BEHANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEHANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME"

Transkript

1 BEANDLING AF DEPRESSIONSSYGDOMME Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 2005 Kommenterede udenlandske MTVer (KUMTV)

2 Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Behandling af depressionssygdomme Kommentering af: Behandling af depressionssjukdomar. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering Lene Falgaard Eplov 1, Torben Jørgensen 1, Esben ougaard 2, Lars Kessing 3, Lars Larsen 4 Kurt Stage 5, Poul Videbech 6 1. Københavns Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed 2. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet 3. Psykiatrisk Klinik O, Neurocentret, :S Rigshospitalet 4. Almen praksis, København 5. Psykiatrisk afdeling P, Odense Universitetshospital 6. Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Afdeling for Biologisk Psykiatri, Psykiatrisk ospital i Århus Kommenterede udenlandske MTVer (KUMTV)

3 En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering C Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Emneord: MTV, medicinsk teknologivurdering, depression, antidepressiva, SSRI, TCA Sprog: Dansk URL: Version: 1.0 Versionsdato: ISBN (elektronisk): Format: Pdf Design: 1508 A/S og Sundhedsstyrelsen Opsætning: P. J. Schmidt Grafisk produktion Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, november 2005 Denne rapport citeres således: Eplov LF, Jørgensen T, ougaard E, Kessing L, Larsen L, Stage K, Videbech. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2005 For yderligere oplysninger rettes henvendelse til Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge København S Tlf. π cemtv/sst.dk jemmeside:

4 Forord WO anser på verdensplan depression for at være den fjerde mest alvorlige sygdom målt i DALY (tabte sygdomsjusterede leveår). Det anslås, at ca. 3% af den danske befolkning eller ca danskere lider af depression. Desuden er depression forbundet med betydelige samfundsmæssige omkostninger. Denne kommentering af en stor og yderst grundig svensk MTV-rapport om behandling af depression konkluderer, at det store flertal af patienter med depression med den rigtige behandling kan opnå fuldstændig helbredelse og genvinde arbejdsevne og social funktion. Det vurderes imidlertid også, at der på flere centrale behandlingsområder savnes belæg for valg af specifik behandling dette gør sig særlig gældende for behandling af børn og gamle. I 2003 var knap danskere i behandling med antidepressive lægemidler, og det vurderes, at ca. 90% af al diagnostik og behandling af patienter med depression foregår i almen praksis. En særlig central konklusion er i denne sammenhæng, at der er god dokumentation for bedre behandlingsresultat, når behandling i dette regi suppleres med patientundervisning, telefonstøtte til patienter, elektroniske påmindelser om behandlingsprincipper samt let adgang til psykiater/psykolog med ekspertise i (kognitiv) korttidspsykoterapi. Denne rapport er den første i en ny serie fra CEMTV, hvor udenlandske MTV-rapporter kort og overskueligt kommenteres og sættes ind i en dansk kontekst. erved kan den betydelige internationale produktion af MTV-resultater nyttiggøres og stilles til rådighed for danske beslutningstagere og sundhedsprofessionelle. CEMTVs Kommenterede Udenlandske MTV er (KUMTV) baserer sig kun på MTV-rapporter fra anerkendte offentlige MTV-institutioner, og det er en forudsætning, at originalrapporterne er kvalitetssikrede gennem ekstern faglig bedømmelse (peer-review). Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering November 2005 Finn Børlum Kristensen Centerchef En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 4

5 Indhold Indledning 6 Nærværende rapport 7 SBU rapporten 8 Konklusionerne sat ind i en dansk kontekst 9 Overordnet om depressionsbehandling 9 Antidepressive lægemidlers effekt ved depressionsbehandling i akut fase 10 Behandling af terapiresistente depressioner og psykotiske depressioner samt kombinationsbehandling og mere eksperimentelle behandlinger af egentlig depression 11 Lægemiddelbehandling af depression ved samtidig somatisk sygdom 12 Farmakologisk langtidsbehandling af depressioner 12 Elektrokonvulsiv behandling (ECT) ved depression 13 Transkraniel magnetisk stimulering (TMS) og vagusnervestimulering (VNS) 13 Lysbehandling og andre behandlinger ved vinterdepression 13 Antidepressiv behandling ved Johannesurtekstrakt 14 Opsporing og behandling af depression i primær sektor 14 Effekten af behandling med lægemidler ved depression hos børn og unge 15 Lægemiddelbehandling af ældre med depression 15 Behandling af mani samt bipolar sygdom langtidsbehandling med lægemiddel 16 Effekt af psykologisk behandling ved depression 16 Sundhedsøkonomiske asprekter ved depressionssygdommen 17 Referencer 18 En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 5

6 Indledning En WO rapport dokumenterer, at depression udgør en betydelig samfundsmæssig belastning, og at denne formentlig vil stige i fremtiden (1). Forekomst af depression i Danmark er dårligt belyst, idet der kun findes en enkelt undersøgelse udført med et nyt, valideret spørgeskema. Undersøgelsen finder, at blandt årige har 1,5% lettere depression, 1,2% moderat depression og 1,4% svær depression. Der er tale om punktprævalenser (dvs. har personen på det givne tidspunkt...) (2, 3). En konsensuskonference i 1999 konkluderede, at det på baggrund af udenlandske undersøgelser må antages, at ca danskere (3%) på ethvert tidspunkt lider af depression, og at det kan antages, at 5% vil udvikle depression inden for en 12 måneders periode (4). I dag foregår 90% af al diagnostik og behandling af patienter med depression i Danmark hos den praktiserende læge (4). Der findes ikke danske undersøgelser med oplysninger om de direkte og indirekte omkostninger ved depression. Ved at benytte resultater fra udenlandske undersøgelser blev det i 1999 (4) skønnet, at danske omkostninger i 1997-priser varierede fra ca. 5,5 mia. kr. til ca. 9,5 mia. kr. årligt. De direkte omkostninger alene varierede mellem knap 700 mio. kr. og godt 2,7 mia. kr. (4). I 2003 var personer i behandling med antidepressiva i Danmark 1, og forbruget af antidepressiva var 50,9 definerede døgndoser (DDD)/1000 indb./døgn med en samlet omsætning på 676 mio. kr. Til sammenligning var forbruget i Sverige 61,3 DDD/1000 indb./døgn samme år (5). 1 Flere undersøgelser viser, at ca. 25% af de antidepressive midler bliver udskrevet på baggrund af andre indikationer end depression (5). En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 6

7 Nærværende rapport Denne rapport er en»kommenteret udenlandsk MTV«(KUMTV). Rapporten er udarbejdet på baggrund af den svenske MTV-rapport og har til formål at give et kort resumé af MTV-rapporten samt at sætte dennes konklusioner og anbefalinger ind i en dansk kontekst. Endvidere sammenlignes MTV-rapportens hovedkonklusioner med anbefalingerne i den netop publicerede engelske guideline fra National Institute for Clinical Excellence (NICE), der ligeledes bygger på en grundig litteraturgennemgang på området. Den engelske publikation er instituttets anbefalinger til den engelske regering til forskel fra MTV-rapporten, der har til formål at givet en systematisk gennemgang af den evidensbaserede viden på området. Da den engelske guideline bygger på en grundig litteraturgennemgang, der er publiceret sammen med guidelinen, er det imidlertid fundet relevant at sammenligne de to publikationer (6). I enkelte tilfælde foretages også sammenligninger med andre oversigtsopgørelser. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 7

8 SBU rapporten MTV-rapporten består af tre bind, der foruden et indledende kapitel med historie, diagnostik og epidemiologi, indeholder 16 kapitler. vert af de 16 kapitel omhandler et delområde inden for behandling af depressionssygdomme: Antidepressive lægemidlers effekt ved depressionsbehandling i akut fase Behandling af terapiresistente depressioner og psykotiske depressioner Kombinationsbehandling og mere eksperimentelle behandlinger af egentlig depression Lægemiddelbehandling af depression ved samtidig somatisk sygdom Farmakologisk langtidsbehandling af depressioner Elektrokonvulsiv behandling (ECT) ved depression Transkraniel magnetisk stimulering (TMS) og vagusnervestimulering (VNS) Lysbehandling og andre behandlinger ved vinterdepression Antidepressiv behandling ved Johannesurtekstrakt Opsporing og behandling af depression i primær sektor Effekten af behandling med lægemidler ved depression hos børn og unge Lægemiddelbehandling af ældre med depression Behandling af mani Bipolar sygdom langtidsbehandling med lægemiddel Sundhedsøkonomiske aspekter ved depressionssygdommen Effekt af psykologisk behandling ved depression vert kapitel er lidt forskelligt disponeret men indeholder overordnet set a) en kort indledning, b) en metodebeskrivelse, hvor litteratursøgeproceduren er nøje beskrevet, c) resultater, der oftest er suppleret med oversigt i tabelform, d) en kort diskussion, e) konklusioner med angivelse af evidensstyrke samt f) referencer. MTV-rapporten munder ud i en række hovedkonklusioner med angivelse af evidensstyrke samt en kort resumerende gennemgang af de enkelte områder. Denne del er at finde i bind 1 og 3 samt i en særskilt publikation, der forefindes på både svensk og engelsk. MTV-rapporten er med sin store grundighed et meget vigtigt værk inden for depressionsbehandling; dog er patientperspektivet og organisationsproblemet ikke medtaget svarende til, hvad man forventer ud fra udformningen af en traditionel dansk MTV-rapport. ovedkonklusionerne giver et godt overblik over hvilke behandlinger, der ud fra nuværende viden på området, bør ydes overfor de forskellige former for depression. Konklusionerne inden for hvert delområde danner et godt grundlag for at udarbejde kliniske guidelines. Alt materiale kan hentes på En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 8

9 Konklusionerne sat ind i en dansk kontekst Nedenstående afsnit er bygget op med følgende underafsnit: ovedkonklusioner Den svenske MTV-rapports hovedkonklusioner gengives ordret i punktopstilling med en efterfølgende kommentar, hvis nationale danske anbefalinger/vejledninger ikke er i overensstemmelse med konklusionen (7-15). Inden for hvert punkt medtages endvidere, hvis det er relevant, sammenligningen af hovedkonklusionerne med anbefalingerne i guidelinen fra NICE (6), andre oversigtsopgørelser eller anbefalinger. Og hvor det er relevant: Udvalgte delkonklusioner Det er udenfor denne rapports rammer at gengive alle konklusioner til hvert kapitel (her kaldet delkonklusioner). Derimod gengives delkonklusioner, som ikke er i overensstemmelse med nationale danske anbefalinger/vejledninger (7-15) eller NICE guidelinen (6), og delkonklusioner, der har speciel relevans i forhold til danske forhold, ordret i punktopstilling med en efterfølgende kommentar. Begrænsninger i forhold til danske forhold Det anføres, hvis der er begrænsninger i forhold til danske forhold. Afsnittet vedrørende de sundhedsøkonomiske aspekter opdeles i a) det svenske resumé af afsnittet, ordret gengivet og b) et afsnit vedr. begrænsninger i forhold til danske forhold. I konklusionerne refereres til to former for evidensstyrke. Evidensstyrke 1 forudsætter mindst to grundige studier, der er karakteriserede ved høj kvalitet og intern validitet. Når det drejer sig om behandlingsstudier, er det randomiserede, kontrollerede undersøgelser eller systematiske, grundige oversigter over disse. Evidensstyrke 2 forudsætter ét grundigt studie, der er karakteriseret ved høj kvalitet og intern validitet, samt mindst to studier af moderat kvalitet og intern validitet. Overordnet om depressionsbehandling ovedkonklusioner Målet med depressionsbehandlingen bør være fuldstændig helbredelse, hvilket ikke kun indebærer depressionssymptomfrihed, men også at arbejdsevne og social funktion er genvundet. Dette mål kan opnås for det store flertal af patienter, hvis tilgængelige behandlingsmuligheder udnyttes konsekvent (Evidensstyrke 1). På flere vigtige behandlingsområder savnes der forskningsmæssigt belæg for valg af en specifik behandling. Der savnes fuldstændigt studier af behandling af depressioner hos personer over 80 år. Der savnes studier af lægemiddelbehandling hos børn og unge med en varighed over 10 uger, og dokumentation af langtidseffekt af psykoterapi for denne aldersgruppe er yderst begrænset. Vedrørende studier hos personer over 80 år opblødes udsagnet i konklusionen til det specifikke afsnit, hvor det anføres, at studier næsten savnes helt. Det sidste er det korrekte, idet der er nogle enkelte studier på området. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 9

10 Antidepressive lægemidlers effekt ved depressionsbehandling i akut fase ovedkonklusioner Der findes et stort antal antidepressive lægemidler og flere slags psykoterapier, som har veldokumenteret effekt i behandlingen af depression hos voksne (Evidensstyrke 1). Ved svær depression, f.eks. melankoli og depression med psykotiske symptomer, er antidepressive lægemidler og elektrokonvulsiv behandling (ECT) de bedst dokumenterede behandlinger (Evidensstyrke 2). Jf. de to ovenstående konklusioner er det således først ved svær depression, at antidepressiva er en bedre dokumenteret behandling end psykoterapi. Den svenske MTV og den engelske guideline er enige om, at der ikke er dokumenteret bedre virkning af medicin end af kognitiv terapi/kognitiv adfærdsterapi ved akut behandling af sværere former for unipolare depression inden for de variationer i sværhedsgrad, som har været undersøgt. Den svenske rapport tilføjer imidlertid, at der er ret få patienter i de komparative undersøgelser med en skalaværdi på 17-item-versionen af amiltons depressionsskala/am-d 17 ±Ω25. Der er altså ikke dokumentation for virkning af psykoterapi alene ved de sværeste tilfælde (am-d 17 ±Ω25), herunder hospitalsindlagte patienter. I den engelske guideline anføres det, at allerede ved moderat depression bør behandling med antidepressiva tilbydes alle patienter før psykologisk intervention, men anbefalingen sker på baggrund af tilgængelighed af psykoterapi og en økonomisk modelberegning (6). I den engelske guideline anbefales SSRI præparaterne som førstevalgspræparat, idet det anføres, at de er lige så effektive som tricykliske antidepressiva, TCA, og at det er mindre sandsynligt, at behandlingen afbrydes pga. bivirkninger (6). I den svenske MTV-rapport fremhæves ikke en antidepressiv gruppe frem for andre, og det er kun i konklusionen inden for delområdet:»antidepressive lægemidlers effekt ved depressionsbehandling i akut fase«, at behandlingsophør pga. bivirkninger er omtalt, og her er konklusionen:»bivirkningernes natur og sværhedsgrad er ikke ens for lægemidler med forskellige virkningsmekanismer. Andelen af patienter, som afbryder behandling med SSRIpræparater pga. bivirkninger, er ca. 10% lavere end blandt de patienter, som behandles med TCA (Evidensstyrke 1)«. I Danmark, bl.a. i Sundhedsstyrelsens vejledning, anbefales det at benytte TCA som førstevalgspræparat ved svær depression med melankoliformt syndrom og TCA (eller ECT) som førstevalg ved svær depression med psykotiske symptomer (8, 9). MTV-rapporten giver et vist belæg for denne mere udspecificerede danske anbefaling ved i kapitlet om antidepressive lægemidlers effekt ved depressionsbehandling i akut fase at have følgende konklusion:»der findes belæg for at amitriptylin og klomipramin (begge TCA) har en noget større effekt end øvrige antidepressiva ved behandling af dyb depression på sygehusindlagte patienter (Evidensstyrke 2). Den kliniske betydning af denne forskel er usikker«. I denne sammenhæng er det vigtigt at nævne, at ovenstående konklusion bl.a. bygger på tre danske undersøgelser, der sammenligner effekten af klomipramin og nyere antidepressiva hos hospitaliserede patienter. Alle tre undersøgelser viser en bedre effekt af klomipramin sammenlignet med de nyere præparater (16-18). Effekten af antidepressive lægemidler og ECT indtræder hurtigere end effekten af psykologisk behandling (Evidensstyrke 2). Der er ingen signifikant forskel i, hvor effektive de forskellige antidepressive lægemidler er ved behandling af lettere og moderat depression (Evidensstyrke 1). I gennemsnit fører den først påbegyndte lægemiddelbehandling til utilfredsstillende resultat hos hver tredje patient enten pga. udeblivende effekt eller pga. bivirkninger (Evidensstyrke 1). Pludselig afbrydelse af behandling med SSRI-præparat eller de tricykliske lægemidler som påvirker serotoninoptagelsen kan give svære seponeringssymptomer (Evidensstyrke 2). Dette er dog ikke et udtryk for afhængighed, eftersom klassiske symptomer på afhængighed så som betydelig dosisøgning, højere prioritet for tabletindtag end for andre aktiviteter, samt forsømmelse af arbejde, venner og normale interesser, ikke forekommer. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 10

11 Ved vedvarende lettere depressiv forstemning (dystymi) har lægemiddelbehandling større effekt end psykoterapi (Evidensstyrke 1). Den sidste konklusion bygger på undersøgelser med varianter af kortvarig kognitiv adfærdsterapi. McCulloughs kognitive adfærdsanalytiske terapi, der specifikt er udviklet til behandling af dystymi og kronisk depression, er afprøvet over for kronisk depression med lovende resultater i en stor undersøgelse (19). Udvalgte delkonklusioner Mange klinisk væsentlige spørgsmål er fortsat ubesvarede på trods af et stort antal studier. Et vigtigt spørgsmål er bl.a., hvor længe man skal afvente effekten af en påbegyndt behandling, inden dosis ændres, eller der skiftes til et andet præparat. Det er også vigtigt at udrede mellem, hvilke præparattyper et skift kan medføre behandlingsgevinst, samt hvor lang tid behandlingen må pågå, før et flertal af patienter opnår symptomfrihed. I danske anbefalinger anføres det, at ved manglende effekt bør man vælge et andet antidepressivum fra en gruppe med anden farmakodynamisk virkningsprofil (8, 9). Svarende hertil konkluderer den svenske MTV rapport senere i kapitlet vedrørende behandling af terapiresistente depressioner og psykotiske depressioner, at»der er begrænset belæg for gevinsten ved at skifte mellem præparater med forskellig effekt på det noradrenerge og serotonerge system, men der er et presserende behov for flere studier«. De danske anbefalinger er endvidere i overensstemmelse med anbefalingerne af World Federation of Societies of Biological Psychiatry (20). Begrænsninger i forhold til danske forhold Ikke alle godkendte præparater i Danmark indgår i den svenske undersøgelse, idet der kun er medtaget de i Sverige godkendte lægemidler. Det betyder, at effekten af behandling med Dosulepin, Doxepin og Isocarboxacid ikke er medtaget i undersøgelsen. Behandling af terapiresistente depressioner og psykotiske depressioner samt kombinationsbehandling og mere eksperimentelle behandlinger af egentlig depression ovedkonklusioner Der er ingen hovedkonklusioner på området. Udvalgte delkonklusioner I forhold til de store problemer, som findes med terapiresistente depressioner, er den videnskabelige baggrund meget mangelfuld. Foruden ECT, som omtales i et andet kapitel i rapporten, er det kun for potentiering med lithium, at der findes et rimeligt videnskabeligt belæg (Evidensstyrke 2). Der findes et vist belæg for tillæg med mianserin eller mirtazepin til et SSRI-præparat eller TCA, når disse er prøvet først uden effekt på depressionen (Evidensstyrke 2). Den bedst dokumenterede behandling af psykotiske depressioner er ECT (Evidensstyrke 2). Ældre studier har vist bedre effekt af at kombinere TCA med antipsykotika end af at give et af disse præparater separat. Konklusionernes forskellige evidensstyrke afspejles i de forskellige anbefalinger i Danmark samt i Sundhedsstyrelsens vejledning. I Sundhedsstyrelsens vejledning står, at kombinationsbehandling kan ske ved at kombinere behandlingen med et andet antidepressivum, evt. ved tilføjelse af lithium, men at effekten af de forskellige kombinationsbehandlinger ikke er veldokumenteret (8). I Lægemiddelstyrelsens publikation vedrørende depression står der derimod, at kombinationsbehandling generelt bør undgås fraset En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 11

12 addition af lithium til igangværende behandling med TCA og kombination af et antidepressivum og et antipsykotikum ved psykotisk depression (9). Det skal endvidere anføres, at den danske anbefaling er, at hvis en praktiserende læge har gennemført to virkningssløse behandlingsforsøg hos en patient, bør denne henvises til speciallæge i psykiatri mhp. kombinationsbehandling (7). Der findes et moderat belæg for, at et kortvarigt (mindre end 6 uger) tillæg af benzodiazepiner til antidepressiv behandling øger følsomheden for behandlingen, og giver en hurtigere antidepressiv effekt, hvis søvnvanskeligheder eller angst er et fremtrædende symptom (Evidensstyrke 2). Tillæg af folsyre til antidepressivt lægemiddel for at øge effekten har et vist belæg (Evidensstyrke 2). Behandlingstidens længde er dog ikke klarlagt og heller ikke den optimale dosis. Behandling med s-adenosylmetionin (SAM), et nødvendig stof for et flertal af hjernefunktioner, som eneste antidepressivum har et vist belæg, men behandlingstidens længde og optimal dosis er ikke klarlagt (Evidensstyrke 2). Disse tre delkonklusioner føjer yderligere/mulige fremtidige behandlingsmuligheder til de danske anbefalinger. Begrænsninger i forhold til danske forhold Det er uklart, om MTV rapporten i søgningen vedr. kombinationsbehandling og mere eksperimentelle behandlinger af egentlig depression har medtaget alle lægemidler, som er indregistreret til depressionsbehandling i Danmark. Lægemiddelbehandling af depression ved samtidig somatisk sygdom ovedkonklusioner Der er ingen hovedkonklusioner på området. En af delkonklusionerne er, at der er en begrænset viden på området, men at studier tyder på, at behandlingsresultater ligner dem, der opnås hos personer uden somatisk sygdom. Farmakologisk langtidsbehandling af depressioner ovedkonklusioner Efter opnået symptomfrihed under lægemiddelbehandling er risikoen for tilbagefald høj, hvis ikke behandlingen fortsætter i samme dosering af lægemidlet i mindst 6 måneder (Evidensstyrke 1). Forlængelse af behandlingen til mindst 1 år reducerer risikoen for tilbagefald yderligere. Patienter, som har hyppige tilbagefald eller særlig svære depressive episoder, får halveret risikoen for tilbagefald, hvis lægemiddelbehandlingen fortsætter i op til 3 år (Evidensstyrke 1). Af danske anbefalinger og af Sundhedsstyrelsens vejledning fremgår, at en forebyggende behandling er mindst 5 år og kan være livslang, hvis en person har haft flere depressioner inden for en kort årrække (8, 9). I den engelske guideline er anbefalingen vedrørende forebyggende behandling med antidepressiva, at patienter, der har haft to eller flere depressive episoder i nærmeste fortid, og som oplevede signifikant funktionel svækkelse i disse perioder, bør anbefales at forsætte behandlingen i 2 år (6). En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 12

13 Elektrokonvulsiv behandling (ECT) ved depression ovedkonklusioner Ved svær depression, f.eks. melankoli og depression med psykotiske symptomer, er antidepressive lægemidler og elektrokonvulsiv behandling (ECT) de bedst dokumenterede behandlinger (Evidensstyrke 2). Effekten af antidepressive lægemidler og ECT indtræder hurtigere end effekten af psykologisk behandling (Evidensstyrke 2). ECT er en effektiv og sikker behandlingsmetode med hurtigere og større effekt end ved lægemiddelbehandling (Evidensstyrke 1). Sandsynligheden for tilbagefald er dog stor, og der findes kun begrænset viden om hvilket lægemiddel, som er effektiv som forebyggende behandling efter ECT (Evidensstyrke 2). I den engelske guideline rekommanderes det, at ECT kun bruges til at opnå hurtig og kort-tids forbedring af sværere symptomer efter adækvat forsøg med andre behandlingsmuligheder har vist sig ineffektive, og/eller at tilstanden må betragtes at være potentiel livstruende hos personer med svær depressiv sygdom (6). Dette står i nogen kontrast til ovenstående konklusioner i den svenske MTV-rapport og til de danske anbefalinger jf. Dansk Psykiatrisk Selskabs rapport vedr. ECT-behandling, hvor det anbefales at bruge ECT som førstevalgsbehandling ved patienter med svær endogen depression, når patienten har vrangforestillinger og/eller hallucinationer, er stuperøs, er suicidal, og hvis medikamentel behandling er kontraindicerede pga. somatisk sygdom (12). Disse danske anbefalinger er endvidere i overensstemmelse med anbefalingerne af World Federation of Societies of Biological Psychiatry (20). Udvalgte delkonklusioner Behandling med unilateral elektrodeplacering (stød gives på den ikke-dominerende hjernehalvdel) er med rigtig teknik ligeså effektiv som bilateral elektrodeplacering, men giver i mindre udstrækning hukommelsesproblemer (Evidensstyrke 2). I Dansk Psykiatrisk Selskabs rapport vedr. ECT-behandling i Danmark står der, at der ikke findes noget endegyldigt svar på spørgsmålet, om man bør anvende uni- eller bilateralt elektrodeplacering, men at der er enighed om, at bilateral ECT virker hurtigere, og at unilateral ECT er mere skånsom, hvad angår de kognitive bivirkninger, især i den akutte og subakutte fase (12). Transkraniel magnetisk stimulering (TMS) og vagusnervestimulering (VNS) ovedkonklusioner Transkraniel magnetstimulering (TMS) og vagusstimulering (VNS) er eksperimentelle behandlinger, hvor der ikke er tilstrækkelig videnskabeligt belæg for brug i rutinemæssige behandling. Lysbehandling og andre behandlinger ved vinterdepression ovedkonklusioner Ved årstidsrelateret depressionsbehandling har lysbehandling ikke en signifikant større effekt end placebo. I Danmark bruges lysbehandling ved vinterdepression. Ovenstående konklusion understøtter ikke brugen af en sådan behandling. Der er dog netop publiceret en oversigtsartikel i American Journal of Psychiatry ved Golden et al., hvor konklusionen er, at lysbehandling har virkning ved både vinterdepressioner og andre depressioner (21). Den svenske MTV rapport og Golden et al. medtager studier frem til og med 2003, men den svenske MTV rapport inkluderer søgning i flere databaser end Goldens studie, og der indgår flere studier i den svenske gennemgang. Inklusionskriterierne er dog forskellige i de to studier, og i Goldens studie indgår studier, der ikke er medtaget i den svenske rapport. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 13

14 Antidepressiv behandling ved Johannesurtekstrakt ovedkonklusioner Johannesurt har en dokumenteret effekt mod kortvarige og lette depressioner (Evidensstyrke 2), men effekten ved langtidsbehandling er ikke undersøgt. Præparatet øger nedbrydningen af mange almindelige lægemidler (bl.a. kolesterolsænkende midler, blodfortyndende midler, p- piller og immunhæmmende midler som gives efter transplantationer), hvilke kan betyde, at effekten af disse lægemidler mindskes eller udebliver. Den engelske guideline fraråder brugen af Johannesurteekstrakt. Først og fremmest på baggrund af alvorlige interaktioner med andre lægemidler, dernæst pga. at præparaterne er dårligt karakteriserede, så man ikke kender det præcise indhold af aktivt stof, og endelig fordi der er randomiserede kontrollerede studier, der sår tvivl om deres effektivitet (6). Opsporing og behandling af depression i primær sektor ovedkonklusioner Studier indenfor primær sektor har i adskillige udenlandske studier vist bedre behandlingsresultat end ved den almindelige rutinebehandling, når behandlingen indeholder patientundervisning, telefonstøtte til patienter, elektroniske påmindelser om behandlingsprincipper samt nem adgang til psykiater og psykolog med uddannelse i korttidspsykoterapier (Evidensstyrke 1). I Danmark anbefales det fra Dansk Selskab for Almen medicin, at alle patienter behandles med en eller anden for form samtalebehandling, herunder counselling, mens patientundervisning, telefonstøtte til patienter, elektroniske påmindelser om behandlingsprincipper ikke er omtalt. Counselling er jf. den danske rapport almindelig støttende samtalebehandling (7). Normalt refererer counselling til uspecifik, relationsfokuseret psykoterapi varetaget af terapeuter med mellemuddannelser. Counselors anvendes i udstrakt grad i tilknytning til lægeklinikker i England, og der er dokumentation for omkostningsneutral virkning i forhold til sædvanlig lægebehandling af kortvarig counselling (6). Svarende hertil er en af delkonklusioner i afsnittet vedr. psykologisk behandling i den svenske MTV-rapport:»Der findes et moderat belæg for, at psykosocial rådgivning ( counselling ) er effektiv ved behandling af lettere og moderat depression i almen praksis (Evidensstyrke 2)«. Der er ikke nem adgang til psykiater og psykolog med uddannelse i korttidspsykoterapi i Danmark (4). I en rapport fra Dansk Psykiatrisk Selskab foreslås det, at ventetiden til praktiserende psykiater maksimalt bør være 4 uger fra henvisningstidspunktet, og at den regionale tilgængelighed til praktiserende psykiater bør være bedre og mere ensartet (10). I konsensusrapporten anbefales det, at der bliver adgang til psykologisk behandling af depression med sygesikringsdækning (4). Der er i Danmark i de senere år sket en betydelig forbedring af honoreringen for opsporing, graduering og psykoterapi af patienter med depression i almen lægepraksis, og overenskomsten tillader en meget hyppig follow-up af behandlingen. Udvalgte delkonklusioner Et stort antal studier viser, at mange patienter med depression ikke opdages og behandles. På trods af at studier er delvist modstridende, er der alt i alt evidens for, at en struktureret behandling, svarende til den som er organiseret for personer med kroniske kropslige sygdomme, er almindelig rutinemæssig behandling overlegen (Evidensstyrke 1). Disse konklusioner giver belæg for en del af anbefalingerne i en rapport fra Dansk Psykiatrisk Selskab og en rapport fra Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin (10, 15). En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 14

15 Begrænsninger i forhold til danske forhold Der indgår kun svensk- og engelsksprogede studier i den svenske MTV-rapport. Da det er anført i sammenfatningen, at man pga. store forskelle i bl.a. organisering af primær sektor ikke uden videre kan generalisere til svenske forhold, er det fundet relevant at udføre en supplerende søgning for at finde dansksproget litteratur på området. Der er fortaget søgning i Medline, Embase, Psycinfo og Bibliotek.dk. Det findes for omfattende at redegøre for søgeordene i denne rapport. Ved søgningen fandtes to studier, der er relevant i denne sammenhæng. Rosholm et al konkluderede i 1997 på baggrund af en interviewundersøgelse i Odense, at behandlingen med antidepressiva i almen praksis var forskellig fra de videnskabelige baserede rekommandationer (22). Lublin et al fandt i 2002 ud fra en spørgeskemaundersøgelse af tilfældigt udvalgte alment praktiserende speciallæger, at der var et klart behov for en efteruddannelse for at sikre en korrekt depressionsdiagnose og depressionsbehandling (23). Endelig er der en dansk undersøgelse, publiceret på engelsk, der dog ikke er inkluderet i MTV-rapporten, idet den er publiceret efter afslutning af deres søgninger. Dette registerstudie har vist, at en stor del af patienter behandlet i almen praksis afbryder behandlingen for tidligt (24). Effekten af behandling med lægemidler ved depression hos børn og unge ovedkonklusioner Ved depressioner hos børn og unge har et antidepressivt lægemiddel (fluoxetin) vist at have effekt på kort sigt (Evidensstyrke 2). Intet antidepressivt middel er godkendt til depressionsbehandling for denne aldersgruppe i Sverige. Kontrollerede langtidsstudier savnes helt, samtidig med at risikoen for tilbagefald er ligeså høj som hos voksne. Der er moderat videnskabeligt belæg for behandling med kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi af depression hos børn og unge (Evidensstyrke 2), men langtidseffekt er utilstrækkeligt dokumenteret. Den engelske guideline konkluderer ligeledes, at fluoxetin er det eneste antidepressivum, der har dokumenteret virkning over for børn og unge. Den amerikanske sundhedsstyrelse FDA har maj 2005 udsendt en»black Box Warning«, hvor der tilrådes til stor forsigtighed ved anvendelse af antidepressiva til børn og unge på grund af øget risiko for suicidal adfærd (www.fda.gov/cder/drug/ antidepressants/pi_template.pdf). Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal diagnosen verificeres af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri. Endvidere står der i Sundhedsstyrelsens vejledning, at ved sværere depression kan medicin være påkrævet, og endeligt anføres det, at indikationsområdet for SSRI-præparaterne principielt er det samme som hos voksne (8). I lægemiddelkataloget 2004 er det angivet, at monoaminooxidasehæmmere ikke bør anvendes til børn (11). Begrænsninger i forhold til danske forhold Det er uklart om MTV-rapporten i søgningen har medtaget alle lægemidler, som er indregistreret til depressionsbehandling i Danmark. Lægemiddelbehandling af ældre med depression ovedkonklusioner Der findes god dokumentation for effekten af behandling med antidepressivt lægemiddel og psykoterapi hos ældre op til 75 år (Evidensstyrke 1), men studier på personer over 80 år savnes helt. I en delkonklusion står der derimod, at studier på personer over 80 år næsten savnes helt. Denne formulering er den korrekte, idet der er nogle enkelte studier på området. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 15

16 Behandling af mani samt bipolar sygdom langtidsbehandling med lægemiddel ovedkonklusioner Flere nyere antipsykotiske lægemidler har også dokumenteret effekt ved behandling af akutte maniske episoder (Evidensstyrke 1), men den forebyggende effekt har kun moderat videnskabeligt belæg (Evidensstyrke 2). Nogle lægemidler, der oprindelig er udviklet til behandling af epilepsi, har vist sig at have effekt ved behandling af mani 2 (Evidensstyrke 1), men kun for lamotrigin findes der belæg for en forebyggende effekt, først og fremmest mod depressive episoder (Evidensstyrke 1). Forskning i effektiv behandling ved bipolar sygdom har været meget begrænset, og resultaterne fra flere store studier, som pågår i disse år, kan ikke forventes at foreligge før om flere år. Lithium er det bedst dokumenterede lægemiddel for behandling i den akutte fase af såvel depression som maniske episoder og ved forebyggende behandling (Evidensstyrke 1). Konklusionen i en dansk klaringsrapport er, at lithium er førstevalgspræparat. vis lithium af forskellige grunde ikke kan vælges, anbefaler man behandling med carbamazepin, valproat eller lamotrigin. Det nævnes samtidig, at dokumentationen for forebyggende effekt blandt disse er bedst for carbamazepin, men at dette præparat på den anden side også har flest bivirkninger (13). Konklusionerne vedrørende behandling med carbamazepin og valproat i den danske klaringsrapport understøttes af følgende delkonklusioner i den svenske MTV-rapport»Forebyggende behandling med carbamazepin ved bipolar sygdom har en vis dokumentation, men virkningen er svagere end ved lithium (Evidensstyrke 2)«.»Ved såkaldt rapid cycling har carbamazepin større effekt end litium (Evidensstyrke 2)«.»Valproat har en svag videnskabelig dokumentation som profylaktikum ved bipolar sygdom (Evidensstyrke 3)«. Udvalgte delkonklusioner Effekten af elektrokonvulsiv behandling (ECT) har en begrænset dokumentation ved behandling af mani (Evidensstyrke 3). I Dansk Psykiatrisk Selskabs rapport vedr. ECT anføres det, at ECT til behandling af mani er undersøgt i langt mindre omfang end til behandlingen af depression og skizofreni, men at der imidlertid er udført en række undersøgelser, som klart påviser ECT s gavnlige effekt på maniske tilstande (12). MTV-rapporten bygger på en litteraturundersøgelse, som inkluderer tre randomiserede undersøgelser, mens den danske anbefaling henviser til en naturalistisk undersøgelse, et review og en randomiseret undersøgelse. Effekt af psykologisk behandling ved depression ovedkonklusioner Der findes et stort antal antidepressive lægemidler og flere slags psykoterapier, som har veldokumenteret effekt i behandlingen af depression hos voksne (Evidensstyrke 1). I Danmark kan den psykoterapeutiske behandling ydes af praktiserende læger, hvis disse har en terapeutisk uddannelse, hos praktiserende psykiater, hvortil der ofte er lang ventetid, og hos privat praktiserende psykolog, hvor patienten ofte selv må betale. Der ydes dog refusion ved henvisning til psykolog fra den praktiserende læge, når der er tale om særlige krisetilstande, (fx overfald, trafikulykker, selvmordsforsøg, alvorlig sygdom, dødsfald eller alvorlig sygdom hos pårørende). Ved akutbehandling af lettere og moderat depression hos voksne er flere slags psykoterapier lige så effektive som tricykliske antidepressive lægemidler (TCA) (Evidensstyrke 1) og sandsynligvis lige så effektive som selektive serotonin reuptake hæmmere (SSRI) (Evidensstyrke 2). 2 I den svenske udgave står der»ved mani«, mens der i den engelske udgave står»ved mani og depression«. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 16

17 Der er forskellige konventioner for vurdering af depressionens sværhedsgrad, og der menes derfor ikke altid det samme, når man klassificerer en depression til at være hhv. lettere, moderat og svær, hvilket man skal være opmærksom på, når man vurderer denne konklusion overfor andre resultater. Den svenske MTV angiver depressioner som svære ved am-d 17 ±Ω25. I vejledning fra Sundhedsstyrelsen anbefales det at behandle moderat depression med antidepressiva (8). I Dansk Selskab for Almen Medicins vejledning om behandling i den primære sundhedstjeneste anføres, at psykoterapi kan behandle lette til moderate depressioner, mens medicinsk behandling er nødvendig ved svære tilfælde, der defineres ved am-d 17 ±Ω18 (7). Den svenske MTV konkluderer derimod, at særlige psykoterapiformer er mindst lige så virksomme som medicin for am-d 17 -værdier op til ca. 25, hvilket er i overensstemmelse med den engelske guideline (6). Effekten af antidepressive lægemidler og ECT indtræder hurtigere end effekten af psykologisk behandling (Evidensstyrke 2). En fortsat psykoterapeutisk kontakt med mindre hyppighed reducerer eller forsinker tilbagefald, specielt hvis akutbehandlingen med lægemiddel eller psykoterapi ikke har resulteret i fuld symptomfrihed (Evidensstyrke 1). Ved vedvarende lettere depressiv forstemning (dystymi) har lægemiddelbehandling større effekt end psykoterapi (Evidensstyrke 1). Udvalgte delkonklusioner Der findes et stærkt belæg for, at adfærdsterapi, kognitiv terapi, kognitiv adfærdsterapi og interpersonel terapi er effektive ved behandling af lettere og moderat depression (Evidensstyrke 1). I den engelske guideline er kognitiv adfærdsterapi fremhævet frem for andre terapiformer (6), idet man finder dokumentationsgrundlaget for adfærdsterapi utilstrækkelig og mindre klart for interpersonel terapi. Forskellen for de adfærdsorienterede terapiformers vedkommende beror dog overvejende på forskellig rubricering af terapiformer i de to rapporter. De er enige om, at kognitiv terapi/ kognitiv adfærdsterapi (der normalt rubriceres sammen, således som det sker i den engelske rapport) har det bedste dokumentationsgrundlag. Der findes et moderat belæg for, at psykodynamisk korttidsterapi er effektiv ved behandling af lettere og moderat depression, men at den sandsynligvis er mindre effektiv end de ovenstående terapiformer (Evidensstyrke 2). Effekten af vellykket kognitiv terapi er mere holdbar end effekten af vellykket medicinsk behandling over et år efter afsluttet behandling (Evidensstyrke 1). NICE-rapporten konkluderer, at kognitiv adfærdsterapi har dokumenteret bedre virkning et år efter behandlingen, men at det er usikkert, om den forebygger udvikling af nye episoder (6). Ved lettere og moderat depression er en kombination af psykoterapi og lægemidler ikke med sikkerhed mere effektiv end behandlingerne givet hver for sig, mens der ved svære depressioner findes et moderat belæg for, at kombinationsbehandling er mere effektiv end blot medicinsk behandling (evidensstyrke 2). NICE-rapporten finder svarende hertil nogen dokumentation for bedre virkning af kombinationsbehandling med kognitiv adfærdsterapi og medicin ved svær depression (am-d 17 ±Ω19) (6). Sundhedsøkonomiske aspekter ved depressionssygdommen Det svenske resumé af afsnittet Der findes et betydeligt antal studier, hvor de nyere antidepressiva sammenlignes med de ældre og ofte billigere præparater. En kritisk gennemgang af disse tyder på, at der ikke er forskel i de totale En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 17

18 omkostninger mellem nye og ældre præparater, men både observationelle studier og livstilfredshedsstudier tyder på, at de nye antidepressiva har fordele. Der kan ikke drages konklusioner vedr. omkostningseffektiviteten af psykoterapi i forhold til lægemiddelbehandling, grundet manglende kvalitet i de eksisterende studier. Studier i USA tyder på, at programmer i primær sektor er omkostningseffektive, men der er blevet sat spørgsmålstegn ved deres relevans, idet de ikke er blevet indført i standardbehandlingen grundet uoverensstemmelse omkring, hvem der skal betale de højere direkte omkostninger. Begrænsninger i forhold til danske forhold Der indgår kun svensk- og engelsksprogede studier i den svenske MTV-rapport. Da det er anført i diskussionen, at store forskelle i bl.a. prissætning gør det umuligt direkte at overføre resultaterne til svenske forhold, er det fundet relevant at udføre en supplerende søgning for at finde dansksproget litteratur på området. Der er fortaget søgning i Medline, NS EED-NS, Embase, Psycinfo og Bibliotek.dk. Det findes for omfattende at redegøre for søgeordene her. Ved søgningen fandtes et studie, der er relevant i denne forbindelse. Det drejer sig om en masterafhandling, der indeholder cost-effectivness analyse og kasseanalyse for Aarhus Amt vedr. behandling af depression i almen praksis. Der er tale om en grundig undersøgelse, der dog har flere metodologiske svagheder, hvorfor resultatet ikke skal refereres nærmere (25). Der er derfor brug for nogle bedre sundhedsøkonomiske analyser. En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 18

19 Referencer 1 Murray CJL, Lopez AD (eds.). The global burden of disease: a comprehensive assessment of mortality and disability from disease, injuries, and risk factors in 1990 and projected to Cambridge: avard University Press; Kessing LV. Er prævalensen af depression overvurderet. Ugeskr Læger 2001; 163: Olsen LR, Mortensen EL, Bech P. Prevalence of major depression and stress indicators in the Danish general population. Acta Psychiatr Scand 2004; 109: DSI Institut for Sundhedsvæsen. Depression en folkesygdom der skal behandles? Rapport fra en konsensuskonference marts 1999, København. DSI rapport København: DSI Institut for Sundhedsvæsen og Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Lægemiddelstyrelsen. Forbruget af antidepressiva i Danmark i den primære sundhedssektor i perioden København: Lægemiddelstyrelsen, National Collaborating Centre for Mental ealth Commissioned by the National Institute for Clinical Excellence. Depression: Management of depression in primary and secondary care. National Clinical Practice Guideline Number Clinical 23. London: National Institute for Clinical Excellence, (Rapporten kan hentes på 7 Dansk Selskab for Almen Medicin. Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. København: Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med antidepressiva. Vejledning om behandling med antipsykotika. Vejledning om behandling af børn med antidepressiva, antipsykotika og centralstimulerende midler. København: Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen. Depression. Rationel Farmakoterapi. København: Lægemiddelstyrelsen, Dansk Psykiatrisk Selskab. Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter. København: Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Lægemiddel Information. Lægemiddelkataloget. København: Dansk Lægemiddel Information, Dansk Psykiatrisk Selskab. ECT-behandling i Danmark. København: Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab. Udvalget for biologisk behandlingsmetoder. Psykofarmakologisk behandling med lithium og antiepileptika (stemningsstabiliserende farmaka). Klaringsrapport nr. 4. København: Den Danske Almindelige Lægeforening, Socialministeriet og Sundhedsministeriet. Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1997 og Del 1. København: Socialministeriet og Sundhedsministeriet, Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin. Bedre patientforløb for patienter med psykisk lidelse af ikke-psykotisk karakter. København: Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, Danish University Antidepressant Group. Citalopram: Clinical effect profile in comparison with clomipramine. A controlled multicenter study. Psychopharmacology 1986; 90: En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 19

20 17 Danish University Antidepressant Group. Paroxetine: A selective serotonin reuptake inhibitor showing better tolerance but weaker antidepressant effect than clomipramine in a controlled multicenter study. J Affect Disord 1990; 18: Danish University Antidepressant Group. Moclobemide: A reversible MAO-A-inhibitor showing weaker antidepressant effect than clomipramine in a controlled multicenter study. J Affect Disord 1993; 28: Keller MB, McCullough JP, Klein DN, Arnow B, Dunner DL, Gelenberg AJ, Markowitz JC, Nemerhof CB, Russell JM, Thase ME, Trivedi M, Zajecka J. A comparison of nefazodone, the cognitive behavioral-analysis system of psychotherapy, and their combination for the treatment of chronic depression. N Engl J Med 2000; 342: Bauer M, Whybrow P, Angst J, Versiani M, Moeller J. WFSBP Task Force on Treatment of Unipolar Depressive Disorder. World Federation of Societies of Biological Psychiatry (WFSBP) Guidelines for Biological Treatment of Unipolar Depressive Disorders, Part 1: Acute and continuation treatment of major depressive disorder. World J Biol Psychiatry 2002; 3: Golden RN, Gaynes BN, Ekstrom RD, amer RM, Jacobsen FM, Suppes T, Wisner KL, Nemeroff CB. The efficacy of light therapy in the treatment of mood disorders: a review and meta-analysis of the evidence. Am J Psychiatry 2005; 162: Rosholm J, Gram LF, Damsbo N, allas J. Antidepressivabehandling i almen praksis et interviewstudie. Ugeskr Læger 1997; 159: Lublin KF, Nielsen UJ, Vittrup P, Bach-Dal C, Larsen JK. Diagnostik og behandling af depression i almen praksis. Ugeskr Læger 2002; 164: ansen DG, Vach W, Rosholm JU, Sondergaard J, Gram LF, Kragstrup J. Early discontinuation of antidepressants in general practice: association with patient and prescriber characteristics. Fam Pract 2004; 21: Fjeldsted R. Behandling af depression i almen praksis: Cost-effectiveness analyse og kasseanalyse for Aarhus Amt. Udgivelse nr. 53. Århus: Master of Public ealth, Aarhus Universitet, En systematisk litteraturöversikt. Volym 1-3. Statens beredning för medicinsk utvärdering 20

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014

Svær behandlelig depression. Praktiserende læger 28. januar 2014 Svær behandlelig depression Praktiserende læger 28. januar 2014 F30-39 Affektive sindslidelser Lidelser, hvor den fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemningsleje og aktivitetsniveau. De fleste

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Depression hos kræftpatienter Symptombehandling

Depression hos kræftpatienter Symptombehandling Depression hos kræftpatienter Symptombehandling Denne symptombehandling er under større revision og forventes tilgængelig omkring medio december 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Definition og vigtigste

Læs mere

FOREBYGGENDE AMBULANT BEHANDLING VED SVÆR AFFEKTIV LIDELSE (DEPRESSION OG MANI) en medicinsk teknologivurdering

FOREBYGGENDE AMBULANT BEHANDLING VED SVÆR AFFEKTIV LIDELSE (DEPRESSION OG MANI) en medicinsk teknologivurdering FOREBYGGENDE AMBULANT BEANDLING VED SVÆR AFFEKTIV LIDELSE (DEPRESSION OG MANI) en medicinsk teknologivurdering 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (9) Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

FOREBYGGENDE AMBULANT BEHANDLING VED SVÆR AFFEKTIV LIDELSE (DEPRESSION OG MANI) En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

FOREBYGGENDE AMBULANT BEHANDLING VED SVÆR AFFEKTIV LIDELSE (DEPRESSION OG MANI) En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning FOREBYGGENDE AMBULANT BEANDLING VED SVÆR AFFEKTIV LIDELSE (DEPRESSION OG MANI) En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (9) Center for

Læs mere

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression

Psykoterapi. for angstlidelser & unipolar depression illustrationer: lisbeth e. christensen Referenceprogrammer I slutningen af 2007 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to referenceprogrammer om angstlidelser og unipolar depression hos voksne (Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv

AT Synopsis. Titel. Kampen for det gode liv AT Synopsis Titel Fagkombination Problemformulering Metode Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Flere og flere får diagnosticeret depression, og man regner med, at hele fem procent af

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Depression i almen praksis

Depression i almen praksis PSYKIATRI 385 Depression i almen praksis Niels Damsbo Opsporing, diagnostik og behandling af depression er en af kerneopgaverne for praktiserende læger, men den enkelte læges personlige karakteristik og

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SSRI og moderat depression

SSRI og moderat depression SSRI og moderat depression Er der evidens for brug af SSRI ved moderate depressioner? Et litteraturstudie Af: Vicky Andersen og Joan Vesterager Holm Indledning Depression er en sygdom man kan dø af! Hos

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Amendment 2 af 21. maj 2010

Amendment 2 af 21. maj 2010 Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

for unipolar depression hos voksne

for unipolar depression hos voksne Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 Referenceprogram for unipolar depression hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer - SfR Sundhedsstyrelsen

Læs mere

for angstlidelser hos voksne

for angstlidelser hos voksne Referenceprogram for angstlidelser hos voksne 2007 Referenceprogram for angstlidelser hos voksne Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Sekretariatet for Referenceprogrammer SfR Sundhedsstyrelsen Islands

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forløbsprogram for depression

Forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression Høringsudkast Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for depression Indholdsfortegnelse 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 Generelt om forløbsprogrammer... 5 Forløbsprogram

Læs mere

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge

14/11/12. Hvad bruger man disse piller til? Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge 14/11/12 Poul Videbech Professor, dr.med. Ledende overlæge Hvad bruger man disse piller til? Angst Apoplexi. Patologisk gråd. Smerter Så hvorfor får 25% af gamle sådanne præparater? Kilde: Lægemiddelstyrelsen:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning Titel National Klinisk Retningslinje

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø

Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø Medicinsk teknologivurdering af obstruktiv søvnapnø 2013 SAMMENFATNING CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Antidepressiva midler mod depression

Antidepressiva midler mod depression GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 9 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om antidepressive midler. Det skal ikke bruges direkte,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem.

Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. Psykiatri på afveje Vi ville være langt bedre stillet, hvis alle psykofarmaka blev fjernet fra markedet. Lægerne er ikke i stand til at håndtere dem. 60 myterne om psykofarma er skadelige for patienterne.

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG. For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst 2012 Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let

Læs mere

Alkohol og depression

Alkohol og depression Alkohol og depression Dansk Selskab for Affektive Sindslidelser 21.11 2013 Speciallæge, dr.med., phd. Jakob Ulrichsen 1 Alkohol & depression 1998 Artikel Ralf Hemmingsen Ophør med alkoholmisbrug 80 % ville

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet

Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet Sikker ensartet og effektiv brug af medicin Sikker ensartet - regionernes medicin politik for det danske sundhedsvæsen og effektiv brug af medicin Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6 INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere