Vejledning til prøven i idræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til prøven i idræt"

Transkript

1 Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21

2 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21

3 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin for trin side 6 Faglige områder side 7 Principper for valg/definition af tema side 8 Principper for undervisningsbeskrivelse side 8-9 Eksempel: Uddrag af undervisningsbeskrivelse side Principper for vejledning af eleverne side 12 Principper for lodtrækning af indholdsområder side 12 Principper for praksisprogram side 13 Principper for dispositioner side Eksempel på disposition side 15 Principper for uddybende lærerstillede spørgsmål side 16 Eksempler på lærerstillede spørgsmål side 16 Principper for forberedelse og hjælpemidler side 17 Eksaminationen side 18 Vurderingskriterier side 18 Vejledende karakterbeskrivelse side 19 Bekendtgørelse side Side 3 af 21

4 Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, kompetenceområder og -mål, og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse samt formålet for faget idræt, kompetenceområder og mål og de centrale færdighedsog vidensmål. Kravene i faget idræt, som de er beskrevet i Fælles Mål 2014 og prøvebekendtgørelsen er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøven i idræt. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Side 4 af 21

5 Indledning Prøven i idræt skal afspejle elevens udbytte af undervisningen i idrætstimerne. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. De skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaring med vilkår for sundhed og kropskultur. Endelig skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Signalement Prøven er praktisk/mundtlig og aflægges i grupper af 2-5 elever. Når faget er udtrukket, eller eventuelt før 1, vælger/definerer læreren i samråd med eleverne minimum tre temaer. Temaerne har udgangspunkt i kompetenceområderne i Fælles Mål og har været genstand for undervisning på 8. og/eller 9. klassetrin. Når faget er udtrukket, eller eventuelt før, udfærdiger læreren en undervisningsbeskrivelse. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter, at faget er udtrukket 2. Hver gruppe trækker to indholdsområder og vælger et tema. Grupperne udarbejder en disposition for et praksisprogram, som afleveres til læreren. Praksisprogrammet baserer sig på indholdsområderne og det valgte tema. Grupperne arbejder med deres praksisprogram i relation til deres overordnede tema. Arbejdet med dispositioner og praksisprogrammer gennemføres i den sidste del af undervisningstiden og med lærervejledning. 1 For at have mere undervisningstid til forberedelsen af prøven kan det tilstræbes, at valg af temaer, udarbejdelse af undervisningsbeskrivelse, trækning af indholdsområder samt udarbejdelse af dispositioner finder sted i den sidste del af undervisningen forud for udtrækket. 2 Undervisningsbeskrivelsen kan være med til at understøtte eleverne i udarbejdelsen af dispositioner - især i forhold til praksisprogrammets relation til det valgte tema. Det kan derfor tilstræbes, at undervisningsbeskrivelsen udleveres til eleverne forud for udtrækket. Side 5 af 21

6 Prøveforløbet trin for trin 1. Faget udtrækkes. 2. Grupperne dannes. Hver gruppe består af 2-5 elever. 3. Læreren definerer i samråd med eleverne minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisning på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klasse kan inddrages. Temaerne skal knyttes an til de praksisprogrammer, som eleverne udarbejder i forberedelsesperioden, jf. s Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der udleveres til eleverne, jf. s Grupperne trækker to indholdsområder: ét indholdsområde fra Pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B, jf. s Grupperne vælger med vejledning fra læreren ét af de overordnede temaer, som skal kobles til det praksisprogram, de vil fremvise under prøvens praktiske del, jf. s. 8, s og s Grupperne indkredser med vejledning fra læreren hvilke øvelser de vil bygge deres praksisprogram op omkring, samt hvordan de vil koble praksisprogrammet til gruppens udvalgte tema, jf. s Grupperne udarbejder med vejledning fra læreren en disposition for deres praktiske og mundtlige prøve. Dispositionerne godkendes og underskrives af læreren samt af eleverne og afleveres til læreren, s Læreren udarbejder/formulerer 2-4 uddybende (analyserende, fortolkende og perspektiverende) spørgsmål til prøvens mundtlige del, jf. s Læreren udarbejder en tidsplan for prøveafholdelsen, således at der er afsat tid til, at grupperne kan stille remedier frem til deres praksisprogram, jf. s Læreren gør tidsplan, undervisningsbeskrivelse, elevdispositioner og uddybende spørgsmål tilgængelig for censor, således at censor har det i hænde senest 14 dage før prøveafholdelsen. 12. Senest en uge før prøven skal læreren sikre sig, at der er hjælpere til at stille remedier frem til prøverne. Dette kunne fx være skolens 8. klasser, der også kan være behjælpelige på selve prøvedagen, jf. s Eksaminationen inklusiv votering er a. 35 minutter for to elever b. 45 minutter for tre elever c. 55 minutter for fire elever d. 65 minutter for fem elever 14. Der foretages individuelle bedømmelser. Der gives individuelle karakterer. Side 6 af 21

7 Faglige områder Kompetenceområder med tilhørende indholdsområder for idræt er beskrevet i Fælles Mål 2014 og er anført nedenfor: Alsidig idrætsudøvelse: Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Idrætskultur og relationer: Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog Krop, træning og trivsel: Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet I faget idræt prøves eleverne i: Kropslige færdigheder a) at tage kvalificerede valg b) at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram a) sammenhæng med tema b) faglighed (i indholdsområderne) c) kreativitet d) samarbejde Idrætsfaglig viden a) i forhold til valgte tema b) i forhold til programmets to indholdsområder Indsats a) deltagelse og engagement b) fokus og koncentration c) indstilling til at løse faglige udfordringer. Side 7 af 21

8 Principper for valg/definition af tema 3 I undervisningen inddrages et antal temaer, som er valgt i henhold til de faglige mål for faget. Der er tale om overordnede temaer, der kan rumme både idrætslige aktiviteter og idrætsfaglig teori. Et tema kan for eksempel være overskriften på et forløb, eller det kan inddrages i sammenhæng med forskellige aktiviteter. Eksempler på temaer kan være: Idræt og køn Det sunde liv Idræt og leg Temaerne kan eventuelt defineres på baggrund af særlig interesse fra elevernes side eller aktualitet. Efter offentliggørelse af udtræksfagene udvælger/definerer læreren i samråd med elever minimum tre overordnede temaer, der har været genstand for undervisningen på 9. klassetrin. Temaer der har indgået på 8. klassetrin kan inddrages. Temaerne skal knyttes an til de praksisprogrammer, som eleverne udarbejder i forberedelsesperioden. Når grupperne har trukket to indholdsområder, vælger de ét tema per gruppe, som skal fungere som en rød tråd mellem praksisprogrammet og den mundtlige del af prøven og/eller et overordnet tema for deres praksisprogram. Det er tilladt, at eleverne selv definerer et tema, som de ønsker at arbejde med i forbindelse med prøven. Temaet godkendes af læreren. Principper for undervisningsbeskrivelse Læreren udarbejder en undervisningsbeskrivelse, der indeholder følgende: Angivelse af minimum tre temaer. Oplysninger om undervisningens form og indhold indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Opgivelse af tekster og andre udtryksformer der opgives minimum normalsider. Undervisningsbeskrivelsen danner forbindelse mellem årets undervisning og prøven. Den er udtryk for, hvordan der i undervisningen har været arbejdet indenfor fagets kompetenceområder - herunder hvilke forløb der har været arbejdet med på 9. klassetrin, samt hvordan der har været arbejdet indenfor de forskellige forløb. Forløb, der har indgået i undervisningen på 8. klassetrin, kan fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Samlet skal undervisningsbeskrivelsen være dækkende for samtlige kompetenceområder med tilhørende kompetencemål i Fælles Mål på 9. klassetrin. Det er hensigtsmæssigt at opbygge undervisningsbeskrivelsen enten omkring undervisningsforløb eller 3 Se eksempler på hvordan temaer kan indgå i undervisningsbeskrivelsen s Side 8 af 21

9 indholdsområder fra fagets kompetenceområder. Det skal fremgå tydeligt, hvordan der har været arbejdet med indholdsområderne. Der opgives minimum normalsider, som har været genstand for undervisning på 9. klassetrin. Det er hensigtsmæssigt, at der opgives andre udtryksformer end tekst. Tekst og andre udtryksformer, der har været arbejdet med på 8. klassetrin, kan opgives. Opgivelser af tekst og andre udtryksformer ligger indenfor fagets kompetenceområder og indeholder blandt andet anvendt idrætsfaglig teori. Undervisningsbeskrivelsen udleveres til eleverne umiddelbart efter, at faget er udtrukket. Eleverne kan anvende undervisningsbeskrivelsen som inspiration, når de skal vælge tema, udarbejde dispositioner og praksisprogram samt forberede sig til prøvens mundtlige del. For at sikre at eleverne har et solidt udgangspunkt for valg af tema, udarbejdelse af dispositioner og praksisprogram, samt for at sikre mere undervisningstid til lærervejledning og træning af praksisprogrammet, kan det tilstræbes, at udarbejdelse af undervisningsbeskrivelse finder sted forud for udtrækkets offentliggørelse. Undervisningsbeskrivelsen gøres tilgængelig for censor minimum 14 dage før prøveafholdelsen. Undervisningsbeskrivelsen giver censor indblik i, hvorledes der har været arbejdet indenfor kompetenceområderne, og den danner grundlag for den idrætsfaglige dialog under den mundtlige del af prøven. Side 9 af 21

10 Eksempel: Uddrag af undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse for faget idræt for 9.xx på xxx Skole, skoleåret 2014/2015. KOMPETENCEOMRÅDER OG -MÅL Der har været arbejdet indenfor samtlige kompetenceområder i Fælles Mål med tilhørende indholdsområder/færdighed- og vidensmål. Fagets kompetence- og indholdsområder: Alsidig idrætsudøvelse: Redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil, dans og udtryk, kropsbasis, løb, spring og kast, natur- og udeliv. Idrætskultur og relationer: Samarbejde og ansvar, normer og værdier, idrætten i samfundet, sprog og skriftsprog. Krop, træning og trivsel: Sundhed og trivsel, fysisk træning, krop og identitet. TEMAER: Klassen har valgt at opgive følgende tre temaer til prøven: TEMA: Idræt og køn Dette tema hænger sammen med kompetenceområderne Idrætskultur og relationer og Krop, træning og trivsel. Der har været arbejdet med temaet i forbindelse med færdighederne eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter og eleven kan analysere fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med kroppens udvikling. TEMA: Det sunde liv Dette tema hænger sammen med kompetenceområderne Krop, træning og trivsel og Idrætskultur og relationer. Der har været arbejdet med temaet i forbindelse med færdighederne eleven kan vurdere idrætsvanernes betydning for sundhed og trivsel, og eleven kan vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. TEMA: Idræt og leg Dette tema hænger sammen med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer. Der har været arbejdet med temaet i forbindelse med færdighederne eleven kan beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil, eleven kan udvikle boldspil, samt eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter. FORLØB Der opgives følgende xx-antal forløb fra undervisningen på 9. klassetrin. Der opgives ligeledes dele af forløb fra 8. klasse. 1. Forløb: Uge 35-41: Boldspil og fairplay Forløbet har taget udgangspunkt i kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer og har haft særligt fokus på samarbejdsrelationer, etik og grundlæggende færdigheder i boldspil. Klassen undersøgte forskellige normer og værdier i boldspil som fodbold, rugby og volleyball. Samtidig trænede de deres færdigheder indenfor boldspillene og udviklede på kendte boldspil. Side 10 af 21

