på farten PSYKOLOG Lektor Fremmede strande DISTANCE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

Transkript

1 DISTANCE AF REDAKTØR JØRGEN CARL PSYKOLOG på farten FOTOS: NINA LEMVIGH-MÜLLER På stadig rejse mellem Italien, Estland, Danmark og USA har Jakob Linnet fundet en balance som psykolog og ludomaniforsker. Men kan man være nærværende flere steder på én gang? Lektor i psykologi på Københavns Universitet og forsker i ludomani på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab i Århus. Det smager ikke just af mainstream, men dog heller ikke af helt usædvanlige arbejdsbetingelser for en dansk psykolog. Visitkortet fortæller dog ikke hele sandheden. Jakob Linnet, cand.psych. og født 1968, er nemlig ikke bosiddende i Danmark, men i Estlands hovedstad Tallinn. Tidligere har postadressen heddet både Boston, Washington og Napoli, og i mange år endnu kan Jakob Linnet og hans hustru se frem til et liv på farten. Jakob Linnets muligheder for at passe en karriere som psykolog i Danmark afhænger derfor af en sikker internetforbindelse, af strømme af s, af flittig brug af telefonen og af fly, der med jævne mellemrum sætter landingshjulene på asfalten i Copenhagen Airport. Det sidste skete således omkring 1. december 2004, hvor Psykolog Nyt fangede Jakob Linnet til en samtale om Psykolog på farten. Fremmede strande Jakob Linnets hustru Dana er amerikansk statsborger, og det er hendes ansættelse i den amerikanske udenrigstjeneste, der har ført udlandsophold og udstationerin- 3

2 ger med sig. Allerede inden de to mødte hinanden, følte Jakob Linnet sig dog tiltrukket af fremmede himmelstrøg. - Faktisk skal vi tilbage til min gymnasietid, hvor jeg i forbindelse med en rejse med mit fodboldhold opholdt mig i Huntington Beach, Californien. Jeg oplevede luften, så Stillehavet, blev fascineret af livsstilen og tænkte, at dér ville jeg tilbage en gang. - Så blev jeg student og begyndte at læse psykologi i København. Lige fra jeg begyndte på studiet, blev jeg fascineret af amerikansk psykologi. Jeg kan godt lide, at den tvinger én til at omsætte videnskabelige spørgsmål til empiriske hypoteser. Der er noget håndgribeligt over, at hvis man vil vide noget om psykologi, hvad enten det er drejer sig om afhængighedstilstande, børns venskaber eller skizofreni, så er man nødt til at opstille nogle kriterier for det spørgsmål, man ønsker at besvare, som kan testes ikke alene af én selv, men også af andre, fortæller Jakob Linnet. Det var denne tiltrækning, der i 1990 bragte Jakob Linnet tilbage til Californien. Som udvekslingsstuderende ved University of California, Santa Cruz, arbejdede han et år på et projekt om børns venskaber og kognitive udvikling. Samme sted mødte han i 1991 sin kone. Parret flyttede i 1992 til Danmark, hvor de opholdt sig de følgende seks år. I København gennemførte begge deres kandidateksamen han i psykologi i 1995, hun et par år senere i samfundsfag og statskundskab. Jakob Linnet var begyndt på sin ph.d. på Københavns Universitet, men parret vendte i 1998 atter næsen mod USA, hvor han færdiggjorde ph.d. en hos professor Brendan Maher ved Harvard University. Efterfølgende fik Dana i maj 2000 job i 4

3 den amerikanske udenrigstjeneste, og i januar 2001 flyttede de to til Napoli, hvor hun var blevet udnævnt til amerikansk vicekonsul. Møde med Maher To år i en 250 kvadratmeter embedsbolig og en lækker udsigt over Napolibugten. Der var nok at blive distraheret af. Jakob Linnet slap dog ikke fokus på psykologien, men afsøgte nye forskningsinteresser. Først et spring fra ph.d.-opgaven om psykologisk coping ved børneeksem, siden videre til et forskningsprojekt om skizofreni, indtil Jakob Linnet fattede interesse for ludomaniforskning det, der nu må betegnes som hans kernefelt. Selv peger Jakob Linnet i første række mindre på forskningsfeltet end på den inspiration, Harvard-årene havde været. Verdens bedste universitet havde sat sig spor, og ikke mindre afgørende havde mødet med Brendan Maher været for hans faglige uddannelse og for hans holdning til forskning, uddannelse og videnskab. - Det var utrolig inspirerende at møde Brendan Maher, fordi han er en person, der leder gennem sit eksempel. Han har lært mig, hvilke ting der er værd at kæmpe for, og hvilke der ikke er. - Mange gode forskningsprojekter falder desværre på helt unødvendige bagateller, og hvis der er én ting, jeg har lært af ham, så er det, at man er nødt til at bringe et initiativ til bordet, for at et samarbejde kan fungere. Også når det betyder, at man må gå forrest med at tage det sure slæb. I sidste ende er den største tilfredsstillelse for alle parter, at man kan se et konkret resultat af samarbejdet, enten det drejer sig om en artikel, en projektansøgning eller afholdelse af konferencer. - Derfor forsøger jeg altid at påtage mig opgaver, som jeg kan gennemføre, også i de perioder, hvor jeg er i udlandet. Det kræver fleksibilitet og kreativitet, men belønningen kommer, når tingene lykkes, fastslår Jakob Linnet. Ludomaniforskning I 2001 tog Jakob Linnet fat på ludomaniforskningen. Det skete i samarbejde med Per Nielsen og Steffen Røjskjær fra Afdeling for forskning og formidling på Ringgården, Middelfart, hvor man var begyndt at behandle ludomani helt tilbage i Jeg interesserede mig meget for heterogenitetsspørgsmålet, dvs. differentieringen af forskellige former for ludomani. Der er meget, der tyder på, at der findes flere forskellige typer af ludomaner, og at der er afgørende kønsforskelle, forskelle i, hvilke former for spil man bliver afhængig af, og hvilke andre former for afhængighed eller psykopatologi, der ses sammen med ludomanien. Der er også biologiske forskelle, som har afgørende betydning for, hvordan man udvikler ludomani, og hvilke behandlingsmæssige behov den enkelte person står med. - Især har jeg interesseret mig for, hvad der sker, når de ludomane spiller. Vi anvender et computerspil, der måler beslutningsprocesser. Det er meget forskelligt, om folk er mere impulsive og går efter de kortsigtede løsninger, eller om de går efter de mere langsigtede PRIVATFOTOS 5

4 løsninger. Der er også forskelle på, om folk er mere eller mindre risikovillige. Computerspillet er sensitivt over for sådanne forskelle, og dette er udgangspunktet for heterogenitets-spørgsmålet i ludomani. - I Psykolog Nyt beskrev vi for et år siden, hvordan forskellige personlighedstræk som sensationssøgende adfærd er associeret med forskellige typer af beslutningsprocesser. Disse forskelle mener vi er relateret til forskelle i, hvordan hjernen påvirkes under spillet. - Det var på den baggrund, vi indledte projektet om dopaminfrigørelse hos ludomane, som gennemføres på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab i Århus. Personer, som er højt sensationssøgende, producerer mere af stoffet dopamin, når de spiller. Dopamin er et såkaldt belønningsstof, som hænger sammen med det kick, man kan opleve, når man spiller. Dette ses især tydeligt hos ludomane. Vores midlertidige data støtter disse hypoteser, så vi krydser naturligvis fingre for, at resten af undersøgelsen viser det samme, forklarer Jakob Linnet. Af sted til Tallinn I januar 2003 var der afsked med Napoli, og nu gik turen til Washington DC, hvor Danas næste udstationering skulle forberedes. Forberedelserne gik blandt andet på, at Dana skulle lære estisk, så hun i september samme år kunne overtage et diplomatjob på den amerikanske ambassade i Tallinn. Her har parret boet i godt og vel et år, og det er med geografisk udgangspunkt herfra, Jakob Linnet passer sin danske forskning. - Jeg er i Danmark rundt regnet en uge om måneden, men forskning er jo ikke så afhængig af, hvor man opholder sig, som af, at man har adgang til sit materiale. Jeg gør desuden meget ud af at være nærværende, altså at kunne nås næsten hele tiden på mail og telefon. Dem, jeg samarbejder med, skal have fornemmelsen af, at jeg er lige rundt om hjørnet. - Internettet skaber virkelig fundamentet for, at man kan være geografisk uafhængig, og jeg kan fortælle, at da jeg skulle i gang med mit første ludomaniprojekt i 2001, brugte jeg tre måneder blot på at downloade og gennemlæse alt væsentligt fra nettet, så jeg kunne få et overblik over, hvilke hypoteser der er relevante på området. Det ville ikke have været muligt at gøre fra Napoli uden internettet. Når dét så er sagt, så adskiller processen med at indsamle materiale og få overblik ikke i afgørende grad den bofaste forsker i København eller Århus og en omrejsende forsker som mig. Kontoret under armen - Det blev klart for mig, at hvis vi skulle overleve som familie i dette omrejsende cirkus, som det vitterligt også kan være, så var det ganske nødvendigt, at jeg indrettede et virtuelt kontor. - Nu har vi flyttet over ti gange inden for de seneste seks år, og hver gang skal man holde styr på dåbsattester, forsikringspapirer, huslejekontrakter, flyttepapirer og meget, meget mere, for slet ikke at tale om mine arbejdspapirer. Derfor er det helt nødvendigt, at vi har alle vigtige papirer i digital form, så man kan tage kontoret, sit liv, om du vil, under armen. - Det første skridt var, at jeg anskaffede mig en scanner, der fungerer nogenlunde som en kopimaskine. Man lægger papirerne i en arkføder og trykker på en knap, så bliver de scannet til computeren. Det var et omstændeligt arbejde at komme igennem, men nu er det overstået, så selv om huset skulle brænde, har vi stadig kopi af vores vigtige papirer, og hvor mange kan egentlig sige det? - Heldigvis er det de færreste artikler, jeg behøver scanne, da det meste kan fås i elektronisk format nu. Her føler jeg mig meget begunstiget over at være inden for så nyt et forskningsfelt, både med hensyn til ludomani og hjernescanninger, at langt de fleste artikler på området findes i elektronisk form. Her var udfordringen at finde en måde at hitte rede i alle artiklerne. - Løsningen blev referenceprogrammet Endnote, som giver mulighed for at vedhæfte artikler. På den måde har jeg referencen og artiklen samlet på samme sted, så jeg har en slags virtuelt bibliotek. Dette er ikke alene en fordel, når vi rejser, men også når jeg skriver artikler, fordi det er meget nemmere at få overblik over, hvilke referencer jeg rent faktisk har artikler til. - Endelig er der problemerne med 6

5 PRIVATFOTOS kryptering og backup. Det giver altid en farlig masse bøvl med kryptering og internetsikkerhed, men ikke anderledes, end hvad andre familier burde gøre, men sikkert ofte undlader. Her skal det være sådan, at hvis min computer går i stykker eller bliver stjålet, så har jeg dels backup på alle data, dels er alle personlige informationer krypteret. Det har jeg nu fundet en løsning på, og det gør det væsentligt mere afslappende at rejse rundt med kontoret under armen. Gæst i hele verden Selvfølgelig er det en anderledes arbejdstilværelse, der kommer ud af at være diplomatmand i udlandet, erkender Jakob Linnet. Frem for alt er det dog på det personlige plan, at parret mærker følgerne af at rykke rundt. Der er omkostninger forbundet med udstationeringerne. - Det er et afsavn, at vi ikke er i nærheden af familie og venner i dagligdagen. Det hårde rejseprogram trætter også, selv om jeg har opbygget en rejserutine efterhånden. Der er en dobbelthed ved at være ude på den ene side glæden ved at være medlem af det internationale samfund, på den anden side risikoen for at komme til at føle sig som gæst alle steder, men ikke rigtigt hjemme. Både Dana og jeg er opvokset i kernefamilier, men det er ikke så let for os selv at etablere en kernefamilie. Med hendes og mine arbejdsvilkår er faren der for, at vi bliver to karrierer i stedet for én familie. - Vi tilpasser os og må også sige, at vi får oplevelser, som vi suger til os og tager med privat og arbejdsmæssigt. Ludomaniforskning er en international størrelse, og der er en international forståelse et godt aktiv. Men forbindelsen til Danmark er vigtig på et personligt plan. Også dét hjælper internettet på, for herigennem kan vi følge med i de nære ting såsom at orientere os om de danske nyheder og se en serie som Ørnen I sommeren 2005 går Jakob Linnet og Dana atter på vingerne. Farvel til Tallinn, og god dag til USA, hvor der venter Dana et job i Udenrigsministeriet. Tilværelsen på farten er blevet parrets liv, og man kunne med en kliché spørge, om ikke de trænger til at falde til ro? Den tanke har de tænkt, fortæller Jakob Linnet. Med den forsigtige tilføjelse, at de på sigt kunne tænke sig at købe et sommerhus i Danmark jc 7