Læreruddannelse med PULS. Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland. Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde

Transkript

1 Læreruddannelse med PULS Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland Uddannelsessted: Læreruddannelsen i Roskilde Intern tovholder Lektor Jørgen Haagen Petersen, Læreruddannelsen i Roskilde jhp@ucsj.dk, Forskningskoordinator: Marie Falkesgaard Slot, EducationLab, University Collage Sjælland mfs@ucsj.dk Øvrige deltagere: Lektor: Käte Akselsen Læreruddannelsen i Roskilde kta@ucsj.dk René B Christiansen EducationLab, University Collage Sjælland rbc@ucsj.dk 1

2 Læreruddannelse med PULS Professionsrettet Udvikling af Læreruddannelsen på Sjælland Til september 2012 etablerer læreruddannelsen i Roskilde et hold, som skal gennemføre første del af deres læreruddannelse på en helt ny måde. Læreruddannelsen med PULS anvender og integrerer de nyeste og bedste ideer fra pædagogisk og naturfagsdidaktisk forskning. Har du mod på at få en læreruddannelse, hvor der er fokus på at lære i og af praksis, hvor undervisningen på læreruddannelsen knyttes tættere med praktik og professionsudøvelse, og hvor du arbejder med udeskole og udeundervisning, så har du nu chancen for at blive en del af det nye hold, der starter i nye omgivelser på Campus Roskilde, lige ved Roskilde Universitet. Læreruddannelsen med PULS bygger på den nyeste internationale og nordiske forskning i professioner. I uddannelsen kobles undervisningsplanlægningsmetoder fra Australien med lektionsstudier efter japansk forbillede. Lektionsstudier er en metode til udvikling af undervisning, hvor lærere og studerende i samarbejde forbereder, observerer og evaluerer korte undervisningsforløb. Lektionsstudierne kobles med videoanalyse, så dine undervisningskompetencer udfordres og udvikles kontinuerligt. En del af undervisningen foregår udendørs, og udeskolepædagogik indgår som et væsentligt element i uddannelsen. I din praktik på folkeskoler i området møder du engagerede og dygtige naturfagslærere, der hjælper dig med at anvende metoderne i praksis. Du skal vælge linjefaget natur/teknik som dit indgangsfag, og det kræver, at du har et af naturfagene biologi, fysik, kemi eller geografi på B-niveau. Læreruddannelsen i Roskilde flytter til sommer sammen med fire andre professionsuddannelser i en helt ny bygning, hvilket giver muligheder for et spændende studiemiljø.. Campus Roskilde rummer flere naturfagslokaler, som er indrettet med det nyeste og mest avancerede laboratorieudstyr.. Læreruddannelsen med PULS har desuden en ekskursionstrailer indrettet med udstyr til naturundersøgelser, friluftsliv og udeundervisning. Lærer med PULS P står for: Professionel Professionsopbygning med Pointestyret undervisning via planlægning med P-CKemaer og Praktik med lektionsstudier og videoanalyse. Uddannelsen tager et Problembaseret læringsfokus, fordi en lærer skal kunne analysere, kritisere, udvikle og forstå sin Praksis og sine elever. 2

3 U står for: Udvikling af den nuværende læreruddannelse i UCSJ og inddragelse af Udeskole og Udeundervisning samt opbygning af Undervisningsfaglighed, som er mere end høj faglig indsigt og god intuitiv praksisudøvelse. L står for: Læreruddannelse af klasserumsledere der tør stå ved Lærerrollen, uddannelsesprojektet og deres drengede personlighed. Læreruddannelse som bygger på Lektionsstudier som et væsentligt uddannelseselement og omdrejningspunkt for praktik og professionsudvikling. S står for: Styrket undervisningsformåen i natur/teknik. Stærke lærerpersonligheder. Solid uddannelse med brug af regionens dygtigste naturfagslærere som praktiklærere. 3

4 beskrivelse af PULS-projektet Mål og midler PULS er et delprojekt under IMODUS og er forankret på læreruddannelsen i Campus Roskilde, UCSJ. Projektets hovedintension er at integrere international forskning omkring professioner og udvikle et særligt koncept, der tilbyder de studerende udviklingsmuligheder, som de kan bruge i deres aktive uddannelses- og læringsproces omkring udvikling af professionsfaglighed. Intensionen er hermed at tilrettelægge mulighederne for skabelsen af en professionskompetence indenfor undervisning i N/T med værktøjer, der kvalificerer de studerende til at tilrettelægge undervisning, der inkluderer både drenge og piger i folkeskolen. Projektets ambition er således inklusion ud fra såvel faglige som personlige og kønsmæssige deltagerforudsætninger Den overordnede metodologi består af fire værktøjer : 1. undervisningsplanlægning ved hjælp af P-CKemaer 2. lektionsstudier på skoler 3. Videoanalyse som empirisk grundlag for vurdering af undervisning. 4. udeundervisning PULS-projektet er dermed afprøvning og videreudvikling af et didaktisk design, der skal resultere i en implementeringsmodel, der kan benyttes i læreruddannelsens andre fag. Det er PULS-projektets mål, at denne implementeringsmodel kan kvalificere læreruddannelsen i Campus Roskilde også hvad angår rekruttering og fastholdelse. Rammer Dette projekt tager udgangspunkt i faget Natur/teknik, der via dispensation svarer til naturfagsfællesdelen i læreruddannelsesloven 1. Faget indeholder dermed det integrerede samspil mellem linjefag og pædagogiske fag i daglig tale 0,2 samarbejdet. linjefaget natur/teknik Faget vægtes 0,6 årsværk, svarende til 985 arbejdstimer i løbet af studieåret. Heraf udgør den definerede lærings- & undervisningsmæssige del 0,1 årsværk svarende til ca. 165 arbejdstimer. De studerende på Natur/teknik kan på grund af samlæsning repræsentere andre årgange og andre organiseringer af læreruddannelsen. linjefaget N/T årgang , har deltaget som pilotprojekt Antagelser om centrale problemstillinger i projektet PULS-projektet bidrager til at styrke undervisningsfaglighed (PCK), der forudsætter både skarp fag-faglig viden og en reflekteret og kvalificeret undervisningstilrettelæggelse. PULS-projektet er dermed med til at uddanne lærere, der ikke er faglige fyrtårne men eksperter i undervisning i deres fag. 1 Henvisning til studieordning 4

5 PULS-projektet arbejder med, at linjefagsundervisningen skal tage sit udgangspunkt i faglige pointer, der er væsentlige, tilgængelige og udfordrende for alle elever. Det er en antagelse, at dette kan fremmes og kvalificeres ved at støtte studerendes og professionspraktikeres kompetencer til at planlægge undervisning med brug af P-CKemaer, hvorved såvel overvejelser over fag og proces gøres eksplicitte. Ved at bruge lektionsstudier og evaluere disse med konkrete videooptagelser af studierne, mener vi, der vil kunne skabes trygge rammer for opgør med implicitte forforståelser (lægmandsforestillinger) og udvikling af eksplicitte og reflekterede forståelser af, hvad god undervisning og læring er, og hvad en god lærers funktion er i denne sammenhæng. Vi ønsker at vores studerende skal møde og arbejde sammen med dygtige natur/teknik-lærere i deres praktikforløb. Praktiklærerne anvender de samme værktøjer, og hermed er det intentionen, at der skabes mulighed for en sammenhæng mellem læreruddannelse og professionsudøvelse. Udfordringen består derfor i at udfordre de studerende på deres forforståelser / lægmandsforestillinger i stedet for blot at dem det, de forventer og siger, de gerne vil have, hvilket man kunne forfalde til på baggrund af ROSE undersøgelsen, kun at undervise drenge i de emner som de finder mest interessante. I stedet er udfordringen at kombinere en struktureret og veltilrettelagt undervisning, hvor udfordringerne er store i et tæt samspil mellem teori og praksis. I dette projekt sætter vi derfor fokus på fire planlægnings- gennemførelses og evalueringsværktøjer der kan højne den studerendes undervisningskompetence i naturfag og dermed bidrager til udvikling af faglige og undervisningsmæssige kompetencer. Formålet er via en række tiltag der kan ses i lyset af undervisningskompetence at tiltrække og fastholde flere drenge/mænd på læreruddannelsen uden at dette sker på baggrund af en ekskludering af kvindelige studerende. Antagelser om hvordan projektet kan bidrage til bedre forståelse og løsning Vi ønsker at realisere dette ved at give linjefagsuddannelsen i natur/teknik på læreruddannelsen i Campus Roskilde en særlig profil, som skal gøre den attraktiv for drenge/mænd samtidig med at den også inkluderer piger/kvinder. Det er vores begrundede 2 hypotese, at det kan gøres ved at anvende 4 værktøjer eller metoder i uddannelsen: 1. Undervisningsplanlægning ved hjælp af P-CKemaer 2. Lektionsstudier på skoler 3. Video som empirisk grundlag for vurdering af undervisning. 4. Udeundervisning Ved at implementere de ovenstående værktøjer i undervisningen tror vi, at vi kan give linjefagsuddannelsen en særlig attraktion og et særligt fastholdelsespotentiale. 2 Begrundelsen ligger i den forskning der danner baggrund for de værktøjer /metoder vi ønsker at anvende på læreruddannelsen 5

6 Det er, med baggrund i et socialkonstruktivistisk læringssyn, nødvendigt at gøre op implicitte forforståelse, lægmandsforestillinger samt stigmatiserende undervisning og kulturudøvelse for at skabe fremtidens lærere, der kan støtte og fastholde såvel drenge som piger i et konstruktivt læringsmiljø. Delmål for PULS-projektet Udvikling af en implementeringsmodel for undervisning i linjefag Udvikling af studerendes professionskompetence hen imod den reflekterende praktiker og dermed et opgør med lægmandsforestillinger Udvikling af undervisning i linjefagene hen imod undervisningsfaglighed - og dermed et opgør med den videnskabsfagscentrede praksis i uddannelse Praksisudviklingsforskning i læreruddannelsen Succeskriterier At PULS-projektet bidrager til rekruttering og fastholdelse af studerende i Natur/teknik på læreruddannelsen i Roskilde. At formidle PULS-projektets implementeringsmodel til ansatte på læreruddannelsen. At PULS-projektets resultater kommunikeres til og diskuteres med andre læreruddannelsesinstitutioner - fx i form af artikel i faglige tidskrifter, oplæg ved tværprofessionel temadag. Metodeovervejelser At P-CKemaer anvendes systematisk som det væsentligste planlægningsværktøj af læreruddannere og studerende i linjefagsuddannelsen og i praktik. At de studerende får mulighed for mindst en og helst 3 gange at afprøve undervisningssekvenser på skoler, hvor den samme plan gennemgår en iterativ cyklus med de dygtigste N/T lærere vi kan inddrage. At de studerende får mulighed for i relation til uddannelsen og praktikken at frembringe videoartefakter, som baggrund for at kunne evaluere deres fremskridt og gøre op med deres lægmandsforestillinger. I den type af udviklingsarbejde som projektet udfører, er formålet via forsøg at bidrage til konkrete uddannelsesmæssige tiltag. Projektet er kvalitativt og empirisk funderet i en praksisnær tilgang til indsamling af domænespecifik viden og kontekstbeskrivelse. Projektet benytter indsamlingsteknikker som interview, observation og dokumentindsamling foretaget fortrinsvis af projektdeltagerne fra EDULab. Aktiviteter Tidsplan for aktiviteter perioden januar 2012 juni 2012 Hvilke undersøgelser / eksperimenter vil projektet gennemføre frem til juni 2012? 6

7 Hver uddannelsespakke indledes med en kortlægning af uddannelsens specifikke udfordringer juni. august 12 Formålet med denne kortlægning KUNNE være at afdække de medvindsfaktorer som betyder at unge mænd ikke vælger mere uformaliserede læringsarenaer, men vælger den formaliserede læreruddannelse og færdiggør læreruddannelsen. Forventet output Der optages og fastholdes flere studerende på Læreruddannelsens Naturfag, og der rekrutteres bredt fra forskellige ungdomsuddannelser fx HTX Læreruddannelse med PULS - Læreruddannelsen i Roskilde Undersøgelsesdesign Undersøgelsesdesignet i IMODUS har afsæt i en brugerinddragende og brugerinvolverende tilgang. Det betyder, at udviklingen foregår i et tæt samarbejde mellem projektdeltagere fra Læreruddannelsen og udviklere fra EduLab, UCSjælland. I forhold til den brugergenererede tilgang er der gennem en række danske projekter udviklet og afprøvet en model, som også benyttes i IMODUS. Modellen er inspireret af Design Based Research (DBR) og er bl.a. beskrevet her: E-lyk og og BIDL. 7

8 Modellen består i at udvikle og strukturere et udviklings- og innovationsprojekt gennem fire faser, så en række arbejdsprocesser systematisk planlægges, gennemføres og vurderes. I det følgende beskrives modellen og konkretiseres via de faser og undersøgelser, som projektdeltagerne gennemfører i projektet. Kontekst Problemidentifikation Udfordringen for læreruddannelsen i dag er ikke at uddanne faglige fyrtårne men at uddanne eksperter i undervisning. Derfor er undervisningsfaglighed og en reflekteret og kvalificeret undervisningstilrettelæggelse afgørende for en professionsdidaktikers arbejde. Ved at sætte fokus på en række metodiske tilgange i de studerendes uddannelse erstattes implicitte lægmandsforestillinger om undervisning med reflekterede forståelser af, hvad god undervisning og læring er. Laboratorium Idégenerering - Identifikation af innovationspotentialer Projektdeltagere på Læreruddannelsen i Roskilde har i samarbejde med forskere fra EDU-lab udviklet praksisteorier/domænespecifikke teorier om studerendes læringsmuligheder. Samarbejdet har resulteret i en beslutning om at afprøve fire værktøjer eller metoder i Natur/Teknik: Undervisningsplanlægning ved hjælp af P-CKemaer Lektionsstudier på skoler Video som empirisk grundlag for vurdering af undervisning Udeundervisning. I forhold til udvikling af nye metodiske ideer planlægger vi en række ideværksteder/workshops for lærere og udviklere med henblik på at udnytte resurser og se de muligheder, som ofte er svære at iagttage i hverdagen. Vi inviterer studerende til at deltage i særligt tilrettelagte workshops med henblik på at få 8

9 brugergenererede løsninger i spil. I disse værksteder arbejder vi med en række metoder: fx microteaching, hvor forskellige metoder afprøves, videofilmes og diskuteres, samt teaching labs, hvor lærere fra forskellige teams samarbejder på tværs af faggrænser. Idekvalificering og skitsering Denne fase har til hensigt at kvalificere de fire valgte metoder i forhold til aktiviteter og faglige orienteringspunkter. Dette arbejde er sket i et samarbejde med lærere og udviklere i workshops og værksteder, hvor skitserede ideer er blevet udvalgt og kvalificeret til afprøvning i mindre skala. Her arbejder vi med ideen om didaktisk design, som er måder at organisere forskellige delelementer på i forhold til de problemer man har. Et didaktisk design kan være et undervisningsforløb, en aktivitet der gives særligt fokus over tid, personer der får tildelt særlige roller over tid eller en ny faglig tilgang til indholdskategorier/curriculum mv. Et didaktisk design indeholder m.a.o. potentiale til at løse det identificerede problem. Denne face af projektet betegner vi det tredje sted. Bag dette begreb ligger, at partnere med forskellige kompetencer og forudsætninger i et tæt samarbejde, som er foregået i føromtalte workshops, sammen identificerer udviklings-og innovationspotentialer og opstiller begyndende løsninger og svar på udfordringer og potentialer. Intervention Afprøvning I en række afprøvninger i de konkrete undervisningskontekster testes designet med henblik på justeringer af de valg som designet er udtryk for. Afprøvningerne beskrives og dokumenteres via observation, efterfølgende interview og fokusgruppeinterview med lærere og elever (se pilotprojekt). Med henblik på at dokumentere innovationspotentialet i de didaktiske designs eksperimenterer projektet bl.a. med mobillogbog, en app, hvor studerende i relation til et antal kategorier rapporterer om deres læringsmuligheder/udbytte med de fire værktøjer/metoder. Re-design I en iterativ proces gentages og justeres de didaktiske designs. Udbyttet af værktøjerne / metoderne analyseres og diskuteres med henblik på at integrere nye ideer i designet og nye afprøvningsrunder. Refleksion Vurdering De afprøvede og justerede designs analyseres, diskuteres med henblik på beskrivelse, afrapportering/formidling med henblik på følgende succeskriterier: At PULS-projektet bidrager til rekruttering og fastholdelse af studerende i Natur/teknik på læreruddannelsen i Roskilde. At formidle PULS-projektets implementeringsmodel til ansatte på læreruddannelsen. At PULS-projektets resultater kommunikeres til og diskuteres med andre læreruddannelsesinstitutioner - fx i form af artikel i faglige tidskrifter og/eller oplæg ved tværprofessionel temadag og Nordisk Lärarutbildningskonference,

10 Undersøgelsesdesign Pilotprojekt oktober 11 juni 12 Med henblik på at kortlægge den uddannelses- og undervisningskontekst, som udgør rammerne for projektet på Læreruddannelsen i Roskilde udarbejdes følgende baggrundsresearch: Baggrundsresearch: Indsamling af domænespecifik viden om studenter- og lærerroller samt rekruttering i forhold til Natur/Teknik-faget med udgangspunkt i eksisterende litteratur på området, At skabe indsigt i behovet for en implementeringsmodel, der kan kvalificere læreruddannelsens arbejde med rekruttering og fastholdelse af studerende. Feltarbejde: Observation af undervisningen med særligt fokus på at dokumentere studerendes læringsmulighederog udbytte i forhold til anvendelse af de fire værktøjer / metoder, Gruppeinterview med den/de involverede undervisere med fokus på deres erfaringer med at undervise i de fire værktøjer / metoder, Fokusgruppeinterview med grupper af studerende med fokus på deres erfaringer med undervisningsudbytte i anvendelen af de fire værktøjer / metoder. Som grundlag for afslutningen af pilotprojektet skrives i maj / juni 12 en rapport på 5-10 sider, som formidler projektets foreløbige resultater og muligheder for fuldskalaprojektet. Aktivitetsplan for undersøgelsesdesign Oktober 11 - Februar 12 Opbygning af projektbeskrivelse Kontekstundersøgelse Alle Marts 16. marts Projektbeskrivelsen godkendes Alle Pilotprojekt April 12 juni 12 Observation af undervisning Alle Interview med lærere Fokusinterview med studerende med henblik på rapport om domænespecifik viden Maj /juni 12 Kortlægningsrapport René og Marie afslutning på pilotfase August / December 12 LAB Alle Januar / Februar 13 INTERVENTION Alle Marts / Maj 13 REFLEKSION Alle Ny intervention Modellen gentages Alle 10