Forord. Indholdsfortegnelse: Forord. herunder afdelingens mål og visioner Samarbejdet med patienten - kvalitetssikring... 3

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: Forord herunder afdelingens mål og visioner... 2 Samarbejdet med patienten - kvalitetssikring... 3 Den korte og gode indlæggelse... 4 Øget sikkerhed for patienten... 5 Hjælp til barnløse... 8 Før fødslen Fødslen Overgangsalderen Nøgletal Videnskabeligt arbejde Forord Kvinder i alle aldre og i mange, ofte skelsættende livssituationer præger dagligdagen på Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Hvidovre Hospital, som er et stort universitetshospital. Kvinder med blødninger fra underlivet. Ufrivillig barnløse. Kvinder, der søger abort. Kvinder med kræft i underlivet. Svangre og fødende og nybagte mødre. Kvinder, der har svært ved at holde sig lider af inkontinens. Kvinder, der skal undersøges og får afkræftet en bekymring. Kvinder, der skal igennem store eller små operationer. Angste og utrygge kvinder. Glade og forventningsfulde kvinder. Unge og gamle. Denne årsberetning er ikke en traditionel beretning, alene henvendt til kolleger, samarbejdspartnere og administratorer. Den er først og fremmest skrevet til de kvinder, som kommer på afdelingen, deres pårørende og andre, der måtte være interesserede i hvilke visioner og mål, vi har på vores afdeling og hvad der er karakteristisk for de enkelte afsnit. Beretningen afspejler afdelingens strategi- og handlingsplan frem til år 2006, der har overskrifterne Sikkerhed Omsorg Faglig kompetence Arbejdsglæde Disse satsningsområder har taget udgangspunkt i forslag fra samtlige medarbejdere. De er udarbejdet på en tværfaglig workshop i forsommeren 2001 og efterfølgende vedtaget i Afdelingsledelsen og i det lokale samarbejdsudvalg. Det er vores hensigt at denne beretning skal give et billede af vores holdninger, ønsker, mål, resultater og visioner. De sidste sider er den traditionelle beretning. Her finder man tal og lister, titler på offentliggjorte artikler mv. Velkommen på vores afdeling. Med venlig hilsen, personalet på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Strategi- og visionsrapport for Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på H:S Hvidovre Hospital er udgivet i december Redaktion: Ansvarshavende: Professor Bent Ottesen.Tekst: journalist Marianne Scheele. Produktion: Grafiker Britt Selvig. Fotos: Fotograf Per Rasmussen, AV-afdelingen, Hvidovre Hospital. Tryk: Trykkeriet, Hvidovre Hospital. 2

2 Samarbejdet med patienten Siden 1994 har afdelingen haft rutiner, som sikrer kvaliteten af det daglige arbejde. Databaser med oplysninger om patienters tilfredshed, behandlingernes virkninger og bivirkninger indgår i dette arbejde. Patienternes tilfredshed skal løbende måles. Det er ikke nok med stikprøver. Patienter og personale leverer oplysningerne til databaserne. Det tager lidt tid. Men skal opgaverne løses bedre, er der kun én vej: Man må vide, hvad man gør galt, og hvad man gør godt. Og man må være åben, men samtidig kritisk over for nye tanker og ny viden. Stadig forsknings- og uddannelsesaktivitet på afdelingen skærper personalets kritiske sans og giver adgang til ny viden fra andre forskningsmiljøer. med ny viden og erfaringer, så hjælpen bliver den bedst mulige i forhold til de aktuelle muligheder. Patienternes egne holdninger og aktive indsats spiller en kolossal rolle. Det gælder for de syge, såvel som for de barnløse, linger, er også et sted, hvor både samarbejdspartnere og borgere kan finde yderligere oplysninger om os, vores behandling og gode råd. Kvalitetstal som ventetider og antal operationer, der foretages på afdelingen en. Hvor lang var ventetiden? Forstod de, hvad lægen sagde? Fik de adgang til at spørge så meget, som de havde brug for? Blev de venligt behandlet? Fik de selv indflydelse på, hvad der videre skulle ske? Synes Blev patienten tilfreds? Vi kalder kvinderne, der kommer på Gynækologisk -Obstetrisk Afdeling, patienter. Egentlig er det et skævt udtryk at bruge om de barnløse, svangre og de fødende. De er jo ikke syge. Søger man tilbage til ordets oprindelse, går det alligevel an. Patienten er den, der har tålmodighed. Partnerskab Afdelingen er til for kvindernes skyld. Man kan sige, at det er deres afdeling. Men de kommer ikke på afdelingen som passive forbrugere af ydelser fra afdelingens personale. De kommer for at få hjælp til at blive eller holde sig raske. Personalets opgave er at bidrage med denne hjælp og at holde sig ajour Alle patienters forløb vurderes af en læge de svangre, de fødende og barselskvinderne. Gensidig respekt, åbenhed og engagement er nødvendig, hvis indsatsen skal bære frugt. På nu-dansk taler man om partnerskab. Det udtryk dækker ganske godt afdelingens forhold til såvel patienter som til professionelle i andre grene af sundhedsvæsenet, fx områdets praktiserende læger. Dem holder afdelingen kontakt med ved hjælp af skriftlig information og jævnlige møder. Afdelingens hjemmeside, der findes på under afde- er ligeledes tilgængelig gennem Internettet. Partnerskab forpligter. Man kan ikke arbejde sammen uden at kunne lytte. Man kan ikke arbejde sammen uden at vise hensyn og være venlig. Man kan ikke arbejde sammen uden at kunne sandsynliggøre og vide med sig selv, at man gør sit bedste. Kontrol af kvalitet Siden 1994 har vi haft rutiner, der skal sikre, at vi systematisk får tilbagemeldinger fra patienterne om deres tilfredshed med behandlingen på afdeling- de, at der er noget på afdelingen, som bør ændres? Patienttilfredsheden skal måles løbende og ikke blot ved en enkelt stik-prøve, udført blandt nyligt behandlede og derfor lettede patienter. Spørgeskemaet, der kræver en smule papirarbejde, skal udfyldes af patienter, der kommer til kontrol når den første lettelse har lagt sig. Dette kvalitetsarbejde indgår som en naturlig del af den akkreditering, der foretages i Hovedstadens Sygehusfællesskab H:S. 3

3 Den korte og gode indlæggelse Patienterne trives med at komme hurtigt på benene efter operation Vi har som den første gynækologisk-obstetriske afdeling herhjemme indført den korte og gode indlæggelse eller det accelererede patientforløb, som vi kalder det på fagsprog. Formålet med dette er ikke at spare sygedage for patienterne eller arbejdskraft på afdelingen, men at gøre tingene på en ny måde, der er bedre for patienter. Patienter, der gennemgår en operation vil opleve, at vi på afdelingen har ændret de mange begrænsninger for nyopererede. I modsætning til tidligere opfordrer plejepersonalet nu patienterne til hurtigst muligt at komme på benene, spise og røre sig efter operationen, gerne samme dag, som de er opereret eller senest dagen efter. Sammen med en grundig information om forløbet og en god smertebehandling betyder det, at operationspatienterne kommer sig både langt hurtigere og har langt færre sygedage end tidligere, hvor de skulle ligge længe i sengen og fx ikke måtte løfte. Forklaringen på, hvorfor det går så meget bedre med denne metode, er at effektiv smertebehandling tager smerterne, og man derfor kan spise, gå på toilettet og bevæge sig næsten som vanligt. Endnu en stor gevinst for operationspatienterne er, at de - fordi de kommer hurtigt på benene og ikke har smerter - sjældent kommer til at lide af den langvarige træthed, som tidligere i uger og måneder generede operationspatienterne. Derfor har de af vores patienter, som er blevet opereret også sjældent behov for lang rekonvalecens. - Der er mange myter om, hvor meget den nyopererede fx må bære. Men der er ingen dokumentation for disse begrænsninger, siger læge og ph.d.studerende Charlotte Møller. Patienterne er generelt med til at fortælle os, hvad der er det rigtige, siger hun. Patienterne på afdelingen er som andre patienter, der har stiftet bekendtskab med det accelererede patientforløb, meget glade for det. Patienterne har selv stor lyst til at komme hurtigt op og tilbage til dagligdagen, de synes ikke, at de ligger for kort tid, eller presses til at blive for hurtigt udskrevet, viser afdelingens undersøgelser. Det nye operationsforløb medfører også store ændringer for plejepersonalet, som i forbindelse hermed yder mindre fysisk pleje og mere psykisk pleje og opmuntring. De bruger mere af deres tid på at informere og kommunikere med patienterne, og får på den måde også mindre rutinearbejde. 4

4 Øget sikkerhed for patienten Sikkerheden for patienter i forbindelse med undersøgelser, behandling og pleje er ikke tilfredsstillende. Det er for nylig blevet vist i en dansk undersøgelse, som bekræfter en række store udenlandske undersøgelser. For at forbedre sikkerheden må vi lære af de patientforløb, de årsager, der medvirkede til det. - De metoder vi bruger har vi lært fra andre sektorer, der systematisk arbejder med sikkerhed som fx transportsektoren, atomkraft og industrien, siger overlæge Beth Lilja Pedersen. - Rent praktisk startede vi arbejdet på fødegangen. lærer os til stadighed noget om, hvilke arbejdsprocesser og hvilken del af vores organisation, der rummer størst risiko. En lang række arbejdsgange er ændret, og systemet skal fortsat bruges til løbende at justere vores tilrettelæggelse, kommunikation, valg af præparagør apoteket opmærksom på, at forskellige typer medicinbeholdere er identiske, og at de dermed let forveksles. Eller at vi sammen med narkoseafdelingen og børneafdelingen finder en mere sikker og effektiv metode til at tilkalde læger på, når der skal laves et meget Vi arbejder systematisk med at øge sikkerheden for patienterne der ikke går som planlagt. Vi skal i hvert forløb forstå, hvad der egentlig skete, hvorfor det skete og hvordan vi forhindrer et lignede forløb fremover. Først når vi forstår de bagvedliggende årsager til et dårligt forløb, kan vi reelt ændre. Her etablerede vi et system, hvor alle personalegrupper kunne indrapportere situationer, der enten havde været kritiske eller kunne være blevet det. - Den systematiske analyse af disse begivenheder ter og teknik. - Nogle opgaver er umiddelbart mulige at løse alene ved ændringer på vores egen afdeling. Andre gange må vi have hjælp fra andre afdelinger eller samarbejdspartnere. - Det kan fx være, at vi hastende kejsersnit. - Foreløbig er sikkerhedsarbejdet systematisk indført på fødegangen. Men vi vil arbejde på at få det indarbejdet i hele afdelingen, siger hun. 5

5 Samtalen med patienten om, hvad lægen mærker og ser er en vigtigt del af en undersøgelse Både menneskeligt og fagligt nænsomt I dagligdagen taler vi ofte om, hvor vigtigt det er, at patienterne får udført underlivsundersøgelser på en både menneskelig og faglig ordentlig måde. I forvejen er underlivsundersøgelser ikke noget, som kvinder bryder sig om. Derfor er samtalen med patienten om, hvad lægen ser og mærker en vigtig del af undersøgelsen, ligesom den rent teknisk skal foregå så nænsomt som muligt. - En gynækologisk undersøgelse overskrider ikke blot patientens blufærdighed, den kan også overskride den unge og uerfarne læges, siger afdelingslæge Jette Led Sørensen. Derfor er det så vigtigt, at lægen har et godt kendskab til de nødvendige håndgreb, og han eller hun både husker dem og samtidig ikke glemmer også at sige goddag til patienten. Derfor skal både de lægestuderende og nyansatte læger, som er uerfarne i gynækologi, have et såkaldt kompetencekort en form for kørekort - til de almindelige undersøgelser, vi bruger her hos os. De lærer således på fantomer - dukker - at udføre en gynækologisk undersøgelse - at lægge spiral, og lignende. Det lærer de af de mere erfarne læger, der fungerer som lærere. Træning i risikosituationer Sikkerheden for mor og barn er helt vital. Vi planlægger derfor, at læger, der arbejder med de fødende, også skal tage et særligt kompetencekort, så de fx lærer, hvordan et barn forløses med sugekop. Langt de fleste fødsler går helt normalt. Men ved sjældne lejligheder opstår der mere usædvanlige komplikationer. For at læger og jordemødre kan være forberedte på disse, er det tanken regelmæssigt at holde kurser i, hvordan man klarer disse mere usædvanlige situationer som fx hvis barnets skuldre sidder fast ved fødslen, en sædefødsel, en større blødning, eller genoplivning af et spædbarn. Det er komplikationer, som vi måske hver især kun ser én gang årligt. Derfor er det vigtigt, at vi træner i dem, så alle kan håndtere disse komplikationer så at sige på rygraden. - Vi planlægger også at træne i, hvordan man kan organisere et tværfagligt samarbejde i en risikofyldt situation bedst muligt. På længere sigt arbejder vi på at udvikle træningsmetoder, hvor træningen bliver optaget på video, således at deltagerne kan se, om og hvordan de kan forbedre samarbejdet og måske spare de minutter, som kan være kritiske for moderens eller barnets liv, siger afdelingslæge Jette Led Sørensen. Forskning og uddannelse Et af afdelingens fælles mål er, at den faglige standard skal være i top behandlingen skal ikke kunne fås bedre. Grundlaget for at nå dette mål er et engageret personale med en faglig kompetence på det højeste niveau. Afdelingen prioriterer derfor forskning og undervisning af alle medarbejdergrupper meget højt. Et aktivt forskningsog undervisningsmiljø er bl.a. medvirkende til, at vi kan rekruttere engagerede medarbejdere. Vores egen forskningsaktivitet skaber ikke blot ny viden til gavn for patienterne men sikrer også, at vi er i stand til at følge med i og drage nytte af den internationale faglige udvikling. Undervisningen på afdelingen omfatter ikke blot læge-, sygeplejerske- og jordemoderstuderende, men også det faste personale. Efter- og videreuddannelse er en vigtig del af grundlaget for et højt fagligt niveau. Derfor oser Gynækologisk- Obstetrisk afdeling ofte af undervisningsaktiviteter, som patienterne vil møde, og som vi ind i mellem vil bede dem om at deltage i. 6

6 Sikkerheden for mor og barn er helt vital. Derfor skal lægerne træne i hvordan man organiserer en risikofyldt situation bedst muligt 7

7 Hjælp til barnløse Rent psykologisk rammer uønsket barnløshed ofte et par lige så hårdt som at få konstateret en livstruende sygdom Drømmen om at blive forældre Fertilitetsklinikken har ca. 15 medarbejdere, der arbejder med at hjælpe de barnløse par, som drømmer om at blive forældre. Ventetiden er ret kort og klinikkens medarbejdere forsøger i et tæt tværfagligt samarbejde at hjælpe patienterne igennem ca. 500 årlige reagensglasbehandlinger på 300 par. Dertil kommer ca inseminationer og flere operationer. De to hovedgrupper, som kommer, er parret i 30 erne, der måske har været gennem en længerevarende uddannelse. De har ventet med at få børn til økonomien og boligen var i orden, og bliver chokerende over, at det ikke lykkes. Den anden hovedgruppe er yngre par, der ofte allerede i 20 erne ønsker at få børn, og hvor det heller ikke er lykkedes. De kommer ofte fra hjem med mange børn, og for dem er det yderligere en social katastrofe, at der ikke kommer børn. Det er to ret forskellige kategorier af par, men de er lige fortvivlede. - Rent psykologisk rammer uønsket barnløshed ofte et par lige så hårdt som at få konstateret en livstruende sygdom, siger klinikkens leder, overlæge Helle Ejdrup Bredkjær. Derfor lægger vi stor vægt på at give parrene en god rådgivning og støtte dem gennem mange samtaler, fordi det er et stort psykisk pres at være i behandling, siger hun. Vi behandler som på de andre offentlige klinikker kun kvinder, til de er fyldt 40 år. Vi ved, at æggene bliver ringere med alderen og at chancen for, at en kvinde på over 40 år bliver gravid er mindre end 10%. Principielt får parrene tre 8

8 forsøg, hvorefter det offentlige hospitalssystem ikke kan tilbyde mere. Men ved mange lejligheder får parret alligevel ét eller flere ekstra forsøg, fx hvis kvinden er blevet gravid gennem behandlingen og så aborterer. Vi oplægger også nedfrosne, optøede befrugtede æg, som ikke tæller i de tre forsøg. Etiske problemer -Der kan opstå mange etiske overvejelser, fordi vi teknisk set kan så meget i dag. Det er vigtigt at tage eventuelle etiske problemer op tidligt i forløbet i forbindelse med rådgivning af par, som brændende ønsker hjælp til at blive gravide. Det kan fx være et etisk problem, hvis faderen giver en kronisk sygdom videre til barnet via sin sæd, eller hvis moderen er HIV-positiv. Parret har måske fået nej til adoption på grund af den enes kroniske sygdom og vil derfor i stedet prøve at få deres eget barn ved hjælp af de teknikker, vi kan tilbyde. Der har politisk været rejst spørgsmål om, hvor vidt sæddonation skal være anonym eller ej, hvilket i høj grad kan ændre forholdene for parrene. Det er kun i meget få tilfælde, at vi fraråder en fertiltetsbehandling. Det kan fx være, hvis den kan være direkte farlig for kvinden på grund af hendes sygdom. Operationer -Inden for operationer mod barnløshed er operation af lukkede æggeledere næsten ophørt, fordi resultaterne er for dårlige. For andre operationers vedkommende vil vi i fremtiden i stedet for at gå ind via navlen gå ind via skeden med en kikkertoperation. -Den steriliserede mand, som alligevel gerne vil have børn, får syet sædstrengene sammen. Det giver sjældent mulighed for almindelig befrugtning, men ofte mulighed for, at vi kan få sædceller til mikroinsemination. Fremtiden -Tendensen vil sandsynligvis gå mod, at parrene af flere årsager får flere behandlingsforsøg end nu. Kvinden skal mellem hvert forsøg på at blive gravid stimuleres ved hjælp af hormoner. Det kan give mange gener, og vi forsøger derfor at tilbyde en mere skånsom behandling med mindre doser hormon. Men det giver så også færre æg. Derfor kan man forestille sig, at parrene efterhånden vil få tilbudt lidt flere behandlinger, men med lidt færre æg hver gang. - Det skyldes også, at det er en voldsom stressfaktor for parrene at vide, at de kun får tre forsøg, især ved det tredje forsøg. Og den vil vi gerne undgå, siger Helle Ejdrup Bredkjær. Der kommer nye kategorier af patienter til som de unge, der som barn fik behandling for en kræftsygdom og dermed er blev ufrugtbare. Mange af disse mænd og kvinder har et stort ønske om at være normale og raske og kunne blive forældre. For kvindernes vedkommende arbejder man på forsøgsstadiet med at fryse deres æggestokke ned. Indtil da kan vi kun hjælpe dem med en ægdonation. Også af den grund bliver der brug for flere æg. I dag er det kun kvinder, som er i behandling for barnløshed, som kan donere æg. Men når de gør det, mister de selv æg. Derfor kan vi godt forestille os, at det også herhjemme bliver muligt - ligesom man i dag gør det i Storbritannien - at modtage æg fra en kendt donor som fx fra en søster eller en veninde. Det er ligeledes sandsynligt, at vi ligesom i det øvrige Skandinavien snart vil gå over til at lægge blot ét befrugtet æg op, hvilket også vil kræve, at vi giver parrene flere forsøg. Resultater Selv om vi bruger de nyeste teknikker på klinikken, og selv om vi har lige så gode resultater som på andre offentlige klinikker, så afslutter 33% af klinikkens par behandlingen uden at været blevet gravide. Vi føler med disse par, fordi vi ved, hvor stor en sorg det er for dem. Af disse 33% ved vi, at nogle skipper barnløshedsbehandlingen, andre forsøger yderligere nogle gang på privatklinik, og nogle har stadig en mulighed for at adoptere. 9

9 10 Tendensen vil sandsynligvis gå mod, at parrene i fremtiden får flere behandlingsforsøg

10 Insemination betyder, at sæden indføres i kvindens livmoder via et rør, hvorefter befrugtningen muligvis finder sted på naturlig vis, således at sæden selv finder vej til ægget. Inden da er sæden blevet centrifugeret, så døde og dårlige sædceller er blevet sorteret fra. Som regel kombineres inseminationen med, at kvinden har fået hormonbehandling, for at sikre, at hun har ægløsning, når inseminationen foregår. Hormonbehandlingen har sjældent alvorlige bivirkninger, men føles af mange kvinder som ubehagelig. Blandt kvinder, som insemineres, er der flere tvillinge- og ganske få trillingegraviditeter. Man kan også blive gravid udenfor livmoderen, men det sker sjældent. Insemination kan bruges, hvis man ikke kan finde nogen forklaring på, at parret er barnløst, når manden har dårlig sædkvalitet det gælder ca. 1/3 - eller kvinden har uregelmæssig ægløsning. Den kan også være en mulighed, hvis manden har fået opbevaret sin sæd i en sædbank, inden han fik behandling mod en kræftsygdom oftest i en testikel. Kemoterapi vil som regel ødelægge sæden for altid. Ved hvert behandlingsforsøg er der 15% chance for, at kvinden bliver gravid,og klinikken tilbyder normalt tre forsøg. Godt 30% af parrene opnår graviditet på denne måde. Donorinsemination betyder, at den sæd, som anvendes, kommer fra en anonym donor og herefter er blevet frosset ned til senere brug i optøet tilstand. Metoden kan bruges, hvis manden slet ingen sædceller har, eller de er ødelagt fx grundet sygdom. I 1/3 af tilfældene er der noget galt med mandens frugtbarhed ved uønsket barnløshed. Mange mænd har svært ved tanken om donorinsemination. Men mange mænd ændrer synspunkt, når de sammen med partneren, der er blevet hormonbehandlet med de gener, dette kan medføre, bliver skuffede over den manglende graviditet. Har kvinden normal ægløsning, behøver hun ikke hormonbehandling. Her er chancen for at blive gravid næsten lige så stor, som når raske par har samleje på ægløsningstidspunktet. Klinikken sikrer, at sæden fra den anonyme donor er fri for en række smitsomme sygdomme. Reagensglasmetoden -kaldes også IVF. Den har været grundstenen i behandlingen af ufrivilligbarnløshed, siden det I ca. 1/3 af tilfældene er der noget galt med mandens frugtbarhed og her er donorinsemination en mulighed føste reagensglasbarn blev født i Ved denne metode får kvinden hormoner, som stimulerer hendes æggestokke til at fremstille mange æg. Disse bliver så udtaget og bliver befrugtet af mandens sæd. Herefter bliver flere af de befrugtede æg indført i kvindens livmoder. På Fertilitetsklinikken opsætter man i almindelighed 1 2 befrugtede æg. Metoden kan bruges, fx hvis kvindens æggeledere er ødelagt af sygdom, hvilket hos 30% er årsagen til barnløsheden. Mikroinsemination - er en variant af reagensglasmetoden. Her føres sædcellen direkte ind i kvindens æg, fordi sædcellerne er for svage til selv at kunne trænge ind i kvindens æg og befrugte dette. Metoden kan bruges, hvis manden har for få sædceller og ved manglende befrugtning ved IVF. Reagensglasmetode med præimplantations diagnostik betyder, at man her kan undersøge de befrugtede æg nogle dage efter befrugtningen i laboratoriet for at se, om de lider af en arvelig sygdom som fx cystisk fibrose. Kun fostre uden den arvelige sygdom bliver indsat i kvindens livmoder. Der vil komme mere præimplantationsdiagnostik, som der er en stigende efterspørgsel på fra parrene, når det drejer sig om særlig alvorlige arvelige sygdomme i én eller begge familier. Ægdonation -betyder, at kvinden får et æg fra en anden kvinde. Dette befrugtes ligesom ved reagensglasmetoden af mandens sæd i laboratoriet og indsættes herefter i kvindens livmoder. Endnu er det herhjemme kun tilladt at give - og at modtage - æg fra andre kvinder, som er i behandling for ufrivillig barnløshed. Ægdonation er især en behandling til unge kvinder, hvor der er gode resultater. Metoden kan anvendes, hvis kvinden ikke selv kan fremstille æg, fordi hun har været behandlet for en kræftsygdom, som har ødelagt hendes æggestokke. 11

11 Før fødslen Ultralydsundersøgelsen er et spørgsmål om sikkerhed og sundhed for moderen og barnet De fleste svangerskaber er ukomplicerede, og fostrene er både sunde og raske. Som gravid har man derfor som regel kun grund til at glæde sig over graviditeten og det kommende barn. Graviditet er ikke en sygdom, men en naturlig tilstand. Det er den holdning, som ligger til grund for samarbejdet med de kommende forældre. Hvad vi især fokuserer på, er sikkerhed for mor og barn, tryghed og god kommunikation mellem forældre og afdelingens personale. Ultralydsundersøgelse Kun i ganske få tilfælde under to procent er der noget galt med fosteret. Det kan en ultralydsundersøgelse give et fingerpeg om. På afdelingens Ultralydsambulatorium skanner vi årligt gravide og desuden kvinder med gynæko-logiske problemer. Ultralydsundersøgelsen er helt uden risiko for mor og barn. Alle gravide i H:S hospitalernes område tilbydes en ultralydsscanning i uge, og kun under én procent bruger ikke tilbuddet. -Vi indkalder ikke automatisk de gravide til en ultralydsundersøgelse, dels fordi vi mener, at det er et tilbud, som de kommende forældre sammen skal tage stilling til. Dels fordi vi mener, at hvis man som kommende forældre tager imod et tilbud som ultralydscreening, så skal man også vide, at der i den forbindelse er en risiko for, at vi finder noget, som kan kræve vanskelige beslutninger af forældrene, siger overlæge Ann Tabor. Når vi modtager de gravide på Ultralydsambulatoriet, så kommer de med glæde og forventning - ofte sammen med barnets far - til undersøgelsen, hvor de kommende forældre for første gang med deres egne øjne kan se deres kommende barn. Da det ofte ikke er muligt at se, om fosteret er en dreng eller en pige, har vi valgt ikke at undersøge barnets køn. For lægerne er formålet med en ultralydsundersøgelse et spørgsmål om 12

12 sikkerhed og sundhed for moderen og barnet. Vi kan som regel med undersøgelsen beregne fødselstidspunktet, undersøge for tvillinger, konstatere hvordan moderkagen er placeret og undersøge, om fosteret er normalt udviklet. Ikke alle, men de fleste alvorlige misdannelser kan findes ved en ultralydsundersøgelse. Ultralydsambulatoriet har en meget rutineret stab, som løbende videre- og efteruddannes. Samtidig er laboratoriet et uddannelsested for sygepleje-, jordemoder, lægestuderende og praktiserende speciallæger samt Gynækologisk-Obstetrisk afdelings øvrige læger. prøver, er at moderkageprøven kan udføres tidligere i graviditeten end fostervandsundersøgelsen. Til gengæld giver den ikke helt så mange oplysninger om fosteret. Risikoen for at kvinden aborterer på grund af disse undersøgelser er én ud af hundrede. Ny undersøgelse på vej Vi fokuserer på sikkerhed og tryghed for mor og barn På et tidspunkt vil den nuværende udvælgelse til fostervands-eller moderkageprøve på basis af den gravides alder sandsynligvis blive erstattet af en ultralydsundersøgelse af fosterets nakkefold. Et forskningsprojekt, hvor sygeplejersker har scannet folden i nakken hos mere end fostre Fostervands- og moderkageprøve Giver ultralydsundersøgelsen mistanke om, at der måske kan være noget galt, vil den gravide ofte også blive tilbudt enten en fostervandsprøve eller en moderkageprøve. Her undersøger vi celler fra fosteret, som vi tager ud enten fra moderkagen eller fra fostervandet. Ved hjælp af disse prøver kan man finde fostre med såkaldte kromomsomsygdomme eller fostre med alvorlige misdannelser. Vi kan tilbyde familier med sjældne og alvorlige arvelige sygdomme en speciel undersøgelse for, om det ventede barn har arvet sygdommen. Gravide over 35 år får desuden tilbudt en fostervandsprøve eller en moderkageprøve, fordi risikoen for at få et barn med kromosomsygdom øges med alderen. Ca. 40% ønsker ikke en test, da de vil tage barnet, som det nu kommer. Forskellen mellem de to 13

13 på Rigshospitalet, Frederiksberg og Hvidovre hospitaler for bl.a. Downs syndrom også kaldet mongolisme, peger mod, at denne undersøgelse vil være endnu sikrere end den, man kan tilbyde i dag. Nakkefolds-testen er så pålidelig, at lægerne kun i 2% af tilfældene har måttet supplere med endnu en undersøgelse af fosteret, nemlig en fostervandsprøve. Forældrenes valg Årligt finder vi under 1% med så alvorlige misdannelser, at en abort kommer på tale. Her kan vi vejlede patienten om muligheden for enten at fortsætte graviditeten eller få en provokeret abort. I år 2000 fik kun godt 8% af de gravide på Hvidovre Hospital udført en moderkage- eller fostervandsprøve af deres foster. Årsagerne hertil var især mødrenes alder, risikoen for arvelig sygdom og angst for at fx kvindens arbejdsmiljø kunne have skadet fosteret. Lykkeligvis var 98 % af fostrene sunde og raske. Kun i få tilfælde fik forældrene at vide, at der var noget galt, og her valgte nogle forældrepar efter grundig information og adskillige samtaler abort, fordi de ikke ville føde et alvorligt sygt barn. Vi lægger stor vægt på at rådgive og støtte forældrene bedst muligt, når de kommer i den krise, det er at få at vide, at der er noget galt med fosteret. Nogle kvinder ønsker en prøve for en sikkerheds skyld, selvom vi beregner, at risikoen for, at de skal føde et sygt barn er under 1%. Her gør vi os umage med at fortælle moderen eller forældrene, at risikoen for, at de på grund af testen aborterer, skal holdes op mod den meget lille risiko for, at de får et sygt barn. Vi fortæller også, at vi kun kan undersøge fosteret for nogle få alvorlige sygdomme og misdannelser. Sikkerhed Alle undersøgelser på Ultralydsambulatoriet er lagt i helt faste rammer. Det betyder, at vi er så sikre som det er muligt på, at resultaterne af undersøgelserne er rigtige, ligesom vi løbende holder kontrol med kvaliteten af undersøgelserne. Så når forældre får at vide, at noget er galt med fosteret, vil én eller flere læger med særlig viden inden for dette område drøfte både Alle gravide rygere vil få et tilbud om rygeafvænning ved hjælp af rådgivning kombineret med nikotinsubstitution i form af fx nikotinplaster og nikotintyggegummi. I et projekt på afdelingen er det lykkes ca. 17% at blive røgfri under graviditeten. I dag ved vi med sikkerhed, at det er skadeligt i nogle tilfælde kan det være livstruende - for et foster, at moderen ryger. Rygeres børn er i gennemsnit mindre ved fødslen, der er flere komplikationer og børnene har en større risiko for at få forkølelsessygdomme, astma og allergi senere i livet end børn af ikke-rygere. Det er vigtigt for det spæde barns trivsel, at det ikke er i et røgfyldt miljø. Af samme grund er rygning ikke tilladt i jordemodercentrene, på fødegangen og på fødeklinikkerne. Udenfor barsel og svangreafdelingen findes der dog rygeopholdsrum. ultralydsundersøgelsen og de mulige senere undersøgelser med dem. Vi undersøger aborterede fostre, både de som sker uden at vi ved hvorfor, og de som sker fordi fosteret er sygt. Viden fra disse undersøgelser kan vi bl.a. bruge til måske at fortælle forældrene om, hvad der var galt og til at rådgive dem ved en eventuelt kommende graviditet. Samtidig registrerer vi alle oplysninger om graviditeter uden for livmoderen og fx problemer tidligt i graviditeten. Alle disse informationer indgår i den kvalitetssikring og de forskningsprojekter, som løbende foregår på afdelingen. Klinikken for tidlige graviditetsproblemer Den hedder på fagsprog Imminensklinikken, som har åbent nogle timer dagligt. Her kan gravide, der højst er fem måneder henne henvises til, hvis de har problemer i de første måneder af graviditeten. Man skal henvises af sin egen læge, og man kan derefter ofte blive undersøgt og scannet her samme dag. Der kommer patienter dagligt i denne klinik, som regel fordi de er bekymrede på grund af blødninger. Heldigvis er der sjældent noget galt. Der er dog flere graviditeter uden for livmoderen end tidligere. Årsagen hertil er muligvis infektioner i underlivet med clamydia, mener lægerne. 14

14 Vi har øget mulighederne for at faderen kan deltage i barselsperioden Særlige muligheder for gravide Vi har flere konsultationer, som henvender sig til grupper af gravide med særlige behov. Bl.a. tilbyder vi konsultationer til helt unge gravide, kvinder som venter tvillinger samt kvinder som er psykisk syge eller skrøbelige. Gravide med et alkohol- eller medicin misbrug kan blive fulgt i Familieambulatoriet. Nogle gravide har en særlig risiko for at få komplikationer. Det gælder bl.a. meget overvægtige, som har en risiko for at udvikle sukkersyge. Der er derfor et særligt tilbud til disse, hvor vi i tæt samarbejde kan hjælpe og støtte dem med vægttab, kostvejledning og lignende. For kvinder, der tilhører etniske minoriteter, kan det være svært at være tryg ved - og forstå at bruge - de mange tilbud før, under og efter fødslen og den kultur, der er på en dansk fødeafdeling- eller klinik. Som en særlig hjælp til denne gruppe er der specielle konsultationer, bl.a. konsultation for kvinder, som er omskåret samt konsultationer med tolkebistand. Samarbejde med de gravides nærmiljø Ca graviditetsundersøgelser årligt foregår i kvindernes nærmiljø. Der er fire jordemodercentre, nemlig to på Amager, ét på Vesterbro og ét på Hvidovre Hospital. I jordemodercentret Sundby Syd samarbejder jordemødre og sundhedsplejersker. 15

15 Fødslen Afdelingens mål er er bl.a. at give kvinderne de bedst mulige valgmuligheder ved behandling og fødsel Videnskabelige beviser kombineret med sund fornuft Graviditet, fødsel og tiden efter fødslen er en væsentlig del af den enkelte families livshistorie. Vi her på hospitalet er kun brikker i denne historie, hvor vi forhåbentlig gennem vores arbejde under graviditeten, fødslen og i tiden herefter bistår med det endelige mål: Det at blive forældre. Knap 4800 gravide kommer til at føde hos os i år 2001, og de får hjælp og omsorg af mere end 100 jordemødre og godt 20 sygehjælpere. Jordemødrene er opdelt i mindre grupper og arbejder for en længere periode enten på fødegangen, på en af de to klinikker eller på svangreafdelingen. Formålet hermed er især, at de fødende og deres pårørende møder så få forskellige medarbejdere som muligt. For jordemødrene giver små enheder bedre muligheder for, at omsorgen og informationen til den enkelte familie kan skræddersys. Vi arbejder med det klare mål, at kvinderne og deres familier føler sig både velkomne og respekteret på afdelingen, og at de får de bedst mulige valgmuligheder, når det angår behandling og fødsel. Det er familiernes fødsel ikke vores. Men 16

16 Også tiden lige efer fødslen er en væsentlig del af den enkelte families livshistorie det er vores opgave at sikre familierne de bedst mulige forhold omkring fødslen, både hvad angår sikkerhed, ro, information og omsorg, siger chefjordemoder Hanne Kjærgaard. På afdelingen har vi af mange årsager valgt at øge mulighederne for, at faderen kan deltage i både graviditetsundersøgelser, fødslen og i barselperioden. Vi synes, at han skal have mulighed for at deltage i alt det, han har lyst til som en naturlig del af at få opbygget gode rammer om familiedannelsen. Vi ønsker at kunne sikre den fødende, at jordemoren er så meget tilstede under fødslen, som moderen ønsker. På fødeklinikkerne stræber vi efter, at det helst er den samme jordemoder, som hjælper kvinden både under og efter fødslen. Vi arbejder hele tiden hen mod at tilpasse og udvikle vores omsorg, behandling og rådgivning, så den er i overensstemmelse med de nyeste videnskabelige landvindinger. Et eksempel herpå er, at man i nogle år ikke mente, det var nødvendigt at støtte barnets hoved, når det ved fødslen var på vej ud det skulle naturen nok selv klare. Videnskabelige undersøgelser har senere vist, at moderens mellemkød i højere grad undgår at revne, hvis vi støtter barnet hoved, så det er nu vores politik ved alle fødsler. På samme baggrund ved vi, at hvis jordemoderen kan være hos den 17

17 fødende hele tiden, giver det tryghed. Det betyder færre kejsersnit, mindre behov for medicinsk smertelindring og mindre brug af medicin, der skal fremme veerne. Vi har forladt "plejer" i samtalerne med familierne. Når kvinderne og deres familier ønsker råd eller vejledning, så taler vi sammen om, hvad vi ved er videnskabeligt dokumenteret. Er vi inde på et område, hvor et spørgsmål ikke er videnskabeligt belyst, så bruger vi vores erfaringer og sund fornuft. Hvor kan man føde? Vi har fire forskellige tilbud til fødende, nemlig: fødegangen og den tilhørende barselsgang, de to fødeklinikker og hjemmefødsel. Tendensen går mod, at stadig flere kvinder vil føde ambulant, så de kan komme hurtigt hjem efter fødslen. Uanset hvor fødslen finder sted, er vores mål at mor og barn har en god og sikker fødsel, hvor vi udelukkende griber ind med den hjælp, som er nødvendig. Vi lægger også vægt på, at moderen og faderen får så meget tid som muligt efter fødslen til uforstyrret at nyde deres nye barn. Vores mål er også, at familierne føler sig både velkomne og respekterede på afdelingen 18

18 Fødeklinikkerne Ambulant fødeklinik er det nyeste skud på stammen i Gynækologisk Obstetrisk afdeling. Ambulant (som betyder uden hospitalsindlæggelse ) fødeklinikken blev taget i brug i maj 2001 og er indtil videre den eneste af sin art herhjemme. Ambulant-ideen er her udvidet til at omfatte én overnatning i modsætning til den traditionelle definition på ambulant fødsel, hvor familien tager hjem 4-6 timer efter fødslen. Den ambulante fødeklinik tilbyder fødselshjælp til kvinder, der har haft en ukompliceret graviditet, og hvor fødslen begynder til den forventede tid og forløber uden væsentlige komplikationer. Efter fødslen kan mor, far og barn fortsat være sammen i rolige omgivelser på enestue i ca. ét døgn. Familierne modtager vejledning og rådgivning af jordemødrene om fx amning, pleje af det spæde barn og andet efter den enkelte families behov. Vi giver samme tilbud om, at barnet kan blive undersøgt af en børnelæge som på den anden fødeklinik og på barselsgangen. Familien tilbydes et hjemmebesøg af jordemoderen nogle dage efter fødslen, hvor familien kan få yderlige råd og vejledning og mulighed for at tale om fødslen. Vi lægger stor vægt på, at familien oplever kontinuitet i afdelingens tilbud. Derfor tilstræber afdelingen, at familien kender den jordemoder, som kommer på hjemmebesøg fra graviditetsundersøgelserne eller fra fødslen. Efter udskrivelsen fra den ambulante fødeklinik kan familierne telefonisk komme i kontakt med en jordemoder fra denne klinik døgnet rundt, hvis der opstår tvivl eller spørgsmål om fx amningen. På vores anden fødeklinik, der er fire år gammel, varetager vi fødselshjælp og barselpleje for 1200 familier om året. Denne fødeklinik adskiller sig på et enkelt område fra Ambulant Fødeklinik ved at tilbyde barselophold på 2-4 dage efter fødslen. Overskriften på arbejdet på fødeklinikkerne er Ro og Kontinuitet. Roen opnås ved, at familierne har mulighed for at være sammen døgnet rundt på en enestue og her kan finde deres egen rytme. Kontinuiteten forsøger vi at sikre ved at familien så vidt muligt bliver passet af en kendt jordemoder. Al vejledning og rådgivning tager udgangspunkt i den enkelte families behov. Fødegangen Her føder kvinder om året. De kvinder, der føder på fødegangen, er gravide med normale graviditeter og kvinder, der skal føde tvillinger, kvinder, der skal have udført kejsersnit og de, der tidligere har haft eller nu har komplicerede graviditeter. På fødegangen varetager vi samtidig ca ambulante besøg om året. Her er medregnet de gravide, der får fødslen sat i gang, gravide, hvor vi prøver at vende deres barn og gravide, hvor fødslen går i gang før tiden. Den nye familie opholder sig på fødegangen 2-3 timer efter fødslen. Her bliver barnet undersøgt, vejet og målt og moderen observeret. Mor, far og barn får en stund alene, hvor bar- Det er familiernes fødsel, men vi skal sikre dem de bedst mulige forhold net hjælpes til at sutte. Familien bliver derefter flyttet til vores barselafsnit. Barselperioden Det er perioden umiddelbart efter fødslen, hvor plejepersonale og jordemødre støtter forældrene på forskellige måder for at give familien og den nyfødte den bedst mulige start på familiens ændrede liv. Vi støtter fx aktivt moderens valg af amning, også hvis moderen ikke vil amme. Men vi anbefaler, at barnet ammes mindst fire måneder. Samtidig støtter vi faderen i at deltage i plejen og omsorgen af barnet under opholdet hos os. 19

19 Smertelindring Smerteoplevelse er personlig. Det vil sige at veer ikke opleves ens af alle. Angst og nervøsitet kan forstærke smerte, mens information, beroligende ord og trøst kan mindske smerteoplevelsen. Derfor gør vi os meget umage med at være på fødestuen, når kvinden har brug for det. Smerte kan man ikke bare måle sig til, der er stor forskel på, hvordan det enkelte menneske udtrykker smerte. Det er derfor vigtigt at den enkelte fødende samarbejder med jordemoderen, hvis der er behov for og ønske om smertelindring, og således får den form for smertelindring, hun har brug for. På Hvidovre hospital tilbydes flere meget forskellige former for smertelindring. Den mest anvendte er badekarret, hvor det varme vand og den afslappelse, den fødende her igennem får, virker smertelindrende. Andre smertelindringstilbud er fx varme stykker stof placeret på lænden, rygbedøvelse og akupunktur. Komplikationer Nogle kvinder får komplikationer under graviditeten. - Vi lægger meget vægt på at støtte disse kvinder i det, der går godt på trods af komplikationerne, siger vicechefjordemoder Marianne Falck Jørgensen. Vi arbejder på, at kvinder med komplikationer kan som vi siger på vores fagsprog - aflaste hjemme. Det betyder, at de kan tage den med ro hjemme i stedet for at blive indlagt hos os, ligesom jordemoderen kan komme på hjemmebesøg under graviditeten. - Nogle kvinder føder på fødegangen, fordi både de og vi måske har mistanke om, at der kan opstå komplikationer, fordi barnet er for lille eller måske sygt. Ved sådanne risikofødsler kan vi tage forskellige former for elektronisk overvågning i brug. Det er fx vigtigt, at barnet ikke kommer til at lide af iltmangel. Det kan overvåges ved hjælp af cardiotocografi CTG som viser, hvordan morens veer og barnets hjerteslag er. - CTG er kun en vejledende undersøgelse. Inden man måske beslutter, at et kejsersnit er bedre og sikrere for mor og barn, foretager vi som regel andre og supplerende undersøgelser, siger hun. I år 2000 fik godt 400 fødende kejsersnit i forbindelse med fødslen, mens knapt 200 fik et planlagt kejsersnit, som altså var aftalt på forhånd. 300 børn blev født før 36. graviditetsuge, - dvs. for tidligt - 35 havde misdannelser - og knapt 100 blev overflyttet til hospitalets afdeling for de for tidligt fødte. Disse tal nævner vi især for at vise, at langt de fleste af de godt 4800 fødsler, som foregår her hos os, er ganske normale fødsler både for mor og barn. Stadig flere kvinder vil føde ambulant, så de kan komme hurtigt hjem efter fødslen 20

20 Hormonbehandling i overgangsalderen Vores mål er at give hver enkelt patient den bedst mulige information om fordele og ulemper ved hormonbehandling Der er i dag langt mere åbenhed om overgangsalderen end tidligere, ligesom danske kvinder er mere positive overfor østrogentilskud end før. Herhjemme kommer de fleste kvinder i overgangsalderen, når de er omkring 50 år. På det tidspunkt er de fleste erhvervsaktive mange på toppen af deres karriere - og gener fra overgangsalderen kan være en belastning både på arbejdet og hjemme. Hver 2. kvinde tager eller har taget hormontilskud i form af kvindelige kønshormoner i forbindelse med overgangsalderen. Et af de hyppigste spørgsmål fra vores patienter er, om vi kan tilråde hormonbehandling eller ej. Der er mange vægtige sundhedsmæssige argumenter både for og imod hormontilskud. Ligesom der også er stærke personlige holdninger til, om man skal acceptere overgangsalderen med dens eventuelle hedestigninger og svedeture som en del af det at blive ældre, eller om man skal behandle denne fase af livet. På afdelingen har vi gennem mange år forsket i såvel korttids- som langtidvirkninger af østrogentilskud. Vores mål er at give hver enkelt patient den bedst mulige information om fordele og ulemper ved hormonbehandling, så hun kan træffe det bedste valg lige netop for hende. -Vi arbejder på at blive bedre til at finde netop de kvinder, som vil have særlig gavn af østrogentilskud i forbindelse med overgangsalderen, således at vi kan give dem et individuelt valg, siger afdelingslæge Anette Tønnes Pedersen. Der er både kortsigtede og langsigtede formål med behandlingen. På kort sigt vil et tilskud af østrogen dæmpe hedestigninger og svedeture hos ca. 1/3 af de kvinder, som er voldsomt generet heraf. 21

21 Knogleskørhed Blandt de veldokumenterede langsigtede virkninger af østrogenbehandling er den forebyggende effekt på knogleskørhed, som rammer ca. 40% af alle kvinder. Knogleskørhed rammer hyppigere tynde, rygende kvinder med stillesiddende arbejde frem for de mere velpolstrede kvinder, hvis fedtvæv stadig udskiller østrogen. Desuden spiller arv en stor rolle for, hvorvidt man vil udvikle knogleskørhed osteoporose med alderen. Dertil kommer, at østrogen tilsyneladende beskytter mod hjertekarsygdomme, specielt blodpropper i hjertet, fordi åreforkalkningsprocessen forsinkes. Forskning her hos os har påvist, at kvinder der har taget østrogentilskud i forbindelse med overgangsalderen ikke har nogen øget risiko for at få blodpropper i hjernen eller en hjerneblødning. Østrogenbehandling giver derimod en lidt øget risiko for blodpropper i venerne i benene, men det er i forvejen en meget sjælden sygdom. Når vi rådgiver kvinderne om for og imod hormonbehandling i overgangsalderen, orienterer vi dem også om risikoen for brystkræft. Her fastslår store befolkningsundersøgelser, at tager man hormontilskud i mindre end fem år, er der ikke en nævneværdig øget risiko for brystkræft. Men tager man dem i længere tid, så stiger risikoen. Det er vigtigt at gøre sig klart, at langt de fleste kvinder dør af en hjertekarsygdom og ikke af brystkræft, selv om det er det, som de fleste frygter mest. Nye teorier tyder i øvrigt på, at østrogen måske kan beskytte mod Alzheimers demens, men det er endnu på forskningsstadiet. Det er en hypotese, som ikke er bevist. Det, vi som læger arbejder med, er at blive bedre til at finde de kvinder, som især kan have gavn af østrogentilskud. Her er der opstået nye muligheder i og med at det nu er muligt at se på fx generne. Et af hovedområderne inden for vores forskning er virkningen af østrogentilskud på hjertet og på blodkarrene. Vi forsker både på grundforskningsniveau, hvor vi ved hjælp af dyreforsøg vurderer virkningen af østrogen på kredsløbet, og med afprøvninger af ny medicin hos de patienter, som ønsker at deltage. Desuden er vi med til at analysere talmaterialer fra store befolkningsundersøgelser, hvor det især er østrogens virkninger på kredsløbssygdomme og brystkræft, vi interesserer os for. Blødningsklinikken Uregelmæssige blødninger eller blødningsforstyrrelser rammer kvinder i alle aldre. Nogle kan afhjælpes hos den praktiserende læge. Men i mange tilfælde vælger læger og speciallæger at henvise patienter med blødningsforstyrrelser til den særlige Blødningsklinik på afdelingen, bl.a. fordi sådanne blødninger kan være tegn på en kræftsygdom. - Vi har højst to - tre ugers ventetid, siger overlæge Lisbeth Nilas. Vi ser kvinder i alle aldre og lidt under halvdelen bliver indlagt. Af disse bliver en del opereret for eksempelvis muskelknuder eller fibromer i livmoderen, eller får en udskrabning, ligesom vi tager os af endometriose. De øvrige patienter kan vi ofte hjælpe medicinsk, som fx når årsagen til blødningsforstyrrelserne er, at de har for meget hormon eksempelvis mælkehormonet eller for lidt kønshormon i forbindelse med overgangsalderen. Vi tager os derimod ikke af blødningsforstyrrelser i forbindelse med graviditetet - eller manglende graviditet. Her henviser vi patienterne til klinikken for tidlige graviditetsproblemer (Imminensklinikken), eller til Fertilitetsklinikken, siger hun. 22

22 Urogynækologisk klinik På afdelingen har vi et lille team med fire læger, én inkontinens-sygeplejerske og én såkaldt uroterapeut. De varetager sammen udredningen og behandlingen af kvinder, der har problemer med ufrivillig vandladning - inkontinens - og/eller nedsynkning af livmoderen, skeden, blæren eller endetarmen. Kvinder i alle aldre kan blive henvist til klinikken af deres egen praktiserende læge, af en praktiserende gynækolog eller via andre afdelinger i H:S. - Ved inkontinens - uafhængigt af kvindens alder - begynder vi behandlingen med såkaldt minimal care. Det betyder, at kvinderne får vejledning i at føre dagbog over deres drikke- og vandladningsvaner, og de lærer at lave en såkaldt blevejningstest, så vi får et mål for, hvor slem inkontinensen er, siger afdelingslæge Marianne Ottesen. Patienterne lærer desuden drikke- og toiletvaner, der måske kan afhjælpe noget af problemet og lærer, hvordan de kan træne og tømme blæren bedst muligt. Desuden tilbyder vi lokal hormonbehandling til skeden for at styrke slimhinderne. Bækkenbundstræning er meget vigtigt, så alle bliver henvist til bækkenbundstræning her på hospitalet hos specialuddannede fysioterapeuter, som klinikken har et godt og tæt samarbejde med. De kvinder, der lider af overvægt, tilbydes henvisning til kost- og motionsvejledning hos en diætist på hospitalet. Vi vejleder også i effektive hjælpemidler og formidler kontakt til patienternes egen kommune, som skal sørge for, at kvinderne får hjælpemidlerne gratis. Ca. 80% af kvinderne har god effekt af minimal care. De kvinder, der har anstrengelses-inkontinens -stress-inkontinens - tilbyder vi en operation, hvis ikke der er tilstrækkelig effekt af minimal care. Operationen foregår enten gennem skeden, eller som en åben operation % har god gavn af operation, siger hun. Kvinder med trang-inkontinens urgeinkontinens - tilbydes også minimal care, men har også ofte gavn af medicinsk behandling, hvorimod operation ikke løser problemet. Det er sjældent, man på klinikken ikke kan hjælpe patienterne. Men ofte må man prøve sig lidt frem, før man fx finder det bedst egnede hjælpemiddel til den enkelte patient. Også ved nedsynkning af livmoderen kommer mange af principperne fra minimal care i brug - bl.a. hormonbehandling, bækkenbundstræning og råd om toiletvaner. Hvis nedsynkningen er af en vis grad - eksempelvis at der er noget, der glider udenfor skeden - tilbydes operation, som næsten altid forgår gennem skeden, selv hvis livmoderen skal fjernes. Hvis kvinden enten ikke ønsker operation, eller vi ikke kan tilbyde operation grundet patientens sygdom eller alder, tilbydes Alle patienter deltager i bækkenbundstræning hos specialuddannede fysioterapeuter behandling med en skedering eller et pessar. Dette hjælpemiddel skal så skiftes ca. hvert halve år hos den praktiserende læge eller gynækolog. 23