BACHELORUDDANNELSEN & SIDEFAGSUDDANNELSEN. i PSYKOLOGI

Transkript

1 BACHELORUDDANNELSEN & SIDEFAGSUDDANNELSEN i PSYKOLOGI STUDIEORDNING, 2003 Opdateret Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Århus C Tlf , Telefax

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 PSYKOLOGIENS KERNEOMRÅDER Social- og personlighedspsykologi 7 Kognitions- og indlæringspsykologi 7 Udviklingspsykologi 7 Klinisk psykologi 7 Arbejds- og organisationspsykologi 8 Pædagogisk psykologi 9 BACHELORUDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD 10 Semesteroversigt 11 Social og personlighedspsykologi 12 Kognitions- og indlæringspsykologi 13 Udviklingspsykologi 14 Klinisk psykologi, børn og unge 15 Klinisk psykologi, voksne 16 Arbejds- og Organisationspsykologi 17 Pædagogisk psykologi 18 Psykologiens filosofi og videnskabsteori 19 Studieintroduktion 20 Fysiologisk psykologi 21 Adfærdsgenetik 22 Forskningsmetode 23 Statistik 24 Psykologiformidling 25 Fordybelsesaktiviteter 26 Opgaveseminar 27 Bachelorafhandling 28 SIDEFAGSUDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD 29 OVERGANGSREGLER 31 UNDERVISNING OG VEJLEDNING 34 Tilmelding til undervisning og vejledning 35 EKSAMENSBESTEMMELSER 1. Generelle bestemmelser års prøven - studieegnethedsprøven Fravalg Særlige prøvevilkår Meritoverførsel 36 2

3 1.5. Ækvivalering Ophavsret til forskningsresultater Eksamensformer 2.1. Generelt Skriftlig eksamen Synopsiseksamen Skriftlige hjemmeopgaver Besvarelse af lærerstillede spørgsmål Selvstændig skriftlig opgave inden for pensumrammen Standardregler for skriftlige hjemmeopgaver Deltagelse Multiple choice Eksamensbevis Sprog Pensum Eksamen: Tilmelding/afmelding/ændring 6.1. Tilmelding til eksamen Afmelding fra eksamen Ændring af eksamensform Sygdom under eksamen 7.1. Synopser og skriftlige hjemmeopgaver med ekstern censur Skriftlige hjemmeopgaver m/ intern afprøvning Afholdelse af sygeeksamen Tilbud om nyt eksamensforsøg i samme eksamenstermin eller umiddelbart derefter 8.1. SP-, KI- og U-psykologi Bacheloropgave Censurering Afskrift Klager over eksamen 46 3

4 Følgende bekendtgørelser og regelsæt (eller nyeste udgave deraf) kan ses i Aarhus Universitets regelsamling på adressen og Bekendtgørelse nr af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 537 af 28. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 890 af 22. november 1995 om ændring af bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Bekendtgørelse nr. 573 af 2. juli 1993 om studiestrukturen for uddannelser ved universiteter m.fl. (strukturbekendtgørelsen). Bekendtgørelse af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om studiestrukturen for uddannelser ved universiteter m.fl.. Bekendtgørelse nr. 668 af 12. august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne (suppleringsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser (faglig kompetence og pædagogisk uddannelse og kompetence). Cirkulære nr. 169 af 16. juli 1973 om anvendelsen af de studerendes opgaver og deres rettigheder i forbindelse hermed. Aarhus Universitets regler af 29. september 1999 om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Aarhus Universitet. Regler og vejledning om eksamen for studerende ved Aarhus Universitet, Studiekontoret, 8. februar

5 INDLEDNING Ifølge bekendtgørelsen om uddannelser i psykologi på universiteterne skal bacheloruddannelsen være et afrundet forløb, der skal give de studerende et grundlæggende kendskab til psykologi (herunder udviklingspsykologi, forskningsmetode, psykologiformidling samt elementær indføring i anvendt psykologi) og grundlæggende kvalifikationer til erhvervsmæssig beskæftigelse og for påbegyndelse af en kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen skal således give studerende et bredt overblik over psykologiske teoridannelser og indblik i psykologisk tankegang. Desuden skal bacheloruddannelsen forberede studerende til en kandidatuddannelse. Formålet med bacheloruddannelsen på Psykologisk Institut er at de studerende får et grundlæggende kendskab til centrale almene og anvendte psykologiske teoridannelser. at de studerende erhverver sig viden og færdigheder om psykologiens metodologiske grundlag. Bacheloruddannelsen skal give de studerende en bred indføring i psykologien, og der eksamineres bredt med vægten lagt på den videnskabelige psykologi. Dette afspejler sig såvel i forelæsninger som i pensum. Psykologien omfatter forskellige psykologiske grunddiscipliner, hvor der trækkes på inspiration fra andre videnskaber med psykologien som samlingspunkt. Uddannelsen i psykologi på Aarhus Universitet er oprettet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 695 af 21. juli 1994 om uddannelser i psykologi på Universiteterne. Uddannelsen består af en bacheloruddannelse på 3 år og en kandidatuddannelse på 2 år, jf. Bekendtgørelse nr. 573 af 2. juli 1993 om studiestrukturen for uddannelser ved universiteter m.fl.. Der udbydes endvidere en sidefagsuddannelse i psykologi på 1½ år. Sidefagsuddannelsen er oprettet i overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 695 af 21. juli 1994 om uddannelser i psykologi på Universiteterne, 4. Den faglige supplering, der ikke udbydes på Aarhus Universitet er regelsat i Bekendtgørelse nr. 477 af 18. juni 2002 om undervisningskompetence i de almene gymnasiale uddannelser og i Bekendtgørelse nr. 668 af 12. august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne. Optagelsen til bacheloruddannelsen følger de generelle optagelsesregler for Aarhus Universitet. Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen B.A. (bachelor) i psykologi. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en bestået bacheloruddannelse i psykologi, dvs. 3 års fuldtidsstudie i psykologi, hvor der undervises og eksamineres i psykologiens 5

6 grunddiscipliner og anvendte discipliner på højt akademisk niveau. Optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en fagsammensætning, der svarer til sammensætningen i den psykologiske bacheloruddannelse ved Aarhus Universitet. Optagelse på sidefag følger Aarhus Universitets Vejledning om optagelse på sidefag og suppleringsuddannelser samt kandidatuddannelser, Med ikrafttræden 1. september 2003 oprettes herudover en særlig sidefagsuddannelse, der kombineres med en hovedfagsuddannelse i erhvervsøkonomi. For denne sidefagsuddannelse gælder særlige optagelsesbetingelser. Der henvises til studieordningen Sidefag i psykologi med erhvervsøkonomi som hovedfag, Samtidig med vedtagelse af Studieordningen af 2003 har Studienævnet udarbejdet et sæt overgangsregler til brug for studerende på og 2002-studieordningerne samt til brug ved indplaceringer. Sidste frist for at gå til eksamen efter og 2002-studieordningerne er sommereksamen Ikrafttrædelsesdato: 1. september 2003 Nyeste udgave af Studieordningen vil altid kunne findes på Som supplement til studieordningen udgiver Det psykologiske Studienævn pr. 1. september 2003 en pjece med generel information samt administrative regler. Pjecen Undervisning, vejledning og eksamen vil kunne ses på hjemmesiden fra samme dato. Vi gør opmærksom på, at hvor administrative regelsæt meddelt i denne og andre studievejledende pjecer afviger fra oplysninger i læseplanen, er det læseplanens regelsæt, der er gældende. Det psykologiske Studienævn Marts 2003 Denne udgave er revideret maj 2004 og træder i kraft pr Af væsentlige ændringer er tilføjet: Ændring af regelsættene om beståelseskriterierne aktiv deltagelse og 80% tilstedeværelse Specifikation af multiple choice eksamen Ændring af eksamensformen for studieintroduktion og psykologiens filosofi. Det psykologiske Studienævn 6

7 PSYKOLOGIENS KERNEOMRÅDER På Psykologisk Institut afgrænses psykologien i seks kerneområder: Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi, Udviklingspsykologi, Pædagogisk psykologi, Arbejds- og organisationspsykologi samt Klinisk psykologi. Alle seks kerneområder er repræsenteret på bacheloruddannelsen og er således grundlaget for, at studerende tilegner sig et grundlæggende kendskab til centrale og anvendte psykologiske teoridannelser. Social- og personlighedspsykologi. Social- og personlighedspsykologien omhandler vekselvirkningen mellem individ og omgivelser, og der trækkes ikke noget skarpt skel mellem de to deldiscipliner. Personlighedspsykologiens fokus er det enkelte menneske, således som det ud fra sine biologiske anlæg er dannet i interaktion med omgivelserne; socialpsykologien belyser primært samspillet og de sociale omgivelser. Social- og personlighedspsykologien beskæftiger sig med fænomener som behov, træk, motivation, følelser, bevidsthedsniveauer, adfærd/handling, holdninger, moral, selv, identitet, kommunikation, normer, roller, socialisering, institutionalisering, gruppeprocesser og familiesystemer. Den studerende skal erhverve sig kendskab til centrale teoridannelser og begreber inden for området. Kognitions- og Indlæringspsykologi. Kognitions- og indlæringspsykologien omhandler processer og mekanismer, hvorved menneskets adfærd og erfaring opbygges og reguleres, samt den måde hvorpå disse kommer til udtryk i forskellige livssammenhænge. Den studerende skal erhverve sig kendskab til forskningen og de centrale teoridannelser indenfor området, herunder kendskab til perception, indlæring og hukommelse, handling, motivation og emotioner, begrebsdannelse og sprog samt tænkning og problemløsning. Udviklingspsykologi. Udviklingspsykologi består delvist af en række teorier, metoder og perspektiver som også ses i social- og personligheds- og kognitionspsykologi; men i udviklingspsykologien er menneskets forandring over tid det centrale samlende perspektiv. Udviklingspsykologi koncentrerer sig om nyere teorier og forskning inden for de biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle domæner, og menneskets somatiske, kognitive, sproglige, intellektuelle samt emotionelle og sociale forandring over tid belyses. Den studerende skal have både grundlæggende og bred viden samt en selvstændig forståelse af grunddisciplinen udviklingspsykologi, som den foreligger med hovedvægt på nyere teoretiske og forskningsmæssige perspektiver. Klinisk psykologi. Klinisk psykologi beskæftiger sig med alle former for psykopatologiske tilstande hos børn og voksne. Den kliniske voksenpsykologi omfatter psykiske lidelser såsom lettere forstyrrelser (lettere angst og depression, stresstilstande), psykosomatiske lidelser, neuropsykologiske handicaps samt alvorlige personlighedsforstyrrelser og psykoser (maniodepressiv psykose, skizofreni). Den kliniske børnepsykologi retter sig mod børn, der har været udsat for omsorgssvigt, 7

8 børn, der er angste eller forstyrrede i deres personlighedsudvikling, børn med forbigående psykiske reaktioner på akutte familiemæssige forhold som f.eks. skilsmisse, børn med psykosomatiske vanskeligheder (f.eks. spiseforstyrrelser), børn med neuropsykologiske udviklingsforstyrrelser som autisme, sprogforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, hyperkinetisk forstyrrelser m.v. Hertil vil psykologiske teorier om psykisk sygdom blive belyst ud fra de teoretiske antagelser, der ligger til grund for hver af dem: indlæringsteori, kognitive teorier, psykodynamiske og psykoanalytiske teorier samt systemteori. For de psykologiske teorier gælder det, at der ikke blot er tale om en systematisk beskrivelse af sygdomstilstanden, men også om psykologiske hypoteser m.h.t. hvordan de pågældende tilstande har udviklet sig hos individet. Ætiologiske overvejelser, dvs. antagelser om sygdommes årsager og oprindelse, knytter sig til såvel den naturvidenskabelige (neurobiologiske) som den psykologisk-humanistiske sygdomsopfattelse. De seneste år er faget blevet mere empirisk orienteret; dette kan bl.a. ses i bestræbelserne på at udvikle, hvad man kan kalde psykopatologi i udviklingsperspektiv (developmental psychopathology), som en sammenhængende empirisk funderet viden om, hvilke forhold i børnene selv eller i børnenes omgivelser der sandsynliggør en psykologisk fejludvikling, samt hvilke der beskytter mod en sådan udvikling eller virker helende. Heri ligger endnu en nytænkning, nemlig at man ser psykopatologisk udvikling i et livslangt perspektiv og ikke blot som afgrænsede fænomener inden for barndom, ungdom eller voksenliv. Arbejds- og Organisationspsykologi. Arbejds- og organisationspsykologien omhandler den del af psykologien, der fokuserer på forholdet mellem menneske, arbejde og organisation. Til sammenligning med andre fag og discipliner der beskæftiger sig med arbejde og arbejdets organisering, er arbejds- og organisationspsykologien karakteriseret ved at fokusere på de specifikke psykologiske aspekter af disse relationer med baggrund i almenpsykologien. Arbejdet anses for at være en central personligheds- og identitetsdannende faktor for mennesket, ligesom arbejdsadfærden styres af blandt andet psykologiske forhold. Arbejds- og organisationspsykologien beskæftiger sig således med spørgsmål der mere snævert drejer sig om forholdet mellem menneske og arbejde, herunder arbejdets centralitet, erhvervsvalg, arbejdssocialisering og -karriere, arbejdsløshed, arbejdsmotivation, arbejde og fritid, arbejdets betydning for tilfredshed, trivsel og mental sundhed i bred forstand; der vedrører forholdet mellem mennesker i en arbejdsmæssig kontekst, herunder betydningen af de sociale relationer og roller på arbejdspladsen, kommunikation, kvalifikationstilegnelse osv. og som omhandler den måde arbejdet tilrettelægges på i en organisation og i samfundet, herunder hvorledes organisationen kan udvikles som system på en sådan måde, at såvel menneskelige som produktionsmæssige hensyn indfries. Disse temaer danner udgangspunkt for den arbejds- og organisationspsykologiske forskning, ligesom de anvendte sider af arbejds- og organisationspsykologien tager afsæt i disse problemstillinger og omhandler en række overlappende professionsområder. Fra eksempelvis erhvervsvalgets psykologi, klinisk arbejdspsykologi, medarbejdersamtaler, kortlægninger af det psykosociale arbejdsmiljø og stressmanagement over teambuilding, etablering af selvstyrende grupper, træning og udvikling af medarbejdere til opbygning og udvikling af organisationer. En lang række af disse aktiviteter hører under hvad man også kalder interventionsstra- 8

9 tegier, hvor faget har tradition for teoriudvikling, forskning og metodeudvikling vedrørende konsulentpraksis. Pædagogisk psykologi. Fokus for pædagogisk psykologi er opdragelses- og undervisningsprocesser og disses betydning for udvikling af personen i sin sociale sammenhæng. Uddannelsessystemet er den samfundsinstitution, som mest entydigt har pædagogiske formål, dvs. sigter mod at ændre og udvikle elevernes viden, færdigheder, holdninger osv.. Processer af pædagogisk karakter foregår dog også i andre sociale sammenhænge, f.eks. familien, vuggestuen, børnehaven, arbejdslivet, fritidssektoren og massemedierne. Opdragelse og undervisning skal her forstås bredt i betydningen målrettede påvirkningsprocesser over for personer, grupper og systemer, tilrettelagt i den hensigt at skabe relativt vedvarende forandringer af viden, færdigheder og holdninger, erkendelse og handlemuligheder. Faget pædagogik er den almene videnskab om de didaktiske og metodiske aspekter ved opdragelse og undervisning. Som anvendt-psykologisk disciplin bygger pædagogisk psykologi på almenpsykologien. Foruden indlæringspsykologi drejer det sig især om kognitions-, motivations-, personligheds- og socialpsykologi. Desuden bygger faget på udviklingspsykologien. Pædagogisk psykologi indgår i psykologistudiets to andre anvendte discipliner, klinisk og arbejdspsykologisk praksis, ligesom disse fag indgår i pædagogisk psykologis praksis. 9

10 Bacheloruddannelsens struktur og indhold Den overordnede struktur for bacheloruddannelsen ser ud som følger: Karakter/ 13 skala Bestået/ikke bestået Psykologiens filosofi & Videnskabsteori 0.1 ÅV / 6 ECTS 1. semester 2. semester Social- & Personlighedspsykologi 0.3 ÅV / 18 ECTS Kognitions- og indlæringspsykologi 0.3 ÅV / 18 ECTS Fysiologisk Psykologi 0.15 ÅV / 9 ECTS Udviklingspsykologi 0.3 ÅV / 18 ECTS Studieintroduktion 0.1 ÅV / 6 ECTS Adfærdsgenetik 0,05ÅV / 3 ECTS 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Klinisk Psykologi/voksne 0.1 ÅV / 6 ECTS Klinisk Psykologi/børn 0.1 ÅV / 6 ECTS Arbejds- og Organisationspsykologi 0.2 ÅV / 12 ECTS Statistik 0.1 ÅV / 6 ECTS Pædagogisk Psykologi 0.2 ÅV / 12 ECTS Bachelorafhandling 0.3 ÅV / 18 ECTS Metode (del 1) Metode (del 2) 0.4 ÅV / 24 ECTS Fordybelsesaktivitet 0.1 ÅV / 6 ECTS Opgaveseminar 0.1 ÅV / 6 ECTS Psykologiformidling 0.1 ÅV / 6 ECTS Det optimale studieforløb følger denne semestervise progression i studiet, idet de enkelte fag forudsætter kendskab til tidligere erhvervet viden og færdigheder. Det anbefales derfor at tage fagene i den rækkefølge, som strukturen giver udtryk for. Fagenes mål, indhold, normering, placering, undervisningsform, pensumramme samt eksamensform vil fremgå af beskrivelsen på de efterfølgende sider. Den konkrete udmøntning af fagene sker i læseplanen, som skal godkendes af Studienævnet. Læseplanen for efterårssemestret vil som hovedregel udkomme ultimo juni og senest primo august. Læseplanen for forårssemestret vil som hovedregel udkomme medio december og senest primo januar. 10

11 Semestervis bliver arbejdsindsatsen som vist nedenfor. Timetallet er vejledende og illustrerer blot arbejdsindsatsen pr. semester. En nærmere beskrivelse af de konkrete undervisningsforløb fremgår af læseplanen, som udgives hvert semester. Semesteroversigt: 1. Semester Vejledende timetal Eksamensformer Social- og Personlighedspsykologi 3 t pr. uge forelæsningsrække + temaweekend Skriftlig 6-timer/ synopsiseksamen Ekstern/13-skala Psykologiens filosofi & Videnskabsteori 3 t pr. uge Deltagelse Studieintroduktion 2. Semester Kognitions- og Indlæringspsykologi Fysiologisk psykologi Adfærdsgenetik 3. Semester Udviklingspsykologi Klinisk psykologi, Voksne Klinisk psykologi, børn & unge 4. Semester Arbejds- og Organisationspsykologi Forskningsmetode (Del I) Statistik 5. Semester Forskningsmetode m/ statistik (Del II) Fordybelsesaktivitet Pædagogisk psykologi 6. Semester Psykologiformidling forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge/halvt semester forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsningsrække 3 t pr. uge forelæsninger/øvelser 3 t pr. uge forelæsninger/øvelser 3 t pr. uge holdundervisning 3 t pr. uge forelæsningsrække Intern, bestået/ikke bestået Deltagelse Intern, bestået/ikke bestået Skriftlig 6 timer/ synopsiseksamen Ekstern/13-skala Skriftlig 3 timer Multiple choice Intern/13-skala Skriftlig opgave Intern, bestået/ikke bestået Skriftlig 6 timer/ synopsiseksamen Ekstern/13-skala Skriftlig 4 timer Multiple choice Intern/13-skala Skriftlig 4 timer Multiple choice Intern/13-skala Skriftlig opgave Intern/13-skala fortsættes Skriftlig 4 timer Intern/13-skala Projektrapport, Intern, bestået/ikke bestået Deltagelse Intern, bestået/ikke bestået Skriftlig opgave Intern/13-skala heldags ugekursus/ øvelser Deltagelse Intern, bestået/ikke bestået Opgaveseminar 3 t. pr. uge holdundervisning Deltagelse Intern, bestået/ikke bestået Bachelorafhandling Gruppe/individuel vejledning Ekstern/13-skala 11

12 Bacheloruddannelsen - Fag: Social- og Personlighedspsykologi. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er at give de studerende en bred og historisk orienteret oversigt over socialog personlighedspsykologiske problemstillinger, teorier og forskningsområder. Samtidig skal grundkurset fungere som en begyndende indføring i videnskabelig tankegang og arbejdsmåde. 0.3 årsværk eller 18 ECTS points 1. semester Forelæsninger sider. Godkendes af Studienævnet. 1) Skriftlig 6 timers eksamen. 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares. Ingen hjælpemidler eller 2) Synopsiseksamen. Ekstern/13-skala Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Mindst en af de tre prøver i social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi skal bestås ved en skriftlig 6 timers eksamen. 12

13 Bacheloruddannelsen - Fag: Kognitions- og Indlæringspsykologi. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Formålet er at give den studerende kendskab til den vigtigste forskning samt hovedteorierne vedrørende perception, indlæring, hukommelse, handling, motivation og emotioner, begreber, sprog, tænkning og problemløsning. 0.3 årsværk eller 18 ECTS points 2. semester Forelæsninger sider. Godkendes af Studienævnet. 1) Skriftlig 6 timers eksamen. 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares. Ingen hjælpemidler eller 2) Synopsiseksamen. Ekstern/13-skala. Der kræves tilmelding til eksamen. Kognitions- og indlæringspsykologi er 1. årsprøve, hvorfor der gælder særlige regler for eksamenstilmelding. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Mindst en af de tre prøver i social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi skal bestås ved en skriftlig 6 timers eksamen. 13

14 Bacheloruddannelsen - Fag: Udviklingspsykologi. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Formålet med grundkurset i udviklingspsykologi er for det første at give de studerende en oversigt over de historiske forudsætninger for faget. For det andet vil tyngdepunktet i kurset være koncentreret om en bred indføring i centrale emneområder, teoridannelser og forskning inden for nyere udviklingspsykologi. Præsentation af forskellige paradigmer skal øge den studerendes kendskab til og selvstændige forståelse af, at udviklingspsykologi ikke er et enhedsfag, men et mangfoldigt fag. 0.3 årsværk eller 18 ECTS points 3. semester Forelæsninger sider. Godkendes af Studienævnet. 1) Skriftlig 6 timers eksamen. 4 (og kun 4) ud af 6 spørgsmål besvares. Ingen hjælpemidler eller 2) Synopsiseksamen. Ekstern/13-skala. Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Mindst en af de tre prøver i social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi og udviklingspsykologi skal bestås ved en skriftlig 6 timers eksamen. 14

15 Bacheloruddannelsen - Fag: Klinisk psykologi, børn & unge. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Klinisk børnepsykologi er en anvendt disciplin, der omhandler en række psykologiske vanskeligheder hos børn og unge, såsom indlæringsvanskeligheder, udviklings-, adfærds- og emotionelle forstyrrelser samt somatiske lidelser. Faget er baseret på udviklings- og almenpsykologiske teorier og forskning, hvor viden om normal og afvigende børneudvikling og om den række af psykologiske faktorer, som påvirker børn og deres familier, danner grundlag for formuleringen af barnets vanskeligheder. Klinisk børnepsykologi tager dermed et udviklingsperspektiv i forståelsen af barnet, dets tilhørsforhold og adfærd, og forstår barnets vanskeligheder i den context disse opstår. Faget er således bygget op omkring en videnskabs praktiske model, der danner grundlag for indgangsvinklen til undersøgelse, diagnosticering, behandling og forebyggelse. Undervisningen i klinisk børnepsykologi på 3. semester dækker en række psykiske, udviklings- og somatiske vanskeligheder, der er kendetegnende for det kliniske arbejde med børn, unge og deres familier. Der vil blive lagt vægt på et udviklingsperspektiv i beskrivelsen af årsagsforklaringen af disse vanskeligheder. 0.1 årsværk eller 6 ECTS points 3. semester Forelæsninger 500 sider. Godkendes af Studienævnet. Skriftlig 4 timers eksamen uden hjælpemidler. Multiple choice. Intern/13-skala. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningerne af 1998 og Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. 15

16 Bacheloruddannelsen - Fag: Klinisk psykologi, voksne. Mål og indhold Klinisk psykologi omhandler psykiske og psykosomatiske sygdomme, lidelser eller problemer, deres fremtrædelsesformer, udbredelse og forløb, årsager og behandling. Der er tale om en anvendt disciplin, der udover viden om psykiske lidelser og problemer også omfatter praktiske færdigheder i bl.a. undersøgelse, diagnosticering, behandling og forebyggelse. Klinisk psykologi omfatter kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige, biologiske, sociale og kulturelle aspekter af den menneskelige funktionsmåde over livsforløbet. Den er således baseret på almen- og udviklingspsykologiske metoder, teorier og forskningsresultater. Undervisningen i klinisk psykologi på 3. semester fokuserer på voksne og ældre med hovedvægt på beskrivelser og årsagsforklaringen af psykiske lidelser/psykopatologi. Normering 0.1 årsværk eller 6 ECTS points Placering 3. semester Undervisningsform Forelæsninger Pensumramme 500 sider. Godkendes af Studienævnet. Eksamen Skriftlig 4 timers eksamen uden hjælpemidler. Multiple choice. Intern/13-skala. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningerne af 1998 og Særlige bemærkninger Se afsnittet Der kræves tilmelding til eksamen. EKSAMENSBESTEMMELSER. 16

17 Bacheloruddannelsen - Fag: Arbejds- og Organisationspsykologi. Mål og indhold Der gives en indføring i arbejds- og organisationspsykologiens teorier og metoder, dens forudsætninger, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Normering 0.2 årsværk eller 12 ECTS points Placering 4. semester Undervisningsform Forelæsninger Pensumramme sider. Godkendes af Studienævnet. Eksamen Skriftlig hjemmeopgave. Intern, 13-skala. Individuel besvarelse. Se særlige overgangsregler for studerende optaget Studieordningen af Særlige bemærkninger Se afsnittet Der er mulighed for genindlevering. EKSAMENSBESTEMMELSER. 17

18 Bacheloruddannelsen - Fag: Pædagogisk psykologi. Mål og indhold Formålet er at bevidstgøre deltagerne om de centrale teoretiske antagelser og problemstillinger i den pædagogiske psykologi. I undervisningen vil overordnede forståelser af læring i forbindelse med undervisning blive tematiseret, og beskrivelser af, hvordan psykologien er blevet anvendt i forskellige pædagogiske situationer, vil blive præsenteret. Normering 0.2 årsværk eller 12 ECTS points Placering 5. semester Undervisningsform Forelæsninger Pensumramme sider. Godkendes af Studienævnet. Eksamen Skriftlig hjemmeopgave. Intern, 13-skala. Individuel besvarelse. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningen af Særlige bemærkninger Pædagogisk psykologi og psykologiformidling koordineres. Der er mulighed for genindlevering. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. 18

19 Bacheloruddannelsen - Fag: Psykologiens filosofi og videnskabsteori. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Psykologiens filosofi omhandler centrale videnskabsteoretiske positioner af interesse for psykologien samt grundlæggende etiske holdninger af relevans for professionel psykologisk praksis. Den studerende skal erhverve sig forståelse af forudsætninger for gyldigheden af den psykologiske videnskabs teorier og resultater med henblik på at identificere forskellige filosofiske grundholdninger i en konkret psykologisk forskningssammenhæng, samt at præcisere de forskellige konsekvenser, som disse har i praksis. 0.1 årsværk eller 6 ECTS points 1. semester Forelæsninger. 500 sider Deltagelse. Intern, bestået/ikke bestået. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Særlige bemærkninger Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningerne af 1998 og Studerende, der på grund af sygdom eller andre særlige omstændigheder ikke kan fuldføre undervisningen, kan søge dispensation til at skrive afløsningsopgave i faget. Ansøgningen stiles til Studienævnet. 19

20 Bacheloruddannelsen - Fag: Studieintroduktion Mål og indhold Formålet med introduktion til studiet er at den studerende skal opnå et første overblik over faget som et hele, de enkelte studieelementer hver for sig samt en generel forståelse for hvad et universitetsstudium og tilegnelsen af et videnskabeligt fag indebærer. Hertil hører også indføring i studiehåndværket (læsning af videnskabelige artikler, skrivning af universitetsopgaver m.m.) Normering 0.1 årsværk eller 6 ECTS points Placering 1. semester Undervisningsform Forelæsninger. Pensumramme 500 sider Eksamen Deltagelse. Intern, bestået/ikke bestået. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Særlige bemærkninger Studerende, der på grund af sygdom eller andre særlige omstændigheder ikke kan fuldføre undervisningen, kan søge dispensation til at skrive afløsningsopgave i faget. Ansøgningen stiles til Studienævnet.. 20

21 Bacheloruddannelsen - Fag: Fysiologisk psykologi. Mål og indhold Formålet med fysiologisk psykologi er at orientere de studerende om det materielle, neurofysiologiske grundlag for de psykiske processer og om samspillet mellem psyke, hjerne og krop. Faget omfatter 1. En teoretisk del om fysiologiske, især neurofysiologiske, mekanismer bag almenpsykologiske processer 2. En anvendelsesorienteret del om psykosomatiske lidelser og sundhedspsykologi, neuropsykologi samt stofmisbrug og hjerneprocesser årsværk eller 9 ECTS points 2. semester Forelæsninger Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger 750 sider Skriftlig 3-timers eksamen uden hjælpemidler. Multiple choice. Intern, 13-skala. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningerne af 1998 og Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. 21

22 Bacheloruddannelsen - Fag: Adfærdsgenetik. Mål og indhold Formålet er at introducere studerende til arvens betydning for psykologisk relevante karakteristika, og især at belyse arv-miljø interaktion og specifikke miljøkomponenters indflydelse. Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Specifikt 1. at belyse metoder og de genetiske mekanismer som især antages at have betydning for normal og patologisk arvegang, 2. at give en oversigt over, hvad vi i dag ved om arvens betydning for udvikling af hjernen, intelligens, personlighed, og endeligt 3. at opregne nogle anvendte aspekter af denne viden årsværk eller 3 ECTS points 2. semester Forelæsninger 250 sider Skriftlig hjemmeopgave. Individuel opgave eller gruppeopgave med individuel bedømmelse. Højst to studerende pr. opgave Intern, bestået/ikke bestået Der er mulighed for genindlevering. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Der udbydes kun eksamen i forårssemestret. 22

23 Bacheloruddannelsen - Fag: Forskningsmetode. Mål og indhold Formålet med forskningsmetode er at give de studerende en oversigt over psykologiens videnskabsteori, færdigheder i gennemførelse af empiriske undersøgelser og dermed et førstehåndsindtryk af forholdet mellem teori og empiri i psykologien. Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Undervisningen omfatter 1. Videnskabsteorisk begrundelse for metoderne 2. Forskningsprocessen: designs, dataindsamling, dataanalyse og rapportering 3. Empiriske designs bl.a. eksperimentelle. 4. Planlægning og gennemførelse af undersøgelser 5. Anvendelsen af EDB i forskning 0.4 årsværk eller 24 ECTS points 4. og 5. semester På 4. semester foregår undervisningen som forelæsninger og øvelser. På 5. semester veksles der mellem forelæsninger og projektarbejde. Under udarbejdelse af den skriftlige opgave (projektrapport) gives der vejledning sider. Godkendes af Studienævnet. Individuel opgave eller gruppeopgave med individuel bedømmelse. Højst 3 studerende må deltage i en rapport. Intern, bestået/ikke bestået. Opgavens omfang: 15 sider uanset antal deltagere. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningen af På 5. semester udarbejder de studerende en skriftlig hjemmeopgave (projektrapport). Rapporten udarbejdes på basis af selvstændigt bearbejdet empirisk materiale. Faget forskningsmetode skal koordineres med statistik og psykologiens filosofi og videnskabsteori. I forskningsmetode lægges der mest vægt på de metodologiske og metodiske færdigheder. Der er mulighed for genindlevering. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Der udbydes kun eksamen i efterårssemestret. Se endvidere Eksamensbestemmelser/ophavsret under pkt

24 Bacheloruddannelsen - Fag: Statistik. Mål og indhold Formålet med statistikkurset er at give deltagerne en forståelse for de principper, som anvendes, når man træffer statistiske afgørelser. Dette indebærer dels en omtale af generel statistisk teori, dels en omtale af konkrete statistiske tests. Normering 0.1 årsværk eller 6 ECTS points Placering 4. semester Undervisningsform øvelser med mulighed for lærerkonsultationer. På 4. semester er der hver uge to timers forelæsning og tre timers På 5. semester er der yderligere forelæsninger samt projektarbejde med mulighed for lærerbistand. Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger 500 sider Kurset afsluttes med en 4 timers skriftlig eksamen med hjælpemidler efter 4. semester. Intern, 13-skala. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på Studieordningerne af 1998 og Faget statistik skal koordineres med forskningsmetode. I statistik lægges der mest vægt på de aspekter af området, der vedrører statistisk analyse af forskningsdata. Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. 24

25 Bacheloruddannelsen - Fag: Psykologiformidling. Mål og indhold Formålet er, at den studerende skal kunne formidle et psykologisk emne til en gruppe på grundlag af pædagogiske (didaktiske og metodiske) samt kommunikationspsykologiske overvejelser. Formidlingen omfatter didaktisk analyse og planlægning, gennemførelse, evaluering og beskrivelse af formidlingen. Normering 0.1 årsværk, svarende til 6 ECTS points Placering 6. semester Undervisningsform Øvelser Pensumramme 500 sider Eksamen Deltagelse. Intern, bestået/ikke bestået. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Særlige bemærkninger Studerende, der på grund af sygdom eller andre særlige omstændigheder ikke kan fuldføre undervisningen, kan søge dispensation til at skrive afløsningsopgave i faget. Ansøgningen stiles til Studienævnet. Pædagogisk psykologi og psykologiformidling koordineres. Der kræves tilmelding til undervisningen. Se afsnittet UNDERVISNING OG VEJLEDNING. 25

26 Bacheloruddannelsen - Fag: Fordybelsesaktivitet. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Formålet med fordybelsesaktiviteten er at give de studerende lejlighed til at fordybe sig i udvalgte aspekter af almenpsykologien. 0.1 årsværk eller 6 ECTS points 5. semester Seminar 500 sider Deltagelse. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Intern, bestået/ikke bestået. De studerende har mulighed for at vælge iblandt et antal fordybelsesaktiviteter, der efter forslag fra lærerne udbydes i den af Studienævnet godkendte læseplan. Overstiger tilmeldingsantallet antallet af studiepladser, anvendes Studienævnets prioriteringsregler, som offentliggøres i læseplanen. Forudsætning for optagelse på fordybelsesaktivitet er at social- og personlighedspsykologi, kognitions- og indlæringspsykologi samt udviklingspsykologi er bestået. Dette regelsæt gælder ikke sidefagsstuderende. Der kræves tilmelding til undervisningen. Se afsnittet UNDERVISNING OG VEJLEDNING. 26

27 Bacheloruddannelsen - Fag: Opgaveseminar. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Formålet med opgaveseminaret er dels at give indblik i almenpsykologiske tilgange til faglige emner og problemstillinger, der kan danne ramme for eller inspiration til bachelorafhandlingen, dels at give gruppevejledning til opgaven. 0.1 årsværk eller 6 ECTS points 6. semester Opgaveseminaret tilrettelægges af den enkelte underviser, men vil typisk være 14 lektioner á 3 timer. Formen vil ofte være diskussion med udgangspunkt i de studerendes emner for bachelorafhandlingen. 500 sider Deltagelse. Intern, bestået/ikke bestået. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Særlige bemærkninger Bestået opgaveseminar er en forudsætning for bedømmelse af bachelorafhandlingen. De studerende har mulighed for at vælge iblandt et antal opgaveseminarer, der efter forslag fra lærerne udbydes i den af Studienævnet godkendte læseplan. Overstiger tilmeldingsantallet antallet af studiepladser, anvendes Studienævnets prioriteringsregler, som offentliggøres i læseplanen. Hvis opgaveseminaret fravælges skal den studerende selv sørge for vejledning til bachelorafhandlingen ved en af Instituttets lærere eller Ph.D.-studerende. Bemærk, at det fag, der vælges i stedet for opgaveseminaret, skal være bestået før bachelorafhandlingen kan bedømmes. Der kræves tilmelding til undervisningen. Se afsnittet UNDERVISNING OG VEJLEDNING. 27

28 Bacheloruddannelsen - Fag: Bachelorafhandling. Mål og indhold Normering Placering Undervisningsform Pensumramme Eksamen Særlige bemærkninger Formålet med bachelorafhandlingen er, at den studerende - gennem et selvstændigt studium af en afgrænset almenpsykologisk problemstilling - skal dokumentere, at vedkommende er i stand til at behandle en psykologisk problemstilling under hensyntagen til såvel teoretiske som empiriske aspekter. 0.3 årsværk eller 18 ECTS points 6. semester Vejledning på opgaveseminar kombineret med 5 timers individuel vejledning (inkl. lærerens forberedelse) i forbindelse med seminaret. Instituttets faste lærere samt Ph.D.-studerende (dog kun i begrænset omfang) fungerer som vejledere. Pensum aftales med vejleder og fastlægges i forhold til afhandlingens problemstilling. Det antages dog at have et omfang på sider. Skriftlig hjemmeopgave. Ekstern/13-skala. Afhandlingens emne skal ligge indenfor almen psykologi. Individuel opgave eller gruppeopgave med individuel bedømmelse, højst 2 deltagere. Som vejleder vælges normalt den lærer, der står for det valgte opgaveseminar. Såfremt dette undtagelsesvist ikke er tilfældet eller såfremt opgaveseminaret fravælges, kan den studerende selv henvende sig til en anden lærer ved instituttet. Der gives da 5 timers individuel vejledning, inkl. lærerens forberedelsestid. Til bachelorafhandlingen udarbejdes et mindre resumé på engelsk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen. Bachelorafhandlingens danske titel suppleres med en engelsk oversættelse. Der kræves tilmelding til eksamen. Se afsnittet EKSAMENSBESTEMMELSER. Studerende, der opnår karakteren 5 eller derunder i bachelorafhandlingen har mulighed for et nyt eksamensforsøg umiddelbart derefter. 28

29 SIDEFAGSUDDANNELSENS STRUKTUR OG INDHOLD En sidefagsuddannelse i psykologi er et afrundet forløb, der sammen med et hovedfagsstudium udgør den studerendes samlede to-fags kandidatuddannelse. Formålet med sidefagsuddannelsen er at give den studerende kendskab til centrale emner i psykologiens teoridannelser og metodelære samt at give den studerende mulighed for at erhverve sig viden og færdigheder i anvendelsen af psykologi. Sidefagsuddannelsens struktur. Sidefaget i psykologi erhverves ved at bestå fagene i følgende struktur. Efterår Forår Efterår Social- og Personlighedspsykologi 0.3 ÅV / 18 ECTS (Alternativt kan udviklingspsykologi lægges her og Social- og personlighedspsykologi lægges på 3. semester) Klinisk børn 0.1 / 6 ECTS Klinisk voksne 0.1 / 6 ECTS Kognitions- og Indlæringspsykologi 0.3 ÅV/ 18 ECTS Arbejds- og organisationspyskologi 0.2 ÅV / 12 ECTS Udviklingspsykologi 0.3 ÅV / 18 ECTS (Alternativt kan Social- og personlighedspsykologi lægges her og udviklingspsykologi lægges på 1. semester) Psykologiens filosofi og Videnskabsteori 0.1 ÅV/ 6 ECTS Fordybelsesaktivitet 0.1.ÅV / 6 ECTS Det optimale sidefagsstudium følger denne semestervise progression i studiet, idet de enkelte fag forudsætter kendskab til tidligere erhvervet viden og færdigheder. Det anbefales derfor at tage fagene i den rækkefølge, som strukturen giver udtryk for. Fagenes mål, indhold, normering, placering, undervisningsform, pensumramme samt eksamensform vil fremgå af beskrivelsen af bacheloruddannelsens fag. Eksamensformerne for sidefagsstuderende følger studieordningen for bacheloruddannelsen. De sidefagsstuderende skal ikke opfylde forudsætningskravet om at social- og personlighedspsykologi, kognitionsog indlæringspsykologi samt udviklingspsykologi skal være bestået før optagelse på fordybelsesaktivitet. Den konkrete udmøntning af fagene sker i læseplanen, som skal godkendes af Studienævnet. Se særlige overgangsregler for studerende optaget på og 2002-studieordningerne. 29

30 Med ikrafttræden 1. september 2003 oprettes der en uddannelse i Sidefag i Psykologi med Erhvervsøkonomi som hovedfag. Der gælder særlige adgangskrav for denne sidefagsuddannelse, og der er udarbejdet en særlig studieordning for uddannelsen. Der henvises til Studieordning for Sidefag i psykologi med Erhvervsøkonomi som hovedfag, 2003, opdateret maj Vedr. sidefagssupplering: Aarhus Universitet udbyder ikke sidefagssupplering i psykologi. Reglerne for sidefagssupplering er fastsat i Bekendtgørelse nr. 668 af 12. august 2002 om gymnasierelateret faglig supplering på universiteterne. 30

31 OVERGANGSREGLER FOR STUDERENDE PÅ OG 2002-STUDIEORDNINGERNE Overgangsreglerne gælder både bacheloruddannelsen og sidefagsuddannelsen. Størstedelen af fagene på Studieordningerne af 1998 og 2002 er identiske med fagene på Studieordningen af 2003 både i indhold, omfang og eksamensform. Det fremgår af oversigten nedenfor, hvilke fag, der omfattes af særlige overgangsregler. 1. Undervisning og pensum. Der er vedtaget overgangsregler for Psykologiens filosofi og videnskabsteori, Klinisk psykologi børn, Klinisk psykologi voksne og Arbejds- og organisationspsykologi. Se side 32 og Eksamen: Jf. eksamensbekendtgørelsens 9, stk. 2 skal mindst 2/3 af uddannelsen bedømmes med 13- skala. Der gælder derfor følgende nedenfor anførte særlige overgangsregler. Se også side 32 og 33. Studerende på 1998-studieordningen: Fysiologisk psykologi Statistik Arbejds- og organisationspsykologi Pædagogisk psykologi bedømmes med bestået/ikke bestået Forskningsmetode bedømmes med 13-skala. Studerende på 2002-studieordningen: Fysiologisk psykologi Statistik bedømmes med bestået/ikke bestået. Sidste frist for at gå til eksamen efter Studieordningerne af 1998 og 2002 er sommereksamen Alle studerende skal derefter overflyttes til den pr gældende studieordning. 31

32 Overgangsregler for undervisning og eksamen: Studieordning af 1998/2002 bestås ved Studieordningen af 2003, opdateret udgave maj 2004 Social- og personlighedspsykologi Social- og personlighedspsykologi (0.3) Kognitions- og indlæringspsykologi Kognitions- og indlæringspsykologi (0.3) Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi (0.3) Statistik (0.1) Statistik Fysiologisk psykologi (0.15) Adfærdsgenetik (0.05) Arbejds- og organisationspsykologi (0.2) Klinisk psykologi, børn (0.15) Studerende på og 2000 studieordningerne bedømmes med bestået/ikke bestået Fysiologisk psykologi Studerende på og 2000 studieordningerne bedømmes med bestået/ikke bestået. Fra efterårssemestret 2004 følges studieordningens eksamensregler. Adfærdsgenetik Arbejds- og organisationspsykologi Studerende på 1998-studieordningen bedømmes med bestået/ikke bestået Studerende på og studieordningerne: Der afholdes eksamen i faget hvert semester. Pensum for efteråret 2002 er gældende til og med efteråret Derefter følges 2003-studieordningens undervisning og pensum. Klinisk psykologi, børn Studerende på og studieordningerne: Der afholdes eksamen i faget hvert semester. Pensum for efteråret 2003 er gældende til og med foråret Derefter følges 2003-studieordningens undervisning og pensum i Klinisk psykologi, børn. 32

33 Studieordning af 1998/2002 Klinisk psykologi, voksne (0.15) Pædagogisk psykologi (0.2) Psykologiens filosofi (0.1) Forskningsmetode (0.4) bestås ved Studieordningen af 2003, opdateret udgave maj 2004 Klinisk psykologi, voksne Studerende på og studieordningerne: Der afholdes eksamen i faget hvert semester. Pensum for foråret 2004 er gældende til og med efteråret Derefter følges 2003-studieordningens undervisning og pensum i Klinisk psykologi, voksne. Pædagogisk psykologi Studerende på 1998-studieordningen bedømmes med bestået/ikke bestået Psykologiens filosofi og videnskabsteori Studerende på og2002- studieordningerne: Fra efterårssemestret 2004 følges studieordningens undervisning, pensum og eksamensregler. Forskningsmetode Studerende på 1998-studieordningen bedømmes med 13-skala. Psykologiformidling Psykologiformidling (0.1) Fordybelsesaktivite(0.1) Fordybelsesaktivitet Opgaveseminar og Bachelorafhandling (0.4) Opgaveseminar og Bachelorafhandling 33

34 UNDERVISNING OG VEJLEDNING Tilmelding til undervisning og vejledning. Alle tilmeldinger til undervisning og vejledning foregår på særlige blanketter, som kan afhentes i standerne uden for Studieadministrationen eller hentes på Studieadministrationens hjemmeside Tilmeldingsfrister: se gældende læseplan samt Studieadministrationens hjemmeside. Regler for prioritering af tilmeldinger: Se gældende læseplan samt Studieadministrationens hjemmeside. Dato for opslag om fordeling på undervisningshold: Se gældende læseplan samt Studieadministrationens hjemmeside. Det bedes bemærket, at tilmelding til undervisning og vejledning ikke er ensbetydende med tilmelding til eksamen. Se pkt

35 EKSAMENSBESTEMMELSER 1. Generelle bestemmelser års prøven - studieegnethedsprøven Der er knyttet særlige regler til prøven i kognitions- og indlæringspsykologi efter 2. semester. Prøven er karakteriseret som en studieegnethedsprøve i studieordningen for bacheloruddannelsen, jf. eksamensbekendtgørelsens 14. For at kunne fortsætte studiet skal den studerende tilmelde sig prøven i kognitions- og indlæringspsykologi inden udgangen af 2. semester og have bestået den senest ved udgangen af 4. semester. En studerende, der opnår karakteren 5 eller derunder ved første eksamensforsøg, har mulighed for at indstille sig til prøven igen i samme eksamenstermin, jf. eksamensbekendtgørelsens 15, stk. 1. Svarende til de generelle regler, gives der i alt 3 eksamensforsøg Fravalg. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 2, stk. 3 kan uddannelserne (bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen tilsammen) i et omfang på indtil et årsværk bestå af tilvalg inden for eller uden for psykologiens område. Tilvalg og fravalg kan alene finde sted efter en forhåndsgodkendelse af studienævnet på grundlag af en faglig vurdering under hensyn til helheden og niveauet i uddannelsen. Ansøgningen sker ved brug af særligt ansøgningsskema og skal indeholde: 1) de nødvendige oplysninger om det eller de elementer, der ønskes til- og fravalgt, 2) en faglig begrundelse for såvel det ønskede tilvalg som det ønskede fravalg set i forhold til helheden og niveauet i uddannelsen. På bacheloruddannelsen kan der fravælges 0.4 årsværk blandt følgende fag: Fordybelsesaktivitet (0.1 årsværk) Filosofi og videnskabsteori (0.1 årsværk) Psykologiformidling (0.1 årsværk) Opgaveseminar (0.1 årsværk) Den studerende skal ansøge om fravalg til fordel for et andet fag. I vurderingen af ansøgningen lægges der vægt på, om de tilvalgte fag svarer til niveauet og helheden i den psykologiske uddannelse. 35

36 1.3. Særlige prøvevilkår. Studerende kan under særlige omstændigheder søge om dispensation for eksamensregler fastsat i studieordningen (jf. eksamensbekendtgørelsens 23 samt 24, stk. 2). Særlige omstændigheder kan være tilfælde, hvor særlige prøvevilkår kan ligestille handicappede med andre i eksamenssituationen. Dispensationsansøgning indgives til Studienævnet (afleveres til Studieadministrationen), og skal være Studienævnet i hænde inden for eksamenstilmeldingsperioden Meritoverførsel. Meritoverførsel kan efter ansøgning bevilges af Studienævnet på baggrund af en faglig vurdering af beståede fag i forhold til det fag, der ønskes meritoverført til. Der er tale om en sammenligning af fagenes niveau, indhold og omfang. Opmærksomheden henledes på, at højst 1/3 af eksaminerne kan bedømmes som bestået/ikke bestået eller godkendt/ikke godkendt (ifølge eksamensbekendtgørelsen 9). Såfremt den studerende ikke kan overholde dette krav, kan der efter ansøgning til Studienævnet dispenseres herfra, hvis dele af uddannelsen er gennemført ved en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution Ækvivalering. Ækvivalering kan efter ansøgning bevilges af Studienævnet på baggrund af en faglig vurdering Ophavsret til forskningsresultater. Ifølge eksamensbekendtgørelsens 30 har institutionen ejendomsretten til resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en prøve, med respekt for den studerendes eventuelle ophavsrettigheder. Såfremt en tredjepart uden for institutionen inddrages i eksamensforløbet, aftales det mellem institutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang og af hvem, resultaterne/produktet kan anvendes af parterne samt i hvilket omfang, resultaterne/produktet må offentliggøres. Gældende ophavsretlige regler skal respekteres. Se også Undervisningsministeriets cirkulære af 16. juli 1973 om anvendelsen af de studerendes opgaver og deres rettigheder i forbindelse hermed. 36