BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG. Medlemsforslag om tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land

Transkript

1 BETÆNKNING OVER MEDLEMSFORSLAG s betænkning over Medlemsforslag om tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land 1. Udvalgets forslag foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer, at sikre en koordinering af nationale personregistreringssystemer således at nordiske medborgere kan anvende det nationale personnummer under midlertidige ophold i andre nordiske lande på lige fod med værtslandets personnumre foreslår, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at undersøge muligheden for at udvikle et identificeringssystem for internethandel, hvor firmaer kan indhente oplysninger om personnumre for derved at sikre identiteten 2. Baggrund Midtergruppen har fremsat et forslag om tilgang til personnumre under midlertidigt ophold i et nordisk land. Baggrunden er, at der gælder forskellige nationale regler for muligheden for at få et personnummer, og det giver anledning til en række hindringer for den fri bevægelighed og et grænseløst Norden. I henhold til gældende nordiske aftaler er det ikke nødvendigt at registrere sig til folkeregistrene, når man opholder sig i et andet nordisk land under 6 måneder. Men hvis man for eksempel ønsker at oprette en bankkonto eller skaffe et bosted, kræver det et lokalt personnummer. Tilgangen til personnumre er underlagt uens regler. I Norge og Danmark skal man have fast bopæl for at få et personnummer. Det kan man imidlertid ikke, hvis man kun opholder sig midlertidigt i lan-

2 det. I Finland derimod kan man få et personnummer, hvis det kan gives en klar motivering. Der er særligt studerende og sæsonarbejdere, der jævnligt bevæger sig i to er eller flere lande, der bliver berørt af den manglende koordinering af de nationale regler. Derfor er hensigten med forslaget, at der skabes et fælles nordisk system for tilgangen til personnumre. behandlede forslaget på sit møde den 24. juni Det blev besluttet at sende forslaget i skriftlig høring til Ministerrådets Grænsehindringsforum og til de nationale myndigheder og særligt dem, der har ansvar for persondatabeskyttelse. 3. Høring Sekretariatet har modtaget følgende høringssvar: Danmark Indenrigs- og Socialministeriet oplyser, at det er muligt at blive bopælsregistreret i Danmark, hvis man opholder sig over 3 måneder i landet. Når man indrejser fra et nordisk land, har man imidlertid ret til at opholde sig i 6 måneder uden at lade sig folkeregistrere. Ministeriet finder ikke grundlag for at ændre på den tidsmæssige grænse for, hvornår man kan registrere sig. Ligeledes støtter ministeriet heller ikke forslaget om et fælles nordisk system for adgangen til personnumre. Ministeriet henviser til den tidligere nordiske arbejdsgruppe, der i 2003 konkluderede, at det ansås for at være uproportional dyrt og kompliceret at indføre et sådan system. Ministeriet henviser endvidere til, at den internordiske overenskomst om folkeregistrering trådte i kraft i 2007, hvorved de internordiske flyttepapirer blev afskaffet og den elektroniske udveksling af information blev styrket. Finland Finansministeriet oplyser, at i princippet kan et fællesnordisk personnummersystem anses for at være et mål for fremtiden, som skal understøttes. Men alligevel vil Finansministeriet dog tage forbehold. Systemet ville gøre op med det gældende befolkningsregistreringssystem, som har været gældende i 40 år og som ikke forudsætter ens bestemmelse i alle nordiske lande. I Finland kan man under særlige vilkår få et personnummer selvom man kun opholder sig midlertidigt. Med hensyn til et samnordisk system for personnumre henviser Finansministeriet til Befolkningscentralens høringssvar, hvoraf det fremgår, at man tidligere har afvist sådan et forslag på grund af omkostningerne derved. Omstændighederne har ifølge Finansministeriets opfattelse, ikke ændret sig således, at det kan motivere at man tager sagen op på ny. Befolkningsregistercentralen henviser til den gældende nordiske overenskomst, som trådte i kraft 1. januar I det forberedende arbejde forud for overenskomsten overvejede man også muligheden af at harmonisere de nationale personnummersystemer. Konklusionen var dog, at det var for dyrt om alle i norden skulle have et nyt nummer. I stedet udarbejdede man overenskomsten til at udnytte de eksisterende numre. Det er fortsat den nationale stat, der afgør om en person anses for at være bosat eller ej. I Finland kan man registrere sig, også under kortvarige ophold med henblik på for eksempel bopæl eller arbejde. Der findes ingen nedre grænse for opholdets længde som forudsætning for registrering. Side 2 af 2

3 Befolkningsregistercentralen anfører, at for at muliggøre handel på internettet, kunne man udvikle et identificeringssystem, hvor firmaer kan hente oplysninger om personnumre for at sikre identiteten. Et sådant system kan kun oprettes mellem lande, der har et veludviklet folkeregistreringssystem. Migrationsverket har ansvaret for registrering af udlændinges indrejse og udrejse samt ophold og arbejde i Finland. Endvidere indfører man personfortegnelser og udenlandsk personnummer for at identificere personen. Nordiske medborgere registreres dog ikke i registeret over udlændinge. Migrationsverket bemærker, at det ikke fremgår klart af forslaget, om det omhandler medborgere fra andre lande, som opholder sig i norden, eller om det kun angår nordiske medborgere. Norge Finansdepartementet oplyser, at for at få et fødselsnummer i Norge, skal man være fast bosat i mere end 6 måneder. Personer, der opholder sig kortvarigt (- dog ikke turister), kan imidlertid få et D-nummer, som giver samme rettigheder som et fødselsnummer. Muligheden for at indføre et fælles personnummer i Norden blev vurderet tidligere af en arbejdsgruppe nedsat af forhenværende statsminister i Danmark, Poul Schlüter. Konklusionen i arbejdsgruppen blev, at det var for dyrt og for kompliceret at harmonisere personnummersystemerne. Finansdepartementet henviser til brev om redegørelsen derom, og som er vedlagt høringssvaret. Endvidere oplyser Finansdepartementet at et fælles nordisk IT-baseret folkeregister ville blandt andet kompliceres af, at der findes forskellige regler for persondatasbeskyttelse. I Sverige er de flest folkeregisteroplysninger offentlige tilgængelige, hvilket ikke er tilfældet i Danmark og Norge. Datatilsynet vil stærkt fraråde, at forslaget gennemføres. Både hvad angår et nordisk system for tilgangen til personnumre og hvad angår et samnordisk personnummer. Datatilsynet mener at behovet der for må imødegås på en mere personbeskyttende måde. Det kunne f.eks. være ved at udvide den personkreds, der kan registreres, eller ved andre tiltag, der f.eks. gør det muligt at oprette bankkonti eller leje lejlighed ved at opgive nationale fødselsnumre. Hvis man indførte en fælles nordisk fødselsnummer, ville der blive større behov for persondatabeskyttelse og trusselsbilledet ville skærpes med tanken på faren for identitetstyveri, misbrug og kobling. Fødselsnummeret er unikt og en varig identifikation, som følger personen hele livet. Identitetstyveri er for eksempel ikke tilstrækkelig grund til at få et nyt fødselsnummer. Sverige Datainspektionen pointerer, at der skal lægge dybtgående analyser til grund, hvis man skal indføre et fællesnordisk personnummerssystem. Datainspektionen bedømmer, at det ville medfører øgede risici i forhold til integritetsbeskyttelse, eftersom det indebærer øgede muligheder for samordning og spredning af personoplysninger, som kan kobles til nummeret. Et nordisk personnummer ville kræve, at der blev indført ensartede regler for personbeskyttelse. Foreningen Norden nævner, at ethvert tiltag, der sigter på at fremme mobiliteten skal støttes. Eksempelvis har de erfaringer fra ungdomsmobilitetsprogrammet Nordjobb om, at det er vigtigt at smidiggøre løsninger for såvel arbejde som bankærinder i et andet nordisk land. Side 3 af 3

4 Derudover ville et fælles nordisk personnummersystem være et skridt i den rigtige retning, mener Foreningen Norden. 4. Udvalgets synspunkter På baggrund af de indkomne høringssvar anser ikke, at det er et mål at indføre et fællesnordisk personnummersystem. Det ville i givet fald true persondatabeskyttelsen og være i konflikt med de ulige offentlighedsregler, der er gældende i de nordiske lande. Derimod giver høringssvarene anledning til at foreslå, at de nationale personnumre skal kunne anvendes på lige fod med værtslandets personnumre, når man opholder sig midlertidigt i andre nordiske lande. Derved ville man opnå at borgere, der kun opholder sig kortvarigt har samme rettigheder som borgere, der er fastboende. Endvidere ønsker udvalget at styrke adgangen og sikkerheden for borgere i forbindelse med internethandel. Derfor foreslår udvalget, at Ministerrådet skal undersøge muligheden for at firmaer kan indhente oplysninger om personnumre for derved at sikre identiteten af kunden i forbindelse med handel på nettet. 5. Konklusion foreslår, at rekommanderer de nordiske landes regeringer, at sikre en koordinering af nationale personregistreringssystemer således at nordiske medborgere kan anvende det nationale personnummer under midlertidige ophold i andre nordiske lande på lige fod med værtslandets personnumre. foreslår, at rekommanderer Nordisk Ministerråd, at undersøge muligheden for at udvikle et identificeringssystem for internethandel, hvor firmaer kan indhente oplysninger om personnumre for derved at sikre identiteten. Mariehamn den 30. september 2009 Hanne Agersnap (SF) Henrik Brodersen (DF) Kari Lise Holmberg (H) Ulla Karvo (saml) Anne Margrethe Larsen (V) Elina Linna (v) Jørgen Lundsgaard (KF) Torny Pedersen (A) Henrik Dam Kristensen (S), næstformand Maria Stenberg (s) Hans Wallmark (m) Side 4 af 4

5 MEDLEMSFÖRSLAG Medlemsforslag om tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land Det gemensamma nordiska avtalet om folkbokföring gör att det inte är nödvändigt att registrera sig hos de lokala folkbokföringsmyndigheterna när man bosätter sig i ett annat nordiskt land under en period som understiger sex månader. Ett personnummer är emellertid nödvändigt, om man till exempel behöver öppna ett bankkonto eller skaffa hyresbostad. Problemet uppstår då man under en tillfällig vistelse i ett nordiskt land behöver ett lokalt personnummer. Systemet när det gäller beviljandet av personnummer varierar mellan de olika nordiska länderna. I Norge och Danmark krävs det fast bosättning för en person för att kunna folkbokföras och få ett personnummer. Detta kan man emellertid inte göra om man är fast bosatt i sitt hemland, och vistas i ett annat land tillfälligt. I Finland, till skillnad från Norge och Danmark, kan en utlänning få ett personnummer även under kortare vistelser om behovet för ett personnummer kan ges en tydlig motivering. Detta kräver inte avregistrering i hemlandet. Emellertid är det oklart hur den som är tillfälligt registrerad i Finland behandlas i hemlandet. Ur en fink synvinkel behåller en sådan person sin folkbokregistrering i hemlandet, men i praktik är det de lokala myndigheterna som avgör detta. En vistelse som varar under sex månader är vanligt förekommande till exempel för studerande och säsongarbetare. Problem med personnumret kan uppstå även till exempel om man vistas regelbundet i två eller flera länder. Det behövs ett gemensamt nordiskt system för att man skall kunna få ett personnummer i vistelselandet och samtidigt behålla folkbokregistreringen i hemlandet. Att det inte finns ett gemensamt nordiskt tillvägagångssätt till denna fråga kan anses som ett betydligt hinder med tanke på fri rörlighet och idéen om ett gränslöst Norden. Side 5 af 5

6 Mot bakgrund av ovanstående föreslår Mittengruppen i Nordiska rådet att. Nordiska rådet rekommenderar de nordiska ländernas regeringar att skapa ett gemensamt nordiskt system gällande tillgång till personnummer under tillfällig vistelse i ett nordiskt land att undersöka möjligheten att i framtiden införa ett system av samnordiska personnummer København den 16. april 2009 Risto Autio (cent) Troels Christensen (V) Bente Dahl (RV) Raija-Liisa Eklöw (Lib.) Inger S. Enger (Sp) Christina Gestrin (sv) Dagfinn Høybråten (KrF) Anne Margrethe Larsen (V) Johan Linander (c) Jan Lindholm (mp) Ville Niinistö (gröna) Marion Pedersen (V) Jenis av Rana (Miðflokkurin) Janne Seurujärvi (cent) Paula Sihto (cent) Gunilla Tjernberg (kd) Stefan Tornberg (c) Side 6 af 6