Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Referat Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: Torsdag den 11. februar 2016 Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Michael Matiesen (C) deltog som stedfortræder for Morten Westergaard (C) fra pkt. 1-6 Medlemmer: Jens Bertram (C) Betina Svinggaard (A) Morten Westergaard (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Mette Lene Jensen (V) Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) Deltagere: Fraværende: Morten Westergaard Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af indkaldt stedfortræder Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag Beslutningssag: Udpegning af medlemmer til Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet Beslutningssag: - Ansøgning om støtte til Stafet for Livet Beslutningssag: Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Beslutningssag: Forslag til drøftelse af emner fra Peter Poulsen og Mette Lene Jensen Beslutningssag: Disponering af midler til udvikling af byrum Beslutningssag: Studietur ændring i program Orienteringssag: Projekt Bevæg dig hele livet. Et udviklingsforløb for idrætsforeninger Orienteringssag: 1. år med FITDEAL Helsingør Orienteringssag: Status for livsstilskurser for familier Orienteringssag: Kommende sager Meddelelser/eventuelt...39 Bilagsliste...40

2 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2618 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet, og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmer selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling Morten Westergaard (C) har meldt afbud på grund af ferie. Michael Mathiesen (C) deltager i stedet. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Morten Westergaard (C) har lovligt forfald 2. at det godkendes, at Michael Mathiesen (C) er indkaldt som rette stedfortræder for Morten Westergaard (C). Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Indstillingerne godkendt.

3 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27458 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Godkendt.

4 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/20225 Byrådet Projektforslag Idrætsbyen Indledning/Baggrund Helsingør Byråd bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af budget mio. kr. til opførelse af et nyt idrætsbyggeri i tilknytning til Espergærde Gymnasiehal ved Mørdrup Idrætsanlæg. Det er hensigten, at opføre en ny kommunal idrætsfacilitet på Gymnasiets grund. Som et alternativ til en traditionel idrætshal foreslås etableret flere særligt indrettede idrætshuse, der sammen med gymnasiets nuværende idrætshal danner en Idrætsby. Det foreliggende projektforslag tager udgangspunkt i de behov og ønsker, der er givet udtryk for i en omfangsrig brugerproces i 2015 med lokalområdets foreninger, skoler og gymnasiet. Udvalget skal i denne sag anbefale Byrådet, at det foreliggende projektforslag til ny Idrætsby godkendes som grundlag for den videre hovedprojektering og udførelse. Relation til vision og tværgående politikker Idrætsbyen understøttes af Vision 2020, hvor Helsingør Kommune gennem unikke idrætsog fritidstilbud er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune. Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik sætter retning for, hvordan kommunen vil arbejde med at udvikle og understøtte attraktive og mangfoldige tilbud om aktiviteter på idræts- og fritidsområdet i tæt samarbejde med foreninger og skoler. Sagsfremstilling Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejede Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og en tennishal med status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud. Helsingør kommune har i dag et velfungerende samarbejde med idrætsforeninger og Espergærde Gymnasium om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og tennishallen benyttes i deres idrætsundervisning. Gymnasiet har siden 2007, hvor det skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat praksis med at stille deres idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Det synes derfor oplagt at udvide og styrke samarbejdet i etableringen af en ny idrætsfacilitet, sammenbygget med eksisterende gymnasiehal og i nær tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov er der udarbejdet et projektforslag, der som et alternativ til en traditionel idrætshal, opdeler idrætsbyggeriet i flere fysiske enheder de

5 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 5 såkaldte idrætshuse. Idrætshusene har forskellig størrelse og funktionalitet og består af følgende enheder: Boldhuset (håndbold, badminton, fodbold m.v.) Multihuset (Basketball, gymnastik m.v.) Rytmikhuset (Gymnastik, dans, kampsport m.v.) Det fleksible Hus (Squash, kampsport, yoga) Torvet (Klatring, opvarmning, mødested) Styrkehuset (Motion og styrketræning) Laboratoriet (Testcenter og mødelokale) Fælleshuset (Undervisning og Klubmiljø) En uddybende beskrivelse af husene findes i bilag 1 Idrætsbyen projektforslag (afsnit 3, side 33-68). Idrætshusene forskellighed skaber en ny og anderledes brug, hvor flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter i samme tidsrum. Samtidig øges det samlede antal aktivitetstimer for Idrætsbyens brugere. Idrætsbyen skaber plads til nye idrætsforeninger og nye aktiviteter. Eksempelvis squashklubber, klatreklubber og kampsportsforeninger har længe efterspurgt tidssvarende faciliteter til deres aktiviteter. Den lokale foreningsidræt kan således være mere mangfoldig i tilbud og deres mulighed for at samarbejde om fælles udnyttelse af ressourcerne fremmes. Idrætsbyens placering og idrætshusenes funktionalitet skaber grobund for nye fælleskaber og samarbejder mellem foreningsliv, eliteidræt, skoler og gymnasium. Espergærde Gymnasium får mulighed for at benytte Idrætshusene, så de kan afvikle deres undervisning på kortere tid. Det medfører, at der eksempelvis i tidsrummet kan etableres Åben Hal eller Fri-Idræt. Åben Hal eller Fri-Idræt er et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, skoler og gymnasium. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet viser, at idrætsdeltagelsen blandt især teenagepiger falder markant i denne periode af deres liv. I projektets brugerproces blev en gruppe lokale teenagepiger interviewet for at afdække deres syn på, hvad der kan få flere unge til at dyrke idræt. Resultatet falder fint i tråd med den landsdækkende undersøgelse, der viser, at alternative idrætstilbud i ikke-eksponerende frirum kan fremme idrætsdeltagelsen. I bilag 1 Idrætsbyen projektforslag (afsnit 2, side 14) findes yderligere beskrivelse af unges idrætsdeltagelse samt et skematisk eksempel på brugermønster i Idrætshusene. En anden form for samarbejde mellem gymnasium, skoler og foreningsliv kan fremmes gennem begrebet Den Digitale Idrætsby. Projektet indeholder forslag om at indarbejde digitale muligheder i Idrætshusene lige fra selvtest til planlægning af træningspas og rendyrkning af idrætsteknik og positioner. Idrætshusenes digitale indretning skal opmuntre til fysisk aktivitet hos utrænede brugere såvel som hos eliteudøvere. Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for alsidig idrætsundervisning, hvor eleverne arbejder teoretisk og praktisk med idræt og læring. Samtidig opsamles viden, der formidles til foreningerne gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærere til at bruge Idrætsbyens testcenter og de vil fungere som digitale ambassadører. Elite- og breddeidrætsklubber kan i nærmere aftalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse.

6 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 6 Idrætsbyens mangfoldige brugstilbud hænger nøje sammen med den foreslåede disponering, der tager udspring i 7 huse med hver deres egenart og funktion. Med de mindre enheder lægges op til en åben plan, som danner kontrast til det relativt mørke og visuelt tunge gymnasiebyggeri. Arkitektonisk bevirker placeringen af huse omkring et gårdrum, at der skabes flere lyse rum og opholdssteder både inde og ude. Alle nye bygninger ligger nord og øst for gymnasiehallen. De bliver et supplement, og gymnasiehallen indgår i den samlede helhed Idrætsbyen. Multihuset placeres fremskudt, så det bliver synlig fra parkeringspladsen, hvorved den besøgende lettere søger indgangspartiet nær Multihuset og Styrkehuset. Husene kædes sammen ved et gangforløb, hvorfra der er adgang til gymnasiehallen, til husene og et grønt gårdrum i midten. Gangforløbets åbenhed giver mulighed for spændende oplevelser i idrætsbyen. Her kan man se, blive set og blive en del af livet i husene - ved at se ind i aktivitetshusene og haverummet og se ud på Gymnasiets friarealer. Landskabet inddrages ved mindre terrænregulering af gymnasiets friarealer samt udvidelse af nuværende løberuter i området, og nødvendig anlæg af nære udearealer ved idrætsbyens indgangsparti. Projektforlaget med Idrætsbyens arkitektur, indretning og funktionalitet har skabt opmærksomhed uden for kommunen. Lokale og Anlægsfonden har bidraget med inspiration og input til at styrke projektet og skærpe visionerne om idrætsbyen. Det er Center for Økonomi og Ejendomme samt Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs vurdering, at Projektforslag Ny Idrætsby i Espergærde - skaber et attraktivt og spændende mødested for idrætsudøvere i bred forstand. Her kan udøves mange forskellige idrætsaktiviteter samtidig, idrætsudøverne kan inspireres til nye eller andre bevægelsesformer. Stedet har potentiale for lokal forankring og for en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Økonomi/Personaleforhold Samlet forbrug og budget på ny Idrætsby i Espergærde udgør i alt kr. uden prisog lønfremskrivning i 2017 og Der er i 2014 og 2015 været et forbrug på anlægsprojektet på kr., som er brugt på diverse forundersøgelser. Budgettet for 2016 til 2018 udgør kr. Forbrug og vedtaget forbrug for ny Idrætsby i Espergærde i kr ny Idrætsby i Espergærde Forbrug Forbrug Budget Budget Budget Anlægssum i alt uden P/L Budget fra rådgiver herunder er baseret på et minimum, som anlægsprojektet skal indeholde for at modtage fondsmidler fra Lokale og Anlægsfonden (LOA). Budget baseret på rådgivers beregninger: I kr. Projektforslag Finansiering Entrepriseudgifter Byggeplads og jordhåndtering Uforudseelige udgifter Entrepriseudgifter i alt

7 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 7 Inventar, aptering og sportsudstyr Bygherreleverancer og -reserve Administration og rådgiverhonorar Inventar og adm. i alt Inventar Espergærde Gymnasium Landskab jf. helhedsplan Inventar stor trampolin 500 Espergærde gymnasium: udstyr til testcenteret Udenfor budget i alt Helsingør Kommune, anlægsrammen Lokale & Anlægs Fonden (LOA) I alt Det samlede budget baseret på rådgivers beregninger er for anlægsprojektet anslået til kr. Gymnasiet har opgjort værdi af byggegrund, gymnasiehal, varmesystem til 17,0 mio. kr. Helsingør Kommune har i december 2015 søgt LOA om økonomisk støtte i alt 8,5 mio. kr. Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium har lagt en strategi for reduktion i projektet, hvis der ikke kan opnås økonomisk støtte fra Lokale & Anlægs Fonden. Denne reduktion vil betyde, at Styrkehuset og 2 Omklædningsrum i eksisterende gymnasiebygninger udgår. Endvidere reduceres Torvet til en mindre enhed, hvorved Idrætsbyens indgangsparti skal justeres og gentænkes. Et reduceret projekt vil ikke ændre på den grundlæggende ide men vil give færre faciliteter. Afledt drift Beregninger på afledt drift er lavet ud fra erfaringstal fra Espergærde Gymnasium og Helsingør Kommune, energirammeberegning samt erfaringstal fra eksisterende idrætshallers drift. Budget - drift af ny Idrætsby i Espergærde i kr. Bemanding, herunder rengøring Almindelig opretning, vedligehold, tilsyn 300 Energi el og varme 300 Diverse - f.eks. forsikring, vagt, renovation 300 I alt Der er ved budgetvedtagelsen af budget forudsat, at driften kan finansieres inden for eksisterende budgetramme til drift af idræts- og fritidsfaciliteter. Der skal indgås en juridisk bindende aftale mellem Espergærde Gymnasium og Helsingør kommune om drift og vedligeholdelse. I Aftalen defineres fordelingen af opgaver og finansiering præcist. Dette arbejde pågår.

8 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 8 Der skal indgås en aftale om det delte ejerskab, hvor Helsingør kommune opfører en kommunal bygning på Gymnasiets grund. Dette arbejde pågår. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi & Ejendomme og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at projektforslag for Ny Idrætsby i Espergærde med udgangspunkt i en samlet økonomiramme på op til 49,5 mio. kr. godkendes som grundlag for den videre hovedprojektering og udførelse. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Et flertal, Jens Bertram (C), Michael Mathiesen (C), Betina Svinggaard (A), Peter Poulsen (A) Jan Ryberg (L) og Katrine Vendelbo Dencker (O) anbefaler indstillingen. Mette Lene Jensen (V) stemte imod, fordi hun gerne vil have udvidet omklædningsfaciliteterne, sådan at idrætsbyen kan anvendes til kamp- og turneringsformål.

9 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Udpegning af medlemmer til Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1481 Byrådet Indledning/Baggrund Helsingør Kommune skal ifølge Folkeoplysningsloven sikre at idrætsforeninger, spejdergrupper og andre foreninger med idebestemt børne- og ungearbejde samt foreninger indenfor voksenundervisning inddrages i de beslutninger, der har betydning for deres virke. Siden 1. januar 2014 har den lovpligtige brugerinddragelse i Helsingør Kommune været organiseret i to råd: Idræts- og Fritidsforum Helsingør Kommunes lovpligtige Folkeoplysningsudvalg. Idrætsrådet skal varetage både breddeidrættens og eliteidrættens interesser i forhold til det fagpolitiske udvalg. Sundheds-, Idræts-, og Fritidsudvalget skal jf. vedtægterne udpege 1 repræsentant og 1 suppleant fra kulturelle og øvrige foreninger samt 2 repræsentanter fra det til enhver tid siddende fagudvalg til Idræts- og Fritidsforum, og 4 repræsentanter for eliteidræt og talentudvikling samt 2 repræsentanter fra det til enhver tid siddende fagudvalg til Idrætsrådet. Retsgrundlag Folkeoplysningsloven 35, stk. 2. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Vision 2020 aktivt medborgerskab skal understøttes Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik. Sagsfremstilling Siden 1. januar 2014 har den lovpligtige brugerinddragelse i Helsingør Kommune været organiseret i hhv. Idræts- og Fritidsforum og Idrætsrådet. Repræsentation i de to råd sker for en toårig periode gennem udpegning, som foretages af foreningernes interesseorganisationer, Helsingør Byråd og Sundhed, Idræt og Fritidsudvalget. 1. Udpegning til Idræts- og Fritidsforum 1 repræsentant samt suppleant fra kulturelle og øvrige foreninger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret

10 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 10 Da kulturelle - og øvrige foreninger ikke er tilknyttet en interesseorganisation er det Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, der har til opgave, at udpege 1 repræsentant samt 1 suppleant fra disse foreninger til Idræts- og Fritidsforum. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller følgende repræsentanter for kulturelle og øvrige foreninger: Preben Frederiksen fra Historisk Forening i Espergærde som fast repræsentant. Sanne Koudahl Bergsaker fra Helsingør Pigegarde som suppleant. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab skal oplyse, at Helsingørs interesseorganisationer har udpeget følgende repræsentanter til Idræts- og Fritidsforum: Børne- og Ungdomsorganisationernes Fællesråd repræsenteres af følgende: Catharina Bengtsson fra DUI Helsingør som fast repræsentant. Carsten Lind Olsen fra Det Danske Spejderkorps Prins Hamlet er udpeget som suppleant. Folkeoplysningens Samråd repræsenteres af følgende: Anders Glargaard fra Gigtskolen som fast repræsentant. Nina Uhland fra LOF bestyrelse er udpeget som suppleant. Idrætsrådet udpeger deres repræsentanter på deres første møde den 17. marts Udpegning af repræsentanter til Idrætsrådet 3 repræsentanter fra eliteidrætsklubber, hvoraf 2 repræsenterer idrætsgrene tilknyttet Helsingør Talent og Elite og 1 repræsenterer andre idrætsgrene med eliteog talentudviklingspotentiale. 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold. 2 repræsentanter fra Helsingør Byråd udpeget blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg uden stemmeret. Da eliteidrætsklubberne ikke er tilknyttet en særlig interesseorganisation, er det Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget, der har til opgave at udpege 3 repræsentanter for eliteidrætten samt 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold til Idrætsrådet. Helsingør Kommunes Eliteidrætsudvalg indstiller følgende repræsentanter til Idrætsrådet: Fra den individuelle idræt: Birthe Steenberg fra Helsingør IF Atletik.

11 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 11 Fra holdidrætten: Finn Moseholm fra FC Helsingør. Fra øvrige eliteklubber: Kit Montell fra Espergærde IF Gymnastik. Som repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold: Piet Petersen fra Spar Nord Helsingør. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab skal oplyse, at Eliteidrætskoordinator Allan Jørgensen repræsenterer Idrætslinjen/ Helsingør Eliteidræts Akademi og Hans Henrik Schmidt som leder af Helsingør Kommunes Idrætsanlæg er født medlem af Idrætsrådet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, 1. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 1 repræsentant samt 1 suppleant fra kulturelle og øvrige foreninger til Idræts- og Fritidsforum. 2. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg til Idræts- og Fritidsforum 3. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 3 repræsentanter for eliteidrætten samt 1 repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold til Idrætsrådet. 4. at Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget udpeger 2 medlemmer fra Helsingør Byråd blandt medlemmerne af det til enhver tid siddende fagudvalg til Idrætsrådet. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den

12 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 12 Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget anbefaler følgende: Ad. 1 Idræts- og Fritidsforum Kulturelle og øvrige foreninger: Preben Frederiksen fra Historisk Forening som fast repræsentant Sanne Koudahl Bergsaker fra Helsingør Pigegarde som suppleant. Helsingørs interesseorganisationer: Børne- og Ungdomsorganisationernes Fællesråd: Catharina Bengtsson fra DUI Helsingør som fast repræsentant Carsten Lind Olsen fra Det Danske Spejderkorps Prins Hamlet Folkeoplysningens Samråd: Anders Glargaard fra Gigtskolen som fast repræsentant Nina Uhland fra LOF bestyrelse som suppleant. Ad. 2 Medlemmer fra Byrådet til Idræts- og Fritidsforum Katrine Vendelbo Dencker (O) og Betina Svinggaard (A) Ad. 3 Idrætsrådet Fra den individuelle idræt: Birthe Steenberg fra Helsingør IF Atletik Fra Holdidrætten: Finn Moseholm fra FC Helsingør. Fra Øvrige eliteklubber Kit Montel fra Espergærde IF Gymnastik Som repræsentant med indsigt i eliteidræt og erhvervsforhold Piet Petersen fra Spar Nord Helsingør. Ad. 4 Medlemmer fra Byrådet til Idrætsrådet Mette Lene Jensen (V) og Peter Poulsen (A).

13 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: - Ansøgning om støtte til Stafet for Livet 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/899 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Beskrivelse af Stafet for Livet Helsingør - bilag 1 Stafet for Livet budget Indledning/Baggrund Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling ansøger om støtte på kr. til arrangementet STAFET FOR LIVET. Stafet for Livet er et døgn, hvor foreningen sætter fokus på kræftsagen med oplysning og indsamling til Kræftens Bekæmpelse. Udvalget skal beslutte, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes vision Vi skal tilbyde og profilere os på bl.a. årlige events, der definerer kommunen og præsenterer en åben levende by. Sagsfremstilling Stafet for Livet er en 24 timers vandring for hold, hvor man afløser hinanden efter behov, så der også er mulighed for at hygge sig med alle de aktiviteter og underholdning, der foregår på stadion gennem hele stafetten. De 24 timer symboliserer et døgn i en kræftramts hverdag. Alle kan stille med hold - foreninger, firmaer, forretninger. Vigtige deltagere er Fightere, der er kræftsyge, der denne dag går stafettens første runde og weekenden igennem får fokus, fejres og forkæles. Stafet for Livet afholdes i mange lande verden over og er verdens største indsamlings-event baseret på frivillige kræfter. I Danmark blev der i 2015 afholdt døgnlange Stafet for Livet i 48 byer, herunder i Helsingør. I 2015 havde Stafet for Livet Helsingør mere end 800 tilmeldte deltagere fordelt på 16 hold. I løbet af de 24 timer blev der gået runder eller km i alt. Fra 2014 til 2015 tredobledes antallet af deltagere, sponsorer og ikke mindst overskuddet helsingoranere mødte op på pladsen i løbet af stafetten, hvor kunstnere, musikere, danseskoler mm. optrådte gratis i løbet af weekenden. Ca. 120 sponsorer, primært lokale, støttede op om sagen. Der lægges mange kræfter i at arrangere Stafet for Livet alle disse kræfter er frivillige. I Helsingør deltog ca. 60 lokale frivillige, og der forventes en yderligere stigning i 2016.

14 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 14 Stafet for Livet i Helsingør løber af stablen for tredje gang i weekenden 11. og 12. juni 2016 på Helsingør Stadion v/nordre Strandvej. Økonomi/Personaleforhold Kræftens Bekæmpelse - lokalafdeling Helsingør - søger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget om kr. til dækning af etableringsomkostninger i forbindelse med Stafet for Livet Udgiften på kr. kan finansieres via udvalgets pulje. Tabel 1. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets Idrætspulje i 2016 Budgetteret pulje HH floorball event på tværs af Øresund Saldo beløb tilbage i puljen Endnu ikke godkendte ansøgninger: Stafet for Livet Budget kr kr kr kr. Saldo - efter godkendelse af ansøgning kr. I 2014 støttede Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget arrangementet med kr. I 2015 støtte Byrådet arrangementet med kr. som en del af budgetforliget. Arrangementet tilvejebringer selv en række indtægter, herunder deltagergebyr, sponsorer, indtægter på aktiviteter og mad og drikke m.v. (se budget - bilag 2): Overskuddet i Helsingør i 2015 blev på kr., som tilfaldt Kræftens Bekæmpelse. 10% af dette beløb gik til lokalafdelingen i Helsingør. Tilskuddet fra Helsingør Kommune skal som tidligere benyttes til de tunge etableringsudgifter, herunder telte, scene, lydanlæg, vagter m.v. Tilskuddet fungerer også som likviditetshjælp, da øvrige indtægter først kommer ind under arrangementet. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har undersøgt, hvorledes syv andre kommuner støtter Stafet for Livet. Der er tale om støttebeløb mellem og kr. En del af kommunerne finansierer støtten via 18-midler, som er målrettet frivilligt socialt arbejde. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at udvalget beslutter, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes.

15 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 15 Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget vedtog at give et tilskud på kr.

16 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26143 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Handlingsplan og budget for borgerrettet forebyggelse 2016 Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse - uddybning af de konkrete indsatser Høring ældreråd: Handlingsplan for sundhedsområdet Handlingsplan og budget for patient og borgerrettet forebyggelse 2016 Indledning/Baggrund Budgetområde 410 understøtter sundhedsindsatser i forhold til borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Indsatserne har særligt fokus på borgere i risiko for at udvikle livsstilssygdomme og socialt udsatte borgere, som kan have behov for særlig støtte til at ændre sundhedsadfærd og/eller mestre egen sygdom. Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme har til formål at undgå, at sygdom opstår. Det sker ved, at kommuner etablerer indsatser, der retter sig mod faktorerne kost, overvægt, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og mental sundhed. Byrådet skal godkende handlingsplan og budget for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Retsgrundlag Sundhedsloven 119 Relation til vision og tværgående politikker Punktet relaterer sig til Helsingør Kommunes vision med fokus på Tidlig indsats og til Helsingør Kommunes sundhedspolitik et fælles anliggende for hele kommunen. Sagsfremstilling Den borgerrettede forebyggelse i kommunerne reguleres af Sundhedsloven og af en række strategier og politikker, både nationale og lokale. Et eksempel på en national strategi er KL s sundhedsudspil fra 2015 Sammen om sundhed. Et andet eksempel er Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, der er et værktøj til kommunerne med sundhedsfaglige anbefalinger, som kan bidrage til at prioritere og kvalitetsudvikle det kommunale sundhedsfremmende forebyggelsesarbejde. Helsingør Kommune har prioriteret at arbejde med syv af forebyggelsespakkerne: Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Overvægt, Mad & Måltider og Stoffer. Lokale strategier og politikker er f.eks. Helsingør Kommunes Sundhedsprofil og Sundhedspolitik Sundhedspolitikken tager afsæt i tre store udfordringer: at der bliver flere ældre og kronisk syge borgere, at der fortsat ikke er social lighed i sundhed, og at en usund livsstil med fysisk inaktivitet, rygning, alkohol og overvægt fortsat udgør en sundhedsmæssig udfordring for borgerne. Handlingsplanen er udarbejdet, så centrale elementer fra disse strategier og politikker er klart afspejlet i indsatserne og sætter fokus på nogle af de områder, hvor potentialet for at få mest sundhed og livskvalitet for pengene er størst. Fire overordnede temaer om 1) kronisk sygdom, 2) sund og aktiv livsstil, 3) social lighed i sundhed og 4) sundhed som et fælles anliggende, går på tværs i de nationale og lokale strategier og politikker, der

17 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 17 regulerer området. Sundhedsteamet udarbejder hvert år en handlingsplan, der sætter rammen for det kommende års arbejde i forhold til borgerrettet forebyggelse. 1. Kronisk sygdom Et stigende antal borgere i Helsingør Kommune får konstateret kronisk sygdom og skal lære at leve med en sygdom resten af deres liv. Kommunen vil vejlede og støtte borgerne i bedre at forstå og håndtere egen sygdom, så man så vidt muligt kan leve det liv, man levede, før man fik konstateret sin kroniske sygdom. Eksempler på konkrete indsatser i handlingsplanen, der understøtter arbejdet med kronisk sygdom: Lær at tackle kronisk sygdom, lær at tackle kroniske smerter, lær at tackle job og sygdom og lær at tackle angst og depression (kun i udsatte boligområder). Tidlig opsporing af borgere med risiko for eller med KOL (tidligt stadie) 2. Sund og aktiv livsstil Borgerrettede forebyggelsesindsatser skal medvirke til, at sygdomme ikke opstår og handler om, at den enkelte borger er i stand til at finde ressourcer til at leve et sundt og aktivt liv med livskvalitet og trivsel uden sygdom. Eksempler på konkrete indsatser i handlingsplanen, der understøtter arbejdet med en sund og aktiv livsstil: Livsstil for familier med overvægt. Livsstil for mænd. Rygestopkurser- og undervisning. 3. Social lighed i sundhed Social lighed i sundhed er et fokusområde, der går på tværs af alle sundhedsindsatser i handlingsplanen. Sundhedsteamet arbejder med at fremme lighed i sundhed ved at differentiere vores sundhedsindsatser, så vi også når borgere, der normalt ikke deltager eller er informeret om kommunens sundhedstilbud. Undersøgelser viser, at borgere i de almene boligområder kan have en større risiko for for tidlig død, større sygdomsforekomst og flere leveår med sygdom sammenlignet med den gennemsnitlige befolkning andre steder i Helsingør kommune. Hver fjerde af alle kommunens borgere bor i almene boligområder, herunder ca. 30 procent af anden etnisk herkomst. Derfor er der et særligt fokus på etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder, hvor der er høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst. Sundhedsindsatser i udsatte boligområder, fx livsstil for familier og børn. Telefonrekruttering til rygestopkurser i udsatte boligområder.

18 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Sundhed som et fælles anliggende Borgernes sundhedstilstand påvirkes af mere end sunde valg, genetik og sundhedsindsatser. Uddannelse, job, sociale relationer, miljø mv. spiller også ind på sundheden. Sundhed skal derfor skabes i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i kommunen. Sundhedsteamet har fokus på at skabe et tæt samarbejde med de øvrige fagcentre i kommunen, om fælles indsatser, hvor sundhed både kan være et middel, f.eks. til at få flere i job, og et mål i sig selv ved, at sundhedstilstanden og funktionsniveauet for borgerne øges. Eksempler på konkrete indsatser i handlingsplanen, der understøtter arbejdet med sundhed som et fælles anliggende: Fleksible Individuelle Tilbud (FIT) i samarbejde med Job og Uddannelse, tværfagligt ressourceforløb til borgere med muskel/skelet/lidelser. Samarbejde med SSI (Særlige Sociale Indsatser) om sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser. 5. Øvrige aktiviteter Udover indsatser og aktiviteter med et tilknyttet budget varetager sundhedsteamet en række andre opgaver med relation til borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme. Det drejer sig fx om: projektledelse og evalueringsopgaver i Center for Sundhed og Omsorg sekretariatsfunktion for styregruppe for sundhed på tværs og faglige fora implementering af forebyggelsespakker faglig sparring og tovholderfunktion i Et lettere liv (Dagtilbud og Skoler) opdatering af kommunens sundhedstilbud på Sundhed.dk projektledelse i forhold til etablering af det fælles sundhedshus implementering af Sundhedsaftale Region Hovedstaden og kommunerne i regionen 6. Strategiske fokusområder i 2016 I 2016 vil sundhedsteamet have et særligt fokus på tre strategisk vigtige områder: fastholdelse af sunde livsstilsvaner forankring af sundhed i driftsenheder (dvs. der hvor kommunens medarbejdere har daglig kontakt med borgerne) øget brugerinddragelse Sundhedsteamet udvikler konkrete ideer og aktiviteter i samarbejde med relevante parter, f.eks. idrætsforeninger, der kan øge graden af fastholdelse af sunde livsstilsvaner. Sundhed skal fremadrettet i højere grad forankres i de kerneopgaver, der udføres i kommunens driftsenheder, fx jobcenter, daginstitutioner og HRT, så sundhedsindsatser ikke udelukkende er fritstående tilbud, men også er integreret i frontmedarbejdernes daglige opgaver, hvor det er relevant.

19 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 19 Borgernes individuelle livssituation, viden og præferencer skal i højere grad i centrum, når der udvikles og tilrettelægges sundhedsindsatser. Sundhedsteamet vil arbejde med øge brugerinddragelse i sundhedsindsatser, fx ved at differentiere indsatserne, så de i højere grad kan rumme og give mening for forskellige borgere. Handlingsplanen har været til høring i Ældrerådet den 4. januar 2016, hvor planen har givet anledning til et par mindre bemærkninger, jf. bilag, som er justeret i sagen. (Ældrerådet har haft en tidligere version af handlingsplanen i høring, hvorfor en af rådets bemærkninger, jf. bilag, ikke længere er aktuel). Økonomi/Personaleforhold Indsatserne i handlingsplanen for 2016 er budgetteret ud fra budgetområde 410, der hører under Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Der er i 2016 afsat kr.til den borgerrettede forebyggelse under budgetområde 410. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller at handlingsplan og budget for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i 2016 under budgetområde 410 godkendes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Michael Mathiesen (C) deltog i stedet for Morten Westergaard (C). Indstillingen godkendt.

20 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Forslag til drøftelse af emner fra Peter Poulsen og Mette Lene Jensen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/2936 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Peter Poulsen (A) har ønsket, at følgende emner optages på en dagsorden til Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget: 1. En generel idrætspolitisk drøftelse, bl.a. i forhold til foreningslivet i kommunen 2. Frivillighed 3. Drøftelse vedr. status som Team Danmark kommune Peter Poulsen (A) og Mette Lene Jensen (V) har ønsket, at følgende emne optages på en dagsorden til Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget: 4. Kommende samarbejde og forventninger til Idrætsrådet m.m. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at der tages stilling til forslagene. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Fraværende: Morten Westergaard (C). Sundheds-, Idræts-og Fritidsudvalget vedtog, at der holdes halvdagstemadrøftelser vedr. pkt. 1 og 2. Pkt. 3 optages på en dagsorden i begyndelsen af Pkt. 4 optages på en dagsorden.

21 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Disponering af midler til udvikling af byrum 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/911 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Der er i budgetårene afsat midler til Udvikling af byrum, Byrumsløft og Sammenhængende by og havn, med det fælles formål at understøtte udviklingen af byens liv og oplevelser med gode forbindelser, sammenhænge og byrum. Udvikling af byrum er forankret i Center for Teknik, Miljø og Klima og er organiseret med en tværgående styregruppe og en projektgruppe, bestående af repræsentanter for Trafik og byrum, Planlægning, Kultur og Idræt. For at opnå bedst udbytte og synergi af midlerne, har projekt- og styregruppen for Udvikling af byrum udarbejdet et samlet forslag til disponering af midlerne. Retsgrundlag Lov om offentlige veje. Relation til vision og tværgående politikker Byrumsplan for Helsingør Bykerne Tilgængelighedsplan Vision Kommuneplan Kulturpolitik Idræts- og fritidspolitik Sagsfremstilling På Teknik-, Miljø- og Klimaudvalgets møde den 13. maj 2014 blev det besluttet overodnet set at disponere midlerne til udvikling af byrum indenfor følgende 4 hovedtemaer: 1. Fortsat afprøvning og implementering af Quick wins og andre pilotprojekter indenfor Byrumsplan for Helsingør Bykerne 2. Fortsat implementering af Tilgængelighedsplanen 3. Udvikling af kommunens byrum i øvrigt 4. Nye aktiviteter der understøtter ovenstående I forbindelse med tiltag til forbedring af kommunens byrum skal fokus være på handling, synlighed og smarte projekter, dvs. tiltag der opfylder mindst to overordnede mål samtidig. Projekt- og styregruppen foreslår, at de 4 hovedtemaer, samt indkomne ideer fra interne og eksterne interessenter, fortsat danner grundlag for disponering af midlerne. På den baggrund foreslås følgende disponering af midlerne: 1. Udvikling af byrum

22 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Tilgængelighed Tilgængelighedsplanen er blevet opdateret i 2015 og fremlægges til politisk behandling i foråret I 2016 planlægges gennemført mindre projekter med fokus på ledelinjer, opmærksomhedsfelter og opgradering af lyskryds i forbindelserne mellem stationen og busholdeplads og mellem stationen og byen. Herudover udarbejdes et forslag til tilgængeligheds-adgang helt ud i vandet på en bynær strand med henblik på udarbejdelse af et anlægsønske. Der afsættes som hidtil kr. om året til gennemførelse af mindre projekter i tilgængelighedsplanen Historisk legeplads Der er udarbejdet et skitseprojekt til en historisk legeplads bag bymuseet med henblik på at søge fondsmidler til gennemførelse af projektet. Visionen er at skabe et oplevelsesrum med plads til fysisk udfoldelse og rekreation med Helsingørs kulturhistorie som omdrejningspunkt. Den samlede anlægssum er beregnet til kr., og den afledte drift forventes at være ca årligt. Der afsættes til kr. til kommunens medfinansiering af anlægget Etablering af skaterbane i Hornbæk En borgergruppe i Hornbæk har ønsket, at der etableres et område, hvor byens børn og unge kan udfolde sig på skateboard, løbehjul og bmx-cykling. Umiddelbart vil et modulopbygget skaterområde, bestående af elementer som ramper, rails og Pipes kunne etableres i En modulopbygget skaterbane kræver et plant underlag, som f.eks. asfalt. Med udgangspunkt i Idræts- og Fritidspolitikken om at skabe faciliteter, der kombinerer organiseret idræt og selvorganiseret idræt anbefales, at skaterbanen etableres i forbindelse med Hornbæk Idrætsanlæg. I forslaget forudsættes etablering af underlag på 400 m2, hvilket vurderes til en udgift på kr. (600 kr. pr. m2). Endvidere afsættes kr. til indkøb af skatermoduler. Vedligehold og afledt drift (20.000) kan finansieres indenfor budgetområde 411 idrætsanlæg Forbindelse mellem den nye havnepromenade, promenaden ved Helsingør campingplads og Hotel Marienlyst. Der er behov for at skabe bedre fysisk sammenhæng i forløbet fra Kronborg vi Nordhavnen forbi Campingpladsen og til Hotel Marienlyst. Derfor foreslås, at der udarbejdes et skitseprojekt for en ny forbindelse på strækningerne mellem Nordhavnen og Campingpladsen. Projektet bør både rumme selve forbindelsen/promenaden, samt et bevægelsesbånd eller lignende, så anlægget også rummer faciliteter til f.eks. klatring, rulleskøjter, cykling, løb, leg, friluftsmotion etc. Derfor foreslår Center for Teknik, Miljø og Klima, at der indgås aftale med rådgivere, der kan udarbejde et første projektforslag, hvori der både indgår kvalificering af anlægsøkonomi og sikring af byrumskvalitet i den fysiske løsning. Projektet forventes opstartet i andet halvår af 2016 med henblik på at kunne udmøntes i et anlægsønske til budgetforhandlingerne det følgende år. Der afsættes kr. i indeværende år.

23 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Hjertevenner Hjertevenner er en ny type byrumsinventar, der blev udviklet sammen med en række teenagepiger under det regionale kulturaftaleprojekt Det Aktive Byrum. Bænken er udformet som et stort hjerte, er overdækket og kan vippe. Tanken bag bænken er at den henvender sig til målgruppen unge piger, der ellers ikke i så høj grad tænkes ind i byrumsplanlægningen. Bænken skaber et rum, hvor man både kan være for sig selv og se ud, og er blevet afprøvet i 7 forskellige byer og byrum. I Helsingør har den været opstillet i Multiparken, der meget gerne ser en permanent Hjertevennerbænk opsat. Der ville være en fordel i at få Hjertevenner støbt fast på stedet, i stedet for den hidtidige løsning med en metalplade som fundament. Der afsættes til produktion, transport og opsætning med støbning. Efterfølgende drift og vedligehold varetages efter aftale af Multiparken. 2. Byrumsløft 2.1. Kunst i byrum Projektet Kunst Byrum Helsingør vil i 2016 føre Hamlet-fortællingen ind i Helsingørs historiske gader og stræder og finde store som små flader til at placere 4-5 murmalerier som en integreret del af Kulturpromenaden. Der vil blive inviteret ud i det internationale street art miljø for at byde ind på at deltage i projektet, som også vil samarbejde med lokale kunstmiljøer. Kunstnerne skal reflektere over scener i Hamlet og arbejde med figurative og moderne fortolkninger af Shakespeares teaterstykke. Projektet tænkes udført i august samtidig med teaterfestivalen på Kronborg. Der afsættes et budget på kr Åbning af Klosterhaven Helsingør Kommune har siden 2012 arbejdet på at få åbnet op ind til Klosterhaven, som er en vigtig forbindelse både fysisk og visuelt mellem Bykernen og Kulturhavnen. Åbning af Klosterhaven skal både medvirke til at styrke sammenhængen mellem Bykernen og Kulturhavnen og give bedre adgang for byens borgere til en af byens grønne oaser. Helsingør kommune er p.t. i dialog med Helsingør stift, som ejer Klosterhaven, om udførelse og efterfølgende drift af et anlægsforslag udarbejdet af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter (maj 2015) og anbefaler at der afsættes byrumsmidler til at udføre anlægget i Der afsættes kr. svarende til det foreløbige budget for udførelse af det skitserede anlæg Samlet plan for bykernen Følgende forslag blev behandlet på Teknik, Miljø og Klimaudvalgets møde den 12/1 og efterfølgende af Økonomiudvalget og Byrådet: Med det formål at realisere byrumsplanen, herunder Udvikle forbindelser og sammenhænge mellem by og havn Give bedre plads til ophold og Gøre bykernen mere attraktiv for gående foreslås udarbejdet en samlet plan for bykernen i Helsingør, der sammenkobler de allerede gennemførte byrumsprojekter med nye ideer og planer for bykernen. Den samlede plan har følgende overordnede overskrifter: Etablering af et sammenhængende fodgængernetværk Området omkring domkirken og Klosteret

24 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 24 Området mellem stationen (terminalen) og Stengade evt. inkl. Toldkammergården Området omkring Simon Spies Plads, Stürups Plads og Wiibroes Plads Området omkring Axeltorv. Budget kr. Selve planen udarbejdes i første halvdel af 2016 med henblik på at kunne udmøntes i anlægsønsker til budgetforhandlingerne for Sammenhængende by og havn 3.1. Kulturpromenaden Kulturpromenaden har været præsenteret politisk i november 2015 for Kultur- og Turismeudvalget, Udvalget for Teknik, Miljø og Klima samt Økonomiudvalget, hvor det blev besluttet at afsætte kr. af puljen Sammenhængende by og havn i Opgradering af gadenavneskiltning i Helsingør bykerne Gadenavneskiltningen i Helsingør bykerne lever ikke alle steder op til den foreliggende designmanual og flere gader benævnes p.t. forskelligt på forskellige skilte. Med det formål at få harmoniseret gadenavneskiltningen i bykernen, herunder få rettet op på forskellige benævnelser, og for at sætte fokus på historierne bag gadenavnene med undertekster på udvalgte gadenavneskilte, afsættes kr. i Økonomi/Personaleforhold Midler til byrum (1.000 kr.) Udvikling af byrum Forventet overført fra Ny mobilscene -220 Tilgængelighed Historisk legeplads - Kommunens medfiansiering -500 Etablering af skaterbane Hornbæk -340 Hjertevenner - indkøb og opsætning -80 Forbindelse mellem den nye havnepromenade, campingplads og Hotel Marienlyst -400 Div. projektering og projektledelse -145 Til disposition Byrumsløft Reserveret til Kunst i byrum Åbning af Klosterhaven Samlet plan for bykernen -500 Videre planlægning og gennemførelse af nemme investeringer i bykernen Til disposition 0 0 Sammenhængende havn og by Reserveret til Kulturpromenade -350 Opgradering af gadenavneskiltning i Helsingør bykerne -200 Til disposition Til samlet disposition Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet.

25 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Der indhentes bemærkninger til forslaget til disponering af midlerne hos Kultur- og Turismeudvalget og hos Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Indstilling Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at udvalget kommer med eventuelle bemærkninger til forslaget til disponering af midlerne. Beslutninger Kultur- og Turismeudvalget den Udvalget anbefaler forslag til disponering af midlerne. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Fraværende: Morten Westergaard (C). Udvalget anbefaler forslag til disponering af midlerne.

26 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Studietur ændring i program Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16852 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget besluttede på mødet den 15. september 2015, at udvalgets studietur skal gå til henholdsvis Silkeborg, Kolding og Hamborg og foregå fra den maj Det har efterfølgende vist sig, at besøget hos FC Sankt Pauli i Hamborg og besigtigelse af klubbens stadion ikke kan gennemføres. På den baggrund foreslår Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab ændringer i programmet, således at studieturens primære formål med besigtigelse af stadions fastholdes. Udvalget skal beslutte at studieturens program ændres. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgets fagområde berører mange borgere og foreninger og spænder vidt fra foreningsliv over sportsbegivenheder til drift af idrætsfaciliteter. I det oprindelige program for udvalgets studietur er hovedvægten lagt på idrætsfaciliteter med inspirationsbesøg på stadions i Silkeborg og Hamborg. Det har siden fastlæggelsen af programmet vist sig, at besøget hos fodboldklubben FC Sankt Pauli i Hamborg ikke kan gennemføres, idet der i perioden maj ikke er aktiviteter i og omkring klubbens stadion. På den baggrund foreslår administrationen, at programmet ændres med det formål at få inspiration fra andre stadions i forhold til funktionalitet og drift. Den 25. november 2015 var Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget vært for et heldagsseminar om Fremtidens Stadion i Helsingør. Seminaret var arrangeret i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (IDAN). IDAN tilbød i den forbindelse at være medarrangør af en efterfølgende studietur med stadion- og klubbesøg, primært i Sydsverige. Hensigten er, at få inspiration til et kommende stadionbyggeri i Helsingør samt at belyse udfordringer i forhold til anlæg og drift. Studieturen kan indledes med et besøg hos Helsingborg IF og deres Stadion Olympia. Stadion drives af en professionel driftsorganisation, der samtidig har helt friske tanker og erfaringer med ombygning af stadion.

27 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 27 Dernæst fortsætter turen til Ängelholms IF, der i en årrække måtte afvikle kampe udenbys, da det lokale stadion ikke levede op til fodboldforbundets stadionkrav. Hvilke fremtidige løsningsmodeller arbejdes der med i samspillet mellem klub og kommune vil være et omdrejningspunkt for besøget. Studieturen kan afsluttes med besøg på to stadions i og omkring Oslo, hvor den lokale klub har erfaringer med ombygning af eksisterende stadion til en moderne idrætsfacilitet, der både skaber plads til elitefodbold og den motionsbaserede breddeidræt. Det er administrationens vurdering, at studieturen kan afvikles i perioden maj, hvilket betyder én rejsedag mindre end først planlagt. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at programmet for studieturen ændres, således at studieturens primære formål med besigtigelse af stadions fastholdes. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Fraværende: Morten Westergaard (C). Indstillingen godkendt.

28 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Projekt Bevæg dig hele livet. Et udviklingsforløb for idrætsforeninger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1770 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Bevæg dig hele livet Foreningsudviklingsforløb Indledning/Baggrund Idrætsrådet besluttede den 13. januar 2016 at indgå en samarbejdsaftale med DGI/DIF angående projektet Bevæg dig hele livet skab en succesfuld forening. Projektet har fokus på foreningsudvikling med henblik på at gøre foreningerne i stand til at få flere medlemmer. Projektet tager udgangspunkt DIF og DGI s fælles vision Bevæg dig for livet, i år 2025 skal 50 procent af danskerne være aktive i en idrætsforening, og 75 procent af befolkningen skal være fysisk aktive. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik målsætning om at: bidrage til opkvalificering af trænere og ledere uanset udgangspunkt både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger gennem dialog med foreningsidrætten. Sagsfremstilling DGI og DIF s udviklingsforløb Bevæg dig hele livet - skab en succesfuld forening skal bidrage til, at foreningerne får flere medlemmer. Et udviklingsforløb med fokus på hvad det kræver at drive fremtidens forening. Det er et fleksibelt forløb, der har en fast ramme, men som tager udgangspunkt i den enkelte forenings behov. Igennem forløbet får foreningen klarhed over, hvordan man som forening kan: Optimere driften, så der bliver overskud til at udvikle Engagere flere frivillige Uddanne trænere og instruktører Starte nye aktiviteter og mindske frafald Ved et foreningsudviklingsforløb skal en forening udarbejde en målsætning og handleplan på bagrund af en forudgående analyse af udfordringer og potentialer i foreningen. Herefter skal foreningen implementere sine handlinger. Undervejs sker der en evaluering, og efterfølgende en opfølgning for at se, om der er opstået nye ønsker og behov fra foreningens

29 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 29 side. Udviklingsforløbet er bygget op omkring fem faser med et tidsforbrug på 12 timer i alt. Et forløb varer omkring 6-12 måneder. De enkelte forløb vil typisk variere med hensyn til struktur og tidsforbrug. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab anbefaler, at der indgås en samarbejdsaftale med DGI/DIF angående projekt Bevæg dig hele livet skab en succesfuld forening. Økonomi/Personaleforhold Et udviklingsforløb koster kr pr. forening. DGI/DIF bidrager med et tilskud på kr Center for Kultur og Turisme - Idræt og Medborgerskab betaler de restende kr Det er muligt at finansiere op til 25 foreningsforløb inden for folkeoplysningsområdets aktivitetstilskud. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Fraværende: Morten Westergaard (C). Orientering foretaget.

30 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Orienteringssag: 1. år med FITDEAL Helsingør Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1784 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Idræts- og Fritidsforum Helsingør Kommunes lovpligtige 32, stk. 2 udvalg besluttede i efteråret 2014 at finansiere indkøbet af markedsføringsportalen FITDEAL.dk via midler fra udvalgets udviklingspulje. FITDEAL Helsingør blev lanceret den 1. januar 2015, og Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har i det forgangne år arbejdet målrette på at formidle tilbuddet ud til Helsingør Kommunes idrætsforeninger og aftenskoler samt de mange potentielle brugere. I forventning om at det tager tid at ændre vaner og rutiner, blev der afsat 2 år til at implementere FITDEAL i Helsingør Kommune ikke mindst i brugernes og idrætsforeningernes bevidsthed. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommunes Idræts- og Fritidspolitik Helsingør Kommunes Vision 2020 Sagsfremstilling Kort efter opstarten den 1. januar bragte Helsingør Dagblad Torsdag en artikel under titlen Foreningssport skal være lige så tilgængelig som Fitness. Torsdag d. 14. januar fulgte Helsingør Dagblad så op med artiklen FITDEAL frister kun ganske få der havde til formål at gøre status over det første år med FITDEAL Helsingør. På baggrund af den artikel ønsker Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget en orientering om de konkrete tiltag i 2015 og om, hvad der planlægges i 2016 i forbindelse med FITDEAL Helsingør. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab giver en mundtlig orientering på mødet. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller

31 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 31 at orientering foretages. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard Fraværende: Morten Westergaard (C). Orientering foretaget.

32 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status for livsstilskurser for familier Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/9727 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Bilag 1. Evaluering - livsstil for familier - december 2015 Bilag 2. Livsstil for familier. Kursusbeskrivelse august 2015 Indledning/Baggrund Kursustilbuddet Livsstil for familier er målrettet familier, der har udfordringer med overvægt og tilbydes familier med børn i alderen cirka 3-9 år. De første to livsstilshold er afsluttede og hold 3 og hold 4 vil slutte i henholdsvis maj 2016 og oktober Hold 1 og 2 er blevet evalueret, og der er udarbejdet en ny kursusbeskrivelse. Retsgrundlag Sundhedsloven (Lov nr. 546/2005 1, 119, 140) Relation til vision og tværgående politikker Livsstil for familier understøtter Helsingør Kommunes fokus i Vision 2020 ved, at ville bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Det betyder at: Kommunen er kendetegnet ved forebyggelse og tidlige indsatser på alle områder Borgerne sættes i stand til at tage ansvar for eget liv Der er nem adgang til at være aktiv Der er gode muligheder for et sundt liv Herudover relaterer sagen sig til Sundhedspolitik et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune. Endelig relaterer sagen sig til Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke Overvægt, 2013, som anbefaler, at kommunen tilbyder indsatser til familier med førskolebørn og skolebørn med moderat overvægt. Sagsfremstilling Formålet med kurset Livsstil for familier er at fremme sund livsstil hos familier, hvor forældre og/eller børn er overvægtige. Det langsigtede formål er ved en tidlig indsats at forebygge overvægt hos børn. På hvert hold deltager cirka 8 familier. Kurset handler om at ændre uhensigtsmæssige vaner og erstatte med nye sunde vaner i familien. Undervisningen er baseret på en helhedsorienteret indsats, der vægter både mental, fysisk og social trivsel. Udover coaching indgår fysisk aktivitet og bevægelse, madlavning og teori om sund mad som væsentlige elementer i undervisningen. Både forældre og børn deltager i den fysiske aktivitet og på madlavningsdagene. I forløbet anvendes kognitiv coaching med henblik på livsstilsændringer. Begge forældre deltager i coaching-aktiviteterne, hvis muligt. En gruppe af undervisere med forskellige faglige kompetencer arbejder sammen om at løfte opgaven. En vigtig del af kurset er dannelsen af nye netværk, brug af sociale medier, introduktion til kommunens bevægelsestilbud med henblik på fastholdelse. 1. Projektets succeskriterier

33 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 33 Deltagerne, minimum den ene forælder, er fremmødt til 80 % af undervisningen. Målet er, at 60 % af deltagerne gennemfører det 1-årige forløb samt ½ år med selvtræning og tilkendegiver: o o o o o o o o o o o o Øget fysisk aktivitet for familien som en helhed Mere energi i dagligdagen voksnes selvrapporterede energiniveau Øget samvær med børnene omkring mad, bevægelse og natur Større socialt netværk Øget kommunikation i familien om sundhed og livsstil Større viden om sund livsstil Større handlekraft til at omsætte viden i dagligdagen (empowerment) Større viden om betydningen af en sund livsstil for børns vægt, udvikling og indlæring Større motivation for at fastholde familiens sundhed og trivsel Bedre selvvurderet helbred At de voksne ikke har taget på i projektperioden og børnene følger deres vækstkurve At deltagergruppen i fællesskab har udarbejdet et produkt om sund livsstil. 2. De foreløbige resultater Notatet Evaluering - Livsstil for familier (Bilag 1) er et udpluk af de samlede resultater, som kommer til at indgå i den endelige evalueringsrapport, der vil ligge færdig ultimo I materialet er der mange indikationer på bedre trivsel, sundere vaner og i det hele taget større opmærksomhed på sundhed og større handlekraft, som også borgernes egne oplevelser peger på. Blandt de største udfordringer på de fire første hold er rekruttering og fastholdelse, og det at bevare vægten/alternativt tabe sig som slutmål, for de kursister, som ønsker at tabe sig. Som projektet er formuleret, skal deltagerne dog ikke tabe sig. Jf. succeskriteriet at de voksne ikke har taget på i projektperioden, og børnene følger deres vækstkurve. Der er forskellige årsager til frafald. Følgende var oplyst i forbindelse med hold 1. o o o o o o o o o Fraflyttet kommunen Tidspunkt for undervisning passer ikke Har fået arbejde/har ikke tid Har ikke overskud Synes ikke passer ind i målgruppen Problemer i familien Sygemelding med stress Manglende dansk-kundskaber Manglende færdigheder (stærk ordblindhed) Fra hold 3 er enkelte familier stoppet, fordi de har nået deres mål med undervisningen, og derfor ikke behøvede at følge kurset længere hvilket der er taget højde for i den nye modulopdeling af kurset i kursusbeskrivelsen (Bilag 2). 3. Antal på hold/aktive/gennemført For de fire første hold er den forventede gennemførselsprocent på 58, hvilket ligger tæt på

34 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 34 de 60 %, som var det oprindelige kriterium for succes. 31 familier har startet på kurset siden af de 31 familier har enten gennemført kurset, eller de er stadig aktive, fordi de endnu ikke er helt færdige med forløbet. Ved rekruttering til de første fire hold, har der været kontakt til 89 børnefamilier alene gennem Sundhedstjenesten. 4. Vægtresultater Vi har vægtresultater fra 19 voksne enkeltpersoner på kurset. Nogle har gennemført hele kurset, andre er endnu kun halvt gennem kurset (jf. materialet). Ud af disse har 6 personer uændret vægt. 7 personer har tabt sig. 6 personer har taget på i vægt. Projektet går efter vægtvedligehold. Jf. succeskriteriet at de voksne ikke har taget på i projektperioden, og børnene følger deres vækstkurve. Ved at arbejde mere med fastholdelse på de kommende hold, forventer vi at udgå vægtstigninger fremover. De fleste voksne kommer imidlertid på kurset med et brændende ønske om at tabe sig. Når eget vægttab er et mål for borgeren, vejledes borgeren til at tabe sig ud fra små-skridtmetoden. 5. Borgernes egne oplevelser Gennem fokusgruppe-interviews er kursisterne blev spurgt om deres egne oplevelser af kurset, og hvilke ændringer kurset har medført for deres livsstil. Her gives et par eksempler. Én familie har anskaffet sig en hund og får på den måde gået nogle ture regelmæssigt. Morgenmad bliver ikke længere sprunget over, og den består nu af havregryn med nødder og rosiner i stedet for bolle med smør og chokolade eller ost. En anden familie nævner, at der bliver talt mere om sundhed hjemme i familien, og de har ændret vaner med hensyn til at spise flere fuldkornsprodukter fx grov pasta i stedet for hvid pasta. En tredje borger fortæller, at coachingdelen har givet nogle vigtige redskaber, og det har betydet, at han/hun har været i stand til at tabe 10 kg. Der er generelt tegn på bedre trivsel og ved afslutning af forløbet udtrykker samtlige deltagere overordnet en tilfredshed med kurset og dets elementer, herunder coaching, madlavning og fysisk aktivitet. 6. Den endelige evaluering Den endelige evalueringsrapport forventes færdig december 2016, når det fjerde hold har afsluttet sit forløb. Evalueringens fokus vil være på kursisternes udbytte af kurset, det vil sige den sundhedsmæssige effekt gennem spørgeskemaer, og på kursisternes tilfredshed og oplevelse af kurset gennem fokusgruppeinterviews (3 mdr./12 mdr.) Desuden vejes kursisterne ved start, midtvejs og ved slut. Herudover er der løbende fremmøderegistrering og logbogsevaluering. 7. Justeringer af livsstilskurset På baggrund af erfaringerne fra undervisningen på de første hold og ikke mindst på baggrund af de foreløbige evalueringsresultater er der justeret i kursustilbuddets indhold og organisering. Det er i hovedtræk: o Kursusforløbet er kortet ned til i alt 12 måneder (incl. selvtræningsperioden) tidligere 18 måneder o Undervisningen er tydeligt opdelt i modul o Der arbejdes fra første kursusdag med redskaber og metoder til fastholdelse på holdet og af livsstilsændringer

35 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 35 o o Der er mulighed for én gang individuel coaching i familien Diætist (konsulent) er koblet på kostundervisningen med én gang fælles undervisning og én gang undervisning i familien. Med de ovennævnte tilpasninger forventes det, dels at mindske frafaldet på holdene, dels at øge kursisternes evne til at undgå at tage på i vægt og generelt leve op til de beskrevne succeskriterier. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Ikke til stede: Morten Westergaard, Katrine Vendelbo Dencker Fraværende: Morten Westergaard (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

36 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/1658 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Indledning/Baggrund Emne Møde Udvalgsbesøg til/fra Helsingborg 2. kvartal 2016 Børne- og ungdomsorganisationernes Fællesråd Rideklubberne Folkeoplysningens Samråd Ikke fastlagt Ikke fastlagt Ikke fastlagt Opløsning af Fonden Helsingør Eliteidrætsakademi Ikke fastlagt Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Fraværende: Morten Westergaard (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O). Orientering foretaget.

37 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side Meddelelser/eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/27465 Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutninger Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget den Fraværende: Morten Westergaard (C) og Katrine Vendelbo Dencker (O). Administrationen orienterede om, at opsætning af lysmaster på Helsingør Stadion er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

38 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato Side 38 Bilagsliste 3. Beslutningssag: Ny Idrætsby i Espergærde - projektforslag 1. Projektforslag Idrætsbyen (12002/16) 5. Beslutningssag: - Ansøgning om støtte til Stafet for Livet Beskrivelse af Stafet for Livet Helsingør - bilag 1 (4709/16) 2. Stafet for Livet budget (4713/16) 6. Beslutningssag: Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Handlingsplan og budget for borgerrettet forebyggelse 2016 (317521/15) 2. Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse - uddybning af de konkrete indsatser (339964/15) 3. Høring ældreråd: Handlingsplan for sundhedsområdet Handlingsplan og budget for patient og borgerrettet forebyggelse 2016 (7416/16) 10. Orienteringssag: Projekt Bevæg dig hele livet. Et udviklingsforløb for idrætsforeninger 1. Bevæg dig hele livet Foreningsudviklingsforløb (11851/16) 12. Orienteringssag: Status for livsstilskurser for familier 1. Bilag 1. Evaluering - livsstil for familier - december 2015 (337548/15) 2. Bilag 2. Livsstil for familier. Kursusbeskrivelse august 2015 (337551/15)

39 Bilag: 3.1. Projektforslag Idrætsbyen Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12002/16

40 IDRÆTSBYEN NY IDRÆTSHAL I ESPERGÆRDE_PROJEKTFORSLAG_

41 FAKTA Placering: Matr. nr. Bygherre: Grund: Areal: Gymnasievej 2 4 i Espergærde 3 bæ Mørdrup by og sogn. Ejendomscenteret, Helsingør Kommune Ejes af staten, stilles til rådighed af Espergærde Gymnasium Nye bygningsdele ca brutto m2 eksist. idrætshal 1814 m2 INDHOLD 2 0.0_INTRO BAGGRUND Scenarier og forudsætninger KONCEPT IDRÆTSBYEN Projektforslaget og den videre bearbejdning 4 1.0_VISION introduktion 8 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER Det åbne hus Digitale ambassadører følgegruppen De unge og idræt Brugermønster KOLOFON Bygherre: Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Sct. Anna Gade 5a 3000 Helsingør Annie Højriis, projektleder, aho09@helsingor.dk mobil.: Jesper Lyngsøe Christensen, områdeleder, jlc64@helsingor.dk mobil: Espergærde Gymnasium: Rektor Henrik Boberg Bæch, hb@eg-gym.dk, tlf.: mobil: Pedel Ole Jensen, oj@eg-gym.dk, tlf.: _ARKITEKTUR KONCEPTER tektonik OG MATERIALITET idrætsbyen husene KUNST _LANDSKAB helhedsplan DET NÆRE LANDSKAB _TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND installationer el RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG Rådgiverteam: Elkiær + Ebbeskov arkitekter, projektleder Ane Ebbeskov, ane@ee-arkitekter.dk mobil: NOVA5, Kasper Bjørn, kbj@nova5.dk, mobil: Lemming & Eriksson, Lars Carstensen, lc@lemming-eriksson.dk, mobil: _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

42 INTRO 0.0 INTRO Følgende er en kort opsummering af baggrund og forudsætninger for nærværende projektforslag. Målet for projektet er at fremtidssikre og nytænke idrætsfaciliteterne i Espergærde i et samarbejde mellem Helsingør Kommune, Espergærde Gymnasium, Idrætsforeninger, skoler og potentielle brugere af de kommende nye faciliteter. 0.1 BAGGRUND Nærværende projektforslag er udsprunget af en række samtaler med de fremtidige brugere af den nye idrætsby i sommeren 2015 formuleret i Byggeprogram dateret 6. okt Der har samtidig været en tæt dialog med Espergærde Gymnasium ved Rektor Henrik Boberg Bæch og pedel Ole Jensen, og en god dialog med udviklingskonsulent Jakob Færch fra Lokale og Anlægsfonden. Brugerne i følgegruppen og kommunens teknikere i arbejdsgruppen har bidraget med konstruktive kommentarer og meningstilkendegivelser på visionsaften den 15. juni 2015, inspirationstur til 3 relevante lokaliteter den 19. august 2015, på følgegruppemøderne den 6. oktober og 9. november 2015, på besigtigelse for arbejdsgruppen den 3. juni 2015, dialogmøde med arbejdsgruppen den 27. november Lille sal, Test- og Styrketrænings faciliteter, Multiareal, Depoter, Omklædning, Terrassen, Gammel Hal. 0.2 Scenarier og forudsætninger I forlængelse af brugerprocessen har det været et ønske fra Helsingør Kommune, at få belyst hvilke brugerønsker, der kan realiseres for den givne økonomiramme på 40 mio. kr. Med de foreliggende visioner og ønsker som grundlag blev der i byggeprogrammet skitseret 4 scenarier for disponeringen: Stor Model_A+B: Lille Model_C+D: For 46 mio. kr. kan der bygges ca m2 brutto For 40 mio. kr. kan der bygges ca m2 brutto Styregruppen besluttede på mødet den 20. august, at der skal arbejdes videre med model B, hvor det samtidig var en forudsætning at søge et samarbejde med Lokale og Anlægsfonden med henblik på at opnå et bedre projekt. Samarbejdet med Lokale og Anlægsfonden har styrket projektet og skærpet visionerne om helheden og den samlede Idrætsby, samt sat baren højt for kvaliteten og bl.a. udviklingen af det digitale lag i bygningen. Det har samtidig medført, at det fulde projekt, hvor alle ideer er indarbejdet er prissat til 49,5 mio. kr. Heraf dækker 46 mio. kr. bygninger og nødvendigt inventar, aptering, terrænbehandling mv. og 3,5 mio. kr. dækker ønsket inventar og landskabselementer, som binder projektets ydre sammen med Gymnasiet og som kan etableres efter opførelsen af bygningerne. Helsingør kommune søger derfor på baggrund af dette projektforslag økonomisk støtte til projektet hos Lokale og Anlægsfonden. Hvis Dette ikke kan opnås er der mellem Helsingør Kommune og Espergærde Gymnasium aftalt en prioritering i projektet, således at der kan opføres bygninger og faciliteter i et beskåret omfang for i alt 40 mio. kr. 0.3 KONCEPT IDRÆTSBYEN Nærværende forslag er et udtryk for den fælles vision hos Gymnasium, kommune og foreningsliv om at fortsætte det gode samarbejde og at skabe et attraktivt og inspirerende mødested for idrætsudøvere i bred forstand, et sted med potentiale for lokal forankring og en fremtidssikring af idrætslivet i Espergærde. Ønsket er at gøre området ved Espergærde Gymnasium, Espergærde EIF fodboldklub og Espergærde EIF tennisklub til et kraftcenter for idrætsfaciliteterne i Espergærde. Der er arbejdet både med en helhedsplan, en organisatoriskplan og et bygningskoncept i arbejdet med at få denne vision til at tage en konkret form. Konceptet med Idrætsbyen i Espergærde understøtter denne tanke om, at alle idrættens huse på området er en del af fællesskabet og skal knyttes stærkere sammen, fysisk, virtuelt og socialt. På helhedsplan niveau er der arbejdet med fysisk gennem nye løbestier og gennembrydninger af hegn, at forbinde de nye idrætsfaciliteter med de eksisterende ved fodbold- og tennisbanerne. På det virtuelleplan arbejdes der på at samtænke informationer, bookingsystemer, etc. i et fælles netværk, så området fremstår som en enhed i forhold til Helsingør Kommunes mange andre idrætsanlæg. De daglige brugere går ikke op i ejerforhold eller overordnet foreningsstrukturer, men skal gerne møde en samlet overskuelig og velfungerende facilitet. På det socialeplan arbejdes der med en organisering af den nye idrætsfacilitet ligefra driften til nye test- og læringsforløb, der kan komme alle brugere til gavn. 0.4 Projektforslaget og den videre bearbejdning Projektforslaget er en arkitektonisk bearbejdning og konkretisering af alle de visioner, idéer og tanker som har været frembragt under interviews, møder, etc. som nævnt i afsnit 0.1. Forslaget vægter højt, at skabe en idrætsfacilitet for sameksistens af mange forskellige idrætsbrugere på samme tid med respekt for deres foreningsliv, og at skabe en inspirerende og imødekommende ny idrætsfacilitet. Den nye Idrætsby optager de mange faciliteter som er på området allerede, men lægger nye idrætsfaciliteter til, så der skabes nye koblinger og synergier på området. Projektet tager bl.a. udgangspunkt i at den eksisterende idrætshal allerede rummer en 20X40 bane, og at de nye faciliteter derfor kan være af en anden karakter og rumstørrelse, så der skabes faciliteter for nye brugere og for så mange brugere som muligt. Den samlede Idrætsby indeholde således Boldhuset (20X40 bane), Multihuset ( basketball + springgrav), Rytmikhuset (blød måtte), Det Fleksible Hus (squash + dans), Fælleshuset (undervisning + klubmiljø), Laboratoriet (test + mødelokale), Styrkehuset (fittness) og Torvet (bouldervæg + sidderampe), Streetbanen (boldspil ude) og Haven for afslapning og nye møder. Projektforslaget fastlægger således arkitektur og design gennem plantegninger, snit og facader, samt for overordnet valg af farver og materialer. Der er fastsat retningslinier for de tekniske installationer herunder placering af teknikrum og depoter, etc. Udover nærværende mappe med illustrationer af forslaget, er der udarbejdet en 3D model i Revit, pdf filer af hovedtegningerne, samt en successiv kalkulation (budget) af forslaget. Nærværende forslag skal viderebearbejdes i hovedprojekteringsfasen. Her viderebearbejdes projektet og der udarbejdes detaljer, arbejdsdelsbeskrivelser, tilbudslister, etc. som baggrund for et udbud i fagentreprise. Rådgiveren for hovedprojekteringen vil gennemføre projektopfølgning, mens selve byggeledelsen og fagtilsynet påtænkes udbudt som sin egen rådgivningsydelse _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 2

43 Helsingørs kommunes ønsker er: At skabe et visionært projekt indenfor de givne rammer. Den nye idrætshal skal favne flest mulige ønsker og behov fra idrætsudøvere og brugere i Espergærde. Den nye hal skal være fleksibel i indretningen, der understøtter mangfoldige foreningsaktiviteter, selvorganiserende aktiviteter og andre former for motion og bevægelse Den nye hal fremtidssikrer behovet for idrætsfaciliteter i Espergærdeområdet At der sker en tilpasning af den nye hal til eksisterende bygningers arkitektur og hallen indpasses i omgivne friarealer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

44 1.0_VISION INTRODUKTION _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

45 VISION FODBOLDBANER FODBOLDBANER ESPERGÆRDE GYMNASIUM FODBOLDBANER FODBOLDBANER PARKERING GYMNASIEHALLEN BYGGEFELT HOVVEJ GYMNASIEVEJ TENNISBANER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

46 VISION 1.0 INTRODUKTION Igennem en lang årrække har idrætsforeninger i Espergærde og Espergærde Gymnasium ønsket at samle idrætsfaciliteterne i området ved gymnasiet og gymnasiets idrætshal. I tilknytning til gymnasiet ligger det kommunalt ejet Mørdrup Idrætsanlæg med løbestier, fodboldbaner, tennisbaner og tennishal. Tennishallen har status som selvejende enhed med kommunalt driftstilskud samt lokaletilskud. Helsingør Byråd har på denne baggrund bevilget i alt 40 mio. kr. til opførelsen af en ny idrætsfacilitet, der skal erstatte den nuværende gamle Espergærdehal. Espergærdehallen er beliggende ved Tibberupskolen på Idrætsvej 5 - ca. 2 km fra gymnasiet og Mørdrup Idrætsanlæg. Der er i dag et velfungerende samarbejde mellem Helsingør kommune og Espergærde Gymnasium (stat) om brug af områdets idrætsfaciliteter. På større idrætsdage benytter gymnasiet det kommunale idrætsanlæg og i idrætsundervisningen benyttes tennishallen. Gymnasiet har siden 2007, hvor institutionen skiftede status fra amtsgymnasium til selvejende gymnasium, fortsat sin praksis med at stille gymnasiets egen idrætshal vederlagsfrit til rådighed for de lokale idrætsforeninger primært basketball og gymnastik. Espergærde Gymnasium har været og er stadig en ressource i lokalområdet ved at invitere de lokale idrætsforeninger indenfor. Det er derfor oplagt at udvide dette samarbejde ved at etablere den nye idrætsfacilitet i sammenhæng med den eksisterende gymnasiehal og i tilknytning til Mørdrup Idrætsanlæg. Udviklingen af dette projektforslag er sket med udgangspunkt i ønsker formuleret af fremtidige brugere på en række interviews gennemført i sommeren En stor del af de interviewede brugere har valgt at deltage i en følgegruppe, som har engageret sig aktivt i projektets idefase. Projektforslaget tager således udgangspunkt i de behov og ønsker der er givet udtryk for samtidig med at brugerne allerede fra starten har vist det nødvendige lokale ejerskab og engagement til projektet og til stedet. Idrætshusenes funktionalitet og fysiske sammenbygning med den eksisterende gymnasiehal danner til sammen Idrætsbyen, der som lokalsamfundets Community House skaber grobund for: Nye idrætsaktiviteter, nye foreninger og andre brugergrupper får adgang til tidsvarende faciliteter. Den lokale foreningsidræt samles og samarbejdet om fælles udnyttelse af ressourcer fremmes. Fleksible idrætsaktiviteter for borgere i alle aldersgrupper tilbydes gennem åbent hus arrangementer. Samarbejde mellem gymnasium og idrætsforeninger etableres for at tilbyde idrætsaktiviteter for idrætsuvante unge og med særligt fokus på teenagepiger. Helsingør Kommune kan gennem nem og fleksibel adgang tilbyde ledige og ubenyttede tider til borgere, der selv organiserer deres idrætsaktiviteter. Gymnasiet kan skabe alsidig idrætsundervisning og arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Gymnasiet kan i forhold til idrætsforeninger og skoler dele viden indenfor monitorering, analysemetoder samt teknik og udstyrsoptimering i forskellige idrætsgrene Samarbejdet mellem Helsingør Talent og elite og ungdomsuddannelserne i Helsingør Kommune styrkes. 1. Som et alternativ til en traditionel idrætshal etableres den nye idrætsfacilitet i mindre fysiske enheder de såkaldte Idrætshuse. Herved opnås en række fordele for både gymnasium, foreningsliv og andre brugere. Antallet af aktivitetstimer øges på samme eller færre antal m2. 2. Samtidsbrug flere idrætsgrene og brugergrupper anvender stedet på samme tid 3. Funktionsfejl i én enhed forhindrer ikke aktivitet i andre enheder _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 6

47 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

48 2.0_NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER DE ÅBNE HUSE DIGITALE AMBASSADØRER FØLGEGRUPPEN DE UNGE OG IDRÆT BRUGERMØNSTER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

49 BRUGERFLADEN Med Følgegruppen på sturdietur til Herlev Squashcenter (Mobile squashvægge), Gyngemosehallen (Gymnastik) og Stenhus 2.2 FØLGEGRUPPEN / BRUGERGRUPPEN Nuværende foreninger EIF Hovedafdeling EG Basketball klub Espergærde Fodbold Espergærde Tennis Espergærde IF Gymnastik Espergærde Badminton Kvistgård IF Espergærde Håndbold Nye foreninger Squash Øresund Løbeklubben Puls 3060 KlatreKlub Nordsjælland Idrætslærere og elever fra gymnasium og skoler Espergærde Gymnasium Tibberupskolen Espergærde Skole Mørdrupskolen Aftenskoler og øvrige kultur- og fritidsforeninger Selvorganiserede idrætsbrugere Aktivitetsledere og driftspersonale fra kommune og gymnasium Helsingør Talent og Elite Idrætsrådet Helsingør kommune _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

50 BRUGERFLADEN 2.0 NYE SAMARBEJDER OG FÆLLESSKABER 2.1 DE ÅBNE HUSE Idrætsbyens forskelligartede idrætshuse skaber ikke alene et nyt og anderledes samtidsbrug, da flere idrætsgrene og brugergrupper vil kunne dyrke deres aktiviteter på samme tid, men de øger også antallet af aktivitetstimer væsentligt for idrætsbyens forskellige brugere. Det betyder, at anvendelsen af Idrætsbyens idrætshuse skal anskues på en anden og ny måde end de traditionelle halfordelingsmøder. Nuværende- og nye idrætsforeninger, aftenskoler, gymnasiet, skoler samt selvorganiserede grupper danner til sammen en ny type brugergruppe, hvis fælles opgave er at fremme idrætsdeltagelsen ved bl.a. at samarbejde om idræts- og motionstilbud og imødekomme nye aktiviteter for derigennem at tiltrække nye brugere. Det stiller krav til organiseringen og en ny brugergruppe kan i den forbindelse betragtes som et engageret servicefælleskab, hvor man gennem åbenhed, dialog og medejerskab har til opgave, at finde frem til hvordan Idrætsbyen kan tilgodese de forskellige brugeres behov og ikke blot hvorledes aktivitetstimerne fordeles. Erfaringerne fra projektets brugerinterviews og følgegruppe viser, hvorledes brugerinddragelse kan skabe engagement i forhold til projektets endelig udformning og efterfølgende anvendelse. Projektet har ændret sig fra et traditionelt halbyggeri til en moderne idrætsfacilitet, der rummer mange aktivitetsformer og i følgegruppen er allerede drøftet nye muligheder for samarbejdsformer. Det er derfor oplagt, at der med inspiration fra følgegruppens sammensætning nedsættes en brugergruppe med bred repræsentation fra Idrætsbyens aktører som eksempelvis idrætslærere, almindelige brugere, frivillige foreningsledere og andre ildsjæle. Brugergruppen skal have en høj grad af selvstyre, hvilket medfører, at Folkeoplysningsudvalget som normalt og traditionelt har kompetencen til at anvise lokaler, skal delegere kompetencen til brugergruppen. Det giver en større lokal forankring og ejerskab. Et stort ejerskab gør det væsentligt nemmere at fremme ideen om en Åben Idrætsby, hvor brug og adgangsforhold er let tilgængelig. Nøglebriksystem, IT-baseret brugerprofiler med adgang via kodelås, abonnementer og synlig onlinebooking samt respekt for foreningslivets sæsonplanlægning er alle elementer i brugergruppens arbejde med at udnytte Idrætshusene optimalt. Projektforslaget lægger op til at danne rammerne for et bredt udbud af mangfoldige idrætsaktiviteter. 2.2 DIGITALE AMBASSADØRER Gymnasiets adgang til Idrætsbyen skaber nye muligheder for en alsidig idrætsundervisning. Idrætsbyens Styrkehus og Laboratorium (testcenter) er et særlig tiltag, der muliggør, at eleverne kan arbejde teoretisk og praktisk med idræt og biomekanik i et naturfagligt perspektiv. Endvidere er der i idrætshusene opsat kameraer, som gør det muligt at optage udøvelsen og efterfølgende arbejde med materialet i Laboratoriet eller Fælleshuset. Læring og vidensopsamling i forhold til monitorering, analysemetoder samt teknik- og udstyrsoptimering kan formidles til foreninger gennem et struktureret samarbejde. Gymnasiet uddanner idrætslærerne til at bruge testcenteret og ad den vej være Idrætsbyens digitale ambassadører. Helsingør Talent og Elite samt andre elite- og breddeidrætsklubber kan i et nærmere omtalt omfang booke tid i testcenteret og under idrætslærernes vejledning få ny viden om deres idrætsudøvelse. Arbejdet kan formidles via elektroniske infotavler i Idrætsbyens Fælleshus, der om dagen tjener som undervisningslokale og i eftermiddags- og aftentimer som foreningshus. I den øvrige del af Idrætsbyen etableres der digitale Hotspot installationer, hvor alle Idrætsbyens brugere ved hjælp af en IPhone kan teste, måle og konkurrere med sig selv og egen performance. Informationsteknologien kan altså bruges til informationssøgning i forbindelse med idrætslige opgaver: Fordybelse og refleksion samt præsentation ved hjælp af digitale muligheder Analyse af fysiske og biologiske forhold Overførsel og bearbejdning af informationer fra fx pulsur, skridttæller, accelerometer Eksperimenter, med billeder, der kan understøtte og udvikle det kropslige, æstetiske udtryk Indblik i idrætsfaglig viden, fx visualisering af bevægelsesteknik eller tyngdepunktets bane Udvikling og ændring af betingelser inden for fx boldspil eller redskabsbane _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 10

51 k m k d m q m d s P n q i n b n k k h s q HM n HM P q s s s m HM m n q m m s m a t q s m HM m m L G G SIGNATURFORKLARING : Niveau 1, udvikles i samarbejde med lærerer, trænere, driftsfolk, etc. Niveau 2, udvikles i samarbejde med foreningerne og andre brugere Niveau 3, Fast monteret udstyr til selvtest etableres evt. i samspil med QR-kodes i Infoskærme m Musik med mulighed for opkobling til egen i-pod Hundrede meter løbebane opstreges i gangen t Testcenter n Netværk, Idrætbyens Intranet HM Heat-Maps, infrarøde kameraer q QR- koder med links til sports apps, placeres ved baner og opstregninger s Smartboards med mulighed for opkobling med egen tablet k + g Kameraer og Go-pros. Kameraer placeres permanent i loft p Projektor til film, men også projektering af baner til test med kameraer h Højdespring i form af stang m. pinde der kan slåes på i forskellige højder a Armgang, styrketræning og selvtest b Backdrop / millimeterpapir males på væg, inkl. stander for I-phone / kamera L Lys, LED med farvestyring d Digitale displayes som scoretavler, tidstagning, info _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

52 BRUGERFLADEN 2.3 DET DIGITALE IDRÆTSBYGGERI Idrætsbyens digitale lag udgør mere end et testcenter. Hele idrætsbyen skal være et stort testcenter. Det er et ønske at indarbejde digitale muligheder i byggeriet, så hele idrætsbyen byder på digitale oplevelser ligefra videospil, små konkurrencer, selvtest til planlægning af træningspas, rendyrkning af idrætspositioner, etc. Et hus der skal opmuntre til fysisk aktivitet ligefra den utrænede bruger til eliteidrætten. Det er et ønske at når man træder ind i Idrætsbyen og besøger dens huse, det være sig i Multihuset eller Tennisklubben, så er man en aktiv del af netværket, både fysisk og digitalt. Via det digitale netværk får brugerne tilgang til viden om dagsprogrammer, bookning, link til idrætsforeninger, link til sports apps, træningspas udviklet af andre idrætslærere og andre brugere, etc. En udfordring ved brugen af digitale medier i byggeriet er robustheden over for sikkerhed, tyveri, slag etc., men samtidigt forgængeligheden af digitale enheder, software etc. Der arbejdes videre med indarbejdning af digitale muligheder på 3 niveauer: Niveau_01 Niveau_02 Niveau_03 Det styrede niveau, udvikles i samarbejde med professionelle, trænere, idrætslærer, etc. Det brugerdrevne niveau, udvikles af brugerne selv ved hjælp af tilgengelig software Det robuste niveau, er en del af bygningens udformning, aptering etc. Fælles for alle niveauer er på nuværende tidspunkt at det er idéer der skal udvikles i samrbejde med idrætsforeningerne, gymnasiet, etc. Niveau_01 Det styrede niveau Er kendetegnet ved at der skal professionelle kræfter ind over, for at sammensætte det rigtige udstyr, programmer, test, undervisningsforløb etc. Det er samtidigt dette niveau der er med til at vedligeholde og forny mulighederne for de andre niveauer. Infoskærme Her vises dagens program for hele Idrætsbyen, evt. hele idrætsområdet F.eks. lægger trænerne løberuter op inden løberne mødes før afgang Laboratoriet Indeholder faciliteter for blodprøve tagning samt de dyreste redskaber og apparater til test, undervisning, etc. Laboratoriet har en aflukket del. Laboratoriet apteres af gymnasiet med vejledning fra trænere Helsingør Talent og elite Netværk Det foreslås at etablere et intranet for Idrætsbyen som kommunikations platform, men også med mulighed for udveksling brugerne imellem. Kan give nem adgang til øvelser, egne resultater, musik til opvarmning, videoklip, etc. Heat-Maps Heat-Maps er infrarøde kameraer der registrerer varme, dvs. menneskelig fysisk aktivitet. De opsættes i de aktive rum, for at registrere brugen af rummet. Kameraerne opsættes i forhold til driften, så man kan følge udviklingen i antallet af aktive i rummene, hvilket muligvis kan samkøres med CTS anlæg. Er pt. under udvikling af Aalborg universitet og Cowi. Niveau_02 Det brugerdrevne niveau Er kendetegnet ved en umiddelbar og legende tilgang til de digitale muligheder i huset. Brugerne benytter egne digitale enheder, smartphones, tablets, etc. Man benytter sig af software udviklet af andre og sikrer på denne måde fornyelse i udbuddet af digitale muligheder. Af indsatsområder foreslås: Niveau_03 Det robuste niveau Er mere fysiske genstande og indretninger der understøtter brugen af de digitale platforme, men som man også kan bruges uden digitale hjælpemidler. Det er mindre fleksible udformninger og redskaber som opstregninger, fastinventar, etc. Af indsatsområder foreslås: 100 Musik Der opsættes højtalere med mulighed for at man kan tilkoble egne enheder med musik QR - koder Sikrer at man præsenteres for ny software. Koderne opsættes som del af skiltning og kan udskiftes. Opsættes i synergi med niveau_03, så de mere permanente baner udnyttes sammen med software. Kan f.eks. være programmer som Condes, sportsplanner etc. Smartboards Opsættes ved klub- og undervisningsfaciliteter, men også i nicher ved fællesarealer. Her skal det være muligt at koble egne enheder til, spille spil, vise egne optagelser evt. ved brug af Skillcapture. Kameraer Opsættes i lofterne i de to store idrætshaller med opkobling til smartboards og optage udstyr. Go-pros kan opsættes i målstregen ved squashbaner Projektor Til brug ved forelæsninger, film fremvisning, etc. men også til projektion af baner, servefelter etc. på gulve og vægge i forbindelse med optagelser i hallerne. Digitale displays Enkle digitale skærme til ur, tidtagning, scoretavler, simpel streamer kommunikation / reklame for events. 100 meter bane Der opstreges 100 m på gangen. Opfordrer til at løbe, måske konkurrere. For enden findes QR-kode som understøtter løbebanen. Højdemåler En simpel stang med pinde eller lign. som man kan slå på når man hopper. En selvtest der ikke kræver digitalt udstyr. Men hvor der kan kobles kamera på, hvis man vil dyrke afsættet Armgang Stænger sættes i loft f.eks. ude ved klatregården til styrketræning. Men armgang ligger ofte op til en konkurrence om hvem der kan holde sig længst oppe. Backdrop Millimeter papir til opmåling af kroppens højde og bredde. Opsættes i samspil med stander for kamera. Lys LED belysning med farvestyring, så der kan sættes dagslys på, eller man kan styre lysetsfarver for at skabe anderledes stemninger. Lysstyring kan styres fra tablets _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 12

53 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

54 BRUGERFLADEN 2.4 DE UNGE OG IDRÆT Idrætsbyens beliggenhed med tilknytning til Gymnasiet skaber en nærhed til de unges hverdag det gælder både gymnasieelever og udskolingselever og kan være med til at øge idrætsdeltagelsen blandt unge. Særligt for unge piger er det af væsentlig betydning, at hverken gymnasium eller Idrætsby ligger i nærheden af, hvor de bor. Det giver tryghed at have et ikke-eksponerende frirum, hvor man kan tilbringe sin fritid og være aktiv. I brugerinddragelsen blev en gruppe teenagepiger interviewet for at afdække, hvorledes Idrætsbyens funktionalitet kunne få flere piger til at dyrke idræt. Resultatet af interviewene falder fint i tråd med den undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet har foretaget omkring Teenagespigers idrætsdeltagelse. Da Gymnasiet ved at benytte flere af Idrætsbyens enheder har mulighed for at gennemføre idrætsundervisning i 4 moduler (i stedet for nuværende 5 moduler), vil der i tidsrummet opstå mulighed for at etablere åben hal. Åben hal er et tilbud til eksempelvis unge piger, som ikke nødvendigvis motiveres af foreningsidrættens mere struktureret idrætstræning. 2.5 BRUGERMØNSTER Med udgangspunkt i eksempler på nye samarbejder og fællesskaber kan nedenstående eksempel afspejle et brugermønster på hverdage: Tid/facilitet Boldhuset Multihuset Rytmikhuset Det fleksible Hus Torvet Styrkehus + lab Fælleshuset 08:00-15:30 15:30-17:00 Gymnasiet Gymnasiet Udskoling Ældreidræt Gymnasiet Gymnasiet Gymnasiet Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Åben Hal Helsingør Talent og Elite Åben Hal Åben hal eller fri-idræt kan organiseres i et samarbejde mellem det lokale foreningsliv, aftenskoler og gymnasiet. Det vil være et alternativt idrætstilbud til idræts-inaktive unge og særligt unge piger. 17:00 22:00 Håndbold badminton Basketball gymnastik Bevægelse Kampsport Squash aftenskole klatreklubber Foreninger Foreninger De lokale idrætsforeninger og i særdeleshed Espergærde IF Gymnastik vil kunne etablere særlige idrætstilbud som Aerobic, Ballstick, Streetcore. Ligeledes vil den lokale løbeklub etablere løbeture på Idrætsbyens omkringliggende løberuter. Tilbuddene kan organiseres via Fitdeal, som er en lokal og kommunal internetportal med fleksible og uforpligtende idrætstilbud. I Fitdeal konceptet kan der udstedes gratis rabatkoder. Enkelte aftenskoler bevæger sig væk fra den klassiske aftenskoleundervisning og tilbyder i et større omfang bevægelsesaktiviteter som Yoga, Dans og Zumba. Aftenskolerne kan med udgangspunkt i folkeoplysningsloven søge om fritagelse for- eller nedsat deltagerbetaling for særlige målgrupper. Der vil af den nuværende tilskudspulje til aftenskolerne kunne afsættes midler til at oprette idræts-og bevægelsesaktiviteter for idræts-inaktive unge piger i forbindelse med Åben hal. Åben hal / Fri-Idræt tilbuddet vil med ovennævnte ordninger have både en organisatorisk og økonomisk tilgængelighed. Idrætsbyens indretning med flere adskilte bevægelseshuse giver en fysisk tilgængelighed i forhold til, hvem unge ønsker at dyrke idræt med og gerne på hold eller i mindre grupper. Det skaber en mulighed for nye aktivitetsbaseret fællesskaber. Fælleshuset, Torvet og gangarealernes nicher er oplagte mødesteder på tværs af idrætsgrene og brugergrupper og danner således også et grundlag for nye fællesskaber _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 14

55 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

56 3.0_ARKITEKTUR KONCEPTER TEKTONIK OG MATERIALITET IDRÆTSBYEN HUSENE KUNST _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

57 KONCEPTER MØRKE / LYS Som kontrast til den eksisterende lukkede idrætshal ønskes der en lys og åben hal SYNLIGHED Den nye hal ligger gemt bag den eksisterende hal i forhold til ankomsten fra Parkeringspladsen. Der ønskes at arbejde med en form der skyder frem og gør opmærksom på den nye hal. Opgaven med at udvide idrætskapaciteten i Espergærde ved Gymnasiehallen har følgende udfordringer: At bygge til bagved den eksisterende idrætshal i forhold til ankomsten fra Gymnasievej og parkeringspladsen At bygge på østsiden, dvs. i skygge af den eksisterende idrætshal At bygge til / på en meget monolitisk og tillukket bygning Rådgiverteamet har derfor ønsket at skabe en bygning der: Er synlig fra ankomsten og parkeringen Kan skabe lyse og venlige sale og opholdssteder som supplement til den lukkede hal uden dagslys Har en større diversitet i rum størrelser og rum performance, så der opstår større samtidighed og belægning Bygger videre på den eksisterende idrætshal, men så den indgår som del af en ny samlet helhed - Idrætsbyen _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

58 3.0 ARKITEKTUR Idrætsbyen i Espergærde er den nye ramme for idræts- og fritidslivet i Espergærde. Idrætsbyen omfatter også Fodbold- og Tennisklubbens faciliteter, samt løberuterne der forbinder alle husene i en samlet Idrætsby. Idrætsbyen er det nye lokale samlingssted i Espergærde. Et sted der skal rumme sportsaktiviteter ligefra skoleidræt og motionister til elitesport og testcenter, fra undervisning til socialt samlingssted for både byens unge og ældre befolkning. Idrætsbyen bliver en smeltedigel af forskellige aktiviteter og brugergrupper. Den bliver byens nye mødested, hvor mange foreninger og brugere mødes på nye og inspirerende måder. De får mulighed for at benytte facliliteterne samtidigt og se på hinandens idrætsgrene, hænge ud sammen før og efter træning. Bygningen skal således kunne facilitere denne samtidighed og mødet mellem forskellige brugergrupper, og samtidigt give plads til at de enkelte foreninger og individer kan dyrke deres interesser indenfor et mindre fællesskab. For at skabe synergi med den eksisterende gymnasiehal, er der set på samlet at skabe et mangfoldigt og varieret udbud af faciliteter på stedet, så flest mulige idrætsgrene og fritidsaktiviteter bliver tilgodeset. Den eksisterende gymnasiehal rummer en traditionel 20 X 40 m bane og er uden dagslys og vinduer mod omverdenen. Derfor foreslåes det at de nye aktivitetsflader som kontrast præges af dagslys og udsyn mod de udendørs aktiviteter og landskabet. Gymnasiets eksisterende arkitektur er afklaret som et samlet anlæg, hvor de enkelte bygningsvoluminer med de respektive fagcentre som arme og ben går ud fra et fælles midterrum, gymnasiets atrium. De lægger sig ud i en række fine og alsidige have- og landskabsrum, der er med til at skabe dagslys, udsyn og ro til de tilstødende lokaler. Den nye idrætsby bliver ligeledes et selvstændigt anlæg, men hvor bygningsvoluminerne istedet for at lægge sig ud i landskabet omkranser et privat haverum, der på samme måde tilfører dagslys og åbenhed til bygningen. Hovedgrebet, det store haverum med de omkringliggende huse er med til at opløse hvad der er eksisterende bygning og hvad der er tilbygning. Den eksisterende gymnasiehal bliver Boldhuset i byen, på lige niveau med de nye huse Multihuset, Rytmikhuset, Det Fleksible Hus, Fælleshuset, Styrkehuset, Laboratoriet og Torvet. Gymnasiet og Idrætshallen har en række arkitektoniske kvaliteter: Gymnasiets fløje omkranser en række veldefinerede have- og landskabsrum En enkel og afklaret arkitektur HAVERUMMET Gymnasiet er kendetegnet ved de fine haverum mellem undervisningsfløjene. Der ønskes at udvikle et haverum der må bruges aktivt Robuste og smukke materialer, samt en farvepalette for indvendige overflader Rådgiverteamet har derfor ønsket at inddrage kvaliteterne på følgende måde: Indarbejde at Idrætsbygningen bliver et anlæg med eget haverum At skabe et enkelt greb, der komplimenterer den eksisterende arkitektur Forholder sig til den eksisterende materialitet uden at kopiere den i de nye bygninger, men inddrage dem på en fornyende måde. Forslaget udlægger idrætsfaciliteterne som enkelte huse i byen. På denne måde kan hvert hus opnå specifikke egenskaber i forhold til højde, længde, bredde, temperatur, overflader og akustik. Hvert hus kan således rumme en idrætsaktivitet og kan afvikles samtidigt med at de andre huse er i brug uden at forstyrre. Brugerne kan have ro om deres aktivitet og foreningsliv, samtidigt med at byen åbner for at man kan opsøge nye fællesskaber. Den nye bygning er åben og imødekommende. Ligesom den åbner sig mod boldbanerne og landskabet, åbner den også for indkig udefra, så man kan se at der foregår aktiviteter og liv i bygningen. Derfor har det også været vigtigt at den nye bygning ikke bliver gemt bag den eksisterende gymnasiehal, men skubbes frem, så man ser lys og aktivitet i bygningen når man ankommer en mørk vinteraften. Bygningens gangforløb, smutvejene er transparente, dels så man får en spændende oplevelse ved at færdes rundt i huset og se ud på landskabet, haverummet og aktivitetshusene, men også så man ser og bliver en del af livet i huset og føler sig tryk ved at færdes alle steder. Skitseprocessen Idrætsbyen i Espergærde er udviklet i samarbejde med idrætsforeningerne, gymnasiets elever og lærere, teknisk personale og medarbejde i Helsingør Kommune. Sekretariatet hos Lokale og Anlægsfonden har bidraget med konstruktive input til finjustering af nærværende forslag. Yderligere beskrivelse af de indledende faser findes i følgende dokumenter: Byggeprogrammet Ny Idrætshal i Espergærde_Byggeprogram_rev Oplæg til Lokale og Anlægsfonden# _LOA Oplæg til Lokale og Anlægsfonden# _EIH_LOA Visionsaften _Visionsaften _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 18

59 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

60 OMKLÆDNINGSHUSET BOLDHUSET TORVET STYRKEHUSET INDGANG KLATREGÅRDEN MULTIHUSET TEKNIK RYTMIKHUSET LABORATORIET FÆLLESHUSET HAVEN DET FLEKSIBLEHUS BOLDBURET _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 20

61 KONCEPT_SAMTIDIGHED SIGNATURFORKLARING : Aktivitetsspots Ophold, klubcafé og undervisning Laboratoriet Aktivitetsflader Udendørs boldbur Teknik Omklædning Depoter Forbindelsesareal _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

62 MØDESTEDER Fordelingsarealet er samtidigt multizonen hvor der etableres mødesteder flere steder i bygningen INDE / UDERUM Programmer placeres så de har synergi med udearealer Udlægning af funktioner og programmer skal understøtte: At skabe mange typer af mødesteder ligefra uformelle til mere formelle samlingssteder At skabe varierende rumstørrelser, så der opstår diversitet i udbuddet af aktiviteter og dermed diversitet i bruger sammensætningen At udlægge aktivitetsfladerne så de reelt kan sameksistere i forhold til akustik og med respekt for foreningslivet i de respektive klubber At inde- og udearealer udvikles i samspil, så aktiviteter naturligt trækker udenfor At nye brugergrupper inviteres indenfor, så bygningen bliver mere end et mødested for idrættens aktiviteter, men et mødested for alle i Espergærde _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 22

63 TEKTONIK OG MATERIALITET BASEN Basen er bygningens fundament, terrændæk og sokkel. Den griber fat i Gymnasiehallens røde teglgulv og fører materialiteten videre til den nye bygning. Basen optager terræn og niveauforskelle ved at lade gulvet falde via 2 ramper, så der opstår 3 gulvplan, hvor det nederste plan ender i niveau med den eksisterende gymnasiehal. På denne måde opgraderes den eksisterende gymnasiehal i forhold til tilgængelighed. Basen har følgende egenskaber: Basen griber fat i og fortsætter Gymnasiehallens røde teglbelægning Basen skaber niveaufri adgang til den eksisterende idrætshal Basen har 3 niveauer: 0.0, -0.5, -1.0 Basens kanter bliver til siddetrin, tribuner, etc. for ophold Rytmikhuset er den eneste bygning der rejser sig med facader i tegl SKELETTET Skelettet udgøres af et rammesystem placeret i et grid pr mm. De står oven på basens overkant svarende til niveau 0.0. Rammerne udføres som stålkonstruktion, både for husene og for gangene. Rammerne består af stålsøjler og ståldragere. I husene er stålsøjlen gjort af den samme type HE-B profil. Højderne af drageren varierer, ligesom at bygningshøjder og bredder varierer. I gangene udgøres søjler og dragere af RHS-profiler. Rammerne har følgende egenskaber: Rammerne står oven på basens 0.0 niveau Husenes stålsøjler er samme HE-B profil. Dragerne varierer Gangenes stålsøjler er samme RHS profil. Rammerne placeres i bygningens grid pr mm Rammerne males hvide Basen udføres med røde teglklinker på gulv og med røde mursten på kanterne _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

64 3.1 TEKTONIK OG MATERIALITET Idrætsbyens ved Espergærde Gymnasium skal fremstå som et samlet hele, men samtidigt også stå ved at man bygger videre i en anden tid og i dag ønsker et tidssvarende idrætsbyggeri. Vi ønsker en moderne åben bygning med masser af dagslys til nutidens idrætsaktiviteter. Vi ønsker at aktiviteterne kan sameksisterende i egne huse i byen og vi ønsker at aktiviteterne nemt kan rykke udenfor når vejret tillader det. Vi ønsker at der materialemæssigt er et samspil mellem nye og gamle bygningsdele. Vi ønsker at Idrætsbyen skal fremstå let, åben og imødekommende for de fremtidige brugere, så vi peger på at bygningens arkitektoniske udtryk også understøtter denne tanke. Hvor den eksisterende hal fremstår som en lidt tung monolit i rødtegl med en meget lukket overflade, ønsker vi at de nye bygninger fremstår lette med en nærmest diffus og transparent overflade. Den røde tegl er meget karakteristisk for Espergærde Gymnasium og Gymnasiehallen, men egentlig også for nabobygningen mod syd, Triumphs tidligere hovedsæde. Vi ønsker at den røde tegl også er markant tilstede i de nye bygninger, men at den ikke overtager og tynger byggeriet - er tilstede som en stoflig klangbund i mødet med de mere moderne materialer. Den røde tegl bliver basen i de nye bygninger og binder på denne måde nyt og gammelt sammen. Oven på basen stilles stålrammer som bygningernes konstruktive system. Stålkonstruktioner er et kendt byggesystem hvor der ønskes store sammenhængende rumligheder og voluminer ligefra industrihaller til idrætshaller. De tilpasses nemt forskellige højder og bredder og der kan monteres utroligt mange forskellige beklædningstyper både indvendigt og udvendigt. På denne måde er det et meget fleksibelt system i forhold til at kunne regulere husenes størrelser og egenskaber mhs. til valg af indvendige overflader, akustikregulering, loftsbeklædninger, etc. HUDEN Huden er bygningens facade og ydre beklædning. Facadens grid er 1200 mm, som er optimalt i forhold til udnyttelsen af materiale forbrug og producenternes plademål. Gridded på de 1200 mm markeres med et spor mellem facadepladerne, f.eks. ved at lade vinduets ydre profilkappe gå hele vejen fra basen op til sternen. Den ydre beklædning er tiltænkt udført med en ydre perforeret hvid stålplade, evt. som kurvet sinus stålplade. Dette skal viderebearbejdes i næste fase under Hovedprojektering. Bag den ydre facadeplade monteres en vindplade, som f.eks eternitplade. Huden har følgende egenskaber: Hudens ydre beklædning er udtryksmæssigt en let facade i forhold til Gymnasiet, Boldhallen og Rytmehusets tunge facader Stålrammernes ben, søjlerne har samme dimensioner i alle husene, svarende til facadens opbygning bl.a. dimensioneret af isoleringstykkelsen. På denne måde opnås det at søjlerne er plan med indvendig beklædning, med andre ord at søjlerne ikke stikker igennem den indvendige beklædning i f.eks. Multihallen, hvor søjlerne således kun vil ses forneden ved vinduesbåndet. I andre af husene vil stålsøjlerne slet ikke være synlige, men kun loftsdragerne. Selve facadebeklædningen, husenes hud ønskes som beskrevet udført, så der opnås et let og transparent udtryk. Derfor peges der på en perforeret stålplade i hvid. Den bagvedliggende vindplade vil på denne måde være let synlig, derfor er farven af denne også af betydning. Her ønskes en lysgrå baggrundsplade. Endeligt valg af facadeplade, hultype, sinuskurve eller planplade skal viderebearbejdes i næste fase, hovedprojekteringen. Bygningens modullære opbygning ønskes markeret som en vertikal opdeling af facaderne, som et spor fra basen og op til sternkanten, f.eks. ved at lade vinduernes ydre alu-profil være et sværd eller et u-profil alt efter om facadepladen er glat eller sinuskurvet. Hudens ydre beklædning er en perforeret stålplade, hvid Bygningens grid markeres i facaden fra basen og op til sternen Markeringen mellem facadepladerne udføres som et udadgående profil - et sværd eller en skyggenot - U-profil _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 24

65 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul De lette facader STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer Den tunge base _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

66 TAG Tagpap Isolering Drager Dampspærre Forskalling, Isolering Loftsplade hvid, akustik eller perforeret stål BELYSNING INSTALLATIONER Kanal for føring af el VINDUESPARTI Alu/Alu profiler og glas helt til stern STÅLSØJLE TEGLBASE TEGLGULV Klinkebelægning Den lette glasgang Den røde tegl base _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 26

67 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL MULTIHAL RYTMEHUS STYRKEHUS INDGANG EKSISTERENDE HAL NORDFACADE Haverummet og de grønne vækster Det lette moderne materiale Det tunge rustikke materiale _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

68 TEKTONIK OG MATERIALITET_FARVER OG STOFLIGHED FARVER FRA GYMNASIETS DESIGNMANUAL Colour palette / interior -NCS Color codes -color suggestion for wall entrances 3.2 FARVER OG STOFLIGHED Idrætsbyens materiale sammensætning vil være karakterfuld i sammenstillingen af den tunge rustikke røde teglbase med de lette hvide bokse ovenpå. Men derudover vil bygningen også have et farvespil på udvalgte indvendige overflader, der er med til at skabe spændende rumlige oplevelser og kig igennem bygningen. Den indvendig farvepalette er udvalgt med udgangspunkt i gymnasiets designmanual. Gymnasiets designmanual tager udgangspunkt i de eksisterende farver på gymnasiet i dag, men tilfører også nye farver til bl.a. inventar. På gymnasiet har de forskellige afdelinger/huse en signaturfarve, som også går igen på brevpapir, inventar etc. Idrætsbyens farvesætning tager udgangspunkt i et udvalg af farver fra gymnasiets palette, men mikser farverne på nye måder og bruger ikke nødvendigvis en signaturfarve til de respektive huse. Her sammensættes farverne udfra at skabe smukke og sanselige farve og materialesammensætninger udfra rummenes funktion, lysforhold etc. NCS S 3030-R9OB _ Samfundsfag & humaniora NCS S 1005-G _ Naturvidenskab NCS S 5040-R _ Administration De elementer som farvesættes er fortrinsvis møbler, fastinventar, rumstore møbler som f.eks. tribunen i Multihuset, døre og ikke mindst sportsgulvene og deres opstregninger. Dvs. elementer der i kraft af deres produktion eller brug alligevel leveres med farvede overflader i f.eks. laminater, fliser, linoleum, purbelægninger, møbelstoffer, etc. NCS S 1015-R20B NCS S 7020-R9OG NCS S 1005-G Colour palette / furniture -NCS Color codes _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 28

69 TEKTONIK OG MATERIALITET_FACADEUDTRYK EKSISTERENDE HAL TORVET LAB RYTMIKHUSET FLEXHUSET STREET BANE SYDFACADE FLEXHUSET STREET BANE GANG MULTIHUSET ØSTFACADE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

70 TEKTONIK OG MATERIALITET_RUM OG FARVER EKSISTERENDE HAL TORVET RYTMEHUS HAVE FÆLLESHUS STREET BANE LÆNGDESNIT FLEXHUSET HAVE RYTMIKHUSET FÆLLESHUSET GANG MULTIHUSET TVÆRSNIT _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 30

71 IDRÆTSBYEN Parkour plint Siddeplint Bænke Mødestedet Vandpostt MULTIHUSET STYRKEHUSET Omklæd#01 Omklæd#02 Indgang Depot Tribune Depot Depot K+0.0 Rampe K-0.5 Te-køkken Sidderampe Reol FÆLLESHUSET K-1.0 EKSISTERENDE HAL Ny åbning Måtte TORVET Bouldervæg Grandprix Måtte Terrasse K-0.5 RYTMIKHUSET Crossfit gård Master HAVEN K+0.0 Rampe Åbent depot Overdækning Tribune K-1.0 Depot LABORATORIET DET FLEKSIBLE HUS _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

72 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 32

73 HUSENE_TORVET EKSISTERENDE GAVL I TEGL OVENLYS VINDUE I TOP AF KLATRE / BOULDERVÆG KLATRE / BOULDERVÆG HØJTSIDDENDE VINDUE I KLATRE / BOULDERVÆG OVENLYS VINDUE I TOP AF KLATRE / BOULDERVÆG VINDUESÅBNING MOD CROSSFIT GÅRD PINOLHÆNGTE DØRE LÆRRED I LOFT FALDUNDERLAG PROJEKTOR I LOFT SIDDE RAMPE ÅBNING MOD RYTMIKHUSET ÅBNING MOD INDGANG DISK REOLVÆG, POKALER ETC. HOTSPOT, SKÆRM ETC _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

74 3.3 TORVET Torvet er Idrætbyens foyer og rumlige forbindelse mellem den eksisterende idrætshal og de nye faciliteter. Der etableres ny indgang og indkig til den gamle hal, så man evt. kan sidde centralt og holde øje med livet i hallen samtidigt med de andre aktiviteter i bygningen. Fra indgangen falder torvets gulvflade i rødtegl som en stor sidderampe ned mod bouldervæggen og forbindelsen til både den eksisterende idrætshal Boldhuset og Rytmikhuset. Rampen er både tiltænkt til træning som bakkeløb ved opvarmning, men også som en siddeflade hvor man hænger ud i sækkesofaer og stole, eller sidder direkte på fladen, f.eks. ved større samlinger som forelæsninger, etc. Det er vigtigt at møbleringen er flytbar, så torvet hurtigt kan foretage sceneskift fra ungdomsklub ved bouldervæggen til forelæsninger med brug af projektor, etc. Torvet er idrætbyens mere uformelle mødested hvor man hænger ud og ser på livet i huset og aktiviteterne ved Bouldervæggen, eller hænger ud ved barmøblet inkorporeret i reolvæggen. Reolvæggen er tiltænkt klubbernes pokaler, men også infoskærme og et Hot Spot til visning af træningspas, selvtests etc. FAKTA Areal: 215 netto m2 Rumhøjde: 6,45 m EGENSKABER Bouldervæg med udhæng Reolvæg med bardisk Opholdsmuligheder Opvarmnings areal Infoskærme og Hot Spot Projektor i loft Ovenlys Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Projektor Højtalere Skærm Infoskærme it INVENTAR Bouldervæg Bardisk Automater Sofaer Røde teglklinker Perforeret stålplade med akustikbats bag, ikke nedhængt loft Perforeret stålplade med akustikbats bag låsesystem med nøglekort ved indgangsparti Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 16 grader. Ved indgang til gang opsættes varmetæppe mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig LED armaturer, 200 lux grundbelysning 1 projektor i loft 2 stk. 1 touchscreen til undervisningsbrug, 1 skærm til afspillelse af videoklip 1 mindre infoskærme trådløst netværk Bouldervæg 4, 5 m høj m. overfald, plads til faldunderlag/madrasser høj bardisk med høje løse stole 1 læskedrik automat, 1 sandwich/frugt automat, integreres i reolvæg opholdsmuligheder, f.eks. som sækkestole og sækkesofaer (skal kunne flyttes) _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 34

75 26 m2 Grand Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Info skærm Bakketræning TORVET 215 m2 Skærm / Hotspot Sidderampe Reol K-1.0 Ny åbning Disk Spejlvæg Måtte Ovenlys Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Crossfit gård ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

76 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 36

77 HUSENE_RYTMIKHUS VINDUES NICHE AKUSTIK REGULERENDE PANELER DEPOT VÆG VINDUES NICHE HOT SPOT, SKÆRM TEKNIK SKAKT VENTILATION, ARMATURER I VÆG GRANDPRIX MÅTTE PINOLHÆNGTE DØRE MOD LAB SKABE PINOLHÆNGTE DØRE MOD TORVET MUREDE FACADER ADGANG TIL HAVE SIDDE NICHE MURET BASE, UNDER JORDNIVEAU _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

78 3.4 RYTMIKHUSET Rytmikhuset er tænkt som idrætsbyens bløde rum med en gulvbelægning i form af en stor gummimåtte. Rummet er tiltænkt til alle former for idræt der kan drage fordel af et blødt gulv så som grandprix gymnastik, kampsport, yoga, babyrytmik, etc., men også til andre aktiviteter som børneteater, filmaftener, eller bare til at hænge ud for gymnasiets elever i pauserne. Rytmikhuset er udstyret med indbyggedeskabe til opbevaring af div. ekstra måtter, bolde, vimpler, etc. til gymnastikken. Over de indbyggede skabe etableres akustikpaneler, så der sikres en god akustik, både ved høj musik, men også til mere stille aktivitet. Rummet apteres derudover med spejle og ribber på væggene. I loft monteres ringe, torve, etc. Rytmikhuset har en stor siddetrappe og vinduesparti ud mod haverummet. Herfra kan man trække ud i pauserne mellem træning og evt. lave opvarmning og udstræk udendørs. Udenfor Rytikhuset i gangen mod syd etableres et åbent depot, hvor der kan placeres ophæng til store bolde, mobile boldkurve, mobile spejlvægge, barre, skab med yogamåtter, etc. Det åbne depot forsyner både Rytmikhuset, Laboratoriet men også Det Fleksible Hus. FAKTA Areal: 248 netto m2 Rumhøjde: 6,5 m EGENSKABER Blød gulvmåtte Skabsvægge Opholdsmulighed på siddetrappe Hot Spot Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it Musik INVENTAR Gulvmåtte Skabe Spejle Ribber Tove Ringe Glittet betongulv med sort gulvmåtte Perforeret stålplade med akustikbats bag, ikke nedhængt loft Perforeret stålplade med akustikbats bag Pinolhængte døre, mørkgrønne Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge, evt. farvet træbeton på vægge over skabe Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig LED armaturer, 200 lux grundbelysning 1 skærm til afspillelse af videoklip trådløst netværk musikanlæg og højtalere Sort, mål efter grandprix måtte mørk- og lysegrønne skabe, evt. med plads til gulvmåtte som udtræk Spejlvæg træribber monteres i loft monteres i loft _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 38

79 Sidderampe HUSENE_RYTMIKHUS K-1.0 Reol Skærm Disk Spejlvæg Grandprix Måtte 14 X 14 m Ovenlys Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Ribber Master Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Pinoldøre Gardin Depot 6 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Skærm Fællesrum#03 49 m2elkiær + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 3 X Squashbaner

80 HUSENE_RYTMIKHUS HUSENE_RYTMIKHUS SPEJLVÆG VINDUER SKABE TEKNIK SKABE PINOLHÆNGTE DØRE VINDUE / SIDDENICHE RIBBER TEKNIK SKABE SKÆRM PINOLHÆNGTE DØRE INTERIØR _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 40

81 HUSENE_LABORATORIUM FORRUM TOILET TOILET DEPOT KØLESKAB, BLODPRØVER DISK LABORATORIUM GLASVÆG MOD GANG UNDERVISNING LET FACADE MURET BASE VINDUESPARTI _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

82 3.5 LABORATORIET Laboratoriet danner bro mellem teori og praksis og bliver dermed kernen i gymnasiets fremtidige brug af de nye faciliteter. Der skal kunne testes ca. 8 personer af gangen. Laboratoriet skal også kunne benyttes af andre foreninger, samt Helsingør Talent og Elite. Testcenteret kables for computere. Computere skal sættes op til udstyret i laboratoriet, men også til andet udstyr rundt i huset, f.eks. kameraerne i Multihallen. Testcenteret etableres som to rum med glasvæg og dør imellem. I det ene rum, som skal kunne aflåses, etableres laboratoriedelen med køkkendisk, køleskab etc. for brug til blodprøvetagning, en høj bardisk, samt de dyreste testcenter maskiner som special kondicykel, løbebånd, BMI måler etc. Meget af udstyret er mobilt og kan opbevares i depotet, inden det opsættes rundt i hele Idrætsbyen. Det andet rum indrettes til forarbejdning af data, dvs. til compuetere med borde og stole. Skal kunne rykkes rundt efter undervisningsformen. Rummet kan med fordel stå åbent om aftenen, så gymnasiets elever kan bruge det til gruppearbejde efter skoletid, eller som mødelokale for foreningslivet. FAKTA Areal: Laboratorium 30 netto m2, Fælleslokale#03 49 netto m2 Rumhøjde: 3,56 m EGENSKABER Dagslys Aflåst rum med computere, udstyr, etc. Test af 8 personer samtidigt Plads til studerende OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it INVENTAR Laboratoriekøkken Køleskab Opvask/decinfiction Høj bardisk et pulastic gulv som fra Sika i farven Sea Mist Nedhængt loft perforeret hvid stål med akustikbats bag, alternativ hvid træbeton Gips, hvide Akustiklofter Radiatorer, for hurtig regulering af varmepåvirkning. Ingen konvektorgrav. Rummene ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængtloft LED, 200 lux på bordplader 1 touchscreen til undervisningsbrug, 1 skærm til afspillelse af videoklip trådløst netværk hvidt, med bordplade i laminat til brug for opbevaring af blodprøver evt. special opvaskemaskine til decinfiction hvid i laminat, samt hvide høje barstole evt. fra Hay _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 42

83 RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Ribber Master Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Pinoldøre Gardin Depot 6 m2 Skærm Fællesrum#03 49 m2 3 X Squashbaner LABORATORIUM Laboratorie 30 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

84 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 44

85 HUSENE_DET FLEXIBLEHUS TEKNIKRUM VENTILATION FACADE SANDVÆG TEKNIKRUM EL MOBIL SANDVÆG SKRANKE / DEPOT GARDIN VANDPOST GLASVÆGGE TRIBUNE DOMMER TRIBUNE MURET BASE GLASDØR GARDIN _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

86 3.6 DET FLEKSIBLE HUS Det Fleksible Hus skal som navnet indikerer kunne omstilles til flere scenarier ligefra squash turneringer til sanseligt rum for dans og yoga. Det store rum på ca.190 m2 vil kunne underopdeles i tre mindre rum på ca. 63 m2 hver svarende til dimensionerne på én squashbane. Forandringen sker gennem flytning af 2 store mobile sandvægge. Det foreslås at de mobile vægge flyttes manuelt, da det er det mest robuste sytstem pt. Squash er en ny idrætsgren i Espergærde som foreningssport, da den ofte er tilknyttet fitnesscentre. Squash ønsker min. 3 baner for at opnå en sammenhængskraft som forening, brug af trænere, ved opvisninger, etc. Squash stiller en række ganske specifikke krav til rummets egenskaber, som sportsgulv med skridsikker overflade, der kan absorbere sved på banen. Der skal apteres glasbagvægge, men ikke helt til loft da spillere, dommere og publikum skal kunne høre hinanden. Squashbanernes udformning hindrer også mange steder at der kommer dagslys ind til publikum, som kan være med at skabe en rar atmosfære. Derfor er Det Fleksible Hus placeret så der kommer dagslys (nordlys) ind til salen og gangen med opbygningen af publikums tribunerne fra haven. Der er ikke noget til hindrer for at der kommer dagslys ind til squash, hvilket er godkendt af Squashklubben. Det Fleksible Hus skal også bruges som bevægelsessal for aktiviteter som dans, yoga, pilates, zumba, etc. men også til opvarmning, coretræning, etc. Her er de mobilevægge parkeret ved facaderne så det bliver til et stort rum. Hvis man ønsker mere privatliv eller et sceneskift kan man trække et for som er monteret på ydersiden af glasbagvæggen. Der etableres LED belysning med farveskift, så man på denne måde også kan styre stemningen og skabe en mere blød og sanselig atmosfære. FAKTA Areal: 190 netto m2 Bredde: 9,75 m Længde: 19,5 m Rumhøjde: min. 5,65 m OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Musikanlæg FASTINVENTAR Fleksiblevægge Gardin Sportsgulv tilpasset squash, f.eks. lyst trægulv med mat absorberende overflade. Opstribning for squash sigle og dobbel. Perforeret stålplade med akustik bats bag Sandvægge, special leverence Glasbagvægge, special leverence Akustiklofter Strålevarme i loft Salen ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængt loft Sportsarmaturer, LED op til 800 lux 1 anlæg til stort rum, højtalere placeres over nedhængt loft 2 fleksible vægge, evt. manuelt system som fra Court Tech Glasvæg skal kunne afskærmes med stort gardin i farverne fra farvepaletten EGENSKABER God akustik Højtalere og musikanlæg Fleksible sandvægge Tung forvæg med sandfyld Glas bagvæg for indkig LED belysning med farveskift FARVET GARDIN fleksible vægge _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 46

87 RYTMIKHUSET 248 m2 HAVEN 621 m2 Rampe Ribber Master K+0.0 Hængekøjer tspot bile barre / spejle Pinoldøre Tribune Depot møbel Gardin Gardin K-1.0 lesrum#03 m2 3 X Squashbaner DET FLEKSIBLE HUS 193 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

88 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 48

89 TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER LOFT Nedhængtloft, perforeret stålplade FLEKSIBLE VÆGGE Mobile sandvægge Skinnesystem FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Isolering SANDVÆGGE Bagvæg og sidevægge som sandvægge STÅLSØJLE TEGLBASE GULV Sportsgulv Trægulv lys parket ulakeret Lægges på strøer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

90 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 50

91 HUSENE_FÆLLESHUSET RENGØRING KØKKENNICHE DEPOT SKABSVÆG PINOLHÆNGTE DØRE HANDICAP TOILET TEKNIKRUM FOLDEVÆG SOFANICHE FÆLLESRUM#02 MURET TERRASSE PINOLHÆNGTE DØRE FÆLLESRUM#01 ADGANG TERRASSE ADGANG TERRASSE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

92 3.7 FÆLLESHUSET Fælleshuset er tiltænkt som mødested for foreningslivet med opstilling af borde og stole, både for café miljø, men også med mulighed for værkstedsfaclitet, eller klubarrangementer med møder, fællesspisning, etc. I dagstimerne bruges fælleshuset af gymnasium og skoler som undervisningslokale, eller lokaler da rummet kan deles i to med en stor foldedør. Der etableres et anretterkøkken ud mod gangen, hvor der er mulighed for at købe mad og drikke fra automater forpagtet af gymnasiets kantine. Det vil også være muligt at lune medbragt mad til fællesspisning, etc. Køkkenet er bevidst placeret i gangzonen, så alle husets brugere har adgang også selvom der foregår arrangementer inde i Fælleshuset. Fælleshuset har adgang til sydvendt terrasse mod haven. Både terrasse og gulvbelægning i Fælleshuset udføres i rødteglbelægning ligesom gangene og basen, så fælleshuset på denne måde bliver en mere integreret del af fællesområderne. Der etableres mørkgrønne pinolhængte døre, der også indviterer alle ind i bygningens dagligstue. Foran køkkenet mellem Fælleshus og Multisal opstilles et højbord, hvor man også kan hænge ud imens man ser på aktiviteterne i Multisalen. Vedsiden af etableres et Hot Spot, hvor man kan gengive optagelser fra træningen, eller gennemgå taktik og trningsprogrammer. FAKTA Areal: Fællesrum#01 64 netto m2, Fællesrum#02 66 netto m2 Rumhøjde: 3,4 m EGENSKABER Undervisningsfaciliteter Siddeniche for café stemning Skabsvægge Foldevæg Pinolhængtedøre Mørklægning af vinduesarealer OVERFLADER Gulv Loft Vægge Kerne Døre INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Skærm it INVENTAR Skabe Siddeniche Foldedør Anretterkøkken Automater Røde teglklinker Nedhængt perforeret stålplade med akustikbats, alternativt hvid troldtekt Perforeret stålplade med akustikbats bag, alternativ gipsvægge Kernens vægge er opbygget i rødtegl Pinolhængte døre, mørkgrønne Akustikbats bag perforeret stålplade på lofter og vægge Der skal etableres solafskærmning i forhold til at modvirke direkte modlys Gulvvarme opvarmes til 20 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler over nedhængt loft LED armaturer, 200 lux grundbelysning 2 smartboards til undervisningsbrug trådløst netværk fasteskabe i mørkrød til klubbernes udstyr, forplejning etc. fastsofa med polstring og uld møbelstof i mørkrød jvf. farvepalette foldedør, placeres i niche i kernen indrettes med vask og ovn, (ingen kogeplader), skabslåger og bordplade i lyserød jvf. farvepalette Der opstilles automater med mad og drikke i forlængelse af køkkenet _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 52

93 3 X Badminton Åbent depot Tribune Depot 55 m2 Skærm / Hotspot Depot 23 m2 Rampe K-0.5 Pinoldøre Automater Te-køkken Depot 5 m2 Værkstedsbord Foldevæg Sofaniche Skabsvæg B Skærm Fællesrum#01 64 m2 FÆLLESHUSET Fællesrum#02 66 m2 tte 14 X 14 m Terrasse K _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG HAVEN 621 m2 Rampe ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

94 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 54

95 HUSENE_MULTIHUSET ÅBENT DEPOT SIDDE PLINT DEPOT TRIBUNE ÅBEN ADGANG SPRINGGRAV HOT SPOT, SKÆRM DEPOT SIDDEPLINT / TRAPPE ADGANG TIL FODBOLDBANER _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

96 3.8 MULTIHUSET Multihuset er den nye hal der skal dække behovet for større idrætskapacitet for gymnasiet i dagtimerne og for foreningslivet eftermiddag og aften.ved at sammenbygge den nye hal med den eksisterende hal er det muligt at tænke i både modsætninger og synergier, forstået som at den gamle hal kan dække idrætsbehovet for idrætsgrene der ikke ønsker dagslys. På denne måde kan den nye hal blive en mere åben og lys hal tilpasset f.eks. gymnastikken. Den nye hal er designet udfra en basketbane, samt udfra placering af springgrav med airtracks og tilløb. Denne opstilling er godkendt af gymnastikforeningen. Hvis økonomien tillader det, kan der evt. forberedes grav for stortrampolin ved siden af springgraven. Multihusets gulv er placeret 0,5 m under terræn, så der fremkommer en siddekant opbygget i rødtegl, men som samtidigt er en bande for bolde op mod glasset. I kanten skal etableres ventilation for gulvopbygningen, gerne i form af teglsten med huller i. Der etableres indvendig solafskærmning integreret i facaden. Der kan evt. opsættes ribber mod øst som også vil virke som afskærmning for solen. Der opbygges en stor tribune med depot under, ligesom der placeres depot i hjørnet af rummet (der ønskes integreret en adgang til depot udefra). Ved siden af tribunen er der et åbent depot, dvs. et sted for store madrasser og redskaber som også må bruges af andre end gymnastikforeningen og gymnasiet til f.eks. bare at lege og hænge ud på. FAKTA Areal: 510 netto m2 Rumhøjde: frihøjde min. 7 m Pt. i projekt 7,3 m under vent. Bredde: ca. 17,5 m Længde: ca. 30 m EGENSKABER Hal med dagslys Springgrav med klap i gulv Placering af kamera og projektor i loft Sportsgulv med opstregninger OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Scoretavle Musikanlæg Kameraer Projektor it FASTINVENTAR Springgrav Ribber Basketballnet Spærrenet Tribune Sportsgulv med god fjedring for bolde for basketball, f.eks. et sportflex med pulastic belægning i lysrød med opstregning jvf. farvepalette og rumtegning. Perforeret stålplade med akustikbats bag Perforeret stålplade med akustikbats bag Der skal opnås en god akustik, evt. supplerende træbeton bats på væg over tribune og/eller depot Der etableres indvendig solafskærmning i form af hvide rullegardiner hallen ønskes opvarmet med strålevarme, evt. suppleret med gulvvarme i plint hallen ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig Sportsarmaturer, LED 800 lux 1 stk. med ur, tæller etc. 1 musikanlæg med fire højtalere 4 kameraer placeres i loft, forbindelse til hotspot samt til laboratorium 1 stk. trådløst netværk ca. 6 X 6 m, hævet springmadras der kan nedsænkes i gulv 20 stk.. 8 stk. med break away rims, 2 i loft, 6 på vægge. De 6 på væg skal kunne indstilles i forskellig højde til henholdsvis voksen og børnetræning 2 stk. placeres i gavlene opbygges i blå pulastic jvf. farvepalette _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 56

97 6 X Basketball øvebaner Siddeplint 1 X Tennis Springgrav MULTIHUSET 510 m2 3 X Badminton Åbent depot Tribune Depot 55 m2 Skærm / Hotspot Depot 23 m2 mpe K _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG Pinoldøre Automater Te-køkken ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

98 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 58

99 HUSENE_MULTIHUSET DEPOT GANG KØKKEN TRIBUNE ÅBENT DEPOT Åbent depot Tribune Skærm / Hotspot Depot _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

100 TAG Tagpap Isolering Dampspærre Isolering Trapezplade, perforeret STÅLDRAGER FACADE Beklædning, hvid perforeret stålplade Ventileret hulrum Vindplade Isolering Åse Dampspærre Forskalling Indvendig beklædning, hvid perforeret stålplade SOLAFSKÆRMNING Indvendig dug, hvid VINDUESPARTI Alu/Alu Dækkappe som spyd eller U-profil, markering af modul STÅLSØJLE TEGLBASE Siddeniche mellem stålsøjler GULV Sportsgulv, evt. Sportsflex PU farvet overflade på træundergulv Lægges på strøer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 60

101 HUSENE_STYRKEHUSET ÅBENT DEPOT DEPOT FORRUM TOILET TOILET TEKNIKRUM GLASVÆG MOD GANG GLASVÆG STYRKERUM VINDUESPARI, ADGANG TIL PLADSEN VINDUESPARTI ADGANG TIL PLADSEN _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

102 3.9 STYRKEHUSET Styrkehuset er idrætsbyens fittneslokale med opstilling af fitnessmaskiner, vægtræning, coretræning, etc. Det er en funktion som er meget populær, og dermed et rum med meget aktivitet. Derfor er det placeret ud mod forpladsen, så man kan se liv i huset når man ankommer en vinteraften. Det er samtidig en funktion hvor man gerne vil se på noget imens man træner, derfor vil der være udsyn til aktiviteterne på forpladsen og med mulighed for at åbne og benytte parkourvæggene til udstræning, løbebanen etc. Det åbne depot er tiltænkt til boksebolde og opvarmningsudstyr som også kan bruges af andre af husets brugere. Kernen indeholdende depot, toiletter, teknik etc. er bygget op i rødtegl med døre i mørkrød. Styrkehuset er åbent for alle brugere på alle tider af døgnet ved brug af nøglebrik system. FAKTA Areal: 84 netto m2, træningsniche 20 netto m2 Rumhøjde: 2,87 m EGENSKABER Åben for udsyn mod ankomstplads og fodboldbaner Åbent depot Lukket depot for ekstra redskaber OVERFLADER Gulv Loft Vægge INDEKLIMA Akustik Sol påvirkning VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Musikanlæg Skærme it FASTINVENTAR Boksebolde Pulastic belægning i blå jvf. farvepalette (eller Pastel Blue) med gummimåtte under. Perforeret stålplade med akustikbats bag Perforeret stålplade med akustikbats bag, alternativ gipsvægge, hvide Der skal opnås en god akustik Der etableres indvendig solafskærmning i form af hvide rullegardiner Radiatorer for hurtig varmeregulering Rummet ønskes opvarmet til 16 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via roterende varmeveksler Gerne synlig Sportsarmaturer, LED 200 lux 1 musikanlæg med fire højtalere tv skærme trådløst netværk 3 stk. ved åbent depot _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 62

103 HUSENE_OMKLÆDNING Bænke Vandpost MØDESTEDET STYRKEHUSET 84 m2 Boksebolde Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Rampe rm Bakketræning 63 TORVET _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG 215 m2 Skærm / Hotspot ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

104 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 64

105 HUSENE_OMKLÆDNING Bad 6 m2 Spejlmøbel Lockers Pigeomklædning 26 m2 Tøromklædning 26 m2 Info skærm _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

106 3.10 OMKLÆDNING På brugermøderne blev det klart at mange idrætsgrene slet ikke benytter omklædningsfaciliteterne. Om det skyldes at de omklædningsrum der findes i haller generelt er for ulækre, eller om det er et spørgsmål om tid, at man vælger at benytte sit eget vides ikke. Der er en tendens til at holdsport benytter omklædning, men at individuelle sportsgrene og typiske pige idrætsgrene som gymnastikken klæder om hjemmefra. Der findes i dag allerede to eksisterende omklædningsrum som er ny istandsat i Der etableres to ekstra mindre omklædsrum i forlængelse heraf, så omklædningen ligger samlet. I det eksisterende styrkelokale indrettes 2 omklædningsrum, hvor det ene får adgang til et bad som ikke benyttes i dag, men som nemt kan genetableres. Det ene omklædningsrum indrettes som tøromklædning for bl.a. løberne med bænke og lockerskabe. Det andet indrettes som en pigeomklædning med særligt fokus på farver og overflader så der skabes et mere feminint univers, hvor der er plads til at tørrehår og lægge makeup imens man hænger ud med veninderne. I pigeomklædningen foreslår vi at etablere et spejmøbel i midten af rummet, hvor man kan sidde på begge sider og lægge makeup, sætte hår, snakke etc. På den ene væg ind mod tøromklædningen foreslås beklædt med en fotostat, tapet eller lignende der giver noget stoflighed til rummet. Belysning udføres som pendler der kommer ned over spejlmøblet. Bænkene indfarves i en af farvepalettens varmefarve som den lyserøde eller bordeaux røde. Der etableres gulvvarme i begge omklædningsrum, samt bad. De eksisterende omklædningsrum har netop fået etableret dette uden de helt store problemer, dog skal afretningslag ophugges. FAKTA Areal: 2 X 26 netto m2 + 6 netto m2 bad Rumhøjde: som eksist. EGENSKABER En tøromklædning En pigeomklædning To nye handicaptoiletter OVERFLADER Gulv, brus og toiletter Vægge, brus Gulv omklædning Loft Vægge Væg, pigeomklædning INDEKLIMA Akustik VARME Varmekilde Varmegrader Ventilation Anlægstype Montering El Belysning Belysning, pigeomklædning Udtag FASTINVENTAR Spejlmøbel Bænke, væghængte Locker skabe Toiletter Håndvask Brus Håndtørrer Toiletrulle holder Sædedispenser Knager flisegulv grå, samme som i de nyrenoverede omklædningsrum fliser lysgrøn Pur eller epoxy i lysgrøn m. tilslag for skridsikkerhed Perforeret stål eksisterende males, lysgrøn Væg mod tøromklædning beklædes med billede, fotostat, laminat, eller lign. Akustik paneler som højtsiddende vægpaneler over kernen. De flotte betonkassette lofter ønskes synlige. Gulvvarme, vandbåren opvarmes til 20 grader mekanisk ventilation med varmegenvinding via krydsvarmeveksler over nedhægt loft led armaturer Pendler over spejlmøbel hårtørre (også ved spejlmøbel), babermaskine, etc. Specialinventar. Mørkrød + spejl i pigeomklædning lyserøde. I tøromklædning lysgrønne. i tøromklædning og i mellem gange, mørkgrønne Væghængte med nem adgang til cisterne Berøringsfrie armaturer Som panel, ligiunella optik el-drevne til store ruller Placeres så den ikke drypper på gulv Sikkerhedsknager, lysgrøn som væg _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 66

107 G MØDESTEDET HUSENE_EKSISTERENDE HAL Bad 6 m2 Spejlmøbel Lockers STYRKEHUSET 84 m2 Pigeomklædning 26 m2 Tøromklædning 26 m2 Boksebolde Indgang Åbent depot 20 m2 Depot 17 m2 Varmlufttæppe K+0.0 Info skærm Bakketræning TORVET 215 m2 Skærm / Hotspot Sidderampe Reol K-1.0 Ny åbning Disk Spejlvæg EKSISTERENDE HAL Måtte Bouldervæg h. 4,5m X l. 9,6 m Ovenlys Pinoldøre Skabsvæg RYTMIKHUSET 248 m2 Crossfit gård Wire Skabsvæg Skærm / Hotspot Åbent depot Teglbelægning Åbent depot Mobile barre / spejle Depot 6 m2 Skærm Fællesrum#03 49 m2 LABORATORIUM Laboratorie 30 m _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

108 3.11 BOLDHUSET Der ønskes at skabe sammenhæng mellem nye bygninger og den gamle idrætshalhal. Dette sker ved at at lave nye gennembrydninger i den eksisterende gavl, så der skabes synlig kontakt mellem torvet og eksisterende idrætshal, boldhuset. Den røde klinkebelægning i gangen fortsættes ind i de nye gangarealer, men på en sådan måde, at klinken godt må skifte format til et murstens format. Det foreslås at åbne hallen ind til depot og gøre dette til et åbent depot med måtter, håndvægte, etc. Der kan evt. etableres ribber mellem hal og åbent depot som en rumopdeler. Fra det åbne depot etableres pergola forbi crossfitgården, så den møder gangen ved Laboratoriet. Under pergolaen etableres ny udgang fra Boldhallen Det foreslås at glasvægge i gangen nedlægges og erstattes af bænke, så der etableres sidde mulighed for tilskuere. Den gamle hal har ingen dagslys og er derfor ideel til badminton. I brugerinterviews er det kommet frem at hallens opstregning er uhensigtsmæssig bl.a. for badminton. En slibning, lakering og ny opstregning af hallens gulv skal tages i betragtning, men er pt. uden for budget. FAKTA Areal: 1120 netto m2 Rumhøjde: som eksist. EGENSKABER Hal uden dagslys Trægulv Skabsvægge Foldevæg fra loft _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 68

109 KUNST _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

110 3.12 DIGITAL KUNST Bygningens digitale lag med intranet, Hot Spots for læring, selvtest og leg, opsætning af kameraer, farvet LED belysning i Det Fleksible Rum, Heatmaps og infrarøde kameraer, etc. vil blive styrket ved at få endnu et lag - det kunstneriske lag. Digital kunst kan både være videokunst, projektioner af billeder, men også mere stationære lysinstallationer. Det digitale lag kan evt. drage nytte af de tekniske installationer bygningen apteres med i forvejen. Det kan også være leg med den energi der genereres af mennesker under fysisk aktivitet. Men vigtigts er det at den digitale kunst skaber nye sanselige oplevelser i bygningen. Der skal arbejdes videre med indarbejdelsen af den digitale kunst i bygningen, evt. i form af samarbejde med DIAS, Active Institute. Det er vigtigt at den digitale kunst er robust i forhold til at skulle apteres i en bygning med masser af aktivitet, boldspil, etc _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 70

111 _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

112 4.0_LANDSKAB HELHEDSPLAN DET NÆRE LANDSKAB _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

113 Eksisterende Løberute Eksisterende Løberute HELHEDSPLAN Ny sløjfe på Løberute Fodboldbaner 2 km Fodboldbaner 1 km 4 km Espergærde Gymnasium Ny sti Forslag til ny sløjfe på Løberute Fodboldbaner Streetfodbold P 100 m sprintbane Boldbaner Volleyballbane Ny port til boldbanerne Pedel P Mødepunkt P Idrætsbyen Fodtennis Fodboldklub Boldbur Hovvej Indgang til banerne Slåvæg Tennisklubhus 3 km Ny sti Gymnasievej Tennisbaner Forslag til ny sløjfe på Løberute Tennishal _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

114 4.0 HELHEDSPLANEN Idrætsbyen er ikke kun den nye bygnings huse, men alle idrættens huse i området, dvs. fodboldklubbens klubhus og baner, tennisklubbens klubhus, baner og indendørshal, samt områdets løberuter. Det er løberuterne der sammenbinder området ved fodboldklub og tennisklub i dag. Det foreslås at udvide løberuten, så den nye bygning bindes på ruten, samt fodboldbanerne og volleybanerne på østsiden af gymnasiet. På sigt kan der også etableres flere loops på løberuten, så man kan komme op på 4 km rute. Det foreslås også at etablere en ny port ind til fodboldbanerne som forlængelse af ankomsten til den nye bygning, så der skabes en mere direkte visuel forbindelse på området. Ankomstpladsen Fra Gymnasievej og P-pladsen går man langs den eksisterende omklædningsbygning hen til den nye hovedindgang. På området foran omklædningsbygningen lægges der ny belægning og etableres 60 stk. cykelstativer. Stativerne opsættes så de skærer sig ind i den eksisterende busk beplantning, men uden at bryde igennem. Der er i dag mange flotte træer på dette område som ønskes bevaret, så vidt som muligt, da de er med til at skabe et flot rum foran gymnasiet og en flot ankomst til den nye bygning. Mødepunktet Ved ankomsten til den nye bygning foreslås etableret et mødepunkt som start for løberuten med vandpost, siddebænk, udstræk, etc. Mødepunktet etableres som en stor cirkulær plads i rødtegl. 100 meter bane Fra mødepunktet udgår en 100 meter bane med teglrød gummibelægning. Den opstreges pr. 10 m og gøres så bred, at min. to kan løbe om kap. eksisterende beach volley udstræk vandpost Pilotta / SlÅvægge Teglbelægning _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 74

115 DET NÆRE LANDSKAB ESPERGÆRDE GYMNASIUM VOLLEYBALL BANER 100 m sprintbane BOLD BANER Sti Udlæg til volley baner CYKEL PARKERING Fliser Vandpost Bænke Grus MØDE PUNKT K+0.0 Parkour væge Tegl P P Indgang Tegl plint K+0.0 Græs Sidde plint P P Espallier CROSSFIT GÅRD K-1.0 Asfalt HAVE Master Terrasse Sidde plint K-0.5 Fast underlag K-0.5 Slåvæg Hængekøjer N STREET BANE Sti Basket bane BYGGE LINJE MATRIKEL LINJE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

116 Gruspladsen Efter Mødepunktet lægges der grus mellem bygning og fodboldbanerne. I gruset etableres parkourvægge og plinte for udstræk og som bænke, disse opbygges i rødtegl. Streetbane På bygningens østside etableres en streetbane primært for boldspil med en hård belægning. Der er adgang til Streetbanen både indefra bygningen, men også udefra landskabet. Streetbanen omkranses af et trådnet der gerne må begrønnes. På streetbanens nordside etableres der en mindre siddetribune, hvor man kan hænge ud i solen. På østsiden etableres en slåvæg for tennis, squash og andre boldspil som også kan øve udendørs. Både tribune og slåvæg udføres i rødtegl. Der etableres udendørs højtalere som kan styres fra egne I-phones, så der skabes en god stemning for primært de unges sted. På denne måde kan man også høre livet fra Streetbanen. Haven Bygningens indre rum er et tom rum - en pause der giver ro, lys og luft til livet i bygningen. Også når man træder ind i gårdhaven skal den virke rolig og imødekommende. I haven er der græs og træer, samt teglterrassen foran Fælleshuset. Haven er til de mere rolige aktiviteter og afslapning. Her dyrker man Tai Chi og yoga, eller bare puster ud efter man har haft pulsen helt oppe. Træerne skal være af en type der ikke vokser sig for store, som f.eks. frugttræer der også blomstrer smukt om foråret. De eneste elementer i haven udover træerne er teglrøde stålmaster med øksner i forskellig højde, så det er muligt at opsætte forskelligt udstyr ligefra hængekøjer og liner til TRX seler og fjedre. På masterne opsættes der også lys, som kan lyse op i træernes kroner om aftenen. Lommen Mellem Laboratoriet og Det Fleksible Hus skabes der et lille rum hvor der kan etableres en terrasse mod syd, hvor man kan trække ud fra fællesrum#03. Crossfit Gården Med en asfalt belægning er gården velegnet til robust brug og hård træning, men også som minibane for fodbold eller andre boldspil. Her kan man tage kettlebelts med ud og der kan ligge store traktordæk. Asfalten må gerne opstreges i en mere urban grafik. Henover gården vil der være udspændt wire med lamper fastmonteret, så der er lys om aftenen og skabes et mere urbant udtryk. Espalier På sydsiden af Crossfit gården etableres en teglrød belægning og en overdækning eller espalier, så man kan gå tørskoet fra gangen ved laboratoriet og ind i den eksisterende idrætshal, Boldhuset. Espalieret vil også skabe mulighed for at gå armgang og abe rundt under taget i forbindelse med crossfit træning. Med espalieret inviteres man mere ud i området syd for bygningen som i dag har karakter af en bagside. For - og bagside Det er grunden og bygningens dilemma, at ankomsten er fra nordsiden, men at bygningen også vil synes fra Hovvej og Gymnasievej, samtidigt med at den eksisterende idrætshal kaster en stor skygge ned på beggefeltet om eftermiddagen, hvor foreningslivet bruger faciliteten. Normalt ville man lægge terrassen ved ankomsten, men dette ville betyde at terrassen ville ligge i skygge, derfor muliggør konceptet med den åbne gårdhave, at vi kan få sydsolen ned i bygningen om eftermiddagen og skabe udendørs ophold i solen. Der er arbejdet med et bygningsdesign der opløser for- og bagside ved at skabe egne diffinerede uderum som f.eks. Crosfit gården mod syd som samtidigt har kontakt til ankomsten mod nord, ligesom at Streetbanens begrønnede net rejser sig på hjørnet af anlægget som en flot gestus ud mod de forbipasserende på Hovvej og Gymnasievej. Der skabes nicher mellem husene for ophold i mindre grupper, da det er i tråd med bygningens koncept om samtidighed og plads til flere brugere og foreninger på samme tid, men med respekt for de respektive foreningers lyst til deres eget frirum. hængekøjer BALANCE TRX bånd havens træer CROSSFIT _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 76

117 BÆREDYGTIGE TILTAG Merværdi Målet for bæredygtighed er at skabe værdi ud fra en helhedsbetragtning for derigennem at få en merværdi når tingene fungerer sammen, og de valgte virkemidler understøtter hinanden. Vi vil kun bruge virkemidler der skaber værdi hele vejen rundt. Det er på den måde den kvalitative og kvantitative målsætning spiller sammen. Modulært Bygningens udformning er modulært opbygget med byggeklodser placeret omkring et gangsystem. Udformningen gør bygningen fleksibel for den fremtidige anvendelse både på kort og langt sigt. Der er alene valgt byggematerialer med lang levetid og minimal vedligeholdelse, hvilket vægter højt i en livscyklusbetragtning. Det modulære system medvirker til at begrænser spild og affald idet der overvejende kan anvendes materialer med standardmål og størrelse. Minimalt energiforbrug Bygningens energiforbrug er minimalt og baseret på grøn energi uden brug af solceller. Bygningens udformning, orientering, isolering og placering af vinduer tilsikrer at energirammen overholdes. Behovsstyring Bygningens el- og vvs-installationer er behovsstyret og tilsikrer at der ikke anvendes unødig energi uden for bygningens brugstid. Jord og miljø I forbindelse med håndtering af jord er der gennemført analyser ud fra flere scenarier, hvor også den miljømæssige belastning til omgivelserne har indgået i overvejelserne omkring den valgte løsning. Nedsivning Overfladevand håndteres i størst muligt omfang uden tilledning til kloak enten ved genanvendelse eller ved nedsivning _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

118 5.0_TEKNIK BÆREDYGTIGE TILTAG GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING KLOAK KONSTRUKTIONER BRAND INSTALLATIONER EL RISIKO VURDERING PROJEKTERINGSLOG _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 LEMMING & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

119 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING SIGNATUR: Formodet placering af spildevandsledning Formodet placering af regnvandsledning Omlægning af terræn NOTE: Placering af regnvandstank til opsamling og genbrug af tagvand kendes ikke. JORD OPFYLD Byggelinie Matrikelgrænse _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

120 5.2 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING Arbejde omfatter detailprojektering. Omfang 1. Rydning 2. Muldafrømning 3. Afgravning af råjord 4. Jordarbejder for ledninger 5. Tilfyldning, herunder indbygning af jord i terrænreguleringer Generelt Omfang af forundersøgelser og geotekniske undersøgelser fremgår af Geoteknisk rapport af 19. maj Geoteknik Der er udførte en geoteknisk undersøgelse med 8 boringer til 5 m.u.t. Boringerne er udført hhv. 4 syd for den kommende bygning og 4 nord for den kommende bygning. Da bygningen skal opføres på et skrånende terræn svarer dette til hhv. ovenfor skråning og nedenfor skrå-ning. Jf. landinspektørindmåling er skråningen, hvor bygningen skal indbygges ca. 1,5 m høj, den største højdeforskel er ved gavlen af eksist. halbygning. Her er skråningshøjden ca. 2 m. Den geotekniske viser, at der generelt set er ca. 1,50-2,30 meter fyld ovenpå senglaciale smeltevandsaflejringer.i boring 7 og 8 træffes leraflejringerunder fyldlaget. Der er ikke truffet vand i boringerne. Der kan udføres direkte og dyb direkte fundering af alle bygningsdele. OSBL findes 1,50-2,30 m.u.t. Der skal beregnes bæreevne i både ler- og sandtilfældet med følgende styrkeparametre: Ler: Cv = 80kN/m 2 C = 8 kn/m 2 φ = 25 o ϒ/ ϒ = 18/8 kn/m 3 Sand: φ = 30 o ϒ/ ϒ = 18/8 kn/m 3 Fundering skal udføres i henhold til geotekniske forundersøgelser. Jordforurening Matrikel 3bæ Mørdrup er områdeklassificeret, der er udført en screening for jordforurening og denne viser at jorden er ren. Det må derfor kunne forventes at en stor del af jorden kan klassificeres som ren og dermed genanvendes til indbygning i terræn. Alle overflader i tilfyldningsarealer skal enten afdækkes med tætte belægninger eller med ½ meter dokumenteret ren jord. På skråninger kan der stilles krav om 1 meter dokumenteret ren jord. Overskudsjord og kategori 2 jord skal bortskaffes i henhold til Bekendtgørelse nr af 12 december Såfremt der er overskudsjord kan råjord i max. Klasse 1 samt intakte egnede aflejringerne anvendes til terrænregulering i henhold til udbudsmaterialet. Kort af geotekniske prøver SCENARIER Der er i projektet overvejet 3 forskellige scenarier. Disse er holdt op mod hindanden med hensyn til økonomi, bæredygtighed og landskabsplan. Udfra nedenstående overvejelser er scenarie 2 valgt Beskrivelse Økonomi Scenarie 1 Der genindbygges ude-lukkende jord i det om-fang det er nødvendigt for at sikre stabiliteten af bl.a. basketbanen. Al over-skudsjord køres til deponi Dette er den billigste løsning Scenarie 2 Der genindbygges jord i hele det lave areal langs den sydøstlige del af matriklen mod Hovvej. Spåledes at der sikres et plant areal helt ud til skrænten mod Hovvej, der forhøjes ca. 1½ m. resten af overskudjorden bortkøres til deponi Næsten samme pris som scenarie 1, dog lidt dyrere Scenarie 3 Dette er en udbygning af scenarie 2, hvor næsten al overskudjor-den indbygges i 2 høje. Her er meget tæt på jordbalance. Denne løsning er be-tragtelig dyrere end de øvrige løsninger, da jordhøjene skal stabiliseres med både geonet og erosionsmåtter. Overskudsjord skal bortkøres til godkendt jorddepot. Udgifter for udtagelse af jordprøver i forbindelse med bortskaffelsen skal være indeholdt i ydelsen. Dette skal være fuld jordklassificering til enten genanvendelse af jorden som ren eller bortskaffelse af jorden som kategori 2 jord. Bæredygtighed Jorden skal transporteres, men anvendes til fornufti-ge formål hos modtager (eks. støjvold) Jorden skal transporte-res, men anvendes til fornuftige formål hos modtager ( eks. støj-vold). Der forbruges også ressourcer til flytning på matriklen og genindbygning. Jorden skal ikke trans-porteres væk fra ma-triklen, men der anvendes ressourcer til flyt-ning på matriklen og genindbygning Landskabsplan Landskabet øst for bygningen er ikke anvendeligt Landskabet øst for byg-ningen bliver i et plan og kan dermed anvendes Landskabet øst for bygningen kan anven-des, og det anvendes til 2 jordhøje _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 80

121 GEOTEKNIK OG JORDHÅNDTERING Rydning Rydning af byggeområdet for træer, buske belægninger, stengærde mm. Terrænet overtaget som det foreligger dd. Muldafrømning Afrømning af muldlag udføres og oplægges depot. Der skal afrømmes muld på alle arealer, hvor der skal bygges og etableres befæstelser, der skal ligeledes afrømmes muld under skråningsanlæg og terrænreguleringer- alle steder hvor der skal indbygges jord. Afrømmet muld skal oplægges i mile i en højde af maks 2 meter. Overfladen på milene skal være min 20 for sikring mod gennemvædning af depotet. Muld som skal genindbygges skal dokumeneters ren med en prøve pr. 30 ton jord. Afgravning af råjord Der skal afgraves for fundering af bygninger, samt belægninger i terræn. Al afgravning skal udføres i henhold til fundamentsplaner, samt muld- og belægningstykkelser. Afgravning- og udgravning af råjord skal ske under hensyntagen til de eksisterende bygninger. Eventuelle midlertidige interimsforanstaltninger som afstivning, tørholdelse skal overvejes. Bygningen etableres i forskudte plan hovedsagligt i niveau med eksist. hal og fordelingsgang. Der skal derfor graves ind i skrænt for at etablere byggegrube for nybygningen. Alle skråninger i udgravningen skal sikres stabile. Jord i klasse 1 kan anvendes til terrænregulering i holdhold til udbudsmaterialet. Jorden skal dokumenteres ren med en prøve pr. 30 ton. Jord, der skal genindbygges skal håndteres færrest mulige gange. Jorden skal oplægges i mile i en højde af mak.s 2 meter. Overfladen på milene skal være 20 for sikring mod gennemvædning af depotet. Vedrørende de aktuelle jordbunds- og grundvandsforhold henvises til den geotekniske undersøgelsesrapport. Jordarbejder for ledninger Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige ledninger. Omkringfyldning med sand/grus. Ledningsgrave kan tilfyldes med opgravet jord i ubefæstede arealer, under belægninger skal ledningegrave tilfyldes med grusmaterialer. Tilfyldning Al tilfyldning i befæstede arealer og under terrændæk skal ske med nye friktionsmaterialer. Der kan indbygges opgravet råjord i terrænreguleringer, såfremt denne er dokumenteret ren og i en kvalitet der kan genindbygges. Det skal dog påpeges at det må påregnes at skrænter skal forstærkes med geonet for at sikre stabiliteten. Der skal udføres komprimering således, at der ikke efterfølgende forekommer sætninger. Muld genindbygges i havearealer samt på skrænter i det omfang den er dokumeneter ren. Referencer og henvisninger BR2010 Relevante normer og anvisninger for jordarbejder og geoteknik, som EC 7 med tilhørende anneks _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

122 Udsnit af Helsingør Kommunes digitale GIS-kort Den grønne markering viser hvor jordbund er velegnet til nedsivning 5.3 KLOAK Omfang 1 Spildevandskloak 2 Regnvandskloak 3 Nedsivningsanlæg Generelt Det forudsættes at skolen er separatkloakeret. Skolen har en meget bæredygtig og grøn profil. I nogle af de seneste ombygninger har man etableret anlæg til genanvendelse af tagvand til toiletskyl. Såfremt det er muligt at tilslutte tagvand fra nordsiden af idrætsbyen til eksist. anlæg ønskes dette. Der er ikke tegninger, der viser placering og udførelse af dette anlæg til rådighed for nuværende. Der skal søges om tilladelse til nedsivning samt tilslutningstilladelse for regn- hhv. spilde-vand. Konstruktion og udførsel 1 Spildevandskloak Der føres kloakledning til alle afløbsinstallationer i idrætsbyen. Kloakken ledes til arealet på sydsiden af bygningen, hvor den samles og ledes til spildevandsamlebrønd ved teknikrum-met ved den eksist. hal. 2 Regnvandskloak Tagvand opsamles hhv. syd for og nord for bygningen. Tagvand fra syd siden af bygningen ledes til regnvandssamlebrønd ved teknikrummet ved eksist. hal. Tagvand som opsamles nord for bygningen ledes hvis muligt til anlægget for toiletskyl, alternativt ledes dette til ned-sivningsanlægget for øvrigt overfladevand Øvrigt overfaldevand fra nedløbsbrønde i belægninger samt havedræn opsamles og ledes til nedsivning nord for bygningen 3 Nedsivningsanlæg Skolen ligger jf. Helsingør Kommunes GIS kort i et område, der er særlig egnet til nedsiv-ning. det er desuden i indvindings oplande, hvorfor vand fra trafikerede arealer ikke må nedsives. Nedsivningsanlæg udføres som kassette løsning. Der skal etableres overløb fra nedsivningsanlægget. I forbindelse med udførelsen af nedsivningsanlægget skal der udføres nedsivningstest for at dimensionere nedsivningsanlægget. Referencer og henvisninger Normer og anvisninger for kloakarbejder i jord, som DS 475. Kloakken er tegnet udfra optegnelser på dette udsnit _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 82

123 KONSTRUKTIONER S01 Vindkryds over vinduer Vindkryds over vinduer S01 S01 S01_RHS 300 X 200 X 12 mm S01 S01 SR05 SR05 SR05 S01 SR02 SR02 SR02 SR02 SR02 SR02 S01 SR01A 4c - 3,6 m SR01B 4c - 3,6 m SR01A 4c - 3,6 m SR01A Vindkryds SR01B 4c - 3,6 m Bjælke Vindkryds S01 SR05 SR05 SR05 SR03 SR03 SR03 SR03 SR01A 4c - 3,6 m SR06 SR06 SR06 SR06 SR01 4c - 3,6 m SR04 SR04 SR04 SR05 SR05 SR05 SR05 SR01A 4c - 3,6 m Søjleoverdækning SR01B 4c - 3,6 m SR01A 4c - 3,6 m Bjælke for flytning af væg og bæring af tag Bjælke for flytning af væg og bæring af tag KONSTRUKTIONER_OVERSIGT NOTE: Alle dimensioner er overslagsdimensioner og må kun anvendes vejledende. Lemming & Eriksson kan ikke drages til ansvar for typer og dimensioner _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

124 5.4 KONSTRUKTIONER Statik Rådgiver er bygningsprojekterende og udarbejder således den statiske dokumentation, som skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBI-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. Konstruktive principper fremgå af Projektgrundlag Bind A1, vedlagt. Projektgrundlag Bind A1 skal opdateres af rådgiver til aktuelt projekt, i forbindelse med hovedprojekt. Konstruktioner skal udføres således, at udbudsmaterialet krav til funktion og geometri over-holdes, herunder lofthøjder og pladskrav til installationer og føringsveje. Ligeledes skal konstruktioner understøtte krav til indeklima samt optimeres i forhold til at undgå kuldebroer og uhensigtsmæssige fugtforhold, samt opfylde krav vedrørende tæthed. Bærende konstruktioner skal udføres med en forventet levetid på 50 år uden vedligehold. Primære bygningsdele som f.eks. tag og facader skal minimum have en forventet levetid på 30 år. Det skal dokumenteres, at de i BR10 krævede radon-værdier overholdes. Der skal foretages målinger i 3 forskellige rum. Betonarbejder Omfang Fundamenter Terrændæk Betonbrystninger og betonvægge Alle bærende konstruktioner funderes på bæredygtige lag, iht. bæreevnebestemmelser i vedlagte geotekniske rapport, der skal i forbindelse med detailprojekteringen udføres sup-plerende geotekniske undersøgelser for præcisering af bæreevner i jorden. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdig-gørelse. Materiale beskrivelse Til nærværende bygningsdel hører: Alle fundamenter, terrændæk, betonbrystninger og væg-ge, samt trapper udført i armeret beton. Alle synlige lodrette betonoverflader skal udføres og fremstå med glat side støbt mod form, krav min. som BO41. Betonkonstruktioner skal udføres i miljøklasser og med dertil svarende dæklag på armerin-gen, i forhold til aktuel miljøklasse hvor konstruktionen skal udføres. Konstruktion og udførelse Fundamenter: Alle bærende konstruktioner funderes i/på bæredygtige lag. Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdiggørelse, inkl. finudgravning. Stribe-, punkt- og søjlefundamenter udføres i armeret in-situ støbt beton. Der udstøbes på renselag. Alle fundamenter udføres med sætningsfordelende armering i overside og underside af fundamenterne. Indspændte søjler monteres i A-fundamentselementer med armeringskurv omkring stålsøjler-ne. Der skal anvendes form mod alle støbte synlige flader. Udsparinger, huller mv., herunder montageåbninger, der senere skal tilstøbes, skal udføres uden affasninger og i øvrigt således, at den senere tilstøbning kan ske med sikker forbindelse til omgivende beton _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 84

125 BRAND Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse Brandsektionsadskillelse PRINCIP FOR BRANDSEKTIONSADSKILLELSE _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

126 Terrændæk: Terrændæk udføres i armeret in-situ støbt beton. Der skal minimum anvendes B25 beton, svarende til moderat miljøklasse. Overflade glittet (selvnivellerende beton må ikke glittes). Støbning skal ske på støbeunderlag. Konstruktionen sikres mod varmetab, fugt- og vand-gennemtrængen. Betonudstøbninger udføres i støbefelter og opdelt med revneanvisere i feltstørrelser af ca. 6x6 m. Betonbrystninger og vægge: Lodrette betonflader udføres i armeret beton, støbt mod form. Vægge og brystninger afsluttes med bøjler langs frie kanter, svarende til armeringen i væg-gen. Referencer og henvisninger BR2010 Relevante normer og anvisninger for fundering og betonarbejde, herunder gældende Euro-codes, som EC 2 og EC 7, med tilhørende nationale annekser og relevante SBI-anvisninger. Bærende konstruktioner Byggeriet udføres med separate stålrammer for de enkelte bygningskroppe, sammenbygget med langsgående stålbjælker hvor gangområder støder op til de enkelte bygningskroppe. Gangområder udføres ligeledes med stålrammer. Mellem stålrammer udføres i tag skivestive trapezplader. Omfang Stålrammer Søjler Bjælker Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for arbejdets fulde færdiggørelse. Konstruktion og udførelse Stålrammer, søjler og bjælker: Stålrammerne udføres med momentstive hjørnesamlinger og med en tilstrækkelig styrke og egenstivhed til, at kunne optage såvel lodrette laste som vandrette laste og føre dem til fun-damenter. Tag udføres med skivestive trapezplader, med tilstrækkelig styrke og stivhed til at kunne føres såvel lodrette som vandrette laster til stålrammerne. Alle ståldele korrosionsbeskyttes svarende til den miljøklasse de er monteret i, med en levetid på min. 50 år. Stålrammer og øvrig bærende stål dimensioneres for brandkrav BD30. Bygningen sektione-res op i afsnit på mindre end 1000 m². Hvor stålet fremstå synlig skal brandbeskyttelsen udføres ved dimensionering eller brandma-ling. Referencer og henvisninger BR20l0 Relevante normer og anvisninger for fundering og betonarbejde, herunder gældende Eurocodes, EC 3, med tilhørende nationale annekser og relevante SBI-anvisninger _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 86

127 INSTALLATIONER ANLÆG #4 LxHxB = 2x1,1x2,5m ANLÆG #1 LxHxB = 6x2x2,3m Nedhængt loft ANLÆG #3 LxHxB = 6x2x1,5m Nedhængt loft Nedhængt loft ANLÆG #2 LxHxB = 2x1,2x3m VENTILATIONSANLÆG_OVERSIGT ANLÆG #1 Danvent DV50 Tagaggregat ANLÆG #2 Topvex TR 09 HW (27834) ANLÆG #3 Danvent DV25 ANLÆG #4 Topvex TR 06 HW (27846) _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

128 5.5 INSTALLATIONER Indvendig afløb, vand og varme Generelt Alle tekniske installationer skal udformes så nødvendig servicering i hele bygningens levetid kan udføres på forsvarlig måde. Indvendig afløb og sanitet Der etableres afløb fra alle sanitetsgenstande tilsluttet kloakmuffer i terrændæk/kældervæg. Faldstammer udluftes over tag. Faldstammeudluftningerne placeres min 10 m. fra ventilationsluftindtag. Der etableres gulvafløb under alle håndvaske og rengøringsvaske. Vaskene tilsluttes sideindløb i gulvafløb. Der placeres endvidere gulvafløb imellem bruserne i alle baderum. Der leveres sanitet iht arkitektplaner incl. toilettilbehør og toiletstøtter i handicaptoiletter. Alle håndvaskarmaturer leveres i en berøringsfri udgave med indbygget batteri. Brusere leveres som termostatarmatur med trykknap og skoldningssikring. Bruserhoveder leveres med fast bruserstang. Rengøringsarmatur leveres som to-grebsarmatur med tud og bruserslange Der medregnes de krævede brandslangeskabe. Varmeanlæg Der fremføres varme fra eksisterende bygning til nybygningerne til forsyning af radiatorer, gulvvarme, strålevarme og ventilationsvarmeflader via nye blandesløjfer. Til opvarmning af bygningen og til forsyning af nye ventilationsvarmeflader udføres komplet vandbåret varmeanlæg. Der etableres radiatorer/konvektorer i alle rum, dog etableres opvarmning i omklædning og toiletgrupperne ved gulvvarme. Den nye hal og den lille sal (squash) opvarmes med strålevarmepaneler. Valg af placering og valg af fabrikater af radiatorer/konvektorer skal tages under hensyn til at der kan forventes hårdt brug af bygningen. Gulvvarmeslanger lægges i omklædningen og toiletgrupperne indstøbt i betongulvet under fliserne. Installationen fordeles fra teknikrum i nye stålrør frem til ventilationsvarmeflader og fordelerrørsarrangementer for gulvvarmen og de enkelte radiatorer. Alle radiatorer/konvektorer i primærerum styres af en rumtermostat (CTS), mens øvrige radiatorer/konvektorer typisk i depoter etc. styres af en almindelig radiatortermostat med institutionsføler. Motorventilerne på de enkelte radiatorer placeres dels på fordelerrør placeret i bund af skab i området og dels over nedhængt loft. Der etableres blandesløjfe for styring af strålevarmepanelerne rumvis. Der placeres energimålere i alle blandesløjfer. Pumper udstyres med kapacitetsregulering, så kapaciteten reduceres automatisk, når der ikke er behov. Alle pumper leveres med kommunikationsmodul for CTS overvågning og start/stop. Hoved varmerør udføres i sorte gevindrør. Gulvvarmeslanger samt varmerør skjult i gulv eller vægge udføres i pex-rør i rør med iltspærre. Der etableres afspærringsmuligheder på alle afgreninger på hovedrørene samt ved alle fordelerrør Vandinstallation Der fremføres brugsvand fra eksisterende bygning til nybygningerne, hvor der udføres et nyt distributionssystem bestående af koldt, varmt og cirkulation med afgreninger til de forskellige tapsteder i bygningerne inklusiv slangevindere m.v. Der etableres cirkulation på det varme brugsvand med selvvirkende cirkulationsventiler med legionella funktion. Hoved- og fordelingsledninger udføres i alupex. Rør fra fordelerrør og frem til de enkelte sanitetsgenstande udføres typisk i pexrør i rør. Der anvendes ikke galv. stålrør. Hvor alupex-rør forsyner brandslangeskabe brandisoleres disse. Der etableres afspærringsmuligheder på alle afgreninger på hovedrørene samt ved alle fordelerrør Sprinkling Der etableres ikke sprinkling af bygningen. Ventilation Der etableres fuldt mekanisk behovsstyrede ventilationsanlæg til ventilation af bygningen fordelt på 4 stk anlæg. I alle større lokaler med mange personer udføres med modulerende VAV, mens der i og mindre lokaler med få personer udføres on/off VAV. Begge styringer udføres som spjældstyringer. I lokaler med mange personer styres de modulerende VAV-spjæld f.eks efter følgende grænser: Ved første person i lokalet aktiveres min. ventilation via pir. Når CO2 koncentrationen i lokalet stiger, øges luftskiftet med max luftskifte ved en CO2 koncentration på 1000 ppm. I takt med en evt temperaturstigning i rummet øges luftskiftet ligeledes. Max luftskifte f.eks ved en rumtemperatur på 25 C. Forlades lokalet stoppes ventilationen, dog opretholdes den i brugstiden, indstil CO2 koncentrationen er under f.eks 600 ppm og temperaturen er under 25 C. I mindre lokaler med få personer styres luftskiftet on/off efter pir og temperatur/ur. Ud over ovennævnte aktiveres ventilationen generelt om morgenen i en periode på feks 0,5 t. så luften i lokalerne er ny, når eleverne møder. Ventilationen aktiveres ligeledes i perioder med rengøring. Der etableres mulighed for natkøling med kold udeluft. Anlæg 1 Anlægget som placeres på taget af ny hal forsyner udover hallen også omklædning og fælleshuset. Luftmængde ca m³/h Anlægget udføres med modstrømsveksler. Afkast og indtag påbygges aggregat. Ventilation af omklædning udføres evt som et særskilt anlæg. Kanaler i hal placeres synlige under loft. Indblæsning i hallen med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret, udsugning via riste. I omklædning, fælleshus og rum i øvrigt etableres indblæsning og udsugning via anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft. Anlæg 2 Anlægget placeres i depotrum/teknikrum og forsyner den lille sal (squash). Luftmængde ca m³/h Anlægget leveres som en skabsmodel med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. Indblæsning og udsugning via anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft. Anlæg 3 Anlægget placeres på indskudt dæk i rytmikhuset og forsyner udover rytmikhuset, Torvet og lab også fælleslokalet. I rytmikhuset etableres indblæsning med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret og udsugning via riste. I torvet etableres indblæsning og udsugning via riste med trykfordelingsbokse. I lab og fællesrum etableres indblæsning og udsugning med anemostater med trykfordelingsbokse placeret over nedhængt loft Luftmængde ca m³/h Anlægget udføres med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 88

129 Anlæg 4 Anlægget placeres i depotrum/teknikrum og forsyner styrkerummet. Luftmængde ca m³/h Anlægget leveres som en skabsmodel med roterende varmeveksler. Afkast og indtag placeres på tag. I styrkerummet etableres indblæsning med rotationsarmaturer med motorer for ændring af indblæsningsmønstreret og udsugning via riste. Ved detailprojekteringen af ventilationsanlæggene skal der lægges vægt på placering, udformning samt muligheden for inspektion og rensning. Den endelige dimensionering skal tage udgangspunkt i energieffektivt projektering, der vil sikre at bygningernes samlede ventilationskrav samt opfyldelse af energirammen. Alle rum i nybygningerne regnes for ventileret dog ikke egentlige gange. TEKNISK ISOLERING Der foretages alt nødvendig teknisk isolering mod varmetab af samtlige varme- og varmebrugsvandrør. Kolde brugsvandsledninger kondensisoleres og kuldeisoleres. Indvendige tagnedløb kondensisoleres. Alle indtag og afkastkanaler kondensisoleres. Alle ventilationskanaler som krydser brandsektioner brandisoleres. Pex-rør forsynende brandslangeskabe brandisoleres. Udvendig isolering afsluttes med alukapper. Synlige rør afsluttes med grå plastfolie. Rør skjult over nedhængt loft eller i skakte afsluttes med alufolie. Der etableres mærkning af alle synlige rør med medietype og retning. Der vil blive etableret de for driften nødvendige adgangslemme. Sikring mod kortslutning imellem luftindtag og afkast sikres ved valg af hætter enten med lodret afkast og vandret indtag eller ved valg af indtag og afkast vendt hver sig vej med korrekt afstand imellem. Sikring mod kloaklugt fra faldstammeudluftninger i ventilationsluftindtag sikres ved en nødvendig afstand imellem iht normen på min 10 m. Indtag placeres på tagfladen mod nordøst. Afkast placeres på den anden side af kippen. Den løbende servicering forventes at kunne ske via almindelige adgangsdøre., dog etablere dobbeltdøre hvor det er muligt. Endelig størrelse på ventilationsrum vælges så der er den nødvendige serviceringsplads foran aggregaterne. Ventilationsaggregater leveres generelt med varmegenvindingsgrad på min 80% og en SEL-værdi på max 1,6 KJ/m3. Luftmængderne i de enkelte lokaler beregnes generelt iht DS/CEN/CR 1752 tabel 2 og tabel C1. Kategori B. Der regnes ikke med samtidighedsfaktorer i forbindelse med dimensionering af aggregater og kanaler, dvs aggregater og kanaler udlægges for 100% ventilation af alle rum. Ventilationsanlæggene skal brandsikres i relation til DS428. CTS (BMS) Der etableres et nyt komplet samkørende BMS-anlæg for alle nybygninger. I bygningerne skal BMS-anlægget udføres til at kunne styre følgende: - Blandesløjfe for radiatorer. - Blandesløjfer for gulvvarme. - Blandesløjfer for strålevarme. - Nye ventilationsaggregater og tilhørende blandesløjfer. - Forbrugsregistrering af varmemålere i alle blandesløjfer, koldt- og varmt brugsvandsbimålere samt el-målere dels i el-tavler og dels i CTS-tavler. - Overvågning af - elevator. så driftspersonalet via og/eller sms er kan få besked ved opståede fejl/alarmer. - Start/stop af evt. frostsikringsanlæg - Overstyring af terrænbelysning - Overvågning af sikkerhedsbelysning, sikringsanlæg mv. Behovsstyringen af ventilationen samt opvarmningen i de enkelte lokaler styres via CTS-anlægget. BMS-anlægget udføres som TCP/IP med en hovedstation placeret hos halinspektøren. Adgang sker via internettet _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

130 Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 1 Danvent DV50 Tagaggregat Projekt Idrætsbyen Anlæg Anlæg 1 / Multihal Systemair A/S Telefon : Fax : mail@systemair.dk INSTALLATIONER Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Motor kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket A Aggregatdata Aggregatbredde 2020 mm Vægt 2611 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.0 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.65 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.57 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 14.6 kw /22.0 C Vand 60/30 C kpa l/s - 1 1/4" / 1 1/4" Rørtilslutning Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Total 57 db(a) 48 db(a) 58 db(a) 48 db(a) 54 db(a) ANLÆG #1 Danvent DV50 Tagaggregat Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 1 Danvent DV50 Tagaggregat Plantegning Inspektionsside Højre gavl Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 1 / Multihal Mål på døre og paneler Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Motor kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket A Aggregatdata Aggregatbredde 2020 mm Vægt 2611 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.0 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.65 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.57 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 14.6 kw /22.0 C Vand 60/30 C kpa l/s - 1 1/4" / 1 1/4" Rørtilslutning Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Total 57 db(a) 48 db(a) 58 db(a) 48 db(a) 54 db(a) Systemair A/S Telefon : Fax : mail@systemair.dk _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 90

131 INSTALLATIONER ANLÆG #2 Topvex TR 09 HW (27834) ANLÆG #3 Danvent DV25 Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 2 Topvex TR 09 HW (27834) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 3 Danvent DV25 Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 2 / Detr fleksible hus Plantegning Inspektionsside Projekt Anlæg Idrætsbyen Anlæg 3 / Rytmiskhuset NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Topvex aggregater er med komplet og helt integreret automatik - baseret på Systemair regulatorer Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Spænding 3x400 V Delbart aggregat, størrelse hver del 895 mm. Kanaltilslutninger afmonteret Nødvendigt inspektionsområde ved åbne døre (mm): 870, 1030 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Motor kw Spænding 3x400 3x400 V Strøm, mærket A Aggregatdata Aggregatdata Aggregatbredde 1120 mm Vægt 488 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft M5 Varmeveksler 88.0 % SFPv ved rene filtre kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter pressure drop 1.78 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 3.0 kw /22.0 C Vand 60/24 C kpa l/s - 1/2" / 1/2" Rørtilslutning Aggregatbredde 1420 mm Vægt 1269 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft F7 Varmeveksler 86.8 % SEL/SFPv, rene filtre inkl. frekvensomformere 1.69 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. incl. freq. conv kw/(m³/s) SEL/SFPv, rene filtre ekskl. frekvensomformere 1.61 kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter press. excl. freq. conv kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 6.5 kw /22.0 C Vand 60/30 C kpa l/s - 1" / 1" Rørtilslutning Lydeffektniveau Total Tilluft 66 db(a) Udeluft indtag 57 db(a) Afkast 74 db(a) Fraluft 63 db(a) Omgivelser 63 db(a) Lydeffektniveau, kun tilluft 62 db(a) Lydeffektniveau Total Tilluft 50 db(a) Udeluft indtag 42 db(a) Afkast 51 db(a) Fraluft 42 db(a) Omgivelser 49 db(a) Systemair A/S Telefon : Fax : mail@systemair.dk Systemair A/S Telefon : Fax : mail@systemair.dk _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

132 INSTALLATIONER Plantegning Inspektionsside ANLÆG #4 Topvex TR 06 HW (27846) Produktvalgsprogram SystemairCAD Version C E Oversigt for aggregat nr. 4 Topvex TR 06 HW (27846) Plantegning Inspektionsside Projekt Idrætsbyen Nødvendigt inspektionsområde ved åbne døre (mm): 830, 900 NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner NB - Afsæt plads til overgangsstykke, hvor kanalerne har forskellige dimensioner Topvex aggregater er med komplet og helt integreret automatik - baseret på Systemair regulatorer Luft-/ventilator data Tilluft Fraluft Luftmængde (1,205 kg/m³) m³/s Lufthastighed i aggregat m/s Eksternt tryktab Pa Omdrejningstal o/min Spænding 3x400 V Aggregatdata Aggregatbredde 1000 mm Vægt 350 kg Ecodesign Godkendt Godkendt Filter Tilluft F7 - Fraluft M5 Varmeveksler 91.3 % SFPv ved rene filtre kw/(m³/s) SFPe with dimensional filter pressure drop 1.79 kw/(m³/s) Varmebatteri Luft 1.1 kw /22.0 C Vand 60/25 C kpa l/s - 1/2" / 1/2" Rørtilslutning Mål på døre og paneler Lydeffektniveau Tilluft Udeluft indtag Afkast Fraluft Omgivelser Lydeffektniveau, kun tilluft Total 59 db(a) 49 db(a) 58 db(a) 51 db(a) 49 db(a) 45 db(a) Systemair A/S Telefon : Fax : mail@systemair.dk _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 92

133 EL Tilslutning til eksist. installationer (svag) Rør i loft (svag) Rør i dæk (svag) Fordelingstavle Rør i loft (El) Adgang Fordelingstavle X-felt Rør i dæk (svag) Rør i dæk (El) Fordelingstavle i skab Rør i dæk (El) Eksist. teknikrum El forsyning ny bygning Måler fordeling Multihal Rør under bygning (El) Trace i terræn (El) EL-ANLÆG_OVERSIGT _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

134 5.6 EL INSTALLATIONER Generelt Nærværende totalrådgiver skal forestå nybygning samt forestå lettere ombyg-ning/udvidelse ift. tekniske installationer med bindinger mellem nyt og gammelt. Alle tekniske installationer skal udformes så nødvendig servicering i hele bygningens le-vetid kan udføres på forsvarlig og tilgængelig måde. Totalrådgiveren skal medregne nødvendigt antal møder med bygherren og dennes re-præsentanter med henblik på præcisering og koordinere af placering og omfang af tek-niske installationer ligeledes mht. forberedelser for bygherreleverancer. El-forsyning. Totalrådgiveren etablerer el-forsyningen for nybygning fra eksist. Måler- og hovedforde-lingstavle. Der er undersøgt at der er disponibel effekt til rådighed for nybyggeriet. Der henvises til Dong Energy og LER oplysninger mht. omfang af eksisterende el-forsyning og ledninger i jord. Eksisterende måler- og hovedfordelingstavle skal ombygges for forsyning til nybygning. Udførelse. Generelt etableres alle el-installationer som skjult og planforsænket. Dog undtaget i tek-nikrum hvor synlig installation er muligt. Alle installationer skal afsluttes i afslutningsmateriel i kvalitet som forhandlet af større gængse installationsgrossister. Alle el-installationer skal udføres på et højt håndværksmæssigt niveau og af autoriseret el-installatør. Installationer i terræn Der udføres ny el-forsyning fra eksist. Måler- og hovedfordelingstavle/eksist. bygning og via terræn til nybygning El og automatik styring og måling Forbrugsmåling EL. Der skal etableres særskilt Bi måling for det samlede elforbrug til nybygningen. Der skal ligeledes etableres særskilte Bi målere for Vvs- og Vent-anlæg elforbrug iht. BR15 Målere skal være for opkobling til CTS anlæg (M-bus) Se CTS beskrivelse. Brandstrategi Brandsikringsanlæg Der etableres aktuelle og nødvendige aktive brandsikringsanlæg i omfang som krævet af myndigheder m.v. som eksempel følgende: - ABA- anlæg - Varslingsanlæg - ABDL- anlæg - Røgudluftningsanlæg - Brandventilationsanlæg - Flugtvejs- og panikbelysning - Sikkerhedsbelysning Kvalitetssikring Generelt Der henvises generelt til Byggesagsbeskrivelse (BSB) DRIFT Generelt Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af bygningsdelene således at bygningen afleveres driftsklar for bygherrens overtagelse. Alle ydelser, der kræves af myndighederne og som fremgår entydigt af gældende, publicerede forskrifter på kontrakttidspunktet, skal være indeholdt. Det er en forudsætning, at drift og vedligehold indtænkes i projektet allerede i projekte-ringen. Generelt vælges materialer, der kræver minimalt vedligehold. Drift- og vedligeholdelsesvejledning Den udførende skal udarbejde komplet drift- og vedligeholdelsesvejledning. Manualen skal som minimum indeholde angivelse af krav eller oplysninger, som producenten / leverandøren / entreprenøren kræver overholdt / gennemført, for opnåelse af fuld garanti uden forbehold samt længst mulig funktionslevetid og optimal æstetisk fi-nish på de enkelte produkter og de eventuelle bygningsdele, der måtte være i umiddel-bar tilknytning til de anvendte materialer. D&V skal leveres i 2 eksemplar i papirformat samt i digital form. Manualen skal bl.a. om-fatte: - Krav til indvendig vedligeholdelse - Krav til periodiske eftersyn - Krav til overfladebehandlinger - Krav til smøring og efterjusteringer - Krav til rengøring - Krav til garantiordninger - Mulighed for suppleringer - Tilbud på serviceaftaler Driftvejledningen ligeledes indeholdende: - generelle oplysninger om bebyggelsen, myndigheder, entreprenører og leverandører - bygningsdelsarkiv - instruktioner for drift og vedligehold af tekniske installationer og bygningskompo-nenter samt eftersynsplan. - As built - niveau 3 - som pdf og dwg på CD-rom. - 1 sæt as built tegninger på papir. Drift- og vedligeholdelsesvejledningen gennemgås grundigt med bygherren. Der skal fo-retages instruktion af bygherrens driftspersonale af alle anlæg/installationer. Forberedelser i terræn Arbejde omfatter detailprojektering, udførelse, tilsyn, kvalitetssikring Jordarbejder for el-installationer i terræn, traceer m.v. Tilfyldning og retablering af tracer Jordarbejder for el-installationer Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige el-installationer i terræn. Tilfyldning Al tilfyldning skal ske med nye friktionsmaterialer. Der skal udføres komprimering således, at der ikke efterfølgende forekommer sætnin-ger. Udgravning under bygning Arbejde omfatter detailprojektering, udførelse, tilsyn, kvalitetssikring Udgravning for kabelrør for el-installationer Tilfyldning og retablering af kabelrør Jordarbejder for kabelrør Der skal udgraves, tilfyldes og retableres for samtlige kabelrør for el-installationer _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 94

135 El og mekanisk anlæg Generelt Elektriske installationer omfatter udover nærværende afsnit, samtlige de i projektforslaget viste og beskrevne anlæg og installationer.. Alle elektriske installationer i bygningerne skal udformes så nødvendig servicering i bygningernes levetid, kan udføres på en forsvarlig måde. Den daglige betjening af installati-oner, herunder også tavler, skal kunne foretages af lægmand. Tilbud skal, såfremt intet andet er anført, indeholde samtlige arbejder og leverancer og alle andre ydelser, der er nødvendige for at opfylde det samlede udbudsmateriale. Alle arbejder skal udføres efter god håndværksmæssig skik, BIPS Basisbeskrivelse el, og skal være udført klar til drift i regulativmæssig stand. Alle installationer og montage-genstande skal leveres nye, rengjorte og fejlfrie. Tilbuddet skal indeholde en redegørelse, der eksakt beskriver og dokumenterer de til-budte el-anlæg. Vejledninger, normer, cirkulærer og nedennævnte publikationer skal betragtes som krav og må kun fraviges efter aftale med bygherren. Lovkrav Udgangspunktet for denne totalentreprise er, at projektering, arbejder, ydelser og leve-rancer m.v. skal udføres med udgangspunkt i gældende lovkrav herunder myndighedskrav og relevante forskrifter samt vejledninger m.v. Herunder henvisning til de krav, som er gældende for nærværende totalentreprise. De nedenfor oplistede krav er ikke at betragte, som en udtømmende liste men en oplysning om krav, som er ufravigelige. Stærkstrømbekendtgørelsen afsnit 6, elektriske installationer Gældende elråd - meddelelser for installationer og materiale DS/EN til DS/EN , maskindirektivet Bygningsreglementet BR15 Fællesregulativet, tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande Dansk ingeniørforenings norm for svagstrøminstallationer DS460 DS/EN EMC del 1 EN kunstig belysning i arbejdslokaler SBI anvisning 208 Branche vejledning når klokken ringer AT vejledninger Draft 12 for PDS installationer EN : 2011 EN : 2011 EIA/TIA 606, farvekodning for stik EIA/ TIA 568, farvekodning for ledere TSB40 standarden, bøjningsradius ISO/IEC 11801, udførelse af test med måleinstrument Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 11, kulsyreslukker Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 15. vandfyldte slangevinder Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 18, pulverslukkere Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 19, eksplosionsfarlige områder Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 26, branddøre og brandporte Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 28, tegningssymboler Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 31, brandtætninger Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTV 34, sikkerhedsbelysning Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 001, godkendelse af installations-firmaer Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 002, certificering af kvalificerede personer Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 003, certificering af system og sy-stemdele Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 004, færdigmelding, inspektion og godkendelse Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 005, Anlægsejers driftsansvarlige person, ABA Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 006, sammenkoblede anlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 24, varslingsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 27, brandventilation Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTR 232, ABA, projektering, installation og vedligeholdelse Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTF 231, ABDL, systemgodkendelse og kontrol Dansk Brand- og sikringsteknisk institut BTF 232, Orienteringsplaner DS 12101, Brandventilation DS håndbog 144, elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder Tekniske forskrifter Driftsmæssige forskrifter AIA katalog Forsikring & Pension Installationsmetoder I teknikrum kan synlig installation udføres, mens der i øvrige områder skal udføres skjult installation. Kapslingsklasser skal passe til det miljø, hvori materiellet placeres. I undervisningslokaler, gang-, opholds og samlingsområder samt i andre afsnit af sko-len, hvor der færdes et stort antal personer, skal materiel vælges og placeres med hen-syntagen til slidtage og vandalisme. I terræn skal alt materiel vælges og placeres med hensyntagen til vandalisme og påkørsel. Ledningssystemer skal udføres med halogenfrie kabler eller ledninger i rør. Rør og muffer skal ligeledes være halogenfri. Direkte indstøbning eller indmuring af kabler må ikke forefindes. Kabler opmærkes entydigt med tavle og gruppe nr. i selve tavlen samt ved første afgrening efter tavlen. Derefter opmærkes alle efterfølgende samledåser ol. med samme tavle og gruppe nr. Mærkning af kabler skal udføres med vandfast Dymo, løse mærkeskilte fastgjort med kabelbindere eller lignende. Håndskrift accepteres ikke. Alle stikkontakter og afbrydere skal mærkes med tavle og gruppenummer, enten som gravering eller anden mærkning godkendt af bygherren. Terræn Terrænbelysning Totalrådgiveren skal medregne demontering og fjernelse af eksisterende facade- og terrænbelysning med tilhørende kabelinstallationer placeret indenfor området af nybygningen. Der skal etableres ny terrænbelysning iht. projektforslag. Alle belysningsarmaturer for terrænbelysning skal være klasse 2 materiel i vandalsikker udførelse samt i stænktæt udførelse. Terrænbelysning kan udføres som en kombination af parklamper, pullerter, facadebelysninger og stænktætte afskærmede grundarmaturer. Terrænbelysning forsynes og styres fra ny el-tavle i nybygningen, overstyret af CTS / skolens eksist. styring af udvendig belysning. I tavlefront skal monteres 3 stillingsomskifter manuel slukket automatik - CTS. Terrænbelysning (parklamper, pullerter, facadebelysning) skal i automatik styres via udven-dig skumringsrelæ og digitalt årsur i el-tavlen. Jordingsanlæg Eksist. Måler- og hovedfordelingstavler har TN system (nulling). Systemjording skal udføres i overensstemmelse med SBEi afsnit _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

136 Føringsveje Kabelgrave og kabelrør Totalrådgiveren skal forestå alle gravearbejder for tekniske installationer indenfor og i forbindelse til nybyggeriet. Der skal etableres kabelgrave samt efterfølgende reetablering for: Hovedledning til og under nybygning Terrænbelysning Udover nævnte gravearbejder samt reetableringer så skal der medregnes alle kabelmar-keringer, dækplader samt nødvendige kabelrør under befæstede arealer. Kabelrør ønskes efter endt kabling udført med træktråde (stålwire) forberedt for fremti-dig i trækning af kabler og lign. Kabelrør skal være med 100% udvidelse, det betyder i praksis, at der altid skal lægges 1 rør ekstra udover kabelrør som fysisk skal benyttes. Kabelbakker og kabelstiger Der skal etableres et fuldt færdigt og funktionsdygtigt kabel/gitterbakke- og kabelstige-system både horisontalt og vertikalt. Til kabel/ gitterbakke og kabelstige systemet skal alle nødvendige niveauspring, retningsændringer, konsoller, bæringer og fastgørelser samt laskeplader m.v. være indeholdt. Der anvendes kabel/gitterbakker horisontalt og kabelstiger vertikalt. Ophæng og bærin-ger skal dimensioneres for den maksimale udnyttelse af føringsvejen samt for punktlast på 75 kg. Alle kabelbakker og kabelstiger skal være i galvaniseret udførelse. Eventuelle ka-bel/gitterbakker- og stiger udendørs og/eller i uopvarmede rum, skal være i varmgalvani-seret udførelse. Kabel/gitterbakker og kabelstiger skal være med nødvendige skillespor, således at krav til respektafstande samt opdeling af installationer i spændingsniveau I og II kan overhol-des i hele installationen. Hovedføringsveje skal ved afleveringen have min. 25% udvidelseskapacitet for de enkel-te spor. Føringsvejene skal opsættes således, at kabler og ledninger understøttes i fuld ud-strækning. Kablerne ordnes pænt, således kabler ikke snor indbyrdes. Med jævne mellemrum fast-gøres kablerne til føringsvejen. Fastgørelsen udføres med kabelstrips. For PDS lednin-ger skal anvendes velcrobånd. Ophæng til horisontale føringer skal vælges således, at det er muligt at oplægge kabler direkte i føringsvejen uden syninger. Alle føringsveje skal koordineres med VVS-, ventilations- og øvrige installationer. For disse installationer skal der udarbejdes fælles principielle plantegninger og installati-onssnit. Kabel/gitterbakker og kabelstiger skal være i anerkendt kvalitet, som forhandles hos de større el-grosister. Kabelbakker skal være med en min. godstykkelse på 1,2mm Installationskanaler og ledningskanaler Der skal etableres alle nødvendige installationskanaler og ledningskanaler. Ledningskanaler skal forsøges anvendt i minimalt omfang og kun i den udstrækning in-stallationer ikke kan udføres skjult på anden vis. Installationskanaler skal være med alle nødvendige underlag, skillespor, låg, lågudsnit og dåser for koblingsmateriel samt udføres med en blivende opmærkninger m.v. Installationskanaler skal ved afleveringen have min. 25% udvidelseskapacitet i de enkelte spor. Installationskanaler må ikke afsluttes midt på en væg, men skal føres fra væg til væg. For mindst hver 10.meter og ellers hvor det måtte være hensigtsmæssigt, udføres forbindelser til føringsveje over nedhængte lofter. Nedføringerne skal etableres via trækrør som placeres skjult i vægge eller andre bygningshulrum. Nedføringer må ikke være syn-lige. Placering af kanaler skal koordineres med den kommende indretning samt med VVS-installationer herunder radiatorer og inventar. Installationskanaler kan være i plast med PVC- og halogenfri og skal være i kvalitet, som forhandles af de større el-grosister. Huller og udsparinger samt dåser Der skal etableres alle de for bygningen og de for fremføring af el-installationer nødven-dige huller og udsparinger. Generelt skal alle elinstallationer udføres skjult og planforsænket. Flest mulige udsparin-ger skal udføres som indstøbninger udført fra fabrik. Alternativt skal disse udføres på stedet. Totalrådgiveren må forvente at skulle indgå i dialog og drøftelser med bygherren og dennes rådgiver med hensyn til evt. placering af udstyr i inventar (bygherreleverance). Brand-, lyd- og vandtætninger Alle vægge som gennembrydes for fremføring af føringsveje skal lukkes af hensyn til lydgennemtrængning. Der henvises til BR15 med hensyn til akustiske krav og krav til støj for installationer. Alle brandadskillelser, som gennembrydes, skal lukkes med brandtætningsmateriale af anerkendt fabrikat. Alle brandlukninger i hele byggeriet skal lukkes med samme fabrikat brandsikringsmateriale. Brandlukninger skal være MK godkendt. Omfang af brandsektionering fremgår tegninger. Alle gennemføringer for installationsføringer til terræn skal tætnes med et produkt som kan modstå permanent vandtryk. Alle evt. installationsgennemføringer fra tag til underliggende etage skal vandtætnes for-svarligt og efter vejledning fra fabrikanten af den pågældende vandtætningsprodukt. Lavspænding Forsyning Totalrådgiveren skal påregne, at eksisterende måler- og hovedfordelingstavle skal til/ombygges med ny forsyningsafgang for nybygningen. Totalrådgiveren skal indhente oplyser hos forsyningsselskab og i Ledningsejerregistret (LER). Totalrådgiveren skal i forbindelse med sin disponering af el-forsyning afrapportere til bygherrerådgiver om hvilken løsning der forventes implementeret. Som dokumentation skal totalrådgiveren udføre nødvendige beregninger herunder sam-let belastning for bebyggelsen (ny bygninger), kortslutningsberegninger og spændings-faldberegninger m.v. samt eftervisning af effektiv Nulling såfremt dette bruges som BIB af installationer. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i hovedledning til nybygningen, som ikke må overstige 1%. Alle udgifter og ydelser m.v. i forbindelse med disponering af el-forsyningen skal være indeholdt i totalrådgiverens tilbud. Fordeling Totalrådgiveren skal etablere alle nødvendige hovedledninger og undertaler til forsyning af nybygningen. Opfang og placering af el-tavler fremgår af tegninger _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 96

137 Følgende generelle krav til nye tavler skal iagttages: Nye tavler skal være pladekapslede gulvtavler. Alle kredsskemaer samt forsidetegninger af tavler skal godkendes af bygherres rådgi-ver, inden tavlerne sættes i produktion. Tavler skal være udført med nødvendige kabelfelter. Tavler skal generelt opbygges som sikringsløse anlæg. I den første nye fordelingstavle for den samlede nybygning, skal der på tavlefront place-res et digitalt multimeter for udlæsning af spænding, strøm, dynamisk og maksimum strømforbrug, effekt faktor og frekvens for det samlede el forbrug i nybygningen. Forsyning til Vvs- og Vent. anlæg skal der etableres bi-måling opkoblet til CTS- anlæg. Alle styreledningskabler skal afsluttes i klemmer. Klemmer anbringes ved siden af hinan-den, således at alle ledere i et kabel tilsluttes en fortløbende række klemmer. Navngivning af tavler skal udføres efter nærmere aftale med bygherren. Den enkelte tavle skal på tilgangsfeltet mærkes med egen tavlebetegnelse samt forsy-ningstavlens betegnelse. Der udføres transientbeskyttelse (grov beskyttelse) i første tavle og mellem beskyttelse i indgangen af øvrige undertavler. Relæer, kontaktorer og andet tavlemateriel mærkes med komponentnummer fra kreds-skemaer. Der skal afsættes min. 15 % disponible plads i alle tavler generelt, herunder dinskinne plads. Tilgangsfelt i tavler etableres i form 4a, afgangsfelter 63A etableres i form 2b og af-gangsfelter 63A etableres i form 2b med klemmer i kabelfelter. Der skal ved afleveringen af bygningen vedlægges fyldestgørende oprettet tavletegninger herunder kredsskemaer og nøgleskemaer som udført. Hovedledninger og separate fremførte PE - ledere skal udføres som kabler, og skal være Cu. indtil 16mm2. Ved større end 16mm2 må der anvendes AL. Hovedkabler og PE ledere i aluminium skal presmuffes med nødvendige preskabelsko AL/Cu. således der tilsluttes Cu. kabelsko på Cu. skinner i el-tavler. Ved tilslutning / tilspænding af hovedledninger og separate PE ledere skal der anven-des momentnøgle. Tabel for tilspændingsmoment skal vedlægges i lomme i el-tavler. Der skal ved beregninger regnes med et maksimalt spændingsfald i hovedledninger, som ikke overstige 1%. Installation for apparater og maskiner Totalrådgiver skal etablere samtlige nødvendige installationer, udtag m.v. for alle tekni-ske anlæg som angivet i projektforslag. Herunder bl.a. følgende anlæg: Infoskærme Laboratorie udstyr Smart Boards Kameraer Projektorer ADK Højtaleranlæg Solafskærmning Der skal etableres alle nødvendige føringsveje og installationer for alle beskrevne anlæg herunder bygherreleverancer, således disse fremstår færdigt og klar til brug ved aflevering. Der skal etableres komplet anlæg for udvendig solafskærmning iht. projektforslag. Anlæg for udvendig solafskærmning skal være automatisk virkende (overstyret af CTS og med vejrstation) og med mulighed for manuel overstyring via tryk for de enkelte rum med solafskærmning. Den udvendige solafskærmning skal være, som en samlet CE - mærket enhed. Der skal etableres alle nødvendige installationer og udtag / sikkerhedsafbrydere for au-tomatikanlæg herunder ventilation og VVS anlæg m.v. Nævnte anlæg er at betragte, som maskininstallationer og skal derfor separeres fra bygningsinstallationer. Alle installationer for ovennævnte tekniske anlæg udført som skjulte installation, i teknikrum må dog anvende udvendige installationer. Der skal ved beregninger regnes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. Belysningsanlæg Der leveres og opsættes komplet belysningsanlæg. Alt belysning skal være LED belysningsarmaturer med 1. klasses LED dioder af anerkendt fabrikat, og skal være for minimum levetid på timer ved normale varmeafledningsforhold. Ved udformning af belysningsanlæg i de forskellige lokaliteter skal EN Kunstig belysning i arbejdslokaler og branchevejledning Når klokken ringer anvendes, som dimensioneringsgrundlag for belysningssystemer, belysningsstyrker, blændingsgrænser og farvegengivelser m.v. Det er især vigtigt, at de valgte belysningsløsninger tager hensyn til aktuelle funktio-ner/aktiviteter og brugernes trivsel og velbefindende i de forskellige arbejdssituationer. Ved beregning af belysningsanlæg skal regelmæssigheden Emin / Emax være minimum 0,5. og der skal ikke regnes med randzoner i beregninger. For alle rum benyttes følgende reflektanser i forbindelse med lysberegninger: Loft 0,7 Vægge 0,5 Gulv 0,2 Alle nævnte lux-værdier skal betragtes som driftsværdier. Lux-værdierne skal samtidig betragtes som absolutte minimumsværdier for de ønskede middelbelysningsberegninger. Til belysningsanlæg, må den installerede effekt (belysningsarmaturer ekskl. lysstyring) ikke overstige: 2 W/m2 ved Emiddel min. 50 lux. 6 W/m2 ved Emiddel min. 200 lux. 15 W/m2 ved Emiddel min. 500 lux. Alle de af totalrådgiveren tilbudte belysningsarmaturtyper skal fremgå af produktliste og skal vedlægges tilbuddet. Generelt skal kvalitetsniveauet være som anerkendt fabrikat, ligesom alle belysningsarmaturer skal være velegnet til det miljø, hvori de monteres. På belysningsarmaturerne må der ikke forekomme skarpe kanter/grater. Armaturerne skal være i materialetykkelser, som gør at de er vridningsfri. Alle synlige overflader skal være pænt forarbejdet, uden helligdage, farveafvigelser og forarbejdningsmærker. Lysstyring / systemer Der skal generelt anvendes IBI/KNX styresystem til alt styring af belysning, med interfa-ce opkobling til CTS-anlæg for fremtidig mulig overvågning / overstyring. Ligeledes skal KNX være forberedt for lokale betjeningsskærme. Jf. indeværende projektforslag / viste lokaler, ligeledes LED belysning med farvestyring (RGB / DMX styring) Der skal medregnes særskilte tændinger for aktuelle rum/lokaler, udtag m.v. Tænding generelt efter principper manuel tænd og automatisk sluk og dagslysregulering samt med manuel overstyring af lysniveau op/ned. Rum uden dagslys med automatisk tænd/sluk. Belysningsanlæg skal være med belysningsstyrke iht. EN kunstig belysning i ar-bejdslokaler og Branche vejledning når klokken ringer. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2% _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

138 Nødbelysning / Sikkerhedsbelysning Der skal etableres et almen Nød og Panikbelysning i henhold til myndighedskrav. An-lægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 034 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Ligeledes skal der etableres et almen Sikkerhedsbelysning i hal ifm. sportsgrene i hen-hold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 034 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) komplet sikkerhedsbelysningsanlæg jvf. myndighedskrav til bygningerne. Sikkerhedsbelysningsanlægget skal udføres som et 230V, overvåget anlæg, med automatisk funktions og drift test. Kraftinstallationer Totalrådgiver skal etablere kraftinstallationer og udtag for alle tekniske anlæg som vist i indeværende projektforslag. Der skal bl.a. etableres udtag og kraftinstallationer m.v. for følgende: Arbejdsstationer 230V alm. og 230V EDB 230V/10A Rengøringsstikkontakter Øvrige 230V/10 Stikkontakter 400V/16A Stikkontakter 400V/63A CEE Stikkontakter Stikkontakter skal vælges ud fra i hvilke lokaliteter og miljøer de monteres. Der kan f.eks. stilles skærpede krav mht. tæthed eller mekanisk styrke. Samtidig skal de fastgøres så solidt, at de kan modstå den mekaniske påvirkning, som man må forvente de bli-ver udsat for. Synligt monteringsmateriel skal vælges ud fra, at der hver dag opholder sig et stort antal personer i bygningerne. Materiellet skal derfor være robust, driftssikkert og rengørings-venligt. For tilslutninger af andet udstyr angivet i udbuddet, skal der etableres yderligere tilslutningssteder. Stikkontakter skal placeres jævnt fordelt i de enkelte lokaler og områder. Der skal sam-tidig tages højde for, at stikkontakter placeres så brugsværdien er maksimal. Alle grupper for 230V alm. stikkontakter udføres som 230V-10A 1fasede grupper. Der må maksimalt tilsluttes 6 stk. stikkontakter pr. gruppe. Alle stikkontakter for 230V EDB stikkontakter udføres som 230V-10A 1fasede grupper. EDB grupper skal beskyttes med fejlstrømsafbrydere uafhængig af øvrige grupper. Der må maksimalt tilsluttes 6 stk. EDB stikkontakter pr. gruppe. Stikkontakterne skal anbringes let tilgængelige og jævnt fordelt i rummene og der skal tages hensyn til møblering og fast inventar. En rengøringsstikkontakt må ikke være fælles for flere rum. Antal af rengøringsstikkontakter i gangforløb skal være 1 stk. pr. max 15 meter. Der skal etableres nødvendige 16A/400V CEE stikkontakt i alle teknikrum og i øvrigt i henhold til projektforslag. Der skal ved beregninger arbejdes med et maksimalt spændingsfald i gruppeledninger, som ikke må overstige 2%. Kommunikation og information Højtaleranlæg Der etableres højtaleranlæg som vist i indeværende projektforslag, som kan integreres med lydanlæg. Højtalere ønskes integreret i lofter for planforsænket montage. Alle passive installationer og udtag skal medregnes opstilling og tilslutning af lydanlæg. Der skal være mulighed for at tale og spille musik til forestillinger, herunder brug af mi-krofoner m.v. Datanetværk Ydelsen omfatter alle leverancer og installationsarbejder, der er nødvendige for levering af et komplet passivt kat 6a. datanetværk klar til idriftsættelse. Netværket skal opdeles i administration-, teknisk- og øvrigt netværk og adskillelsen ligger alene i switche og andet aktivt udstyr i krydsfelter. NB: Switche og øvrigt aktivt udstyr er bygherreleverance, som ligeledes opsættes og idriftsættes under bygherreleverancen. Der skal etableres fiber back- bone forbindelse (12 leder multimode OM3) fra eksisterende krydsfelt i eksist. bygning (sidelokaler til eksist. hal) til nyt underkrydsfelt i nybyg-ning. Konnektering af fiber skal aftales med bygherrens IT ansvarlige med hensyn til konnektorype. Omfang af PDS stikkene til bygningen fremgår af projektforslaget (Inventar, funktioner m.v.) og omfatter bl.a. følgende: Access points Infoskærme Laboratorie udstyr Smart Boards Kameraer Projektorer Øvrige dataudtag Der skal etableres PDS kabling samt tomrør forberedt for interne kablinger mellem pro-jektorer og PC/betjeningspunkter herfor, således at anlæg kan sammenkobles / styres. Der skal etableres PDS udtag for trådløst netværk (Access points) 1 stk. pr. max. 50m2 gulvareal, på loft eller over nedhængte tilgængelige lofter. Trådløst netværk forventes udført som POE (power over ethernet) hvor Access points strømforsynes via switche. Alle netværksstik opmærkes tydeligt efter aftale med bygherre. Af nummeret skal frem-gå: Krydsfelt nr. Patchpanel i krydsfelt Stiknummer på det pågældende patchpanel Der etableres min 1 stk. underkrydsfelt som vist på tegninger således at afstand fra krydsfelt til fjerneste siddende PDS udtag ikke overstiger 90 m. Der skal regnes med min. 1 stk. gulvkrydsfelt 800x800 med min indbygning. Entreprenøren designer krydsfelt rack for max. 3 kw effektafgivelse, med ventilator i top. Temperaturen i rack må ikke overstige 40 C ved en rumtemperatur på 25 C. Krydsfelterne skal være ned Ruko låsesystem og med røgfarvet glaslåge i front samt med aftagelige sider. Krydsfelterne leveres med RJ45 patchpaneler svarende til antal stik i installationerne plus 25 %. Derudover skal der være 50 % plads for udvidelse til aktivt udstyr Mellem patchpanelerne monteres bøjler for patchkabler. Til krydsfelterne leveres et antal patchkabler svarende til antal RJ45 stik i installationerne plus 10 %. Patchkablerne skal være af samme fabrikat som PDS-kablerne og konvektorer og leveres i varierende længde fra 0,4 m. Alle krydsfelter leveres med et transientbeskyttet power panel (5stk dåse). Power panelet forsynes fra selvstændig EDB 10A 1 faset gruppe med integreret fejlstrømsafbryder. Der afleveres test/certifikat fra kabelleverandøren efter kontrolmålinger. Hvert kabelsegment/stik testes for længde, gennemgang, dæmpning, modstand og krydstale (NEXT-værdier). Der skal afleveres dataudskrift af testen. Dokumentationen skal omfatte: Excel oversigt over samtlige stik med angivelse af stik-nr. og lokale placering. Plantegning i ACAD med stikplacering og stikidentifikation for PDS. Opstalt tegning af hvert aktuelt krydsfelt _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 98

139 Sikring ADK- anlæg Der etableres anlæg for adgangskontrol (ADK-anlæg) Der skal etableres ADK på aktuelle døre som vist i projektforslag/arkitekttegninger efter princippet læser uden kodetastatur på indvendige døre og læser med kodetastatur på udvendige døre med udtryk på modsatte side. (el-betjent åbning ved normal brug) Der skal være indeholdt udstyr til programmering og fabrikation af nøglemedier som selvstændig enhed ikke tilsluttet til netværk. Systemet skal programmeres med op til 5 forskellige grupperinger af adgangsniveauer, således nye brikker som oprettes i systemet let kan tildeles et adgangsniveau. Entreprenøren skal medtage programmering af de udleverede nøglebrikker, ud fra op-lysninger fra bygherren. Der skal sikres sammenhæng mellem døre som er flugtveje og døre hvorpå der ønskes ADK. Det betyder der skal sikres indvendig vrider eller nødpaskvil på døre hvor der er samtidig ADK. Elektrisk aflåsning af udvendige døre skal ske med godkendte motorlåse. Sikringskomponenter som er tilgængelige skal være udført vandalsikre. Dette gælder især læsere. Alle dørarbejder skal udføres af kvalificeret personale således arbejdet ved aflevering fremstår i håndværksmæssig flot stand og i øvrigt, som skjulte planforsænkede uden synlige ledninger m.v. Inventar Der leveres, opsættes og idriftsættes inventar som vist og beskrevet i indeværende Projektforslag. Øvrigt inventer jf. indeværende projektforslag er benævnt bygherreleverancer, hertil skal totalrådgiveren have indeholdt i sit tilbud, koordinering af levering. Totalrådgiver skal ef-ter bygherres levering af dette inventar stå for opsætning, montage og tilslutning til fuld funktionsduelighed. Omfang af inventar og bygherreleverancer fremgår af indeværende projektforslag. ABA-, ABDL- og varslingsanlæg Der udføres brandalarmeringsanlæg (ABA anlæg) i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 232 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Der udføres automatisk branddørslukning (ABDL anlæg) i henhold til myndighedskrav og som vist på arkitekttegninger. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 231 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Såfremt der etableres ABA anlæg bruges ABA-anlæg til at styring og aktivering af ABDL anlæg. Ellers som stand aloen anlæg. Udløsning af fasthold for ABDL-døre - herunder fejl og frakobling af tilhørende detekto-rer - må kun aktivere ABDL døre inden for samme brand/røgzone. Funktion og installation af ABDL styring skal minimum overholde DBI forskrift 231. Ved ABDL-døre opsættes udløsetryk mærket ABDL med udtryk som øvrig betjenings-materiel anvendt i bygninger. Der udføres varslingsanlæg i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 024 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Såfremt der etableres ABA anlæg bruges ABA-anlæg til at styring og aktivering af Vars-lingsanlæg. Ellers som stand aloen anlæg. ABV anlæg (Brandventilation / Røgudluftning) Der udføres automatisk Brandventilation / Røgudluftning anlæg (ABV anlæg) i henhold til myndighedskrav. Anlægget udføres i givet fald i overensstemmelse med forskrift nr. 027 udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) Beskyttelse Potentialudligning Der skal etableres et samlet potentialudligningssystem for bygningen. Ligesom der skal etableres supplerende udligning i baderum og vandpåvirkede områder jfr. SBEi afsnit 6. Øvrigt Byggestrøm Der skal etableres alle nødvendige byggepladsinstallationer herunder byggestrøm til byggeriet, skurby, mandskabsvogne og komplet byggepladsbelysning m.v. indenfor byggefeltet. Der skal for den samlede byggepladsstrøm etableres særskilt afregningsmåler for af-regning af el forbruget. Totalentreprenøren afholder selv alle forbrugsudgifter for den samlede byggestrøm. Byggepladsbelysning skal styres efter skumringsrelæer og ur styringer således el-forbrug minimeres mest muligt. Byggepladsinstallationer skal udføres efter krav i SBEI og krav fra arbejdstilsynet. Eksist. Måler- og fordelingstavle må bruges til byggestrøm. Efter endt byggeri skal alle interimistiske installationer og byggestrøm samt bygge-pladsbelysning m.v. fjernes _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

140 RISIKO VURDERING RISIKOVURDERING Sag Espergærde Idrætshal Sag nr Dato: Ref.: LC Rev. dato: Lb.nr. Granskningsområde Sandsynlighed for svigt Størrelse af følgevirkninger Risiko-vurdering Bemærkninger Dato / fagansvarlig / bemærkninger Stor/middel/lille Stor/middel/lille Stor/middel/lille Levetid på stålkonstruktioner lille middel lille Adgang til ventilationsanlæg lille lille lille Placering af ventilationsindblæsning middel middel middel Støjdæmpning af ventilatiosanlæg lille stor lille Føringsveje for el i gangarealer lille middel lillle Stålkonstruktioner overfladebehandles og vedligeholdelses svarende til vedligeholdesintervaller på tilstødende bygningsdele Der skal skabes tilstrækkelige og velegnede adgangsveje til ventilationsanlæg placeres på tag således at vedligeholdes / inspektion kan foretages på forsvarlig vis. Ifm. detailprojektering skal det tilsikres at placering indblæsningsamaturer sikrer korrekt luftmængde i opholdszone Hvor ventilationsanlæg placeres i teknikrum, skal det sikres at rum støjdæmpes mod tilstødende rum Det skal tilsikres, at der er tilstrækkelig med adgang til el-føringsveje over nedhængt loft. Miljøfarlige stoffer i eksisterende bygning lille stor middel Jordhåndtering lille lille middel Ifm. ombygningsarbejder i eksisterende bygning skal der forinden gennemføres miljøscreening. Ifm. jordhåndtering skal der udarbejdes beskrivelse for håntering af eventuel forurenet jord Placering af faskiner middel middel middel Arbejdsmiljøforhold lille middel middel Ifm. placering af eventuelle faskiner skal disse placeres med respektafstand til skårningsanlæg for at hindre errosion. Nedsivningsevne skal undersøges ved nedsivningsprøver. Ved udarbejdelses af plan for sikkerhed og sundhed skal arbejdsmiljøforhold afklaret ifm. Hovedprojekteringen indarbejdes i plan for sikerhedd og sundhed. Nedsivning lille middel middel Der skal søges tilladelse til nedsivning Terrænregulering lille middel middel Der er ikke søgt tilladelse til terrænregulering Kloak føringsveje middel middel middel Placering af tank for genbrugsvand til toiletskyl kendes ikke _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER 100

141 PROJEKTERINGSLOG Espergærde Idrætshal Projekteringslog Dato: Nærværende plan opdateres og udbygges løbende som et dynamisk dokument Ansvarlig Forprojekt Hovedprojektering Status aktivitet ID Fagområde Anlægs navnbemærkning Før termin Efter termin Dokument navn (filnavn.pdf) Igangvære. Afsluttet Staderapportering / Bemærkning Dokumentation / konsekvens Bygherre kommentarer Nedsivning Varmeanlæg Ventilation Ventilation Naturlig Ventilation Simulation Placering på tag CTS Låsesystem Gårdhave Depot til idrætsudstyr Depot til EIH's Grandprixtæppe Fittness udstyr Gulv Rytmikhus Genanvendelse til toiletskyl skal besluttes. Er ikke rentabelt, men kan have andre bæredygtige værdier. Varmepumper. Mulighed undersøges. Naturlig ventilation. Der skal ses på mulighed for også at benytte naturlig ventilation, men som et både/og Der skal laves simulation af Fælleshuset i forhold til solpavirkning og opsætning af udv. Solafskærmning. Opmærksomhed på isolering og evt. placering af varmeflader i teknikrum. Driftsaftalen skal klærlægge om CTS skal køre på Gymnasiets anlæg Driftsaftalen skal afklare hvem der har ansvar for at aflåse. Der skal vælges låsesystem, briksystems har været på tale. Der kan evt. indtænkes lidt belægning eller anden løsning, af hensyn til ikke at få græs ind på måtter, sportsgulve etc. Der skal laves fordeling af depotrum mellem foreninger, gymnasium, etc. EIH's grandprixtæppe skal ikke ligge fremme. Skabe i Rytmikhus redesignes, så deres tæppe kan ligges i store skuffer. Der skal laves aftale om levering af fittnessudstyr, samt service på dette. Umiddelbart er aftalen at gymnasiet leverer dette. Det skal afklares om det er eksisterende maskiner der benyttes, ny indkøb, eller en leasing aftale. Det skal revurderes og undersøges om gulvet i Rytmikhuset evt. skal være et sportsgulv opbygget på strøer som underlag for måtte Brand Der skal laves brandstrategi og myndighedsprojekt i Forprojektfasen Akustik Stålpladeloft skal være stærkt, så det kan modstå squashbolde i Det Fleksible Hus Kloak Husk gulvafløb til rengøringsvogn/vaskemaskine i depot ######### #REFERENCE! #REFERENCE! Tagvand Valg af tagbrønde. Godkendes af BJ, Arbejdsgruppen ######### #REFERENCE! #REFERENCE! Heat Maps Er under udvikling Checkes om klar til implementering _ESPERGÆRDE IDRÆTSHAL_PROJEKTFORSLAG ELKIÆR + EBBESKOV ARKITEKTER NOVA 5 lemming & ERIKSSON RÅDGIVENDE INGENIØRER

142 Bilag: 5.1. Beskrivelse af Stafet for Livet Helsingør - bilag 1 Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4709/16

143 Beskrivelse af Stafet for Livet, Helsingør bilag 1 Stafet for Livet er et døgn, hvor vi sætter fokus på kræftsagen, et fælleskab, oplysning og indsamling under slagordet - Hvert skridt tæller. Stafet for Livet afholdes i mange lande verden over og er verdens største indsamlings-event baseret på frivillige kræfter. I Danmark blev der i 2015 afholdt døgnlange stafetter i 48 byer. Stafet For Livet er en anledning til at feste for dem, der klarede kampen og mindes dem, der tabte kampen til kræften. Stafet for Livet i Helsingør løber af stablen for tredje gang i weekenden 11. og 12. juni 2016 på Helsingør Stadion v/ Nordre Strandvej (inklusive natten). Stafet for Livet er en 24 timers vandring for hold, hvor man afløser hinanden efter behov, så der også er mulighed for at hygge sig med alle de aktiviteter og underholdning, der foregår på stadion gennem hele stafetten. De 24 timer symboliserer et døgn i en kræftramts hverdag. Alle kan stille med hold, foreninger, firmaer, forretninger - alle bidrager med at holde stafetten igang. Vigtige deltagere er Fightere. Det er kræftsyge, der denne dag går stafettens første runde og weekenden igennem får fokus, fejres og forkæles. For at skabe rammerne for alle disse hold - Fightere og alle andre der ønsker at deltage i eller overvære stafetten - ønsker vi at lave forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Og det kræver en økonomi, vi som frivillige arrangører ikke har. I 2015 havde Stafet for Livet Helsingør mere end 800 tilmeldte deltagere fordelt på 16 hold, som private, lokale foreninger og virksomheder har samlet blandt kunder, forretningsforbindelser, familie, pårørende og patienter. I løbet af de 24 timer blev der gået runder eller km i alt. Derudover mødte anslået mellem 1500 og 2000 helsingoranere op på pladsen i løbet af stafetten. Vi havde +20 aftaler med kunstnere, musikere, danseskoler mm, der optrådte gratis i løbet af weekenden. Ca. 120 sponsorer, primært lokale, støttede op om sagen. Overskuddet i Helsingør blev i 2015 kr kr., som tilfalder Kræftens Bekæmpelse (KB). 10% af dette beløb går til Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Helsingør til lokale tiltag. Fra stafetten 2014 til 2015 tredoblede vi antallet af henh. deltagere, sponsorer og ikke mindst overskuddet. Der lægges mange kræfter i at arrangere Stafet for Livet alle disse kræfter er frivillige. I Helsingør havde vi i 2015 ca. 60 lokale frivillige og vi anslår en yderligere stigning i 2016.

144 Indtægter til Stafetten tilvejebringes som følger (se budget): - Alle deltagere indbetaler et deltagergebyr til det hold de ønsker at støtte. - Holdene kan søge sponsorer, fx omgangssponsorer, kilometersponsorer eller sponsorer til aktiviteter, de ønsker at afholde i deres lejr til støtte for kræftsagen. - Alle deltagere og gæster betaler for mad og drikke - Tombola, auktion og tilsvarende aktiviteter - Salg af lys til lysceremoni - Enkelte kontante tilskud fra sponsorer - Stafetten opnår et tilskud på kroner af overskuddet til brug af varig investering. Beløbet udbetales først fra KB ved køb af genstand. Alt overskud fra diverse aktiviteter tilfalder KB. Det er ikke tilladt for forretningsdrivende at have aktiviteter på pladsen, der kan give virksomheden et overskud. Alt overskud skal gå til Stafet for Livet. Vedr. tilskud fra Helsingør Kommune: Tilskuddet fra Helsingør Kommune benyttes dels som tilskud til de tunge udgifter, men også som likviditet, da alle andre indtægter først kommer på dagen. Indkøb af mad, markedsføring som flyers og skilte, sikkerhed på pladsen, telte, lyd og scene er bl.a. de største poster.

145 Bilag: 5.2. Stafet for Livet budget Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 4713/16

146 Driftsbudget for Stafet for livet bilag 2 Indtægter Deltager gebyrer ved 800 deltagere Salg af mad og drikkevarer Salg af lysposer Forventet donationer Tombola og auktion - forventet Tilskud fra kommunen Indtægter i alt Udgifter Køb af mad og drikkevarer Aktiviteter PR, plakater og tryksager Armbånd Lyd og lysanlæg Leje at telte, stole og borde Leje af mobilscene Vagtordning Øvrige faste skønnede udgifter Udgifter i alt Budgetteret overskud

147 Bilag: 6.1. Handlingsplan og budget for borgerrettet forebyggelse 2016 Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

148 Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade Helsingør Tlf Mob Handlingsplan og budget for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i 2016 Dato Sagsnr. 15/26143 Sagsbeh. Marlene Willemann Würgler Borgerrettet forebyggelse: Budgetområde 410 Indsats/aktivitet Budget Lær at tackle kurser om kroniske smerter, kronisk sygdom, job og sygdom, angst og depression og i boligområder Tidlig opsporing af borgere i risiko for eller med KOL Sundhedsindsatser i udsatte boligområder Rygestopkurser- og undervisning for unge og voksne, telefonrekruttering i udsatte boligområder Livsstilskurser for familier med overvægt Livsstil for mænd Rigtige mænd fra fedt til fit Jump4fun Kompetenceudvikling til opsporende samtaler om alkohol i jobcenter, tackling indsatser i folkeskolen og tværkommunal alkoholkampagne (uge 40) Udendørs motions- og mødested, introduktion og vedligehold Kondomkampagne målrettet unge / 10.klasse Etniske kvinder i svømmehallen Tidlig indsats for senior borgere med minoritetsbaggrund Sundhedsindsats for borgere med psykiske lidelser i samarbejde med SSI Fleksible Individuelle Tilbud (FIT), afprøvning af revideret koncept for et tværfagligt ressourceforløb til borgere med muskel/skelet lidelser Udvikling af aktiviteter, der bidrager til borgernes fastholdelse af sunde livsstilsvaner Ny sundhedspolitik og implementeringsplan, frontpersonale som sundhedsambassadører Sund By netværk, samarbejde med patientforeninger, Helsingør Messen mv. Praksiskonsulent, infomøder for almen praksis og

149 kontaktudvalgsmøder Driftsudgifter til Strandgade Personale ansat til konkrete projekter Buffer/diverse Samlet budget i 2016 (budgetområde 410) i alt kr

150 Bilag: 6.2. Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse - uddybning af de konkrete indsatser Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

151 Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade Helsingør Tlf Mob Handlingsplan for borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme i 2016 Dato Sagsnr Sagsbeh. Marlene Willemann Würgler Uddybning af de konkrete indsatser Indsats/aktivitet Lær at tackle kurser om kroniske smerter, kronisk sygdom, job og sygdom, angst og depression og i boligområder Budget Helsingør og Fredensborg Kommuner samarbejder om koordinering af de gratis mestringskurser LÆR AT TACKLE, som er målrettet borgere med langvarig sygdom. Der udbydes følgende fire kurser: LÆR AT TACKLE kronisk sygdom LÆR AT TACKLE kroniske smerter LÆR AT TACKLE angst og depression LÆR AT TACKLE job og sygdom Formålet med kurserne er 1) at styrke borgerens personlige ressourcer og øge den enkeltes oplevelse af sygdomskontrol og livskvalitet samt 2) at videreformidle værktøjer til håndtering af de udfordringer, som borgeren møder i hverdagen med kronisk sygdom. Udgangspunktet for kurserne ligemandsprincippet, hvor underviserne er frivillige instruktører, som selv har en eller flere længerevarende sygdomme. Hvert kursus forløber over seks eller syv uger med et ugentligt undervisningsmodul á 2,5 timer, og der deltager op til 15 personer på et kursus. Rekruttering sker i samarbejde med kommunens øvrige centre med borgerrettede aktiviteter. I 2016 gennemføres et projekt om etablering af LÆR AT TACKLE i boligområdet Vapnagaard. I løbet af 2016 gennemføres minimum to LÆR AT TACKLE angst og depressionskurser. Det lokale kursustilbud er med til at sikre let adgang for en borgergruppe, som sædvanligvis ikke deltager i kommunale sundhedstilbud, og hvor en stor andel af denne

152 gruppe lider af en eller flere kroniske sygdomme. Målet er at styrke livskvaliteten hos den enkelte deltager, øge netværk og godt naboskab i lokalområdet samt styrke kommunikation om sundhed og sygdom på tværs i boligområdet. Målgruppen for kurserne er borgere, der taler og forstår dansk samt borgere med tyrkisk baggrund. Tidlig opsporing af borgere i risiko for eller med KOL Omkring danskere lever med diagnosen KOL, og mindst ligeså mange har sygdommen uden at vide det. Regeringen vil sammen med Danske Regioner og KL igangsætte en national satsning for mennesker med lungesygdomme. En væsentlig del af satsningen går ud på at styrke den tidlige opsporing af KOL-patienter. Sundhedsstyrelsen understøtter denne satsning med en kampagne i foråret 2016, der skal gøre danskerne opmærksomme på symptomerne på KOL, og på hvordan de kan blive undersøgt. Helsingør Kommune bidrager til kampagnen i samarbejde med eksterne parter, ved at gennemføre tidlig opsporing af KOL vha. lungefunktionsmålinger og formidling af information om sunde lunger på udvalgte steder i kommunen. Sundhedsindsatser i udsatte boligområder Børnehaveprojekt I et samarbejde mellem børnehaver i boligområdet Vapnagaard, mad- og netværksprojektet BoGro og Center for Sundhed og Omsorg etableres et projekt om sund kost for børnehavebørn og deres familier. Formålet er at etablere sunde måltids- og madpakkevaner blandt børn og familier, at pædagoger og andet personale er gode rollemodeller for børnene i forhold til mad og måltider, samt at styrke netværk på tværs af familier og personale. Løbende samarbejde med boligområder Der afholdes kvartalsmøder med boligsociale medarbejdere og projektledere fra boligområderne Vapnagaard, Tibberup Parken og Nøjsomhed. Rammen for disse møder er videndeling omkring eksisterende aktiviteter samt opstart af nye aktiviteter i lokalområderne. Det danner grundlag for nye og bedre indsatser for netop denne gruppe borgere, både på tværs af boligområder og i et samarbejde mellem kommune og boligområder. Rygestopkurser- og undervisning for unge og voksne, telefonrekruttering i udsatte boligområder Formålet med rygestopkurser er at styrke borgernes muligheder for et vellykket rygestop og efterfølgende fasthold.

153 På kurserne får deltagerne afklaring om motivation og rygeprofil, viden om afhængighed, helbred og nikotinerstatning, samt redskaber til håndtering af abstinenser, risikosituationer og fastholdelse. Formålet med udringning i et specifikt boligområde, er at nå en gruppe af borgere, der kan være mindre ressourcestærke og derfor ikke selv er opsøgende eller har kendskab til de gratis rygestop tilbud kommunen har. Formålet med dialogoplæg i folkeskolen om tobak er at medvirke til at flere unge ikke får rygedebut. Formålet med at afholde rygestopkurser i forlængelse af dialogoplæg er at styrke unges mulighed for tidligt, at kunne stoppe med at ryge og undgå livstilssygdomme som KOL, diabetes eller hjertekar sygdomme senere. Livsstilskurser for familier med overvægt Formålet med Livsstil for familier er at påvirke livsstilen i en sundere retning allerede inden, børnene bliver overvægtige. Kurset er Helsingør Kommunes eget projekt- og udviklingsforløb, da der ikke findes et pakkeforløb på området. Projektet er udviklet i en tværfaglig gruppe i Helsingør og drives af Center for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Sundhedstjenesten. Første hold familier startede i august Projektet videreføres i 2016 med henblik på drift i Livsstil for familier tilbydes familier med børn i alderen cirka 3-9 år. I 2016 er det planlagt at starte tre nye livsstilshold med cirka ti familier på hvert hold. Det vil sige hold Livsstilhold Hvert kursus består af 3 moduler, og et kursus varer i 12 måneder. Rammerne er tilpasset de foreløbige evalueringer, der er foretaget, men grundtankerne og indholdet fra projektstart føres videre ind i På kurset arbejdes med målsætninger for en sundere livsstil, ændring af vaner, sund mad og mere fysisk aktivitet i hverdagen. Metodemæssigt arbejdes med kognitiv coaching med henblik på at sætte mål, delmål, holde fokus, afdække forhindringer og opnå motivation til en ændret livsstil. Fastholdelse i nye vaner og dannelse af nye netværk indarbejdes fra starten af forløbet. Livsstil for mænd: Rigtige mænd Formålet med livstil for mænd kaldet Rigtige Mænd fra fedt til fit er at fremme en aktiv og sundere livsstil og etablere netværk, som medfører øget trivsel og mere energi og overskud i hverdagen. Målgruppen for kurset er mænd med typisk for mange kilo på kroppen, som er i risiko for livsstilsygdomme.

154 Overvægt er hyppigst fra 45 år og opefter og hyppigere for mænd end for kvinder, ligesom overvægt har social slagside. Rigtige Mænd gennemføres af Center for Sundhed og Omsorg i samarbejde med Helhedsplanen i Vapnagård, som stiller ressourcer og lokaler til rådighed. Første hold Rigtige Mænd startede august Deres forløb er afsluttet efter fire måneder. 14 ud af 15 tilmeldte har gennemført. Alle har forbedret deres kondital markant og holdet har samlet tabt sig omkring 90 kg. I 2016 gennemføres 2 nye hold. Rigtige Mænd er inspireret af DR-programmet af samme navn. På kurset arbejdes med at give deltagerne kognitive færdigheder, som sætter dem i stand til at træffe valg som fremmer egen sundhed og trivsel. Konditallet bliver målt ved start og ved slut. Den fysiske træning er udfordrende og med til at kitte holdet sammen. Madværkstederne har fokus på sunde, let tilberedte måltid med grønsager, fuldkorn og det sociale i at spise og nyde måltidet sammen. Der er fokus på fastholdelse fra starten af forløbet med konkrete træningsaftaler, dokumentation på Facebook, FitDeal og andet. Jump4fun Center for Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune indgik i 2015 en tre-årig kontrakt med DGI Nordsjælland om etablering af idrætstilbud til overvægtige børn i alderen 6 til 16 år i Helsingør Kommune. Der blev etableret tre Jump4fun hold i kommunen i samarbejde med tre foreninger. De tre hold er oprettet i regi af Helsingør Judoklub, Helsingør Svømmeklub og Helsingør Gymnastikforening/Kronborggymnasterne. Holdene føres videre i 2016 og kan træne 15 børn ad gangen 1-2 gange om ugen. Status for deltagelse på de tre hold medio november 2015: Judoholdet: 12 børn Svømmeholdet: 10 børn (derudover er 2-5 børn er på prøve) Kronborg gymnasterne: 8 børn Der gennemføres i januar 2016 en kampagne på forældre-intra og sammen med sundhedsplejerskerne for at få fyldt helt op. Helsingør Kommune finansierer holdene og informerer om holdene i medierne, på skolerne og gennem sundhedsplejen med henblik på at bidrage til rekrutteringen af børnene til holdene. DGI står for oprettelse og drift af holdene, uddannelse og supervision af trænere, samt status og evalueringsarbejde. Bag projektet står foruden DGI Nordsjællands Hospital, Holbæk Sygehus og Julemærkehjemmene. Kompetenceudvikling til opsporende samtaler om alkohol i jobcenter, tackling indsatser i folkeskolen og tværkommunal alkoholkampagne (uge 40)

155 Formålet med at afholde undervisningsdag for frontpersonale i Center for Job og Uddannelse er tidligere at kunne opspore borgere og/eller familier med overforbrug og alkoholproblemer. Center for Sundhed og Omsorg og Rusmiddel Centret har derfor i fællesskab udviklet en kursusdag med efterfølgende opfølgnings eftermiddag. Kurset tilbydes medarbejdere i Jobcentret og kan bredes ud til andre frontmedarbejdere i kommunen. Kurset har til formål at nedbryde frontmedarbejdernes barrierer for at spørge borgerne om alkoholvaner. Derudover at give dem faglig baggrund for hvorfor Sundhedsstyrelsen anbefaler at frontmedarbejdere skal spørge til alkoholvaner. De træner på dagen i at benytte det spørgeskemaværktøj, der er udviklet til samtalen Formålet med at tilbyde Tackling til eleverne i 7. og 8. klasserne er, at udskyde alkohol debut og mindske antallet af unge der begynder at ryge. Materialet kombinerer identitet træning af personlige, sociale- og handlekompetencer med undervisning om tobak, alkohol og illegale stoffer integreret i den almindelige undervisning. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør, og Hørsholm har udviklet et samarbejde, der har til formål at skabe en mere lokal synlighed om alkohol hos en udvalgt målgruppe. Dette gøres ved at udarbejde og afvikle en fælles aktivitet eller event, der kan understøtte Sundhedsstyrelsens uge 40 alkoholkampagne der afvikles hvert år i uge 40. Udendørs motions- og mødested, introduktion og vedligehold Formålet med etableringen af endnu et udendørs motionssted er at øge andelen af borgere, der dyrker motion og kommer ud i naturen, og herved forbedre borgernes sundhed, livskvalitet og trivsel. Placeringen af motionsstedet i Montebello Skov er valgt for at gøre motion i det fri, let tilgængeligt, både for kommunens omkringliggende institutioner og borgere, der ikke er motionsvante. Indholdet af indsatsen vil bestå af seks til flere arrangementer på motionsstederne, herunder gratis instruktion i brugen af redskaberne og gratis miniinstruktøruddannelse. Kondomkampagne målrettet unge I relation til den landsdækkende Kondomkampagnen i ugerne tilbydes udvalgte skoler undervisning om prævention og Seksuel Sundhed. Målgruppen er elever i Produktionsskolen, 10. klasseskolen og Alternativklasserne. Formålet er at give

156 eleverne mere viden om prævention og seksuel sundhed. Undervisningen omhandler præventionsundervisning, at kunne lære at sætte grænser i en seksuel sammenhæng. Etniske kvinder i svømmehallen Formålet er at øge andelen af borgere der er fysisk aktive, og herved forbedre borgernes sundhed, livskvalitet og trivsel Indsatsen er et hold i Helsingør Svømmeklub, Kvindesvøm, for kvinder med både dansk og anden etnisk baggrund +16 år. Der er begyndersvømning og vandgymnastik. Tidlig indsats for senior borgere med minoritetsbaggrund Formålet er at opnå øget kontakt og en styrket dialog om sundhed og et aktivt ældreliv med udsatte ældre i eget hjem, herunder borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Sundhedsindsats for borgere med psykiske lidelser i samarbejde med SSI I et samarbejde med Center for Særlig Social Indsats etableres en indsats for borgere med psykiske lidelser. Formålet er at etablere sunde vaner blandt borgere med psykiske lidelser, samt give redskaber til personale der arbejder med denne målgruppe, så de kan iværksætte aktiviteter der fremmer sunde vaner og er gode rollemodeller. Fleksible Individuelle Tilbud (FIT), afprøvning af revideret koncept for et tværfagligt ressourceforløb til borgere med muskel/skelet lidelser Formålet med FIT- Fleksible Individuelle tilbud 2016 er, at forløbet igennem et helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt program skal lærer den enkelte borger, at indgå i en konstruktiv dialog med sig selv og tage hånd om egen sundhed, trivsel og forsørgelse (empowerment). FIT er et samarbejde med Job og Uddannelse og var i 2014 et pilotprojekt. Evalueringen og resultaterne herfra er nu indarbejdet i en ny drejebog som skal danne bagrund for et fortsat arbejde med bl.a. borgere med muskel-/skeletlidelsers muligheder som skal forsøge at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Udvikling af aktiviteter, der bidrager til borgernes fastholdelse af sunde livsstilsvaner I samarbejde mellem Sundhed og Idræt er der i efteråret 2015 igangsat et udviklingsarbejde, som har til formål at kortlægge eksisterende fastholdelsesaktiviteter i Helsingør Kommune for borgere med kronisk sygdom.

157 Kortlægningen skal danne baggrund for en workshop i januar 2016 på tværs af kommunen og med deltagelse af det lokale foreningsliv. Workshoppen forventes at munde ud i et idékatalog med tilhørende anbefalinger for, hvordan Helsingør Kommune kan styrke borgernes muligheder for at fastholde et aktivt hverdagsliv med motion og fysisk aktivitet efter afslutning af et kommunalt tilbud. Ny sundhedspolitik og implementeringsplan, frontpersonale som sundhedsambassadører Der skal udarbejdes en ny sundhedspolitik gældende for årene Den kommunale sundhedspolitik skal medvirke til at skabe rammerne for, at alle borgere har lige mulighed for en sund levevis. Udformning af en ny sundhedspolitik er en anledning til at koordinere og samarbejde om sundheds- og trivselsindsatser på tværs af kommunens fagcentre. Det er nødvendigt at samle den tværfaglige viden, så visionerne for politikken kan afspejles i fælles handleplaner og mål, så kommunen kan opnå bedst mulig effekt af indsatserne. Sundhedspolitikken vil blive forlagt i alle politiske udvalg ultimo Arbejdet med sundhedspolitikken tager udgangspunkt i de forebyggelsespakker, som er politisk prioriteret: Alkohol, tobak, stoffer, mental sundhed, fysisk aktivitet, overvægt og mad og måltider. Der sættes også fokus på kronisk sygdom, da andelen af kronisk syge er høj i Helsingør Kommune og forventes at stige i takt med den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre. Implementering af sundhedspolitikken vil ske løbende fra og borgerne vil blive inddraget i forbindelse med, at sundhedspolitikken omsættes fra visioner og mål til konkrete indsatser. Sund By netværk, samarbejde med patientforeninger, Helsingør Messen mv Center for Sundhed og Omsorg er aktivt medlem af Sund By netværket, som arbejder for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Sund By Netværket skaber rammer for et godt liv for alle borgere ved at styrke kvaliteten i folkesundhedsarbejdet. Center for Sundhed og Omsorg arbejder sammen med patientforeninger omkring kampagner og udvikling af patientrettede tilbud. Eksempler på dette er planlægning og afvikling af Diabetesdagen, Lungedagen og aktiviteter knyttet til netværksgruppen KOL Netværket.

158 Praksiskonsulent, infomøder for almen praksis og kontaktudvalgsmøder Driftsudgifter til Strandgade Personale ansat på konkrete projekter Buffer/diverse Samlet budget (budgetområde 410) i

159 Bilag: 6.3. Høring ældreråd: Handlingsplan for sundhedsområdet Handlingsplan og budget for patient og borgerrettet forebyggelse 2016 Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 7416/16

160 Høringssvar fra møde i Ældrerådet den /26143 Handlingsplan og budget for patient og borgerrettet forebyggelse 2016 Handlingsplan for patient og borgerrettet forebyggelse - uddybning af de konkrete indsatser Ældrerådet anbefaler, at man iværksætter handlingsplanen. Ældrerådet vil i nedenstående afsnit gerne have tilføjet følgende: herunder ca. 30% af anden etnisk herkomst. Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed er et fokusområde, der går på tværs af alle sundhedsindsatser i handlingsplanen. Sundhedsteamet arbejder med at fremme lighed i sundhed ved at differentiere vores sundhedsindsatser, så man også når borgere, der normalt ikke deltager eller er informeret om kommunens sundhedstilbud. Undersøgelser viser, at borgere i de almene boligområder kan have en større risiko for tidlig død, større sygdomsforekomst og flere leveår med sygdom sammenlignet med den gennemsnitlige befolkning andre steder i Helsingør kommune. Hver fjerde af alle kommunens borgere bor i almene boligområder, herunder ca. 30% af anden etnisk herkomst. Derfor har sundhedsteamet et særligt fokus på etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder hvor der er høj koncentration af borgere med kort uddannelse og lav indkomst. Ældrerådet står i øvrigt undrende overfor, at øvrige aktiviteter (bilag 1) ikke er finansieret.

161 Bilag: Bevæg dig hele livet Foreningsudviklingsforløb Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 11851/16

162 SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF MERE INFO: Se mere på dgi.dk/foreningsledelse. Kontakt din lokale konsulent på dgi.dk/kontakt eller dif.dk/forbund

163 NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 3 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der i 2025 er 75 % idrætsaktive danskere, og at 50 % af dem dyrker motion i en idrætsforening. Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI og DIF primært for at få indspark til, hvordan vi bedst udnytter vores kræfter i bestyrelsen, så vi kan gøre tingene på en ny måde og dermed øge vores medlemstal. Bente Aalund, medlem af bestyrelsen i Faaborg Roklub Vi ved, at vi deler den drøm med rigtig mange foreninger i hele Danmark, men vi ved også, at drømmen kræver udvikling, hvis foreningerne skal kunne imødekomme de stigende krav og ønsker fra medlemmerne. Derfor har vi i fællesskab under navnet Bevæg dig for livet skabt et udviklingsforløb, der kan styrke din forening og gøre den endnu mere attraktiv for eksisterende og nye medlemmer både nu og i fremtiden. DGI og DIF er hver for sig to stærke spillere, og når vi slår viden og kompetencer sammen, er vi endnu stærkere. Vi ved, hvad det kræver at drive fremtidens forening, og med den viden du har om din forening, kan vi sammen nå jeres mål. Ikke to foreninger er ens, og derfor har vi skabt et fleksibelt forløb, der har en fast ramme, men som altid tager udgangspunkt i den enkelte forenings behov. Fælles for ethvert forløb er, at vi går grundigt til værks. Vi starter altid med en behovsanalyse, der definerer foreningens potentiale for udvikling og vi slutter altid med en evaluering og senere opfølgning. På de næste par sider, kan du læse meget mere om forløbet, og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til i fællesskab at udvikle endnu stærkere idrætsforeninger til Danmark.

164 FÅ KOMPETENT RÅDGIVNING HELE VEJEN Det kræver sit at drive en succesfuld forening, og de fleste foreninger har områder, der kan optimeres og styrkes. Et udviklingsforløb med DIF og DGI følger en fast ramme, men tager altid udgangspunkt i jeres behov. Processen til målet følges tæt af vores konsulenter, som er jeres rådgivere og sparringspartnere hele vejen. Sammen når vi jeres drømme Vi starter altid et udviklingsforløb med en analyse. Hvor trænger foreningen til udvikling? Hvad er jeres udfordringer og potentiale? Når det er defineret, udarbejder vi sammen en handleplan, og sætter processen i gang. Undervejs evaluerer vi løbende, og følger op på, om der er opstået nye ønsker og behov. Igennem forløbet får I klarhed over, hvordan I kan styrke jeres forening og grundlaget for at skabe flere aktive eller få flere medlemmer. Vi kan f.eks. hjælpe jeres forening med at: Optimere driften, så der bliver overskud til at udvikle Engagere flere frivillige Uddanne trænere og instruktører Starte nye aktiviteter og mindske frafald Forløbet kan også rumme noget helt andet lige netop det, I drømmer om i din forening. Via analysen finder vi med udgangspunkt i drømme og mål for din forening ud af, hvor vi skal sætte ind. RAMMEN OM FORLØBET Fase 1: Analyse Vi foretager en analyse, og definerer sammen jeres muligheder og eventuelle udfordringer. Fase 2: Mål og handleplaner Vi sætter sammen fokus på, hvad I gerne vil opnå og hvilke konkrete mål, I skal arbejde med. Ligeledes udarbejder vi konkrete Fase 3: Handlinger og implementering Formål At realisere handleplanerne. Fase 5: Opfølgning Vi følger sammen op på, hvad der er sket siden udviklingsforløbet og vurderer, om der er behov for et nyt forløb eller andet, som DIF/ 4 Formål At finde nye muligheder, potentialer og opmærksomhedspunkter. Form Typisk et møde/seminar 2-3 timer, hvor I har forberedt jer forinden f.eks. ved at have udfyldt spørgeskema/test. handleplaner, så I har en klar retning og opgavefordeling, der sikrer, at I når i mål. Formål At fastlægge jeres drømme og ønsker og sammen beslutte mål og indsatsområder. Herefter at opstille handleplaner og milepæle. Form Typisk en skræddersyet procesdag 3-5 timer, hvor I har forberedt Form I arbejder i foreningen med de udvalgte indsatsområder og mål. Periode: Forløbene varierer i tid, men typisk varer et forløb omkring 6 måneder. Fase 4: Status og evaluering Formål At evaluere forløbet og skabe læring hos jer som forening. Vi ju- DGI kan tilbyde. Formål At afdække ønsker og behov for nyt udviklingsforløb. Form Typisk et møde af ½-1½ time kan evt. ske telefonisk/skype eller i forbindelse med anden mødevirksomhed. 5 jer på baggrund af sidste møde. sterer evt. mål og handleplaner sammen og hvis der er behov for det, revurderer vi tidsplanen. Form Typisk et møde/seminar 1 ½ -2 timer. FASE 1: Analyse FASE 2: Mål og handleplaner FASE 3: Handlinger og implementering FASE 4: Status og evaluering FASE5: Opfølgning

165 Vi trængte til at nye øjne så på vores måde at gøre tingene på. Sammen med konsulenten udarbejdede vi en analyse af vores forening og kunne hurtigt se, hvor vi var nu og hvor vi gerne ville hen. Metoder og værktøjer hjælper os. Og vi er godt på vej mod vores mål! Rikke Madsen, Formand, Drigstrup GF SUCCES TIL AFTALT TID OG PRIS Typisk varer et forløb omkring 6-12 måneder. Forløbet starter altid med, at I som forening sammen med jeres konsulent laver en aftale, hvor I definerer, hvordan I griber forløbet an, og hvornår I skal være i mål. 6 Pris Visionstilskud fra DGI/DIF kr Foreningen betaler kr Lad os sikre fremtidens forening! Trænger din forening til at blive skarpere inden for et eller flere områder? Kræver det en professionel sparringspartner og rådgiver på sidelinjen? Så tag fat i DGI og DIF allerede i dag og hør meget mere om, hvad vi kan hjælpe dig og din forening med. Kontakt din DGI konsulent på dgi.dk/kontakt Kontakt dit specialforbund på dif.dk/forbund Se mere på dgi.dk/foreningsledelse

166 Bilag: Bilag 1. Evaluering - livsstil for familier - december 2015 Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

167 Status: December 2015 Mette Kristensen Center for Sundhed og Omsorg Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december Notatet samler således op på de sidste ca. 2 ½ år fra projektstart i august 2013, hvor de første familier begyndte på kursus til nu december Status på hold 1-4 Hold 1 og 2 har afsluttet deres forløb på 1½ år og er således færdige. Hold 3 har afsluttet det første år af indsatsen og er færdige maj Hold 4 har gennemført de første 3 måneder. Resultater Hold 1: Fra august 2013 til marts 2015 Rekruttering, gennemførsel og frafald Ved rekruttering til hold 1 har der været kontakt med 22 familier. 13 familier blev visiteret, hvoraf 7 startede på kurset. 3 familier gennemførte kurset til slut (1 år). De 4 familier, som frafaldt undervejs i forløbet, skete efter henholdsvis introdagen, ca. 2 måneder, ca. 4 måneder og ca. 6 måneder inde i forløbet. En familie kan bestå af enten 1 eller 2 voksne. Deltagerne har hørt om kurset gennem daginstitution (4), familie/venner/netværk (4), skole (3), sundhedsplejerske (3), annonce i avisen (1), plakat (1) og/eller sundhedsambassadører (1). Årsagerne til frafald på kurset eller manglende lyst til at deltage er listet herunder: - Fraflyttet kommunen - Tidspunkt for undervisning passer ikke med andre gøremål - Har fået arbejde og kan derfor ikke deltage/har ikke tid - Har ikke overskud - Synes ikke de passer ind i målgruppen - Problemer i familien - Sygemelding med stress - Manglende dansk-kundskaber - Manglende færdigheder (ordblindhed) 1

168 Status: December 2015 Mette Kristensen Center for Sundhed og Omsorg Vægt og fedtprocent Data om vægt baserer sig på deltagere som er mødt op til vejning ved evalueringsmøderne. Deltager 1 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 2 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 3 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 4 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Vægt (kg) BMI Fedtprocent (%) (anbefaling) (21,0-32,9 %) 100,4 32,4 43,7 95,0 30,7 43,1 93,6 28,9 45,6 84,4 81,4 81,1 91,1 93,3 101,7 90,1 93,7 90,8 28,5 27,5 26,5 32,7 33,5 35,2 36,1 37,5 36,4 (8,0-19,9 %) 26,1 23,9 22,9 (21,0-32,9 %) 42,3 43,9 44,5 (21,0-32,9 %) 43,8 43,1 43,8 Konklusion, vægt og fedtprocent: 2 deltagere har tabt sig i vægt og 2 har taget på i vægt. BMI er ændret fra svær overvægtig til moderat overvægtig for 1 deltager. Er uændret på moderat overvægtig på 1 deltager og er uændret på svær overvægt for 2 deltagere. 2 deltagere har fået øget fedtprocent, 1 har fået lavere fedtprocent og 1 er uændret i fedtprocent. Alle 4 ligger over den anbefalede fedtprocent. Borgernes oplevede effekt (fokusgruppeinterview 3 mdr mdr. efter opstart) Deltagerne spørges ind til, hvilke ændringer de har lavet i deres livsstil. En deltager fremhæver, at familien har foretaget en række livsstilændringer, som følge af kurset. Tiltag, som allerede 1 år efter opstart, har medført en række ændringer i familiens vaner, som de håber på at kunne fastholde. Vi har fået en hund, får motioneret og får spist og drukket regelmæssigt. Også spist mellemmåltider på arbejdet og får drukket, så jeg ikke får hovedpine. Forhåbentlig varer det ved. Lige nu føler jeg, at jeg ikke kan undvære det. Morgenmaden skal jeg i hvert fald have. Og det skal faktisk helst være havregryn med nødder og rosiner, hvor før var morgenmåltid nok mere en snack, enten en bolle med smør og chokolade eller ost. Om effekten af kurset fortæller en anden deltager: Jeg havde et mål om at tabe mig. Jeg har nu fundet ud af, at det er mit eget ansvar. Jeg har ikke tabt mig, men jeg har det okay med, at jeg ikke har tabt mig. Det jeg egentlig har fået mest ud af kurset er, at jeg nu kan rumme andre mennesker. Det kunne jeg ikke før. Der var jeg eksploderet. I starten af kurset eksploderede jeg, og det gør jeg så ikke så meget mere. For mig har det mentale sådan set virket, selvom jeg ikke har forstået det. Jeg bruger meget den grønne zone i stedet for den røde. 2

169 Status: December 2015 Mette Kristensen Center for Sundhed og Omsorg Hold 2: Fra marts 2014 til oktober 2015 Rekruttering, gennemførsel og frafald Der har været kontakt til 32 familier, og der startede 7 familier på kurset på hold 2. 4 familier (8 voksne deltagere) gennemførte kurset til slut (1 år). En familie kan bestå af enten 1 eller 2 voksne. 1 familie frafaldt i samme måned som opstart (marts 2014), 2 familier frafaldt i april 2014, og 1 familie frafaldt i august 2014, dvs. omkring 5 måneder efter start. Deltagerne har hørt om kurset gennem sundhedsplejersken (3), barnets skole (3), annonce i avisen (3), mand/kone/kæreste (2) og gennem deltagerens praktiserende læge (1). 1 familie frafaldt på grund af sygdom, men er startet op igen og fuldfører hold 3. Ved 3 familier er årsagerne til frafald uvist. Familierne er forsøgt kontaktet flere gange uden held. Vægt og fedtprocent Data om vægt baserer sig på deltagere som er mødt op til vejning ved evalueringsmøderne. Deltager 1 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 2 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 3 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 4 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 5 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 6 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) *Manglende data Vægt (kg) BMI Fedtprocent (%) (anbefaling) (21,0-32,9 %) 81,3 33,8 41,0 -* -* -* 83,7 33,5 41,0 72,7 -* 66,2 119,6 -* 134,6 105,0 -* 107,9 102,3 -* 92,9 89,8 -* 97 23,7 -* 21,6 38,6 -* 43,5 30,0 -* 30,9 28,9 -* 26 30,7 -* 32,8 (23,0-33,9 %) 34,9 -* 31,1 (21,0-32,9 %) 46,4 -* 47,2 (8,0-19,9 %) 22,3 -* 24,5 (8,0-19,9 %) 27,0 -* 19,9 (8,0-19,9 %) 31,3 -* 33,1 Konklusion, vægt og fedtprocent: 4 deltagere har taget på i vægt og 2 deltagere har opnået vægttab. 4 deltagere er uændret svært overvægtige, 1 deltagere er uændret moderat overvægtig og 1 deltager (som har tabt sig) er uændret normalvægtig. 3 deltagere har øget deres fedtprocent, 2 har reduceret deres 3

170 Status: December 2015 Mette Kristensen Center for Sundhed og Omsorg fedtprocent og 1 er uændret i fedtprocent. 4 deltagere ligger over anbefalet fedtprocent og 2 deltagere har ændret deres fedtprocent til nu at ligge i det anbefalede. Borgernes oplevede effekt (fokusgruppeinterviews 3 mdr mdr. efter opstart) I evalueringen bliver deltagerne også spurgt ind til deres vurdering af kursets samlet effekt. En deltager siger rygrad, og de andre deltagere udtrykker deres medhold i det sagte. Deltageren fortæller, at især coachingen har været en vigtig forudsætning. Han fortæller: Rygrad, disciplin! Jeg har smidt over 10 kg fra vi startede, og det er da udelukkende fordi, jeg har brugt nogle af de værktøjet, som vi har fået. Det der med at vinde det, sådan så det ikke var min dovenskab, der fik lov til at vinde, men sådan så jeg kunne se gevinsten ved at komme i gang, inden at målet lige var nået. Så jeg tror, at coachingdelen har givet meget, for mig altså. Flere af deltagerne fortæller, at de har smidt nogle af deres dårlige vaner, og generelt er blevet mere bevidste om dem. En deltager, udtrykker det således: Man er blevet bevidst over de ting, man gør. Også mere blevet bevidst om, hvordan man til dels har saboteret sig selv før, inden man startede. Altså, man bliver opmærksom på nogle mønstre, som man har fulgt. Altså, det er det der med, hvad har man fået med hjemmefra, hvad har jeg fået fra mine forældre af, og hvad fortsætter jeg med at gøre, hvor man tænker okay, jeg skulle måske lige til at bryde med denne her og så prøve på noget andet. Så jeg vil sige, jeg er blevet mere bevidst om at prøve på at bryde nogle af de her mønstre ( ). Det er svært det der, med at bryde tingene. Det er rigtig svært. I citatet ligger der også en anerkendelse af, at det er svært at bryde med sine fastgroede, usunde vaner. Hold 3: Fra november 2014 til maj 2016 Rekruttering, gennemførsel og frafald Der har været kontakt til 19 familier og 7 familier startede op på hold 3. I oktober 2015, hvor de er færdige med det 1 årige forløb, er 6 familier stadig aktive. En familie kan bestå af enten 1 eller 2 voksne. Vægt Data om vægt baserer sig på deltagere som er mødt op til vejning ved evalueringsmøderne. Deltager 1 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 2 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Deltager 3 Baseline Afslutning (1 år) Opfølgning (1½ år) Vægt (kg) BMI Fedtprocent (%) (anbefaling) (23,0-33,9) 102,1 31,2 43, ,1 20,6 -* -* -* 108,3 95,8 -* 93 84,2 -* 30,6 27,1 -* 31,4 28,5 -* (11,0-21,9) 25,9 20,6 -* (23,0-33,9) 41,4 37,4 -* 4

171 Status: December 2015 Mette Kristensen Center for Sundhed og Omsorg *Data er endnu ikke indsamlet (indsamles maj 2016) Alle 3 deltagere har tabt sig i vægt og er gået fra svært overvægtige til moderat overvægtige. To af deltagerne er kommet ned på den anbefalede fedtprocent. Den sidste deltager har reduceret sin fedtprocent og ligger meget lidt over anbefalingen. Borgernes oplevede effekt (fokusgruppeinterviews 3 mdr mdr. efter opstart) Par: Har tabt rigtig mange kilo og coaching-delen af kurset har bidraget hertil. Vi er blevet mere sunde og bevidste. Vi har ændret vores livsstil. Har denne gang kunnet beholde fokusset på det og er ikke faldt helt tilbage til det usunde. Vi spiser ikke så usundt mere og har fået en ny tankegang. Er kommet ind i en ny rille. Hvis vi har et tilbagefald er det lettere at komme tilbage igen. Børnene har (gennem os) et mindre indtag og en mindre forespørgsel af sukker. Vi er som forældre blevet mere bevidste om deres sukkerindtag. I forhold til fysisk aktivitet har vi gjort det lidt sporadisk. Det er et af vores fremtidige mål. Vi har arbejdet på kosten først og tænker, at motionen kommer senere. Enlig mor: Vi snakker meget om sundhed derhjemme. Børnene spørger Er det sundt?. Nogle ord og ting og begreber er blevet bevidste i deres verden. Jeg har tabt sig. Har fået en forståelse af, at der er plads til udskejelser. Jeg kan stringent leve på en ændret livsstil men ikke konstant på en kur. Vi har fået mere fokus, når vi handler ind. Har ændret små ting f.eks. grov pasta i stedet for hvid pasta. I forhold til fysisk aktivitet er jeg begyndt at gå ture inden arbejde. Men er faldet lidt tilbage, da det er svært at få det til at passe ind med arbejde. Det skal ind på lystavlen igen. Min forståelse er, at man spiser sig slank og træner sig stærk. For at det skal lykkes, er det vigtigt, at det passer ind i min hverdag. Enlig mor (med overvægtig dreng): Vi har fået det ud af det, at min mand og jeg ser på sundhed på samme måde. Tidligere havde min mand den opfattelse, at man skal løbe det væk. Jeg skal ikke længere kæmpe med manden. Det er selvfølgelig vigtigt, at han (barnet) skal være mere aktiv men vi skal også ændre kosten. Vi har lavet madplaner, som vi kører efter og har én fast dag om ugen, hvor der er slik. Drengen siger selv, at det er sundere at drikke vand, end det er at drikke mælk. Vi har ikke gjort noget for at fremstå, at vi er på slankekur men at vi lever sundt efter ny livsstil. Vi propper grøntsager ind alle steder, og alt er groft. Hold 4: Fra april 2014 til oktober 2016 Rekruttering, gennemførsel og frafald Der har været kontakt til 16 familier ved rekruttering til hold familier er startet op på kurset (april 2015) og 5 familier er fortsat aktive (december 2015). 1 familie er bevidst stoppet efter modul 1 (er nået i mål), 1 familie er begyndt på Livsstilskursus for rigtige mænd i stedet og 1 familie har udsat deres kursus 5

172 Status: December 2015 Mette Kristensen Center for Sundhed og Omsorg til hold 6. De tilbageværende familier på hold 4 undervises nu sammen med hold 5, men vil blive evalueret som en del af projektet sammen med de tre første hold. Vægt Der er på nuværende tidspunkt ikke opfølgende vægt-oplysninger på deltagerne på hold 4. Første vægtopfølgning ligger i april 2016 (1 år efter baseline/opstart) Borgernes oplevede effekt (fokusgruppeinterviews 3 mdr. efter opstart) Familie 1: Vi har fået bedre vaner men er gået i stå i sommerferien. Vi har fået indført sund snack om tirsdagen hvor vi spiller spil - tidligere var det kage fra bageren men nu er det sunde snacks frugt og grønt. Vi har gået tur om tirsdagen få gange vi skal i gang igen efter sommerferien. Familie 2: I starten tænkte man at alt blev serveret men nu har jeg forstået at man selv skal arbejde med det. Man skal selv gøre arbejdet. Det tog lang tid for nogen. Jeg har fået en personlig træner i fitness.dk (1 gang om ugen) og træner derudover 3-4 gange selv. Jeg spiser mere sund mad grønt og sundt og kun 1 portion. Sønnen (teenager) er startet til fitness og har tabt sig 3 kg siden sommerferien. I forhold til weeekendsnoller behøver det ikke være både fredag og lørdag vi behøver ikke købe os fattige i slik kan være én pose og børnene får en lille skål hver er vi blevet rigtig gode til børnene accepterer det. Det er os der styrer det det er os der køber ind og dermed os der bestemmer. Når der ikke er mere, er der ikke mere. Familie 3: Vi har haft fokus på motionen og er blevet mere fysisk aktive. Datter kommer til både gymnastik og svømning. Hun er glad for Jump4Fun og synes det er sjovt (svært i starten, men er glad nu). Har altid gået til noget- men er tit blevet sprunget over pga. regn osv. - overspringshandlinger/dårlige undskyldninger. Mor var for nem at overtale til at lade være. Mor har fået stor succes med løb. Dyrker også cross-fit. Er kommet ind i en god rytme. Ved godt hvad man skal servere/spise (spiser dog lidt for meget slik) det har været motionen der skulle arbejdes med. 6

173 Bilag: Bilag 2. Livsstil for familier. Kursusbeskrivelse august 2015 Udvalg: Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Mødedato: 11. februar Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

174 Livsstil for familier Kursusbeskrivelse august Helsingør Kommune Center for Sundhed og Omsorg