Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familiedannelse. efter sæd- eller ægdonation"

Transkript

1 Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 1

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 6 Donationsformer 8 Antal behandlinger efter donation i Danmark 10 Om at anvende donorsæd 12 Hvad siger loven om faderskab ved sæddonation? 14 Om at anvende donor æg 16 Om at blive sæd- eller ægdonor 20 Særligt vedrørende kendte donorer af æg og sæd 22 Hvorfor mænd og kvinder vælger at donere sæd eller æg. 23 Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation 24 At fortælle barnet om dets tilblivelse 30 Links

3 4 5

4 Indledning Dette er en folder til jer, som skal bruge en donor for at blive forældre, og til dig som overvejer at blive sæd-eller ægdonor. I folderen vil vi fortælle om praktiske forhold om sæd-og ægdonation f.eks.: Hvem har brug for sæd- og ægdonation? Hvad siger loven? Hvad skal der til for at kunne blive donor? Vi vil også belyse forhold vedrørende de følelser, der er forbundet med at anvende en donor, og fortælle om de erfaringer man har med, hvordan det går børnene og deres familier. Vi håber, folderen kan være til hjælp. Jeg bliver aldrig mor til barnet, for selvom det er mine gener, så er det jo ikke mit blod, der strømmer gennem barnet og giver det liv. Tanker om moderskab sagt af ægdonor 6 7

5 Donationsformer Ifølge Lov om Assisteret Reproduktion er der valgfrihed med hensyn til donationsform. Det gælder både for donor og for den enlige kvinde, som ønsker behandling med donorsæd eller for det par, som ønsker behandling med donerede æg eller sæd. Kun kvinder, der har en mand, kan blive behandlet med ægdonation. Anonym donation: Ved anonym æg- eller sæddonation kan kvinden/parret kun få oplyst donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og etnicitet (basisprofilen). Det vil aldrig være muligt at få oplyst donors identitet. til, at oplysningerne gives til barnet og/eller modtageren af donationen ved henvendelse til sædbanken, og det kan aftales hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder disse oplysninger skal gives. Tilsvarende kan der på Fertilitetsklinikken gives oplysning om ægdonor, hvis dette er aftalt. En mulig form for åben donation er en donation, hvor det er aftalt, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år. Kendt donor: Endelig er der mulighed for at anvende en kendt donor. En sådan donor af sæd eller æg kendes af modtageren/modtagerne på tidspunktet for donationen. Ikke-anonym donation: Udvidet donorprofil: Hvis man på donationstidspunktet kan få flere oplysninger om donor kalder man det en donor med udvidet donorprofil. Eksempelvis kan der i sædbankernes donorkatalog være givet oplysninger om donors erhverv, fritids-interesser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende. Selvom denne donationsform er Ikke-anonym er det vigtigt, at pointere at donor og modtager ikke på noget tidspunkt har mulighed for at møde hinanden. Åben donor: Ved en åben donor forstås en donor hvis identitet ikke er kendt af modtageren på donationstidspunktet, men hvor donor har givet samtykke til, at der på et senere tidspunkt kan gives yderligere oplysninger end basisoplysninger. Det kan i modsætning til Udvidet donorprofil eksempelvis være oplysninger om donors identitet. Donor kan samtykke 8 9

6 Antal behandlinger efter donation i Danmark I 2013 blev der i Danmark født 810 børn efter sæddonation og 77 børn efter ægdonation. Det svarer til knap 19 % af alle børn født efter fertilitetsbehandling. Jeg er selv blevet gravid efter fertilitetsbehandling nu er det min tur til at hjælpe 10 11

7 Om at anvende donorsæd: Hvem har behov for donorsæd? Donorsæd kan anvendes af par samt af kvinder uden mandlig partner til at opfylde ønsket om at få et barn. I heteroseksuelle par bruges donorsæd hvis: Manden ikke selv producerer sædceller. Parret er blevet behandlet med ICSI pga stærkt nedsat sædkvalitet uden opnåelse af graviditet (ICSI er den metode, hvor der føres én sædcelle direkte ind i ægget). Manden har en arvelig sygdom, som parret ikke ønsker at give videre til et barn. Kvinder uden mandlig partner kan blive behandlet med donorsæd. Dette gælder både for kvinder i lesbiske forhold og singlekvinder. Hvordan foregår behandling med donorsæd? Behandling med donorsæd er sædvanligvis meget simpel. Hvis kvinden har regelmæssig menstruationscyklus, og der ikke er mistanke om aflukning af æggelederne, vil behandling med donorsæd blot foregå ved insemination i kvindens livmoder med den oprensede donorsæd på det rette tidspunkt. Hvis kvinden ikke har regelmæssige menstruationer, er der oftest behov for at sikre udvikling af et æg med en let hormonstimulerende behandling forud for inseminationen. Hvis kvinden derimod har aflukkede æggeledere f.eks. efter tidligere underlivsbetændelse eller på grund af endometriose, er man nødt til at foretage IVF (reagens- glasbehandling), hvor man befrugter kvindens æg med donorsæd i laboratoriet og efterfølgende lægger et befrugtet æg tilbage i livmoderen. Hvordan vælger man en sæddonor? Når man anvender en sæddonor, tager man først stilling til, om man ønsker en anonym eller en ikke-anonym donor. Vælger man en ikke-anonym donor skal man herefter tage stilling til om barnet skal have mulighed for at kontakte donor eller ej. Læs mere om de forskellige muligheder i afsnittet Donationsformer på side x. Selve proceduren med udvælgelse og rekvirering af donorsæd er forskellig fra klinik til klinik. Spørg på din klinik, hvordan det foregår hos dem. På de offentlige fertilitetsklinikker er valg af donor ikke forbundet med udgifter for dig, og du kan på sædbankernes hjemmeside vælge den donor du ønsker og så meddele dette til klinikken, som sørger for rekvirering af donorsæden. Hvis man ikke opnår graviditet efter et par behandlinger kan det være en god ide at skifte til en anden sæddonor undervejs i forløbet. Vigtigt at vide: Det er vigtigt at vide, at der ikke er garanti for at få et rask barn, når man vælger en sæddonor. Selv om sæddonorer er grundigt undersøgt, kan de have sygdomme, der først viser sig senere i voksenlivet. Hvis du får et barn efter sæddonation og det viser sig at have en medfødt sygdom, er det vigtigt at du kontakter den Fertilitetsklinik, hvor du er blevet behandlet

