Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Transkript

1 EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden, herefter sedimentationsbassinet og stenfaskinen, som udgør afgrænsning før infiltrationsområdet. (foto taget af Mikael Møller) Baggrund Som en del af AGWAPLAN-projektets task 3.2 er der som demonstrationsprojekt blevet etableret et minirenseanlæg ved Ondrup Bæk i oplandet til Norsminde Fjord. Anlægget har til formål at fjerne en del N og P fra vandløbsvandet, inden det løber videre ud til fjorden, og kan derfor betragtes som et muligt virkemiddel til reduktion af N og P belastning i forbindelse med opfyldelse af Vandrammedirektivets miljømål for fjorden. Anlæggets konstruktion Anlægget blev projekteret i efteråret 2007 og etableret i foråret På grund af problemer med vejr og føre under etableringen blev projektet ændret undervejs. Det oprindeligt projekterede anlæg er vist i figur 1 sammen med de ændringer, som blev foretaget ved etableringen. 1

2 Minirenseanlæg ved Ondrup Projekterede dele, som ikke blev lavet Alternativ konstruktion Overløb mellem sedimentationsbassin og infiltrationsområde Ca. 100 m indløbsrør + brønd Gravet indløbsrende Vandløbsopstemning Ca. 100 m indløbsrør + brønd Overløb mellem sedimentationsbassin og infiltrationsområde Figur 1. Minirenseanlægget som projekteret (sort), med angivelse af hvilke dele, som ikke blev lavet (rødt) samt den alternative løsning (grønt). Anlægget er projekteret med tre bassiner. Først ledes vandet ind i et 2 meter dybt sedimentationsbassin, hvor sand og sediment løbende bundfældes. Næringsstoffer bundet i det partikulære materiale vil således opsamles i sedimentationsbassinet, som med jævne mellemrum vil skulle oprenses. Fra sedimentationsbassinet løber vandet videre ind i en faskine af marksten, som fordeler vandet før det passerer gennem et ca. 1 m dybt infiltrationsområde på ca. 500 m 2. Infiltrationsområdet er fyldt med en blanding af grus, sand og halm med henblik på at lede vandet langsomt og horisontalt gennem et område med tilstrækkeligt indhold af organisk materiale, der kan skabe gode betingelser for nitratfjernelse gennem denitrifikation. Det forventes, at vegetationen i området vil brede sig ind over infiltrationsområdet, således at det ikke vil være direkte synligt i landskabet. Efter at have passeret infiltrationsområdet løber vandet under en barriere før udløb til et klaringsbassin og derfra videre gennem en rørledning og en brønd (Figur 2). 2

3 Figur 2. Anlægget set fra klaringsbassinet og med udløbsbrønden i forgrunden. I baggrunden ses infiltrationsområdet, som endnu ikke er bevokset (foto taget af Mikael Møller). Når vandet forlader anlægget, vil det være reduceret og iltfrit, hvilket ikke er godt for vandkvaliteten i bækken nedstrøms anlægget. Det er derfor nødvendigt at genilte vandet inden udløbet til bækken, hvilket er tilstræbt ved at etablere en ca. 3 m udløbsstrækning med marksten. Som det fremgår af figur 1, var indløbsdelen oprindeligt projekteret med et godt 100 m langt indløbsrør, der skulle begynde ved en indløbsbrønd, der havde til formål at regulere hvor meget vand, der løb ind i anlægget fra bækken. Det lange indløbsrør skulle sikre tilstrækkeligt trykfald til at presse vand gennem anlægget, uden at opstemme bækken. På grund af problemer med vejret blev Ondrup Bæk i stedet opstemmet med sten og plastic umiddelbart opstrøms anlægget, og der blev gravet en ca. 3 m lang indløbsrende med monteret V-overfald (Figur 3). 3

4 Figur 3. Opstemning af Ondrup Bæk til højre og indløbsrenden med V-overfald til venstre (foto taget af Mikael Møller). En anden ændring var, at en oprindeligt planlagt overløbskant mellem sedimentationsbassinet og infiltrationsområdet ikke blev etableret, hvilket betyder, at til-kitningen af infiltrationsområdet vil forløbe lidt hurtigere end ellers. Moniteringsprogram Forud for etableringen blev det vurderet, at anlægget vil kunne fjerne i størrelsesordenen 500 kg N/år. For at kunne dokumentere anlæggets reelle funktion og eventuelle påvirkning af omgivelserne er der iværksat måleprogrammet som indeholder følgende elementer Sorbisenseprober monteret i V-overfaldet i indløbet (Figur 4) og i udløbsbrønden (Figur 5). Disse giver afstrømningsvægtede koncentrationer af N og P før og efter anlægget En elektronisk vandstandsmåler ved V-overfaldet i indløbet, som måler vandstanden hver halve time. Stikprøver af vandkvaliteten i bækken opstrøms og nedstrøms anlægget hver 14. dag. Prøverne analyseres for Total N, Nitrat, Ammonium, Total-P, Ortho-P samt BI5. Derudover måles ilt og ph opstrøms og nedstrøms anlægget hver 14. dag, når prøverne tages. 4

5 Figur 4. Sorbisense-prober monteret i V-overfaldet ved indløbet til anlægget. På billedet ses spidsen af to prober nederst til højre for V-profilen (foto taget af Mikael Møller). Figur 5. Sorbisense-prober monteret i et rør i udløbsbrønden. På billedet ses indløbsenden af en probe midt i røret (foto taget af Mikael Møller). 5

6 Sorbisense-proberne blev monteret i slutningen af maj 2008, og den øvrige del af måleprogrammet blev iværksat i september Der kan således ikke drages endelige konklusioner om anlæggets funktion endnu, men de første analyseresultater fra Sorbisense-proberne indikerer, at der fjernes både kvælstof og fosfor ved strømningen gennem anlægget. På den negative side tyder målinger af iltindholdet ved udløbet på, at den nuværende iltning ikke er tilstrækkelig ved meget lav vandføring, et problem som forholdsvist let ville kunne løses af teknisk vej. Erfaringer til dato På grund af problemerne med vejr og føre ved etableringen i foråret 2008 er der flere forhold omkring anlæggets funktion, som ikke er blevet helt optimale. 1. Den manglende overløbskant mellem sedimentationsbassinet og infiltrationsområdet kan medføre, at infiltrationsområdet mister sin funktion tidligere end ellers. 2. Iltningen i udløbsrenden ser ikke ud til at virke tilstrækkeligt, hvilket bliver forstærket af, at der ikke sker en opblanding med vandløbsvand, idet vandløbet er opstemmet og hele vandføringen ført gennem anlægget. 3. Vandløbsspærringer er generelt ikke i overensstemmelse med god vandløbskvalitet i henhold til vandplanerne, idet fisk og smådyr forhindres i at søge videre op i vandløbssystemet. I det konkrete vandløb, Ondrup Bæk, er dette dog af mindre betydning i dag fordi den å, som bækken løber ud i, er rørlagt på en strækning nedstrøms anlægget. 4. I løbet af sommeren 2008 har været konstateret lammehaler i den 3 m lange udløbsrende, hvilket indikerer, at anlægget i perioder afgiver en del organisk materiale, som iltforbrugende bakterier i vandløbet kan leve af. Dette kan øge et eventuelt problem med lavt iltindhold i perioder med lav vandføring. Betydningen af disse forhold vil blive belyst i den kommende moniteringsperiode, hvorefter der skal tages stilling til, hvordan anlægget eventuelt vil kunne ændres for at optimere funktionen og reducere vandløbspåvirkningen. 6