, skal testes og findes fri for kartoffelcystenematoder. Der udtages hvert år jordprøver i alle marker til avl af læggekartofler, i enkelte afgrøder til dyrkning af planter til plantning samt i al ny planteskolejord. Ved avl af konsumkartofler udtages jordprøver i forbindelse med visse eksportaktiviteter og fra og med 2010 udtages også stikprøver på arealer med konsumavl. Jordprøver udtages med 100 spydstik pr. hektar i de øverste 5-10 cm af jorden, hvor størstedelen af nematoderne befinder sig. Der udtages årligt jordprøver i alt, hvilket stiger væsentligt fra Jordprøven analyseres derefter på Plantedirektoratets diagnoselaboratorium. Se kort beskrivelse af Globodera pallidas og Globodera rostochiensis (den hvide og den gule kartoffelcystenematode) biologi og udbredelse. Du kan desuden læse Danmarks Jordbrugsforsknings spændende folder om kartoffelcyste-nematoder, den finder du her: Side 10 af 15

11 Resultater fra tidligere år Der er de sidste mange år fundet kartoffelcystenematoder i under 1 % af jordprøverne. Detaljer vedr. prøveantal og resultater i de forskellige prøvekategorier til og med 2007 kan ses i Plantedirektoratets statistik: I 2008 blev i alt udtaget 3347 prøver (3233 i læggekartofler og 114 i spisekartofler) hvoraf 7 var positive. I 2009 blev udtaget 3619 prøver i alt, langt størstedelen i læggekartofler, hvoraf 19 var positive. Resultatet af overvågningen for 2010 vil blive gjort tilgængelig, når overvågningen er afsluttet og opgjort. Pepinomosaikvirus Formål: Fund af viruset i tomatplanter i flere EU lande fik for nogle år siden EU landene til at indføre hasteforanstaltninger, for at begrænse udbredelsen af viruset. Desuden var det et mål, at indsamle viden om virusets betydning, for på sigt at kunne vedtage de mest relevante regler for skadegøreren. Der foretages stadig undersøgelser om virusets betydning for tomatproduktionen. Se beskrivelse af Pepino Mosaic Virus. Resultater: I perioden siden 2001 har der været følgende fund i danske gartnerier der producerer hhv. tomatplanter og tomatfrugt. Tomatplanter Tomatfrugt Side 11 af 15

12 Overvågning for Phytophthora ramorum og Phytophthora kernoviae Formål: Overordnet er ønsket at forhindre at den nordamerikanske variant af svampen Phytophthora ramorum indføres til EU og at hindre, at den europæiske variant af svampen udbredes. Tilsvarende ønskes det at forhindre indførsel og spredning af svampen Phytophthora kernoviae. Denne art af svampen findes i New Zealand og enkelte EU lande og giver generelt de samme symptomer som Phytophthora ramorum. For at forhindre en indførsel og udbredelse af disse svampe skal der sættes ind så tidligt som muligt, dvs. i produktions- og distributionskæden, ved importkontrol samt målrettet kontrol på produktionsstederne. Overvågningen foretages på baggrund af EU's regler og omfatter 2 årlige kontroller af alle planteskoler og havecentre, ligesom der også udføres kontrol hos registrerede omsættere og importører. Derudover ser Plantedirektoratet efter symptomer på skadegøreren på planter i bl.a. parker og skove. : Se kort beskrivelse af Phytophthora ramorums symptomer, biologi, historie og udbredelse. symptomer biologi historie og udbredelse (genvej til RAPRAS hjemmeside) Symptomerne på angreb af Phytophthora kernoviae er som udgangspunkt de samme som for Phytophthora ramorum. Kun ved laboratorieundersøgelse er det muligt at afgøre hvilken af arterne der måtte være tale om. Resultater: Ved den danske overvågning er Phytophthora ramorum fundet i følgende antal virksomheder (planteskoler/havecentre: År Antal virksomheder med angreb Angrebne planter Bemærkninger Rhododendron og enkelte Viburnum Rhododendron (6) og Virburnum (1) Rhododendron Rhododendron Rhododendron + en angrebet Rhododendron i henholdsvis en park og en Side 12 af 15

13 butik Rhododendron (29), Viburnum (2) og Pieris japonica (1) Angreb i Rhododendron i en park og foran et hotel Rhododendron (21) og Viburnum (1) Angreb i Rhododendron i et haveanlæg Rhododendron (17) og Viburnum (2) Angreb i Rhododendron i et haveanlæg og derudover 1 angreb i Rhododendron i en park Links til meddelelser som Plantedirektoratatet har skrevet om emnet: Planteskoler og havecentre skal sørge for at deres Rhododendron skal have pas og papirer i orden. PL-04/08 Plantesundhed er også dit ansvar. PL-05/08 Svamp kan angribe Rhododendron. Pressemeddelelse Tilbage til den side, du kom fra Potato Spindle Tuber Viroid (PSTVd) - kartoffeltenknoldviroid Formål: Ved overvågningen skal det undersøges, om en række planteslægter er fri for denne karantæneskadegører som ikke må indføres, fordeles eller spredes i EU. Baggrunden for at det blevet aktuelt at undersøge for PSTVd er, at en række symptomløse prydplanter (Solanum jasminoides og Brugmansia/Datura) i Holland i 2006 blev fundet angrebet. Skadegøreren spredes let ved mekanisk smitte. Angreb i kulturer som tomat og kartoffel vil kunne resultere i symptomer og alvorlig udbyttenedgang. I 2007 indførte EU landene specifikke hasteforanstaltninger overfor skadegøreren. : Se beskrivelse af Potato Spindle Tuber Viroid (PSTVd) - kartoffeltenknoldviroid Læs også: PL-05/07 orientering om Plantedirektoratets aktuelle håndtering af skadegøreren PSTVd. PL-04/07 Holland kræver nu test for PSTVd ved indførsel af Solanum jasminoides og Brugmansia spp. Resultater: 2008: 2 partier Solanum jasminoides og 1 parti Datura blev destureret efter at de ved Plantedirektoratets avlskontrol var fundet inficeret. Ialt blev 32 planteprøver undersøgt. Ved importkontrol af tomatfrø blev der undersøgt 5 partier. Ingen indeholdt PSTVd. 2007: I forbindelse med Plantedirektoratets avlskontrol blev udtaget i alt 22 prøver af Solanum jasminoides, Solanum murucatum, Solanum pseudocapsicum, andre Solanum, Brugmansia/Datura, Nicotiana alata og Capsicum annuum. PSTVd blev fundet i ét parti Solanum muricatum som blev destrueret. I forbindelse med omsætningskontrol blev udtaget prøver af i alt 11 partier af Solanum jasminoides og Solanum rantonetii. Skadegøreren blev fundet i ét parti Solanum jasminoides fra Tyskland. Da laboratorieresultatet forelå var planterne solgt til et andet land. Efterfølgende blev både modtager- og afsenderlandet Side 13 af 15

14 informeret om fundet. I forbindelse med importkontrol af tomatfrø blev udtaget prøver af 5 partier. Ingen partier var angrebet af skadegøreren. 2006: Ved undersøgelse af prøver udtaget ved den danske avlskontrol i gartnerierne, blev et parti Solanum jasmonoides fundet angrebet af PSTVd. Planterne var tidligere købt i Italien. Ralstonia solanacearum - tomatvisnesyge/brunbakteriose Ralstonia solanacearum (RS) er bakterien bag den alvorlige kartoffelsygdom kaldet kartoffelbrunbakteriose. RS er en karantæneskadegører og overvågningen for den sker på baggrund af et EU rådsdirektiv, som er gennemført i Bekendtgørelse om planteskadegøreren Ralstonia solanacearum. Der er aldrig tidligere gjort fund af bakterien i Danmark og formålet med overvågningen er derfor at få bekræftet, at bakterien fortsat ikke findes i Danmark. Overvågningen for RS hænger nøje sammen med overvågningen for Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus som forårsager kartoffelringbakteriose. Skadebillede Symptomerne for kartoffelbrunbakteriose ligner symptomerne kartoffelringbakteriose, se derfor beskrivelsen af Clavibacter michiganensis subsp. sepedonicus (kartoffelringbakteriose). Udbredelse RS er som CMS mere eller mindre hyppig i de forskellige EU-lande, men findes sjældnere end CMS. Særligt Ungarn og Portugal har forekomst af RS. I Danmark har der aldrig været konstateret fund af RS. : Se beskrivelse af Ralstonia solanacearum. Metode Prøvetagningen følger nøje prøvetagningen for CMS. Resultater RS er aldrig fundet i Danmark. Rhynchophorus ferrugineus - rød palmesnudebille Formål: Overvågningen skal vise, om denne karantæneskadegører snudebille findes i Danmark på palmer med en stammediameter over 5 cm som importeres, produceres eller i øvrigt omsættes. Overvågningen er blevet aktuel efter at snudebillen i 2007 blev fundet i Spanien, Frankrig og Italien, hvilke førte til at EUlandene indførte en række hasteforanstaltninger rettet mod skadegøreren. Rhynchophorus ferrugineus breder sig dog fortsat i middelhavsområdet især langs kysterne. I 2009 undersøges palmer også for Rhynchophorus palmarum (sort palmesnudebille) og Paysandisia archon (palmeborer). : Se beskrivelse af Rhynchophorus ferrugineus. Se beskrivelse af Rhynchophorus palmarum (sort palmesnudebille) Se beskrivelse af Paysandisia archon (palmeborer) og billeder Side 14 af 15

15 Resultater: Omsætningen af palmer med en stammediameter over 5 cm er begrænset i Danmark. Plantedirektoratet har ikke set snudebillen eller symptomer på den ved kontrol i Danmark i hverken 2007 eller I 2009 blev der inspiceret plamer i 40 virksomheder. Der var ingen fund af Rhynchophorus ferrugineus, men derimod blev der fundet en enkelt Paysandisia archon i en palme fra Italien. Links til meddelelser som Plantedirektoratet har skrevet om emnet: Smuk og farlig, d Side 15 af 15