8 Hvad siger loven om faderskab ved sæddonation? En anonym- eller ikke-anonym sæddonor vil aldrig blive far til barnet uanset om donor kan kontaktes eller ej. En undtagelse er den kendte sæddonor, som vil blive juridisk far til barnet, hvis der er tale om behandling af en enlig kvinde. Derimod vil en kendt donor aldrig blive juridisk far til barnet, hvis et heteroseksuelt par bliver behandlet med sæd fra en kendt sæddonor. Hvis en kendt donor donorer sæd til et lesbisk par, er det muligt at vælge at den kendte donor bliver juridisk far til barnet, men i dette tilfælde vil den anden kvinde ikke kunne blive medmor. Hvis den anden kvinde skal være medmor, kan den kendte donor ikke være juridisk far

9 Om at anvende donor æg: Hvem har behov for donor æg? Hvis jeres barnløshed skyldes mangel på egnede æg i æggestokkene, kan ægdonation være en mulighed. Her vil en anden kvinde donere ubefrugtede æg til jer som par. Herunder kan I se de hyppigste årsager til, at man kan have behov for ægdonation: For tidlig overgangsalder (før 40 års alderen): Ca. 1 ud af 100 kvinder oplever at gå i overgangsalder alt for tidligt. Det betyder både, at produktionen af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron ophører, og at kvinden ikke længere er i stand til at blive gravid med egne æg. Turner syndrom (genetisk tilstand): En kvinde har normalt kromosombesætningen 46XX. Ved Turner syndrom er kvinden født med et manglende eller et ændret X-kromosom (45X0). Turner syndrom ses hos 1 ud af kvinder, og for langt hovedparten er konsekvensen af den genetiske tilstand, at de ikke danner æg og hormoner i æggestokkene. Æggestokke der er fjernet pga. cyster: Enkelte kvinder oplever, at det er nødvendigt i en ung alder at få fjernet begge æggestokke. Dette kan være pga. godartede men smertegivende cyster eller pga. forstadier til kræft i æggestokkene. Når æggestokkene er fjernet, går kvinden automatisk i overgangsalder. Bærer af en arvelig sygdom: Ægdonation er en mulighed for kvinder med anlæg for arvelig sygdom, som hun ikke ønsker ikke at give videre til sit barn. Helbredt for kræft: Heldigvis overlever flere og flere piger, teenagere og unge kvinder ondartet sygdom og kræftbehandling. I enkelte tilfælde kan en langtidsbivirkning være, at æggestokkenes funktion ophører og dermed produktionen af æg og kvindelige kønshormoner. Hvordan foregår behandling med donor æg? De donerede æg befrugtes i laboratoriet med partnerens sæd enten ved IVF eller ved ICSI. Efter befrugtningen lægges ét og i sjældnere tilfælde to æg op i livmoderen. Graviditetschancen er høj ved ægdonation (ca %) fordi æggene typisk stammer fra unge donorer. Hvordan vælger man en Ægdonor? Når man anvender en ægdonor, tager man først stilling til, om man ønsker en anonym eller ikke-anonym donor. Vælger man en ikke-anonym donor skal man herefter tage stilling til om barnet skal have mulighed for at kontakte donor eller ej. Læs mere om de forskellige muligheder i afsnittet Donationsformer på side X. Vigtigt at vide: Det er vigtigt at vide, at der ikke er garanti for at få et rask barn, når man vælger en ægdonor. Selv om ægdonorer er grundigt undersøgt, kan de have sygdomme, der først viser sig senere i voksenlivet. Hvis du får et barn efter ægdonation og det viser sig at have en medfødt sygdom, er det vigtigt at du kontakter den Fertilitetsklinik, hvor du er blevet behandlet

10 Hvad siger loven om ægdonation? Ifølge loven må donation af ubefrugtede æg kun ske med henblik på at opnå graviditet hos en anden kvinde eller til forskning. Donor af ubefrugtede æg skal give skriftligt samtykke til donationen. Forud skal donor informeres mundtligt og skriftligt om konsekvenserne af hendes donation. En kvinde vil som hovedregel ikke kunne accepteres som ægdonor, hvis hun er ældre end 35 år. En ægdonor kan både være en kvinde, som selv er i fertilitetsbehandling (egg-sharing) eller en kvinde som ikke selv er i behandling, men som ønsker at hjælpe andre mennesker og på den baggrund gennemfører hormonbehandling og ægudtagning. Særligt for ægdonation gælder, at der er mulighed for krydsdonation. Herved forstås, at et par med behov for donoræg tilvejebringer en donor, der donerer æg til en fælles pulje på samme klinik. Denne donation sikrer, at parret modtager æg fra puljen og dermed fra en anden og for parret ukendt donor. Det fremgår klart af loven, at donation skal ske frivilligt og ikke må gøres til genstand for handel. Der vil dog kunne ydes en beskeden kompensation til donor i forbindelse med donationen. Når man vælger at anvende en donor, er det vigtigt at erindre, at man ikke er garanteret et barn uden sygdomme 18 19

11 Om at blive sæd- eller ægdonor: Hvem kan blive sæddonor? Sæddonorer er unge, raske mænd i alderen 18 til 45 år. Sæddonation foregår typisk i en sædbank. For at blive sæddonor skal man gennem en grundig undersøgelse både med hensyn til sædkvalitet, der naturligvis skal være god, men også med hensyn til fysisk og psykisk sundhed. Man spørger ind til kendte, arvelige sygdomme i familien ofte flere generationer tilbage. Der bliver endvidere fortaget analyse for HIV, hepatitis, kønssygdomme, kromosomer samt visse generelt hyppigt forekommende arvelige sygdomme, men det er vigtigt at erindre, at det ikke er muligt at sikre sig mod alle sygdomme. Hvem kan blive ægdonor? Hvis du gerne vil donere æg til et par skal du kontakte en fertilitetsklinik i dit nærområde. Du behøver ingen henvisning fra din egen læge. Det fremgår klart af loven, at donation skal ske frivilligt og ikke må gøres til genstand for handel. Der vil dog kunne ydes en beskeden kompensation til donor i forbindelse med donationen. Du vil blive grundigt informeret om praktiske og lovmæssige forhold vedrørende det at være ægdonor. Nogle klinikker vil tilbyde dig at få foretaget en ultralydsskanning af dit underliv for at sikre, at dine æggestokke ligger nemt og tilgængeligt for æg-udtagning. Efter dette interview vil du typisk få betænkningstid. Du skal vide, at det hele vejen igennem er frivilligt at være ægdonor, og at du når som helst i processen kan trække dit tilbud tilbage. Hvis du efter interview ønsker at være ægdonor, aftaler du med klinikken, hvornår du skal donere æg. Det tager typisk 14 dage at udvikle og modne æg og i løbet af de 14 dage gennemgår du en hormonbehandling med daglige hormonindsprøjtninger. Lige inden du starter på hormonbehandlingen, skal du testes for HIV, syfilis, gonoré og smitsom leverbetændelse type B og C. Selve udviklingen af æg overvåges af klinikkens læger ved hjælp af ultralydsskanning. Det betyder typisk 3-4 besøg på fertilitetsklinikken i løbet af de 14 dage. Når æggene er modne suges de ud af æggestokkene ved hjælp af en tynd nål via skeden. Nedenfor kan du læse lidt om, hvordan det som regel foregår: Klinikken vil bede dig komme til et interview, hvor der spørges ind til kendt, arvelig sygdom i din nærmeste familie. De vil også spørge ind til dit eget helbred. Som udgangspunkt skal du nemlig være sund og rask og uden kronisk sygdom. Jeg har fået de børn jeg skal have, og vil derfor gerne dele ud af mine æg 20 21

12 Særligt vedrørende kendte donorer af æg og sæd Sæddonation En kendt sæddonor skal være testet negativ på blodprøve for HIV, hepatitis B og C, syfilis og på urinprøve for klamydia. Der foretages et interview med den kendte donor, hvor der spørges ind til kendt, arvelig sygdom i den nærmeste familie samt til donors eget helbred, og der foretages en undersøgelse af sædkvaliteten. Hvis donor herefter findes egnet, skal donor godkendes af den kvinde/det par, som skal behandles. Til behand- lingen bliver der brugt nedfrosset sæd, og der skal foreligge en test for hiv og hepatitis virus på samme dag, som sæden nedfryses. Ægdonation En kendt ægdonor skal være testet negativ på blodprøve for HIV, hepatitis B og C virus samt syfilis højst 30 dage før donationen. Der foretages et inter- view med den kendte donor, hvor der spørges ind til kendt, arvelig sygdom i den nærmeste familie samt til donors eget helbred. Hvis donor herefter findes egnet, skal donor godkendes af det par, som skal modtage æggene. Selve proceduren vedrørende ægdonation er som for andre ægdonorer. Hvorfor mænd og kvinder vælger at donere sæd eller æg. Mænd og kvinder, der donerer sæd og æg, har valgt at gøre det, fordi de ønsker at hjælpe andre mennesker til at få børn. En del donorer kender nogle, der er ufrivilligt barnløse. Mænd og kvinder donerer ikke sæd og æg, fordi de betragter donationen som en vej til at de selv bliver forældre. Mange vil gerne både donere til heteroseksuelle par, og kvinder uden mandlig partner. Godt halvdelen af donorerne kunne godt tænke sig at få at vide, om kvinden de hjælper bliver gravid. Hvis donor har en partner, har næsten alle fortalt deres partner, at de er donorer. Godt halvdelen har også talt med nære venner og nær familie om, at de er donorer. Jeg er kommet til verden efter hjælp fra en anonym sæddonor. Nu er det min tur til at hjælpe. 22-årig kvinde som gerne vil være ægdonor Nu, da jeg selv er blevet mor, og ved hvor fantastisk det er, ønsker jeg at hjælpe dem, som ingen æg har 22 23

13 24 25

14 Familiedannelse efter sæd- eller ægdonation. Ønskebørn Børn født efter sæd- eller ægdonation er gennemgående lige så raske og sunde som andre børn. Der er efterhånden en del studier, der har undersøgt børnenes udvikling og familiernes trivsel i de forskellige former for familier skabt ved brug af sæd- eller ægdonation: Sammenfattende viser undersøgelserne, på tværs af alle de forskellige familietyper, at det går både børn og forældre rigtig godt. Familierne trives, og børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling er som for andre børn. Familier med mor og far Nogle mænd med nedsat sædkvalitet kan være bange for, at de ikke kan være en god far for børn, de ikke er genetisk beslægtede med. Men undersøgelser blandt familier skabt med brug af donorsæd viser, at fædrene trives godt med deres børn. I nogle af disse familier er der både børn, som ikke er genetisk beslægtede med faren og søskende, hvor faren er genetisk forælder. Det viser sig, at i disse familier er faren endnu mere sammen med det barn, der har et andet genetisk ophav. Formentlig fordi faren ønsker, at dette barn ikke skal opleve ham i mindre grad som far i forhold til de øvrige søskende. Det er godt at være et ønskebarn uanset vejen dertil 26 27

15 Familier med selvvalgt enlig mor At kvinder vælger at blive mødre alene har været praktiseret i mange år på forskellig vis. Det nye er, at det nu er muligt for kvinder uden mandlig partner at modtage fertilitetsbehandling i sundhedsvæsenet. Det er ikke mændene vi vælger fra, men børnene vi vælger til Kvindernes overvejelser vedrørende deres beslutning om at få et barn alene varierer meget. Fælles for langt størstedelen er, at de oprindeligt havde et ønske om at få børn med en mand, men at de ikke tør vente længere på at møde den rette barnefar af frygt for, at de forpasser chancen for at kunne få børn. De har også gjort sig overvejelser om konsekvenserne for barnet ved den manglende far-figur, og kvinderne ønsker ofte, at barnet får etableret en nær kontakt til en voksen mand. Selv om kvinderne har et godt netværk i familie og venner, viser det sig, at mange har glæde af at etablere netværk med andre kvinder, der ligeledes har valgt at få børn alene. Kvinder i sådanne netværk giver udtryk for, at det er rart at have ligesindede at støtte sig til i forbindelse med beslutningen om at blive enlig mor, under selve fertilitetsbehandlingen, graviditeten og senere når børnene bliver født. Netværkene kan også blive meget værdifulde for børnene, der på sigt får mulighed for at danne relationer til andre børn med samme baggrund som dem selv

16 Familier med to mødre Som før nævnt trives både børn og forældre godt i familier med to mødre. Forskningen viser, at disse familier er meget opmærksomme på, at børnene får regelmæssig kontakt til mænd fra deres netværk for dermed at kompensere for den manglende far-figur. Forskningen viser også, at børnenes kønsidentitet udvikler sig som hos børn i andre familietyper. Overvejelser i forbindelse med valg af donor Som tidligere nævnt i pjecen, kan både par og enlige kvinder frit vælge mellem forskellige kategorier af donorer. Her tænkes på, om der anvendes anonym donation eller åben donation, med eller uden udvidet profil eller kendt donor. Dette betyder, at det er muligt at foretage et personligt valg, der føles rigtigt for parret eller den enkelte kvinde. Når parret eller kvinden har valgt, hvilken type af donation der ønskes, ligger der ofte mange overvejelser til grund for beslutningen. Der vælges donorer fra alle kategorier. Det valg, der føles indlysende rigtig for nogle, kan efter de samme overvejelser føles lige omvendt for andre. F.eks. synes nogle, det er vigtigt at give børnene muligheden for at kunne opsøge donor, hvis barnet får brug for det. Andre synes, det er forkert at udsætte børnene for at skulle forholde sig til dette valg og måske risikere, at børnene forveksler donor med at være en slags forælder. Jeg tror ikke, man er klar over, hvor stor hjælp en netværksgruppe er, før man er med i en 30 31

17 At fortælle barnet om dets tilblivelse Det er for alle mennesker af stor betydning at kende til, hvordan man er kommet til verden hvordan den familie, man lever i, er blevet dannet. Det anbefales, at barnet allerede tidligt i livet får fortalt, hvordan det er kommet til verden og hvordan familien er blevet dannet. Det er betydningsfuldt, at det er forældrene, der fortæller barnet dets tilblivelses historie. tilfældighed får at vide, at en af deres forældre ikke er deres genetiske ophav. Det kan skabe en omfattende konflikt i forhold til deres forældre og en følelse af svigt. Det kan være uforståeligt, at andre har kendt til ens tilblivelseshistorie, mens denne historie er blevet holdt hemmelig overfor den vigtigste person barnet selv. I familier med en mor og far I familier med en mor og far er det langt fra alle børn, der er kommet til verden efter brug af donorsæd eller donoræg, hvor forældrene fortæller barnet om, hvordan det er kommet ind i familien. Samtidig vokser de fleste af disse børn op i en familie, hvor forældrene gennem tiden har fortalt nære venner eller familiemedlemmer, at de har været gennem fertilitetsbehandling. Måske har de også fortalt, at barnet er blevet til efter sæd- eller ægdonation. I nogle familier er der derfor en stor risiko for, at barnet på et tidspunkt, ved en tilfældighed eller med vilje, af andre end sine forældre får fortalt om sin tilblivelse. Barnet kan også opdage, at mor eller far ikke begge kan være genetiske forældre i forbindelse med undersøgelse for blodtype eller for en arvelig sygdom i familien. De børn, der næsten hele deres liv fra deres forældre har kendt til deres tilblivelseshistorie, føler sig ønskede og elskede. Mange opfatter ikke donoren som en far eller mor, men som en mand/kvinde, der har givet forældrene en gave, så de kunne få et barn. Derimod kan det udløse en kaskade af voldsomme følelser som vrede, mistro og identitetstab for de unge eller voksne mennesker, der senere i deres liv ved en Tænk, at mine forældre ville gå igennem så meget, for at få mig 32 33

18 I familier uden en far Næsten alle børn, der vokser op i en familie med enten to mødre eller med en selvvalgt enlig mor, får tidligt i deres liv fortalt af deres forældre, hvordan de er kommet til verden, og ofte oplever disse familier dette som uproblematisk. Hvordan fortæller jeg barnet om dets tilblivelse? Rådet er, at forældrene skal fortælle deres børn, hvordan de er blevet til, og hvordan de er kommet ind i familien. Undersøgelser viser, at det enkleste er, at fortælle om det fra barnet er lille, så det bliver en integreret del af barnets livshistorie. Vent ikke på det helt rette tidspunkt det kommer aldrig. Bare gå i gang. Barnet vil ofte ligesom alle andre børn gerne høre sin tilblivelseshistorie fortalt flere gange i løbet af sin opvækst. Barnet skal nok vise, når det er mæt i forhold til denne historie og ikke vil høre mere. Som forældre til et barn, der er blevet til ved sæd- eller ægdonation, bør man også huske, at alle børn kommer igennem en periode i deres liv, hvor de går fra at være barn til at blive voksen. Denne identitetsforvandling er ofte forbundet med en kritisk holdning overfor deres ophav. Altså en løsrivelsestrang fra den familie de er opvokset i, for derigennem at finde deres egen identitet. Husk på, at denne modningsproces er helt naturlig også for børn født efter æg eller sæddonation. Børn og unges overvejelser i forhold til donor Nogle børn og unge født efter anonym donation har et ønske om at få kendskab til donors identitet og måske også et ønske om at møde donor. Andre har ikke dette behov. Ligeledes viser undersøgelser, at nogle børn og unge født efter åben donation godt kunne tænke sig at få oplyst donors identitet og måske at møde donor, mens andre ikke oplever et behov for at få oplysninger om donor. Så børn og unge har forskellige behov i forhold til at få kendskab til donors identitet og evt. at møde donor. Børnene og de unges muligheder for at få kendskab til donors identitet er naturligvis sammenhængende med den beslutning, forældrene har taget i forhold til, hvilken kategori donor der er anvendt. Mange børn og unge i familiedannelser med hjælp fra donor understreger, at far og mor er de personer, der har været der for dem hele deres liv. Donor er en person, der har givet forældrene en gave Donor er genetisk ophav ikke FAR eller MOR 34 35

19 36 37

20 Links: Link til Lovtidende: Foreningen Donorbarn og Forældre: Landsforeningen for Ufrivillige Barnløse:

21 Rehn & Co 0614 Ferring Lægemidler A/S Kay Fiskers Plads København S Tel:

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet

Nyt om donorsæd. Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Nyt om donorsæd Elisabeth Carlsen Fertilitetsklinikken Rigshospitalet Oktober 2014 Oversigt Hvem har brug for donorsæd Nye regler for anvendelse af donorsæd Faderskab/medmoderskab Klinikkernes ansvar Rådgivning

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand, kan også vælge denne løsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Insemination med donor sæd

Insemination med donor sæd 1 Insemination med donor sæd - IUID Når mandens sædkvalitet ikke efter nøje vurdering kan anvendes, kan man vælge at anvende anonym donor. Kvinder som ikke lever sammen med en mand kan også vælge denne

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Insemination med donorsæd

Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd Insemination med donorsæd foregår på samme måde som med partners sæd, blot anvendes optøet donorsæd. Behandlingen anvendes til par, hvor manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller

Læs mere

Få, men gode råd til dig,

Få, men gode råd til dig, 0 Få, men gode råd til dig, der kender en Forlaget publist DER LÆNGES EFTER AT BLIVE FORÆLDER Pjecen er skrevet af sociolog og coach Kirsten List Larsen, der også har skrevet bogen "Far, mor og donorbarn.

Læs mere

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen

Ægdonation information. Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Ægdonation information Information til modtagere af donerede æg ( recipienter ) Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Om ægdonorer... 3 Kompensation

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændrede regler for sæddonation) 1 I lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger:

1, nr. 1-3 vedrører lovens anvendelsesområde, idet den ikke længere alene skal omfatte lægers virke. Der udvides i to retninger: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse spok@sum.dk cc ani@sum.dk 9. Februar 2012 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Inseminationsbehandling

Inseminationsbehandling Inseminationsbehandling Inseminationsbehandlung Formålet med inseminationsbehandling Ved inseminationen bliver sædcellerne sprøjtet direkte ind i livmoderen. Derfor er vejen ud i æggelederen kortere, og

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger

Insemination efter daglige hormonindsprøjtninger Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2015.

Fertilitetsinstruks, 2015. Fertilitetsinstruks, 2015. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af insemination samt fertilitetsfremmende operationer, vandskanning og HSU, samt

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012

Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interview med Elisabeth C. Larsen d. 18-04-2012 Interviewer - 01.15 Har du et billede af den typiske ægdonorer i Danmark kan man sige noget generelt, om den kvinder som donere æg på nuværende tidspunkt?

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI H / IUI D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Eft at have undsøgt dig/j

Læs mere

At donere æg Information

At donere æg Information Atdonereæg Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 3 Om ægdonation... 3 Før du kan starte som ægdonor... 3 Undersøgelser... 3 Prævention... 3 Når du vil i

Læs mere

Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling I har fået tilbudt IVF-behandling på grund af ufrivillig barnløshed. IVF står for In Vitro Fertilisation, der på dansk kaldes ægtransplantation. Behandlingen bliver oftest kaldt reagensglasbehandling eller

Læs mere

Information om insemination

Information om insemination Information om insemination Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Du har nu taget det første skridt til at blive

Læs mere

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk

Information om IVF. Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Information om IVF Vester Voldgade 106,3 1552 København Tlf.: 33 33 71 01 info@vitanova.dk Side 1 Information om IVF Velkommen til Vitanova og tak for din henvendelse. Med denne information håber vi, at

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 3. udgave (maj 2008) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Verdens største sædbank

Verdens største sædbank Verdens største sædbank En drøm gik i opfyldelse Det hele begyndte med en underlig drøm om frossen sæd. I dag er Cryos International - Denmark verdens største sædbank. Ole Schou, stifter, fortæller historien.

Læs mere

Velkommen hos Jordemoder.dk

Velkommen hos Jordemoder.dk Velkommen hos Jordemoder.dk Information før insemination Tak for din henvendelse til os omkring insemination du har nu taget det første skridt på vejen til at blive mor - og vi håber at materialet kan

Læs mere

Fertilitetsinstruks, 2013.

Fertilitetsinstruks, 2013. Fertilitetsinstruks, 2013. Klinikken tilbyder Udredning og behandling af infertile par, men ikke enlige kvinder, i form af IVF- og IVF/ICSI behandling i samarbejde med Fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus,

Læs mere

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information

Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Typer af sæddonation... 3 Juridiske og andre forhold ved anvendelse af donorsæd...

Læs mere

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet

guide NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når ønskebarnet ikke kommer af sig selv sider øg chancerne for graviditet NOVEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Når guide ønskebarnet ikke kommer af sig selv 16 sider Behandling af barnløshed øg chancerne for graviditet Fup og Fakta om de gode råd Jeg blev meget ked

Læs mere

Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde KVINDENS JOURNAL 2016

Fertilitets- og Endokrinologisk Klinik, Sjællands Universitetshospital, Roskilde KVINDENS JOURNAL 2016 KVINDENS JOURNAL 2016 Kvindens navn Kvindens CPR Stilling Oprindelsesland: Telefon privat Mandens navn Kvindens alder Gift/ugift Taler du dansk? Hvis nej, hvilket sprog? Telefon arbejde Mandens CPR 1.

Læs mere

UfrIvIllIg BarnløsHeD

UfrIvIllIg BarnløsHeD UfrIvIllIg BarnløsHeD 1 Omslagets forside viser et æg der er ca. 1000 gange forstørret. Ægcellen er omgivet af en æggeskal og på billedet ses ca. halvtreds sædceller på ydersiden af æggeskallen. Foto:

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~

INSEMINATION - IUI. Info IUI ~ 1 ~ Info IUI ~ 1 ~ INSEMINATION - IUI Info IUI ~ 2 ~ INSEMINATION Ved uforklaret ufrivillig barnløshed, og ved tilfælde med uregelmæssig menstruation, usikker ægløsning eller nedsat sædkvalitet, kan chancen

Læs mere

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om

Ma: yes øhhm og så øhh laver vi lige sådan en kort opsummering om hvad ægdonation handler om Interview med Mona Ma: Vi starter lige med lidt generelle ting Mo: Ja Ma: som øhh ja din alder? Mo: 0:53: 35 Ma: og øh din beskæftigelse? Mo: Jeg er lære Ma: og hvor er du opvokset? Mo: I sønderjylland

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Patient information Insemination med partners sæd - IUIH 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik E-mail: copenhagen@nordica.org Insemination med partners sæd - IUIH 2 Insemination Insemination

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Fertilitetsklinikken Trianglen Information om IVF ICSI TESA Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV

FORÆLDER- SKAB OG ORLOV FORÆLDER- SKAB OG ORLOV 4. udgave (juni 2009) MØDRE FÆDRE MEDFORÆLDRE SÆDDONORER RETTIGHEDER, PLIGTER OG RISICI Denne pjece handler om fastlæggelse af det juridiske forælderskab og om orlov ved familieforøgelse

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 188 Offentligt UDKAST HØRING Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

IVF ICSI TESA Information

IVF ICSI TESA Information IVF ICSI TESA Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Om denne vejledning... 4 Generelt om IVF og ICSI... 4 Behandling i Fertilitetsklinikken Trianglen... 4 Alle former for behandling...

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par

Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par Uden en far om familiedannelse efter fertilitetsbehandling blandt enlige kvinder og lesbiske par Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Leder af forskningsgruppen om Reproduktiv sundhed

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd

Kunstig befrugtning. - Etisk set. Det Etiske Råd Kunstig befrugtning - Etisk set Det Etiske Råd 2004 Indhold Forord... 3 Læsevejledning... 4 I. Hvem skal have adgang til kunstig befrugtning... 6 1. Kunstig befrugtning metoder og motiver... 6 2. Har man

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Velkommen hos Jordemoder.dk

Velkommen hos Jordemoder.dk Velkommen hos Jordemoder.dk Information før insemination Tak for din henvendelse til os omkring insemination du har nu taget det første skridt på vejen til at blive mor - og vi håber at materialet kan

Læs mere

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard Projekt Ønskebarn En bog om ufrivillig barnløshed Læge Helle Pilgaard [ ] P R O J E K T Ø N S K E B A R N - e n b o g o m b a r n l ø s h e d Læge Helle Pilgaard 3 [ ] Projekt Ønskebarn - en bog om barnløshed.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget

Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn. Bemærkninger til beslutningsforslaget ENTEN Forslag til folketingsbeslutning om anerkendelse af forældrepar af samme køn Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver et lesbisk par, der har fået barn ved kunstig

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til alle, der ønsker denne behandling.

Læs mere

Verdens største sædbank

Verdens største sædbank Verdens største sædbank En drøm gik i opfyldelse Det hele begyndte med en underlig drøm om frossen sæd. I dag er Cryos International - Denmark verdens største sædbank. Ole Schou, stifter, fortæller historien.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 Bilag 7 Offentligt L 76. Teknisk gennemgang. Januar 2017 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 Bilag 7 Offentligt L 76 Teknisk gennemgang Januar 2017 L 76 ændring af vævsloven Baggrund: 1. Nødvendig effektiv implementering af EU s vævsdirektiv 2. Udviklingen

Læs mere

Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? 1 Indhold Fertilitet og frugtbarhed... 3 Vær tålmodig, at blive gravid kan tage tid!... 3 Menstruationscyklus... 4 Ægløsning... 5 Befrugtning...

Læs mere

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre?

Fertilitetsrådgivningen Øresund. Bevar frugtbarheden. Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Fertilitetsrådgivningen Øresund Bevar frugtbarheden Om frugtbarhed og risikofaktorer Hvad kan du selv gøre? Indhold Fertilitet og frugtbarhed... 4 Vær tålmodig, at blive gravid kan tage tid!... 5 Menstruationscyklus...

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D Barnløshed Først undsøges årsagen til ufrivillig barnløshed. Dette kan skyldes grunde hos kvinden, manden ell være uforklarlig. Det kan også skyldes

Læs mere

www.altfordamerne.dk ALT 41/2008

www.altfordamerne.dk ALT 41/2008 I løbet af to år mistede Annika Klitte to små sønner, som begge led af en arvelig sygdom. Her fortæller hun om sorgen og det ubærlige tab, der betyder, at hun ikke længere tør få børn med sine egne æg.

Læs mere

Æg og sæd - med eller uden afsender

Æg og sæd - med eller uden afsender Nr. 18 maj 2004 Æg og sæd - med eller uden afsender Børn har ret til at kende ophav > Sverige: Anonymitet ophævet > Danmark mangler ægdonorer > Når et barn bliver født, skal der så et til- og frakort på

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd

graviditet Guide Sådan øger du dine chancer for sider Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd Foto: Scanpix Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan øger du dine chancer for graviditet Behandling af barnløshed Øg chancerne for graviditet Fakta og gode råd 28 sider Når

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk

GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk GYNÆKOLOGISK KLINIK Rungsted Bytorv 4817 6250 gynaekolog@felding.dk Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene og insemination med oprenset sæd i livmoderen

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008

Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Emner Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 28 Historisk rids Omfanget

Læs mere

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning

Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling omfang og betydning Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. L.Schmidt@pubhealth.ku.dk Dansk Demografisk Forening 29. oktober 2008 Dias 1 Emner Historisk rids

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Barnløshedsbehandling

Barnløshedsbehandling Barnløshedsbehandling Behandlingstilbud på Dansk Fertilitetsklinik Hurtigt og effektivt undersøgelsesprogram af årsagen til barnløshed Reagensglasbefrugtning (IVF) Mikroinsemination (ICSI) Sædudtagning

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

In Vitro Fertilisation

In Vitro Fertilisation Information og vejledning til barnløse par In Vitro Fertilisation IVF-behandling (Reagensglasbefrugtning) Fertilitetsklinikken afsnit 4071 Rigshospitalet www.fertilitet.rh.dk Januar 2014 Anders Nyboe Andersen

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til

2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli Forslag. til 2011/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1100896 Fremsat den 29. marts 2012

Læs mere

Patientvejledning Ægtransplantation IVF

Patientvejledning Ægtransplantation IVF Patientvejledning Ægtransplantation IVF Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling 2 Regionshospitalet Randers/ Regionshospitalet Horsens FERTILITETSKLINIKKERNE Januar 2013 Denne vejledning

Læs mere

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI

ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 1 ~ Maigaard FERTILITETSKLIN IK ÆGTRANSPLANTATION - IVF MIKROINSEMINATION - ICSI Info IVF ~ 2 ~ HVEM KAN BEHANDLES? Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til

Læs mere

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp

Sundhedsetik. Indledning. Aktiv dødshjælp Sundhedsetik Indledning Der sker en hastig af udvikling af nye teknologier og muligheder for behandling inden for sundhedsområdet. Disse nye teknologier samt behandlings- og forebyggelsesmuligheder på

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Insemination med Donorsæd (IUI D) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Vigtige nye regler om egenbetaling for inseminationsbehandling i alle speciallægepraksisser Egenbetaling for insemination hvis

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation

Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation Insemination i livmoderen med sæd fra partner (IUI-H) Patientinformation Fertilitetsklinikken Trianglen - Lundevangsvej 12 2900 Hellerup Telefon: +45 3940 7000 Fax: +45 3940 7075 - Email: info@trianglen.dk

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Fertilitetsklinikken Trianglen

Fertilitetsklinikken Trianglen Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Vigtige nye regler om egenbetaling for inseminationsbehandling i alle speciallægepraksisser Egenbetaling for insemination

Læs mere

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden?

Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Sundhedsudvalget 2010-11 L 45 Bilag 6 Offentligt Skal vi opgive at være blandt de bedste i verden? Lone Schmidt, Lektor, dr.med., ph.d, lone.schmidt@sund.ku.dk Søren Ziebe, laboratorieleder, dr.med, soeren.ziebe@rh.regionh.dk

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne?

Interview med Christina Andersen. M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18. M: øhm du studerer? C: ja. M: hvor er du opvokset henne? Interview med Christina Andersen M: først skal jeg lige høre hvor gammel du er? C: 18 M: øhm du studerer? C: ja M: hvor er du opvokset henne? C: i Odense i hvert fald de første fire år yeees øhh hvor bor

Læs mere

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00.

Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Hillerød Hospital Fertilitetsambulatoriet Tlf. 48 29 37 35, hverdage kl. 13.00 14.00. Patientinformation Behandling af ufrivillig barnløshed med stimulation af æggestokkene

Læs mere

Behandling af barnløse

Behandling af barnløse Behandling af barnløse Hvidovre Hospital Fertilitetsklinikken, Afsnit 455 Indhold 1 Behandling af barnløse... 6 Hvem kan komme i behandling... 6 Hvor stor er chancen for at blive gravid... 6 Overvejelser

Læs mere

Regnbuefamiliers forhold 2008

Regnbuefamiliers forhold 2008 Regnbuefamiliers forhold 2008 Empirisk undersøgelse af danske børnefamilier, hvor forældrene er homo-, bi- eller transseksuelle Landsforeningen for bøsser og lesbiske Søren Laursen Maj 2008 Resumé...3

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316

Info materiale. Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Info materiale Store Kongensgade 36-38, 1. sal 1264 København K +45 3257 3316 Indhold 1. Insemination... 4 1.1. Journalsamtale... 4 1.2. Selve inseminationen... 5 1.3. Undersøgelser... 6 1.3.1. Hystero

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information

Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Insemination med Partner sæd (IUI H) Information Fertilitetsklinikken Trianglen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Insemination med sæd fra den mandlige partner (IUI-H)... 3 Den normale befrugtning...

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere