VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Save this PDF as:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018"

Transkript

1 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og kompetencemålsprøver, som omfatter uddannelsesfagenes Kompetenceområder og -mål Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver Valg- og specialiseringsmoduler 1. august 2018 BEK, 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 16 IDRÆT KOMPETENCEOMRÅDER OG KOMPETENCEMÅL MODULER... 2 Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 2 Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 4 Den kreative idrætskultur Indskolingen... 6 Den kreative idrætskultur Udskoling PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT, KLASSETRIN PRØVEN I UNDERVISNINGSFAGET IDRÆT, KLASSETRIN Idræt BEK, Bilag 2: Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring Kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområder 1. Kompetenceområdet beskæftiger sig med udvikling af alsidige bevægelsesfærdigheder og kompetencer. 2. Kompetenceområdet beskæftiger sig med viden om og undervisning i tværvidenskabelige tilgange til krop, træning og trivsel. 3. Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrætsundervisning på klassetrin / klassetrin. 4. Kompetenceområdet beskæftiger sig med idrættens kulturelle mangfoldighed og udvikling samt fagets sammenhæng med elevens sociale og personlige udvikling. 1/11

2 Kompetencemål 1. Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer. 2. Den studerende kan anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel. 3. Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på klassetrin / klassetrin. 4. Den studerende kan analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling. Jf. læreruddannelsesbekendtgørelsens bilag 2: Kompetencemål for undervisningsfagene 16.2 Moduler Idræt består af fire moduler, som sammensættes ved to fælles moduler og et valg mellem to aldersspecialiserede moduler i alt 30 ECTS-point: Idrætsfagets basis, kultur og værdier [ID-Basis] Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning [ID-Alsidig] Den kreative idrætskultur Indskoling [ID-Indskoling] Den kreative idrætskultur Udskoling [ID-Udskoling] NB: For alle fag gælder, at modulernes rækkefølge kan variere i uddannelsens praktiske tilrettelæggelse og dermed afvige fra den rækkefølge, modulerne er opført efter i denne studieordning. Idrætsfagets basis, kultur og værdier Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets basisområder og med idræt som kulturskabende faktor. Der er fokus på grundlæggende viden, færdigheder og kropslige kompetencer og på at analysere, formidle og udvikle forskellige idrætskulturer. Indholdet vil bl.a. være leg, redskabsgymnastikkens basis, boldbasis og basis inden for dans og udtryk. Den studerende vil arbejde med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i idræt. E emnerne vil bl.a. omhandle idrættens værdier, kvaliteter, historie og mangfoldighed, anatomi og bevægelseslære samt motorisk læring. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende idræt og bevægelse for børn og unge. Derudover udgør teori og forskning vedrørende idrætsfaget i folkeskolen et centralt grundlag. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 4: Idrætskultur og relationer Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan 2/11

3 udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer analysere, formidle og udvikle alsidige idrætskulturers strukturer, normer og værdier og sammenhæng med elevers sociale og personlige udvikling Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere bevægelsesfærdigheder og udtryk etablere og lede processer inden for motorisk læring - herunder med anvendelse af it anvende relevante fagord og fagdidaktiske begreber og modeller i planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning analysere og formidle forskelligartede idrætskulturer analysere udviklingen af idrætsfaget i dansk idrætskultur udvikle idrætsfaget kreativt, innovativt og entreprenant på tværs af genrer, discipliner og alsidige idrætslige rum udvikle læringsfællesskaber, der understøtter elevers personlige og sociale udvikling udvikle og gennemføre idrætsundervisning og humanistiske og samfundsvidenskabelige projekter på grundlag af nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk anatomi, biomekanik og indholdsspecifikke begreber og analyseredskaber motorisk læring, læringsstrategier og relevante it-værktøjer fagterminologi og fagdidaktiske begreber og modeller af relevans for undervisning i idræt i skolen idrætskulturers struktur, normer og værdier skolefagets begrundelse, form og indhold i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv idræt som kulturskabende faktor, herunder idrættens kulturer og subkulturer, organiseret og selvorganiseret idræt og idrættens alsidige rum inklusion, ansvar og sociale relationer i idrætsfællesskaber idrætsteorier, undersøgelsesmetoder og resultater af relevant national og international forskning TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem drøftelse af de studerendes egne praksiserfaringer, observationer og refleksioner i samspil med den praktiske og teoretiske idrætsundervisning. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen i Idrætsfagets basis foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, indeholdende bl.a. oplæg, øvelser, gruppearbejde, dialog, fremlæggelser og selvstændig fordybelse og refleksion. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. 3/11

4 Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Kriterier for evaluering af de studerendes udbytte: Den studerende demonstrerer viden og færdigheder ift. modulets kompetencemål Evalueringsformer og modulprøve (Modultype B): Modulevaluering/modulgennemførelsesprojekt: Holdet inddeles i grupper a 3-6 studerende. Studiegrupperne udarbejder et Kort skriftligt oplæg på max 5 sider a 2600 anslag der, på baggrund af modulets litteratur, beskriver og begrunder deres valg. Gruppen skal ud fra de tre indholdsområder - Redskabsgymnastik, Boldbasis, samt Dans og udtryk vælge to områder gruppen vil arbejde med. I det ene valgte indholdsområde udarbejdes en praksis, der fremvises for de øvrige studerende på holdet. Her skal de studerende fremvise deres egenfærdigheder. I det andet valgte indholdsområde underviser gruppen deres medstuderende. Her skal de studerende dokumentere deres undervisningskompetencer. Grupperne skal i opgaven, i fremvisningen og i undervisningen af deres medstuderende dokumentere, at de er i stand til, at anvende den i modulet anvendte litteratur, fagfaglige begreber, modeller og indsigt i fælles mål. Den studerende opfylder sin deltagelsespligt og evalueres gennem: aflevering og godkendelse af 3 studieprodukter der fremlægges løbende gennem modulforløbet. Der er mødepligt til fremlæggelserne. Modulet gennemføres ved bestået modulprøve, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning Modultype, -omfang og -sprog Basis, nationalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med udvikling af alsidige kropslige og idrætslige kompetencer i et didaktisk perspektiv. Der vil være fokus på fysisk træning, sundhed, kropsbevidsthed og trivsel, og der vil blive inddraget træningslære, fysiske målinger og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med idræt i skolen. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning med relation til kroppens, idrættens og den fysiske aktivitets sammenhæng med udvikling, læring, sundhed og trivsel i et skoleperspektiv. Kompetenceområder, som indgår i modulet Kompetenceområde 1: Alsidig idrætsudøvelse Kompetenceområde 2: Krop, træning og trivsel Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan 4/11

5 udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer anvende viden om og undervise i sammenhænge mellem fysisk træning, sundhed og trivsel Færdighedsmål: Den studerende kan beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk analysere og vurdere aspekter, som har betydning for gennemførelsen af en sikkerhedsmæssig forsvarlig idrætsundervisning varetage undervisning i teori og praksis om opvarmning, grundtræning og træningsplanlægning udvælge, gennemføre og redegøre for relevante fysiske målinger og tests forebygge og håndtere akutte idrætsskader samt varetage undervisning i teori og praksis om forebyggelse og håndtering af idrætsskader varetage undervisning i forskellige tilgange og handlemuligheder, der fremmer sundhed og trivsel varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse for sammenhænge mellem krop, træning og trivsel analysere og formidle undervisning, der udvikler elevernes kropslighed og forståelse for sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed Vidensmål: Den studerende har viden om bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk sikkerhed i idrætsundervisningen træningsfysiologi, træningslære og principper for opvarmning fysiske tests og måling af motoriske færdigheder, styrke, kondition, hurtighed og bevægelighed - herunder med anvendelse af it forebyggelse og håndtering af idrætsskader samspil mellem levevilkår, idrætsvaner og sundhed sammenhænge mellem krop, træning og trivsel sammenhænge mellem krop, følelser og bevidsthed TILRETTELÆGGELSE AF MODULET VED LÆRERUDDANNELSEN AARHUS Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem refleksioner og drøftelser over valg af specifik målgruppe i et af de angivne studieprodukter. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Undervisningen i Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning foregår i såvel underviser- som studenterinitierede læringsfællesskaber, indeholdende bl.a. oplæg, øvelser, gruppearbejde, dialog, fremlæggelser og selvstændig fordybelse og refleksion. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. 5/11

6 Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Evalueringsformer: Der arbejdes med forskellige former for evaluering i de tre beskrevne studieprodukter, der indgår i modulet 1. Krop, træning og trivsel 2. Outdooraktivitet 3. Undervisningsopgave Kriterier for at bestå modulet: Deltagelsen godkendes gennem redelig og rettidig deltagelse i og aflevering af de tre studieprodukter. Der er mødepligt ved fremlæggelser. Modulet bestås ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) Den kreative idrætskultur Indskolingen Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet. Indholdet vil være alsidig idrætsundervisning herunder legeaktiviteter og tematiske undervisningsforløb. Herudover arbejdes der med klasseledelse, motorisk læring og test og med idrætsfagets betydning for elevens kropslige og almene dannelse. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet KO 1: Alsidig idrætsudøvelse KO 3: Idrætsfaget i indskolingen og på mellemtrinnet Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet 6/11

7 Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret idrætsundervisning med vægt på inklusion, progression og evaluering, Begrundet anvende motoriske tests som grundlag for elevernes motoriske udvikling og læring Begrundet udvikle legeaktiviteter i forskelligartede læringsrum Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb om krop, træning og idræt Udarbejde og gennemføre opvarmnings- og træningsprogrammer Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger i indskolingen og på mellemtrinnet Evalueringsmetoder og tests til brug for analyse og vurdering af motoriske udvikling og læring Leg som mål og pædagogisk middel i undervisningen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i indskolingen og på mellemtrinnet Opvarmnings- og grundtræningselementer, - principper og formål Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet gennem: Observationsbesøg på praktikskole og efterfølgende dialog med idrætslærer om det særlige ved at undervise i idræt i indskolingen og på mellemtrinet. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder/gennemfører i grupper to produkter: 1. Gennemførelse af en undervisningslektion i selvvalgt tema og indhold i relation til indskoling. Lektionen skal indeholde formulering af mål og anvendelse af relevant evalueringsform. Varighed: min. Grupperne får feedback i forhold til formidling og didaktiske valg. 2. Udvikling og fremvisning af egne bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk ud fra et valgt perspektiv og valgte didaktiske metoder, modeller og teori. Grupperne får feedback på bevægelsesfærdighedernes og produktets kvalitet. Modulet bestås ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. 7/11

8 (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) Den kreative idrætskultur Udskoling Modultype, -omfang og -sprog Basis, lokalt udarbejdet i VIA Læreruddannelsen Aarhus på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Kort beskrivelse af modulet Et modul, hvor den studerende arbejder med fagets indholdsområder og arbejdsformer med særlig fokus på idræt målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Der arbejdes med alsidig idrætspraksis, hvor der bl.a. indgår IT, tematisk undervisning og folkeskolens afgangsprøve i idræt. Hertil kommer analyse og udvikling af opvarmnings- og træningsprogrammer og forståelse for sammenhængen mellem krop, identitet og samfund i et didaktisk perspektiv. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til Idræt Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig teori og forskning vedrørende undervisning og læring set i forhold til idrætsundervisning på klassetrin i Folkeskolen. Kompetenceområder, som indgår i modulet KO 1: Alsidig idrætsudøvelse KO 3: Idrætsfaget på mellemtrinnet og i udskolingen Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan udføre, analysere og formidle alsidige bevægelser med henblik på at udvikle elevers alsidige kropslige og idrætslige kompetencer Den studerende kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en alsidig idrætsundervisning, der særligt er målrettet elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Færdighedsmål: Den studerende kan Beherske alsidige bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk begrundet gennemføre en alsidig og differentieret læringsmålstyret undervisning i idræt med vægt på inklusion og medbestemmelse, Begrundet anvende forskellige digitale teknologier og evalueringsformer, herunder tilrettelægge og afvikle folkeskolens afgangsprøve i idræt Begrundet udvikle idrætsundervisning med fokus på inklusion, motivation og undervisning af tosprogede elever. Begrundet gennemføre tematiske og tværfaglige undervisningsforløb i skolen om krop, træning og idræt Vidensmål: Den studerende har viden om Bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk Elevernes læring og læringsforudsætninger på mellemtrinnet og i udskolingen Evalueringsmetoder, relevante digitale teknologier og formelle krav til folkeskolens afgangsprøve i idræt De særlige udfordringer og betingelser, som arbejdet med idræt, motion og bevægelse rummer på mellemtrinnet og i udskolingen Idrætsfagets muligheder i tematiske og tværfaglige undervisningsforløb på mellemtrinnet og i udskolingen 8/11

9 Formidle viden, som gør eleverne i stand til at analysere og udarbejde opvarmnings- og træningsprogrammer Varetage undervisning, som skaber refleksion og forståelse af fysiske og psykiske forandringer og samspillet mellem krop, identitet og samfund Udvikle og formidle idrætslige bevægelser, øvelser og tværfaglige temaer ud fra forskellige perspektiver, didaktiske metoder, modeller og teori Opvarmnings- og træningsprogrammers formål, struktur og variationsmuligheder Sammenhænge mellem krop, identitet og samfund Didaktiske metoder, perspektiver, modeller og teori inden for bevægelse, øvelser og tværfaglige temaer i idræt Modulets relation til praksis Relation knyttes, i det omfang det er muligt, an til praksisfeltet: Observationsbesøg på praktikskole og efterfølgende dialog med idrætslærer om det særlige ved at undervise i idræt på mellemtrinet og i udskolingen. Arbejdsformer i modulet Undervisning og studier afspejler studieaktivitetsmodellen, jf. studieordningens almene bestemmelser, efter følgende fordeling (vejledende): Kategori 1: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. Kategori 2: timer á 60 min. Kategori 3: timer á 60 min. Kategori 4: lektioner á 45 min. - svarende til timer á 60 min. I modulet indgår systematisk vejledning og feedback fra underviseren til de studerende. Placering, omfang, form og kontekster for vejledning og feedback fremgår af studieplanen for modulet. Modulevaluering og betingelser for godkendelse af modulet Den studerende udarbejder/gennemfører i grupper to produkter: 1. Gennemførelse af en undervisningslektion i selvvalgt tema og indhold i relation til udskoling. Lektionen skal indeholde formulering af mål og anvendelse af relevant evalueringsform. Varighed: min. Grupperne får feedback i forhold til formidling og didaktiske valg. 2. Udvikling og fremvisning af egne bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk ud fra et valgt perspektiv og valgte didaktiske metoder, modeller og teori. Grupperne får feedback på bevægelsesfærdighedernes og produktets kvalitet. Modulet bestås ved opfyldelse af deltagelsespligten, jf. ovenstående. Forudsætninger for at læse modulet Adgangsgivende gymnasial uddannelse i Idræt B eller Dans B. (Det anbefales at modulerne tages i rækkefølge: ID Basis ID Alsidig idrætspraksis ID Den kreative idrætskultur Indskoling/Udskoling) 16.3 Prøven i undervisningsfaget idræt, klassetrin Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve. 9/11

10 De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 6 personer efter den studerendes valg. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion. Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 2. delprøve: Praktisk prøve Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer: idrætsdidaktiske kompetencer og egne alsidige idrætslige færdigheder med henblik på at kunne undervise i faget idræt. 3. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål. Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted Prøven i undervisningsfaget idræt, klassetrin Prøven består af tre delprøver: en skriftlig opgave, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for de tre delprøver. Der skal være en indholdsmæssig sammenhæng mellem 1., 2. og 3. delprøve. De tre prøver kan afvikles individuelt eller i grupper á maksimalt 6 personer efter den studerendes valg. 1. delprøve: Skriftlig opgave Den studerende udarbejder en skriftlig opgave, som rummer en professionsrettet idrætsfaglig og -didaktisk problemstilling. Problemstillingen skal være aktuel og relevant for idrætsfaget i folkeskolen og for den valgte aldersspecialisering. I den skriftlige opgave skal den studerende demonstrere idrætsdidaktisk kompetence gennem analyser, begrundede valg og diskussion. Omfanget af den korte skriftlige opgave er maks. 5 normalsider. Sidetal følger gruppestørrelse. 10/11

11 2. delprøve: Praktisk prøve Den skriftlige opgave danner udgangspunkt for en begrundet idrætspraksis, hvor den studerende demonstrerer: idrætsdidaktiske kompetencer og egne alsidige idrætslige færdigheder med henblik på at kunne undervise i faget idræt. 3. delprøve: Mundtlig prøve Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den valgte problemstilling og aldersspecialisering og udfolder sig som en samtale, hvor den studerende uddyber analyser, diskussioner og udviklingsperspektiver fra den skriftlige opgave og den viste praksis. Gennem de tre delprøver skal den studerende demonstrere opfyldelse af alle fagets kompetencemål. Samlet eksaminationstid for den praktiske og den mundtlige prøve: 60 minutter for en individuel prøve. Se tidsplan, hvis prøven afvikles som gruppeprøve. Der er knyttet følgende forudsætninger for deltagelse i prøven: Aflevering af idrætsdidaktisk skriftlig opgave i angivet form og indhold til rette tid og sted. 11/11

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Undervisningsfag: IDRÆT... 1 Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.... 1 ID 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Billedkunst... 1 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 1 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 3 Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: idræt, kristendomskundskab/religion, madkundskab, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknologi, samfundsfag,

Læs mere

Billedkunst. Kompetenceområder

Billedkunst. Kompetenceområder Billedkunst Billedkunst omhandler undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag samt det æstetiske læringspotentiale til at udvikle og kvalificere læringssituationer i tværfaglige og

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for

Læs mere

Professionsbachelorprojektet

Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul

Læs mere

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...

Læs mere

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik,

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Tysk... 1 Modul 1: Interkulturel kommunikation - tysk... 1 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 3 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 6 Prøven

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Samfundsfag... 1 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 1 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Håndværk og design... 1 Modul 1: Håndværk, læring og design... 1 Modul 2: Design, kultur og didaktik... 3 Modul 3: Innovation, æstetik og praktisk kundskab... 5 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser Indhold Undervisningsfag: KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION... 1 KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser... 1 KR 2: Undervisningsemnet kristendom... 4 KR 3: Islam og

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation Indhold Undervisningsfag: TYSK... 1 TY 1: Interkulturel kommunikation... 1 TY 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 4 TY 3: Tyskundervisning i praksis... 7 Prøven i undervisningsfaget

Læs mere

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser. Engelsk Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt perspektiv. Indhold Kompetenceområder

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Tysk. Kompetenceområder

Tysk. Kompetenceområder Tysk Tysk omhandler sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv med tilegnelsesprocesser, formidlingsprocesser samt fremmedsprogsdidaktik, kommunikationsevne og interkulturel kompetence. Indhold Kompetenceområder...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...

Læs mere

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Fysik/Kemi... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 6 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 11 Prøven

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Dansk, klassetrin

Dansk, klassetrin Dansk,.-6. klassetrin Fagets kompetenceområder og kompetencemål Kompetenceområde Kompetencemål: Den studerende kan Indgår i modul Sprog og kommunikationsundervisning 2 Læsning og læseundervisning 3 Skrivning

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Kristendomskundskab/religion

Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion Kristendomskundskab/religion omhandler religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og globalt perspektiv

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Engelsk... 1 Modul 1: Sprog og sprogbrug... 1 Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 3 Modul 3a: Kulturdimensionen og interkulturel kompetence i

Læs mere

Bilag 2B: Undervisningsfag

Bilag 2B: Undervisningsfag Bilag 2B: Undervisningsfag Modulbeskrivelser for følgende undervisningsfag: håndværk og design, idræt, kristendomskundskab/religion, matematik 1.- 6. klassetrin og 4.-10. klassetrin, musik, natur/teknik,

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse. Samfundsfag Samfundsfag omhandler begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik, videnskabsteori, samt fagdidaktisk teori og praksis

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos Indhold Undervisningsfag: FYSIK/KEMI... 1 FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 1 FK 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 5 FK 3: Fysik/kemi i anvendelse... 10 Prøven

Læs mere

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019

Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Københavns Professionshøjskole Vejledning til kompetencemålsprøven for studerende 2018/2019 Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern

Læs mere

INDLEDNING INDLEDNING

INDLEDNING INDLEDNING 9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Musik Musik omhandler særlige oplevelses-, erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk, intellektuel og social udvikling. Det sætter den studerende

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden

SA 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden Indhold SA 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold i Danmark og verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder.... 4 SA 3: Undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi, med fokus

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Dansk, 1.-6. klassetrin... 1 Dansk 1.-6- klassetrin... 1 Modul 1: Skriftsprogstilegnelse... 1 Modul 2: Sprog og genrer... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet...

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne? 1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer

Læs mere

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...

Læs mere

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Dansk 4.-10. klassetrin... 1 Modul 1: Literacy... 1 Modul 2: Multimodale tekster... 3 Modul 3: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik på mellemtrinnet... 5 Modul 4: Litteratur- og skriftsprogsdidaktik

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

astronomi og astrofysik

astronomi og astrofysik Fysik/ Kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres forståelse af

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: GEOGRAFI. GE 1: Geografi - en verden i forandring Indhold Undervisningsfag: GEOGRAFI... 1 GE 1: Geografi - en verden i forandring... 1 GE 2: Geografi - den nære omverden... 5 GE 3: Det lokale i det globale... 9 Prøven i undervisningsfaget Geografi...

Læs mere

Prøve i idræt. - hvordan??

Prøve i idræt. - hvordan?? Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter

Læs mere

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau II

Uddannelsesplan praktikniveau II Uddannelsesplan praktikniveau II For Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive Indhold Undervisningsfag: Matematik, 1.-6. klassetrin... 1 Modul 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser... 1 Modul 2: Matematikundervisning og geometri... 3 Modul 3: Matematikundervisning, funktioner

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen.

naturfagsdidaktisk grundlag, Betydningen af elevers egne undersøgelser i undervisningen. Natur/ teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker inden for naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt i faget står udvikling

Læs mere

Lærervejledning. Fit In? Side 1

Lærervejledning. Fit In? Side 1 Lærervejledning Fit In? Side 1 Fit In? Dansk Fitness og Helse Organisation Bag om Fit in? Undervisningsforløbet Fit in? er udviklet af Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO) i samarbejde med Operate

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi. Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt

Læs mere

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver

Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå.

It indgår som en integreret del af arbejdet på modulet. Modulsprog Dansk, dog kan lærerfaglige tekster på skandinaviske sprog og engelsk indgå. Indhold Undervisningsfag: MATEMATIK... 1 MAi 1: Matematiklæring, tal og regneprocesser (1.-6. klasse)... 1 MAi 2: Matematikundervisning og geometri (1.-6. klasse)... 4 MAi 3: Matematik og evaluering, sandsynlighed

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere