Vejledning til prøven i idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøven i idræt"

Transkript

1 Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21

2 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21

3 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin for trin side 6 Faglige områder side 7 Principper for valg/definition af tema side 8 Principper for undervisningsbeskrivelse side 8-9 Eksempel: Uddrag af undervisningsbeskrivelse side Principper for vejledning af eleverne side 12 Principper for lodtrækning af indholdsområder side 12 Principper for praksisprogram side 13 Principper for dispositioner side Eksempel på disposition side 15 Principper for uddybende lærerstillede spørgsmål side 16 Eksempler på lærerstillede spørgsmål side 16 Principper for forberedelse og hjælpemidler side 17 Eksaminationen side 18 Vurderingskriterier side 18 Vejledende karakterbeskrivelse side 19 Bekendtgørelse side Side 3 af 21

4 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder og -mål, og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget idræt, kompetenceområder og mål og de centrale færdighedsog vidensmål. Kravene i faget idræt, som de er beskrevet i Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i idræt. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Side 4 af 21

5 Indledning Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaring med vilkår for sundhed og kropskultur. Endelig skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Signalement Prøven er praktisk/mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever. Når faget er udtrukket, eller eventuelt før 1, vælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre temaer. Temaerne har udgangspunkt i kompetenceområderne i Fælles Mål og har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin. Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter, at faget er udtrukket 2. Hver gruppe trækker to indholdsområder og vælger et tema. Grupperne udarbejder en disposition for et praksisprogram, som afleveres til læreren. Praksisprogrammet baserer sig på indholdsområderne og det valgte tema. Grupperne arbejder med deres praksisprogram i relation til deres overordnede tema. Arbejdet med dispositioner og praksisprogrammer gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning. 1 For at have mere undervisningstid til forberedelsen af prøven kan det tilstræbes, at valg af temaer, udarbejdelse af undervisningsbeskrivelse, trækning af indholdsområder samt udarbejdelse af dispositioner finder sted i den sidste del af undervisningen forud for udtrækket. 2 Undervisningsbeskrivelsen kan være med til at understøtte eleverne i udarbejdelsen af dispositioner - især i forhold til praksisprogrammets relation til det valgte tema. Det kan derfor tilstræbes, at undervisningsbeskrivelsen udleveres til eleverne forud for udtrækket. Side 5 af 21

6 Prøveforløbet trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Grupperne dannes. Hver gruppe består af 2-5 elever. 3. Læreren definerer i samråd med eleverne minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisning på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klasse kan inddrages. Temaerne skal knyttes an til de praksisprogrammer, som eleverne udarbejder i forberedelsesperioden, jf. s Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der udleveres til eleverne, jf. s Grupperne trækker to indholdsområder: ét indholdsområde fra Pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B, jf. s Grupperne vælger med vejledning fra læreren ét af de overordnede temaer, som skal kobles til det praksisprogram, de vil fremvise under prøvens praktiske del, jf. s. 8, s og s Grupperne indkredser med vejledning fra læreren hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema, jf. s Grupperne udarbejder med vejledning fra læreren en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve. Dispositionerne godkendes og underskrives af læreren samt af eleverne og afleveres til læreren, s Læreren udarbejder/formulerer 2-4 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til prøvens mundtlige del, jf. s Læreren udarbejder en tidsplan for prøveafholdelsen, således at der er afsat tid til, at grupperne kan stille remedier frem til deres praksisprogram, jf. s Læreren gør tidsplan, undervisningsbeskrivelse, elevdispositioner og uddybende spørgsmål tilgængelig for censor, således at censor har det i hænde senest 14 dage før prøveafholdelsen. 12. Senest en uge før prøven skal læreren sikre sig, at der er hjælpere til at stille remedier frem til prøverne. Dette kunne fx være skolens 8. klasser, der også kan være behjælpelige på selve prøvedagen, jf. s Eksaminationen inklusiv votering er a. 35 minutter for to elever b. 45 minutter for tre elever c. 55 minutter for fire elever d. 65 minutter for fem elever 14. Der foretages individuelle bedømmelser. Der gives individuelle karakterer. Side 6 af 21

7 Faglige områder Kompetenceområder med tilhørende indholdsområder for idræt er beskrevet i Fælles Mål 2014 og er anført nedenfor: Alsidig idrætsudøvelse: Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Idrætskultur og relationer: Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog Krop, træning og trivsel: Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet I faget idræt prøves eleverne i: Kropslige færdigheder a) at tage kvalificerede valg b) at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram a) sammenhæng med tema b) faglighed (i indholdsområderne) c) kreativitet d) samarbejde Idrætsfaglig viden a) i forhold til valgte tema b) i forhold til programmets to indholdsområder Indsats a) deltagelse og engagement b) fokus og koncentration c) indstilling til at løse faglige udfordringer. Side 7 af 21

8 Principper for valg/definition af tema 3 I undervisningen inddrages et antal temaer, som er valgt i henhold til de faglige mål for faget. Der er tale om overordnede temaer, der kan rumme både idrætslige aktiviteter og idrætsfaglig teori. Et tema kan for eksempel være overskriften på et forløb, eller det kan inddrages i sammenhæng med forskellige aktiviteter. Eksempler på temaer kan være: Idræt og køn Det sunde liv Idræt og leg Temaerne kan eventuelt defineres på baggrund af særlig interesse fra elevernes side eller aktualitet. Efter offentliggørelse af udtræksfagene udvælger/definerer læreren i samråd med elever minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisningen på 9. klassetrin. Temaer der har indgået på 8. klassetrin kan inddrages. Temaerne skal knyttes an til de praksisprogrammer, som eleverne udarbejder i forberedelsesperioden. Når grupperne har trukket to indholdsområder, vælger de ét tema per gruppe, som skal fungere som en rød tråd mellem praksisprogrammet og den mundtlige del af prøven og/eller et overordnet tema for deres praksisprogram. Det er tilladt, at eleverne selv definerer et tema, som de ønsker at arbejde med i forbindelse med prøven. Temaet godkendes af læreren. Principper for undervisningsbeskrivelse Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der indeholder følgende: Angivelse af minimum tre temaer. Oplysninger om undervisningens form og indhold indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Opgivelse af tekster og andre udtryksformer der opgives minimum normalsider. Undervisningsbeskrivelsen danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. Den er udtryk for, hvordan der i undervisningen har været arbejdet indenfor fagets kompetenceområder - herunder hvilke forløb der har været arbejdet med på 9. klassetrin, samt hvordan der har været arbejdet indenfor de forskellige forløb. Forløb, der har indgået i undervisningen på 8. klassetrin, kan fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Samlet skal undervisningsbeskrivelsen være dækkende for samtlige kompetenceområder med tilhørende kompetencemål i Fælles Mål på 9. klassetrin. Det er hensigtsmæssigt at opbygge undervisningsbeskrivelsen enten omkring undervisningsforløb eller 3 Se eksempler på hvordan temaer kan indgå i undervisningsbeskrivelsen s Side 8 af 21

9 indholdsområder fra fagets kompetenceområder. Det skal fremgå tydeligt, hvordan der har været arbejdet med indholdsområderne. Der opgives minimum normalsider, som har været genstand for undervisning på 9. klassetrin. Det er hensigtsmæssigt, at der opgives andre udtryksformer end tekst. Tekst og andre udtryksformer, der har været arbejdet med på 8. klassetrin, kan opgives. Opgivelser af tekst og andre udtryksformer ligger indenfor fagets kompetenceområder og indeholder blandt andet anvendt idrætsfaglig teori. Undervisningsbeskrivelsen udleveres til eleverne umiddelbart efter, at faget er udtrukket. Eleverne kan anvende undervisningsbeskrivelsen som inspiration, når de skal vælge tema, udarbejde dispositioner og praksisprogram samt forberede sig til prøvens mundtlige del. For at sikre at eleverne har et solidt udgangspunkt for valg af tema, udarbejdelse af dispositioner og praksisprogram, samt for at sikre mere undervisningstid til lærervejledning og træning af praksisprogrammet, kan det tilstræbes, at udarbejdelse af undervisningsbeskrivelse finder sted forud for udtrækkets offentliggørelse. Undervisningsbeskrivelsen gøres tilgængelig for censor minimum 14 dage før prøveafholdelsen. Undervisningsbeskrivelsen giver censor indblik i, hvorledes der har været arbejdet indenfor kompetenceområderne, og den danner grundlag for den idrætsfaglige dialog under den mundtlige del af prøven. Side 9 af 21

10 Eksempel: Uddrag af undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse for faget idræt for 9.xx på xxx Skole, skoleåret 2014/2015. KOMPETENCEOMRÅDER OG -MÅL Der har været arbejdet indenfor samtlige kompetenceområder i Fælles Mål med tilhørende indholdsområder/færdighed- og vidensmål. Fagets kompetence- og indholdsområder: Alsidig idrætsudøvelse: Redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis, løb, spring og kast, natur- og udeliv. Idrætskultur og relationer: Samarbejde og ansvar, normer og værdier, idrætten i samfundet, sprog og skriftsprog. Krop, træning og trivsel: Sundhed og trivsel, fysisk træning, krop og identitet. TEMAER: Klassen har valgt at opgive følgende tre temaer til prøven: TEMA: Idræt og køn Dette tema hænger sammen med kompetenceområderne Idrætskultur og relationer og Krop, træning og trivsel. Der har været arbejdet med temaet i forbindelse med færdighederne eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter og eleven kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling. TEMA: Det sunde liv Dette tema hænger sammen med kompetenceområderne Krop, træning og trivsel og Idrætskultur og relationer. Der har været arbejdet med temaet i forbindelse med færdighederne eleven kan vurdere idrætsvanernes betydning for sundhed og trivsel, og eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. TEMA: Idræt og leg Dette tema hænger sammen med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. Der har været arbejdet med temaet i forbindelse med færdighederne eleven kan beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil, eleven kan udvikle boldspil, samt eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. FORLØB Der opgives følgende xx-antal forløb fra undervisningen på 9. klassetrin. Der opgives ligeledes dele af forløb fra 8. klasse. 1. Forløb: Uge 35-41: Boldspil og fairplay Forløbet har taget udgangspunkt i kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer og har haft særligt fokus på samarbejdsrelationer, etik og grundlæggende færdigheder i boldspil. Klassen undersøgte forskellige normer og værdier i boldspil som fodbold, rugby og volleyball. Samtidig trænede de deres færdigheder indenfor boldspillene og udviklede på kendte boldspil. Side 10 af 21

11 Kompetencemål indenfor 1) Alsidig idrætsudøvelse og 2) Idrætskultur og relationer a) Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af alsidig idrætspraksis, og b) eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Forløbsbeskrivelse: Indholdsområde (færdigheds- og vidensmål): Boldbasis og boldspil Eleven kan udvikle boldspil og har viden om spilkonstruktion. Indholdsområde (færdigheds- og vidensmål): Samarbejde og ansvar Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter og har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Forløbet blev indledt med et fælles inspirationsoplæg og lærerstyret klasseundervisning med praksiseksempler. Herefter har eleverne arbejdet selvstændigt i mindre grupper med udvikling af egne spil og fairplayregler. Grupperne har skitseret deres ideer, eksperimenteret med spil og regler, afprøvet dem med opponentgruppe og derefter valgt endelig form. Forløbet blev afsluttet med fremlæggelser af gruppernes spil og regler med efterfølgende fælles refleksion og vurdering. 2. Forløb: Uge xxx: xxx, 3. Forløb: Uge xxx: xxx, etc. TEKSTER OG ANDRE UDTRYKSFORMER (kan også placeres under de enkelte forløb) Tekst: Undervisningsmateriale/titel, s. x-x, forlag, udgivelsesår, antal normalsider Onlinemateriale, kort beskrivelse, URL, udgivelses-/publicerings år, antal normalsider Andre udtryksformer end tekst: Kortfilm/reklame/ tv udsendelse/musikvideo, kort beskrivelse, URL/producent/andet, udgivelsesår. ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER OM UNDERVISNINGENS FORM OG INDHOLD Der har været arbejdet tværfagligt med fagene xxx og xxx i forbindelse med forløbene xxx. Det tværfaglige arbejde havde til hensigt at styrke elevernes xxx. Der har været eksperimenteret med særlig holddeling, hvor eleverne var inddelt efter xxx. Holddelingen var med henblik på xxx. I forbindelse med arbejdet med xxx har lokale samarbejdspartnere været inddraget i forhold til xxx med henblik på xxx. Side 11 af 21

12 Principper for vejledning af eleverne Fra udtræksfagenes offentliggørelse til sidste skoledag foregår undervisningen i faget som vejledning i elevernes planlægning af selve prøven. Afhængig af klasse- og gruppestørrelse vil behovet for vejledning ligge mellem 8 og 10 lektioner. Eleverne vejledes i udarbejdelse af dispositioner, herunder valg af tema og sammensætningen af et praksisprogram. Det kan tilstræbes, at vejledning og noget af forberedelsen til prøven ligger forud for udtrækket for at sikre, at eleverne får den nødvendige vejledning. Hvis faget ikke udtrækkes, kan elevernes dispositioner og praksisprogram danne udgangspunkt for standpunktskarakteren, og undervisningen i faget kan afsluttes ved, at grupperne fremviser afkortede praksisprogrammer. Principper for lodtrækning af indholdsområder Efter dannelsen af grupper af 2-5 elever, trækker grupperne to indholdsområder fra to fastlagte puljer. Eleverne trækker henholdsvis ét indholdsområde fra pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B. Skolens leder eller dennes stedfortræder er til stede under lodtrækningen. Puljerne indeholder indholdsområderne fra fagets kompetenceområder. Indholdsområdet Natur- og udeliv er udeladt af hensyn til den praktiske planlægning af prøven. De øvrige områder er obligatoriske i forhold til prøven og skal fordeles i puljerne, som det fremgår af skemaet: Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning Hvis man som lærer ønsker, at eleverne skal prøves i Natur- og udeliv, og man vurderer, at det praktisk kan lade sig gøre, placeres indholdsområdet i Pulje B. Indholdsområdet er i undervisningen obligatorisk og kan eventuelt placeres på 8. klassetrin, hvis det ikke nødvendigvis skal indgå i prøven. Det kan tilstræbes, at indholdsområderne trækkes forud for udtrækkets offentliggørelse for at sikre, at eleverne får den nødvendige tid til vejleding, udarbejdelse af dispositioner og træning af praksisprogrammer. Side 12 af 21

13 Principper for praksisprogram 4 Praksisprogrammet sammensættes af eleverne med udgangspunkt i de to indholdsområder, som de har trukket. Et praksisprogram sammensættes af forskellige øvelser indenfor indholdsområder. Der inddrages et passende antal øvelser afhængigt af gruppestørrelser. Det er mest hensigtsmæssigt at inddrage højst fem øvelser. I praksisprogrammet viser eleverne deres kropslige færdigheder herunder at de kan tage kvalificerede valg og mestre bevægelsesmønstre. De viser ligeledes, at de kan sammensætte et praksisprogram, deltage engageret, at de kan samarbejde samt holde fokus på opgaven. Der vil være sammenhæng mellem de overordnede temaer, som grupperne har valgt, og gruppernes praksisprogrammer. Denne sammenhæng kan komme til udtryk under fremvisningen af praksisprogrammet og/eller i forbindelse med samtalen under den mundtlige del af prøven. Principper for dispositioner Når grupperne har trukket to indholdsområder, vælger de et tema per gruppe, som skal fungere som en rød tråd mellem praksisprogrammet og den mundtlige del af prøven og/eller et overordnet tema for deres praksisprogram. Grupperne udarbejder herefter med vejledning fra læreren en disposition, som indeholder følgende: gruppemedlemmernes navne og klasse angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet angivelse af tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der indgår i prøven elevernes og lærerens underskrifter. I planlægningen af praksisprogrammet skal grupperne regne med, at de kan bruge ca. 2/3 af den fulde eksaminationstid (som er inklusiv votering) til fremvisning af praksisprogrammet. Der er ikke krav til gruppernes anvendelse af tekst og andre udtryksformer til deres forberedelse til prøven. Tekst og andre udtryksformer, som har været anvendt i undervisningen på 8. og/eller 9. klassetrin og som eventuelt optræder i undervisningsbeskrivelsen, må gerne anvendes af eleverne i deres forberedelse til prøven samt skrives på dispositionerne. Dispositionerne godkendes af læreren forud for prøven. Alle grupper skal aflevere dispositionerne til 4 Se eksempel på praksisprogram i eksempel på disposition s. 15. Side 13 af 21

14 læreren i to eksemplarer. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositioner kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en gruppe efter denne hjælp skulle undlade at aflevere en disposition, kan gruppen ikke aflægge prøve. Grupperne afleverer dispositionerne, således at læreren har tid til, at materialet, der danner grundlag for prøven, kan gøres tilgængeligt for censor 14 dage for prøveafholdelsen. Dispositionen tæller ikke med i bedømmelsen men danner udgangspunkt for elevernes prøve. Det kan tilstræbes, at dispositionerne udarbejdes forud for udtrækkets offentliggørelse for at sikre, at eleverne får den nødvendige tid til udarbejdelse af dispositioner og træning af praksisprogrammer. Side 14 af 21

15 Eksempel på disposition Et eksempel på en disposition: Gruppemedlemmernes navne Indholdsområder A) Redskabsaktivitet og B) Fysisk træning Overordnet tema: Idræt og køn 1) Vi vil i praksisprogrammet vise følgende øvelser: a. Indholdsområde A) Redskabsaktivitet i. Opbygning til håndstand/rulle på måtte ii. Håndstand-rulle iii. Serie i ringene iv. Vejrmøller og forlæns ruller b. Indholdsområde B) Fysiks træning i. Øvelser med armstrækker ii. Burpees iii. Rygøvelser iv. Atomic sit-ups v. Endelig vil vi lave en sjov øvelse, hvor pulsen kommer op hurtigt. 2) Tema og indholdsområder: Vi vil gerne vise med vores praksisprogram, at der er forskel på, hvad piger og drenge kan præstere fysisk. Vi vil også gerne vise, hvor forskellen mellem kønnene ingen rolle spiller. Gennem vores forskellige valg af øvelser har vi tænkt over, om der er typiske pigeidrætter og typiske drengeidrætter. Derfor vil vi gerne, i vores efterfølgende samtale diskutere, hvilke stereotyper og fordomme der findes omkring kønnene i idrætspraksis. 3) Valg af musik og links: Under praksisfremvisningen vil der i baggrunden køre en video fra Youtube af nogle unge piger og drenge, der leger og spiller bold sammen og nogle klip fra filmen Rocky. Se følgende link: XX Musik: XX Kilder: xx Lærer underskrift: Elev underskrifter: Side 15 af 21

16 Principper for uddybende lærerstillede spørgsmål Efter at grupperne har afleveret deres dispositioner, udarbejder læreren et sæt af 2-4 uddybende spørgsmål til hver disposition, som relaterer sig til praksisprogrammet og det overordnede tema. Den mundtlige del af prøven, som foregår som en samtale mellem gruppen og læreren og eventuelt censor, tager udgangspunkt i de lærerstillede spørgsmål. Hensigten med de lærerstillede spørgsmål er at sikre, at eleverne har et solidt afsæt for at komme i gang med en idrætsfaglig samtale om deres praksisprogram og overordnede tema. Grupperne må gerne selv tage initiativ til at begynde samtalen ud fra deres egen vinkel. Censor har modtaget de lærerstillede spørgsmål forud for prøven sammen med det øvrige materiale, der danner grundlag for prøven Eksempler på lærerstillede spørgsmål til dispositionen s. 15 a. Hvorfor har I valgt at lave en håndstand/rulle opbygning? b. Nævn nogle eksempler på, hvad der adskiller drenge og piger eller kvinder og mænd, når det kommer til idrætsudøvelse? c. Hvad udtrykker den video, som I har valgt at bruge i baggrunden, om jeres tema og praksisprogram? d. Hvilke tanker gjorde I jer i forhold til Labans bevægelsesprincipper, da I udviklede koreografien til jeres dans? Side 16 af 21

17 Principper for forberedelse og hjælpemidler Når dispositionen er udarbejdet og godkendt af læreren, påbegynder eleverne den praktiske udarbejdelse og træning af deres praksisprogram. Læreren udarbejder eventuelt i samarbejde med skolens leder en plan for, hvornår grupperne træner på skolen, således at der er opsyn med eleverne under træningen. Det er lederens ansvar at sikre, at der er afsat lokaler og den fornødne tid til elevernes træning af praksisprogrammet. Andre end faglæreren kan varetage opsyn med eleverne. Opsyn er ikke påkrævet, når eleverne træner udenfor skoletiden og udenfor skolen. Skolen stiller, i det omfang det er muligt, de nødvendige remedier til rådighed for eleverne. Under hele prøveforløbet må eleverne benytte alle hjælpemidler. Dette omfatter eksempelvis egne noter, tekst og andre udtryksformer, digitalt udstyr og internettet. Endvidere må eleverne benytte idrætslige og andre redskaber og udstyr i det omfang, de lovmæssige regler angiver for den daglige undervisning, og at skolen kan stille disse til rådighed. Senest en uge før prøven skal læreren sikre sig, at der er hjælpere til at stille remedier frem til prøverne. Dette kunne for eksempel være skolens 8.klasser, der også kan være behjælpelige på selve prøvedagen. Det tilkommer grupperne at sikre, at alle gruppemedlemmer deltager lige meget i fremvisningen af praksisprogrammet, således at alle deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. Side 17 af 21

18 Eksaminationen Til prøven inklusiv karakterfastsættelse, afsættes 35 minutter til to elever, 45 minutter til tre elever, 55 minutter til fire elever og 65 minutter til fem elever. Prøven afholdes efter følgende procedure: Eleverne opstiller forud for eksaminationen eventuelle remedier til brug under prøvens praktiske del. Prøvens praktiske del: Eleverne fremviser deres praksisprogram alle gruppemedlemmer deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. Grupperne kan bruge ca. 2/3 af den fulde eksaminationstid (som er inklusiv votering) til fremvisningen af praksisprogrammet. Prøvens mundtlige del: Prøvens mundtlige del foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske del og foregår som en samtale mellem elever og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Samtalen tager udgangspunkt i 2-4 lærerstillede spørgsmål som relaterer sig til praksisprogrammet og det overordnede tema. Eleverne må gerne selv tage initiativ til samtalen Undervejs i samtalen påhviler det læreren at sikre, at alle elever i en gruppe får mulighed for at komme til orde. Der gives individuelle karakterer, der er dækkende for både prøvens praktiske og mundtlige del. Bedømmelsen er individuel. Vurderingskriterier Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevens evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til de indholdsområder og tema, som eleverne har trukket. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Side 18 af 21

19 Vejledende karakterbeskrivelse Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad inddrage idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udfører øvelserne men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer. Side 19 af 21

20 Bekendtgørelse 14. Idræt Prøven er en praktisk/mundtlig prøve Prøven foregår i grupper bestående af to fem elever Læreren vælger i samråd med eleverne minimum tre temaer med udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klasse kan inddrages Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvoraf de tre temaer fremgår. Undervisningsbeskrivelsen omfatter endvidere oplysninger om undervisningens form og indhold indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i undervisningen. Der opgives mellem normalsider. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket Eleverne trækker gruppevis to indholdsområder angivet i henholdsvis pulje A og pulje B. Hver gruppe har således trukket ét indholdsområde fra hver pulje. Grupperne vælger derefter et af de overordnede temaer. Tema og indholdsområder skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et praksisprogram og den efterfølgende reflekterende samtale. Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Pulje B Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Løb, spring og kast Kropsbasis Fysisk træning Eleverne udarbejder gruppevis forud for prøven og med vejledning fra idrætslæreren en disposition for et praksisprogram, som skal fremvises til prøven. Dispositionen skal indeholde: - angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder - kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder - en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet - angivelse af tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen - angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der indgår i prøven - elevernes og lærerens underskrifter Dispositionen afleveres i to eksemplarer til idrætslæreren forud for det praktiske arbejde med praksisprogrammet Til hver disposition udarbejder læreren 2-4 uddybende spørgsmål, der har fokus på det valgte tema og sammensætningen af praksisprogrammet, og som prøvens mundtlige del tager udgangspunkt i. Læreren stiller spørgsmålene til eleverne under den mundtlige del af prøven Den praktiske del af prøven består i udarbejdelse og fremvisning af et praksisprogram, der er sammensat med udgangspunkt i det valgte tema og de lodtrukne indholdsområder Den mundtlige del af prøven består af en samtale mellem gruppen og eksaminator og eventuelt censor, der forløber som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i de uddybende spørgsmål samt praksisprogrammet. Samtalen foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve. Side 20 af 21

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts

Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts Vurderingskriterier Idræt Odense d. 6. marts Program Kriterierne Vægtning Læseplan-fællesmål- prøven Vurdering af praksis Fælles refleksion Konsensus Mål: At medvirke til at sikre en ensartet bedømmelse

Læs mere

IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015

IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015 IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015 PROGRAM: Præsentation af os Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner Gruppearbejde:

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo KLAR TIL PRØVEN I IDRÆT Hvordan målrettes undervisningen, så både lærere og elever kan få det optimale udbytte af den afsluttende

Læs mere

Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt

Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen - herunder bekendtgørelsen og fagbilag... 2 Prøvegrundlag

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT. Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT. Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen DEN LANGE VEJ TIL BESLUTNINGEN OM PRØVEN DI 2009 (2012 Antorini) Kosmos 2010-13 Prøveskole Udtræk 2011-12 prøvefag 2015

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse

Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Vejledning til forsøgsprøven i Metal og motorværksted, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt...

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT. Roskilde d. 3. Februar 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT. Roskilde d. 3. Februar 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT Roskilde d. 3. Februar 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen DEN LANGE VEJ TIL BESLUTNINGEN OM PRØVEN DI 2009 (2012 Antorini) Kosmos 2010-13 Prøveskole Udtræk 2011-12 prøvefag 2015 PRØVEN I 2012/15

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7

Læs mere

PRØVEN I IDRÆT. KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen

PRØVEN I IDRÆT. KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen PRØVEN I IDRÆT KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen PROGRAM Kl. 9.00 9.50 Oplæg Kl. 9.50-10.00 Pause Kl. 10.00 10.50 Oplæg Kl. 10.50 11.00 Pause Kl. 11.00 11.40 Workshop Kl. 11.40 12.00

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016

Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Vejledning til forsøgsprøven i Iværksætter, valgfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test august 2016 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Afsluttende prøve Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen Formål Eksaminationsgrundlag Prøven har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de kompetencemål, som er fastsat

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5 Undervisningsbeskrivelsen...

Læs mere

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd

Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Vejledning til prøven i valgfaget sløjd Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed

Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Afsluttende prøve på Grundforløb 2 Det uddannelsesspecifikke fag: Sosu- faglighed Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/09/2014

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen

Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Temaer: Idræt og leg Idræt og samfund Idræt som modefænomen Forløb: Udvikling af lege og spil (4 uger)

Læs mere

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER

KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2016 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Forenklede Fælles Mål

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om folkeskolens prøver BEK nr 307 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 011.28V.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Forsøg med fællesprøve i kulturfag

Forsøg med fællesprøve i kulturfag 1 Forsøg med fællesprøve i kulturfag Beskrivelse af det toårige forsøg med fælles prøve i historie, samfundsfag og eventuelt kristendomskundskab i 9. klasse Baggrund og formål Folkeskoleforligskredsen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 idræt. Formål 1.At eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 Plan foråret 2015 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015 23. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 27. april, kl. 10.45-11.30, auditoriet:

Læs mere

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016

Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Ramme for prøve Farmakologi og medicinhåndtering SSA Marts 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1642 af 15/12/2015

Læs mere

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1

Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

HG Idrætsfritidsklub

HG Idrætsfritidsklub Oversigt over tilbud til elever og/eller undervisere på Næstveds skoler. Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb.

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i områdefag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i områdefag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i områdefag, Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Formål med prøven -i henhold til gældende bekendtgørelse for social- og sundhedsassistentuddannelsen BEK nr. 41 af 16/01/2014 Social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 Plan foråret 2013 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2013 24. april: Lærerne informerer ledelsen om gruppesammensætningen ved KS eksamen. Mandag den 29. april, kl. 13.50-14.35, auditoriet:

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 (EUD og EUX) Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1 EUD... 2 Prøver for elever

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer

Læs mere

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering

Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Prøve i uddannelsesspecifikke fag: Farmakologi og medicinhåndtering Social og sundhedsassistentuddannelsen Formål Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Vejledning til prøven i faget samfundsfag Vejledning til prøven i faget samfundsfag Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige prøve 5 Faglige områder 6 Angivelse af emner med problemstilling og tilhørende opgivelser

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Socialog Sundhedsuddannelsen, Trin

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR JANUAR 2013 NY UDDANNELSESORDNING Bilag til lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FØR LUP 1. JANUAR 2013 OPDATERET 26. AUG 2013 Bilag til Lokal undervisningsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde

Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Vejledning til prøven i valgfaget håndarbejde Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Prøvens form 7 Undervisningsbeskrivelsen

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Afgangsprøver i idræt - FAQ

Afgangsprøver i idræt - FAQ Afgangsprøver i idræt - FAQ Dokumentet er udformet af: Mikael Hansen (FIIBL), Torben Hansen (FIIBL), Mads Hovgaard (FIIBL), Kenneth Christensen (FIIBL) samt Rikke Stobbe (læringskonsulent, UVM), Dokumentet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning. Hjemkundskab. maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...4 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse

Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi

Læs mere

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Vejledning til prøve med 24-timers forberedelse i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag Prøven er enkeltfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013 Kære kolleger eksaminatorer og censorer Under følgende overskrifter er svar på de mest almindelige spørgsmål vedr. eksamen i engelsk mundtligt, skriftligt og i AT.

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

9. klasse prøve i idræt en undersøgelse med fremadrettede perspektiver

9. klasse prøve i idræt en undersøgelse med fremadrettede perspektiver 9. klasse prøve i idræt 2015 - en undersøgelse med fremadrettede perspektiver Formål At genere brugbar og praksisnær viden om 9. klasse prøven i idræt med henblik på at afdække idrætsprøvens muligheder,

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere