Danskerne om livet med sygdom og død

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskerne om livet med sygdom og død"

Transkript

1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Danskerne om livet med sygdom og død Undersøgelse af danskernes viden om livstruende sygdomme og mulighederne for lindring, samt vores ønsker for den sidste del af livet.

2 2 i denne pixi-rapport er fremhævet resultater vedrørende 11 temaer om danskernes forhold til livstruende sygdom, lindring og død. du kan læse lidt mere om spørgeskemaundersøgelsen på side 14 og endnu mere om både metode og resultater i en rapport på her kan du for eksempel finde svar på: - hvor gamle danskerne forventer at blive - om danskerne forbereder sig på deres egen død - hvad danskerne tror, der sker, når man dør

3 3 Forord Sundhedspolitisk og professionelt er der stadigt mere opmærksomhed på at udvikle og udbygge den lindrende (palliative) indsats for mennesker ramt af livstruende sygdomme. En del af formålet med Palliativt Videncenter (PAVI) er at kortlægge og beskrive den palliative indsats i Danmark og der er heldigvis meget lindrende indsats at beskrive, selv om tilbuddene er ujævnt fordelt. Men hvad mener borgerne? Hvad ved danskerne generelt om livstruende sygdomme og om mulighederne for lindring? Hvilke forestillinger gør vi os om den sidste del af vores eget liv? PAVI og TrygFonden har spurgt danskerne om deres viden og forestillinger om livet med sygdom og død. Undersøgelsens resultater giver ny indsigt: Danskernes faktuelle viden om, hvilke sygdomme, der er livstruende, om dødsårsager og dødssted er generelt stor. Når det gælder mulighederne for lindring og støtte fra sundhedsvæsenet er vi mere usikre eller pessimistiske. Det er tankevækkende, at selv om danskerne ved, hvad der gælder for de fleste (dødsårsager, dødssted m.v.), så håber de fleste på noget andet for sig selv. Danskerne betragter døden som et privat emne. De fleste ønsker først viden om lindring, når de selv får brug for den. Det giver betydelige udfordringer for sundhedsvæsenet og andre, der ønsker at forberede danskerne bedst muligt på livet med livstruende sygdom og den sidste tid før døden. Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme og resultaterne kan bruges til at målrette både udviklingen af den palliative indsats og formidlingen om den, så den passer bedst muligt til danskernes behov. Vi glæder os til at samarbejde med mange herunder interesseorganisationer, patientforeninger m.v. om denne opgave. Tak til alle, der har bidraget til undersøgelsen. Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter Ulrik Kampmann Udviklingschef TrygFonden

4 4 Sygdom og død er en del af livet Viger danskerne tilbage for at beskæftige sig med livstruende sygdom, og det at vi er dødelige? Nogle af de, der blev bedt om at deltage i denne undersøgelse, gav udtryk for, at deres egen situation, påvirkede deres lyst til at diskutere emnet. Her er et par eksempler: Spændende undersøgelse, I laver! Og vigtigt at få folk til at overveje et ellers i høj grad tabubelagt tema! Har selv haft spørgsmålene for tæt inde på livet og ønsker ikke at deltage. Vi ved godt, at vi alle sammen skal dø en dag. Langt de fleste af os dør som ældre og efter et kortere eller længere sygdomsforløb. I det forløb har mange syge og nogle af deres pårørende brug for professionel hjælp og støtte. Undersøgelsen viser, at alvorlig, livstruende sygdom og død er et emne, som optager danskerne. Det er en erfaring, som viser sig at være en del af de fleste voksnes liv. Og det er et emne, vi i forskelligt omfang tænker over, bekymrer os om og taler om. God idé at lave denne undersøgelse, fik mig til at tænke over et par ting. Vi er i vores bedste alder, så det ønsker jeg ikke at svare på. palliation palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring, og bruges i forbindelse med lindring af livstruende sygdom. den palliative indsats defineres af sundhedsstyrelsen således: den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art. 1)

5 5 1. næsten alle danskere over 18 år (91%) har eller har haft livstruende sygdom inde på livet 7% af alle deltagere i undersøgelsen har lige nu selv en livstruende sygdom 10% har haft en livstruende sygdom 39% har pårørende med en livstruende sygdom I alt lever 42% af deltagerne i undersøgelsen lige nu med egen og/eller pårørendes livstruende sygdom 63% har mistet en pårørende på grund af livstruende sygdom Vores møder med sygdom og død vil generelt stige med alderen og de, der ikke har haft livstruende sygdom og død inde på livet, vil typisk være yngre mennesker. Undersøgelsen viser, at livstruende sygdom og død ikke kun er et eksistentielt livsvilkår eller noget, der bliver relevant i sidste del af danskernes liv: Det er en konkret erfaring for næsten alle voksne danskere. Når borgere mener noget eller forestiller sig noget i relation til livstruende sygdom og død, kan det derfor også formodes at hænge sammen med konkrete erfaringer. 2. døden er tilsyneladende for danskerne mere et privat emne end et tabu Godt halvdelen af alle danskere (59%) taler med andre om døden og det, at vi skal dø. De, der taler med andre om døden, taler først og fremmest med den nærmeste familie (83%), med venner (57%) og med kollegaer (22%). Kun få procent angiver, at de taler med professionelle som fx læge og andet sundhedspersonale (2%). Vi taler således om døden og det, at vi skal dø, i private fællesskaber. 44% angiver, at vi i Danmark taler tilstrækkeligt/tilpas om døden, 33%, at vi taler for lidt eller alt for lidt om døden og 3%, at vi taler for meget eller alt for meget om døden. En tredjedel af danskerne ville altså gerne tale mere om døden og det at vi skal dø. fig. a. taler du med andre om døden og det, at vi skal dø? Ved ikke, 2% Meget ofte, 2% Ofte, 5% Af og til, 52% Aldrig/sjældent, 39%

6 6 Livstruende sygdomme og mulighederne for at få hjælp og støtte Danskerne lever generelt længere, den gennemsnitlige levealder er nu 79,5 år; 81,6 for kvinder og 77,3 for mænd 2). De fleste af os kommer til at leve og dø med alvorlige sygdomme. Både i Danmark 1) og internationalt 3) er det nu målet, at en lindrende indsats skal være tilgængelig for alle ramt af livstruende sygdom. Det er derfor vigtigt at vide, hvilke sygdomme, det drejer sig om. Hidtil er det først og fremmest kræftsygdomme, der er blevet opfattet som livstruende. Det gælder også i denne undersøgelse, men herudover kender danskerne også de mest udbredte øvrige livstruende sygdomme. Samtidig svarer kun 24% ja til, at de på nuværende tidspunkt ønsker mere viden om mulighederne i den sidste tid med en livstruende sygdom. Det betyder en særlig udfordring for sundhedsvæsenet, patientforeninger og Palliativt Videncenter, der har til opgave at informere borgerne eventuelt også før, de står i situationen om livstruende sygdomme og muligheder for lindrende indsats i forbindelse med sygdom og død: Hvis døden betragtes som et privat emne, og 76% først ønsker mere viden om lindrende indsats, når de har brug for den, hvordan og af hvem formidles den relevante viden så bedst? 3. danskerne ved godt, hvilke sygdomme, der er livstruende og de er bekymrede for at blive ramt af dem Næsten alle danskere (96%) mener, at kræft er en livstruende sygdom, og mange (85%) mener også, at hjertesygdomme er livstruende, mens færre (66%) betragter lungesygdomme som livstruende. Demens, herunder Alzheimers sygdom, vurderes som livstruende af 34% af danskerne. Danskerne bekymrer sig om, hvorvidt de selv og ikke mindst deres pårørende bliver

7 7 fig. b. Hhvilke af følgende sygdomme vil du betegne som nogle, der kan være livstruende, dvs. som man kan dø af? % 85% Demens/alzheimers Hjerte-karsygdomme 38% 96% 66% Parkinsons sygdom Sukkersyge/diabetes Kræft Lungesygdomme AIDS Astma Sclerose Muskelsvind Ved ikke ramt af livstruende sygdom. 55% tænker ofte på at de selv kan blive ramt af livstruende sygdom og 14% tænker meget ofte på det. 55% tænker ofte på, at deres pårørende kan blive ramt af livstruende sygdom og 25% tænker meget ofte på det. Et er at kende til og bekymre sig om livstruende sygdomme. Noget andet er forventningen om hjælp og støtte i den situation. 57% 12% 43% 28% 36% 20% 4. kun 1/5 af danskerne har fuld tillid til hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen ved en livstruende sygdom Kun 21% af danskerne har i høj grad tillid til, at det offentlige sundhedsvæsen tager sig godt af mennesker, der får en livstruende sygdom. 57% har nogen grad af tillid, 17% har mindre grad af tillid og 3% har slet ikke tillid til at sundhedsvæsenet kan hjælpe, når mennesker bliver ramt af livstruende sygdom. Bekymringen og den manglende tillid kan være velbegrundet og bygge på konkrete erfaringer og forestillinger, men den kan også bygge på manglende viden og forestillinger om, hvilke muligheder for hjælp og støtte, der findes. fig. c. har du tillid til, at det offentlige sundhedsvæsen er i stand til at tage godt hånd om mennesker, der får en livstruende sygdom? Ved ikke, 2% Slet ikke, 3% I mindre grad, 17% I nogen grad, 57% I høj grad, 21%

8 8 5. ved livstruende sygdom regner danskerne først og fremmest med hjælp og støtte fra den allernærmeste familie, egen læge og hospital Danskernes bud på, hvor de først og fremmest ville kunne få hjælp og støtte er den allernærmeste familie, hvilket næsten alle (94%) regner med, egen læge (75%) og hospital (69%). Danskernes forventninger til, hvor de kan hente hjælp og støtte i forbindelse med livstruende sygdom afspejler dels, at vi stadig er et familieorienteret samfund, dels at hjælp og støtte fra sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom først og fremmest forbindes med egen læge og hospitaler, hvilket vil sige behandling. Der er dog også over en tredjedel (36%), der forventer hjælp og støtte fra den kommunale hjemmepleje/ sygepleje og en mindre del, der forventer hjælp og støtte fra de specialiserede palliative tilbud. 26% angiver, at de ville forvente at kunne få hjælp i en patientforening. Man kan formode, at den hjælp og støtte, som danskerne regner med at få her er en anden end den, de får fra familie og sundhedsvæsen. Det rejser spørgsmålet, om patientforeningerne er klædt på til at hjælpe også i forbindelse med sygdom, der truer en på livet og lindring og livskvalitet i denne del af livet. fig. d. hvor ville du først og fremmest forvente at få hjælp og støtte fra, hvis du eller dine nærmeste fik en livstruende sygdom? Privat netværk Den allernærmeste familie 94 % Andre familiemedlemmer 23 % Venner 54 % Kolleger 13 % Det offentlige sundhedsvæsen Egen læge 75 % Hospital 69 % Hospice 22 % Palliativt (lindrende udgående) team 18 % Palliativ hospitalsafdeling 12 % Plejehjem 11 % Hjemmepleje/hjemmesygeplejerske 36 % Andre Frivillige 10 % Patientforeninger 26 % Trossamfund 5 % Støttegrupper på Internettet 10 % Andet 3 % Jeg ved ikke, hvor jeg ville hente hjælp og støtte 12 %

9 9 6. danskerne regner særligt med professionel hjælp til fysiske problemer Danskerne regner først og fremmest (96%) med at kunne få hjælp til fysiske symptomer, ca. halvdelen regner med at kunne få hjælp til psykiske og sociale problemer, og ret få regner med at sundhedsvæsenet kan hjælpe med eksistentielle problemer. Både i Danmark og internationalt sidestilles lindringen af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer i forbindelse med livstruende sygdomme. Det er derfor tankevækkende, at danskerne ikke har en forventning om, at sundhedsvæsenet kan imødekomme disse dimensioner i lige omfang. Der er dog forskel på forventningerne i forhold til alder; de yngre har i højere grad end de ældre en formodning om at kunne få hjælp til andet end de fysiske symptomer. Den sidste tid og døden De mest udbredte dødsårsager i Danmark er kræftsygdomme (ca. 28%), hjerte-karsygdomme (ca. 28%) og lungesygdomme (ca. 11%). 4) 7. danskerne ved godt, hvad de fleste dør af og regner selv med at dø af alderdom Danskerne ved, at de fleste dør af enten kræft, hjerte-kar sygdomme eller alderdom. Ca. halvdelen af danskerne mener, at alderdom er en udbredt dødsårsag og det er også rigtigt, da langt de fleste danskere dør som ældre, om end der altid skal angives en medicinsk dødsårsag (fx hjertestop) ved dødsfald i Danmark. Danskerne har altså kendskab til, hvilke livstruende sygdomme, der er mest udbredte, og hvilke sygdomme de fleste dør af. fig. e. hvilken hjælp tror du, man kan få fra det offentlige sundhedsvæsen, hvis man får en livstruende sygdom fig. f. hvad tror du flest dør af i danmark? % Lindring af fysiske sympomer 55% Lindring af psykiske symptomer 50% Lindring af sociale symptomer 16% Lindring af eksistentielle/ åndelige problemer % 15% Alderdom Uheld/ulykker 2% AIDS 70% 61% 20% 6% Kræft Lungesygdomme Hjerte-karsygdomme Demens/alzheimers

10 10 De regner dog ikke selv med at dø af dem eller de svarer ved ikke (38%). 41% regner med selv at dø af alderdom, 7% regner med selv at dø af kræft, 8% af hjerte-kar sygdom og 2% af lungesygdom. En del af de relativt få danskere, der regner med selv at dø af en af disse sygdomme, har dem allerede inde på livet. I forhold til den specialiserede hjælp som er hospice, palliativt team og/eller en palliativ afdeling, er det tankevækkende, at flere både her og tidligere angiver at forvente hjælp i højere grad fra hospice end fra et palliativt team; reelt får flere danskere konfig. g. hvor tror du, at man kan få professionel hjælp i hverdagen, i den sidste tid med en livstruende sygdom? % 44% 52% 28% 17% 26% 57% 8. danskerne har mange bud på, hvor de kan få professionel hjælp og støtte, når de eller deres nærmeste skal dø af sygdom 10 0 Egen læge Hospital Hospice Palliativt team Palliativ hospitalsafdeling 2% Plejehjem Hjemmepleje/ hjemmesygeplejeske Forventer ikke hjælp 8% Ved ikke 2% Andet Danskerne har andre forventninger til den hjælp, de kan få, når de skal dø af deres sygdom, end når de er ramt af livstruende sygdom. Når det kommer til den allersidste del af livet, regner flere med, at man kan få hjælp fra hjemmesygepleje/hjemmepleje, plejehjem og specialiserede enheder, særligt hospice. Danskerne regner i mindre grad med, at man kan få hjælp af egen læge og hospital i denne del af sygdomsforløbet. Disse resultater kan måske tolkes sådan, at danskerne særligt forbinder den palliative indsats med den sidste tid. Samtidig svarer et flertal at den sidste tid forbindes med måneder (44%) og med år (29%). takt med et palliativt team end med et hospice. Hospicerne ser ud til at have en større plads i danskernes bevidsthed, mens nogle af de andre tilbud måske ikke er kendte nok i forhold til den plads, de faktisk udfylder. 9. danskerne ved godt, hvor vi typisk dør, men vil helst selv dø hjemme eller på et hospice Danskerne ved godt, at de fleste af os dør på hospital, en del dør på plejehjem, og nogle dør i eget private hjem, mens kun ca. 3% dør på en specialiseret palliativ enhed, fx hospice. Dog mener danskerne, at flere dør hjemme og færre på hospital, end tilfældet er. Som andre undersøgelser har vist, er der stor forskel på, hvordan virkeligheden er,

11 11 og hvad folk ønsker for sig selv, hvad angår dødsted. I denne undersøgelse angiver de fleste danskere (55%), at de helst ville opholde sig i eget hjem, hvis de var døende. 27% ville helst være på en specialiseret afdeling (fx et hospice). Signifikant flere mænd end kvinder ønsker at dø i eget hjem og signifikant flere kvinder end mænd ønsker at dø på hospice. Kun meget få danskere vil helst være på et hospital (5%) eller et plejehjem (1%), hvis de var døende. Disse resultater kan pege i flere retninger; dels mod at gøre det mere realistisk for danskerne at blive i eget hjem, når vi er døende, dels mod at gøre det, at være døende på et hospital eller et plejehjem, til en mere attraktiv mulighed for danskerne. Faktiske dødssted 5) Ønskede dødssted I denne undersøgelse Hospital 48,5 % 5 % Eget hjem 21,9 % 55 % Plejehjem 26,1 % 1 % Hospice Tallet er indeholdt i hospital det anslås at være 3 % 27 % Andet 2,6 % 4 % Uoplyst 0,9 % Ikke registreret Ved ikke Ikke registreret 8 % fig. h. 10. danskerne lægger mere vægt på livskvalitet end livslængde 81% af danskerne svarer, at god livskvalitet er vigtigere for dem, end at leve så længe som muligt. 5% svarer, at det er vigtigst for dem at leve så længe som muligt. Den store gruppe af danskere, der angiver, at kvalitet i livet er vigtigere end længere levetid, kan tale for, at den lindrende indsats anses for vigtigere, end en indsats, der kun har til formål at forlænge levetiden. fig. i. hvilket udsagn passer bedst på dig? A. Det er vigtigt at leve så længe som muligt, 5% B. God livskvalitet er vigtigere end at leve så længe som muligt, 81% Jeg ved ikke, om A eller B passer bedst, 14%

12 danskerne kan godt forestille sig at komme i en situation, hvor de ville bede om at modtage aktiv dødshjælp 71% af danskerne giver i denne undersøgelse udtryk for, at der skal være mulighed for at yde aktiv dødshjælp til mennesker med livstruende sygdom, hvis de ønsker det. 7% er uenige eller meget uenige. Og 22% er enten i tvivl eller har ikke taget stilling. Herudover kan 64% af danskerne forestille sig at komme i en situation, hvor de ville bede om at modtage aktiv dødshjælp. 9% kan ikke forestille sig at komme i den situation, og 27% har enten ikke taget stilling eller ved ikke. fig. j. jeg kan godt forestille mig, at jeg selv kunne komme i en situation, hvor jeg ville bede om at modtage aktiv dødshjælp? Meget enig, 30% Enig, 34% Hverken enig eller uenig, 12% Uenig, 5% Den store gruppe af danskere, der er positive overfor muligheden for aktiv dødshjælp kan være bekymrede for og måske have erfaring med, at der mangler mulighed for hjælp og støtte i forbindelse med sygdom og død. De kan også mangle viden om de muligheder for lindrende indsats, der faktisk findes. Meget uenig, 4% Ved ikke, 15%

13 13 Lidt mere om palliativ indsats Den palliative indsats er: en tværfaglig lindrende indsats, der retter sig mod både fysisk, psykisk, social og eksistentiel lidelse ikke rettet mod diagnoser, men mod de lidelser, der kan være forbundet med alle livstruende sygdomme en mulighed i hele sygdomsforløbet både for den syge og de pårørende Den palliative indsats varetages af det offentlige sundhedsvæsen, og kan inddeles i en basal indsats, og en specialiseret indsats. Den basale palliative indsats dækker de fleste behov for lindring hos de fleste patienter. Den specialiserede palliative indsats kan være nødvendig ved mere komplekse eller særligt alvorlige symptomer og problemer. Den specialiserede palliative indsats kræver henvisning og visitation. Den basale palliative indsats varetages især af Hospitaler Plejehjem Praktiserende læger Kommunale hjemmesygeplejeenheder/ hjemmeplejeenheder fig. k. Den specialiserede palliative indsats varetages af Hospicer Palliative afdelinger Udgående palliative teams På kan du læse mere om palliation og palliativ indsats og i Palliativguiden kan du finde en oversigt over alle specialiserede tilbud og enkelte andre tilbud i Danmark.

14 14 Om undersøgelsen Undersøgelsen går tæt på danskernes viden og forestillinger om samt ønsker til livet med livstruende sygdom og den sidste del af livet frem til døden. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i Spørgeskemaet blev sendt ud til 2000 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, via Sundhedsstyrelsens CPR register personer deltog i undersøgelsen og det giver en svarprocent på 51. Deltagerne i undersøgelsen fordeler sig nogenlunde som den voksne befolkning generelt i forhold til køn, alder og geografi, og en bortfaldsanalyse viser, at der ikke er forskel på de, der deltog og de, der ikke gjorde i forhold til disse variable. 55% af respondenterne er kvinder, 45% er mænd. Den yngste deltager i undersøgelsen er 18 år, den ældste 93 år, og gennemsnitsalderen for respondenterne er ca. 52 år. Omkring en fjerdedel af alle besvarelserne er fra personer over 65 år. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført på initiativ af Palliativt Videncenter og i samarbejde med Rådgivende Sociologer. Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden, og udviklingschef Ulrik Kampmann har sammen med Stine Kendal, Mandag Morgen, fungeret som styregruppe for Julie Hagedorn-Møller og Helle Timm, der har forestået undersøgelsen i PAVI. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på et litteraturstudie og en interviewundersøgelse. Referencer: 1) Sundhedsstyrelsen. (2011). Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen. 2) Danmarks Statistik, middellevetid for 0-årige ( ) 3) WHO definition of palliative care 4) Sundhedsstyrelsen (2011). Dødsårsagsregisteret København: Sundhedsstyrelsen. (Tal og analyse) 5) Tal oplyst fra Sundhedsstyrelsen dec

15 15 Kolofon Undersøgelse af danskerens viden om livstruende sygdomme og muligheder for lindring samt ønsker til den sidste del af livet ISBN: Redaktion Helle Timm og Julie Hagedorn-Møller, Palliativt Videncenter i samarbejde med Rådgivende Sociologer. Styregruppe Ulrik Kampmann, TrygFonden og Stine Kendal, Mandag Morgen. Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden. Design: Beyer Design Foto: Trille Skjelborg Tryk: Arco Grafisk A/S Rettigheder Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Alle rettigheder forbeholdes. Rapporten kan downloades på Adresse Palliativt Videncenter, Strandboulevarden 47B, 2100 København Ø. Pavi.dk. Januar 2013

16 Palliativt Videncenter Strandboulevarden 47B 2100 København Ø T E H Palliativt Videncenter (PAVI) er et nationalt center, der har til formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i det palliative felt i Danmark. Se mere på Palliation handler om lindring og livskvalitet. Palliation betegner den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelse hos mennesker med livstruende sygdom og deres nærmeste. PAVI har i 2013 lanceret hjemmesiden som er målrettet borgerne. Her findes information om bl.a.: - Palliation - Livet med sygdom - Den sidste del af livet - At være pårørende - Tilbud til efterladte i sorg - Guide til lindring

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Befolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling.

Befolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling. Projektbeskrivelse, 20. september 2011 HT. Befolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling. Indledning, formål og problemstilling Formålet

Læs mere

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: raunkiaer@sdu.dk,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice Skt. Lukas Hospice 25 års jubilæum National konferencedag 21. november 2017 Helle Timm 040517 Helle Timm Spørgsmål Hvem og hvad

Læs mere

Dansk Palliativ Database

Dansk Palliativ Database Dansk Palliativ Database Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Palliativ Database Forekomsten af symptomer og problemer ved påbegyndelse af specialiseret palliativ indsats v/maiken

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde? Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Palliation, handler om lindring og livskvalitet.

Læs mere

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.

Kun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter. 12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen

Læs mere

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark? Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BBH Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, IFSV, Københavns Universitet Spørgsmål Kan

Læs mere

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem? Strategisk forsknings- og udviklingsinitiativ TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 27. april 2011 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg Strand, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde

Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Rundt om en tidlig palliativ indsats Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT

PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT PALLIATIV INDSATS I DEN KOMMUNALE PLEJE RAPPORT Kortlægning af den palliative indsats i hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og på plejehjem i Danmark 2010-2011 Karen-Inge Karstoft, Anne Fisker Nielsen og Helle

Læs mere

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København

REFERAT 7. 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database. 25.august 2008. Kommunehospitalet, København REFERAT 7 7.møde i den foreløbige styregruppe for Palliativ database 25.august 2008 Kommunehospitalet, København Tilstede Anette Damkier, Palliativt team, Fyn Thomas Feveile, Sankt Lukas Hospice (repræsenterer

Læs mere

Palliativt Videncenter www.pavi.dk

Palliativt Videncenter www.pavi.dk Palliativt Videncenter www.pavi.dk Forskernetværk 4. november 2009 Rikke Vittrup Cand.scient.soc., projektmedarbejder, Palliativt Videncenter Disposition 1. Kort præsentation af mig 2. Præsentation af

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

Viden som forudsætning for medbestemmelse

Viden som forudsætning for medbestemmelse Artikkel Vinnie Andersen og Helle Timm Viden som forudsætning for medbestemmelse Hvad ved borgerne om palliation og vil de vide mere? palliation, vidensformidling, borgere, patientforeninger Medbestemmelse

Læs mere

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil

Læs mere

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Palliation, tilbud til døende og deres pårørende Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 27. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftale for personer med behov for palliativ indsats Sundhedsaftale Indgået

Læs mere

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere

Læs mere

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE SANKT LUKAS STIFTELSEN OM LUKASHUSET Når børn og unge får en livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. I Lukashuset er det derfor

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Forskerdag i palliation, 31. oktober 2016 Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen december 2011 - Indsatsen er målrettet alle patienter med livstruende

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI) National konference: Palliation i Danmark - status og visioner 3. februar 2010 Helle Timm mag.art, ph.d, centerchef Status den palliative indsats

Læs mere

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM

Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM Hvordan støttes og lindres mennesker med ALS i deres sidste levetid? Susanne Jakobsen Sygeplejerske i RCFM RCFM Etableret på initiativ af muskelsvindfonden i 1976 og er i dag et selvejende offentligt finansieret

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces Min baggrund for oplægget Ansat 9 år som leder på Kildevæld Sygeplejerske Diplomuddannelse i offentlig ledelse Arbejdet med projekt

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam

Læs mere

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter

for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Den palliative indsats i DK hospicers opgaver og ansvar for den samlede udvikling? Hospice Forum Danmark Årsmøde 2009 Helle Timm mag.art, ph.d, chef Palliativt Videncenter Disposition: Formål, udfordringer

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Børnesymposium 2017 Den 22. september

Børnesymposium 2017 Den 22. september Rigshospitalet Susanne Molin Børnesmertesygeplejerske Videnscenter for Børnesmerter og PABU 1 Region Hovedstaden PABU Palliativt Team for Børn og Unge Tror vi på Gud, mor? 10 myter om specialiseret pædiatrisk

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice

Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice Smukke og hjemlige omgivelser midt i storbyen Velkommen til Diakonissestiftelsens Hospice Diakonissestiftelsens Hospice, som er en selvejende institution under Diakonissestiftelsen,

Læs mere

Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering

Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering Videndeling med borgere om palliation og rehabilitering Baggrund I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen nye anbefalinger til den palliative indsats. Fra at den palliative indsats primært har været rettet mod døende

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens

Læs mere

Jorit Tellevo (f. 1957)

Jorit Tellevo (f. 1957) Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014

På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats"

Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen Enhed for planlægning E-amil: plan@sst.dk Østerbro 23. oktober 2017 Kære Kirsten Hansen Høringssvar vedrørende Anbefalinger for den palliative indsats" Lungeforeningen takker for muligheden

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PÅRØRENDE PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE PATIENTEN PATIENT FØLELSER SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL SAMLIV LÆGE HVERDAG FREMTID TESTAMENTE ØKONOMI DØD RELATION VENNER KRÆFT PÅRØRENDE FAMILIE PSYKISK BEHANDLING Samtaleværktøj til myelomatose- og andre

Læs mere

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS 1 Urologisk afdeling i Roskilde 27 7-døgns-senge heraf 8 under anden afdelingsledelse 12 5-døgns-senge

Læs mere

Ønsket dødssted for danske cancer patienter

Ønsket dødssted for danske cancer patienter Ønsket dødssted for danske cancer patienter Forskerdag 2011 Forskningsnetværk i Palliation Mette Asbjørn Neergaard Dødssted i Danmark Danske patienters ønskede dødssted Danske patienters ønskede dødssted

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Rehabilitering og palliation Giver det mening at tænke det sammen? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Rehabilitering og palliation Giver det mening at tænke det sammen? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Rehabilitering og palliation Giver det mening at tænke det sammen? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor Fra hjerte- til kræftrehabilitering Fra rehabilitering til palliation Forfattere: Susanne Aagaard,

Læs mere

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS 2011 Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 14. oktober 2009 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 Notat Orientering

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Samarbejdsaftale den terminale patient

Samarbejdsaftale den terminale patient Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere