PLAN, BYG OG MILJØ. Lokalplan nr For Kalundborg Ny Vesthavn

Transkript

1 PLAN, BYG OG MILJØ Lokalplan nr. 500 For Kalundborg Ny Vesthavn

2

3 Indhold Kalundborg Kommune Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn. Indledning... 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning... 7 Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej-, sti- og parkeringsforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer, beplantning og hegning Ledningsanlæg Forudsætninger for ibrugtagning Ophævelse af lokalplan og servitutter mm Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Lokalplanens kortbilag: Kortbilag 1: Kortbilag 2: Kortbilag 3: Matrikelkort områdets afgrænsning Administrationsplan Terrænsnit Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde med Kalundborg Kommune, Plan, Byg & Miljø. 2

4 Indledning Lokalplanområdet Lokalplan nr. 500 omfatter ca. 60 ha, hvoraf ca. 24 ha består af jorder fra Lerchenborg. Det resterende areal på ca. 36 ha indvindes ved opfyldning på søterritoriet. Planlægningsområdet afgrænses som vist på luftfotoet. Området er placeret vest for Asnæsværket, der er Danmarks største kraftværk. Imellem planlægningsområdet og Asnæsværket, der ligger i direkte forlængelse af det eksisterende havneområder, ligger et offentligt strandareal med en tilhørende strandpark. Den nuværende anvendelse af arealet, hvor Ny Vesthavn tænkes placeret, er henholdsvis strand, strandeng og agerjord. Desuden er vandområdet i havnen øst for den planlagte havneudvidelse udpeget som vildtreservat. Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanområdet omfatter: - en del af matr.nr. 1a, Lerchenborg Hgd., Årby - en del af matr.nr. 1cd, Lerchenborg Hgd., Årby - en del af matr.nr. 2a, Lerchenborg Hgd., Årby - en del af matr.nr. 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby - en del af matr.nr. 2au, Lerchenborg Hgd., Årby - Der foretages landvinding af ca. 36 ha fra Kalundborg Fjord ved opfyldning. Arealet tildeles selvstændigt matrikelnummer. 3

5 Baggrund og formål Kalundborg Kommune har igangsat et omfattende planlægningsarbejde i forbindelse med udbygning af en Ny Vesthavn i Kalundborg. Dette arbejde ligger i direkte forlængelse af arbejdet med Masterplanen for Kalundborg Havn, hvor løsningen af kapacitetsproblemer for den nuværende operatør, Mols- Linien, blev udpeget som et første skridt i havnens udvikling og afgørende for færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Århus. Den nuværende operatørs akutte behov for øget areal kan ikke løses indenfor det eksisterende havneområde, og den eneste mulighed for havneudvikling er vest for Asnæsværket. Derfor ønskes Mols-Linien som det allerførste flyttet ud til en Ny Vesthavn. Etableringen af den Ny Vesthavn imødekommer den stigende efterspørgsel efter opmarchplads for færgedriften på Kalundborg - Århus. Dertil imødekommer Ny Vesthavn stigende tilgang af skibe med stor dybgang og størrelse og skaber mulighed for håndtering af øget massegodstransport og på sigt evt. containertransport. Etableringen af Ny Vesthavn sikres således Kalundborg Havns udviklingsmuligheder på længere sigt. Med udbygningen af Ny Vesthavn opnås den udvidelse der er nødvendig for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter indtil år I forhold til Planloven er et havneanlæg som Ny Vesthavn VVM-pligtigt. Sådan et anlæg kan ikke realiseres, før der er udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og udformning af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. I den gældende kommuneplan for Kalundborg Kommune er området ikke udlagt til havneformål og derfor skal der udarbejdes et kommuneplantillæg, der muliggør en ændret anvendelse af området og fastsætter rammerne for udbygning og anlæg. Eksisterende forhold Den nuværende anvendelse af arealet, hvor Ny Vesthavn placeres, er henholdsvis strand, strandeng og agerjord. Desuden er vandområdet øst for den Ny Vesthavn udpeget som vildtreservat. Områdets sydlige afgrænsning følger parallelt den nuværende kystlinie i en afstand af ca m. Landbrugsarealerne når helt frem til skrænten mod kysten. Skrænten er for en stor dels vedkommende bevokset. Nedenfor skrænten ligger langs en del af kysten lave strandenge, hvor der tillige ligger en sø. På den østlige side af vejen, der løber på matr.nr. 2au fra Asnæs Skovvej til stranden ligger et stendige. Dele af diget er bevokset. Imellem lokalplanområdet og Asnæsværket ligger et grønt område med strand, strandpark og parkering. Asnæsvej slutter i dag i en vendeplads i forbindelse med strandparken. 4

6 Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn. Mulighederne skabes på ca. 24 ha landbrugsjord og på ca. 36 ha indvundet land. Ny Vesthavn planlægges anlagt opdelt i tre funktionsområder som vist herunder. Lokalplanområdets funktionsopdeling Med gul skravering vises det allokerede areal på m 2 til færgeleje, trailerplads mm., som et fremtidssikret område for færgedriften. Med rød skravering vises fremtidig massegodshavn på m 2 med 600 m lang og 15 m dyb kaj for skibe med stor dybgang. Her kan havnerelateret erhverv placeres fjernest fra kajen ved adgangsvejen. Med blå skravering vises 200 m lang kajplads med en dybde på 9,5 m og plads til en mindre containerterminal. Området er på ca m 2. Udbygningen foreslås foretaget i etaper med anlæg af færgehavn først, anden fase anlæg af en 600m bulkkaj og i sidste fase evt. en containerterminal. Lokalplanen inddeles i delområder svarende til de tre funktionsområder samt et delområde for adgangsvejen til området. Tidshorisonten for etablering af massegodshavn og containerhavn er længere end for etableringen af færgehavnen, hvor der er et akut behov for en flytning. Lokalplanen optager derfor detaljerede bestemmelser for de to delområder I og IV til hhv. færgehavn og vejadgang, mens lokalplanen for massegods- og containerhavnen er en rammelokalplan, der således skal følges op af en lokalplan med detaljerede bestemmelser i forbindelse med detailplanlægningen for de to delområder hhv. II og III til disse funktioner. I forbindelse med senere udarbejdelse af en detaljeret lokalplan for delområde II og III kan planlægningen udvides til også at omfatte et jernbanespor til betjening af havnen. Jernba- 5

7 nesporet vil med fordel kunne placeres i delområde II og III langs grænsen mod delområde IV. Et projekt for et jernbanespor, herunder tilslutning til de eksisterende spor øst for Asnæsværket vil skulle screenes for pligt til VVM, og vil således evt. blive omfattet af en særskilt VVM-procedure. Delområde I udlægges til færgehavn (gul skravering). Delområdet omfatter et areal på ca. 13 ha. Her kan der etableres anlæg med relation til færgetrafikken, så som færgeleje og kajanlæg, bygninger, trailerplads, oplagsplads mv. Terminalen påtænkes udført med to lejer med vanddybde, der bliver tilstrækkelig for selv de største færger. Færgeterminalen udføres med to færgelejer på hver sin side i et lille bassin med opmarchplads beliggende syd for lejerne med plads til trailere og selvkørende trafik. Frakørselsvej fra færgerne langs terminalens vestlige og sydlige periferi i to baner sikrer, at trafikken fra en hel færge kan placeres på frakørselsvejen før den munder ud i Asnæsvejen. Langs områdets ydre rand etableres en offentlig sti til stranden vest for færgehavnen. Delområde II udlægges til massegodshavn og havnerelateret erhverv (rød skravering). Delområdet omfatter et areal på ca. 45 ha med en 600 m lang dybvandskaj med 15 m vanddybde for skibe med stor dybgang. De kajnære arealer forbeholdes massegods, mens havnerelaterede erhverv kan placeres fjernest fra kajen og langs adgangsvejen. Delområde III udlægges til containerhavn (blå skravering). Områdets anvendelse fastlægges til containerterminal, alternativt massegods og omfatter et areal på ca. 2,2 ha. Her anlægges en 200 m lang kajplads med en dybde på 9,5 m. Der må kun opføres faciliteter for kajomsætning med containere. Delområde IV udlægges til adgangsvej (gråt areal) og plantebælte. Trafikafviklingen til og fra færgelejet og den øvrige Ny Vesthavn sker ved etablering af ny vej med til- og frakørsel til Ny Vesthavn fra den nuværende Asnæsvej ca m fra den nuværende kystlinje. De trafikale ændringer sikrer dermed, at trafikken til og fra færgelejet kan ledes uden om bycentrum og ud på Skovvejen mod Holbæk. Derved reduceres trafikbelastningen i Kalundborg By. Der etableres en grusparkeringsplads til anvendelse for gæster til stranden vest for færgehavnen. 6

8 Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning VVM I følge Planlovens 11g må visse typer af virksomheder og anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets udformning og beliggenhed i en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Retningslinjerne skal være tilvejebragt i kommuneplanen og ledsages af en VVM-redegørelse. Kalundborg Kommune er fra 1. januar 2007 VVM-myndighed for så vidt angår aktiviteterne på landsiden, mens Kystdirektoratet er VVM-myndighed med hensyn til den del af anlægget, der ligger på søterritoriet. VVM-redegørelsen danner grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantilllægget, der indeholder retningslinier for anlægget. VVM-redegørelsen offentliggøres samtidigt med forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan. Der henvises til VVM-redegørelsen og kommuneplantillægget for nærmere redegørelse. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal kommuneplantillægget og lokalplanen ledsages af en miljøvurdering af planforslagene. Idet kravene til indholdet i miljøvurderingen og VVM-redegørelsen er næsten identiske, er VVM-redegørelsen suppleret, således at den ligeledes opfylder kravene til en miljøvurdering. Miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplanen indgår således i VVM-redegørelsen, og der henvises til denne for en vurdering af planens potentielle indvirkning på miljøet og en nærmere beskrivelse af integreringen af to vurderinger. Internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter I henhold til 6 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal der i planforslag, der direkte eller indirekte kan påvirke et Natura 2000-område, indgå en vurdering af forslagets virkninger på området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger. Endvidere må der iht. 11 ikke meddeles VVM-tilladelse, hvis det kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Kystdirektoratet kan desuden i henhold til 4 i Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet kræve, at der udarbejdes en konsekvensvurdering. Kystdirektoratet har anmodet om, at der udarbejdes konsekvensvurdering vedr. påvirkningen af marsvin. 7

9 Kommunalbestyrelsen har vurderet, at habitatbekendtgørelsens 11, der indeholder krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter, er opfyldt. De foretagne undersøgelser og vurderinger af særligt beskyttede bilag IV arter er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 9 med tilhørende bilag samt i Hvidbogens afsnit med tilhørende bilag 5 og 10. Heraf fremgår, at der er fundet følgende bilag IV-arter inden for projektområdet: o o o Markfirben. Det er i VVM-redegørelsen, side 129 vurderet, at projektet vil påvirke enkelte individer af markfirben indenfor projektområdet. Med etableringen af det 20 m brede beplantningsbælte jf. lokalplanens 8.2 og 8.3 vurderes artsbeskyttelsen af markfirben at være overholdt, da beplantningsbæltet bl.a. vil fungere som spredningskorridor mellem kolonier af markfirben i området. Påvirkningen på arten som helhed vurderes derfor at være mindre. Tre flagermusarter. Mulighederne for at opretholde yngleog rastepladser for flagermus i nærområdet er nærmere vurderet af NIRAS jf. bilag 5 til Hvidbogen. Det er vurderet, at artsbeskyttelsen for flagermus vil være overholdt i og med, at den vedvarende økologiske funktionalitet i nærområdet kan sikres ved gennemførelse af en række supplerende afværgetiltag, som efterfølgende er indarbejdet som krav i lokalplanen og i VVM-tilladelsen til Bygherre. Endvidere er observeret en større yngleforekomst af stor vandsalamander i en sø, beliggende ca. 100 m syd for projektområdet. Ynglestedet for stor vandsalamander vurderes ikke at blive berørt af projektet, da dette ligger udenfor det planlagte havneområde. Det er på baggrund heraf Kommunalbestyrelsens vurdering, at projektet med de foreslåede afværgetiltag ikke vil ødelægge yngle- og rastepladser i det naturlige udbredelsesområde for de observerede bilag IV arter. VVM-redegørelsen er udarbejdet i samarbejde med Kystdirektoratet, der er myndighed for søterritoriet og omfatter således også en konsekvensvurdering for marsvin. Marsvin vurderes side 226 at kunne påvirkes moderat under etablering af spunsvægge. Med opsætning af såkaldte pingere til bortskræmning af marsvin forud for anlægsperioden, vurderes påvirkningsgraden kun at være mindre. Kystnærhedszonen Ifølge planlovens 5b gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, og at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kyst- 8

10 beskyttelse. Lokalplanens havneformål er i overensstemmelse med paragraffens undtagelsesbestemmelser. Desuden skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen ifølge planlovens 16, stk. 3 redegøres for den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal anføres en begrundelse for bygningshøjder over 8,5 m. Dette gælder dog jf. 16, stk. 5 ikke for VVM-pligtige anlæg, hvor VVMredegørelsen i stedet indeholder redegørelsen for visuel påvirkning af omgivelserne. Der henvises til VVM-redegørelsen for en detaljeret redegørelse for den visuelle indvirkning. Herunder er gengivet, hvorledes Asnæs-kysten tager sig ud set fra nord før og efter etableringen af Ny Vesthavn. Eksempel på visualisering af havnen set fra fotostandpunkt 2 ved Troldevænget VVM-redegørelsen redegør for beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen og foretager en afvejning i forhold til behovet for og den samfundsøkonomiske gevinst ved etablering ved Ny Vesthavn. VVM-redegørelsen indeholder en redegørelse for den visuelle påvirkning af omgivelserne og begrunder behovet for bygningshøjder over 8,5m med karakteren af anlæggets elementer. Regionplan 2005 Status som landsplandirektiv Fra 1. januar 2007 fik Regionplan 2005 status som landsplandirektiver, og er bindende som administrationsgrundlag for kommunen, indtil nye kommuneplaner og statens vand- og naturplaner vedtages og overtager regionplanernes rolle. 9

11 Som hovedregel kan der derfor kun tilvejebringes kommuneplantillæg indenfor rammerne af Regionplan Miljøministeren (Miljøcentrene) kan dog dispensere fra, helt eller delvis ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne under visse forudsætninger. I forhold til en Ny Vesthavn i Kalundborg har Miljøcenter Roskilde givet tilsagn om at ændringslovens 3 kan tages i anvendelse. Kommuneplantillæg nr. 25, der udgør plangrundlaget for lokalplanen, indeholder således retningslinier, der ophæver eksisterende retningslinier i Regionplan 2005 for området og formulerer nye for anlægget af Ny Vesthavn. Miljøcenter Roskilde høres iht. planlovens 25 ved fremlæggelse af kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring. Kommuneplantillæg nr. 25 redegør detaljeret for forholdet til den gældende regionplan Herunder opsummeres forhold af direkte relevans for lokalplanen. Regionplan 2005 Havne Det fremgår af Regionplanen, at Amtsrådet ville støtte udviklingen af de eksisterende havne for at sikre erhvervslivet gode og miljøvenlige transportmuligheder. Der skal primært bygges på eksisterende havnefaciliteter, men der åbnes også mulighed for at følge nye tendenser i søtransporten. Desuden indeholder regionplanen en række krav til kommuneplanlægningen vedr. havne. Regionplanens betingelser er opfyldt med udarbejdelsen af kommuneplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse. Der henvises til kommuneplantillægget for en detaljeret redegørelse. Lokalplanen er i overensstemmelse dermed. Regionplan 2005 Byområder Der skelnes mellem kommuneplanlagte byområder, der enten er bebygget eller udlagt til byformål i en kommuneplan, og ikke kommuneplanlagte byområder, der er udpeget til fremtidig byvækst. Planlægningsområdet er beliggende i landzone, mens det tilstødende areal Asnæsværket har status som kommuneplanlagt byområde. Med vedtagelsen af kommuneplantillægget optages planlægningsområdet i kommuneplanen som byområde, og ved den efterfølgende vedtagelse af lokalplanen overføres området til byzone. Regionplan 2005 Drikkevandsinteresser Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der kan true grundvandet henlægges til områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Lokalplanområdet er udlagt som et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Planlægningen af Ny Vesthavn er således ikke i konflikt med Regionplanen, hvad angår drikkevandsinteresserne. 10

12 Regionplan 2005 Råstofinteresser Der er i området er registreret mulige forekomster af sand og ler. Udpegningen af Råstofinteresseområder har ingen direkte indflydelse på, hvordan arealet dagligt kan anvendes, og registreringen af råstofinteresserne har ingen konsekvenser for den aktuelle lokalplanlægning for en Ny Vesthavn. Region Sjælland har udsendt forslag til råstofplan, der erstatter regionplanlægningen for råstoffer. Råstofplanen er i høring indtil 17. marts I forslaget til råstofplan er lokalplanområdet ikke udlagt til råstofinteresseområde. Regionale råstofinteresseområder markeret med gult Regionplan 2005 Beskyttelsesinteresser landskab og natur Beskyttelsesområder er defineret som landskabelige og naturmæssige kerneområder, der enten har et meget højt vurderet landskabeligt indhold og/eller et meget vigtigt naturindhold. Dertil kan områderne ofte være af stor betydning for oplevelsen af kulturhistorien. Hele planlægningsområdet er udlagt som beskyttelsesområde, og planlægningsområdets ændrede anvendelse kræver derfor godkendelse fra Miljøcenter Roskilde. Dette sker ved miljøcentrets godkendelse af kommuneplantillægget, der indeholder nye retningslinier for området. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse nye retningslinier. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af beskyttelsesområdet, hvori der redegøres for konsekvenserne ved etableringen af projektet. Regionplan 2005 Rekreative interesser - Besøgsområder Besøgsområder defineres som spændende områder i landskabet, hvor det er interessant at gå en tur og eventuelt overnatte på en primitiv teltplads for at opleve naturen, kulturmiljøet og landskabet. Udpegningen har ingen direkte konsekvens for planlægningsarbejdet. Afgrænsningen af lokalplanområdet er sket under respekt for det grønne område og strandparken vest for Asnæsværket. Desuden fastlægger lokalplanen placeringen af en stiforbindelse fra Asnæsvejs slutning ved færgehavnen videre langs den sydvestlige afgrænsning af delområde I til kysten vest for fær- 11

13 gehavnen. Stien erstatter den eksisterende sti langs kysten, og stiens nye placering fremgår af kortbilag 2. Regionplan 2005 Kulturhistoriske interesser og bevaringsinteresser Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling og omfatter en mangfoldighed af historiske spor. Af retningslinjerne fremgår, at der ikke kan ske byudvikling, etablering af trafik- og tekniske anlæg o. lign., med mindre det sker uden at oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet forringes, og i givet fald skal der vises særlige hensyn over for de bevaringsværdige værdier og sammenhænge. Hele planlægningsområdet er udpeget som kulturmiljø, hvorfor en ændring af anvendelsen og etablering af anlæg kræver tilladelse fra Miljøcenter Roskilde. Dette sker ved miljøcentrets godkendelse af kommuneplantillægget, der indeholder nye retningslinier for området: Lokalplanen er i overensstemmelse med disse nye retningslinier. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af kulturmiljøet og kulturlandskabet, hvori der redegøres for konsekvenserne ved etableringen af projektet. Arealregulering efter anden lovgivning Naturbeskyttelseslov Fortidsminder Som beskrevet herover ligger der udenfor lokalplanområdet fortidsminder i form af gravhøje ved strandparken og vest for lokalplanområdet. Gravhøje er omgivet af en 100 m beskyttelseszone efter Naturbeskyttelseslovens 18. Afgrænsningen af lokalplanområdet respekterer således fortidsmindebeskyttelseslinierne. Museumsloven Diger Området rummer tillige et dige, der ligeledes er nærmere beskrevet i VVM-redegørelsen. Sten- og jorddiger er beskyttet efter museumslovens 29a. Diget er et forhøjet markskel bestående af marksten. Beskyttelsen medfører, at der ikke må ske ændringer i tilstanden, når de ligger i landzonen. 12

14 Beskyttede diger markeret med rødt I særlige tilfælde kan der meddeles dispensation til nedlæggelse af diger. Dette forudsætter, at der er tale om væsentlige interesser. Anlægget af Kalundborg Ny Vesthavn betragtes som en væsentlig samfundsmæssig interesse, der berettiger en dispensation i medfør af museumslovens 29a, stk. 2. Dispensationen meddeles og bekendtgøres samtidigt med fremlæggelsen af lokalplanforslaget med en særskilt klagevejledning. Diget vil i første omgang blive gennembrudt i forbindelse med forlængelsen af Asnæsvej til den nye færgeterminal i delområde I. Således kan den resterende del af diget bestå frem til iværksættelsen af udbygningsetaperne i delområde II og III. VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af kulturmiljøet og kulturlandskabet, hvori der redegøres for forholdene vedr. diget. Landbrugsinteresser Landbrugspligt Der er landbrugspligt i området. Realisering af projektet kræver en tilladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen ophæver landbrugspligten, når jorden lokalplanlægges til byformål i byzone, og når anvendelsen således ikke kan vende tilbage til jordbrugsmæssige formål. Naturbeskyttelseslov Beskyttede områder efter 3 Disse områder er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og omfatter f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder, biologiske overdrev, søer og vandhuller. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder, dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller lignende. Der findes en enkelt beskyttet sø indenfor lokalplanområdet, ligesom dele af området langs vandet er beskyttet strandeng. 13

15 3 områder Denne beskyttelse skal ophæves af Kalundborg Kommune, inden området kan overgå til anden anvendelse. Kommunen har med naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3 mulighed for dette i særlige tilfælde. Kalundborg Kommune vurderer, at man af hensyn til vigtigheden af etableringen af Ny Vesthavn vil ophæve beskyttelsen af 3-områderne i lokalplanområdet. Kalundborg Kommune giver dispensation til ophævelse af beskyttelsen af søen på betingelse af tilvejebringelse af erstatningsbiotop, ligesom der gives dispensation til ophævelse af beskyttelsen af strandengen. Udkast til dispensationen er offentliggjort med en særskilt klagevejledning samtidigt med fremlæggelsen af lokalplanforslaget. Naturbeskyttelseslov Strandbeskyttelseslinien efter 15 Strandbeskyttelseslinjen er principielt 300 m. Strandbeskyttelseslinjen skal sikre en generel friholdelse af kystområderne imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Det betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Miljøministeren kan i særlige tilfælde vælge at dispensere fra strandbeskyttelseslinjen. Administrationen af strandbeskyttelseslinjen varetages af Miljøcenter Roskilde. Strandbeskyttelseslinen gælder ikke havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Således ophæver Miljøcenter Roskilde strandbeskyttelseslinien for lokalplanområdet, så længe anvendelsen er havneformål. 14

16 Strandbeskyttelseslinien markeret med magenta skravering. Odden Gisseløre Røsnæs Sydkyst og herunder Odden Gisseløre er udpeget som et af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor geologi, geomorfologi og kystdynamik (Skov og Naturstyrelsen, 2007). Der er tale om områder hvor kystlinien har national interesse for geologien. Som en del af VVM-redegørelsen gennemføres en vurdering af eventuelle ændringer i strøm- og bølgeforhold ved Odden. VVM-redegørelsen påviser, at der ikke er nogen påvirkning. Overordnede trafikplaner Regionplan 2005 For at sikre muligheder for større nye anlæg er der i regionplanen foretaget to arealreservationer som vist på figuren herunder: H2: Strækningen Viskinge-Kalundborg (omlægning af Rute 23) L13: Omfartsvej øst for Kalundborg (forbindelse mellem Rute 22 og Rute 23) Arealreservationer til overordnede veje Statsvej rute 23 Landsdelsforbindelsen rute 23 forbinder Jylland og Sjælland via færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Århus. Rute 23 er den primære vejforbindelse mellem Kalundborg og Holbæk 15

17 samt adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg Havn i vest. Der foreligger ingen aktuelle planer om en udbygning eller andre større ændringer af Rute 23. Vejdirektoratet har imidlertid på foranledning af Trafik- og Energiministeriet igangsat arbejdet med at afdække mulighederne for en fremtidig udformning af Rute 23 som en højklassificeret vejforbindelse (motortrafikvej / motorvej) mellem Holbæk og Kalundborg. Realiseringen af udflytningen af havnen med den afledte kapacitetsudvidelse, kan muligvis bidrage til en fremskyndelse af disse udbygningsplaner. Forlængelsen af Asnæsvej Vejudlægget til forlængelsen af Asnæsvej til den ny færgehavn optages i lokalplanen og fremgår af kortbilag 2 og bestemmelserne i 5. Kollektiv trafik I planstrategien peger Kommunalbestyrelsen på en opgradering af banetrafikken til timedrift og gennemkørende myldretidstog til København. Asnæsværket betjenes af busrute 204 med forbindelse til banegården. Ny Vesthavn og de kommende arbejdspladser der, vil kunne betjenes af samme rute. Kalundborg Kommune sikrer igennem sektorplanlægningen, at den nye færgeterminal forsynes med kollektiv trafik. Kommuneplanlægning Kommuneplan 2000 Hovedstruktur Den gældende kommuneplan for området er Kommuneplan for Kalundborg Kommune. Hovedstrukturkort 16

18 Kortet herover viser et udsnit af hovedstrukturkortet i Kommuneplan Planlægningsområdets afgrænsning vises med en sort streg. Arealerne øst for planlægningsområdet er udlagt til større industri, mens selve planlægningsområdet i Kommuneplanen har status af beskyttelsesområde. Områdets sydøstligste hjørne gennemskæres af en stirute. Kommuneplantillægget ændrer status for beskyttelsesområdet og den eksisterende stiforbindelse afskæres. Lokalplanen giver derimod mulighed for færdsel ad sti til kysten vest for Ny Vesthavn. I forbindelse med stien etableres en parkeringsplads for strandens gæster. Overordnede forhold Adskillelse mellem boliger og havne- og erhvervsområder Boligområderne ligger primært mod nord, mens havne- og erhvervsområder er placeret mod syd og øst. Det fremgår af hovedstrukturen at adskillelsen mellem boligområder og havneog erhvervsområder skal fastholdes ved planlægningen af nye byudviklingsområder. Udviklingen af Ny Vesthavn med denne placering er således i overensstemmelse med hovedstrukturens principper for nye byudviklingsområder. Kalundborg Havn For at fastholde og styrke Kalundborgs position som en stor havne- og industriby skal havnen bl.a. sikres gode udviklingsmuligheder. Havnen skal være konkurrencedygtig og arbejde for fortsat vækst med øgning af godsomsætning og aktiviteter i øvrigt, både på den almindelige skibstrafik og på færgetrafikken til Jylland. Udviklingen af Ny Vesthavn er et væsentligt bidrag til forfølgelsen af dette mål. Områder udlagt til havneformål i Kommuneplan ses på kortet herunder: Eksisterende områder udlagt til havneformål 17

19 Trafikale forhold Af Kommuneplan fremgår, at der bl.a. er følgende målsætninger for trafikplanlægningen: At sikre et trafikvejnet, der trafiksikkerhedsmæssigt og miljømæssigt er velegnet. At forbedre trafiksikkerheden. At sikre gode vejforbindelser til bykernen, havneområdet og erhvervsområderne. At skabe bedre sammenhæng inden for bykernens centerområde, således at Kordilgadeområdet knyttes tættere sammen med tilstødende områder. Idet trafikken til og fra lokalplanområdet ledes ad de overordnede trafikveje: Holbækvej-Hovvej og Slagelsevej sker der en aflastning af bykernen, hvor trafikken til og fra færgelejet ikke mere skal ind igennem bykernen og belastningen af Elmegade-Bredgade og Østre Havnevej formindskes. Planlægningsområdet Asnæshalvøen bliver fremhævet som et af de landskabs- og naturområder, der karakteriserer kommunen. Asnæs er udpeget som et besøgsområde i regionplanen som nævnt tidligere, og udpegningen skal søges koordineret med den kommunale planlægning. Stranden umiddelbart vest for Asnæs Værket er udlagt som offentlig badestrand. Der er fortsat adgang til strandparken vest for Asnæsværket. Lokalplanen sikrer endvidere fortsat muligheden for en stiforbindelse til kysten vest for Ny Vesthavn. Rammer Planlægningsområdet er i Kommuneplan en del af det eksisterende rammeområdet 7.9L1 og 6.4E.1, som vist på kortet herunder. 18

20 7.9E2 6.4E1 Rammekort med nyt rammeområde 7.9E2 Af rammebestemmelserne for 7.9L1 fremgår bl.a.: Området anvendes til landbrug og skov og ligger i landzone. Den fremtidige anvendelse skal være til jordbrug og fritid. Omkring raffinaderiet er der udlagt en sikkerhedszone på 300 m. Ny bebyggelse kan som hovedregel kun opføres i tilknytning til det enkelte jordbrug og skal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik, i 1½ etage. Karakteristiske landskaber, træer, hegn mv. skal bevares (Allétræerne ved Lerchenborg). Offentligheden skal sikres adgang til strandarealerne. I regionplanen er området udlagt som beskyttelsesområde. Af rammebestemmelserne for den omfattede del af område 6.4E1 i Kalundborg Kommuneplan 2000 fremgår bl.a.: Området anvendes til grønt friareal. Idet planlægningsområdet ligger i landzone og en mindre del i byzone er udlagt til grønt friareal, udarbejdes et kommuneplantillæg nr. 25 med rammer for en efterfølgende lokalplanlægning, der muliggør overførsel fra landzone til byzone, tillader anvendelse til havneformål samt skaber mulighed for opførsel af bebyggelse og øvrige anlæg i området. Kommuneplantillæg nr. 25 er udformet som et særskilt dokument og indeholder nye retningslinier og rammer for et område svarende til lokalplanområdet. Rammeområdet får betegnelsen 7.9E2. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse nye retningslinier og rammer. Planstrategi 2007 Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har i foråret fremlagt en ny planstrategi for Kalundborg Kommune. 19

21 Planstrategien beskriver tre overordnede temaer, som der skal sættes fokus på i den kommende kommuneplan: Bosætning Det åbne land og udviklingen i landdistrikterne, og Bæredygtig erhvervsudvikling. Dertil indeholder planstrategien to tværgående temaer: Sundhed og Uddannelse. Udviklingsperspektiver med hensyn til erhvervsliv Erhvervslivet i Kalundborg Kommune er kendetegnet ved proces- og produktionsindustri, koncentreret omkring Kalundborg by. Tilstedeværelsen af de store virksomheder tiltrækker andre virksomheder og i den forbindelse vurderes det også, at Kalundborg Havn har en afgørende betydning for udviklingen. I forhold til en bæredygtig erhvervsudvikling har Kommunalbestyrelsen bl.a. følgende mål: At understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns potentiale At understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring den nuværende Kalundborg Havn under hensyntagen til havnens udviklingsbehov. Udviklingsperspektiver med hensyn til overordnet byudvikling og trafikstruktur Kommunalbestyrelsen har som mål at fremme udbygningen af infrastrukturen med en opgradering af Rute 23, en forbedring af Rute 22 mod Slagelse samt at fremme etableringen af en østlig ringvej omkring Kalundborg by. En Ny Vesthavn i forlængelse af Asnæsværkets arealer vil medføre en trafikal aflastning af midtbyen i Kalundborg, idet trafik i forbindelse med færgefarten forsvinder. Den påtænkte placering er også i overensstemmelse med Kalundborg Kommunes ønsker om en adskillelse af bolig- og erhvervsområder samt at nye boligområder skal udvikles mod øst. Udviklingsperspektiver med hensyn til byomdannelse mellem havneområdet og bymidten Masterplanen for Kalundborg midtby beskriver forskellige muligheder for en forskønnelse og forbedring af bymiljøet med en fortsat blanding af detailhandel, erhverv og boliger. Masterplanen indeholder også forslag til en forbedret forbindelse mellem midtbyen og vandet. Dette skal skabe bedre muligheder for byliv på den eksisterende og bynære vesthavn samtidig med at havnen fortsat anvendes som erhvervshavn. Masterplan Disse mål kan komme tættere på en realisering med lokalplanens vedtagelse og etablering af en Ny Vesthavn, der fjerner færgetrafikken fra midtbyen. Kalundborg Havn har i 2006 udarbejdet en Masterplan for Kalundborg Havn, der er havnens udspil til den kommende kommuneplan for Kalundborg Kommune. Masterplanen foreligger i tre rapporter, hvor resuméet er offentliggjort. Rapport 1: Markedsanalyse 20

22 Rapport 2: Vurdering af eksisterende havn og udbygningsscenarier, herunder Ny Vesthavn Rapport 3: Resumé af Masterplanen for eksisterende havn og Ny Vesthavn Masterplanarbejdet ligger således til grund for denne lokalplan. Miljøgener Trafikstøj VVM-redegørelsen beskriver påvirkningen af omgivelserne med trafikstøj afledt af trafikken til og fra havnen. Trafikken på Asnæsvej inden for lokalplanområdet ventes ikke at give anledning til at boliger påføres et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 55 db(a). Virksomhedsstøj Jordforurening Havnedriften og virksomhederne på den ny Vesthavn ventes at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for området. Lokalplanområdet har hidtil primært været anvendt til landbrugsformål. Der foreligger ikke oplysninger om evt. jordforurening. Teknisk forsyning Spildevand Lokalplanområdet er beliggende inden for spildevandsplanens område. Spildevandet ledes til Centralrenseanlægget. Afløbssystemer udføres som separatsystem. Regnvand afledes til havnebassinet. Tilladelser skal meddeles af Kalundborg Kommune. Der fremlægges sideløbende med lokalplanforslaget tillæg til spildevandsplanen, som grundlag for meddelelsen af tilladelserne. El-forsyning Vandforsyning Varmeforsyning Området forsynes af SEAS-NVE. Vandforsyningen af lokalplanområdet vil finde sted fra Kalundborg Kommunale Vandforsyning. Lokalplanforslaget detailplanlægger delområde I til færgehavn med tilhørende driftsbygninger. Varmeprojektforslag skal iht. varmeforsyningslovens kapitel 2 kun udarbejdes, når varmebehovet er over 0,25 MW. Idet varmebehovet for delområde I forventes at blive MW udarbejdes der ikke varmeprojektforslag for lokalplanens delområde I. Ved detaillokalplanlægning af delområde II og III gennemføres projektforslag efter varmeforsyningslovens bestemmelser. 21

23 Øvrige tilladelser og dispensationer fra myndigheder Miljøcenter Roskilde Miljøministeriet Kystdirektoratet Ved senere behov for klapning af sediment, vil miljøcentret skulle meddele tilladelse. Ved behov for indvinding af råstoffer til anlægsprojektet fra søterritoriet vil Miljøministeriet skulle meddele indvindingstilladelse. Kystdirektoratet skal meddele tilladelse til anlæg på søterritoriet og til anlæg af havnen. Ved behov for indvinding af råstoffer fra strandbred eller kystnære zoner til anlægsprojektet vil Kystdirektoratet skulle meddele indvindingstilladelse. Farvandsvæsenet Farvandsvæsenet skal godkende de respektive havneprojekter. Kalundborg Kommune Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. 3-beskyttelsen af en sø i planlægningsområdets vestlige del skal ophæves. Dispensationen gives af Kalundborg Kommune på betingelse af tilvejebringelse af erstatningsbiotop. Dele af kyststrækningen er udpeget som beskyttet strandeng iht. naturbeskyttelseslovens 3. Denne beskyttelse skal ophæves, inden området kan overgå til anden anvendelse. Ophævelse af SFL-område. Den 20 m brede SFL-bræmme (særligt følsomme landbrugsområder) omkring en sø i den vestlige del af planlægningsområdet ophæves. Der skal meddeles dispensation til nedlæggelse af det beskyttede stendige i henhold til museumsloven. Adgangsvejen fra Asnæs Skovvej (grusvej) til stranden er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 26a, efter hvilken kommunen kan afslå nedlæggelse. Med fremlæggelse af lokalplan accepterer kommunen nedlæggelsen. Virksomheder i området kan kræve miljøgodkendelse afhængigt af deres art. Virksomheder vil i forbindelse med byggesagsbehandlingen opnå tilladelse til tilslutning til kloak. Der skal indhentes særskilt tilladelse til afledning af processpildevand. Kalundborg kommune skal meddele tilladelse til udledning af overfladevand, og kan i den forbindelse stille vilkår. De enkelte anlæg kræver byggetilladelse fra Kalundborg Kommune. Servitutundersøgelse Der er den 9. januar 2008 foretaget servitutundersøgelse ved Landinspektørerne 2002 A/S. 22

24 Servitutter, der er uforenelige med lokalplanen, bortfalder med den endelige vedtagelse af lokalplanen. Således aflyses følgende servitutter for lokalplanens område som følge af lokalplanens endelige vedtagelse: Tinglyst Matr.nr. 1a, 2a, 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby Udskrift af strandsynsprotokol Om anbringelse af fyrindretning og adgang til samme (rettelig 1941) om byggelinier Om baderet samt færdselsret mv Om fri forpagtningsret for Lerchenborg Hgd Forpagtningskontrakt med Chr. Lensgrev Lerchenborg Forpagtningskontrakt til Lerchenborg Gods Tinglyst Matr.nr. 1cd, 2au, Lerchenborg Hgd., Årby Udskrift af strandsynsprotokol Om adgang til stien langs stranden Om færdsel mv. på 2au Øvrige tinglyste byrder på lokalplanens område er uden betydning for lokalplanens gennemførelse. Lokalplanens tilvejebringelse Forslag til kommuneplantillæg, lokalplan og VVM-redegørelse har været udsendt i offentlig høring fra den 13. maj til den 9. juli I forbindelse med den offentlige høring er indkomne idéer, forslag, indsigelser mv. behandlet af Kalundborg Kommune og øvrige myndigheder. Der er udarbejdet en Hvidbog svarende til den, der blev udarbejdet efter foroffentlighedsfasen for kommuneplantillæg og VVM, med anbefalinger til, hvorvidt det indkomne materiale skal indarbejdes i planlægningen. På baggrund heraf har kommunalbestyrelsen den 17. december 2008 taget beslutning om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen for den Ny Vesthavn med indarbejdelse af Hvidbogens ændringsforslag og følgende supplerende ændringsforslag: 1. Der skal indføjes bestemmelser om, at der kun anvendes nødvendig belysning på havneområdet. 2. Kranerne skal visuelt dominere mindst muligt. Tankene accepteres til en generel højde på 30 m, dog må der på max. 3 tanke indgå en afhvalmet tagkonstruktion, så den samlede højde kan udgøre max. 38 m. 3. Offentlig transport skal sikres til den nye færgeterminal. 4. Der skal planlægningsmæssigt tages højde for, at det gøres muligt at føre jernbane til den nye færgeterminal. 5. Det tilstræbes af vandkvaliteten i en ny vesthavn skal leve op til kravene til Blå flag. 6. Anvendelsen af farver på bygninger skal tilpasses de landskabelige omgivelser. 7. I forbindelse med den miljømæssige overvågning pålægges havnen at retablere forhold, på Gisseløre tange, der mod forventning måtte lide skade i forbindelse med virkningerne af en ny vesthavn 23

25 Ovennævnt supplerende ændringsforslag er sammen med hvidbogens anbefalinger indarbejdet i Kommuneplantillæg, Lokalplan og/eller VVM-tilladelsen for den Ny Vesthavn således: Ad 1: Der er i lokalplanen formuleret en generel 7.20 for hele lokalplanområdet, der fastlægger, at der kun må etableres nødvendig belysning, at belysningen skal være nedadrettet og fokuseret og at der ikke må ske belysning af arealer uden for lokalplanområdet. Ad 2: Der er i lokalplanen formuleret en tilføjelse til højdegrænsen i 6.12 og 6.20 om, at kraner skal konstrueres og farvesættes, så de visuelt virker mindst muligt dominerende. I lokalplanen er den maksimale højde for højtanke i 6.11 ændret til 30 m med mulighed for kuplede tagkonstruktioner med et højeste punkt på 38 m. En tilsvarende ændring er indarbejdet i kommuneplantillæggets rammer for området. Ad 3: Der er i lokalplanens redegørelse om kollektiv trafik foretaget en tilføjelse om, at Kalundborg Kommune igennem sektorplanlægningen sikrer, at den nye færgeterminal forsynes med kollektiv trafik. Ad 4: Der er i lokalplanens redegørelse om lokalplanens indhold foretaget en tilføjelse om, at planlægningen I forbindelse med senere udarbejdelse af en detaljeret lokalplan for delområde II og III kan udvides til også at omfatte et jernbanespor til betjening af havnen. Der redegøres endvidere for, at jernbanesporet med fordel vil kunne placeres i delområde II og III langs grænsen mod delområde IV, og at et projekt for et jernbanespor, herunder tilslutning til de eksisterende spor øst for Asnæsværket, vil skulle screenes for pligt til VVM og således evt. vil blive omfattet af en særskilt VVM-procedure. En tilsvarende formulering tilføjes i kommuneplantillæggets redegørelse om trafikale forhold. Ad 5: Emnet behandles ikke i planen, men indarbejdes som et vilkår i VVM-tilladelsen. Ad 6: Der er i lokalplanen formuleret en generel 7.1 for hele området, der fastlægger, at bygninger i deres farvevalg skal tilpasses det omgivende landskab. Ad 7: Emnet behandles ikke i planen, men indarbejdes som et vilkår i VVM-tilladelsen. Efterfølgende giver kommunen og Kystdirektoratet give de nødvendige tilladelser til anlæggets igangsættelse. Havneanlægget skal have en VVM-tilladelse. VVM-tilladelsen gives efter 2 i VVM-bekendtgørelsen, og der kan i tilladelsen stilles vilkår, som har til formål at mindske de væsentlige virkninger på miljøet, som måtte være påvist i VVM-redegørelsen. VVMtilladelsen meddeles bygherre og offentliggøres med klagefrist på 4 uger. Når klagefristen er udløbet, og der ikke er modtaget klager, meddeles bygherren, at projektet kan påbegyndes. Eventuelle klager skal sendes til behandling i Naturklagenævnet. 24

26 Lokalplan nr Bestemmelser Kalundborg Kommune Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn Lokalplanens bestemmelser I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) med senere ændringer fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: - at skabe mulighed for anlæg af en Ny Vesthavn i Kalundborg, - at fastlægge områdets anvendes til færgevirksomhed, massegodshavn, containerterminal, havnerelaterede erhverv samt vej, - at inddele lokalplanområdet i funktionsbestemte delområder, - at sikre, at bebyggelsen placeres under hensyn til havnens funktionskrav og en kystlandskabelig indpasning, - at sikre, at bebyggelse placeres i afgrænsede enheder under hensyn til havnens funktionskrav og kystlandskabelig indpasning, - at udlægge areal til vej med henblik på en effektiv og god vejbetjening af området, - at fastlægge detaljerede bestemmelser for delområderne I og IV til hhv. færgehavn og vej, - at fastlægges overordnede rammer for delområde II og III med henblik på udarbejdelse af senere detaljeret lokalplan for disse delområder, - at sikre, at der etableres plantebælte som afgrænsning mod det åbne land, - at sikre fortsat offentlig stiadgang til stranden vest for færgehavnen, - at området overføres fra landzone og søterritorium til byzone som havneformål 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter følgende matr.nre.: del af matr.nr. 1a, del af matr.nr. 1cd, del af matr.nr. 2a, del af matr.nr. 2ak, del af matr.nr. 2au, alle beliggende Lerchenborg Hgd., Årby samt alle parceller, der efter den 9. januar 2008 udstykkes fra de nævnte arealer. 2.2 Arealer indvundet fra søterritoriet matrikuleres som selvstændige matr.nre. 25

27 Lokalplan nr Bestemmelser 2.3 Med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres lokalplanområdet fra landzone til byzone. 2.4 Nyindvundne og nyopfyldte land- og kajarealer skal ligeledes overføres til byzone. 2.5 Lokalplanens område opdeles i områderne I, II, III og IV, med afgrænsninger som vist på kortbilag nr. 1 og 2. 3 Områdets anvendelse 3.1 Delområde I må kun anvendes til færgehavn med tilhørende terminal- og andre anlæg i relation til færgetrafikken samt til plantebælte og stiforbindelse til stranden vest for Færgehavnen. 3.2 Delområde II må anvendes til massegods. På de ikke kajnære arealer og langs adgangsvejen kan der endvidere etableres havnerelaterede erhverv. Massegods og havnerelaterede erhverv defineres som angivet herunder: Definition: Massegods Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, skrot, flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Massegods kan derudover være specielle flydende produkter der kræver tankanlæg. Definition: Havnerelaterede erhverv Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftmæssige årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder skal generere en kajomsætning eller de skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en kajomsætning. Opdelingen i områder til massegods og havnerelaterede erhverv fastlægges i detaljeret lokalplan for delområdet. 3.3 Delområde III må enten anvendes til containerterminal, eller til massegods. Anvendes delområdet til massegods defineres anvendelsen massegods som under 3.2. Den endelige anvendelse af delområdet fastlægges i detaljeret lokalplan for delområdet. 3.4 Delområde IV: må kun anvendes til anlæg af adgangsvej og sti til det samlede havneområde, plantebælte samt parkeringsplads. 4 Udstykning For delområde I og IV gælder: 4.1 Delområde I og IV må kun udstykkes i overensstemmelse med delområdeafgrænsningerne på kortbilag 2, og må således ikke udstykkes yderligere, 4.2 Landvundne arealer tildeles selvstændigt matr.nr. 26

28 Lokalplan nr Bestemmelser For delområde II og III gælder: 4.3 Udstykning i delområde II og III skal ske i overensstemmelse med principper, der fastlægges i en senere detaljeret lokalplan for delområderne II og III. 4.4 Landvundne arealer tildeles selvstændigt matr.nr. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold For delområde I gælder: 5.1 I delområde I udlægges der interne veje, stier, opmarchbaner, lastbil- og trailerparkering, personvognsparkering mv. efter principperne på kortbilag Der anlægges grussti i 2 meters bredde fra fællesstiens afslutning til stranden på strækningen B-C. For delområde II og III gælder: 5.3 Beliggenhed, omfang og type af veje, stier, parkering og andre trafikarealer fastlægges i detaljeret lokalplan for delområderne. For delområde IV gælder: 5.4 Vejadgangen til færgehavnen og hele lokalplanområdet placeres i delområde IV som en forlængelse af den eksisterende Asnæsvej. 5.5 Der udlægges areal til adgangsvej A-B med en placering som vist på kortbilag 2. Vejen udlægges med friholdt tracebredde på 22 m. Arealbehov i forbindelse med anlæg af kryds ud over de 22 m vejudlæg fragår havneområdet i delområde II. 5.6 Vejen anlægges med to vognbaner à 3,5 m, i alt 7,0 m efter Vejdirektoratets vejregler. 5.7 Veje og stier anlægges efter principper i snittene herunder: Snit nord-syd ved delområde I 27

29 Lokalplan nr Bestemmelser Snit nord-syd ved delområde II 5.8 Der anlægges grusparkering til mindst 20 personbiler for strandgæster med en placering som vist på kortbilag 2. For alle delområder gælder: 5.9 Ved indretning og opførelse af bebyggelse skal der i alle delområder anlægges det påkrævede parkeringsareal som fastsat i kommuneplanens generelle rammebestemmelser og fastsat individuelt, hvor der ikke foreligger generelle rammebestemmelser. Således skal der i området etableres p-pladser som følger: Ved arealer til kontor- og administrationsformål skal der beregnes 1 parkeringsplads pr. 65 m 2 bruttoetageareal. I forbindelse med erhvervsbygninger skal der anlægges 1 parkeringsplads for hver 200 m 2 bruttoetageareal. 6 Bebyggelsens omfang og placering For delområde I gælder: 6.1 I delområde I kan der etableres anlæg i forbindelse med færgetrafik, så som kajanlæg, bygninger, oplagsplads, omladestation mv. efter principperne på kortbilag Der kan i delområde I etableres i alt etagemeter servicebygninger for færgedriften inden for byggefelterne til servicebygninger for færgedrift på kortbilag Der kan i delområde I etableres i alt etagemeter omladestation inden for det m 2 store byggefelt til omladestation for trailere på kortbilag Bygningshøjden må ikke overstige 10 m over terræn målt efter reglerne i bygningsreglementet og efter principperne illustreret på terrænsnit 1 i bilag Bebyggelse må ikke opføres med en sokkelkote under +2,00 DVR Rampeanlæg kan dog opføres i større højder. 28

30 Lokalplan nr Bestemmelser For delområde II gælder: 6.7 I delområde II kan der opføres byggeri og anlæg til håndtering af massegods. 6.8 I delområde II kan der opføres byggeri og anlæg til havnerelaterede erhverv på ikke kajnære arealer og langs adgangsvejen. 6.9 Bebyggelse i delområde II må kun opføres på grundlag af en ny detaillokalplan. Denne lokalplan skal indeholde nærmere regler om bebyggelsens placering og omfang. Lokalplanen skal indeholde en zonering af området mht. byggehøjder, bebyggelsesprocent og bygningsvolumener under hensyn til havnens funktionskrav og kystlandskabelig indpasning Bebyggelsen må ikke opføres højere end 30 m. Princippet for højden er illustreret på terrænsnittet i bilag Der kan opføres op til 3 højtanke/enheder med en generel højde på op til 30 m og med kuplede tagkonstruktioner med højeste punkt på op til 38 m. Princippet for højden er illustreret på terrænsnittet i bilag På kajen kan kraner have en højde på op til 70 m i opslået tilstand. Kraner skal konstrueres og farvesættes, så de visuelt virker mindst muligt dominerende Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte ejendom eller parcel Der kan i op til 3 zoner tillades en bebyggelsesprocent på 60 for den enkelte ejendom eller parcel Det samlede rumfang af bygninger inden for den enkelte ejendom eller parcel må ikke overstige 6-8 m 3 /m 2 grundareal, hvor det konkrete rumfang fastlægges igennem en zonering i den detaljerede lokalplan Der kan etableres op til 3 højtanke/enheder med et rumfang på 15 m3/m2 grundareal. For delområde III gælder: 6.17 I delområde III kan der opføres byggeri til kajomsætning med containere ved anvendelse af området til containerterminal I delområde III kan der opføres faciliteter til håndtering af massegods ved anvendelse af området til massegods Bebyggelse i delområde III må kun opføres på grundlag af en ny detaillokalplan. Denne lokalplan skal indeholde nærmere regler om bebyggelsens placering og omfang. Lokalplanen skal indeholde en zonering af området mht. byggehøjder, bebyggelsesprocent og bygningsvolumener under hensyn til havnens funktionskrav og kystlandskabelig indpasning. 29