11 Kompetencemål indenfor 1) Alsidig idrætsudøvelse og 2) Idrætskultur og relationer a) Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af alsidig idrætspraksis, og b) eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Forløbsbeskrivelse: Indholdsområde (færdigheds- og vidensmål): Boldbasis og boldspil Eleven kan udvikle boldspil og har viden om spilkonstruktion. Indholdsområde (færdigheds- og vidensmål): Samarbejde og ansvar Eleven kan vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter og har viden om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber. Forløbet blev indledt med et fælles inspirationsoplæg og lærerstyret klasseundervisning med praksiseksempler. Herefter har eleverne arbejdet selvstændigt i mindre grupper med udvikling af egne spil og fairplayregler. Grupperne har skitseret deres ideer, eksperimenteret med spil og regler, afprøvet dem med opponentgruppe og derefter valgt endelig form. Forløbet blev afsluttet med fremlæggelser af gruppernes spil og regler med efterfølgende fælles refleksion og vurdering. 2. Forløb: Uge xxx: xxx, 3. Forløb: Uge xxx: xxx, etc. TEKSTER OG ANDRE UDTRYKSFORMER (kan også placeres under de enkelte forløb) Tekst: Undervisningsmateriale/titel, s. x-x, forlag, udgivelsesår, antal normalsider Onlinemateriale, kort beskrivelse, URL, udgivelses-/publicerings år, antal normalsider Andre udtryksformer end tekst: Kortfilm/reklame/ tv udsendelse/musikvideo, kort beskrivelse, URL/producent/andet, udgivelsesår. ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER OM UNDERVISNINGENS FORM OG INDHOLD Der har været arbejdet tværfagligt med fagene xxx og xxx i forbindelse med forløbene xxx. Det tværfaglige arbejde havde til hensigt at styrke elevernes xxx. Der har været eksperimenteret med særlig holddeling, hvor eleverne var inddelt efter xxx. Holddelingen var med henblik på xxx. I forbindelse med arbejdet med xxx har lokale samarbejdspartnere været inddraget i forhold til xxx med henblik på xxx. Side 11 af 21

12 Principper for vejledning af eleverne Fra udtræksfagenes offentliggørelse til sidste skoledag foregår undervisningen i faget som vejledning i elevernes planlægning af selve prøven. Afhængig af klasse- og gruppestørrelse vil behovet for vejledning ligge mellem 8 og 10 lektioner. Eleverne vejledes i udarbejdelse af dispositioner, herunder valg af tema og sammensætningen af et praksisprogram. Det kan tilstræbes, at vejledning og noget af forberedelsen til prøven ligger forud for udtrækket for at sikre, at eleverne får den nødvendige vejledning. Hvis faget ikke udtrækkes, kan elevernes dispositioner og praksisprogram danne udgangspunkt for standpunktskarakteren, og undervisningen i faget kan afsluttes ved, at grupperne fremviser afkortede praksisprogrammer. Principper for lodtrækning af indholdsområder Efter dannelsen af grupper af 2-5 elever, trækker grupperne to indholdsområder fra to fastlagte puljer. Eleverne trækker henholdsvis ét indholdsområde fra pulje A og ét indholdsområde fra Pulje B. Skolens leder eller dennes stedfortræder er til stede under lodtrækningen. Puljerne indeholder indholdsområderne fra fagets kompetenceområder. Indholdsområdet Natur- og udeliv er udeladt af hensyn til den praktiske planlægning af prøven. De øvrige områder er obligatoriske i forhold til prøven og skal fordeles i puljerne, som det fremgår af skemaet: Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning Hvis man som lærer ønsker, at eleverne skal prøves i Natur- og udeliv, og man vurderer, at det praktisk kan lade sig gøre, placeres indholdsområdet i Pulje B. Indholdsområdet er i undervisningen obligatorisk og kan eventuelt placeres på 8. klassetrin, hvis det ikke nødvendigvis skal indgå i prøven. Det kan tilstræbes, at indholdsområderne trækkes forud for udtrækkets offentliggørelse for at sikre, at eleverne får den nødvendige tid til vejleding, udarbejdelse af dispositioner og træning af praksisprogrammer. Side 12 af 21

13 Principper for praksisprogram 4 Praksisprogrammet sammensættes af eleverne med udgangspunkt i de to indholdsområder, som de har trukket. Et praksisprogram sammensættes af forskellige øvelser indenfor indholdsområder. Der inddrages et passende antal øvelser afhængigt af gruppestørrelser. Det er mest hensigtsmæssigt at inddrage højst fem øvelser. I praksisprogrammet viser eleverne deres kropslige færdigheder herunder at de kan tage kvalificerede valg og mestre bevægelsesmønstre. De viser ligeledes, at de kan sammensætte et praksisprogram, deltage engageret, at de kan samarbejde samt holde fokus på opgaven. Der vil være sammenhæng mellem de overordnede temaer, som grupperne har valgt, og gruppernes praksisprogrammer. Denne sammenhæng kan komme til udtryk under fremvisningen af praksisprogrammet og/eller i forbindelse med samtalen under den mundtlige del af prøven. Principper for dispositioner Når grupperne har trukket to indholdsområder, vælger de et tema per gruppe, som skal fungere som en rød tråd mellem praksisprogrammet og den mundtlige del af prøven og/eller et overordnet tema for deres praksisprogram. Grupperne udarbejder herefter med vejledning fra læreren en disposition, som indeholder følgende: gruppemedlemmernes navne og klasse angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet angivelse af tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der indgår i prøven elevernes og lærerens underskrifter. I planlægningen af praksisprogrammet skal grupperne regne med, at de kan bruge ca. 2/3 af den fulde eksaminationstid (som er inklusiv votering) til fremvisning af praksisprogrammet. Der er ikke krav til gruppernes anvendelse af tekst og andre udtryksformer til deres forberedelse til prøven. Tekst og andre udtryksformer, som har været anvendt i undervisningen på 8. og/eller 9. klassetrin og som eventuelt optræder i undervisningsbeskrivelsen, må gerne anvendes af eleverne i deres forberedelse til prøven samt skrives på dispositionerne. Dispositionerne godkendes af læreren forud for prøven. Alle grupper skal aflevere dispositionerne til 4 Se eksempel på praksisprogram i eksempel på disposition s. 15. Side 13 af 21

14 læreren i to eksemplarer. Det er lærerens opgave at sørge herfor. Fremstilling af dispositioner kan i nogle tilfælde kræve megen hjælp fra lærerens side. Hvis en gruppe efter denne hjælp skulle undlade at aflevere en disposition, kan gruppen ikke aflægge prøve. Grupperne afleverer dispositionerne, således at læreren har tid til, at materialet, der danner grundlag for prøven, kan gøres tilgængeligt for censor 14 dage for prøveafholdelsen. Dispositionen tæller ikke med i bedømmelsen men danner udgangspunkt for elevernes prøve. Det kan tilstræbes, at dispositionerne udarbejdes forud for udtrækkets offentliggørelse for at sikre, at eleverne får den nødvendige tid til udarbejdelse af dispositioner og træning af praksisprogrammer. Side 14 af 21

15 Eksempel på disposition Et eksempel på en disposition: Gruppemedlemmernes navne Indholdsområder A) Redskabsaktivitet og B) Fysisk træning Overordnet tema: Idræt og køn 1) Vi vil i praksisprogrammet vise følgende øvelser: a. Indholdsområde A) Redskabsaktivitet i. Opbygning til håndstand/rulle på måtte ii. Håndstand-rulle iii. Serie i ringene iv. Vejrmøller og forlæns ruller b. Indholdsområde B) Fysiks træning i. Øvelser med armstrækker ii. Burpees iii. Rygøvelser iv. Atomic sit-ups v. Endelig vil vi lave en sjov øvelse, hvor pulsen kommer op hurtigt. 2) Tema og indholdsområder: Vi vil gerne vise med vores praksisprogram, at der er forskel på, hvad piger og drenge kan præstere fysisk. Vi vil også gerne vise, hvor forskellen mellem kønnene ingen rolle spiller. Gennem vores forskellige valg af øvelser har vi tænkt over, om der er typiske pigeidrætter og typiske drengeidrætter. Derfor vil vi gerne, i vores efterfølgende samtale diskutere, hvilke stereotyper og fordomme der findes omkring kønnene i idrætspraksis. 3) Valg af musik og links: Under praksisfremvisningen vil der i baggrunden køre en video fra Youtube af nogle unge piger og drenge, der leger og spiller bold sammen og nogle klip fra filmen Rocky. Se følgende link: XX Musik: XX Kilder: xx Lærer underskrift: Elev underskrifter: Side 15 af 21

16 Principper for uddybende lærerstillede spørgsmål Efter at grupperne har afleveret deres dispositioner, udarbejder læreren et sæt af 2-4 uddybende spørgsmål til hver disposition, som relaterer sig til praksisprogrammet og det overordnede tema. Den mundtlige del af prøven, som foregår som en samtale mellem gruppen og læreren og eventuelt censor, tager udgangspunkt i de lærerstillede spørgsmål. Hensigten med de lærerstillede spørgsmål er at sikre, at eleverne har et solidt afsæt for at komme i gang med en idrætsfaglig samtale om deres praksisprogram og overordnede tema. Grupperne må gerne selv tage initiativ til at begynde samtalen ud fra deres egen vinkel. Censor har modtaget de lærerstillede spørgsmål forud for prøven sammen med det øvrige materiale, der danner grundlag for prøven Eksempler på lærerstillede spørgsmål til dispositionen s. 15 a. Hvorfor har I valgt at lave en håndstand/rulle opbygning? b. Nævn nogle eksempler på, hvad der adskiller drenge og piger eller kvinder og mænd, når det kommer til idrætsudøvelse? c. Hvad udtrykker den video, som I har valgt at bruge i baggrunden, om jeres tema og praksisprogram? d. Hvilke tanker gjorde I jer i forhold til Labans bevægelsesprincipper, da I udviklede koreografien til jeres dans? Side 16 af 21

17 Principper for forberedelse og hjælpemidler Når dispositionen er udarbejdet og godkendt af læreren, påbegynder eleverne den praktiske udarbejdelse og træning af deres praksisprogram. Læreren udarbejder eventuelt i samarbejde med skolens leder en plan for, hvornår grupperne træner på skolen, således at der er opsyn med eleverne under træningen. Det er lederens ansvar at sikre, at der er afsat lokaler og den fornødne tid til elevernes træning af praksisprogrammet. Andre end faglæreren kan varetage opsyn med eleverne. Opsyn er ikke påkrævet, når eleverne træner udenfor skoletiden og udenfor skolen. Skolen stiller, i det omfang det er muligt, de nødvendige remedier til rådighed for eleverne. Under hele prøveforløbet må eleverne benytte alle hjælpemidler. Dette omfatter eksempelvis egne noter, tekst og andre udtryksformer, digitalt udstyr og internettet. Endvidere må eleverne benytte idrætslige og andre redskaber og udstyr i det omfang, de lovmæssige regler angiver for den daglige undervisning, og at skolen kan stille disse til rådighed. Senest en uge før prøven skal læreren sikre sig, at der er hjælpere til at stille remedier frem til prøverne. Dette kunne for eksempel være skolens 8.klasser, der også kan være behjælpelige på selve prøvedagen. Det tilkommer grupperne at sikre, at alle gruppemedlemmer deltager lige meget i fremvisningen af praksisprogrammet, således at alle deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. Side 17 af 21

18 Eksaminationen Til prøven inklusiv karakterfastsættelse, afsættes 35 minutter til to elever, 45 minutter til tre elever, 55 minutter til fire elever og 65 minutter til fem elever. Prøven afholdes efter følgende procedure: Eleverne opstiller forud for eksaminationen eventuelle remedier til brug under prøvens praktiske del. Prøvens praktiske del: Eleverne fremviser deres praksisprogram alle gruppemedlemmer deltager lige meget under udførelsen af de praktiske øvelser. Grupperne kan bruge ca. 2/3 af den fulde eksaminationstid (som er inklusiv votering) til fremvisningen af praksisprogrammet. Prøvens mundtlige del: Prøvens mundtlige del foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske del og foregår som en samtale mellem elever og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Samtalen tager udgangspunkt i 2-4 lærerstillede spørgsmål som relaterer sig til praksisprogrammet og det overordnede tema. Eleverne må gerne selv tage initiativ til samtalen Undervejs i samtalen påhviler det læreren at sikre, at alle elever i en gruppe får mulighed for at komme til orde. Der gives individuelle karakterer, der er dækkende for både prøvens praktiske og mundtlige del. Bedømmelsen er individuel. Vurderingskriterier Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevens evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til de indholdsområder og tema, som eleverne har trukket. I vurderingen er det vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. Side 18 af 21

19 Vejledende karakterbeskrivelse Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer. Karakteristik af den gode præstation (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne og i nogen grad inddrage idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer. Karakteristik af den tilstrækkelige præstation (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udfører øvelserne men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområderne. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer. Side 19 af 21

20 Bekendtgørelse 14. Idræt Prøven er en praktisk/mundtlig prøve Prøven foregår i grupper bestående af to fem elever Læreren vælger i samråd med eleverne minimum tre temaer med udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på 9. klassetrin. Temaer fra 8. klasse kan inddrages Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvoraf de tre temaer fremgår. Undervisningsbeskrivelsen omfatter endvidere oplysninger om undervisningens form og indhold indenfor hvert af fagets kompetenceområder. Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i undervisningen. Der opgives mellem normalsider. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket Eleverne trækker gruppevis to indholdsområder angivet i henholdsvis pulje A og pulje B. Hver gruppe har således trukket ét indholdsområde fra hver pulje. Grupperne vælger derefter et af de overordnede temaer. Tema og indholdsområder skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et praksisprogram og den efterfølgende reflekterende samtale. Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Pulje B Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Løb, spring og kast Kropsbasis Fysisk træning Eleverne udarbejder gruppevis forud for prøven og med vejledning fra idrætslæreren en disposition for et praksisprogram, som skal fremvises til prøven. Dispositionen skal indeholde: - angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder - kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder - en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet - angivelse af tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen - angivelse af digitale medier, herunder musik og video, der indgår i prøven - elevernes og lærerens underskrifter Dispositionen afleveres i to eksemplarer til idrætslæreren forud for det praktiske arbejde med praksisprogrammet Til hver disposition udarbejder læreren 2-4 uddybende spørgsmål, der har fokus på det valgte tema og sammensætningen af praksisprogrammet, og som prøvens mundtlige del tager udgangspunkt i. Læreren stiller spørgsmålene til eleverne under den mundtlige del af prøven Den praktiske del af prøven består i udarbejdelse og fremvisning af et praksisprogram, der er sammensat med udgangspunkt i det valgte tema og de lodtrukne indholdsområder Den mundtlige del af prøven består af en samtale mellem gruppen og eksaminator og eventuelt censor, der forløber som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i de uddybende spørgsmål samt praksisprogrammet. Samtalen foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve. Side 20 af 21

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?

PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT

ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni, 14/15 Vestegnen

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes medio maj 2013 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Eksamensinformation Sommer 2014

Eksamensinformation Sommer 2014 Eksamensinformation Sommer 2014 Indholdsfortegnelse Tidsplan for eksamensperioden... 2 Antal prøver... 2 Bedømmelse... 3 Hjælpemidler... 3 Klage... 4 Prøvetid... 5 Snyd... 5 Sygdom... 6 Trækning af eksamensspørgsmål...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017.

Prøveformen indføres som valgfri prøveform ved prøveterminerne i 2015 og 2016 og som obligatorisk prøveform fra sommerprøveterminen 2017. Initiativer til videreudvikling af folkeskolens prøver Folkeskoleforligskredsen har i november 2014 aftalt nedenstående initiativer til videreudvikling af prøverne i folkeskolen. I. Oversigt over initiativer:

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år

Prøverne i naturfagene maj 2015. - og ændringer de kommende år Prøverne i naturfagene maj 2015 - og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige

Læs mere

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen

Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan?.! Er målet for dig, at faget skal have en rød tråd og give såvel elever som lærere en oplevelse af progression og udvikling? Så får

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Generelt 7 Prøveform

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

PRØVE 2014. UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18.

PRØVE 2014. UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18. 10. Aabenraa PRØVE 2014 UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18.00 PRØVE 2014 UGE 19: TORSDAG DEN 8.MAJ 2014 ENGELSK FS10 Klokken

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2014 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Censorvejledning. for. prøveperioden maj/juni 2015. for beskikkede censorer. formål opgaver praktiske forhold

Censorvejledning. for. prøveperioden maj/juni 2015. for beskikkede censorer. formål opgaver praktiske forhold Censorvejledning for prøveperioden maj/juni 2015 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold Februar 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Ændringer som følge af folkeskolereformen... 6 1.1 Nyt

Læs mere

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015

Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Eksamensfolder Solrød Gymnasium 2015 Hvor mange prøver skal jeg op til? Skal man altid op i alle skriftlige fag? Hvad skal jeg helt sikkert op i? Behøver jeg dukke op til en terminsprøve? Hvornår skal

Læs mere

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium

Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Sommereksamen 2013 på Viby Gymnasium Kære elev Du kan her finde mange regler og praktiske råd vedr. eksamen. Udover denne oversigt vil du kunne læse om det enkelte fag på Undervisningsministeriets hjemmeside

Læs mere

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer Censorvejledning Maj/juni 2013 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold februar 2013 Indhold Forord... 3 Formål... 3 Baggrundsmaterialer... 3 Indstilling som statslig beskikket censor...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2010/2011

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX

Eksamensreglement. Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX Eksamensreglement Rybners Gymnasium HTX, STX & HHX 2 Rybners Gymnasium Eksamensreglement Indholdsfortegnelse Fakta om eksamen.... 4 Offentliggørelse af prøveplaner.... 4 Skriftlige prøver.... 4 Mundtlige

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO

Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Obligatorisk selvvalgt opgave OSO Vejledning, råd og vink om den obligatoriske selvvalgte opgave: Formålet med OSO Du skal vise, du kan arbejde selvstændigt og individuelt med et selvvalgt emne, som har

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1

Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Hurra, min klasse træk et kulturfag. Onsdag d. 9. maj 2012, kl. 13.00-16.00 på CFU i Aalborg 1 Fælles: - Kort om baggrunden for prøven. - Fælles formalia om prøven - herunder opgivelser og prøveafviklingen.

Læs mere

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering?

FAQ til SO3 - DIO. Hvad kendetegner en god problemformulering? FAQ til SO3 - DIO Må skolen på vegne af en klasse eller årgang bestemme hvilke fag eleverne skal skrive i? Det er absolut ikke intentionerne i SO3, at skolen vælger fag, da det vanskeligt harmonerer med

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser.

Tjek dagligt i eksamenstiden aasg.dk husk at logge ind og LUDUS med henblik på ændringer eller nye meddelelser. Å rhus Statsgymnasium Eksamensfolder 2014 I folderen her finder du nogle væsentlige oplysninger om eksamen. Læs den grundigt. Er der noget, du er i tvivl om, spørg da dine faglærere, eller kom ind på kontoret.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX

EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX EKSAMENSHÅNDBOG 1. HHX Skoleåret 2012/13 Handelsgymnasiet på Roskilde Handelsskole Bestemmelser vedrørende eksamen findes i: Bekendtgørelse om uddannelse til højere handelseksamen BEK nr. 691 af 23/06/2010

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse HHX Fag og niveau Idræt C Lærer(e) Hold Nick Østerby

Læs mere

PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT

PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT Ny uddannelse Idræt sundhed kultur PROFILLÆRER- UDDANNELSE I IDRÆT - når sundhed er målet! Brænder du for: at give børn og unge gode idrætsoplevelser? at arbejde med innovative idrætsaktiviteter? at bruge

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014/2015 Institution Frederiksberg HF Kursus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Idræt B Torben Christensen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium

Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium Love og regler ved mundtlige og skriftlige prøver Struer Statsgymnasium Denne tekst indeholder information om en række regler og procedurer, som gælder for alle elever i forbindelse med afviklingen af

Læs mere

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer

Odense Tekniske Gymnasium. Prøver og eksamen. Vejledning og reglementer Odense Tekniske Gymnasium Prøver og eksamen Vejledning og reglementer Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Love, bekendtgørelser og reglementer hvor finder du dem? 2 Eksamensindstilling 2 Eksamensudtræk 3

Læs mere

Grundforløb tømrer og elektriker

Grundforløb tømrer og elektriker Grundforløb tømrer og elektriker EUX på DjH Studieforberedende samtaler Kommende EUX-grundforløbselever bliver indkaldt til en studieforberedende samtale før studiestart. Samtalen varer omkring 20 minutter,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt.

Eksaminationsdag og -tidspunkt. Forord. På LudusWeb kan du se hvilke fag, du skal til eksamen i, hvilken dag og hvilket tidspunkt. Forord I denne håndbog kan du læse nogle af de vigtige informationer, som du bør vide om eksamen. Hvis du har flere spørgsmål, kan du tale med din lærer, studievejlederen eller uddannelseschefen. Husk

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere