DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK Lene Jarlbæk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk"

Transkript

1 DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK Lene Jarlbæk

2

3 Dødssted og dødsårsager i Danmark

4 Dødssted og dødsårsager i Danmark Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. ISBN: PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Tlf Rapporten kan downloades fra 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Resume... 5 Definitioner... 6 Vedrørende dødssted, anført på dødsattesten... 6 Vedrørende dødsårsager... 6 Om kohorten... 7 Dødsfald og dødssted i perioden Dødsfald i Danmark... 7 Dødssted i Danmark... 8 Hjemme-døde i Danmark fordeling af døde i plejebolig eller i egen bolig Døde i plejebolig og i egen bolig i regionerne Køn og alder ved død i perioden Konklusion vedrørende dødssted, køn og alder ved død, i perioden Dødsårsager i perioden Dødsårsager og dødssted Dødsårsager og alder Dødsårsager fordelt på aldersgruppe og køn Dødsfald blandt børn og unge i perioden Dødsfald blandt 0-18 årige i de enkelte regioner Dødsfald og dødssted for 0 18 årige Dødsårsager blandt 0 18 årige Oversigt over tabeller Tabel 1 Registrering af dødssted , for Danmark og hver region... 8 Tabel 2 Sammenligning mellem perioden og med hensyn til dødssted... 9 Tabel 3 Dødssted pr kalenderår, for hele Danmark og regionerne

6 Tabel 4 Dødssted (i %) pr kalenderår, for hele Danmark og regionerne Tabel 5 Hjemme-døde - fordelt på døde i plejebolig eller egen bolig Tabel 6 Døde i plejebolig og i egen bolig, i og i , fordelt på regioner Tabel 7 Alder ved død i perioden , i relation til køn og dødssted Tabel 8 Fordelingen af kvinder og mænd i forhold til dødssted, fordelt på regioner Tabel 9 Fordelingen af kvinder og mænd blandt hjemme-døde, fordelt på regioner Tabel 10 Dødsårsager og dødssted i perioden Tabel 11 Dødsårsager i procent, i relation til dødssted Tabel 12 Dødsårsager fordelt på aldersgrupper Tabel 13 Dødsårsager i procent, fordelt på aldersgrupper Tabel 14 Dødsårsager, fordelt på aldersgruppe og køn - angivet i % af N Tabel 15 Dødsfald blandt børn og unge i perioden , fordelt på alder og køn Tabel 16 Dødsfald og alder blandt børn og unge, for hvert kalenderår Tabel 17 Dødsfald fordelt på årstal og køn Tabel 18 Dødsfald blandt 0-18 årige i regionerne, fordelt på kalenderår Tabel 19 Dødsfald og dødssted blandt 0-18 årige i perioden , fordelt på alder Tabel 20 Dødsårsager blandt 0-18 årige i perioden , fordelt på alder Oversigt over figurer Figur 1 Dødfald i Danmark pr kalenderår, fordelt på regioner... 8 Figur 2 Dødssted pr kalenderår i Danmark i perioden Figur 3 Dødssted pr kalenderår, fordelt på regioner Figur 4 Hospitals-døde og summen af hjemme-døde + missing, fordelt på regioner Figur 5 Hjemme-døde pr kalenderår, fordelt på døde i plejebolig eller i egen bolig Figur 6 Dødsfald blandt børn og unge i alderen 1-18 år, fordelt på alder og køn Figur 7 Dødsfald blandt 0-årige og 1-18 årige pr kalenderår, fordelt på køn Figur 8 Dødsfald blandt 0-18 årige pr 1 mio indbyggere, for de enkelte regioner Figur 9 Antal dødsfald pr mio. indbyggere i regionerne, for henholdsvis 0-årige og 1-18 årige

7 Indledning I 2013 udgav PAVI rapporten Dødssted i Danmark i perioden , som opdaterede de officielle tal fra 1999 for danskernes dødssted. I denne rapport opgøres de tilsvarende tal for perioden , og data for dødsårsager medinddrages. Desuden er der tilføjet et særskilt afsnit, som præsenterer tallene for børn og unge i alderen 0 18 år. Tal for dødssted og dødsårsager registreres i Dødsårsagsregistret 1 ud fra oplysningerne på dødsattesterne. Med afsæt i ovenstående modtog videncentret et dataudtræk fra Statens Seruminstitut i august 2013, med data fra Dødsårsagsregisteret gældende for 5-års perioden I forhold til data fra , har der vist sig en markant stigning i antallet af manglende ( missing ) indberetninger af dødssted. I manglede kun 0,3% af dødsattesterne data for dødssted, en andel som er steget til ca. 13% i perioden (med undtagelse af , hvor andelen var 1,5%). I det omfang de manglende data antages at kunne påvirke validiteten af rapportens resultater, er det nævnt og diskuteret i de pågældende afsnit. Resume Andelen af danskere, som dør på hospitalet i perioden , var 47% (i var samme andel 48%). Regionalt fordelte andelene sig som i foregående periode, hvor 51% og 52% af danskerne øst for Storebælt døde på hospitalet, mens andelene af hospitals-døde i de 3 vest-danske regioner var 47%, 43% og 44%, for henholdsvis Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark. Den største ændring i dødssted, sammenlignet med perioden , var, at andelen af hjemmedøde personer, som døde i egen bolig i stedet for plejebolig, var steget markant, fra 39% til 47%. Der må dog tages et mindre forbehold for validiteten af andelene fra på grund af de mange missing data for dødssted (i en enkelt region manglede data for dødssted på 28% af dødsattesterne i 2011). Personer, som døde på hospitalet eller i egen bolig, var markant yngre end de, som døde i plejebolig, hvilket også var tilfældet i Hovedparten (66%) af de, som døde i plejebolig var fortsat kvinder hvilket også svarede til andelen i Dødsårsagsregisteret (http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/registre/dodsaarsagsregisteret.aspx) er i 2012 overgået til Statens Serum Institut. Tidligere blev registeret administreret af Sundhedsstyrelsen. 2 Siden overgangen til elektronisk indberetning af dødsattesterne i 2007, har Statens Seruminstitut (SSI) kun modtaget 75% af attesterne elektronisk, resten er efterfølgende modtaget på papir. SSI har kun fået indtastet de supplerende papirs-attester for 2009 (Ref. Notat fra Danske Regioner), hvilket forklarer forskellen mellem andelen af manglende oplysninger om dødsstedsdata for 2009 og de øvrige kalenderår i perioden

8 Definitioner Vedrørende dødssted, anført på dødsattesten Hospital/hospitals-døde: Inkluderer danskere, der er døde på hospitaler i Danmark (DK). Hjemme/hjemme-døde: Kendt adresse: Ukendt adresse: Ingen registrering: Missing: Inkluderer danskere, der er døde i plejebolig eller i egen bolig i DK. Inkluderer danskere, der er døde på en kendt adresse i DK, som ikke er hjemme eller på hospital. Inkluderer danskere, der er døde på en ukendt adresse i DK. Inkluderer danskere, som er døde i DK, men hvor der er ufuldstændige oplysninger i indberetningerne. Inkluderer danskere for hvem, der mangler indberetning. Plejebolig: Inkluderer danskere som er døde i plejehjem, plejecenter eller plejebolig. Vedrørende dødsårsager Dødsårsagerne: Er kategoriseret efter de overordnede grupper i Dødsårsagsregisterets A-liste. Perinatal-perioden: Figurerer som dødsårsag og anvendes på dødfødte og levendefødte børn, der dør i første leveuge. 6

9 Om kohorten Det samlede antal dødsfald i Danmark i perioden var på personer. Dødsårsagsregistret, som statistikkerne her bygger på, omhandler personer med dansk cpr-nummer og fast bopæl i Danmark, som dør i Danmark. Danskere, der dør i udlandet, og udlændige, som midlertidigt opholder sig i Danmark, indgår ikke. I alt manglede dødsattester data for dødssted (missing), svarende til ca. 13% af alle attester, og på dødsattester (6%) var dødssted anført som ikke registreret på grund af ufuldstændige oplysninger i indberetningerne. Det årlige antal missing dødssteds-data var ca , bortset fra 2009, som afveg med et usædvanligt lavt antal attester på 815 med missing data, formentlig fordi Statens Seruminstitut i 2009 havde fået tilføjet de data, som var anført på dødsattester indrapporteret på papir. I perioden var der, til sammenligning, ingen missing data i 2004 og 2006 og 493 attester med missing data i Vurderet ud fra fordelingerne af alder, køn og dødsårsager skønnes det, at dødsattester med manglende oplysninger om dødssted langt overvejende må stamme fra attester udfyldt for hjemmedøde, altså personer, som er døde i egen bolig eller i plejebolig. Ud fra den antagelse, kan andelen af hjemme-døde i forhold til hospitals-døde estimeres, men de manglende data svækker naturligvis validiteten af resultaterne, og særligt i forhold til at vurdere andelen af døde i egen bolig i forhold til andelen af døde i plejebolig. Dødsfald og dødssted i perioden Dødsfald i Danmark I perioden 2007 til 2011 faldt det årlige antal dødsfald i Danmark med 5.6%, fra til Antallet faldt i alle regioner (Figur 1); flest i Region Hovedstaden (7,9%) og i Region Midtjylland (6,8%). I de øvrige regioner faldt antallet med 4,0%, 3,9% og 3,3% for henholdsvis Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. 7

10 Figur 1 Dødfald i Danmark pr kalenderår, fordelt på regioner Årstal Danmark Antal dødsfald/år Nordjylland Midtylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Dødssted i Danmark De følgende tabeller viser fordelingen af dødssted i hele Danmark og for de enkelte regioner. Tabel 1 Registrering af dødssted , for Danmark og hver region Den procentvise fordeling af dødssted i perioden For hele Danmark og for hver region Hospital Hjemme Missing hjemme + missing* Kendt adresse Ukendt adresse Ikke registreret Danmark Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden * Andelen af dødsattester, hvor dødssted ikke er udfyldt (missing) er steget markant i forhold til de tidligere års registreringer. I perioden var der 0,3% missing (sv til 493 attester), hvor andelen nu er steget til ca. 13% (sv til attester). Vurderes data i forhold til de foregående år, tyder det klart på, at hovedparten af de attester, hvor dødssted-data mangler, svarer til hjemme-døde. Derfor er den ekstra kolonne 'hjemme+missing' skabt, da den antageligvis giver et mere retvisende billede af andelen af hjemme-døde. Sum Af de danskere, som døde i Danmark i perioden , var personer (47%) registreret som døde på hospitalet, og personer var registreret som hjemme-døde (29%). I den aktuelle periode, er det problematisk at anføre de registrerede andele af hospitals-døde og hjemme-døde uden at forholde sig til, at ca. 20% af attesterne enten helt mangler oplysning om 8

11 dødssted (13%) eller dødssted ikke er registreret på grund af ufuldstændige oplysninger (6%) (Tabel 1). I Tabel 2 sammenlignes fordelingerne af hospitals-døde og hjemme-døde med de tilsvarende fordelinger i den foregående periode, , hvor der kun var 0,3% missing dødssteds-data og hvor 48% var hospitals-døde og 43% hjemme-døde. Baseret på analyserne af data (f.eks Figur 2) ser det ud til, at den store stigning i manglende dødssteds-data især vedrører personer, som er hjemmedøde. Tabel 2 Sammenligning mellem perioden og med hensyn til dødssted Dødssted i % af alle dødsfald (N) for regionerne og for Danmark. Data fra og fra Regioner og Danmark Hospital Hjemme Missing Andet N Hospital Hjemme Missing Andet N Region Nordjylland , Region Midtjylland , Region Syddanmark , Region Hovedstaden , Region Sjælland , Danmark , Figur 2 illustrerer ændringerne i dødssted over perioden i Danmark. Af figuren ses det, hvorledes dødsfald, registreret som hjemmedød, falder markant i 2007, og hvorledes ændringerne i antallet af hjemme-døde og i missing forløber som spejlbilleder af hinanden fra Figur 2 Dødssted pr kalenderår i Danmark i perioden

12 Den stiplede, rød-gule kurve viser summen af hjemme-døde og missing data. Forløbet af de 2 kurver indikerer, at attester med missing data for dødssted især vedrørte hjemme-døde personer. I Tabel 3 vises antal dødsfald pr år og fordelingen af dødssted for Danmark og for de enkelte regioner, og i Tabel 4 er de tilsvarende antal vist som de årlige procentvise fordelinger af dødssted, samt for hele den 5-årige periode under èt. Samlet set skete der ikke de store årlige udsving, hverken for hele Danmark eller for de enkelte regioner. 10

13 Tabel 3 Dødssted pr kalenderår, for hele Danmark og regionerne Danmark Det årlige antal dødsfald, fordelt på dødssted, For hele Danmark og for hver region Hospital Hjemme Kendt adresse Ukendt adresse Ikke registreret Missing Totale antal dødsfald Sum Region Nordjylland Sum Region Midtjylland Sum Region Syddanmark Sum Region Hovedstaden Sum Region Sjælland Sum

14 Figur 3 er en grafisk afbildning af tallene for dødssted, som er vist i Tabel 3. For alle regionerne var antallet af hospitals-døde tilsyneladende højere end antallet af hjemme-døde, hvilket er markant anderledes i forhold til den foregående periode (se Tabel 2). Der er grund til at antage, at forskellen kan forklares ud fra antallet af attester med manglende data for dødssted, som er observeret for 2007 til Figur 3 Dødssted pr kalenderår, fordelt på regioner Region Nordjylland (N= ) Region Midtjylland (N= ) Region Syddanmark (N= ) Region Hovedstaden (N= ) Region Sjælland (N= ) OBS! Y-akserne har forskellige skalaer for de enkelte regioner Hospital Hjemme Kendt adresse Ukendt adresse Ikke registreret Missing I Figur 4 er antallet af registrerede hjemme-døde og antallet af missing data summeret, og fremstillet som gul-røde søjler. I de søjlediagrammer genfindes mønstret fra , hvor regionerne vest for Storebælt havde forholdsmæssigt færre hospitals-døde end regionerne øst for Storebælt. Figur 4 Hospitals-døde og summen af hjemme-døde + missing, fordelt på regioner Region Nordjylland (N= ) Region Midtjylland (N= ) Region Syddanmark (N= ) Region Hovedstaden (N= ) Region Sjælland (N= ) Hospital Hj+Missing 12

15 Tabel 4 viser dødsfald og dødssted som i Tabel 3, blot er antallene vist som procent af regionens/danmarks samlede antal dødsfald. Tabel 4 Dødssted (i %) pr kalenderår, for hele Danmark og regionerne Danmark Den procentvise fordeling af dødssted pr år, For hele Danmark og for hver region Hospital Hjemme Kendt adresse Ukendt adresse Ikke registreret Missing Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Sum Region Sjælland

16 I 2010 og 2011 var andelen af missing data markant højere i alle regioner sammenlignet med 2007 og 2008 (Tabel 4). Det lave antal af missing data i 2009 forklares med, at Statens Seruminstitut fik indtastet data fra dødsattester på papir sammen med de elektronisk indberettede attester i Den højeste andel af attester med manglende data for dødssted var på 28% i Region Hovedstaden i 2011 (21% missing og 7% ikke registrerede på grund af ufuldstændige oplysninger). Hjemme-døde i Danmark fordeling af døde i plejebolig eller i egen bolig Blandt de hjemme-døde personer, var registreret som døde i egen bolig og var registreret som døde i plejebolig, hvilket giver en fordeling på 53% i plejebolig og 47% i egen bolig. Den fordeling har ændret sig i forhold til , hvor 61% døde i plejebolig og 39% i egen bolig. I 2009, hvor antallet af manglende registrering af dødssted var markant lavere end de øvrige år i perioden, ses det, at andelen af døde i plejebolig/egen bolig var henholdsvis 53% og 46%. Det kunne tale for en reel ændring i fordelingen af døde i plejebolig/egen bolig i forhold til den foregående periode, , men validiteten er svækket på grund af de manglende data for dødssted. Tabel 5 Hjemme-døde - fordelt på døde i plejebolig eller egen bolig Hjemmedøde % af hj.døde plejebolig % eget hjem % missing % Total % Figur 5 er en grafisk fremstilling tallene i Tabel 5. Figur 5 Hjemme-døde pr kalenderår, fordelt på døde i plejebolig eller i egen bolig 14

17 Døde i plejebolig og i egen bolig i regionerne Tabel 6 viser fordelingen mellem døde i plejebolig og døde i egen bolig i de forskellige regioner, for begge de undersøgte perioder, og I steg andelen af personer døde i egen bolig, sammenlignet med I de 3 vestlige regioner var fordelingen næsten ligelig, mens der var en noget højere andel af døde i plejebolig i Region Hovedstaden. Region Sjælland var den eneste region, hvor andelen af døde i egen bolig var større end i plejebolig. Tabel 6 Døde i plejebolig og i egen bolig, i og i , fordelt på regioner Fordelingen mellem døde i plejebolig og i egen bolig (i %), i regionerne og i Danmark. Regioner og * Danmark plejebolig egen bolig plejebolig egen bolig Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Danmark * Validiteten af data for hjemme-døde i er svækket pga manglende data for dødssted Køn og alder ved død i perioden Den gennemsnitlige alder ved død i DK i perioden var 76 år og den mediane alder var 79 år (Tabel 7). Hospitals-døde og hjemme-døde havde en gennemsnitlig alder på henholdsvis 73,6 år og 80,9 år, og den mediane alder var henholdsvis 76 år og 84 år. Den gennemsnitlige alder for personer døde i egen bolig eller i plejebolig var henholdsvis 75,5 år og 85,7 år. I perioden var de tilsvarende aldre 74,7 år og 84,3 år. Det betyder, at samtidig med at forholdsmæssigt flere døde i egen bolig, så steg alderen ved død med ca. 1 år for begge grupper. Tabel 7 viser også, at 2/3 af de, som døde i plejebolig var kvinder, og de var i gennemsnit 4 år ældre end de mænd, som døde i plejebolig (henholdsvis 87,1 år og 83 år). For personer, der døde i egen bolig, var kønsfordelingen mere ligelig, her udgjorde kvinderne 48%, og de var i gennemsnit 78 år på dødstidspunktet, mens mændene var 73,2 år på dødstidspunktet. Mænd, som døde på hospitalet var i gennemsnit 72,2 år, sammenlignet med 73,2 år, hvis de døde i egen bolig, og 83 år, hvis de døde i plejebolig. Kvinder, som døde på hospitalet var i gennemsnit 75,2 år, sammenlignet med 78 år, hvis de døde i egen bolig, og 87,1, hvis de døde i plejebolig. Køns- og aldersfordeling for missing dødssteds-data ligner fordelingerne for hjemme-døde, hvor de placerer sig mellem fordelingerne for døde i plejebolig og i egen bolig. 15

18 Tabel 7 Alder ved død i perioden , i relation til køn og dødssted Alder ved død Alle Mænd Kvinder median mean N median mean N median mean N alle dødssteder 79 76, , , hospital 76 73, , , hjemme 84 80, , , hjemme-plejebolig 87 85, , hjemme-egen bolig 78 75, , , hjemme-na 75 72, , ,2 189 missing' dødssted 82 79, , , død - kendt adresse 81 77, , , død - ukendt adresse 59 55, , ,8 426 dødssted ikke valgt 65 64, , , De yngste, på tidspunktet for død, var at finde blandt mænd og kvinder, som døde på ukendt adresse, men antalsmæssigt udgør de en meget lille andel af dødsfaldene. På landsplan var dødsfaldene fordelt på 51% kvinder og 49% mænd (Tabel 8) i perioden Region Sjælland havde, som den eneste region, en lidt højere andel af mænd. Blandt hospitals-døde var der en overvægt af mænd blandt dødsfaldene, mens det modsatte var tilfældet for hjemme-døde, hvor alle regioner havde flest kvinder, højest i Region Hovedstaden hvor 62% af de hjemme-døde var kvinder. Tabel 8 Fordelingen af kvinder og mænd i forhold til dødssted, fordelt på regioner Alle Hospital Hjemme Missing' dødssted Region Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Danmark Kønsfordelingen i % i relation til dødssted Blandt døde i plejebolig var der en klar overvægt af kvinder, hvilket gjaldt for alle regioner (Tabel 9), og Region Hovedstaden havde den højeste andel på 70% kvinder blandt døde i plejebolig. Blandt døde i egen bolig, var andelen af mænd størst, bortset fra Region Hovedstaden hvor andelene var ens. 16

19 Tabel 9 Fordelingen af kvinder og mænd blandt hjemme-døde, fordelt på regioner Kønsfordelingen i %, blandt hjemme-døde plejebolig egen bolig Region Kvinder Mænd Kvinder Mænd Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Danmark Konklusion vedrørende dødssted, køn og alder ved død, i perioden Den største ændring i dødssted, sammenlignet med perioden , var, at andelen af personer, som døde i egen bolig i stedet for plejebolig, var steget markant, fra 39% til 47%. Blandt dødsfald i plejebolig var 66% kvinder, hvilket svarer til perioden , hvor andelen var 65%. Andelen af hospitals-døde var 47%, hvilket er uændret i forhold til , hvor andelen var 48%. Region Hovedstaden og Region Sjælland havde markant flere dødsfald på hospitalet (51%) sammenlignet med regionerne vest for Storebælt (44%), hvilket også var tilfældet i Personer, som døde på hospitalet eller i egen bolig, var markant yngre end personer, som døde i plejebolig. Uanset dødssted, var mændene yngre end kvinderne, mindst udtalt var aldersforskellen blandt de, som døde på hospitalet. Validiteten af dødsstedsdata er svækket sammenlignet med , idet data for dødssted enten manglede (13%) eller var ikke brugbare (6%). Værst så det ud i Region Hovedstaden i 2011, hvor 28% af dødsattesterne ikke havde anvendelige data for dødssted. Analyserne af data tyder på, at attester med manglende data for dødssted især vedrørte hjemmedøde, hvilket påvirker vurderingerne af, hvor mange der døde i egen bolig og i plejebolig. På grund af de manglende data fravalgte vi at præsentere dødssteds-data for de enkelte kommuner, hvilket vi gjorde for perioden Dødsårsager i perioden Afsnittet her omfatter kun personer (N= ), som ifølge dødsattesten døde af naturlige årsager. Dødsårsagerne er kategoriseret efter de overordnede diagnose-grupper i Dødsårsagsregisterets A- liste. Kræft var den hyppigst anførte dødsårsag (29%) i Danmark i perioden , efterfulgt af hjertesygdomme (19%). 17

20 Dødsårsager og dødssted Tabel 10 viser de absolutte tal for dødsårsager, fordelt i forhold til dødsattestens angivelse af dødssted. I Tabel 11 er de samme fordelinger vist i procent i relation til dødssted. Tabel 10 Dødsårsager og dødssted i perioden Dødsårsager og dødssted for personer, døde af naturlige årsager, Årsager / dødsted hospital hjemme missing kendt ukendt adresse adresse ej valgt Alle kræft hjertesygdomme åndedrætsorganer andre kredsløbssygdomme psykiske lidelser fordøjelsesorganer dårligt definerede årsager dødsfald uden medicinsk årsag endokrine/ernæring nervesyst/sanseorganer infektioner urinveje/kønsorganer knogler/muskler/bindevæv andre neoplasier bloddannende organer medfødte misdannelser perinatalperioden hud/underhud ulykker obstetriske kompl sum Tabel 11 Dødsårsager i procent, i relation til dødssted Procentvis fordeling af dødsårsager i forhold til dødssted, kun naturlige dødsårsager, Årsager / dødsted hospital hjemme missing kendt adrukendt adr ej valgt Alle N= N= N= N= N=667 N= N= kræft hjertesygdomme åndedrætsorganer andre kredsløbssygdomme psykiske lidelser fordøjelsesorganer dårligt definerede årsager dødsfald uden medicinsk årsag endokrine/ernæring nervesyst/sanseorganer infektioner urinveje/kønsorganer knogler/muskler/bindevæv andre neoplasier bloddannende organer medfødte misdannelser perinatalperioden hud/underhud ulykker obstetriske kompl sum

21 Kræft var den hyppigste dødsårsag blandt hospitals-døde (35%), hjemme-døde (26%), missing (24%) og blandt personer døde på kendt adresse (38%). Andele, som ser ud til at afvige fra hovedindtrykket, er vist med blå skrift. For eksempel udgjorde dødsfald uden medicinsk årsag en relativt stor andel på 17%, på attester med missing data for dødssted. Dødsårsager og alder Tabel 12 viser de absolutte tal for dødsfald i de forskellige diagnosegrupper, og i Tabel 13 er dødsårsagerne angivet i procent af samtlige dødsfald. Tabel 12 Dødsårsager fordelt på aldersgrupper Dødsårsager for personer, døde af naturlige årsager* i perioden Årsager år år år 1-18 år 0 år Alle aldre kræft hjertesygdomme åndedrætsorganer andre kredsløbssygdomme psykiske lidelser fordøjelsesorganer dårligt definerede dødsfald u medicinsk årsag endokrine/ernæring nervesyst/sanseorganer infektioner urinveje/kønsorganer knogler/muskler/bindevæv andre neoplasier bloddannende organer medfødte misdannelser perinatalperioden hud/underhud ulykker obstetriske kompl sum * Kodet som 'naturlig død' i dødsattesten 19

22 Tabel 13 Dødsårsager i procent, fordelt på aldersgrupper Procentvis fordeling af dødsårsager i de enkelte aldersgrupper, kun naturlige dødsårsager, Årsager år år år 1-18 år 0 år Alle aldre N= N= N= N=2.209 N=508 N=1.143 N= kræft hjertesygdomme åndedrætsorganer andre kredsløbssygdomme psykiske lidelser fordøjelsesorganer dårligt definerede dødsfald u medicinsk årsag endokrine/ernæring nervesyst/sanseorganer infektioner urinveje/kønsorganer knogler/muskler/bindevæv andre neoplasier bloddannende organer medfødte misdannelser perinatalperioden hud/underhud ulykker obstetriske kompl Total I den ældste aldersgruppe var hjertesygdomme anført som hyppigste dødsårsag (26%). Blandt de 0- årige skete 45% af dødsfaldene i perinatalperioden. Dødsårsager fordelt på aldersgruppe og køn I Tabel 14 er aldersgrupperne fra de foregående tabeller opdelt i forhold til køn. For hovedparten af dødsårsagerne er fordelingen mellem kønnene meget ligelig. De mest markante forskelle er markeret med blå skrift. I aldersgrupperne og døde flere kvinder end mænd af kræft, mens det omvendte gjorde sig gældende i den ældste aldersgruppe (86+). I aldersgrupperne, 19-39, og døde flere mænd end kvinder af hjertesygdomme. 20

23 Tabel 14 Dødsårsager, fordelt på aldersgruppe og køn - angivet i % af N Den procentvise fordeling af dødsårsager i de forskellige aldersgrupper, fordelt på køn. Kun naturlige dødsårsager, i perioden Aldersgrupper Alle aldre årige køn begge køn K M K M K M K M K M K M K M Årsager/ antal dødsfald (N) kræft hjertesygdomme åndedrætsorganer andre kredsløbssygdomme psykiske lidelser fordøjelsesorganer dårligt definerede årsager dødsfald uden medicinsk årsag endokrine/ernæring nervesyst/sanseorganer infektioner urinveje/kønsorganer knogler/muskler/bindevæv andre neoplasier bloddannende organer medfødte misdannelser perinatalperioden hud/underhud ulykker obstetriske kompl sum Dødsfald blandt børn og unge i perioden I perioden blev der registreret i alt 2012 dødsfald blandt børn og unge i alderen 0 18 år (inkl.) i Danmark. Selve gruppen udgør kun 0,7% af alle dødsfaldene, og derfor håndteres data i dette særskilte afsnit. Blandt børn og unge udgjorde missing dødsstedsdata ca. 13% af de 2012 dødsfald, det vil sige en tilsvarende andel som i det foregående. Langt hovedparten af missing dødssteds-data var fra dødsattester for 0-årige, hvor de udgjorde 19%. Tabel 15 viser, at kønsfordelingen blandt de 2 15 årige var nogenlunde ligelig, mens der var overvægt af drenge blandt de 0 1 årige og årige. Tabel 15 Dødsfald blandt børn og unge i perioden , fordelt på alder og køn alder sum piger drenge alle Den største andel af dødsfald blandt børn og unge forekom i det første leveår, hvor årige døde, svarende til 58% af alle 2012 dødsfald. Blandt børn og unge i alderen 1 18 år var der 852 dødsfald, og fordelingen af deres alder og køn er vist i Figur 6. 21

24 Figur 6 Dødsfald blandt børn og unge i alderen 1-18 år, fordelt på alder og køn Selvom Figur 6 præsenterer kumulerede data fra hele 5-års perioden, forekommer der kun få dødsfald i hovedparten af de enkelte årgange. Antallet af dødsfald pr kalenderår faldt hen over perioden, fra 471 i 2007 til 359 i Tabel 16 viser fordelingen af dødsfald blandt de enkelte årgange, for hvert kalenderår. 22

25 Tabel 16 Dødsfald og alder blandt børn og unge, for hvert kalenderår alder Total Sum Tabel 17 viser, at det faldende antal dødsfald pr kalenderår skete blandt drengene, både blandt de 0- årige og de 1-18-årige. Figur 7 er en grafisk fremstilling af tallene vist i Tabel 17 Tabel 17 Dødsfald fordelt på årstal og køn Årstal Total piger (0 år) piger (1-18 år) drenge (0 år) drenge (1-18 år) Alle

26 Figur 7 Dødsfald blandt 0-årige og 1-18 årige pr kalenderår, fordelt på køn Dødsfald blandt 0-18 årige i de enkelte regioner Tabel 18 viser hvorledes dødsfald blandt børn og unge i alderen 0 18 år fordeler sig i regionerne, for hvert kalenderår. Tabel 18 Dødsfald blandt 0-18 årige i regionerne, fordelt på kalenderår Region sum Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Danmark De 5 regioner har forskelligt befolkningsgrundlag. For at kunne sammenligne udviklingen i antallet af dødsfald for 0-18 årige i mellem regionerne (Figur 8 og Figur 9), er antallet omregnet til dødsfald pr mio. indbyggere. 24

27 Figur 8 Dødsfald blandt 0-18 årige pr 1 mio indbyggere, for de enkelte regioner For Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark faldt antallet af dødsfald blandt de 0-18 årige for hvert kalenderår i perioden På grund af de få dødsfald pr år, er det vanskeligt at vurdere, om der var tale om et reelt fald i antallet af dødsfald i Region Hovedstaden og Region Sjælland eller om antallet lå stabilt. En opdeling af dødsfaldene i 0-årige og 1-18 årige, som vist i Figur 9, viser, at det faldende antal dødsfald blandt børn og unge ser ud til at forekomme sig både blandt 0-årige og 1-18 årige. Figur 9 Antal dødsfald pr mio. indbyggere i regionerne, for henholdsvis 0-årige og 1-18 årige Dødsfald og dødssted for 0 18 årige Tabel 19 viser, at 67% (N=1358) af dødsfaldene blandt 0 18 årige skete på hospitalet. Især blandt de yngste årgange var andelen af hospitals-døde meget høj (76% for de 0-årige), mens ca. halvdelen af de årige ikke døde på hospitalet. 25

28 Tabel 19 Dødsfald og dødssted blandt 0-18 årige i perioden , fordelt på alder alder v død hospital hjemme missing kendt adresse ukendt adresse ej anv. oplysn Sum Alle Blandt de 0 18 årige var der en andel på ca. 13%, hvor oplysning om dødssted var missing, og 6% som ikke var anvendelige. Andelen af missing blandt 0 18 årige svarer nogenlunde til andelen af missing blandt voksne, men det må bemærkes, at her er andelen af missing mere end dobbelt så stor, som andelen af hjemme-døde. De knap 20% missing og ikke anvendelige oplysninger nedsætter naturligvis validiteten af fordelingen af dødssted. Dødsårsager blandt 0 18 årige Tabel 20 viser dødsårsagerne blandt børn og unge, 0 18 år, i 5-årsperioden Den øverste halvdel af tabellen viser dødsårsagerne i absolutte tal og rangordnet efter hyppighed. Den nederste halvdel viser de procentvise fordelinger af dødsårsager for årgangen. Da hovedparten af årgangene var repræsenteret ved et lavt antal dødsfald vil de procentvise andele af dødsårsager for hver årgang være behæftet med stor usikkerhed og de skal derfor tages med store forbehold. 26

29 Tabel 20 Dødsårsager blandt 0-18 årige i perioden , fordelt på alder Dødsårsager blandt børn og unge (0-18 år) i 5-årsperioden (N = 2012), fordelt på alder (rangordnet efter sum) Absolutte tal (N) Dødsårsager iflg A-listen* / alder 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år Sum perinatalperioden dødsfald u medicinske oplysn medfødte misdannelser/kromosomfejl ulykker kræft nervesyst/sanseorganer endokrine/ernæringsbetingede selvmord/selvmordsforsøg infektioner dårligt definerede årsager åndedrætsorganer hjertesygdomme drab/overfald andre kredsløbssygdomme fordøjelsesorganer andre neoplasier bloddannende organer knogler/muskler/bindevæv uvisse omstændigheder psykiske lidelser Sum Procentvis fordeling (%) Dødsårsager iflg A-listen* / alder 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år perinatalperioden dødsfald u medicinske oplysn medfødte misdannelser/kromosomfejl ulykker kræft nervesyst/sanseorganer endokrine/ernæringsbetingede selvmord/selvmordsforsøg infektioner dårligt definerede årsager åndedrætsorganer hjertesygdomme drab/overfald andre kredsløbssygdomme fordøjelsesorganer andre neoplasier bloddannende organer knogler/muskler/bindevæv uvisse omstændigheder psykiske lidelser * Dødsårsagsregisteret: Blandt de 0-årige var 44% af dødsårsagerne relateret til perinatal-perioden 3, som er defineret som fødselstidspunktet og den følgende 1. uge. De 11 dødsfald, der er anført at være sket i perinatalperioden, blandt børn i alderen fra 1 18 år, må betragtes som fejl-anmeldelser. Næstefter dødsfald i perinatal-perioden, var dødsfald uden medicinske oplysninger hyppig, især blandt 0-årige hvor de udgjorde 25%. Misdannelser/kromosomfejl og ulykker var lige hyppige dødsårsager, men de fordelte sig forskelligt på årgangene. Ulykker var anført som dødsårsag blandt en trediedel til halvdelen af unge på år. 3 Perinatalperioden som dødsårsag anvendes på dødfødte og levendefødte børn, der dør i første leveuge 27

30 Kort om PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation PAVI er et nationalt videncenter etableret i 2009 med det formål at sikre udvikling, høj faglig kvalitet og spredning af viden i det palliative felt i Danmark. PAVI er siden 2013 del af Videncenter for Rehabilitering og Palliation, hvor PAVI udgør formidlings- og dokumentationsfunktion. PAVI er organisatorisk forankret ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Videncenter for Rehabilitering og Palliation Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5 A, 2. sal 1353 København K Tel: Mail:

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark,

Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014 REHPA NOTAT NR. 2 MARTS 2017 Dødssted og dødsårsager for børn og unge under 19 år i Danmark, 2012-2014 Forfatter Lene Jarlbæk Copyright

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Dødssted i Danmark relateret til dødsårsager, alder, køn, regioner og kommuner

Dødssted i Danmark relateret til dødsårsager, alder, køn, regioner og kommuner Dødssted i Danmark 2012-2014 relateret til dødsårsager, alder, køn, regioner og kommuner REHPA NOTAT NR. 4 JUNI 2017 Dødssted i Danmark 2012-2014 relateret til dødsårsager, alder, køn, regioner og kommuner

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016

Notat. Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland 2016 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 VIborg Tel. +45 7841 0000 Sunspl@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Anvendelse af hospicepladser i Region Midtjylland

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater 2016

De gymnasiale eksamensresultater 2016 De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN

REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN REGIONAL BRANCHESTATISTIK FOR VINDMØLLEINDUSTRIEN Juni 2016 VINDMØLLEINDUSTRIEN TEKST OG DATA: Udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. Bokse med Vidste du at er urelateret til DAMVAD Analytics.

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2014-2025 Befolkningspyramide 2014 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2025 set i forhold til 2014? 95-99 årige 90-94 årige 117 485 34 190 95-99 årige 90-94

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret :23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1973-2003 2004:23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Kilde: CSC Scandihealth

Kilde: CSC Scandihealth Månedsstatistik for depression og angst september 2015 Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Psykolog Forening har aftalt, at udviklingen inden for depressions- og angstordningerne skal følges månedsvist.

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2012 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Forord Kvartalsstatistikken for oktober 2012 er en statistisk

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Notat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Januar 2009

Notat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Januar 2009 Formandssekretariatet 4. februar 2009 KV/AV/AW Notat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Januar 2009 I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Alene fra ember 2008 til uar 2009 er 3F s ledighed steget knap

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013

Greve Kommune Befolkningsprognose 2013 Greve Kommune Center for Økonomi & It Indhold Indhold... 2 1. Baggrund... 3 2. Resume af befolkningsprognosen... 6 3. Boliger... 7 4. Befolkningsudvikling i Greve Kommune... 9 5. Befolkningsudvikling fordelt

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune

Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune Befolkningsprognose for Rudersdal Kommune 2011-23 Økonomi Budget og regnskab Med udgangspunkt i det officielle indbyggertal for Rudersdal Kommune den 1. januar 2011 er der udarbejdet en prognose for udviklingen

Læs mere

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016

Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Antal anbringelser... 3 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 5 Uledsagede flygtninge... 7 Anbringelsesgrundlag

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider. Befolkningsundersøgelse: Danskerne og sunde måltider Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider. Undersøgelsen

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere