Ådalens Børnehus Specialafdelingen Kvalitetsrapport 2013 Handleplan

Transkript

1 Ådalens Børnehus Specialafdelingen Kvalitetsrapport 2013 Handleplan

2 2 Indholdsfortegnelse: Side Kvalitetsrapport 3 Årsrapport/evaluering Pædagogisk udviklingsområde/plan Pædagogisk personale uddannelsesniveau 17

3 3 I specialafdelingen lægger vi meget vægt på løbende dokumentation og evaluering i det daglige pædagogiske arbejde, og vi har valgt SMTTE-modellen som gennemgående evalueringsredskab. Vi har derfor valgt også at udarbejde vores virksomhedsplan i denne model, så institutionens udvikling bliver tydeligere, også over årene. Virksomhedsplanen har status som personalets styringsredskab, samt informations rapport til politikere og andre interesserede, og er ikke at betragte som en introduktion til kommende forældre. Denne introduktion samt flere supplerende informationer om Ådalens Børnehus og Specialafdelingen kan til gengæld findes på vores hjemmeside: SAMMENHÆNG Åbningstid. Behandlingstilbud. Kontaktpædagog. Ådalens Børnehus er en kombi- institution med børnehavepladser og specialpladser til multihandicappede børn i alderen 0 7 år. Specialafdelingen er et behandlingstilbud hvor åbningstiden sikre en optimal personale dækning i den fulde tid, børnene er tilstede. Åbningstiden er derfor kl til kl , undtagen fredag hvor vi lukker kl Den faste personaledækning udgør 1 pædagog til 2 børn, samt en fuldtids ergoterapeut og en fuldtids fysioterapeut, hvilket bl.a. sikrer et helhedsorienteret behandlingstilbud.. Behandlingstilbuddet indebærer yderligere årlige møder mellem forældre og personalet, samt øvrige fagpersoner: talepædagog, psykolog, synskonsulent mv. som er bevilget til børnene efter konkret vurdering af deres behov. Specialafdelingen er opdelt i tre grupper: Tudserne og Skrubberne, og frøerne, efter børnenes funktionsniveau eller ud fra børnenes specielle behov, for bedst at kunne tilgodese alle børn. Gruppernes sammensætning ændres i takt med, hvilke børn, der pt. udgør børnegruppen. Grupperne fungerer dagligt i tidsrummet ca Hver pædagog har to børn, de er særligt ansvarlige for: Kontaktpædagog. Ansvaret gælder bl.a. kontakt til forældrene, som varetages via kontaktbøger, hjemmebesøg, barnets bog samt udviklingsbeskrivelser og individuelle læreplaner, som udarbejdes i samarbejde med ergo- og fysioterapeuterne. Kontaktpædagogen er ansvarlig for, at det daglige det pædagogiske arbejde er tilrettelagt således at det er i overensstemmelse med barnets individuelle læreplan, og er ligeledes forpligtet til løbende at opdatere sin specialpædagogiske viden indenfor det område, hvor barnet befinder sig.

4 4 Hermed sikres, at én person har det overordnede overblik og følger det enkelte barn nøje, ligesom det sikrer forældrene en kontinuerlig kontakt. Det er vigtigt for os med gensidig tillid og kommunikation, forældre og personale imellem, og derfor inviterer vi til åben og tydelig dialog, også når det vedrører den svære erkendelse, det kan være for forældre at have fået et handicappet barn. Det skal være trygt at aflevere sit barn i børnehaven, og vi respekterer den enkelte familie sådan, at der tages udgangspunkt i familiens særlige ønsker og behov og sådan, at barnets dagligdag altid tilrettelægges i samarbejde med forældrene. Den aktuelle indsats kan foregå individuelt eller i grupper, og behandlingen foregår hovedsagelig gennem aktiviteter og leg, idet legen er barnets naturlige måde at udfolde sig på. Ergo og fysioterapi Ergoterapien har specielt fokus på barnets kommunikation, perception og finmotorik (herunder mund-, øjen- og håndmotorik), idet det er vigtigste forudsætninger for at barnets kan udvikle de sociale relationer og deltage i legen. At være i kontakt med andre mennesker og kunne bruge sin krop så frit som muligt er en forudsætning for at kunne deltage aktivt i leg og daglige aktiviteter, og børnene kan derfor have behov for forskellige hjælpemidler, som f.eks. specielt aktiveringsudstyr ved computere, pegetavler og bøger eller andet, der kompenserer for deres handicaps. Også barnets ansigtsmotorik har stor betydning hos børn med handicaps, idet en nedsat muskelfunktion ofte giver vanskeligheder med musklerne omkring munden, og kan give barnet problemer med at spise og udtale ord. Ergoterapeuten tilrettelægger her et målrettet øvelsesprogram, som kan anvendes både af personalet i dagligdagen og af forældrene derhjemme. Fysioterapien har særligt fokus på sanseintegration og barnets grovmotorik. At kunne sanse og opleve verden er en forudsætning for at opnå kendskab til sig selv i samspil med omgivelserne. Her sættes fokus på følesans, dybdefølesans, balance, syn og kropsopfattelse. Fysioterapeuten tilrettelægger behandling, som stimulerer barnets brug af sanserne, idet det er et vigtigt fundament for barnets motoriske udvikling. Samtidig trænes barnets basale færdigheder, som f.eks. hoved- og kropskontrol, krybe, rulle, kravle, sidde, gå, løbe osv., således at barnet får et højere funktionsniveau og bliver mere selvhjulpen. Ledelse og faglig udvikling. For at sikre sammenhæng og engagement i huset ledes institutionen af et ledelsesteam, bestående af leder, souschef og specialgruppens afdelingsleder. Der afholdes fælles møder både for husets samlede personale og for afdelingernes personale hver for sig. Møderne anvendes primært til faglig dialog gennem oplæg, foredrag og diskussion.

5 5 I specialafdelingen anvendes møderne desuden til udveksling af erfaringer, til sparring på faglige initiativer og for at sikre fælles faglig og tværfaglig tænkning. Det er således vigtigt for os løbende at videreudvikle den faglige dynamik og fastholde engagementet i den samlede personalegruppe, også på tværs af børnehave og specialafdeling. MÅL VISIONS- OG VÆRDIGRUNDLAG. Barnets potentialer og mange intelligenser. I specialafdelingen er vores mål at skabe trygge og udfordrende rammer, hvor børnene kan opleve nærværende og engagerede voksne, der har en positiv indfaldsvinkel: Det skal være rart, sjovt og udfordrende at komme i Ådalens Børnehus, og hvert barn skal tage hjem med en god og positiv oplevelse hver dag. Vi tager afsæt i, at hvert eneste barn har potentialer og ressourcer, og derfor tager pædagogikken og det behandlingsfaglige arbejde udgangspunkt i det enkelte barns læring: vi både kompenserer for de forskellige handicaps barnet har og forfølger barnets egne initiativer som ramme for barnets tilegnelse af kompetencer og færdigheder. Ved at formulere institutionens mål som et visions- og værdigrundlag, gives der plads til, at grundlaget både kan fungere som retningsgiver for den faglige udvikling i institutionen, som fokus for evalueringen af afdelingens praktiske arbejde, og samtidig giver det plads til, at barnets perspektiv kan udfoldes, uden at det skal tilpasses institutionens allerede givne målrationelle struktur eller behandlings-standarder. I Ådalens Børnehus prioriterer vi barnets potentialer og kompetencer, og anser intelligens som barnets mangesidige evner indenfor forskellige områder. Disse evner er forskellige fra barn til barn, og hvert barn har sine stærke sider og intelligenspotentialer. Howard Gardner tager udgangspunkt i, at alle mennesker har mindst 8 intelligenser, som vi i specialafdelingen har tydeliggjort gennem vores Intelligenshjul, som ses afbilledet først i virksomhedsplanen.. Gennem samspil med -, og i anerkendende relationer til andre mennesker lærer og tilegner barnets sig færdigheder og kompetencer i rammen af disse intelligenspotentialer. Når vi tager udgangspunkt i barnets stærke kompetencer, fanger vi barnets motivation og lysten til at lære, og barnets svage sider vil trækkes med i en udviklingsproces, idet barnets intentioner, initiativer og aktiviteter altid inddrager barnet selv som hel person, og ikke begrænser sig til at være rettet mod et teoretisk kompetence- eller behandlingsområde.

6 6 Barnet vil derfor i højere grad udvikle et positivt selvbillede i aktivitet, succes og selvtillid, frem for et negativt billede af sig selv med sårbarhed, tilbageholdenhed eller ligefrem passivitet. Barneperspektivet i det daglige arbejde. At arbejde med intelligenspotentialer betyder for os, at planlægningen af arbejdet nødvendigvis må tage sit udgangspunkt i hvert enkelt barns stærke sider. Konkret kommer det til udtryk ved, at vi i vores status- og udviklingsbeskrivelser, af det enkelte barn, særligt er opmærksomme på at få beskrevet disse potentialer, - hvad barnet mestrer selv og med støtte. Disse beskrivelser udarbejdes med afsæt i, at de mange intelligenser kan grupperes i følgende kompetencer og færdigheder: B. Færdigheder og kundskaber. 1. Følelsesmæssige kompetencer (indføling i sig selv og andre, emotionelt) 2. Sociale kompetencer 3. Kropslige kinæstetiske kompetencer 4. Musiske kompetencer. 5. Rumlige kompetencer. 6. Grønne kompetencer / naturen. 7. Sproglige kompetencer. 8. Matematiske kompetencer (forståelse, logik, læring, normer og regler, logisk og eksistentielt) I de individuelle læreplaner opstilles visioner, mål og delmål for barnets læring, med udgangspunkt i, hvad barnet viser os, at det er motiveret for, hvor dets læringspotentialer ses og hvor det har sine interesse områder (baggrund). BØRNESYN OG PÆDAGOGISK TILGANG. Pædagogisk forholdemåde. Som en del af værdigrundlaget har vi endvidere integreret Marte Meo metodens særlige børnesyn og tilgang til barnet. Marte Meo betyder ved egen kraft og refererer (lige som Howard Gardner) til, at alle mennesker rummer potentialer til at danne erfaringer og tilegne sig kompetencer gennem en udviklingsstøttende dialog og tætte og anerkendende relationer. Børnesynet i Marte Meo handler om at tænke positivt, og finde barnets udviklingsniveau, interesser og tiltag og ad den vej arbejde på det niveau, hvor barnet er og med det barnet viser os. En anerkendende pædagogik handler om, hvordan vi hele tiden påvirker og skaber os selv og hinanden gennem de relationer, vi indgår i. Marte Meo drejer sig altså om at fremme vores evne til at skabe et frugtbart og lærerigt samspil med barnet ved at møde barnet, hvor det er (udviklingsniveau), lytte til barnet, se hvad barnet er optaget af, og svare anerkendende og værdsættende på barnets initiativer.

7 7 Anerkendelsen styrker barnets følelse af at blive set og forstået, og dermed evnen til at mærke sig selv, og værdsættelsen styrker barnets oplevelse af at være en del af det sociale fællesskab, som man kan tage del i/ afstand fra. Marte Meo tilgangen retter sit fokus imod, at vi selv bliver klogere på, hvordan vi skal agere overfor og være sammen med barnet, for bedst at fremkalde barnets evner til at være tilpas i relationen. Den positive tænkning giver barnet et større selvværd, giver glæde og nysgerrighed og danner basis for barnets fremadrettede læring. LÆRINGSSYN. Med en sådan positiv tilgang til barnet, tegner der sig også et særligt læringssyn, hvor barnet aktivt er mester for egen læring. Vi har her valgt Gregory Bateson s tilgang til læring, hvor læring er et livsvilkår og et grundelement i alle menneskers omgang med omverdenen. Læringen refererer altså altid til barnets processer, og ikke til omgivelserne. Når barnet lærer, vil det tilpasse sig til de omgivende forventninger og signaler i en for barnet hensigtsmæssig selvforandring. Barnets skaber derfor selv sin egen læring ved aktivt at vælge mulige handlestrategier, og (lige som Marte Meo) handler det derfor om, at vi som voksne er tydelige i vore signaler og anerkender barnets initiativer som læring. Barnet kan selvfølgelig kun vælge handlestrategier, som det kender og har erfaring med, og i interaktionen og samspillet mellem barnet og de voksne har det derfor stor betydning for barnet at anerkendelse og værdsættelse forstærker barnets konstruktive læreprocesser og giver muligheder for ny handling. Barnets læreprocesser i hverdagen. Barnet lærer grundlæggende i sådanne enkle læreprocesser, bestående af (forhåbentlig) positive forventning, - en anerkendende respons og en værdsættende forstærkning, hvor relationerne og det nære sociale samspil danner forudsigelige rammer og kontekster. Men barnet lærer også i langt mere komplekse situationer, - dobbelte læreprocesser hvor vi så at sige både lærer noget (som ovenfor), og lærer om den sammenhæng, kultur og kontekster, som læringen udfolder sig indenfor. F.eks. at lære både at spise selv, og lære hvad spise til aften betyder. Her er børnenes leg det fremmeste eksempel på dobbelte læreprocesser (at lære at lære), fordi barnet her kan eksperimentere med den oplevede virkelighed, selv kan konstruere en ny sammenhæng og forhandle mangfoldige kontekster frem, samtidig med at barnet øver sig i forskellige sociale roller. I specialafdelingen ser vi mange børn tage legeinitiativer og være opslugt af at kunne lege, og det har derfor stor betydning for dem at kunne mestre legen og opleve succes, på trods af forskellige f. eks. kommunikative handicaps. Ved at skabe mere forudsigelige rammer, strukturer og kontekster for børnenes

8 8 legeinitiativer, reducerer vi noget af kompleksiteten i legens læreprocesser, og barnet har derved lettere adgang til at tilegne sig legekompetencerne, ét succesfuldt skridt ad gangen i et positivt og konstruktivt læringsmiljø. Ved samtidig at sikre barnet oplevelser, erfaringer og udfordringer, f.eks. ved ture-ud-af-huset, som kan danne indhold i barnets leg, øges barnets lege- og handlerepertoire, og derved barnets motivation og lyst til at lære. TILTAG Behandling. Initiativer og aktivitetstilbud. I behandlingen anvender vi i specialafdelingen, foruden forskellige kommunikationsværktøjer, også neuropædagogikken, som har fokus på sammenhængen mellem de psykiske processer og hjerneskader, og kan forklare, hvordan hjerneskader påvirker børns udvikling og relationer til omgivelserne. Neuropædagogikken peger på barnets stærke sider, når forskellige dele af nervesystemet er beskadiget, hvorved vi bedre kan rette opmærksomheden mod barnets ressourcer og potentialer. Behandlingsmetoder og aktiviteterne er nærmere beskrevet på vores hjemmeside. For at tilgodese det enkelte barn og den individuelle læreplan, har vi endvidere opbygget en daglig struktur af aktiviteter og initiativer, som giver barnet tryghed og forudsigelighed, og som samtidig giver rum til leg. Vi lægger stor vægt på, at børnene i deres vågne timer udfordres og har mulighed for beskæftigelse, hvad enten det er med sansestimulerende legetøj og redskaber, eller det er via gode relationer til andre børn/voksne. På den måde mener vi, der skabes de bedst mulige lærings- og udviklingsbetingelser for børnene. Et børneperspektiv kræver samtidig rummelighed i strukturerne og en integreret tværfaglig tænkning bag planlagte aktiviteter og initiativer. De tiltag, som beskrives her, udgør derfor en vifte af de muligheder, vi benytter os af. Nogle af børnene kræver f.eks. megen pleje og omsorg, hvor faste spise- og pusletider bliver vigtige elementer i deres dagligdag. Her er det ekstra vigtigt, at vi er dygtige til at aflæse børnenes signaler, så aktiviteterne lægges, hvor børnene er friske og oplagte til leg. Sansestimulation og motorisk træning. Vore sanser udvikles gennem påvirkning fra de personer og de omgivelser, vi befinder os i, og da vore børn ofte ikke selv kan opsøge disse udfordringer, tilrettelægges dagen således, at aktiviteterne i vid udstrækning indeholder forskellig sansestimulation.

9 9 I de daglige aktiviteter kan vi f.eks. have fokus på høre, syn, lugte og følesansen, samt kropsbevidsthed. Ligeledes benytter vi vores snoezelrum så ofte som muligt. Sansestimulationen i snoezelrummet foregår ved lys og lydeffekter, så som musik, vandseng med lyd, vand boblerør, stjernehimmel osv. På samme måde indlægger vi fysiske og motoriske udfoldelser i vore daglige aktiviteter som en integreret del, fordi vore børn alle har forskellige motoriske vanskeligheder. Vi opfordrer og støtter dem til selvhjulpenhed og søger at give dem rum og plads til fysisk udfoldelse. Derfor tænker vi legen, naturen og legepladsen, som en naturlig del af den motoriske træning. Som en del af det tværfaglige arbejde tilbyder vi svømning i perioder. Svømning er en god måde at være sammen på og danner rammen om en god og anderledes motorisk og sansemæssig træning. Hver uge er vi på ture ud af huset til f.eks. skov, strand, byen, bibliotek og meget andet. Børnene får her nye oplevelser og gør sig erfaringer med livet udenfor institutionen, med vejr og vind, dyr og planteliv. Vi vægter traditionerne i årets løb, og holder f.eks. fastelavn, julehygge og påskefrokost, ligesom alle andre børnehaver, og har flere arrangementer sammen med børnenes familier. Kommunikation, musik og sociale relationer Plads til leg. Kommunikation er menneskers kontakt med omverdenen, og i dagligdagen er, en af de vigtigste opgaver derfor at fange og tolke de signaler, de enkelte børn sender, så barnet bliver set og hørt og oplever respons og dialog. Det er samtidig vigtigt, at vi udfordrer og stimulerer barnets kontakt og kommunikation med omverdenen, og derfor anvender vi forskellige kommunikationsformer, som Tegntil-tale, billedmateriale i form af PCS, PECS, Pegetavler, Konkreter, 0-1 kontakter og talemaskine. Samtidig sætter vi ord på og bekræfter vore egne og barnets fysiske og følelsesmæssige handlinger, så barnet gang på gang hører de verbale ord i en sammenhæng, og således, at barnet føler sig anerkendt og tryg ved at udtrykke sig verbalt og kropsligt. Legen er barnets egen måde at lære og udvikle og træne sig på, så det er vigtigt for os, at de daglige aktiviteter giver rum og tid til leg. Vi deltager ofte i og starter evt. en leg for at vise børnene, hvordan man kan lege, og for at give dem mulighed for at imitere, lytte, se på osv. Vi indgår i legen ved f.eks. at tage nogle få initiativer, for at få legen i gang, men er samtidig meget opmærksomme på, hvad der er barnets eget initiativ, så dette følges op i legen. Nogle børn kan selv starte og planlægge en leg, og så er det vigtigt, at vi skærmer om denne leg, giver ro, rum og plads, så legen ikke forstyrres unødvendigt.

10 10 TEGN Marte Meo og dokumentation som element i den faglige evaluering. I vores hverdag er dokumentation prioriteret højt, fordi det er vigtigt, både at fortælle barnets historie, og fordi målrettet dokumentation af barnets læreprocesser er afgørende for vores faglige evaluering. Vi anvender Marte Meo metoden, hvor vi videooptager episoder, bl.a. som dokumentationsmateriale. Efterfølgende sætter vi fokus på kommunikation og samspil, barn/voksen imellem. Med metoden har vi mulighed for at observere og analysere samspillet, og videomaterialet gør det muligt for os at skærpe egne naturlige udviklingsstøttende kommunikationspotentialer, så dét, vi siger og gør, er overensstemmende med de forestillinger, visioner og mål, der arbejdes ud fra. Metoden er derfor med til at sikre udviklingen af vores faglighed i det daglige arbejde med børnene. Da analyseprincipperne er enkle, iagttagelige og konkrete, sikrer dokumentationsmetoden samtidig, at vi alle har samme udgangspunkt og derfor taler og handler ud fra det samme. Analysen foretages i et samarbejde med hele personalegruppen i specialafdelingen, og vores erfaring er, at arbejdsmåden hurtigt giver positiv bonus på de problemstillinger, vi analyserer. Med Marte Meo er det blevet naturligt for os at se børnenes tegn, initiativer og sætte ord på dem, og hermed sikre, at vores værdigrundlag, børnesyn og læringssyn faktisk er en integreret del af vores pædagogiske handlemåder, som udtrykkes gennem anerkendende relationer, positiv dialog og samspil med udgangspunkt i barnets perspektiv. Videosekvenser anvendes i det hele taget i mange sammenhænge som det bedste dokumentationsmateriale, vi kender, idet det det fanger barnet i den hele situation og samspil, og viser os derved flere vinkler og barnets eget perspektiv. Videomaterialet suppleres med iagttagelser og praksis-beskrivelser, som vi samler bl.a. i logbøger, som er en form for dagbog. Logbøgerne sætter fokus på målene i barnets individuelle læreplan, og samler således dokumentationsmateriale til senere evalueringer, så vi kontinuerligt har mulighed for at justere og tilpasse vore initiativer og respons på barnets tegn og motivation.

11 11 Dokumentation som element i barnets læreprocesser. Barnets tegn og initiativer i hverdagen synliggøres også gennem mange fotos, som vi hænger op i børnehøjde, så børnene selv kan kigge på dem og genopleve sig selv og situationen. Vi sætter også fotos ind i børnenes kontaktbog og Barnets Bog, som vi anvender til sammen med barnet at fortælle barnets historier. Vi hænger børnenes kreative kunstværker op på væggene, så vi kan genkalde os farver og former og meget mere fra skabelsesprocessen. De gode samtaler, vi har ud fra vores forskellige dokumentationsformer: barnets spor og tegn -, er med til at styrke barnets selvopfattelse, selvfølelse og selvværd. Dokumentation som element i overgange mellem institution, hjem og skole. Barnets kontaktbog er et vigtigt element i vores kommunikation med forældrene, da de fleste børn køres til og fra børnehaven i taxa. Her skriver vi om dagens forløb og supplerer med fotos. Billederne kan så også hjemme danne grundlag for forældrenes og barnets kontakt indbyrdes, og på den måde sikre en sammenhæng og overgang mellem hjem og børnehave. Samtidig giver det naturligvis forældrene bedre mulighed for at følge med i barnets daglige aktiviteter og udvikling. Vi udarbejder også en mappe med billeder og tekst til hvert enkelt barn, som fortæller om tiden i børnehaven, og barnet får herved sin egen historie, som f.eks. kan erindres og give fornemmelse af tidsepoker, når barnet til sin tid starter i skoletilbud. EVALUERING SMTTE-modellen. Individuelle læreplaner Status-og udviklingsbeskrivelser Når et barn har gået i børnehaven i ca. 3 måneder, afholdes det første møde om barnet med deltagelse af forældrene, pædagoger, ergoterapeut og fysioterapeut, og mødets formål er at udarbejde barnets første individuelle læreplan. Inden dette første møde udfylder såvel personalet som forældrene et samtaleskema, som beskriver barnets ressourcer og problemstillinger. På denne måde kommer forældrene lettere på banen også med deres ønsker og behov, således at læreplanen allerede fra starten kan blive et fælles anliggende. Den individuelle læreplan tager sit afsæt i barnets initiativer og tegn, og sætter mål og fokus for det pædagogiske og behandlingsfaglige arbejde. Læreplanerne evalueres og justeres løbende, ca. 3 gange årligt. En gang om året afholdes evalueringsmøde for i fællesskab at evaluere på tiltagene omkring barnet, samt barnets mulige næste skridt. På mødet deltager forældre og alle involverede fagpersoner. Forinden mødet har kontaktpædagogen i samarbejde med ergo- og fysioterapeuterne haft ansvar for udarbejdelse af en skriftlig status- og udviklingsbeskrivelse, hvor det forskellige dokumentationsmateriale og tidligere læreplaner samles op til en overordnet evaluering af barnet. Såvel læreplaner som udviklingsbeskrivelser udarbejdes efter SMTTE-modellen

12 12 Årsrapport/evaluering af årene 2012/2013 Praktisk pædagogik: Årene er brugt på, at implementere den struktur vi efterhånden har fået opbygget, hvor vi inddeler børnene i grupper/aktiviteter på tværs af stuerne. Vi tager udgangspunkt i de behov det enkelte barn har/viser os, bl.a. i forhold til deres læreplaner og andre forhold som det enkelt barn vil have gavn af, at der kommer ekstra fokus på. Dette er blevet en fast struktur og virker rigtig godt og til alles tilfredshed. Børnene rummer mange forskellige kompetencer/ressourcer og dermed også mange forskellige områder, hvor de har behov for hjælpe/støtte til at udvikle sig. Disse behov kan ikke altid tilgodeses i forhold til de funktionsgrupper de er opdelt i, derfor har vi valgt at formiddagene er inddelt i forskellige aktivitets grupper, afhængig af det enkelte barns behov. Disse grupper kan være inddelt med alt fra 1 barn til 8 børn, afhængig af behov/aktivitet mv.. Personalet i grupperne er sammensat ud fra børnenes behov, dvs. at der er tilknyttet ergo/fysioterapeut, hvis der er behov for det, og det giver mening i forhold til et træningsbehov, børnenes læreplaner mv. Vi laver nye grupper/aktiviteter 2 gange om året, og får på den måde tilgodeset rigtig mange af børnenes behov. Vi har fået indrettet vores lokaler således at de alle lokalerne/dækker forskellige kompetencer behov, f.eks. har vi nu: Et lokale der indeholder mulighed for ro og fordybelse i stillesiddende aktiviteter. Rummet er indrettet således, at der ikke er så meget på væggene som kan forstyrrer og hvor alt er i kasser med billeder på til at tydeliggøre hvad de indeholder mv. Et lokale der indeholder legemuligheder til de mindre børn, hvor reoler mv. er i en højde som gør at alle kan nå legetøjet mv., og som samtidig giver mulighed for at børnene kan bruge reolerne til at gå langs med som støtte til deres gangfunktion /træning. Et lokale der indeholder mulighed for fordybelse med klodser, dukke, mad/køkken leg, og mulighed for at høre musik eller læse bøger. Et fælles rum der er blevet vores tumlerum, med: rutsjebane, hule, hoppemadras, og mulighed for at indrette til forskellige fysiske aktiviteter. Et fysioterapilokale som ligeledes tilgodeser der fysiske aktiviteter. Et ergoterapilokale med bl.a. computer Et snoezelrum. Børnene er gode til at udnytte de forskellige muligheder rummene har og vi ser, at de ofte trækker sig til lige det netop det rum, de har behov for. Med hensyn til børnenes forskellige læringsstile, har det vist sig, at vi var for urealistiske i vores planer om at kortlægge alle børnenes læringsstile.

13 13 Dels fordi børnenes forskellige handicaps/udviklingsniveau gør det vanskeligt at afgøre, hvad der er hvad, om det er barnets handicap der, f.eks. får barnet til at sidde meget uroligt på stolen, eller det er fordi barnet har en læringsstil, der fordrer motorisk aktivitet. Vi har derfor nået til den konklusion at vi alle må være ekstra opmærksomme på, at vi også tænker de forskellige læringsstilende ind, når vi observerer og planlægger børnenes læringsmiljøer og daglige programmer/aktiviteter således at vi får givet de optimale mulighed for indlæring, uanset årsag. Vi vil derfor være opmærksomme på, at vi også får observeret og reflekteret samt italesat børnenes individuelle læringsstile, når vi oplevet at et barn enten har svært ved de opgaver de stilles eller klarerer nogle opgaver lettere end vi måske havde forventet. Vi vil fortsat være opmærksom på, om der er specielle hensyn der skal tages i forhold til læringsstile, og vil tilrette lægge aktiviteter således at der tages hensyn til alles ressourcer og læringsstile, hvis det er oplagt at gøre det. Samtidig er det vigtigt, at vi jævnligt tager emnet op, så vi ikke glemmer at tænke det ind i vores hverdag. Vi skal fortsat arbejde på at i talesætte vores pædagogik i forhold til Howard Gardners teorier, da personalet ind imellem glemmer baggrunden for vores struktur pædagogiske tiltag. Det har bl.a. ved de individuelle midtvejs evalueringssamtaler vist sig, at netop det, at det er vores værdigrundlag, og derfor noget der er indbygget i vores arbejdsmetoder, ikke er noget vi tænker så meget over, men bare er noget vi automatisk gør. For at få Howard Gardners teorier mere synlig for os selv, og dermed få os til at reflekterer over og kunne formidle og reflekterer over vores handlemåder pædagogik, og dermed kunne evaluerer ud fra ovennævnte, må vi derfor arbejde videre med at finde metoder til denne proces. Økonomi Vi er i 2012 og 2013 gået ud med et lille overskud. I perioder har vi haft enkelt ledige pladser, og i andre har der været ventelister. For at imødekomme dette problem, har vi i perioder kørt med overbelæg af 1 2 børn og har sparet på udgifterne, således at vi undgik underskud mv.

14 14 Pædagogisk udviklingsområde/plan 2014 Vi har valgt at beskrive vores kommende pædagogiske indsatsområder gennem SMTTEmodellen, idet det giver os et godt overblik, samt bedre muligheder for løbende at få evalueret og fulgt op på vores indsats. Mål: At SMTTE modellen er et naturligt redskab til dokumentation for gruppeaktiviteter og som evaluerings model. At vores pædagogik /værdier og metoder er synlige både overfor os selv forældre og andre samarbejdspartnere Sammenhæng: Vi har brugt til at implementerer en struktur hvor vi opdeler dagene i forskellige aktivitetsgrupper, afhængig af børnenes behov, på tværs af stuerne. Det er lykkes rigtig godt, og vi har efterhånden fundet en praksis der virker for os. Vi har ikke haft fokus op at synliggøre/formidle baggrunden og formålet med grupperne/ det enkelte barn deltagelse i grupperne,(selv aktiviteterne er planlagt efter nøje overvejelser og refleksion fra den enkelte kontaktpædagog/terapeut) og vil derfor have fokus på dette i de kommende år. I vil vi derfor have fokus på, at systematiserer vores refleksioner, både men hensyn til formålet, dokumentationen og evalueringen af grupperne. Samtidig med at vi vil have fokus på formidlingen af ovenstående, således at vores arbejde bliver synliggjort både for os selv, og forældrene m.fl.. Vi vil bl.a. have fokus på at lave SMTTE på planlagte gruppeaktiviteter, og på den måde få et redskab til en dynamisk beskrivelse, formidling og evaluering af gruppernes virke. Vi vil forsøge at implementerer Howard Gardners teorier og læringsstile i SMTTE beskrivelserne og vil på den både kunne synliggøre vores pædagogik og værdigrundlag. Samtidig vil vi have fokus på, at gøre vores praksis omkring børnene, til et fællesansvar, hvilket vi bl.a. vil arbejde med via fælles refleksion bl.a. på gruppemøder vi via videoklip mv.. Mål: Målet for de kommende år, At SMTTE modellen er et naturligt redskab til dokumentation for gruppeaktiviteter og som evaluerings model. At vores pædagogik /værdier og metoder er synlige både overfor os selv forældre og andre samarbejdspartnere.

15 15 Tegn: - At der udarbejdes SMTTE modeller på planlagte gruppeaktiviteter. - At det i gruppebeskrivelserne tydeligt ses hvad formålet med gruppen er, både fra barnets synspunkt og fra personalets synspunkt. - At det tydeligt fremgår hvilke kompetencer gruppen fremmer. - At vores pædagogik/værdier /tilgang/ metoder er beskrevet og kan genkendes via de tiltag der planlægges med. - At der arbejdes med og findes gode evalueringsmetoder. - At der arbejdes med at finde tegn fra børnene via videooptagelser beskrivelser praksisbeskrivelser mv. - At der på stue/gruppemøder vises videoklip fra udvalgte grupper/ findes tegn på hvordan grupperne/personalet bedst tilgodeser børnenes behov/kompetencer mv. (fælles ansvar) - At der i logbøgerne gøres notater, hvor man får beskrevet de enkelte børn i grupperne, således at kontaktpædagogen får viden om, hvordan barnet trives udvikler sig i gruppesammenhængene. Evaluering: - På alle gruppemøder skal der snakkes om/vises film fra udvalgte grupper, som personalet på skift har ansvaret for. - Grupperne skal evalueres via SMTTE modellen og skal efterfølgende diskuteres og lægge til grund for den videre gruppeplanlægning/struktur. - SMTTE modellen skal ved hver ny gruppestart tilrettes og skal efterhånden munde ud i en for alle brugbar gruppebeskrivelse model.

16 16 Mål: At logbøgerne er et brugbart redskab til formidling af observationer af de enkelte børn. Sammenhæng: I forlængelse af arbejdet med aktiviteter/grupper på tværs af stuer/kontaktpædagoger og arbejdet med SMTTE modellen samt den fælles ansvarsdeling, bliver det nødvendigt at finde en praksis på, hvordan vi kan formidle vores observationer omkring børnene til hinanden. Indtil nu har det væres svært for os at bruge logbøgerne konstruktivt, således at informationerne blev systematiseret og brugbare for kontaktpersonen til bl.a. statusbeskrivelserne og de individuelle læreplaner. Vi vil derfor arbejde med at finde en model for vores logbøger, således at det bliver en brugbar metode til videregivelse af informationer og observationer til brug for behandlingsarbejdet med børnene. Samtidig håber vi at dette kan hjælpe i processen omkring den fælles ansvarsfølelse omkring børnene. Mål: Målet for de kommende år, At logbøgerne er et brugbart redskab til formidling af observationer af de enkelte børn. Tegn: - At der er udarbejdet en brugbar model for logbogsskrivningen. - At logbøgerne bruges som redskab til formidling af observationer fra gruppeaktiviteterne. - At det enkelte barns kompetencer/intelligenser og læringsstile bliver mere tydelig via logbogs notaterne. - At logbogsnotaterne er brugbare i det enkelte barns statusbeskrivelse - At logbogsnotaterne er brugbare i den enkelte barns læreplaner -At brugen af logbøgerne er en naturlig formidlingsform for personalet. Evaluering: - Evaluering af model til logbøgerne vil blive taget op på gruppemøde hver 3. mdr. indtil en brugbar model er fundet. - Evaluering af hvordan logbøgerne kan bruges i statusbeskrivelserne og læreplan udarbejdelsen vil taget op på gruppemøder 2 gange årligt.

17 17 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal stillinger ergoterapeu + 1 fysioterepeu Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 1 praktikant Personale uden en pædagogisk uddannelse 1 0 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Personale med uddannelse som ressourceperson - sprogvejleder - grundmotorik -signs og safety Marte Meo terapeuter 1 Marte Meo Supervisor (ergo -Castillo morales terapeut) 1 Elever/studerende tæller som ikke uddannet personale.

18 18 Lederens uddannelsesniveau Leder med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) X Sæt kryds og evt. kommentar 1 Afdelingsleder for specailafd. (er også medregnet under det pædagogisk personale) Leder der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Leder uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse

19 19 Torvet Nyborg